Årsrapport 2012 - Aarhus Vand

Ă…rsrapport 2012 Aarhus Vand A/S

CVR-NR. 32 56 23 61

Indhold Påtegninger Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæringer

4 5

Ledelsesberetning Selskabsoplysninger Hoved- og nøgletal Hovedaktiviteter i 2012 Væsentlige aktiviteter i 2012 Oversigt over mål og indsatser Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Særlige risici Videnressourcer Kapitalberedskab Usikkerhed vedrørende indregning og måling Forventninger til fremtiden Begivenheder efter statusdagen

6 7 8 8 19 20 21 21 21 21 21 21

Årsregnskab 1. januar - 31. december Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Egenkapitalopgørelse Pengestrømsopgørelse Noter

23 27 28 30 31 32

4

P å tegninge r

Påtegninger LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012 for Aarhus Vand A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og for selskabets finansielle stilling.

Der er væsentlig usikkerhed vedrørende fastsættelse af de skattemæssige indgangsværdier på selskabets materielle anlægsaktiver og den deraf afledte effekt på udskudt og betalbar skat. Der henvises til note 16 herom. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Aarhus, den 4. april 2013

Direktion

Bestyrelse

Lars Schrøder

Hans E. Pedersen

Ango Winther

Adm. direktør

Formand

Næstformand

Jan Ravn Christensen

Henrik Frier

Ellen Margrethe Basse

Bjørn Rohde

P å t e gni ng er

Den uafhængige revisors erklæringer Til kapitalejeren i Aarhus Vand A/S Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Aarhus Vand A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012. Årsregnskabet omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for selskabets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Uden at modificere vores konklusion, henleder vi opmærksomheden på note 16 i regnskabet, som beskriver den usikkerhed, der er omkring fastsættelse af de skattemæssige indgangsværdier på selskabets materielle anlægsaktiver og den deraf afledte effekt på udskudt skat og betalbar skat.

Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Aarhus, den 4. april 2013 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Søren P. Nielsen Statsaut. revisor

Claus Dalager Statsaut. revisor

5

6

Le delsesb e r e t n i n g

Ledelsesberetning Selskabsoplysninger Aarhus Vand A/S Bautavej 1 8210 Aarhus V. Telefon: 89 47 10 00 Website: www.aarhusvand.dk E-mail: aarhusvand@aarhusvand.dk CVR-nr.: 32 56 23 61 Stiftet: 1. november 2009 Hjemstedskommune: Aarhus Regnskabsår: 1. januar – 31. december

Bestyrelse Hans E. Pedersen, formand Ango Winther, næstformand Ellen Margrethe Basse Jan Ravn Christensen Henrik Frier Bjørn Rohde Direktion Lars Schrøder, adm. direktør Revision KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes den 23. maj 2013

L e de l s e s be r etni ng

Hoved- og nøgletal

2012

2011

2010

2009 (3 mdr.)

Nettoomsætning Resultat af ordinær primær drift Resultat af finansielle poster Årets resultat

609.540 108.028 -4.451 77.810

591.899 78.240 -6.304 53.955

516.297 32.087 128 22.419

81.969 14.013 -2 10.508

Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Aktiver i alt Aktiekapital Egenkapital Hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser

9.357.316 448.372 9.805.688 10.000 9.042.371 339.863 246.423 177.031

9.293.882 342.096 9.635.978 10.000 8.964.561 316.299 158.751 196.367

9.220.559 418.280 9.638.839 10.000 8.921.730 287.671 429.438

3.169.917 315.566 3.485.483 10.000 2.913.997 291.753 278.614

382.686 -339.018 -339.018 90.837 134.505

429.246 -358.613 -358.613 4.562 75.195

382.868 -370.882 -370.882 11.986

-35.951 -68.990 -68.990 -104.941

17,8 % 1,1 % 74,8 % 253,3 % 92,2 % 0,9 %

13,2 % 0,8 % 71,8 % 174,2 % 93,0 % 0,6 %

5,8 % 0,5 % 71,7 % 97,4 % 92,6 % 0,4 %

17,1 % 0,8 % 82,1 % 113,0 % 83,7 % 0,7 %

228

236

239

247

HOVEDTAL

Pengestrøm fra driftsaktiviteten Pengestrøm til investeringsaktiviteten Heraf til investering i immaterielle og materielle anlægsaktiver Pengestrøm fra finansieringsaktiviteten Pengestrøm i alt

tkr

NØGLETAL Overskudsgrad Afkast af den investerede kapital Bruttomargin Likviditetsgrad Soliditetsgrad Egenkapitalforrentning Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede

Nøgletallene er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings “Anbefalinger og Nøgletal 2010”.

