5 minute read

STRATEGI 2022-2026

Next Article
ØVRIGE ADRESSER

ØVRIGE ADRESSER

OM FORENINGENS STRATEGI 2022 OG FREM

AF JAKOB CARL CHRISTENSEN, SEKRETARIATSCHEF

Advertisement

Mon ikke vi var mange, der efter Covid-nedlukningen i foråret 2020 tænkte, at den ged så var barberet? Ak, det skulle vise sig kun at være første runde af en uendelig, uophørlig serie af retningslinjer, tilrettelser, justeringer, indskrænkninger, opblødninger, vacciner, mink-aflivninger, sporadiske nedlukninger, sogneinddelinger, mundbind, mundbind og mundbind.

Også i Foreningen af Kristne Friskoler måtte vi tilrette og udskød fejringen af foreningens 50-års jubilæum flere gange. Foreningens strategi blev forlænget til 2021, og sekretariatet måtte igennem et ekstra sekretariatslederskifte (som dog, trods alt, ikke havde noget med Covid-19 at gøre). Derfor fejrer vi FKF’s halve århundrede i marts 2022, og strategien løber fra 2022-2026.

Foreningens strategi for de kommende år tager afsæt i det faktum, at vi består af 34 vidt forskellige, selvstændige skoler og 10 daginstitutioner, spredt ud over hele landet, som hver for sig bidrager til deres lokalsamfund; dette giver den forældreopbakning, der er det folkelige fundament for enhver fri skole. Endvidere tager strategien afsæt i, at ønsket og ambitionen om at ”levere” et godt og trygt skole- og institutionsmiljø, pædagogisk soliditet, et ambitiøst fagligt niveau, gode arbejdspladser, gode faciliteter og administrativ ordentlighed – støbt på et fundament af kristen overbevisning – lever i bedste velgående. Disse to elementer er med andre ord forudsætningen for, at strategien er lagt, som den er. Som helhed betragtet er vi et godt sted; det går godt på de kristne friskoler!

Som med al anden strategi er den ikke udtryk for, at alt er sagt. Der er tale om en tydeliggørelse af, hvad der er særligt fokus på, og hvorfor det er vigtigt for foreningen.

Der er valgt fire hovedspor: A) Rekruttering, B) Nye skoler og daginstitutioner, C) Politisk indsats og D) ”Ind i samfundet – med værdierne i behold”. De to første hovedspor A og B er mere konkrete og hands-on end C og D, der kræver henholdsvis meget netværksarbejde og nytænkning og tilsammen udgør det strategiske tyngdepunkt.

A) Rekruttering

Vi ønsker at arbejde aktivt med rekrutteringsindsatsen af lærere, pædagoger, skole- og institutionsledere og indirekte også bestyrelsesmedlemmer. Omdrejningspunktet er, at uden lærere, pædagoger og skole- og institutionsledere, der er forankret i det kristne livssyn, bliver det meget hurtigt meningsløst at drive kristne institutioner og friskoler.

B) Nye skoler og daginstitutioner

Vi ønsker fortsat at understøtte arbejdet med etablering af nye skoler og daginstitutioner – ikke ved som forening at tage direkte initiativ eller have et formelt engagement –men ved at investere sekretariatsressourcer, inspiration og rådgivning til den gruppe af forældre, der ønsker at starte en skole eller en daginstitution.

C) Politisk indsats

Det politiske arbejde har – sammen med ”Ind i samfundet – med værdierne i behold” – topprioritet i foreningens arbejde. Prioriteringen tager afsæt i blandt andet:

• at det er i foreningens interesse at søge indflydelse på den politiske dagsorden og beslutningsproces og at bidrage til de demokratiske vilkår for retten til at drive fri skole og institution • at der i de senere år har været et målrettet pres særlig rettet mod skoler, der har et tydeligt religiøst grundlag for arbejdet • at der har været enkeltsager, som har presset foreningens arbejde hårdt • at det er foreningens overbevisning, at den frie, kristne skole og daginstitution er et plus for vores samfund, og at vi bidrager aktivt og positivt til børnenes (og dermed folkets) trivsel, udvikling, dannelse og uddannelse – og at dette er en politisk sag, der er værd at fremme

Foreningens politiske sigte er således bredt og folkeligt anlagt, dog med særlig fokus på netop de sager/elementer, der betyder udvidelse eller reduktion af frihedsrettighederne.

Som frie, kristne skoler, ønsker vi give forældre mulighed for at vælge skoler, der bygger på et kristent grundlag. Med disse skoler ønsker vi at benytte os af den grundlovssikrede ret til, at forældre selv bestemmer, hvordan deres børn dannes og uddannes – inden for lovens givne rammer, naturligvis. På denne baggrund ønsker vi at kæmpe særligt for frihederne forbundet med skoleformen – tillid under ansvar.

D) ”Ind i samfundet – med værdierne i behold”

Den kristne friskole er en fri skole, der udgør et fuldgyldigt alternativ til folkeskolen; ikke først og fremmest defineret ud fra et konkurrenceparadigme, men som et folkeligt, værdibåret alternativ. Med dette udgangspunkt ønsker vi på alle ledder og kanter at være et plus og et aktiv i samfundet; værdimæssigt, folkeligt, demokratisk, kompetencemæssigt.

Vi anerkender, at vi som frie, kristne skoler i anledning af vores 50-årige historie, har behov for at genbesøge vores selvforståelse og den retorik, vi knytter til dette. Målet er, at vi helstøbt bevarer os selv, er tydelige og samtidig formår at bidrage positivt til samfundet som helhed, i en balance mellem åbenhed og rettidig kritisk nuancering. Dette handler i et vist omfang om politisk positionering, men i endnu højere grad om at værne om det menneskelige element – altså ønsket om at møde medmennesket med ordentlighed, hvor det er, på baggrund af den kristne livsforståelse.

Vi ønsker en skolekultur, der på et kristent grundlag er båret af taknemmelighed og værdsættelse af alt det gode, vi har i vores samfund og på en bevidsthed om, at vi har et medansvar for vores land, som vi gerne tager på os. Det er det, vi kalder for ”Ind i samfundet – med værdierne i behold”.

Tal med en ekspert inden for rådgivning i sager om ansættelsesforhold, byggeri og entrepriseret. Lars Gregersen advokat (H) og partner lag@horten.dk 5234 4186

horten.dk

www. mentaltouch.dk T: 2968 9668

• Rekruttering og headhunting • Strategi og organisering • Leder- og medarbejdercoaching • Konflikthåndtering

Excellent Search & Selection UnikRecruitment har erfaring i at bistå kristne friskoler, efterskoler, foreninger og organisationer med rekrutteringsprocesser efter ledere.

Kontakt gerne Michael Kjærgaard, partner i UnikRecruitment, på tlf. 2222 4000 eller mail mk@unikrecruitment.dk for at høre nærmere. Der kan læses mere om UnikRecruitments koncept på www.unikrecruitment.dk.

Søger du designhjælp til din virksomheds eller skoles markedsføring?

• Løsninger tilpasset målgruppen • Gennemarbejdet design og produkter i høj kvalitet • Grafisk design til alle platforme

laila@nygaardgrafisk.dk • nygaardgrafisk.dk • 21 22 35 54

This article is from: