Svineproducenten maj 2013

Svineproducenten maj 2013 NR. 2 39. ÅRGANG

En anderledes leder . . . . . . . . . . . 3 Blækhuset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Mini-EPP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Bestyrelsestur til USA . . . . . . . . . 6 MRSA - CC398 og alle de andre . . . . . . . 8

Bankgarantier eller anden sikkerhed ved levering . . . . . . . . 12

MRSA CC398 og alle de andre

Svineproduktion i Kina . . . . . . . . 13

- læs mere side 8

- I skal ændre adfærd . . . . . . . . . 10 Medlemsmøder 2013 . . . . . . . . . 11

Markedskommentar og prognose . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Binding af andelskapital . . . . . . 16 EU løsner grebet om forbud mod kød- og benmel . . . . . . . . . 18 Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Kan man slippe ud af en renteswap? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Retten har godkendt Danske Svineproducenters indtræden i slagmærkesagen . . . . . . . . . . . . . 25 3 gram antibiotika pr. slagtesvin . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Spørgekassen . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Bestyrelse Formand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torbenhenriklundsgaard@gmail.com Bestyrelsesmedlemmer Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 sorenhelmer@gmail.com Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk Claus Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Mobil 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

2

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans Aarestrup Direktør Tlf. 7620 7959 Mobil 2222 3611 hap@danskesvineproducenter.dk

Jette Harnbjerg Sekretær jhn@danskesvineproducenter.dk

Søren Schovsbo Journalist Tlf. 7620 7953 Mobil 2843 5157 sch@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Tlf. 7620 7961 Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Karsten Ambrosen Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 Mobil 2392 2212 kam@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten 39. årgang 2013

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse Svineproducenten udkommer hver 2. måned.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.795,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600

PRAKTIKANTER FRA UDLANDET Succes-garanti Egen rekruttering Sprog og motivation Into-seminar med tilbud om medicinkursus • Opfølgende besøg, sociale events og løbende support • • • •

LANDBRUGETS JOBSERVICE Stilledalsvej 3, Haagerup · DK-5600 Faaborg Tlf.: +45 62 80 00 91 · mail: info@lajo.dk

Af Hans Aarestrup

Vi mener...

En anderledes leder Der er mange ting, denne leder kunne omhandle. Ny vejledning om rode- og beskæftigelsesmaterialer, rapporten fra Natur- og Landbrugskommisionen etc. Emner som rettelig har fået meget spalteplads, men lige nu er der faktisk andet og mere principielle ting på spil. Noget som burde få os til at fatte forke og leer og drage mod København.

Du har sikkert læst om det forslag til en ny offentlighedslov, som skal lukke for aktindsigt i store dele af den rådgivning, som ministrene får i forbindelse med det lovforberedende arbejde. Det er en skandale. Danmark er i forvejen mere restriktiv med at lade offentligheden få adgang end vore naboer.

Det er efterhånden en del år siden, vi blev nægtet aktindsigt i et brev fra Kommissionen til Justitsministeriet. ”Af hensyn til rigets sikkerhed og forholdet til fremmede magter”, stod der i afslaget. Vi fik det udleveret via Sverige, da det også var rundsendt til de andre EU-lande. Der stod ikke noget farligt i brevet andet end, at Justitsministeriets bekendtgørelse om dyretransport ikke var i overensstemmelse med det daværende transportdirektiv. Justitsministeriet ønskede ikke, at det skulle komme til offentlighedens kendskab, og derfor nægtede de aktindsigt, i øvrigt uden at få en næse af Ombudsmanden. Han henlagde klagerne fra os, og så vidt jeg husker JP, fordi nu var dokumentet jo kommet frem af anden vej.

Hvis politikerne får held til at lukke ned for offentlighedens indsigt, så vil de i fremtiden nemmere kunne beslutte ting, som ikke er baseret på den faglige rådgivning de har modtaget fra de offentlige forskningsinstitutioner.

De kan skjule, når de på forhånd er blevet advaret om uheldige konsekvenser af den ene eller anden beslutning.

Hvis vores forehavende om at landbrugspolitik og regulering fremadrettet skal baseres på fakta, er det vigtigt, at vi har mulighed for at kigge ministrene og deres rådgivere over skuldrene. Ellers risikerer vi, at ministrene ustraffet kan regere mod bedre vidende eller træffe beslutninger på grundlag af nogle oplysninger og beregninger, vi ikke kan få lov at se og kontrollere.

Vi vil have lov at se med, uanset om ministrene er røde eller blå. ■

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

3

Af Mikael Kristensen

Fugle på taget I efteråret 2012, hvor noteringen var høj, fik vi de første prognoser for 2013. De fleste kunne nu se en positiv udvikling og sorte tal på bundlinjen. Da der efterfølgende kom en opjustering, begyndte det for alvor at lysne. Prognosen blev omsat til budgetter. Nu gjaldt det bare om at få styr på omkostningerne.

De fleste kreditgivere var glade og ønskede, at vi dækkede en god del af foderet ind. Budgettet så jo fint ud. Så det var fint med foderpriser i den høje ende, bare bundlinjen var god.

Vi kommer dog ikke langt ind i 2013, før det viser sig, at prognoserne nok er lige lovligt optimistiske. Som landmand bliver man nødt til at stole på spåmændene, og når de ligefrem bliver overbudt af direktøren for det største slagteri, må der jo være noget om snakken.

Problemet er nu, at de fleste har lavet budget efter prognosen. Noteringen er langt bagefter, og en del af foderet er købt til den høje pris. Medmindre man har budgetteret konservativt, begynder der at mangle likviditet. Vi kan jo ikke bare sige, at det nok retter sig i næste måned, når de sætter noteringen ned med 45 øre i næste uge (uge 18) i Tyskland.

Selvfølgelig kan der ske ændringer i forudsætningerne for prognosen. Det ville dog være ønskeligt at blive orienteret om disse ændringer, måske endda af de samme, som var så positive i efteråret. Om ikke andet ville vi blive klædt bedre på til eventuelle møder med kreditgiverne.

Nu er det nu

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

4

Onsdag den 24. april offentliggjorde regeringen oprettelsen af det 7. kontor. I disse krisetider har de måske fået øjnene op for de mange overimplementeringer, de har trukket ned over hovedet på os gennem årene. Personligt vil jeg dog se handling fra dette 7. kontor, før det kan få smilet frem. Listen er lang, meget lang. Og det ville undre mig hvis vi med et pennestrøg, og fik de samme vilkår som resten af EU. Det samme gør sig gældende med Natur- og Landbrugskommissionens længe ventede rapport. Alle er glade for pengene, og arbejdspladserne ligger bare og venter. Det er jeg fuldkommen enig med dem i. Men så længe det er skøn-

heden og udyret, der sider for bordenden, har vi stadig til gode at se, det går vores og dermed statskassens vej. Når de ikke er modtagelige for faglige argumenter, vil det komme meget bag på mig, hvis de var det i denne sammenhæng.

Intentionerne for begge af disse samt ekstra penge til at beholde slagtesvinene i Danmark er gode og helt sikkert et skridt i den rigtige retning. Tingene har det dog med at gå i en anden retning, når det har været en tur gennem embedsværket, og baglandet eller det der er tilbage af det skal jo også plejes.

Så beskeden herfra er klar. Hvad enten i er røde (eller hvad de nu er) eller direktører: SHOW ME THE MONEY. Paller med antibiotika

Bestyrelsen var på studie tur i USA i uge 15. Turen var meget vellykket, og der var mange indsigtsgivende besøg. Vi var bl.a. på en bedrift med 2800 søer. Søerne stod selvfølgelig i bokse i drægtighedsstalden, og der blev fravænnet ved 21 dage. Vi fik os dog noget af en overraskelse, da vi så foderblanderiet. Her stod den ene palle efter den anden med forskellige antibiotika (og der var flere i maskinhuset). Da vi spurgte til behandling af syge dyr, sagde producenten, at det ikke var mange. Medicin i foderet var for ham næsten en slags præmiks. Den kunne dog også bare hentes på foderstoffen uden recept. Det skal godt nok siges, at de også blandede foder til grisene fra 7 kg til slagtning på denne ejendom. Jeg er dog ret sikker på, at der ville gå flere år. før bestyrelsens samlede antal søer kunne indtage antibiotika i de mængder, uden det ville udløse et rødt kort. Jeg er bestemt ikke tilhænger af antibiotika i disse mængder, men man bliver voldsomt irriteret, når det første, man hører efter at man har sat fødderne på dansk jord er, at forbruget i Danmark nu igen er steget. Der er meget få lande, som opgør forbruget, og af de der gør, ligger vi meget godt. Det næste, vi skal lægge øre til, er en gammel kommunist, der har set én hollænder i fjernsynet, der har nedbragt sit antibiotikaforbrug med 95 %.

Probiotika, en skumpistol og så i fjernsynet. Det er åbenbart lovgrundlag nok for en kommunist. ■

– onsdag den 29. maj Særtilbud til danske svineproducenter om deltagelse i EPP-kongressen 2013 Over 300 deltagere har nu tilmeldt sig European Pig Producers kongres, som i år foregår i Danmark, og tilmeldingen er lukket. Som medlem af Danske Svineproducenter har du imidlertid stadig mulighed for at deltage på kongressens første dag, som foregår på Vingstedcentret.

Pris pr. person for deltagelse i EPP-Mini er kr. 1.000 + moms. Prisen inkluderer onsdagens program med foredrag, social aktivitet samt middag inkl. drikkevarer.

Tilmelding til EPP-Mini skal ske til:

Danske Svineproducenters sekretariat tlf. 70 25 80 70 eller via mail jhn@danskesvineproducenter.dk Da der er et begrænset antal pladser til denne dag, foregår tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

Tid

d bu il st lem ed M

EPP-Mini

Program - Wednesday 29 May

Program 12.00 Arrival + check-in 14.00 Opening of the Congress

• Erik Thijssen, president of the EPP

• Henrik Refslund, chairman of the EPP Danish branch 14.30 Today’s Pig Production - Optimize the Potential

/ Hans Aarestrup, Director, Danske Svineproducenter 14.50 Quality Pays in a Globalized World

• A profitable future for European pig production / Henrik Zobbe, Director, Institute of Food and Resource Economics, University of Copenhagen 15.20 Coffee break 15.50 Quality Pays in Your World

- The Danish approach to pig production

/ Nicolaj Nørgaard, Director, Pig Research Centre

- The reason why I took on the challenge

/ Søren Søndergaard, pig producer 16.40 Quality Pays in a globalized world

• LEGO back on track

/ Cornelis Versluis, Vice President Corporate Quality, LEGO 17.10 EPP General Assembly 18.00 Social activity 19.30 Dinner at Vingsted Hotel & Konferencecenter

Er du interesseret i at passe grise i Australien?

Vi driver en svinefarm I Vestaustralien, ikke langt fra Perth, og vi leder efter danske landbrugsmedhjælpere til at hjælpe os med produktionen.

Udenlandske medarbejdere - rekrutteret med omhu…

Connecting people to opportunity

Storegade 14 st. th . DK-6880 Tarm . T: +45 97 36 14 46 E: agrojob@agrojobdk.com . www.agrojobdk.com

Lige nu leder vi efter en landbrugselev/landmand til at passe vores farestald. Gerne med erfaring i farestaldsmanagement.

Er du interesseret, så kontakt Torben for yderligere information på gdpork@westnet.com.au eller formand Henrik Enderlein på mobil 4011 7292.

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

Agrojob Denmark

Vi kan tilbyde: - Spændende udfordringer under varme himmelstrøg - God løn og ordentlige arbejdsvilkår - Minimum 6 måneders ansættelse - Godkendt praktikplads for dansk landmandsuddannelse

5

Bestyrelsestur til USA

Af Hans Aarestrup

Bestyrelsen i Danske Svineproducenter er hvert år på en udlandsrejse. Skiftevis en kortere og en længere tur. I år var det en længere tur. En uge til USA, hvor vi besøgte organisationer, virksomheder og svineproducenter.

Vi fløj til Chicago, hvorfra turen gik rundt i Illinois, Missouri og Indiana.

De var så småt begyndt at så, men vinteren har også der svært ved at slippe sit tag. De havde efterhånden fået så meget regn oven på sidste års ekstreme tørke, at alt tegner til, at de kan få en normal høst i år.

Jeg vil i denne artikel ikke referere alle besøg, men blot nogle enkelte af dem.

Den første eftermiddag besøgte vi kollegerne hos Illinois Porkproducers i Springfield. Deres direktør Jim Kaitschuk tog imod og fortalte om deres udfordringer. Den mest markante og den, som havde absolut topprioritet, var løsgående søer i drægtighedsstalden. De forventede ikke nødvendigvis lovgivning på området lige med det samme, men mærkede presset fra slagterier og detailkæder. Flere detailkæder havde været ude med tilkendegivelser om, at de i løbet af en årrække kun ville handle med kød, som var produceret uden brug af drægtighedsbokse, men de fleste af dem havde formuleret det forholdsvist løst, så de ikke kunne hænges op på noget. Alligevel regnede de med, at det kun var et spørgsmål om tid. I Illinois priste de sig lykkelige for, at de i modsætning til mange andre stater ikke kunne få en folkeafstemning

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

6

om det, for med en overvægt af byboer (Chicago) ville det være ensbetydende med et forbud.

Dyrlæger driver svineproduktion

Vi besøgte også Carthage Veterinary Service, som er en af de større dyrlægepraksis i USA. Udover, at de naturligvis lavede dyrlægeaktiviteter, drev de også svineproduktion. Mange mindre sohold var ophørt og ville gerne lave slagtesvin, og en del planteavlere ønskede at supplere indkomsten og få billig gødning, så derfor ville de også have slagtesvin.

Mest normalt var det, at disse byggede enten 2400 eller 4800 stipladser. For at sikre sig smågrise oprettede disse så anpartsselskaber med søer, hvor man købte anparter i forhold til ens behov for smågrise, og derefter kunne man købe de nyfravænnede smågrise til produktionsprisen. Dyrlægerne havde så et selskab, der stod for at drive disse anpartsselskaber.

Soanlæggene var typisk på 5 - 6000 søer. Et sådant barmarksprojekt med 6000 søer var netop afsluttet. Det havde kostet 7 millioner $ at etablere.

De regnede med en samlet kapitalbinding på 11 millioner $, inden den første gris forlader stalden.

Lønningerne, de betaler, er 22.000$ for en staldmedarbejder og 40 –

60.000$ for en driftsleder. Deres produktionsomkostning for en tre uger gammel gris var lige omkring 40$ (230 kr.)

Al transporten mellem ejendommen foregik i lastbiler, som blev vasket på deres centrale vaskeplads. Den var udstyret med en tørrehal, hvor bilerne blev opvarmet med store varmekanoner som dem, der anvendes til korntørring.

En del af deres staldanlæg blev udstyret med virusfiltre, så de kunne mindske risikoen for at blive reinficeret.

I betragtning af, at de fleste staldanlæg havde mere end 5 – 10 km til nærmeste anden svinefarm, virkede det en anelse overdrevet.

Monsanto

Hos Monsanto fik vi en populær videnskabelig gennemgang af, hvordan man gensplejser. Uanset hvad man måtte mene om gensplejsning og om Monsanto, så må man bare forholde sig til, at så længe den statsfinansierede forskning udsultes, så er det i de store koncerner, udviklingen sker. Vi fik en rundvisning i deres forsøgsfaciliteter, som ud over store drivhuse på taget omfatter 150 klimakamre, hvor de kan simulere klima og jordbundsforhold fra hele jordkloden. Vi fik forevist alskens avancerede udstyr, som nok ville kunne

gøre de fleste danske forskere grønne af misundelse. Blandt andet så vi en maskine, som kunne identificere et gens basepar på en dag. I 2009 tog det tre måneder. Det siger lidt om, hvor meget stærkere vi kan forvente, udviklingen vil gå.

Monsanto bruger 12% af deres omsætning på forskning (i størrelsesordenen fire millioner $ om dagen). De tager fire patenter om ugen, så hvem er det lige, der skal kunne følge med i den hastighed og se, om de laver ulykker, eller om alle deres patenter og produkter er uproblematiske.

Pæne grise

Synkroniseret ægløsning

På besøget hos JBS United, som er et firma, der i Danmark vel bedst kan sammenlignes med Vilomix eller Vitfoss, hørte vi om et nyt produkt, der skal lanceres i forbindelse med World Pork Expo til sommer. Produktet hedder Ovugel, og er en gel, der skal sprøjtes ind i børen 96 timer efter fravænning. Derved synkroniseres ægløsningen, så man 22 timer senere kan inseminere i forvisning om, at tidspunktet er optimalt. Fordelen er, at man kun behøver en dosis sæd, ingen brunstkontrol og ingen stimulering, hvilket sparer tid og stiller væsentligt mindre krav til personalet. Det lyder jo lovende, så nu er spørgsmålet bare, om det også virker godt i praksis, og hvis det gør, om det så kan godkendes i EU og Danmark.

Hos JBS United hørte vi også om deres foderstoflovgivning. De skal kun deklarere på råvaregrupper og skal ikke garantere energi, så det er nok ikke så svært at undgå dumpere. De må gerne bruge kød og benmel, hvis hjerne og rygmarv fra klovbærende dyr er fjernet.

Det var også den eneste restriktion i det hele taget, som han kunne komme i tanke om.

Avanceret avl

Vi havde møde med det canadiske avlsselskab ”Genetiporc” som handlede i Nord- og Sydamerika, samt lidt i Asien. De havde 6000 kernesøer fordelt på 2000 Landrace, 2000 Yorkshire, 1000 Duroc og 1000 Pietrain. De gav

et meget professionelt indtryk. De eneste punkter, som vores timelange krydsforhør af dem afslørede var anderledes end Danavls, var, at de ikke arbejdede med genomisk selektion. De havde LG5 i avlsmålet og opsamlede også data fra alle opformeringsbesætninger. De hentede også tilvækst og foderforbrugsdata fra enkelte produktionsbesætninger. Noget som de gjorde anderledes var, at de registrerede foderoptagelse på alle kernesøer i farestalden, og de vejede alle grise individuelt ved fødsel og chippede dem med elektroniske øremærker.

Vi havde andre gode besøg, inden vi sluttede vores tur med et besøg hos Hans Henrik Stein, som er professor ved University of Illinois. Han havde været så venlig at arrangere turen for os og viste os rundt på hans universitet, hvor noget af det, man bemærker, er, at de har en meget kommerciel tilgang til tingene. Det betyder, at hvis de ikke sørger for hele tiden at beskæftige sig med det som er relevant for branchen, så kan de ikke skaffe midler. Det betyder, at forskningen bliver meget bundlinjefikseret.

Den sidste dag i USA fik vi tid til sightseeing i Chicago, inden vi skulle aflevere vores benzinslubrende kassevogn og kunne flyve hjem. ■

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

Om eftermiddagen besøgte vi en svineproducent, som beredvilligt viste os rundt på sin bedrift. Det var ældre, men tilsyneladende velfungerende stalde. Vi kunne konstatere, at udviklingsafdelingen for staldinventar i USA ikke er så stor, men har fri adgang til fladjern. Det nye inventar, vi så, var nøjagtigt som det gamle. Drægtighedsbokse, ret små kassestier, og tørfodring over alt. Han havde på den farm, vi så, 2500 søer og lavede derudover foder til 30.000 slagtesvin årligt. Det som umiddelbart gjorde det største indtryk var de 10 – 15 tons forskelligt antibiotika, han havde stående på paller.

Selv om de fleste nok en gang imellem kunne ønske sig lidt flere frihedsgrader på området, så virkede det voldsomt.

På den anden siden kan man undre sig over, at den amerikanske befolkning ikke er blevet totalt udslettet, når vi tænker på, hvilke skrækscenarier der bliver fremmanet i Danmark i forbindelse med forbruget af antibiotika i Danmark.

Grisene var rigtig pæne. PIC leverede genetikken, og selv om de ikke var særligt store, så vi ingen skuldersår.

Produktiviteten anslog vi til omkring 25 grise pr årsso.

Hans produktionsomkostning var for tiden 38$ pr. fravænnet gris.

Han producerede de fleste af slagtesvinene på kontraktbasis. Han kom med grise, foder, dyrlæge etc. Hans kontraktpartnere leverede stalde, arbejde, vand og strøm. Ud over gyllen blev de aflønnet pr. gris. 70% af grisene

blev afsat på kontrakt til Cargill på lange kontrakter.

Resten kunne han afsætte frit, eller de kunne også leveres til Cargill.

Prisen var aftalt i forhold til prisen på Chicago Board of Trade, og han sikrede sig af med futures på både foder og svin.

7

CC398 og alle de andre Af Søren Schovsbo

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

8

om de arbejder med grise eller bor sammen med en, der arbejAldrig før har én bestemt af de flere hundrede forskellige der med grise.

MRSA-varianter fået så meget opmærksomhed i medierne som MRSA CC398, der i folkemunde er døbt svine-MRSA. Men hvis du tror, det skyldes, at netop den stafylokok er særligt farBarnet bag glasruden lig, tager du helt fejl.

- I morges ringede der en kvindelig gynækolog fra et af - Det er den på ingen som helst måde. Tværtimod er den de nordjyske sygehuse. Hun ville vide, om den unge langt mindre farlig. Som det er i øjeblikket, så deler jeg MRSA pige, som skulle føde om tre uger, måtte tage sin mand i to grupper: CC398 og alle de andre. CC398 har langt svæmed til fødslen, når han til daglig arbejdede med grise. rere ved at forårsage infektion, og sammenlignet med de andre Ja, det må han godt. Men hvad så, hvis vi bliver nødt typer af MRSA er den ikke nær så smitsom. De andre giver til at lave kejsersnit? Må han så også godt komme med infektioner, og de smitter, siger hygiejnesygeplejerske Tinna ind? Ja, det må han også godt, siger Tinna Urth og Urth, der med base på Aalborg Sygehus siden slutningen fortsætter: af 90erne har givet gode råd og vejledning til alle MRSA- Det var en af de gode henvendelser, for så gennemsmittede i Region Nordjylland. går vi, hvilke forholdsregler der skal tages. Det kunne lige - Jeg ser for mig sådan en lille stafylokok, der kommer så godt være, at den læge bare havde sagt, at ham vil vi ikke gående ud af vejen med en værktøjskasse. I den værktøjskasse have med ind. Og så er vi jo tilbage i 50’erne, hvor mændene er der forskellige våben, der skal til for, at den kan klare sig i fik vist barnet gennem en glasrude. det miljø, den er i. CC398 har begrænsede våben i forhold til Eksemplet er langt fra enestående, og Tinna Urth bliver mennesker. Det er ikke mennesker, der er dens miljø. Dermed næsten dagligt ringet op af personale fra barselsafdelinger, der er den meget anderledes end alle de andre stafylokokker, som er bekymret for, at fædre der arbejder i landbruget holder deres hver anden dansker har i næsen i løbet af dagen, siger sygeplenyfødte, som efterfølgende kan give bakterien videre til andre. jersken.

- En blev bedt om at gå med maske, da han skulle være CC398 er ligesom sine mange fætre og kusiner i MRSAmed til fødslen, og det er ikke så fedt at gå rundt med inde på familien i stand til at flytte ind i sår og give betændelse, hvis sygehuset, for det er rimeligt synligt. Der var også en, som blev man har sår eller andre former for huddefekter, men sampodet, da han kom ind til operation, og da operationen så var menlignet med de andre MRSA-typer er den er ikke særligt overstået, og manden lå på en firesengs stue kom resultatet, angrebslysten. at han var smittet. Det var måske ikke så sjovt, at personalet Det forklarer Tinna Urth, som dagligt får henvendelser fra midt i besøgstiden flyttede ham til enestue og meddelte alle de bekymrede borgere eller sundhedspersonale, der vil vide, hvorandre, at de nu også skulle podes. De andre, der var på besøg, dan de skal håndtere eventuel smitterisiko. fik godt nok lidt travlt med at komme hjem, forDe første år var det især landmænd og tæller Tinna Urth. deres medarbejdere, som ville vide mere om den særlige MRSAKæmpebylder variant, som i Danmark hovedAt sygehuspersonalet reagerer Fakta om MRSA sagligt findes blandt svin, så voldsomt på risikoen for I løbet af 2013 vil Fødevarestyrelsen men som i udlandet også MRSA skyldes sandsynliggennemføre en undersøgelse af, hvor er en hyppig gæst blandt vis den resistente stafyloudbredt MRSA CC398 er i de danske svinebebåde kvæg, kalkuner, koks mere sygdomsfremsætninger. Undersøgelsen omfatter screening af cirka fjerkræ og heste. Senest kaldende familiemed200 besætninger, og indsamling af prøver fra besætniner antallet af henvenlemmer. Tinna Urth gerne forventes at gå i gang omkring maj. delser fra sygehusenes har været med til at Undersøgelsen er iværksat som opfølgning på en tidligere sundhedspersonale bekæmpe MRSA siden undersøgelse, der afslørede, at cirka 80 procent af slagtesvinene eskaleret, fordi det slutningen af 90erne, på de danske slagterier er smittet med MRSA CC398. med offentliggørelsen og hun har set det Også i 2010 foretog Fødevarestyrelsen en undersøgelse af af Sundhedsstyrelsens nekrotiserede væv og forekomsten af MRSA i danske slagtesvin. Denne undernye MRSA-vejledning de hønseægstore infeksøgelse viste, at 16 procent af besætningerne dengang var i december 2012, blev tionsfyldte bylder, nogle MRSA-positive. obligatorisk at spørge alle af de andre typer MRSA der kommer til indlæggelse, kan forårsage.

