FORMANDSBERETNING

Hvad skal vi med Foreningen af Kristne Friskoler?

FKF vil bevare de klassiske kristne værdier – men tilpasset en ny tid!

AF THORKILD BJERREGAARD

51-ÅRS FØDSELSDAG

I 1971 tog en flok kristne ildsjæle initiativet til at oprette en forening, som fik det lange navn LFKF – LandsForeningen til oprettelse af Kristne Friskoler. Senere er LFKF dog blevet forkortet til FKF – Foreningen af Kristne Friskoler. I 2021 var det således 50 år siden, foreningen blev stiftet, men Covid-19 satte en stopper for en egentlig fejring af 50-års jubilæet. Til gengæld vil FKF’s 51 års fødselsdag blive markeret i forbindelse med generalforsamlingen den 12. marts 2022 på Hotel Nyborg Strand. I 1970-erne gav det god mening, at foreningen hed noget med ”oprettelse af kristne friskoler”. Det var således et aktivt årti med mange initiativer til nye kristne friskoler rundt i landet. Kun Bøgballe Friskole er ældre, og flere kristne friskoler stammer fra denne brydningstid i 70-erne, som i øvrigt har flere lighedspunkter med tiden i dag. Og alligevel er der en verden til forskel på den gang og i dag. De gamle pionerer ville nok knibe sig noget i armen, hvis de her 50 år efter så, hvad de kristne friskoler er blevet til, og – ikke mindst – hvordan samfundet har udviklet sig. Der er langt fra dengang, bandeord blev streget ud i undervisningsbøger på de kristne friskoler, til i dag med den normkritiske tilgang, flydende grænser mellem kønnene, metoo-bevægelser og en frådende medieverden, der jagter sensationer 24 timer i døgnet.

FØRST LIDT OM DENGANG… ET MYNDIGT LÆGFOLK

Det var et aktivt lægfolk af kristne forældre, der i 70-erne tog skolesagen i egen hånd. De var meget optaget af deres børns opdragelse og undervisning – og ikke mindst af børnenes oplæring i den kristne tro. Der var tale om virkelige ildsjæle og pionerer, som eftertiden og de kristne friskoler skylder en stor tak. Der blev lagt et solidt fundament, som mange kristne friskoler i dag stadig nyder godt af.

Når en ny lille kristen friskole så dagens lys, kunne alt ikke være på plads fra dag ét. Økonomien var ofte meget stram, og det faglige niveau var måske ikke altid på fuld højde i alle fag og tilpasset børnenes behov, men der var en stor gejst og et vovemod, som drev hele værket. Havde det været i dag, tror jeg, ville flere forældre have trukket deres børn ud af sådanne usikre projekter, som disse kristne friskoler var i deres spæde start. Nutidens forældre tør ikke på samme måde tage faglige og sociale chancer med deres børn, men havde det ikke været for disse pionerer, ville der efter al sandsynlighed have været færre kristne friskoler i dag. Især to områder i skolelovgivningen gav afsættet til de mange skoleinitiativer i 70-erne: Den integrerede seksualundervisning og folkeskolens frigørelse fra folkekirkens dåbsoplæring. Dette var netop pionérernes hovedargumenter. Der blev ikke lagt fingre imellem i argumentationen, og der blev brugt stærke udtryk om den offentlige skole, som fx blev kaldt en ”vederstyggelighed”. Det er ikke for meget sagt, at disse pionerer undertiden var noget stridbare og egenrådige, og der var mange interne stridigheder, som ikke var kønne at se på. Til gengæld var de meget passionerede, hvor nogle af nutidens forældre kan opleves som mere ligeglade.

FORÆLDRERETTEN ER EN EVIG OG VIGTIG KAMP

Det var forældrenes ret til at opdrage deres egne børn, der var under angreb i 70-erne. De politiske strømninger, der ønskede forældreretten indsnævret, vandt gehør. Og med undervisningsminister Ritt Bjerregaard, der mente ”at det alle ikke kan lære, skal ingen lære”, ja så var det en rød klud for disse pionerer. I Danmark har forældre ret til selv at undervise deres børn. Der er ikke skolepligt. Kravet er ifølge grundlovens § 76, at børnene skal have en undervisning, der ”står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”. Grundloven og Bi-

belen (ud fra hvilken forældreretten blev forstået som en gudgiven ting), var så at sige de værktøjer, der blev brugt i 70-ernes skolekamp.