Der henvises til definitioner og begreber under anvendt regnskabspraksis.

Der er ikke foretaget tilpasning af sammenligningstal for 2009 efter ændringen af anvendt regnskabspraksis vedrørende værdiansættelsen af materielle anlægsaktiver i 2011.

7

8

Le delsesb e r e t n i n g

Hovedaktiviteter i 2012

væsentlige aktiviteter i 2012

Selskabets virksomhed omfatter transport og rensning af spildevand, tømning af private spildevandstanke samt produktion og distribution af drikkevand.

En strategi på vej mod 2020 I 2011 udviklede vi en overordnet strategi frem med 2020, som er rammen for vores arbejde (se nedenstående figur). Vores virksomhedsmål for 2012 har taget udgangspunkt i denne strategi, og vi har i løbet af året arbejdet systematisk og målrettet med følgende delstra-tegier: effektivitet og kvalitet, konsolidering og vækst, det samlede vandkredsløb, partnerskabsstrategi, it-strategi, kundestrategi og energistrategi.

Selskabets indtægter er baseret på brugerbetaling i form af tilslutningsbidrag, fast afgift, vejbidrag, variable vand- og afledningsafgifter samt en afgift på tømning af private spildevandstanke.

I henhold til vandforsyningsloven og lov om betalingsregler for spildevand skal indtægterne fra hvert af forsyningsområderne finansiere de respektive årlige produktions-, distributions- og administrationsomkostninger, finansielle poster og investeringer.

Med henvisning til Vandsektorloven er virksomheden af Konkurrencestyrelsens Forsyningssekretariat reguleret efter et prisloft med udgangspunkt i selskabets omkostningsudvikling og effektiviseringskrav.

Høj forsyningssikkerhed på et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt grundlag Aarhus Vand har i overensstemmelse med Aarhus Kommunes ejerstrategi et konstant fokus på at drive selskabet med en meget høj forsyningssikkerhed og på et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

For at understøtte kommunens klimaplan og miljøhandlingsplan laver vi løbende tiltag til reduktion af vores energiforbrug og

Aarhus Vand i 2020 Det miljørigtige og energineutrale vandselskab Miljø og energi Det veldrevne vandselskab Effektivitet Det innovative vandselskab Miljø og energi

Medarbejdernes vandselskab Arbejdsmiljø

Kundernes vandselskab

• Vi håndterer det samlede vandkredsløb • Vi håndterer alle væsentlige klimaudfordringer • Vi er CO2-neutrale • Vi er i top 5 i forhold til DANVA-benchmarking • Vi er ca. 2 år forud for Konkurrencestyrelsens effektivitetskrav • Vi øger effektivisering med op til 20 %, svarende til 100 mio. kr. i 2020 • • • •

Vi har en forsknings- og udviklingsbaseret tilgang til driften Vi tager en kalkuleret risiko for at skabe radikal fornyelse Vi har internationale samarbejder og partnerskaber Vi er førende inden for forskning i vandteknologi

• • • •

Vi er ambitiøse og uhøjtidelige Vi er en rummelig og sund arbejdsplads Vi udfordrer den enkelte til at udnytte og udvikle sine kompetencer Vi forventer, at den enkelte tager initiativ og bruger sin kreativitet

• Vi involverer kunderne og bruger målrettet deres erfaringer og ressourcer

Kunder Det partnerbaserede vandselskab Partnerskaber

• Vi skaber vækst gennem partnerskaber • Vi er et regionalt vandselskab med lokal forankring • Vi deltager i internationale partnerskaber

L e de l s e s be r etni ng

CO2-udledning, og vi har gennem flere år øget kapaciteten af kloaksystemerne og tilpasset dem til klimaændringerne. Vi har blandt andet fokus på at etablere separatsystemer og lokal håndtering af nedbør ved eksempelvis nedsivning, forsinkelse og fordampning. Både i eksisterende fælleskloakerede områder og i nye byggemodningsområder arbejder vi med bæredygtige løsninger til gavn for hele vandkredsløbet i overensstemmelse med Aarhus Kommunes vandvision 2100.