Hun forklarer, at det første, man gør, når man støder på en ny mikroorganisme som MRSA CC398 er at tegne et portræt af den. Hvor farlig er den? Hvor smitsom er den? Hvad er det for nogle infektioner den giver?

- På den måde sidder vi og samler viden om alle de forskellige former for resistente stafylokokker. Hele vejen fra CC1 til CC398, og for CC398 er vi efterhånden ved at have en del viden. Det vi har fundet ud af ved CC398 er, at 80-90 procent af de smittede har kontakt med produktionsdyr, - primært grise, men vi ser det også ved mink, kalkuner og vi har nu også fundet den første familie med heste i Danmark. På den måde prøver vi at tegne et billede af, hvem er det, den rammer, og hvad det er for nogle sygdomme, den giver. Vi kan se, at i sig selv Hygiejnesygeplejerske har CC398 ikke rigtig noget, der Tinna Urth kan forårsage sygdom og give infektioner hos mennesker, forklarer Tinna Urth.

Al information bliver indsamlet og brugt til at lave en risikovurdering, som Tinna Urth og hendes kolleger bruger til at vurdere, hvor hurtigt der skal gribes ind, når der udbryder smitte. Nogle medlemmer af MRSA-familien kræver øjeblikkelig indsats som for eksempel, da den såkaldte CC80 angreb en nordjysk børnehave i slutningen af 90’erne og gav børnene bylder på størrelse med hønseæg. Dette udbrud havde intet med landbruget at gøre, og spoler vi frem til den aktuelle risikovurdering ved CC398, er reaktionen da også mere afdæmpet.

- Ved CC398 kan det godt vente til næste uge med at ringe ud og snakke med folk. Stafylokokken har ikke nogen enzymer med sig. Den mangler det tandsæt, der skal til for at sidde fast på et menneskes hud. Det er derfor, at der er stor sandsynlighed for, at når man er ude af miljøet, så falder den af. Hvis den ikke har en form for låsemekanisme, så den kan sidde fast på menneskes hud, så falder den af igen. Og lige præcis den låsemekanisme mangler CC398 i forhold til at sidde fast på et menneskes hud, siger Tinna Urth.

Den sidste bastion

Tjekliste Sådan er anbefalingerne til personer der dagligt arbejder med svin ifølge Sundhedsstyrelsens seneste MRSAvejledning.

• Personer, der arbejder i en smittet besætning, bør regelmæssigt vaske hænder med vand og sæbe eller foretage hånddesinfektion med sprit tilsat glycerol.

Hånddesinfektion er hurtigere og mere skånsomt for hænderne. Hænderne må IKKE være synligt snavsede, fordi håndsprit inaktiveres af snavs. Snavsede hænder skal derfor vaskes med vand og sæbe og tørres, før de indgnides i håndsprit. Hænderne skal være tørre, når man bruger håndsprit, da vand fortynder håndspritten og gør den virkningsløs.

• Ved håndvaske bør der findes adgang til sæbe (helst flydende) samt eventuelt også håndsprit tilsat glycerol.

• Håndklæder bør være af papir, fordi stofhåndklæder virker som samlested for alle bakterier.

• Efter endt arbejde anbefales det at bade samt skifte til rent tøj i et rent område, såfremt dette er muligt. Husk at opbevare det rene tøj i et lukket skab, således at det ikke ”forurenes” af MRSA fra støvet.

• Arbejdstøj bør vaskes i staldområdet. Hvis dette ikke er muligt, skal det fyldes i en plasticpose, der lukkes. Personen som vasker tøjet skal undlade at hvirvle støv op (ikke ryste tøjet), før det vaskes samt passe på, at arbejdstøjet ikke berører personens eget tøj.

Umiddelbart efter at man har rørt ved beskidt tøj, vaskes hænder med vand og sæbe, eller der foretages hånddesinfektion med håndsprit tilsat glycerol.

Vaskemaskinens låge, og andre dele som har været i kontakt med snavstøjet, aftørres med en sæbeklud.

• Undgå at bringe ting fra staldområdet ind i husstanden.

Om besøg i besætningen

Kortvarige/enkeltstående besøg i besætningen anses ikke for at være en væsentlig risikofaktor i forhold til at blive bærer af MRSA, da man meget hurtigt spontant taber bakterien. Gårde hvor der er påvist MRSA kan således benyttes som besøgsgårde, men ejeren skal påse, at de hygiejniske forholdsregler overholdes.

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

Ingen ved, hvad fremtiden vil bringe, men det forskerne er bekymrede for er, at CC398 en dag vil mutere så meget, at den kommer til at udgøre en reel fare.

- At den en dag får evnen til at smitte fra menneske til menneske, og at den får evnen til at forårsage infektion hos mennesker. Altså at den fylder noget i sin værktøjskasse, så den får nogle våben. Vi har ikke set det endnu noget sted i verden, men der er noget, der tyder på, at den måske en dag vil tilpasse sig mennesker. Det er simpelthen det, bekymringen går på, og den dag, den gør det, så kommer vi i Danmark til at stå i samme situation, som man gør i resten af Europa, Østen og

USA; at vi har så mange tilfælde af MRSA, at vi er nødt til at ændre på vores antibiotikapolitik. Der er områder i USA, hvor op mod 100 procent af stafylokokkerne er resistente, og allerede i 50’erne så man i Australien de første methicilin-resistente stafylokokker (MRSA, red.). I resten af verden er man gået over til tredje generation af antibiotika, mens vi i Norden og Holland som de sidste i verden stadig står fast på methicilin, forklarer Tinna Urth. ■

9

I skal ændre adfærd Af Søren Schovsbo

slække på hygiejnereglerne, fordi man så kan risikere at give bakterien videre til de nærmeste familiemedlemmer.

Bakterien sidder i støvet, og finten er derfor at efterlade alt sit arbejdstøj i omklædningsrummet. Tag et bad, skift til rent tøj, vask dine hænder grundigt og tør dem af i papirhåndklæder eller sprit hænderne af, inden du forlader stalden. Så har du effektivt afbrudt stafylokokkens vej ud af stalden og dermed også fjernet risikoen for at give bakterien videre til andre.

- Det er lidt ligesom, hvis man forestiller sig, at man har trillet rundt i en mudderpøl. Hvad vil man gøre for at få mudderet af? Man vil tage et bad, og så vil man tage noget rent tøj på. Lad vær med at genbruge noget af det brugte tøj, for selvom man ikke kan se det, så tager man bare stafylokokken på igen. Kunne man for søren da bare se den her lille skid, så kunne man gøre noget for at undgå den. Det er jo det, der er så svært ved det her, at det er en eller anden usynlig fare, siger Tinna Urth.

På besøg hos producenten

I Nordjylland var der sidste år 66 mennesker, der blev smittet med MRSA CC398, - også kaldet svine-MRSA. Ud af dem havde 79 procent direkte eller indirekte kontakt med grise, fordi de boede sammen med en person, der arbejdede med grise. Det betyder, at der var 21 procent af de smittede i Nordjylland sidste år, der aldrig havde været i nærheden af en gris, og det er ifølge hygiejnesygeplejerske Tinna Urth for mange.

- Jeg plejer at sige, at det er de 20 procent, vi som samfund ikke kan tåle. Der er fuld forståelse for, at der er resistente bakterier ude ved grisene, det har der altid været, og det vil der blive ved med at være, men lige så snart det bliver spredt ud i samfundet i en skoleklasse, i en børnehave, i en afdeling med for tidligt fødte børn eller andre steder, så er forståelsen der ikke længere, siger Tinna Urth.

Hun har i snart 16 år arbejdet målrettet med at bekæmpe stafylokokker, MRSA, i alle dets forskellige varianter og rejser ofte rundt i hele Region Nordjylland og rådgiver alt fra børnehaver til barselsafdelinger om, hvordan man skal håndtere udbrud og bryde smitteveje.

En støvet sag

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

10

- Når du går ude i stalden, så kan du ikke undgå at få den i næsen. Du kan ikke lade være med at trække vejret, du kan ikke lade være med at klø dig i næsen, og derfor kan du heller ikke undgå at blive forurenet med den, siger Tinna Urth.

Alle der har deres daglige gang i stalden blandt dyrene kan med andre ord ikke rigtig gøre noget for at undgå at blive bærere af bakterien. De færreste vil lægge mærke til, at de overhovedet har den på sig, men det må ikke give anledning til at

Mens sygeplejersken snakker trækker hun en beholder med sprit op af tasken og stiller på bordet. Hun trykker en ordentlig klat ud i hænderne og forklarer: - Når man spritter af, tager man ikke bare en lille smule og kører rundt i håndfladerne et par sekunder. Det hjælper ingenting. Sprit slår kun de bakterier ihjel, det har kontakt med.

Dampene er ikke nok. Så når man skal spritte sine hænder, så skal man rundt alle steder på hele hudoverfladen, under neglene og et stykke op af håndledet. Der skal være så meget sprit til rådighed, at huden er fugtig i 30 sekunder, og man skal gnide hænderne tørre, ikke vifte dem tørre. Husk også, at sprit kun kan anvendes, hvis hænderne ikke er synligt snavsede, siger Tinna Urth.

Hun får dagligt henvendelser fra både medarbejdere i landbruget, repræsentanter for sundhedssektoren og ganske almindelige mennesker, der vil vide, hvordan de skal forholde sig til risikoen for smitte. Hvad man skal gøre, hvis man skal besøge et landbrug? Om man skal tage særlige forholdsregler, når man er sammen med en person, der er smittet med MRSA? Eller om ens lille søn eller datter må komme med hjem at lege, selvom familien har grise?

- Det skal man ikke være bekymret for. Og det begrunder jeg med, at hvis dem der kommer ude ved grisene har den rigtige adfærd, når de går fra stalden, så er risikoen for, at de tager stafylokokken med videre ud i samfundet meget, meget lille.

Hvis vi kan holde smittekilden ude i stalden, så er der ingen grund til bekymring overhovedet ude i det almindelige samfund. Men det er helt sikkert, at hvis vi begynder at se en hel masse smittede herude, så kommer vi måske ud i en situation, hvor nogen vil sige: Mit barn skal sandelig ikke med en hjem, der arbejder på en gård, slutter Tinna Urth. ■

Medlemsmøder hos Danske Svineproducenter 2013 Igen i år arrangerer vi medlemsmøder forskellige steder i landet, så mød op til nogle spændende timer med gode kolleger.

Dato

Tid

Sted

Tilmelding senest

03.06.13

19.00-22.00

Sjælland

Gefion

Fulbyvej 15 4180 Sorø

27.05.13

06.06.13

19.00-22.00

Sønderjylland

LandboSyd

Peberlyk 2 6200 Aabenraa

30.05.13

10.06.13

19.00-22.00

Nordjylland

LandboNord

Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev

03.06.13

12.06.13

19.00-22.00

Fyn

Patriotisk Selskab

Ørbækvej 276 5220 Odense SØ

05.06.13

17.06.13

19.00-22.00

Århus

LandboMidtØst

Trigevej 20, Søften 8382 Hinnerup

10.06.13

20.06.13

19.00-22.00

Holstebro

Aulum Fritidscenter

Markedspladsen 10 7490 Aulum

13.06.13

Hvor gør Danske Svineproducenter gør en forskel, og hvordan ser verden ud med foreningens øjne? område, er du meget velkommen til at melde dig til et af de andre møder.

Deltagelse i møderne er gratis, men vi beder om tilmelding til sekretariatet – gerne hurtigst muligt.

Tilmeld dig online på www.danskesvineproducenter.dk eller kontakt sekretariatet på mail info@danskesvineproducenter.dk eller telefon 70 25 80 70. ■

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

Det og mange andre spørgsmål kan du få svar på, hvis du møder op til et af årets mange medlemsmøder. På møderne vil du kunne høre foreningens formand, Henrik Mortensen, direktør Hans Aarestrup, dit lokale bestyrelsesmedlem og udvalgte medarbejdere redegøre for foreningens arbejde, vores udfordringer og den aktuelle situation i branchen.

Har du ikke mulighed for at deltage i mødet i dit eget

11

Netop i den foreliggende situation, var der ikke nogen alarmerende bemærkninger i selskabets regnskaber, og ser man bort fra, at selskabet havde drevet tabsgivende virksomhed i opstartsperioden, var regnskaberne for selskabet såmænd tilforladelige nok.

Man bør dog ved lign. samarbejde overveje, om ikke der skal stilles krav om en eller anden form for sikkerhed.

Det bedste er altid forudbetaling, men kan der ikke indgås aftale herom, bør man overveje at kræve sikkerhedsstillelse I form af en garanti.

Hvis man kræver garanti, bør man dog samtidig sikre sig, at garantien også kan bruges i en “skarp” situation, og her bør man være opmærksom på følgende forhold: • Hvem er garantigiver?

• Hvilke betingelser er der tilknyttet?