I 2022 med en socialdemokratisk regering og den markante børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, er forældreretten igen under pres. Efter ministerens opfattelse er der grænser for, hvad forældre kan pådutte deres børn. Staten alene skal tage vare på børnene, og forældreretten ønskes afskaffet. Børnene skal selv bestemme, og de skal ikke lide under deres forældres holdninger, hvad enten disse er af religiøs eller ideologisk art. Indtil børnene bliver 18 år, er det statens ansvar at passe på børnene. Det er skræmmende, at det tilsyneladende også gælder de forældre, der i øvrigt holder sig inden for lovens nuværende rammer. Overtager staten alle forældrerettigheder, er FKF og de kristne friskoler udfordrede på selve deres eksistensgrundlag. Det er nemlig forældrene, der driver disse friskoler. Midt i dette morads vil FKF holde fanen højt, men kampen er omsonst, hvis ikke alvoren går op for nutidens forældre og friskolernes bagland. Friheden til at opdrage ens egne børn er under fortsat angreb og mindst lige så voldsomt som i 70erne. FKF ser det som en vigtig opgave at vække og udruste nutidens forældre til kampen for forældreretten – selvfølgelig tilpasset nutidens vilkår. 70-ernes kampmetoder kan ikke umiddelbart overføres til 2022.

DE KRISTNE FRISKOLER ØNSKER AF VÆRE KENDT FOR ANDET END SEKSUALUNDERVISNING

SSF-faget, som er undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, er en fuldstændig naturlig aktivitet på de kristne friskoler. De kristne friskoler er helt åbne om – som noget helt selvfølgeligt – at skolerne gennemfører en solid seksualundervisning, hvor eleverne sættes ind i alle de detaljer, som nu engang hører dette emne til. Alligevel er det som at slå i en dyne i forhold til et udbredt misforstået syn på de kristne friskoler. Det er tilsyneladende en udbredt opfattelse, især blandt journalister og nogle politikere, at der må være noget fordækt omkring seksualundervisningen på de kristne friskoler. Der er jævnligt henvendelser fra journalister, som forsøger at ”afsløre” eller udfritte de enkelte kristne friskoler omkring undervisningen i seksualundervisning. Men skolerne har ikke noget at skjule. Det er som om seksualundervisning, eller en forventning om mangel på samme, klæber til de kristne friskolers ry. Forklaringen er måske logisk i forlængelse af de kristne friskolers historie og resterne af 70-ernes skolekamp, men de kristne friskoler er et helt andet sted i dag. FKF vil arbejde for, at foreningens skoler er kendt for andet og mere end blot seksualundervisning. Og når andre forhold på de kristne friskoler italesættes, er det ikke for at omgå noget omkring seksualundervisningen eller synet på køn og forskellige seksuelle orienteringer, for de kristne friskoler har ikke noget at skjule. Det er en afgørende og vigtig værdi for de kristne friskoler med ordentlighed og troværdighed.

SOM MAND OG KVINDE

I øjeblikket foregår der et samfundsmæssigt socialt eksperiment omkring kønsbegrebet, som virker noget tilfældigt. Mand og kvinde erstattes af et neutralt kønsbegreb, interkøn (hen-køn) eller mange varianter af køn. Forvirringen er total, og det er den også for de elever, der kæmper med deres identitet. Hos os, på de kristne friskoler, er holdningen, at mennesker er skabt som mand og kvinde, kønnene er ligeværdige, og mennesker er ligeværdige, ligegyldig hvilken seksuel eller kønsmæssig orientering, det enkelte menneske har. Alle mennesker – uden undtagelse – har høj værdi.

På tre velbesøgte dialogmøder rundt i landet i september 2021 skulle skolebestyrelsesmedlemmer fra de kristne friskoler forholde sig til spørgsmålet om, at en elev på en kristen friskole ville skifte køn. Er det muligt at skifte køn på en kristen friskole? Det er ikke et tænkt eksempel, men allerede virkelighed. Bestyrelsesmedlemmernes svar var 100 % entydige hele vejen rundt. En sådan elev hjælper vi selvfølgelig og løser bedst muligt de udfordringer, det giver, og selvfølgelig respekterer skolen forældrenes valg. Forældreretten gælder netop også i sådanne situationer. Et andet spørgsmål kunne være om fri abort, hvor der nok er nogen modstand mod fri abort på de kristne friskoler. Det er dog kun gætterier, da der aldrig er gennemført undersøgelser omkring holdninger til fri abort på de kristne friskoler. FKF ville også finde en sådan undersøgelse uinteressant, fordi det er skoler, vi har med at gøre. Abortspørgsmålet er ikke en skolesag, hvor skolegården gøres til etisk kampplads, men politisk sag. Derfor ville det også være fuldstændig utænkeligt, at en pige, der får foretaget en abort, ville blive udskrevet af en kristen friskole med den begrundelse, at skolen er imod abort. Tværtimod ville pigen i den situation have særlig meget brug for hjælp, rådgivning og omsorg. Selvfølgelig træder skolen til her.