I forhold til kommunens miljøhandlingsplan har vi i 2012 gennemført skovrejsning, og vi understøtter kommunens ønsker om mere blåt vand i bybilledet ved blandt andet at etablere en række regnvandsbassiner udformet som små søer. Disse søer indpasser vi i det omgivende miljø, og vi etablerer dem både i forbindelse med nye byggemodningsområder samt i eksisterende kloakerede områder.

For at skabe et bedre vandmiljø har vi også i 2012 gennemført en lang række tiltag, der bidrager til en forbedret tilstand i vores vandløb, søer og i bugten. Aarhus Kommune kan således som en af landets første kommuner konstatere, at indsatsen med etablering af forbedret spildevandsrensning i det åbne land er gennemført. De regnvandsbetingede udledninger af opspædet spildevand reduceres årligt, så vi allerede med udgangen af 2012 opfylder kommunens mål fra miljøhandlingsplanen. Aarhus vil dermed også på dette område være blandt de kommuner, der er længst fremme.

De samlede aktiviteter inden for spildevandsområdet er beskrevet i kommunens spildevandsplan, som er det daglige plangrundlag for Aarhus Vands aktiviteter.

Investeringer - vand Årets investeringer udgjorde i alt 88,1 mio. kr. Investeringerne kan opdeles således: mio. kr.

Ledningsrenoveringen på distributionsnettet følger således renoveringsplanen med renovering af ca. 15 km ledninger årligt. I 2012 afsluttede vi udvidelsen af Stavtrupværket, idet der blot resterer de sidste færdiggørelsesarbejder på anlægget. Derudover tog vi første spadestik til etableringen af et nyt vandværk i Truelsbjerg.

Både Stavtrupværket og det nye vandværk i Truelsbjerg indgår i den nye overordnede struktur for vandforsyningen, som bl.a. indebærer, at vi reducerer de nuværende 10 vandværker til på sigt 6 vandværker.

Investeringer - spildevand Årets investeringer udgjorde i alt 250,9 mio. kr. Investeringerne kan opdeles således: mio. kr.

Byggemodninger Forbedret vandkvalitet Nedlæggelse af Harlev Renseanlæg Renoveringer på renseanlæg m.v.

Kloakanlæg Øvrige investeringer

33,4 21,2 14,2 16,2 160,9 5,0 250,9

Investeringen i kloakanlæg på 160,9 mio. kr. indeholder primært saneringsopgaver og kan specificeres således: mio. kr.

Sanering ved opgravning, city Sanering ved opgravning, ydre områder Sanering ved opgravning, Risskov Sanering ved strømpeforing Sanering af pumpestationer Nye bassiner m.v.

39,8 38,9 28,0 28,9 11,1 14,2 160,9

Byggemodninger Renoveringer af vandledninger m.v.

Renovering af vandværker m.v.

Etablering af Truelsbjergværket Strukturplaner i øvrigt Vandmålere Øvrige investeringer

3,5 45,2 20,8 8,4 1,8 4,3 4,1 88,1

Den langsigtede planlægning af investeringer på distributionssiden omfatter primært renovering og sektionering af vandledninger samt udbygning af det eksisterende vandledningsnet i takt med udbygningen og udviklingen af Aarhus som bysamfund.