• Er garantien tidsbegrænset?

• Størrelsen • Værneting og lovvalg ved evt. strid om garantien Ad. 1. Hvem er garantigiver?

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

12

garanti stillet af en udenlandsk garantigiver som oftest også ligge i udlandet.

Ad. 2. Hvilke betingelser er der tilknyttet?

Den bedste garanti man kan få er en garanti på anfordringsvilkår uden betingelserne af nogen art.

På anfordring betyder, at garantigiver ved modtagelsen af et krav, der opfylder garantiens betingelser, straks skal betale under garantien. Det vil

Bankgarantier eller anden sikkerhed ved levering Af advokat Jens Jepsen, Compass Advokatfirma, Aabenraa

I efterspillet efter Jutland Meat A/S konkurs er der nok mange der tænker over, hvordan man kunne have sikret sig mod tab.

Det er selvsagt ikke uden interesse, hvem der stiller garantien. Hvis garantigiver selv ikke kan betale, er garantien jo intet værd. Denne problemstilling har vi bl.a. kunnet opleve de sidste par år grundet bankkonkurser mv.

Det er heller ikke ligegyldigt, om der er tale om en dansk eller en udenlandsk garantigiver.

Hvis garantigiver er udenlandsk, er de regler garantien behandles under formentligt også udenlandske, og man er ingenlunde sikker på, om de svarer til de danske regler, hhv. dansk retspraksis. Herudover vil værneting for en

bør ved større beløb søge rådgivning hos sin advokat herom. Der er ingen givne regler om de betingelser der kan stilles, der er i virkeligheden tale om et forhold, som skal forhandles på plads mellem parterne på samme måde som pris og leveringsvilkår skal forhandles på plads mellem parterne.

Ad. 3. Er garantien tidsbegrænset?

En garanti er ofte tidsbegrænset. Man bør derfor sikre sig, at tidsbegrænsningen ikke er til hinder for betaling, inden tidsbegrænsningen udløber, og man skal være opmærksom på, at evt. krav som udgangspunkt skal fremsættes inden tidsbegrænsningens udløb.

Ad. 4. Størrelsen:

Det siger sig selv, at man skal være opmærksom på størrelsen af garantien, den dækker kun det beløb, den lyder på, og risikerer man at oparbejde større tilgodehavender over flere leverancer, bør man sikre sig, at garantien er stor nok til at dække dette.

Ad. 5 Lovvalg og værneting:

sige, at hverken garantigiver eller jeres kunde har nogen indsigelsesret.

På vilkår betyder, at et eventuelt krav som oftest vil blive forelagt ordregiver, før garantigiver udbetaler pengene. Garantimodtagerens krav betales ikke, før jeres kundes accept er modtaget/betingelserne i garantien er opfyldt, eller der foreligger en retslig afgørelse.

Der kan stilles allehånde betingelser til en garanti, og her er det nødvendigt at man nøje overvejer, om man kan acceptere de betingelser der stilles! Man

Hvis garantien stilles af en udenlandsk garantigiver, skal man være opmærksom på, at der kan gælde andre regler i det land garantigiver har hjemme, og derfor at man, hvis man ikke er opmærksom på dette, kan ramme ind i regler, der ikke er gældende i Danmark.

Derudover skal man være opmærksom på, at aftales der ikke andet, vil en evt. retsstrid om udbetaling af en garanti skulle ske på garantigivers hjemsted dvs. også i udlandet med de omkostninger og risici dette medfører.

(Værneting). ■

Svineproduktion i Kina Af Hans Aarestrup

For nyligt havde jeg mulighed for at få bedre indblik i kinesisk svineproduktion. Boehringer Ingelheim havde inviteret mig til at fortælle om europæisk svineproduktion på en række møder i det sydlige Kina. Det var en spændende og anderledes oplevelse.

Møderne blev holdt i 3 storbyer i det sydlige Kina og en i det centrale.

Til trods for, at de havde mellem 5 og 20 millioner indbyggere, kendte jeg ikke navnene på forhånd. Der var mellem 800 og 1500 deltagere til hvert møde, som var lige dele svinekongres, melodigrandprix og Oscarfest. Det var anderledes, festligt og helt sikkert meget kinesisk.

Kinesisk vaccine

Med mig hjem fra Kina fik jeg forskellige indtryk. Det mest overvældende var, at jeg i over en uge ikke så solen på grund af forurening. De eneste undtagelser var, når jeg skulle flyve fra den ene storby til den næste. Det er skræmmende, så forurenet der er. På dette års partikongres var problemet oppe at vende, men blev begravet eftertrykkeligt, sandsynligvis fordi man er bange for, at man ikke kan styre befolkningen, hvis man begynder at reducere den økonomiske vækst til fordel for miljøet Kinesisk svineproduktion har mange udfordringer. De største er svinepest, mund og klovsyge, auzjetski plus alle de andre lidt mindre alvorlige virussygdomme, man kan komme i tanke om. De må gerne vaccinere, men til de

3 nævnte må de kun anvende kinesisk fremstillede vacciner med varierende effekt. 80 % af produktionen er ”baggårdsgrise”, og derfor er det helt illusorisk, at de får styr på sygdommene på den korte bane.

Sygdomme der kan håndteres med antibiotika er ikke noget problem for dem. Antibiotika har de masser af, og de anvender det helt ukritisk.

Intern og ekstern smittebeskyttelse i besætningerne er noget man taler meget om, men det er mildt sagt ikke noget, som falder dem naturligt i praksis.

Jeg besøgte en nybygget stald, hvor den sidste finish og omtanke, som kunne have muliggjort effektiv rengøring og inddæmning af gødningssmitte, helt manglede. Det er lidt en skam og vanskeliggør gennemførelsen af fornuftigt management.

Adgang forbudt

En anden udfordring for kineserne er, at deres modvilje mod at tabe ansigt gør, at de ikke vil fortælle, hvilke problemer de har i deres besætning. Det går sikkert nemmere, når man kender dem noget bedre, men det er lidt mærkeligt. Jeg overværede en seance som varede mange timer, hvor en besætning med massive sygdomsproblemer søgte råd og vejledning ved et par dyrlæger, som havde besøgt dem uden at få lov at komme i staldene. Det gør det en anelse svært at komme ind til benet.

Jeg besøgte en avlsbesætning med landrace, yorkshire og Duroc af ube-

Tusindvis af døde grise i en kinesisk flod, som giver drikkevand til Shanghai. ”Ikke noget sundhedsmæssigt problem,” siger myndighederne. Forestil dig hvilket ramaskrig to døde grise fundet i Gudenåen ville resultere i. stemmelig herkomst. Deres selektionsstrategi fik jeg beskrevet som følger: Purebred male and female make sex.

Jeg kunne så forsikre dem om, at det basalt set var det samme i Danmark.

Som det var tilfældet på andre områder, så er der uden tvivl masser af kinesere, der har helt styr på det teoretiske, men implementeringen i praksis halter, og det er svært at forestille sig, at det på kort sigt bliver anderledes uden, at der gennemføres en ”mental kulturrevolution”.

Skal vi frygte den kinesiske konkurrence? Nej. Der er unge og talentfulde mennesker i kinesisk svineproduktion, men desværre for dem træffes beslutningerne i alt for høj grad af de ældre og mindre talentfulde. Hvis myndighederne bliver ved med at tillade importen af svinekød, kan vi i mange år fremover drage nytte af et købestærkt publikum, som ikke har tillid til deres indenlandske produkter. ■ SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

13

Intet nyt på smågrisemarkedet Smågrisemarkedet er fortsat meget roligt og stabilt. Nogle noteringer, som f.eks. SPF’s puljenotering, noteringen fra Porc-Ex eller den hollandske NVV notering, var i stand til at stige en smule i februar måned. Også på det tyske marked kunne man konstatere prisstigninger. Imidlertid var det ikke NordWest noteringen, men tillæggene, der er steget lidt.

Ikke desto mindre må man sige, at det store sæsonmæssige prisopsving,

som eksperterne havde forventet, er udeblevet indtil nu. Markedet ventede på impulser fra slagtesvinemarkedet, men i stedet for at stabilisere sig på prisniveauet fra efteråret 2012, faldt slagtesvinenoteringen til et forholdsvist lavt niveau igen.

Uheldigvis var også kødhandlen, specielt til Rusland og Kina, skuffende i det første kvartal af 2013. På grund af den lange vinter er der heller ikke kommet det sædvandlige opsving i

Af Markus Fiebelkorn

kødefterspørgslen før nu. Derfor opstod der aldrig mangel på slagtesvin, og slagterierne var ikke nødt til at kæmpe om grisene og betalte en højere pris.

I den nærmeste fremtid forventes to faktorer at ville udligne sig. På den ene side burde slagtesvinenoteringerne stige, når grillsæsonen begynder. På den anden side begynder også den sæsonmæssige nedtur på smågrisemarkedet, som allerede er startet i Holland, hvor noteringen er faldet lidt i de seneste

Prognose år 2013 / 2014

2 kv.

3 kv.

4 kv.

1 kv.

GNS

Puljenotering (SPF region 2/3)

445

415

440

470

443

Beregnet notering basis

425

457

448

416

437

Prognose år 2013 / 2014

2 kv.

3 kv.

4 kv.

1 kv.

MID

Nord-West (25 kg i euro)

55,00

51,00

55,00

57,00

54,50

447

417

447

462

443

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: Agrojob Denmark Connecting people to opportunity

Landbrugscentre www.agrojobdk.com

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Landbrugscentre

SPF-Selskabet

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 www.msd-animal-health.dk

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

neproducenter 60_25.indd 1

14

Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12 www.broste.com

11/12/2012 3:01:33 PM

Prognose

Prognose 2014 uger. Samlet set forventes det, atstatus noteNord-West status uge 17 uge 17 2013 52,50 stabile i € 58,00 ringerne stort set vil€være de € 52,50 € 58,00 52,50 godt være, € 59,00 næste måneder. Det€ kan € 52,50 € 59,00 € 52,50 vil stige lidt, € 59,00 at smågrisenoteringerne € 52,50 € 59,00 € 52,50 hvis slagtesvinenoteringerne stiger€€ 58,00 € 53,50 58,00 € 54,50 € 57,00 signifikant. Om sommeren forventes € 54,50 € 57,00 € 54,50 € 56,00 det imidlertid, at smågrisenoteringerne € 54,50 € 55,00 € 54,50 € 55,00 vil falde igen, men markedet forventer € 54,50 € 54,50 ikke, at puljenoteringen vil falde langt € 54,50 54,50 € 54,50 under 400 kr., hhv. €Nord-West noterin€ 54,50 gen langt under 50 euro. €€ 54,50 55,00 € 55,00 Alt i alt har prisudviklingen € 56,00 på små€ 56,00 grisemarkedet været skuffende € 56,00 i år indtil € 56,00 nu. Det forventede, store prisopsving er € 54,00 € 53,00 udeblevet indtil nu, men til€ 53,00 gengæld er € 52,00 risikoen for en kraftig prisnedtur i løbet € 52,00 € 52,00 af efteråret også begrænset.€ Alligevel 50,00 € 50,00 € 50,00 skal vores prisprognose nedjusteres lidt.