AT EJE SVARENE

I tiden op til ansættelsen af ny sekretariatschef i FKF i marts 2021 var arbejdet med en ny strategi for foreningen frem til 2026 allerede sat i gang. Det var afgørende for bestyrelsen at få afklaret hvilken profil, den nye sekretariatschef

skulle have. Der var enighed om, at vedkommende skulle være mere synlig på de ydre linjer og i forhold til samarbejdspartnere og politikere. Efter at Jakob Carl Christensen har sat sig i stolen som sekretariatschef er strategiarbejdet blevet intensiveret og har fyldt en del på de efterfølgende bestyrelsesmøder. I erkendelse af at FKF står et andet sted end i 70-erne og de efterfølgende årtier, blev titlen på visionsarbejdet ”Ind i samfundet – med værdierne i behold”. I de tidligere årtier trak de kristne friskoler sig måske lidt fra det omgivende samfund og kom til at stå stærkt med deres egne værdier. I 2022 ønsker de kristne friskoler at være en del af det moderne samfund og stå ved de værdier, skolerne nu har. FKF vil arbejde på at nyformulere værdierne, så det omgivende samfund får bedre mulighed for at forstå, hvad FKF og de kristne friskoler står for. Alene det at få afgrænset, hvilke værdier, der er hjerteblod for de kristne friskoler, er ikke et simpelt arbejde. Muligheden for daglig morgensang med forkyndelse, sang og fadervor kan ikke i sig selv kaldes en værdi; men det er hjerteblod for de kristne friskoler – og der ligger nogle værdier bag.

De kristne friskoler er tidligere blevet beskyldt for at lægge op til et liv i parallelsamfund med social kontrol. De kristne friskoler har til alle tider været så meget i tråd med det omgivende samfund, at parallelsamfund ikke har udgjort nogen udfordring eller fare. Det vil enhver vide, der kender lidt til de kristne friskoler. Med den nye strategi er intentionen at lægge fuldstændig luft til sådanne mulige beskyldninger. Konkret betyder det, at vi selv – bestyrelsesmedlemmer på de kristne friskoler, ledelser og ansatte, forældre og elever – skal kunne svare på alle spørgsmål, også de svære, så svarene kan forstås i 2022. Hvad står de kristne friskoler for, hvad er det vi vil, og hvordan påvirker kristendommen dagligdagen og livet på en kristen friskole? Vi skal ikke blot eje ”de svære spørgsmål” for vores egen skyld indadtil; vi skal også selv kunne svare på dem, så andre kan forstå svarene og dermed få større indblik i den kristendom, som de kristne friskoler ønsker at være kendt for. FKF er overbevist om, at denne kristendom er et godt udgangspunkt, ikke bare for et godt menneskeliv, men også for god dannelse for de elever, der går på en kristen friskole.

”IND I SAMFUNDET – MED VÆRDIERNE I BEHOLD”

I den skriftlige beretning for tre år siden skrev jeg, at FKF ikke har mødt en eneste politiker, som har givet udtryk for, at kristne friskoler skal lukkes, hverken helt eller delvist. Gennem flere år har den ene stramning af tilsynet dog efterfulgt den anden, og friheden opleves derfor at være under et voksende pres. Imidlertid gælder det stadig for hovedparten af politikerne, at de ikke ønsker at lukke de frie grundskoler, herunder de kristne friskoler. Den nuværende børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, lægger dog ikke skjul på, at hun har en anden holdning. Hun ser i særdeleshed gerne de religiøse friskoler lukket. Hendes argument er, at

det store fællesskab og de offentlige skoler er bedre til at løse undervisningsopgaverne end de frie grundskoler og herunder ikke mindst de religiøse friskoler, som efter hendes mening har meldt sig ud af fællesskabet. De kristne friskoler har ikke på nogen måde tænkt sig at melde sig ud af det danske samfund og det store fællesskab. FKF’s strategi arbejde tager netop udgangspunkt i ”Ind i samfundet – med værdierne i behold”. Skolerne har som tidligere beskrevet intet ønske om at oprette parallelle samfund, men ønsker netop at være en del af det danske samfund og fællesskab. FKF mener ikke, det behøver at være en forudsætning, at alle børn går i Folkeskolen for at være en del af samfundet. Forældrene behøver ikke overlade forældreretten til staten