I 2012 er der udarbejdet forslag til Aarhus Kommunes spildevandsplan 2013 - 2016. Spildevandsplanen fastsætter rammerne for spildevandssystemets udbygning i de kommende år. Planen forventes godkendt af Byrådet medio 2013. På baggrund af det reviderede forslag til spildevandsplan er der foretaget en revision af Aarhus Vands investeringsplan for spildevandsområdet fra 2013 og frem. De klimamæssige udfordringer er indarbejdet i spildevandsplanen. Disse retter sig primært mod at imødegå konsekvenserne af større regnskyl gennem lokal håndtering og separering af regnvand. Med den nye lovpakke om klimatilpasning forventes der at ske en yderligere fokusering på disse problemstillinger i de kommende år. Der er allerede gennemført og sat en lang række tiltag i gang, så afløbssystemet har kapacitet til at leve op

9

1 0 Le delsesb e r e t n i n g

til de mål, der er opstillet af Aarhus Kommune om badevand og rekreative vandområder. Herudover har vi siden 1987 gennemført en systematisk og planlagt sanering af de eksisterende kloakanlæg. Herved istandsættes dele af det eksisterende anlæg samtidig med, at en del af det eksisterende fælleskloakerede afløbssystem separeres. Denne indsats planlægges videreført de næste mange år.

140

Driftsomkostningerne falder Som det fremgår af figur 1 har vi et væsentligt fald i driftsomkostningerne i perioden 2003 - 2012.

100

Set også over de sidste godt tre år, siden selskabet blev stiftet den 1. november 2009, er der et fald i driftsomkostningerne, som understøtter Aarhus Vands effektivitetsstrategi om at være minimum to år forud for de effektiviseringskrav, der fastsættes i prislofterne.

130 120 110

90 80 2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Figur 2: Procentuel prisudvikling 2006-2012 i forhold til 2010 på anlægsprojekter

Mio. kr.

350

økonomisk byrde og miljømæssig opgave foran os til kommende generationer.

300 250 200 150 100 50 0

2003-2005

2010

2011

2012

Figur 1: Prisfremskrevne driftsomkostninger i perioden 2003 - 2012

Partnering om anlægsprojekter skaber gode resultater I 2006 indgik Aarhus Vand partnerskab om sanering af afløbsledningerne og i 2008 om renovering af vandledningerne. Det har resulteret i en markant sænkning af priserne, en forbedret kvalitet i arbejdet, mere tilfredse borgere samt et forbedret samarbejde om opgaverne. Vi anvender derfor i dag partnering som samarbejdsform på langt de fleste anlægsprojekter. Figur 2 viser den procentuelle prisudvikling på vores anlægsprojekter, siden vi indgik første partneringaftale i 2006. Målet inden for den nuværende partneringaftale med rådgivere og entreprenører er, at vi når under indeks 90 senest ved udgangen af 2015.

Aarhus Vand ejer 1.500 km hovedvandledning, og med en anslået levetid på op til 100 år er vores mål at renovere 1 procent, svarende til 15 km om året. Vi ejer 2.800 km spildevandsledning, og her er vores mål ligeledes 1 procent om året, svarende til 28 km.

Med denne renoverings- og saneringstakt sikrer vi en høj, kontinuerlig vedligeholdelsesstandard og skubber ikke en stor

Som det fremgår af figur 3a og 3b på næste side, holder vi os tæt på målet om renovering af 15 km vandledning, og takket være partneringsamarbejdet sker det til en væsentlig lavere pris sammenlignet med perioden inden partnering. For sanering af afløbsledninger ligger vi lidt over målet, da vi, sideløbende med sanering af det eksisterende ledningsnet, etablerer separatkloakering i udvalgte områder. Separatkloakeringen krævede et øget budget, mens vi inden for budgettet sørger for klimasikring i form af øgede dimensioner på spildevandsledningerne. Dette er blevet muligt som følge af partneringsamarbejdet.

Sanering af afløbsledninger reducerer propper i systemet Den løbende sanering af afløbsledninger og en målrettet spuling af kloaksystemet har en gavnlig effekt på antallet af propper, som bl.a. betyder, at vores kunder ikke kan skylle ud i toilettet. Som det fremgår af tabellen, er der fra 2010 til 2012 sket et samlet fald i stop om året i ledningssystemet fra 145 til 139. Antallet af stop er 150 men også meget lavt i betragtning af, at Aarhus Vand ejer stabilt, mere end 60.000 stikledninger og 2.800 km hovedledning.