NordNord-West Slagtesvi Slagtesvi West 2011 2012 n 2010 n 2011 € 1,30 € 1,35 € 42,50 € 48,00 € 1,30 € 1,35 € 42,50 € 49,00 € 1,30 € 1,12 € 38,50 € 49,50 € 1,30 € 1,20 € 32,50 € 50,50 € 1,34 € 1,33 € 35,50 € 53,00 € 1,38 € 1,42 € 42,30 € 54,50 € 1,38 € 1,42 € 46,00 € 55,50 € 1,38 € 1,42 € 47,00 € 56,50 € 1,32 € 1,42 € 47,00 € 57,50 € 1,32 € 1,42 € 47,00 € 58,00 € 1,32 € 1,49 € 47,00 € 58,00 € 1,32 € 1,49 € 47,80 € 58,00 € 1,32 € 1,51 € 48,00 € 58,00 € 1,32 € 1,51 € 48,00 € 58,00 € 1,32 € 1,55 € 48,00 € 58,00 € 1,32 € 1,55 € 49,00 € 58,00 € 1,36 € 1,58 € 49,00 € 58,00 € 1,39 € 1,62 € 49,00 € 58,00 € 1,39 € 1,62 € 49,00 € 58,00 € 1,41 € 1,54 € 49,00 € 55,30 € 1,45 € 1,50 € 45,00 € 55,30 € 1,48 € 1,50 € 42,00 € 55,30 € 1,51 € 1,56 € 42,00 € 55,00 € 1,56 € 1,56 € 42,00 € 53,00 € 1,56 € 1,56 € 42,00 € 52,00 € 1,48 € 1,56 € 42,00 € 49,00 € 1,48 € 1,56 € 42,00 € 47,00 € 1,45 € 1,60 € 42,00 € 46,00 € 1,44 € 1,60 € 41,00 € 44,00 € 1,50 € 1,53 € 38,00 € 42,00 € 1,50 € 1,53 € 36,00 € 42,00 € 1,50 € 1,55 € 35,00 € 42,00 € 1,50 € 1,53 € 35,00 € 43,00 € 1,50 € 1,53 € 35,00 € 45,00 € 1,43 € 1,53 € 35,00 € 47,00 € 1,43 € 1,53 € 35,00 € 49,00 € 1,43 € 1,53 € 35,00 € 50,00 € 1,39 € 1,53 € 35,00 € 50,00 € 1,37 € 1,53 € 35,00 € 50,00 € 1,37 € 1,53 € 35,00 € 51,00 € 1,37 € 1,53 € 35,00 € 52,00 € 1,37 € 1,53 € 35,00 € 52,00 € 1,37 € 1,59 € 35,00 € 52,00 € 1,40 € 1,59 € 36,00 € 52,00 € 1,40 € 1,63 € 38,00 € 52,00 € 1,42 € 1,63 € 40,00 € 52,00 € 1,42 € 1,63 € 41,00 € 52,50 € 1,42 € 1,63 € 42,00 € 52,50 € 1,45 € 1,63 € 43,50 € 52,50 € 1,48 € 1,63 € 45,00 € 52,50 € 1,48 € 46,50 € 52,50 € 47,50 € 52,50 € 1,48

Nord-­‐West notering € 65,00 € 60,00 € 55,00 Nord-­‐West 2011 Nord-­‐West 2012 Nord-­‐West 2013 Prognose status uge 17

€ 50,00 € 45,00 € 40,00 € 35,00 € 30,00

2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51

€ 50,00 € 50,00 € 50,00 € 50,00 € 50,00 € 50,00 € 51,00 € 52,00 € 52,00 € 53,00 € 53,00 € 54,00 € 56,00 € 57,00 € 58,00 € 58,00 € 58,00 € 58,00

Seneste opdatering: uge 17, 2013

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

tlf. 70 22 43 33

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

nykredit.dk/erhverv

Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

15

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Binding af andelskapital I svineproducenten nr. 4, 2012, beregnede vi, hvilke renteomkostninger der er forbundet med binding af andelskapital til Danish Crown. Beregningen gav anledning til en diskussion om, hvordan omkostningerne skal beregnes, og hvilke forudsætninger, de enkelte modeller indeholder.

Derfor vil vi med denne artikel forklare vores beregning og modellens forudsætninger i dybden.

Af Markus Fiebelkorn

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

16

Desværre findes der forskellige beregningsmetoder, som imidlertid burde føre til det samme resultat. Her skal man først og fremmest bestemme sig for, om man vil beregne nutidsværdien, dvs., om man vil diskontere udbetalingerne, eller om man vil beregne fremtidsværdien, dvs. værdien, man har på sin konto om x antal år. Begge fremgangsmåder præsenteres i denne artikel.

Uheldigvis blandes disse to fremgangsmåder ofte sammen, hvorfor de fleste kommer til forkerte resultater. I denne sammenhæng skal vi indrømme, at vores beregning i svineproducenten nr. 4, 2012, heller ikke var fejlfri. I vores gamle beregning tog vi ikke højde for, at udbetalingerne kan reinvesteres, når de er udbetalt. Denne fejl er rettet nu.

Beregning af nutidsværdien

Den første fremgangsmåde er at beregne nutidsværdien. Spørgsmålet der skal svares på er, hvilken værdi en fremtidig udbetaling har i dag. I tabel 1 går vi ud

fra, at der ikke udbetales de 15 øre pr. kg i 8 år. Derefter udbetales 15 øre pr. kg hvert år, og efter 30 år udbetales 24 øre pr. kg i 5 år.

Selvfølgelig har en udbetaling om f.eks. 35 år en mindre værdi end en udbetaling i dag, fordi man mister muligheden for at investere beløbet i et alternativ. I vores model går vi ud fra, at en alternativ investering giver et afkast på 8,0 % p.a. Om det er et afkast eller en besparelse, f.eks. på en kassekredit, er lige meget for beregningen. På den anden side formindsker inflationen afkastet. Hvis man går ud fra en inflation på 3,0 % p.a., går man således glip af en værdi på 8,0 % – 3,0 % = 5,0 % p.a., den såkaldte rentefod.

De 24 øre, som udbetales i år 35, har for eksempel en nutidsværdi på kun 4,35 øre. Hvis du havde 4,35 øre i dag og investerer dem i en alternativ investering med 8,0 % afkast p.a. og fratrækker 3,0 % inflation p.a., så vil du have 24 øre om 35 år. Hvis du gør det samme med 9,67 øre i dag, så vil

du have 15 øre om 9 år. Det betyder, at man kan være ligeglad med, om man f.eks. får 24 øre om 35 år eller 4,35 øre i dag.

Når man adderer nutidsværdierne for de enkelte år, så har den samlede pengestrøm en nutidsværdi på 158 øre, dvs., at de 450 øre som udbetales faktisk kun har en værdi på 158 øre. Hvis man vil bestemme, hvad omkostningerne forbundet med binding af andelskapital til Danish Crown er, så skal man sammenligne denne pengestrøm med en alternativ pengestrøm, hvor der udbetales et konstant beløb hvert år i 30 år.

Resultatet er, at en udbetaling på 10,3 øre pr. år i 30 år har den samme nutidsværdi, som pengestrømmen med binding af andelskapital til Danish Crown, nemlig 158 øre. Det betyder, at man mister 15 øre – 10,3 øre = 4,7 øre pr. kg pr. år.

Beregning af fremtidsværdien

En anden fremgangsmåde er at beregne fremtidsværdien. Spørgsmålet, der skal svares på er, hvilken værdi en udbetaling vil have i år 35. I tabel 2 beregnes fremtidsværdien for den samme pengestrøm som i tabel 1 med binding af andelskapital til Danish Crown.

De 24 øre, som udbetales i året 35, har for eksempel en fremtidsværdi på 24,00 øre. De 24 øre, som imidlertid udbetales i år 34, kan man investere i en alternativ investering med 8,0 % p.a. i afkast. Imidlertid formindsker inflationen det reelle afkast med 3,0 % p.a., så vi har en værditilvækst på 5,0 % p.a. igen, vores rentefod. Det betyder, at de 24 øre i år 34 har en værdi et år senere på 24 x (1 + 5 %) = 25,20 øre. De 15 øre, som for eksempel udbetales i år 9, vil have en værdi på 53,34 øre i år 35.

Når man adderer fremtidsværdierne for de enkelte år, så har den samlede pengestrøm en fremtidsværdi på 870

øre, dvs., at de 450 øre, som udbetales, faktisk har en værdi på 870 øre. Når man sammenligner denne pengestrøm med en alternativ pengestrøm, hvor der udbetales et konstant beløb hvert år i 30 år, så er resultatet igen 10,3 øre.

Dvs., at en konstant udbetaling på 10,3 øre i 30 år har ca. den samme fremtidsværdi som pengestrømmen med binding af andelskapital til Danish Crown.

Man mister altså 4,7 øre pr. kg pr. år.

Variation i forudsætningerne

Stor betydning for resultatet har selvfølgelig modellens forudsætninger: Afkast

Rentefod

År

Total

Tabel 1

Rentefod

5,0% Omregningsfaktor til nutidsværdi 0,952 0,907 0,864 0,823 0,784 0,746 0,711 0,677 0,645 0,614 0,585 0,557 0,530 0,505 0,481 0,458 0,436 0,416 0,396 0,377 0,359 0,342 0,326 0,310 0,295 0,281 0,268 0,255 0,243 0,231 0,220 0,210 0,200 0,190 0,181

Binding i DC

Alternativ

Nutids- værdi

Beløb 0 0 0 0 0 0 0 0 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 24 24 24 24 24 450

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 9,67 9,21 8,77 8,35 7,95 7,58 7,22 6,87 6,54 6,23 5,94 5,65 5,38 5,13 4,88 4,65 4,43 4,22 4,02 3,83 3,64 3,47 5,29 5,04 4,80 4,57 4,35 158

Nutids- værdi Beløb 10,3 9,81 10,3 9,34 10,3 8,90 10,3 8,47 10,3 8,07 10,3 7,69 10,3 7,32 10,3 6,97 10,3 6,64 10,3 6,32 10,3 6,02 10,3 5,74 10,3 5,46 10,3 5,20 10,3 4,95 10,3 4,72 10,3 4,49 10,3 4,28 10,3 4,08 10,3 3,88 10,3 3,70 10,3 3,52 10,3 3,35 10,3 3,19 10,3 3,04 10,3 2,90 10,3 2,76 10,3 2,63 10,3 2,50 10,3 2,38 0 0,00 0 0,00 0 0,00 0 0,00 0 0,00 309 158

År 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Total

% p.a., så er rentefoden 3,0 % p.a., og de årlige udbetalinger stiger fra 10,3 øre til 11,9 øre.

Konklusion

Alt i alt kan man altså sige, at man mister ca. 4,6 øre pr. kg pr. år med binding af andelskapital til Danish Crown, når man antager et afkast for en alternativ investering på 8 % og en inflation på 3 %. Jo højere rentefoden er (rentesats for en alternativ investering minus inflation), desto flere penge mister man. ■

5,0% Omregningsfaktor til fremtidsværdi 5,253 5,003 4,765 4,538 4,322 4,116 3,920 3,733 3,556 3,386 3,225 3,072 2,925 2,786 2,653 2,527 2,407 2,292 2,183 2,079 1,980 1,886 1,796 1,710 1,629 1,551 1,477 1,407 1,340 1,276 1,216 1,158 1,103 1,050 1,000

Binding i DC Fremtids- værdi

Beløb 0 0 0 0 0 0 0 0 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 24 24 24 24 24 450

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 53,34 50,80 48,38 46,07 43,88 41,79 39,80 37,90 36,10 34,38 32,74 31,18 29,70 28,28 26,94 25,66 24,43 23,27 22,16 21,11 20,10 19,14 29,17 27,78 26,46 25,20 24,00 870

Alternativ Fremtidsværdi Beløb 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 10,3 0 0 0 0 0 309

54,11 51,53 49,08 46,74 44,52 42,40 40,38 38,45 36,62 34,88 33,22 31,64 30,13 28,70 27,33 26,03 24,79 23,61 22,48 21,41 20,39 19,42 18,50 17,62 16,78 15,98 15,22 14,49 13,80 13,15 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 873

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35

(rentesats) for en alternativ investering, inflation og betragtningsperioden. Hvis der leveres grise til Danish Crown i kun 20 år i stedet for i 30 år, så stiger de årlige udbetalinger fra alternativet fra 10,3 øre til 10,4 øre. Hvis det kun er i 15 år, så er det 10,5 øre.

Hvis afkastet for en alternativ investering stiger til f.eks. 9,0 % p.a., og inflationen falder til f.eks. 2,0 % p.a., så er rentefoden 7,0 % p.a., og de årlige udbetalinger falder fra 10,3 øre til 8,8 øre. Hvis afkastet for en alternativ investering imidlertid falder til f.eks. 7,0 % p.a., og inflationen stiger til f.eks. 4,0

Tabel 2

17

EU løsner grebet om forbud mod kødog benmel Af Søren Schovsbo

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

18

De kommende år løsner EU-Kommissionen sit greb om forbuddet mod kød- og benmel fra svin og fjerkræ i foderblandinger, så det igen bliver lovligt at anvende slagterirester som proteinkilde i husdyrproduktionen. Allerede om få måneder træder de første lempelser i kraft, og det vil derefter igen blive tilladt at bruge rester fra svine- og fjerkræslagterierne som proteinkilde i fiskefoder. Næste skridt bliver en åbning for fjerkræproteiner i svinefoder, som efter forventningerne træder i kraft i løbet af 2014, og endelig ventes også kød- og benmel fra svin at kunne anvendes i foderblandinger til fjerkræ fra 2015.

Lempelserne for brug af kød- og benmel i foderblandinger til fødevareproducerende dyr har været over 12 år undervejs og forventes at åbne nye markeder for virksomheder som DAKA. - Lige med hensyn til lempelserne på fiskefoder, tror jeg ikke, der vil ske alverden, men den dag vi får åbnet for hele segmentet, hvor du med respekt for kannibalismeforbuddet

må fodre både svin, fjerkræ og fisk med animalsk protein fra slagterierne, vil du se en større effekt. Præcis hvad det vil betyde for os afhænger meget af markedssituationen, og jeg vil være ked af at sætte tal på, men nok et mindre tocifret millionbeløb, vurderer N. C. Leth Nielsen, der er direktør for DAKAs internationale relationer og præsident for brancheforeningen ERPRA, der repræsenterer virksomheder som DAKA i Europa.

Også for svineproducenterne kan de kommende års lempelser få betydning for prisen på protein i foderet, fordi lempelserne alt andet lige vil lette konkurrencen om råvarerne.