for at være med i fællesskabet og det danske samfund. Det danske samfund er ét fællesskab, men det er indlysende, at det består af mange fællesskaber. Holdningen hos ministeren og den socialdemokratiske regering er, at staten ved bedst, og det er dens opgave at vurdere og beslutte, hvad der er tilladeligt. Dialogen er meget ensidig, og der styres gennem dekreter.

KAMPEN FOR FRIHEDEN KRÆVER KONSTANT ÅRVÅGENHED

Når de frie grundskolers frihed indskrænkes, fx hvis tilskuddet nedsættes eller muligheden for at optage elever begrænses, så er det til at forstå, at der skal kæmpes. Det kan måske være mere vanskeligt at få hold på, at friheden kan indskrænkes, fordi der tolkes på ”stå mål med kravet” eller ”frihed og folkestyrekravet”. Skolernes opfyldelse af ”frihed og folkestyrekravet” sker ikke kun gennem det, der foregår i undervisningen, men i hele skolens virke. Så hvad er ”skolens virke”? Og hvornår har skolerne gjort, hvad de skal, for at forberede, udvikle, styrke, give kendskab til, have respekt for et samfund som det danske med frihed og folkestyre? Rettidig indsendelse af underretninger, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder og ligestillingen mellem kønnene. Der er masser af fortolkningsmuligheder, men er der entydige svar? Kan der stilles krav til lærernes uddannelsesniveau på en fri grundskole, og hvilke krav er der til lokaleindretning? Det grundlovsbestemte ”stå mål med krav” har siden en lovændring i 2005 været uløseligt forbundet med kravene til den fri grundskoles beskrivelse og opfyldelse af undervisningsmål og planer. Det har således været den frie grundskoles ansvar, at skolens udfærdigede mål og planer for undervisningen lever op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og ligeledes at der er overensstemmelse mellem skolens undervisningsmål og planer og skolens faktiske praksis. Alligevel kan det være vanskeligt at få hold på, hvordan man som fri grundskole faktisk lever op til dette ansvar – og dermed ”stå mål med kravet”. Det har længe været et ønske fra skoleforeningerne, at den udfærdigede vejledning efter 2005-lovændringen skulle revideres. Med formuleringen af folkeskolens Fælles Mål i 2013 er den også yderligere forældet. I løbet af 2021 har en arbejdsgruppe, sammensat af repræsentanter fra skoleforeningerne, samarbejdet med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) om et udkast til en ny vejledning om ”stå mål med kravet”. På mange områder har STUK og skoleforeningerne været enige om formuleringerne, men netop detaljeringsgraden og forståelsen af hvor meget af skolens virksomhed, der tolkningsmæssigt kan placeres i ”stå mål med kravet”, har været et uenighedspunkt. Det er FKF’s vurdering, at der over en bred kam er meget lidt forståelse for såvel forældreret som mindretalsret og skolefrihed. Indsnævringer på disse områder rykker i selve grundlaget for de kristne friskoler. Fortolkningsmuligheder af ”stå mål med kravet” kræver derfor konstant bevågenhed.

IKKE TO DAGINSTITUTIONER OG SKOLER ER ENS

Kendetegnende for de 34 kristne friskoler tilsluttet FKF er, at de udgør en broget samling af skoler, hvad angår størrelse, beliggenhed og daglige udfordringer. Der er stor forskel på at være skole i en storby eller i et lille lokalsamfund og at være 50 elever eller 450 elever. Flere skoler har ventelister, og andre kæmper med elevtallet. De sidste par år er det samlede elevtal faldet med 186 elever, så der nu i alt er 7.432 elever, der går på en kristen friskole. Ved 10 af skolerne er der også tilknyttet en daginstitution med i alt ca. 500 børn. I øjeblikket spirer det et par steder i landet med livlig aktivitet og planlægning i et forsøg på at oprette nye kristne daginstitutioner og friskoler. Vurderingen er, at disse initiativer har gode chancer for også at se dagens lys, og FKF hjælper selvfølgelig gerne med råd og vejledning. Med ansættelsen af daginstitutionskonsulent Carsten Vesterager har FKF fortsat fokus på ikke bare at yde hjælp til nye kristne daginstitutioner, men også at eksisterende daginstitutioner må finde sig godt til rette i foreningen. I foråret 2021 blev foreningens vedtægter ændret, så daginstitutioner også kan blive medlem af FKF, også uden at institutionen er tilknyttet en skole. Daginstitutioner kan ikke bare nyde godt af FKF’s tilbud, men de har også ret til en bestyrelsespost i FKF og på den måde være med til at sætte fokus på de kristne daginstitutioner. Vedtægtsændringen betyder også, at der nu ydermere er én plads i FKF’s bestyrelse reserveret til en forælder fra en skolebestyrelse på en kristen friskole eller daginstitution. Der må derudover gerne være flere forældre i FKF’s bestyrelse. Der har dog de senere år været en tendens til, at posterne blev besat af ledelsespersoner fra de kristne friskoler, men nu er der altså mindst en plads reserveret til en forælder. FKF’s bestyrelse består af i alt 7 medlemmer fremadrettet.