145

140

135

130

2010

2011

Figur 4: Stop i afløbsledninger 2010-2012

2012

L e de l s e s be r e tni ng

Km ledning, spildevand

Km ledning, vand

32

16

30

15

28

26

14

24 2010

2011

2012

Figur 3a: Sanering af ledningsanlæg, spildevand

Aarhus Å-projektet nærmer sig sin afslutning Aarhus Byråd besluttede i 2005 med vedtagelsen af ”Spildevandsplan 2006 – 2009” at forbedre vandkvaliteten i Brabrand Sø, Aarhus Å og Aarhus Havn, så vandkvaliteten i Brabrand Sø og Aarhus Havn på udvalgte steder opnår badevandskvalitet, og vandet i Aarhus Å opnår en væsentligt forbedret badevandskvalitet. Beslutningen hang sammen med byudviklingen på havnen, åbningen af Aarhus Å samt ønsket om rekreativ udnyttelse af Brabrand Sø. Investeringen er finansieret gennem en takststigning på spildevandsafledningen med 2 kr. pr. kubikmeter.

I 2012 markerede Aarhus Vand den foreløbige afslutning på projektet med en kajaksejlads på Aarhus Å og Brabrand Sø, hvor direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, dystede mod de to roere Juliane Elander Rasmussen og Anne Lolk Thomsen, der opnåede en 4. plads ved OL i dobbelt-sculler.

Den forbedrede vandkvalitet er opnået ved opførelse af en række underjordiske bassiner, der opsamler blandet regn- og spildevand ved kraftig regn, indtil der igen er plads i kloaksystemet. Bassinerne er samtidigt et værn mod oversvømmelser i midtbyen i forbindelse med skybrud. Herudover har Aarhus Vand gennemført en såkaldt ”hygiejnisering” af det rensede spildevand fra Viby og Åby Renseanlæg og etableret ekstra kapacitet på de to renseanlæg.

Projektet betyder, at vandkvaliteten i Aarhus Havn nu opfylder EU’s badevandsdirektiv, og det samme vil gælde for vandet i Brabrand Sø, hvor der stadig kan ske en overskridelse af grænseværdierne, når det regner meget, og kloakkerne løber over. I 2013 afslutter vi en separering af det eksisterende fælles system i Stavtrup og etablerer et supplerende bassin i Brabrand. Herefter vil også Brabrand Sø overholde kriterierne for badevandskvalitet.

2010

2011

Figur 3b: Sanering af ledningsanlæg, vand

2012

11

1 2 Le delsesb e r e t n i n g

Sidst, men ikke mindst er Aarhus Vand ved at lægge sidste hånd på et samstyringsprojekt, hvor avancerede it-modeller styrer de tekniske anlæg, så den samlede funktion af systemet optimeres, og den samlede spildevandsudledning til vandmiljøet minimeres.

Systemet er koblet til en regnradar, så det samlede systems funktion hele tiden kan afstemmes og tilpasses efter prognoserne for kommende nedbørsmængder. Denne samstyring hører til den mest avancerede i verden og vil efter planen være kørende fra april 2013.

Vi vil være CO2-neutrale i 2030 Aarhus Vand har siden 2009 været certificeret i energiledelse, og vi har i 2012 målrettet arbejdet med at optimere vores elforbrug. På drikkevandssiden bruger vi godt 8 mio. kWh og på spildevandssiden godt 17 mio. kWh om året. På drikkevandssiden har vi lavet en detaljeret kortlægning af elforbruget, og vi har gennemført en række forskellige besparelsestiltag. På spildevandssiden, der har det markant største elforbrug i Aarhus Vand, har vi også lavet en systematisk kortlægning af elforbruget, og vi har gennemført en lang række elspareprojekter.

På spildevandssiden har vi i 2010 påbegyndt en tiltrængt udskiftning af gasmotorinstallationen på Marselisborg Renseanlæg, hvor biogassen benyttes til produktion og salg af el til elforsyningsnettet. I forbindelse med udskiftning af gasmotoren opnår vi en bedre virkningsgrad. I 2012 har Aarhus Vand opnået dispensation fra kravet om selskabsudskillelse i elforsyningsloven til at producere og sælge energi i en størrelsesorden, der svarer til Aarhus Vands samlede energiforbrug.

Vi arbejder i Aarhus Vand målrettet på at udvikle mere energiog miljøvenlige løsninger gennem en løbende effektivisering og optimering af driften samt ved ændring af vores anlæg og struktur.