- Mængden af soja vil selvfølgelig stadig være langt større end den mængde animalske proteiner, der er til rådighed, men et forøget udbud vil under normale omstændigheder betyde en prisafdæmpning, siger Leth Nielsen og forklarer, hvorfor EU nu løsner op for sit over 12 år lange forbud.

Kort om foderforbuddet Forbuddet mod anvendelse af animalsk protein i foderblandinger til svin og fjerkræ trådte i kraft i begyndelsen af år 2000 som følge af frygten for BSE. Det var tænkt som et midlertidigt forbud, der blot skulle vare seks måneder, men det er nu blevet håndhævet i over 12 år på grund af manglende politisk opbakning til at omstøde den omstridte regel.

Forbuddet blev, da det trådte i kraft, anslået til at koste dansk landbrug over 400 millioner kroner om året, fordi store mængder slagterirester fra den ene dag til den anden skiftede status fra værdifuld proteinkilde til et produkt, man bare skulle skaffe sig af med. Situationen er i dag en ganske anden, hvor DAKA afsætter alt deres svinebaserede protein fra slagterierne til kæledyrsog minksektoren til ganske fornuftige priser.

Teknikken parat

Cirka 60 procent af alle proteiner, der anvendes til foderbrug i EU, importeres i dag fra tredjelande, og lempelserne af foderforbuddet skyldes ikke mindst EU’s ønske om at reducere det enorme proteinunderskud i unionen og dermed mindske sin afhængighed af importen fra blandt andet Sydamerika.

Vi kan derfor forvente, at det næste, der sker, er, at der bliver åbnet op for iblanding af fjerkræmel i svinefoder. Testen forventes valideret i løbet af 2013, og det vil sige, at man burde kunne åbne op for fjerkræmel til svin i første halvdel/medio 2014, siger N. C. Leth Nielsen og fortsætter: - Den sidste test vi mangler er så fjerkrætesten, som skal bruges til at konstatere, at der ikke er fjerkræmateriale i en fjerkræfoderblanding. Den er lidt mere tricky, og derfor forventer man først, at den bliver valideret i løbet af 2014. Dermed kan man først åbne op for svineproteiner til fjerkræfoder i 2015. Det sidste er det, der vil få størst betydning for DAKA, fordi fjerkræ altid har efterspurgt vores proteiner pga. det mineralindhold vi har i kød- og benmel. Rent kommercielt tror jeg ikke så meget på fjerkræprotein til svin. Jeg er lidt bange for, at svinefoder ikke kan konkurrere med akvakultur og kæledyr rent prismæssigt på fjerkræproteiner, siger N. C. Leth Nielsen. ■

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

Allerede i 2007 skrev Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, i flere af sine rapporter, at risikoen for overførsel af BSE fra ikke-drøvtyggere til andre ikke-drøvtyggere er ubetydelig, så længe man undgår genanvendelse af kød- og benmel inden for samme art, og at man derfor kunne overveje at ophæve forbuddet mod anvendelse af forarbejdet animalsk protein fra ikke-drøvtyggere i foder til ikke-drøvtyggere, hvis blot man undgår at fodre dyr med materiale fra deres artsfæller. En afgørende forudsætning for anbefalingerne var dog, at man samtidig fik udviklet en analyseteknik, som med sikkerhed kunne afgøre, fra hvilken art et protein stammer. Analyseteknikken skulle sikre, at ingen kunne snyde og iblande ulovlige proteiner i foderblandingerne. Det er de analysemetoder, der nu er ved at blive godkendt.

- Den test man er tættest på at have færdigudviklet kan konstatere, om der er svinemateriale i foderblandinger til svin.

Det er fortsat en forudsætning for genanvendelse af forarbejdet animalsk protein i foderblandinger, at ingredienserne stammer fra kød, der allerede er godkendt til fødevareproduktion, såkaldt kategori 3 materiale, hvilket i praksis vil sige slagteriaffald. Som foderforbuddet har været formuleret de seneste 12 år, kan man sige, at ikke engang materiale der er godkendt til menneskeføde må anvendes i svinefoder.

19

Nyt fra

VSP

Miljøteknologiordning:

I Fødevareministeriets ”Miljøteknologiordning” er i 2013 prioriteret et nyt indsatsområde på 150 mio. kr. til ”Nyetablering af produktionsanlæg til dyrehold”.

Støtteberettigede grundlag for nye slagtesvinestalde

En forudsætning for støtte er, at den enkelte teknologi skal opnå en reduktion i miljøbelastning på mindst 10 pct. i forhold til en reference. Undtagelsen er krav til energieffektivitet, hvor der kræves 30-50 pct. reduktion i forhold til referencen. I dialog med NaturErhvervstyrelsen er vurderet, hvilke miljøelementer i et byggeprojekt, som kan indgå i det støtteberettigede grundlag for beregning af tilskud til fx et nyt slagtesvineanlæg. Det skal bemærkes, at denne støtteordning også er åben for andre produktionsretninger.

Generel ramme:

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

20

• Støtteberettigede miljøelementer: Mindst 800.000 kr.

• Tilskudsgrundlag: 40 % af støtteberettigede miljøelementer • Maksimalt 5 mio. udbetalt i støtte (ved 10 % støtte ~ projekt på 50 mio.)

• Bygherrerådgivning: • Må udgøre op til 15 % af det samlede støtteberettede beregningsgrundlag • Ansøgningsfrist forventes 3. juni til 1. september 2013 • Må ikke være afholdt udgift for det ansøgte (dvs. ÷ underskrift på aftale) • Projekt kan påbegyndes, når kvitteringsbrev foreligger (mål: inden 7 dage fra modtaget ansøgning i NES) • Krav om to tilbud. Alternativt skal redegøres for, hvorfor kun et tilbud • Alternativt priskatalog el. priskalkuler • Dokumentation af tilskudsberettede grundlag (VIGTIGT) • Faktura skal specificere det tilskudsberettigede element • Delomkostning til fx EL skal specificeres (sporbar ift. EU-kontrol)

Af Bent Ib Hansen

Tre teknologispor ved nye stalde 1.

• •

Forsuring

Drænet gulv Forsuringsanlæg mv.

• • •

2. Luftrensning Drænet gulv (delvis) Luftrenser mv.

Punktudsugning

3. Mange miljøelementer • • • •

Delvis fast gulv Gyllekøling Overdæk gyllebeh.* Fodertiltag*

Basis valg uafhængig af teknologispor • Energieffektiv ventilation (evt. høj afkast) • Varmefordeling i staldrum ± fx halmfyr • Energieffektiv lys kilde (LED) • Vandkopper • Fasefodring • Bygherrerådgivning • Vaskerobot ikke med i støttegrundlag • Staldinventar ikke med i støttegrundlag Tilskud, % totalprojekt: 2.000 stipl.: 15,3 % 4.000 stipl.: 13,3 %

Tilskud, % totalprojekt: Tilskud, % totalprojekt: 2.000 stipl.: 13,3 % 2.000 stipl.: 11,6 % 4.000 stipl.: 12,6 % 4.000 stipl.: 10,9 %

* Ikke støtteberettiget

Si

Figur 1: Oversigt over de tre teknologispor ved nye stalde d e

Grundlag for at kunne søge indsatsområde ”Nye stalde”

I sagsbehandlingen vil det i prioriteringen indgå, om der er indsendt en fyldestgørende miljøansøgning til kommunen (visiteret af kommunen) Omfatter også omlægning fra anden husdyrproduktion, fx fra sohold, kvæg el. fjerkræ til slagtesvineproduktion. Dvs. ombygning af eksisterende bygninger Inklusive renovering i forbindelse med udvidelse af slagtesvineproduktionen.

På side 21 beskrives en række miljøelementer inkl. betingelser i et slagtesvineanlæg, som vurderes at kunne indgå i det støtteberettigede beregningsgrundlag.

Hvor stor tilskudsandel er mulig?

Efter at NaturErhvervstyrelsen har modtaget alle ansøgninger, vil der først ske en vurdering af, om det ansøgte kan indgå som tilskudsberettiget grundlag.

Afhængigt af omfanget af ansøgninger vil der ske en prioritering af, hvilke ansøgninger, som så reelt opnår støtte.

Det vil sige, at der ikke er garanti for,

at alle ansøgninger kan opnå støtte.

Endvidere vil hver enkelt byggeprojekt typisk være forskelligt, hvorfor et opnået tilskudsbeløb vil variere fra projekt til projekt.

For at vurdere et muligt opnåeligt tilskud som pct. af totalprojekt, er der på grundlag af en række forudsætninger foretaget en række beregninger.

Som vist i figur 1 vil der ved etablering af et nyt slagtesvineanlæg typisk være tre teknologispor at vælge imellem.

Alle tre teknologispor overholder BATkrav til ammoniakemission.

Derudover fremgår støtteberettigede miljøelementer, som er fælles for alle de tre teknologispor. Fx er hele ventilationsanlægget inkl. relevant el-arbejde medregnet i det støtteberettigede grundlag ved installering af energieffektiv ventilation. Samme forhold gælder for de andre teknologier. Det skal bemærkes, at central ventilationsafkast ikke er med i disse beregninger (der er relativt få, som er nødt til at vælge denne teknologi). ■

Bemærk Denne rammebeskrivelse er udarbejdet før endelig udgave af bekendtgørelse og vejledning er kendt og skal derfor opfattes som en foreløbig vurdering af, hvilke miljøellementer, der er støtteberettigede.

Råhus og bygningskonstruktion: Ja Nej • Der gives ikke tilskud til vægge, tag, gulv, jordarbejde mv.

• Kun meromkostning ved konstruktionsændring relateret til en given miljøteknologi kan medregnes i tilskudsgrundlag – skal beskrives som en delomkostning sammen med miljøteknologiforsuring (X) Miljø elementer i form af inventar, installation mv.

Forsuringsanlæg: • Pumpe- og ventilhus for at håndtere gylle til/fra gyllekummer • Procestank, betonplads for opbevaring af svovlsyre, sikkerhedstiltag • Styring og monitoreringssystem, internetforbindelse • Meromkostning til bedre betonkvalitet kan indgå i tilskudsgrundlag Ventilation og luftrensning: • En kombination af ”bygning og inventar”. Fysisk kan det fx være nødvendigt at tilpasse trægitterspær for at etablere plads til en biologisk luftrenser eller samlekanaler i gulvkonstruktionen • Punkt udsugning i rør (fx Ø200) til underkant spaltegulv. Samles på loft i isolerede små ventilationsrør til samleenhed i udsugning.

• Fx ventilationsafkast fra hver sektion til biologisk luftrenser • Meromkostning til ændring af bygningskonstruktion – skal beskrives som delomkostning sammen med miljøteknologi for luftrensning Ventilation generelt (energieffektivitet): • Undertryksventilation m. luftindtag diffus og/eller via loftventiler • Ventilatorer (lavenergi systemer fx frekvens styret mv.)

• Højtrykskøling (køligere rum – lavere ventilation) • krav til energieffektivitet fx 30-50 % reduktion ift. en reference Høj skorsten (visse tilfælde af hensyn til lugtspredning): • Udsugningsenheder til centralkanal • Udsugning fra centralkanal (øget hastighed i ventilationsafkast).

• Typisk aht. nødvendig afstand til byzone /OML beregning Gyllenedkøling • Gyllekøling (gyllekølingsrør, samlerør, varmepumper mv.).

Varme (produktion og fordeling) • CO2 neutral el. anden energieffektiv varmekilde – fx halmfyr, gyllekøling mv.

• Fordeling i staldrum i form af gulvvarme eller rumvarme (ribberør) • Sikrer udtørring efter vask og desinfektion samt optimal temperatur for at opnå lavt foderforbrug i start og hindre sygdomsudbrud • Meromkostning til ændring af bygningskonstruktion ved etablering af fx gulvvarme skal beskrives her – skal beskrives som delomkostning sammen med miljøteknologi.

• Kan evt. sammentænkes med solceller på tag til drift af varmepumpe

X

X

X

X

X

X

Fodertildeling – fasefodring • Fasefodring med brug af flere foderblandinger i vækstperiode • Omfatter fodringsanlæg, foderkrybber, og -automater, siloer mm.

• Udbredelse af fasefodring og miljøeffekt: • Reduceret udledning af N og P – svarende til at ammoniakemissionen reduceres 10 % og i visse tilfælde lidt mere. Dertil kommer reduceret fosforudskillelse.

• Fasefodring vurderes installeret i 30 % af besætningerne.

X

El-arbejde • I princippet kun det el-arbejde der relaterer sig til de støtteberettede tilskudsgrundlag – fx lavenergi ventilation, fodringsanlæg mv.