HVAD SKAL VI MED FORENINGEN AF KRISTNE FRISKOLER?

Med den skoleforeningsstruktur, der er i friskoleverdenen i øjeblikket, er FKF i mange situationer, selv som en lille skoleforening, med helt inde ved bordet, hvor tingene sker og besluttes. FKF er synlig, og bestyrelsen er overbevist om, at FKF’s nuværende status som en selvstændig forening er den bedst mulige for varetagelsen af de kristne friskolers interesser. Det er os selv, der har mulighed for at fremføre de kristne friskolers synspunkter. Vi er ikke afhængige af andre, som måske ikke helt forstår de kristne friskolers situation. FKF er til gengæld ikke nødvendigvis den mest synlige forening i den offentlige debat. Vi har ikke kræfter til det hele, men deltager ved mange møder, blandt andet 2-3-4 møder om ugen i København. FKF’s hovedopgave er fortsat at vejlede, rådgive og varetage de kristne daginstitutioners og skolers interesser alle de steder, hvor det giver mening. Med den store spredning i skolernes udfordringer er det et meget varieret og bredt arbejde. Skolerne og daginstitutionerne er selvstændige enheder, som FKF ikke kan pålægge noget som helst. Det betyder også, at de enkelte medlemsskoler og institutioner selv står til ansvar for deres handlinger. I 70-erne havde pionererne, ud over den frigjorte seksualundervisning, også fokus på folkeskolens frigørelse fra folkekirkens dåbsoplæring. Skolerne har da også igennem alle årene arbejdet meget med kristendomsundervisningen for at levere en så god og gedigen undervisning som overhovedet muligt. Alligevel er det ikke kristendomsundervisningen, de kristne friskoler er mest kendt for. Måske fordi det ikke er så interessant i den brede offentlighed. Men det kunne da være en fin ambition for de kristne daginstitutioner og friskoler at blive kendt for en kristendomsundervisning i særklasse.

TAK

Også i 2021 har FKF haft et fint samarbejde med de øvrige skoleforeninger: Danmarks Private Skoler, Dansk Friskoleforening, Lilleskolerne og De tyske skoler. Vi har fælles interesse i at kæmpe for de bedst mulige vilkår for de frie grundskoler i Danmark. FKF oplever at samarbejdet har fungeret endnu bedre end i flere af de foregående år. Så tak for samarbejdet med kollegaerne i de øvrige skoleforeninger. Tak for imødekommenhed og hjælpsomhed.

FKF er en lille forening i denne sammenhæng. Vi lever godt med udgangspunkt i vores landskontor i Hedensted, eller hvor det eventuelt måtte flytte til. Vi har det fint med at være en selvstændig forening, der rådgiver de kristne friskoler og daginstitutioner så godt som muligt på alle områder.

Tak til vore samarbejdspartnere i de faglige organisationer, ministerier, Fordelingssekretariatet m.m.

I FKF’s bestyrelse har 2021 også været et godt arbejdsår. Tak for et godt intensivt arbejdsår i bestyrelsen. Tak til Edvard Holm Nielsen med hjælp til FKF’s budget og regnskab.

Tak til FKF’s daglige ansatte Jette Vibe Filbert, Torben Mathiesen, Carsten Vesterager og Jakob Carl Christensen. Tak for jeres store engagement i den kristne friskolesag.

Tak til skolerne for samarbejdet i 2021. Tak for fællesskab ved dialogmøderne i september 2021. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i foreningen.

Thorkild Bjerregaard