Eksempelvis har vi på Egå Renseanlæg reduceret CO2-udledningen og elforbruget til processen med 45-50 procent med effektive bundbeluftningssystemer og avanceret online styring. Men vi arbejder også med at afsøge nye muligheder for udnyttelse af den betydelige mængde energi, der er i spildevand og i spildevandsslam.

På Marselisborg Renseanlæg har vi i 2012 installeret en ny og effektiv blæser og nye gasmotorer, og vi udnytter nu gassen fra spildevandsslammet så effektivt, at Marselisborg Renseanlæg udover at være selvforsynende producerer yderligere 25 procent el.

Vi producerer også el på Viby Renseanlæg og skal ligeledes her i gang med at udskifte gasmotoren og forventer en betydelig effektiviseringsgevinst på elproduktion. Figuren viser stigningen i elproduktion på Marselisborg og Viby Renseanlæg fra 2010 – 2012.

År, kWh 2010 2011 2012

Marselisborg

Viby

I alt

2.636.466 3.570.881 4.165.351

81.036 298.528 291.690

2.717.502 3.869.409 4.457.041

Figur 5: Elproduktion på de to renseanlæg, hvor der produceres el af biogas

I 2013 begynder vi at sælge grøn energi i form af overskudsvarme fra gasmotorerne på Marselisborg og Åby Renseanlæg til fjernvarmenettet i kommunen. Det giver en CO2-reduktion på ca.

400 tons/år, og overskudsvarmen svarer til opvarmning af 300 husstande om året. I 2013 bygger vi desuden et energianlæg på Egå Renseanlæg.

I Aarhus Vands energi- og CO2-strategi er det vores mål, at virksomhedens aktiviteter samlet set bliver energi- og CO2-neutrale i 2030, og som supplement til ovenstående laver vi bl.a. forsøg med at forskyde forbruget i forskellige delprocesser som slamafvanding, beluftning og oppumpning af grundvand.

Vi passer på vandet Grundvandet i Aarhus Kommune er under pres. For det første, fordi det nuværende indbyggertal på 319.000 indbyggere i kommunen vil vokse til 375.000 i 2030, hvilket kræver 26 mio. m3 drikkevand årligt mod de 18 mio. m3, som Aarhus Vand sammen med de private vandværker pumper op i dag. For det andet, fordi de statslige vandplaner lægger en begrænsning på, hvor stor indvindingen må være for at opfylde målsætningerne om en god økologisk tilstand i vandløb og vådområder. For det tredje, fordi dele af de grundvandsforekomster, som vi i dag indvinder fra, er forurenede med først og fremmest sprøjtegifte. Vi har fundet sprøjtegifte i 37 procent af de boringer, vi har undersøgt, og det sætter en begrænsning for, hvor meget rent grundvand vi kan pumpe op i fremtiden.

Derfor passer vi godt på vandet og har stor fokus på at bevare så mange boringer og kildepladser som muligt ved en forebyggende grundvandsbeskyttelse. Vi investerer store beløb i skovrejsning, der begrænser nitratudvaskning, og det er en meget effektiv måde at forhindre pesticidforurening på. Beskyttelse af drikkevandet gennem skovrejsning er desuden blivende, fordi skovene får status som såkaldt fredskov. Effektive vandsparekampagner og kundernes generelle miljøbevidsthed har desuden medført, at den samlede indvundne vandmængde er reduceret med mere end en tredjedel, selvom der altså er et stigende antal indbyggere i Aarhus Kommune. At aarhusianerne ER gode til at spare på vandet, fremgår af figur 6.

Aarhus Vand er ikke ene om at indvinde vand i Aarhus Kommune.