• Intelligent lysstyring samt LED-lys (i beregning af tilskudsgrundlag er forudsat, at det også omfatter generel kabling vedr. LED-lys)

X

X

Anden installation • Vaskerobot Byggeherrerådgivning (arkitekt, projektering, rådgivning) • Maksimalt 15 % af støtteberettigede beregningsgrundlag • Fx: Samlet støttegrundlag på 2.000.000 kr. heraf må rådgivning maks. udgøre 15 % dvs.

300.000 kr.

X

X

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

Vandbesparelse • Vandkopper frem for nipler (reduceret vandspild)

21

Nyt fra

VSP

Skuldersår

Vildsvin hører til bag hegn

Fra 1. juni 2013 til 31. august 2013 skal besætningsdyrlægen i svinebesætninger med rådgivningsaftale foretage én optælling af skuldersår.

Dyrlægen skal registrere alle lette samt evt. svære skuldersår hos søerene i farestierne og i aflastnings- og sygestier. Registreringen skal ske på en eller to på hinanden følgende dage.

Senest 10 dage herefter indberettes til Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Forekomsten af skuldersår blandt de danske søer vurderes nu til at ligge på et meget lavt og acceptabelt niveau, og i dag ses normalt ganske få søer med lette grader af skuldersår og kun helt undtagelsesvis alvorlige sår. En situation helt uden sår kan nok kun svært opnås, men i dag bliver der taget hånd om eventuelle søer med sår, så dyrenes velfærd ikke sættes over styr.

VSP ser derfor med sindsro frem til og støtter, at myndighederne nu gennemfører en registrering af forekomsten af skuldersår i alle sobesætninger.

For at sikre en ensartet vurdering af skuldersårene har VSP i samarbejde med bl.a. Århus Universitet og Fødevarestyrelsen udviklet SKULDERSÅRSMÅLEREN. Det er et simpelt måleredskab til rådighed for alle landmænd og dyrlæger.

Der verserer hele tiden rygter om vildsvin. I VSP er der stadig en klar holdning til, at vildsvin skal nedkæmpes effektivt, så der ikke er bestande, der permanent etablerer sig uden for hegn.

Det øger smitterisikoen for f.eks. svinepest, og i en udbrudssituation kan perioden, inden Danmark igen kan eksportere, blive forlænget betydeligt.

Derfor er det vigtigt, at vi har et effektivt meldesystem, som kan sikre fjernelse af eventuelle vildsvin, der er undsluppet fra en indhegning.

Et nyt projekt skal kortlægge, om vildsvinet er kommet til Danmark.

Projektet er et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Københavns Universitet og landskabsforvalterstuderende Astrid Moltke Jordt, der arbejder med projektet som et led i hendes speciale. "Vi har brug for hjælp til undersøgelsen og vil derfor meget gerne høre, om man har set vildsvin eller ej.

Både positive og negative svar er vigtige, så uanset om man har kendskab til vildsvin eller ej, er der brug for svar", fortæller Astrid Moltke Jordt. Læs mere på VSP.lf.dk.

En ny vejledning

Fødevarestyrelsen reviderede i slutnin-

Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

gen af marts "Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer". Detaljerne i vejledningen bliver vanskelige at håndtere og er noget bøvl for svineproducenterne.

"Træ i lodret holder" opfylder kravet til beskæftigelses- og rodematerialer, når specifikke forhold overholdes.

Det fremgår af den reviderede ”Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer”, som Fødevarestyrelsen (FVST) netop har udsendt. Derved accepteres Byretsdommen fra 2011, om at ”træ i spiral” kan opfylde kravet til både beskæftigelses- og rodematerialer, men den specifikke vejledning til træ i holdere er alt for skrap efter VSP’s opfattelse.

Med den nye vejledning ønsker FVST at tydeliggøre og præcisere lovgivningen vedrørende beskæftigelsesog rodematerialer samt at være med til at sikre en ensartet implementering og kontrol af disse. Vejledningen er længe ventet set i lyset af, at byretsdommen skabte tvivl om myndighedernes tolkning af træ i holder, samt at der fra januar i år er krav om, at alle grise og søer skal have permanent adgang til både beskæftigelsesmaterialer og rodematerialer uanset staldens indretning og byggeår.

Den reducerede fempunktsplan

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

22

En VSP-afprøvning har vist, at man under brunstkontrol kan reducere fempunktsplanen til kun at omfatte rideprøven på en del af søerne i løbeafdelingen. På VSP’s reproduktionsseminar i marts bad vi derfor deltagerne om at finde på et nyt navn til dette nye værktøj til brunstkontrol. Navnet til det nye værktøj skulle afspejle, at fempunktsplanen langt fra er afskaffet, men at du fremover har to værktøjer til brunstkontrol til rådighed i din løbeafdeling.

På den baggrund har vi valgt at udpege ”Den reducerede fempunktsplan” som vinder af konkurrencen.

Træ i lodret holder opfylder kravet til kombinationen beskæftigelses- og rodematerialer når: • Træstykket har en bevægelsesfrihed, svarende til at der ville kunne placeres 3 stykker træ i holderen på en gang.

• Holderens diameter eller korteste side er mindst 10 cm.

• Holderens underside er placeret mindst 25 cm over gulvniveau.

Derudover er der følgende krav: • Træet skal være af en blød sort (f.eks. fyr, gran, birk, poppel) og tilpasset grisenes størrelse.

• Der skal være mindst 40 cm mellem to holdere.

Holdere, som ikke opfylder ovenstående dimensioner og afstande, kan alene opfylde kravet til et beskæftigelsesmateriale.

I forhold til den tidligere version af Vejledningen fra 2006 er der følgende ændringer: • Permanent adgang indebærer, at det til enhver tid skal være synligt, at der anvendes materialer – dog skal mængden vurderes ud fra tildelingstidspunktet.

• Holder til træ opfylder kravet til kombinationen beskæftigelses- og rodematerialer, når specifikke forhold overholdes (se faktaboks).

• Afstanden mellem to stykker materiale skal mindst være 40 cm for at opfylde kravet til beskæftigelses- og rodematerialer.

• Der skelnes mellem en halmhæk og en halmautomat. En halmhæk er defineret ved ikke at have en bund, og ved at der ikke er krav til dimensioner på halmhækken.

• Foder tildelt på gulvet til pattegrise frem til fravænning opfylder kravet til beskæftigelses- og rodematerialer.

• Det præciseres, at til løsgående drægtige søer og gylte er der krav om strøelse på det faste/drænede gulv. Opfyldes dette krav, så anses kravet til beskæftigelses- og rodematerialer også for opfyldt. Det modsatte er ikke nødvendigvis tilfældet.

• Hvis der er færre end 18 grise i stien, kan der under hensyntagen til stiudformning og adfærd anvendes ét stykke materiale til ni grise.

Hvordan får svineproducenterne faglig viden?

Hver uge

149

27%

Flere gange om måneden

168

30%

Hver måned

104

19%

Flere gange om året

78

14%

Årligt

4%

20

Sjældnere

4%

25

Aldrig

3%

17

Vælg de 5 vigtigste svinefaglige videnskanaler VSP’s hjemmeside www.vsp.lf.dk Manualer på VSP’s hjemmeside VSP’s nyhedsmail

225

42% 18%

93

17%

88

Landbrugsavisen Fagmagasiner SVIN, Hyologosk mv.

59%

315

59%

313

Øvrig fagpresse (Effektiv Landbrug, Maskinbladet mv.)

Landsforeningens infosystemer Ugefax,

201

38%

106

20%

Svineproducenten mv.

Kongres Andre møder

143

27%

63

12%

Brug af svinerådgivere

274

52%

Brug af dyrlæger

78%

411

Firmarådgivere (foderstof-, slagterirådgivere osv.)

Brug af ERFA-grupper

140

26% 40%

214

Dyrlægerne betragtes som en vigtig informationskilde, men faktisk er det lidt overraskende, at lidt over en femtedel af producenter ikke har dyrlægen blandt de fem vigtigste kilder.

cippet har det ikke været afgørende for os, om det sker gennem den ene eller anden kanal, bare vores viden når frem.

Af spørgeundersøgelsen kunne vi se, at det gør den. Stort set alle svineproducenter er klar over, at de jævnligt får nye informationer og viden fra VSP. Alligevel er det ærgerligt, hvis ikke alle professionelle svineproducenter og deres medarbejdere bruger vores hjemmeside, som man kan betragte som svinesektorens arkivsystem. For der er jo et hav af nyttige informationer, manualer og instruktioner - og på flere sprog.

Helt konkret har vi derfor besluttet, at vi vil gøre en ekstra indsats for at gøre de faglige informationer så let

tilgængelige som muligt, og det gør vi under sloganet ’VSP skal tættere på svineproducenterne’.

• Vi vil gøre vores hjemmeside mere brugervenlig, så den er let at finde rundt i.

• Vi vil se, om vi kan lave nogle gode App’s til smartphones og tablets.

• Vi vil kommunikere mere mundtligt med små videoklip om de seneste faglige nyheder på svineområdet.

• Vi vil sende vores nyhedsmail ud til alle svineproducenter.

• Og på lidt længere sigt vil vi overveje, om der skal etableres en form for Callcenter. ■

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

I forbindelse med udarbejdelse af strategien for de kommende år, gennemførte VSP en spørgeundersøgelse blandt de danske svineproducenter. Et af spørgsmålene var, hvordan svineproducenterne får ny faglige viden.

Som det fremgår af figur 1 er dyrlægen en af de vigtigste informationskilder, men man kan se, at de landbrugsfaglige blade også er en vigtig informationskilde.

For VSP har det altid været vigtigt at få vores viden ud at arbejde, og i prin-

Hvor tit møder du informationer og produkter fra VSP?

23

Kan man slippe ud af en renteswap?

I tiden før finanskrisen i 2008 indgik rigtig mange danskere – specielt landmænd – en aftale med deres bank om et rentebytte – også kaldet en renteswap.

Af advokat Lars Berg Dueholm, advokatfirmaet Hansen|Sønderby

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

24

En renteswap går ud på, at to typer af rente byttes mod hinanden.

Hvis en bankkunde eksempelvis har et eksisterende lån med variabel rente, men ønsker at opnå den sikkerhed, der kan være ved at have en fast rente, kan han ”bytte” sin eksisterende variable rente med bankens faste rente. Såfremt der byttes med de modsatte renter – et nuværende lån med fast rente med bankens variable – vil årsagen typisk være den besparelse, der ligger i en variable rente.

Dette skal ses som et alternativ til blot at opsige det eksisterende lån og lave et nyt med den ønskede rentetype.

Rentebyttet – eller renteswappet – kan i en sådan situation være en billig måde at ændre sit lån på, uden der skal betales nye gebyrer eller andre indfrielsesomkostninger til banken.

Renteswaps blev imidlertid i stigende grad frem mod finanskrisen brugt uden nogen speciel årsag i form af risikoafdækning af eksisterende lån eller lignende. Hermed blev de rene spekulations- eller investeringsobjekter.

Pointen med en renteswap er altså, at en bankkunde forpligter sig til at betale enten en fast rente til banken i en periode mod at modtage en variabel rente retur i samme periode eller vice

versa.

Såfremt den variable rente herefter henholdsvis stiger eller falder, vil bankkunden kunne opnå en gevinst, mens det modsatte gør sig gældende, hvis den variable rente henholdsvis falder eller stiger.

Denne mulighed for gevinst eller tab på en renteswap skyldes, at en renteswap typisk er inkonvertibel – altså ikke kan indfris i utide. Hvis man alligevel ønsker at gøre det, holdes den aftalte rente op imod dagens renteniveau, hvorefter der vil være et tab eller en gevinst ved at indfri i utide. Og jo længere tid før det aftalte udløb, man ønsker at indfri renteswappet, jo større er gevinsten eller tabet.

Idet renten siden finanskrisen har holdt sig på et uforudset og historisk lavt niveau, er rigtig mange bankkunder brændt inde med renteswaps med lange løbetider, som ved en indfrielse i dag har negative værdier på flere millioner kroner. Spørgsmålet er herefter, om bankerne i forbindelse med indgåelse af aftalerne om disse renteswaps har ydet den rådgivning, bankerne var forpligtede til.

I marts 2011 afsagde den tyske højesteret en dom i en sag om en renteswap, hvor den fandt, at banken var forpligtet til at erstatte bankkunden, der var en

professionel industrivirksomhed, tabet i forbindelse med renteswappens indfrielse i utide.

Selvom denne tyske dom naturligvis var meget konkret i sine omstændigheder, og jo ikke finder direkte anvendelse i Danmark, er der stadigvæk i kraft af EU-reglerne på området en række vigtige omstændigheder, som dommen kan bruges til klarlæggelse af.

Det vigtigste i dommens præmisser er det, at banken i forbindelse med aftaleindgåelsen gennem sin rådgivning skulle have sikret sig, at bankkunden havde mindst samme viden om renteswappens konstruktion og risici, som banken selv havde. Endvidere burde banken have oplyst til bankkunden, at renteswappen allerede på tegningstidspunktet havde en negativ værdi ved indfrielse i utide.

På baggrund af de mange renteswaps, der har været tegnet i Danmark, må det siges, at flere af disse med stor sikkerhed ligner renteswappen fra Tyskland ganske meget. Og i mange af disse tilfælde vil rådgivningen fra banken med stor sandsynlighed ikke leve op til de krav, som dommen fra Tyskland stiller op.

Den tyske højesterets dom er altså gode nyheder til de mange danske bankkunder, som er brændt inde med langvarige renteswaps med betragtelige negative realisationsværdier, og det er i hvert fald en god idé at få gennemset omstændighederne i forbindelse med indgåelsen af renteswapsne af en advokat set i lyset af den tyske Højesterets dom. ■

Retten har godkendt Danske Svineproducenters indtræden i slagmærkesagen Af advokat Pernille Jespersen, Interlex Advokater

I Svineproducenten nr. 4, 2012 kommenterede Interlex Advokater kort på slagmærkesagen, som på daværende tidspunkt netop var blevet indbragt for retten.

Ramt i panden

Det er ikke første gang Interlex Advokater er involveret i straffesager vedrørende slagmærker.

I 2012 frikendte retten i Horsens

en svineproducent, hvis slagtesvin var blevet ramt af en tatoveringshammer i panden. For retten gjorde svineproducenten netop gældende, at det kan ske, at der rammes forkert under den tumult, der altid vil opstå omkring læsningen af grisene. Retten kom frem til, at fordi det ikke kunne fastslås under hvilke omstændigheder grisen var blevet ramt i hovedet, var der ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at der lå en strafbar handling bag.

Heraf kan det udledes, at der hidtil har været udvist forståelse for, at det i praksis kan være yderst vanskeligt at ramme svinene rigtigt og tilstrækkeligt hver gang, og at det derfor kan være nødvendigt, at mærke flere gange.

Det er derfor vigtigt, at vi med den foreliggende sag får afgjort, om dette stadig er gældende, eller om der nu kommer en ændret kurs, således at de mange tusinde danske svineproducenter kan blive nødt til at indrette sig anderledes. I givet fald må der samtidig forventes et stigende antal nedsættelser i støtte som følge af utilstrækkelig mærkning.

Som det seneste nye i den verserende slagmærkesag, er Danske Svineproducenter indtrådt som part i sagen til støtte for svineproducenten.

En sådan adgang til at indtræde og blive part i andres retssager kan gives,

når dén, der ønsker at indtræde i sagen blandt andet kan godtgøre, at sagen vil få betydning for andre end sagens direkte parter.

Idet denne sag angår spørgsmålet om, hvad man kan og må, og hvilken margin, der tillades ved mærkning af grise, er sagen af stor og afgørende betydning for alle danske svineproducenter, og det var derfor ikke uventet, at retten gav Danske Svineproducenter lov til at indtræde i sagen. ■

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

Vi påpegede blandt andet, at der efter vores opfattelse bør være en bredere margin for, hvornår man bliver sanktioneret i forbindelse med mærkningen af slagtesvin. Dette skyldes, at det ofte er hændeligt og undskyldeligt, at der ind imellem rammes forkert, når dyrene mærkes, fordi dette i sagens natur foregår under en vis tumult.

Hertil kommer, at såfremt en gris sendes til slagteriet med et mærke der vurderes at være for utydeligt risikerer dette også at koste svineproducenten et træk i støtten.

Så hvad skal man gøre, hvis man står med en gris, der ikke er blevet mærket tilstrækkeligt tydeligt på grund af tumulten, eller som allerede har to ældre, men nu utydelige mærker, fordi den skulle have været med en tidligere leverance? Skal man vælge et træk i støtten som følge af utilstrækkelig mærkning eller et træk som følge af en tatovering for meget?

En af grundene til, at det er vigtigt at få afgjort dette spørgsmål er, at man tidligere har tilladt en vis margin både fra Fødevareministeriets og fra domstolenes side, men at dette ser ud til at ændre sig til en mere restriktiv praksis med den igangværende sag.

25

3 gram antibiotika pr. slagtesvin

Visning af fremadrettede grænseværdier

Den 1. juni vil grænseværdierne for antibiotika til svin blive ændret. Grænseværdierne for antibiotika til svin ændres således: Grænseværdi for Gult kort

Frem til

Fra

31. maj 2013

1. juni 2013

Søer, gylte, orner

5,2

5

Smågrise (7 - 30 kilo)

28

25

8

7

Svin over 30 kilo, undtagen søer, gylte, orner

Af Hans Aarestrup

Dyrlæger og landmænd kan pr. 1. maj i år se både de gældende og de nye grænseværdier for antibiotika, når de logger ind på antibiotikaopgørelse i www.VetStat.dk.

Derved kan man - ud over oplysninger på hjemmeside og i bekendtgørelser om grænseværdierne - også direkte i VetStat se, hvordan besætninger aktuelt er placeret i forhold til både nuværende og fremtidige grænseværdier. Kilde: FVST.

Grænseværdier i ADD pr. 100 dyr pr. dag

3 g antibiotika pr. produceret slagtesvin

Kun for svin er der besluttet en ændring af grænseværdierne for antibiotika. De nye grænseværdier blev indført med bekendtgørelse nr. 895 af 30/08/2012 om ændring af bekendtgørelse om særlige foranstaltninger til nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger, som trådte i kraft den 1. september 2012.

Det er først fra august 2013, at Fødevarestyrelsen vil begynde at anvende de nye grænseværdier til udpegning af svinebesætninger i Gult Kort-ordningen pga. de særlige kriterier for udpegningen.

Udpegningen i august vedrører således antibiotikaforbruget fra 1. oktober 2012 til og med 30. juni 2013.

I forbindelse med de mange udmeldinger om antibiotika har jeg regnet på tallene, og i nedenstående tabel ses det, at vi i 2012 lå mere end 20% under niveauet fra 2009. Politikernes mål med Gult Kort-ordningen var, at vi skulle ligge 10 % under 2009-niveauet inden udgangen af 2013.

Når vi hele tiden har diskussioner om antibiotikaforbruget, skyldes det, at vi havde en stigning fra 2011 til 2012, og at vi brugte en del mere i starten af 2013, end vi gjorde i starten af 2012.

Samlet set anvender vi kun lige godt 3 gram antibiotika for at fremstille et slagtesvin. Det er inklusive det vi anvender til både søer og smågrise. 3 gram svarer til 5 almindelige ”penicillin”-piller til voksne. Det er vist ikke nok til at få dem til at strutte af penicillin. ■

Antibiotika

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

26

Faktor*

2010

2011

2012

jan-feb 2012

Eksporterede smågrise 7 kg

29%

436.014

406.942

447.424

69.039

jan-feb 2013 64.955

Ekspor. 30 kg

77%

7.079.033

7.632.169

8.793.752

1.310.178

1.509.076

Ekspor. 105 kg

100%

774.486

382.373

345.603

49.949

49.540

Slagtede DK 105 kg

100%

19.761.056

20.419.231

18.974.307

3.097.712

2.923.512

Enheder "slagtesvin"

26.114.150

26.797.608

26.222.194

4.176.726

4.154.072

Slagtevægt, kg

82

82

82

82

84

Antibiotikaforbrug kg.

100.332

81.424

85.870

14.674

15.813

Mg. pr kg kød korrigeret **

44,51

35,20

37,94

40,70

43,05

Stigning i forhold til året før

-6,6%

-20,9%

7,8%

7,3%

5,8%

2009*** = index 100

93,4

73,9

79,6

85,5

90,4

Gram antibiotika pr. slagtesvin

3,65

2,89

3,11

3,34

3,62

* Faktoren beskriver den andel af antibiotika som anvendes til produktion af en given størrelse gris i forhold til et slagtesvin. Faktoren på 30-kilos grise er JF. Dupont og Stege, KU - Life. Faktoren på 7-kilos grise er beregnet som den andel der anvendes til søer og smågrise i DANMAP Rapport 2011. ** knap 5% af den samlede mængde kød fra svineproduktion er sokød, hvilket tallet er korrigeret for, udover naturligvis korrektionen, som følger af faktoren anvendt vedrørende eksporterede smågrise og slagtesvin. *** 2009 er valgt, da det var det år, politikerne opsatte en målsætning om et fald på 10 % inden udgangen af 2013.

Forbruget af antibiotika i dansk svineproduktion bliver ofte diskuteret i medierne og mistænkes i den forbindelse for at være med til at udvikle resistens. Findes der opgørelser over antibiotikaforbruget i andre lande, så man kan sætte det danske antibiotikaforbrug i internationalt perspektiv?

doser per dyr er cirka fem gange højere til kæledyr end til behandling af kvæg.

Og om forbruget af antibiotika til mennesker skriver Danmap:

I 2011 lå det totale forbrug af antibiotika til systemisk brug til mennesker (primærsektoren og hospitalssektoren Om forbruget af antibiotika til sammenlagt) på samme høje niveau kæledyr skriver Danmap: som i 2010. Forbruget i primærsektoren I Danmark har der været mindre udgjorde 90 procent, mens forbruget fokus på regulering af forbruget af på hospitalerne udgjorde de resterende antibiotika til kæledyr end til produk10 procent. Fra 2002 til 2011 steg det tionsdyr. Over halvdelen af fluorkitotale forbrug af antibiotika til mennoloner udskrevet til dyr i Danmark nesker i Danmark med 28 procent. bliver anvendt til kæledyr og heste.

Forbruget af bredspektrede antibiotika Bredspektrede cefalosporiner bliver udgjorde 39 procent af det totale fordesuden ikke brugt til fjerkræ og svin, brug i primærsektoren i 2011, hvilket er men forbruget til kæledyr målt i antal en stigning på 78 procent sammenlig2.3. Sale s for food­p roducing an imals, inclnet med 2002. ■ udin g horses Table 5.

Sales, in to nnes of ac animals 1 (in tive ingredie cluding ho nt , of veterina rses), popu ry antimicr lation corre obial agen ction unit ts markete (PCU) and d mainly for sales in mg Country food­produc /PCU, by co ing Sales (ton untry, for nes) for fo 2010 od producing Austria animals PCU (1,000 tonnes) Belgium mg/PCU 63 Czech Repu blic 994 299 Denmark 63 1,660 71 Estonia 180 755 119 Finland 94 2,503 8 France 47 115 13 Hungary 68 517 997 Iceland 25 7,538 206 Ireland 132 768 0.9 Latvia 268 113 93 Lithuania 8 1,778 6.6 Netherlands 52 165 16 Norway2 40 342 461 Portugal 46 3,155 5.7 Slovenia 146 517 176 Spain 11 1,020 8.4 Sweden 2 166 181 1,746 United Kin 46 7,247 gdom 13 1 Tablets exc 241 luded as ma 824 456 jor part use proportiona d in compa l use is mi nion animals nor, these 15 the sales da 6,061 are included ; injectable ta; fish not inc luded in PC U.

2.

4. Sales for food Salg af antibiotika til ­p dyr rodu

antimicrobia in the sales l VMPs can for food­p roducing an also be use 75 imals. 2 Sa d in compa les of antim nion animals icrobial VM , but as the Ps for farme d fish not included in

cing animal The sales s, includin of veterina ry g horses, antimicrob Agency ifølge European Medicins countries ial agents, by pharmac overall, pr stratified int emixes, or eutical form o pharmace antimicrob al po wd ers and or utical forms ial VMPs in al so , are show 2010 (Figu lutions acco countries. n in Figure re un 6) ted for the ; however, The propor 5. For the th ma e tio jor pr ns accoun 19 oportion so part (90% could be at ted for by ) of the to ld of these tributed to premixes an tal sales of three forms whether th d oral powd whether he varies notic e country er rd treatm s eably b vary co uses m

SVINEPRODUCENTEN 2 • 2013

The European Medicines Agency udgav sidste år en opgørelse over salget af antibiotika til fødevareproducerende dyr i EU. Tallene i opgørelsen stammer fra 2010 og afslører, at langt de fleste landes forbrug af antibiotika ligger væsentligt over niveauet i Danmark (se tabel 1). En mindst lige så væsentligt iagttagelse ved opgørelsen er, at en del EU-lande slet ikke indberetter forbruget, og ved rejser uden for EU kan man konstatere, at der er meget let adgang til antibiotika og at forbruget må forventes at være tilsvarende højere.

I Danmark overvåger Danmap forbruget af antibiotika til både dyr og mennesker. I sin seneste rapport, Danmap 2011, som udkom september 2012 skriver Danmap: Cirka 80 procent af det veterinære antibiotikaforbrug går til svineproduktion, og derfor er det primært forbruget

til svin, som bestemmer den overordnede udvikling i forbruget. I 2011 skete et markant fald i brug af antibiotika i svineproduktionen på 30 procent per produceret svin sammenlignet med 2010.

27

Tican A/S . Strandvejen 6 . 7700 Thisted . 9919 2300 . www.tican.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

Lokalt kendt – ud over alle grænser...