Rundt omkring i kommunen ligger 29 små og store private

L e de l s e s be r e tni ng

Vand i mio. m3

13

300

26

24

250 22

200

20

18

150 2008

16

2009

2010

2011

2012

Figur 7: Udviklingen i antal brud på vandforsyningsledningerne 2008 - 2012

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

1993

1992

1991

1990

1989

1988

1987

14

Figur 6: Faldende vandforbrug 1987 – 2012. Den øverste kurve viser vandproduktion og den nederste viser salg af vand. Forskellen mellem de to kurver udgør vandtabet.

vandværker, og i mange tilfælde indvinder vi fra de samme grundvandsmagasiner. Derfor har vi også en fælles interesse i en koordineret indsats for at beskytte grundvandet. I 2012 blev VPU (Vandplansudvalget – et samarbejdet mellem vandværker i Aarhus Kommune) enige om at styrke indsatsen vedrørende grundvandsbeskyttelse, at gennemføre landbrugskampagner samt indføre beskyttelse af 300 m zoner rundt om drikkevandsboringer, og VPU vil desuden fortsat lave bykampagner mod privat brug af sprøjtegifte. Grundvandssamarbejdet i VPU er et vigtigt tiltag i forhold til en overordnet grundvandsbeskyttelse i hele kommunen. For selv om der hele tiden dannes nyt grundvand, er rent drikkevand en knap ressource, som vi skal spare på, hvis vi også skal sikre rent, urenset grundvand - som drikkevand af høj kvalitet - til kommende generationer.

Som det fremgår, er vandproduktionen siden 1987 faldet fra 24.849.361 m3 til 15.474.586 m3 i 2012, og vandtabet er nede på 6,74 procent i 2012 gennem systematisk lækagesøgning. I 2012 har vi iværksat to nye måder at udføre lækagesøgning på: 1. Et forsyningsområde aflukkes ved ventillukning, og kunder i området forsynes via en tæthedsprøvnings-trailer.

2. Etablering af midlertidige sektioner via distributionsbrønde, der endnu ikke er en del af en færdig sektion.

Begge metoder har givet meget gode resultater, og vi kan nu på et tidligere stadie afgøre, om der er en lækage.

Truelsbjergværket - fremtidens vandværk Aarhus Vand tog i slutningen af 2012 første spadestik til et nyt vandværk i det nordlige Aarhus, som udfordrer vante forestillinger om et vandværk. Med Truelsbjergværket tager vi hul på et helt nyt designkoncept i Danmark for vandværker og vandbeholdere, og værket bliver banebrydende i Danmark inden for vandproduktion, forsyningssikkerhed, arkitektur og design.

Det nye vandværk skal både i dag og om 20 – 30 år leve op til de krav, man vil stille til et velfungerende, nutidigt og fleksibelt vandværk. Derfor er der i projektet især fokus på tilpasningsdygtige løsninger, fleksibilitet i forhold til forandringer i forsyningsstrukturen og krav til den leverede vandkvalitet. En overjordisk, cylinderformet vandbeholder i rustfrit stål er udviklet specielt til Truelsbjergværket, og er ikke tidligere brugt i Danmark. Beholderen er et vigtigt led i at sikre vandet mod forurening, og alle dele af værket er designet til at sikre optimal drikkevandskvalitet.

Truelsbjergværket er budgetteret til 55 mio. kr. og kommer til at behandle ca. 2,3 mio. m3 vand årligt, svarende til, at værket kan levere vand til ca. 40.000 forbrugere. Det nye vandværk skal fungere som Aarhus Vands forsknings- og forsøgsvandværk for studerende, virksomheder og forsyninger, hvor nye teknologier kan afprøves.

Forskning og udvikling har høj prioritet Aarhus Vand har en mangeårig tradition for at deltage i forskningsog udviklingsprojekter, fordi vi ønsker at være på forkant med det teknologiske og vidensmæssige niveau inden for vand- og spildevandsbranchen. Projekterne skal understøtte - og give os bedre viden om - de aktiviteter, vi ønsker at sætte i værk for at opnå bedre og billigere anlæg, produkter, ydelser og arbejdsprocesser. Og mange af projekterne fører til implementering af ny teknologi og nye metoder. Aarhus Vands forsknings- og

1 4 Le delsesb e r e t n i n g

udviklingsaktiviteter i 2012 har dækket vidt – fra gennemførelse af mindre, interne projekter til deltagelse i store regionale, nationale og internationale projekter. Følgende udvalgte projekter er afsluttet, påbegyndt eller styrket i løbet af året: Baltrad Et projekt i samarbejde med Aalborg Universitet om anvendt vandteknologi i de nordiske lande. Formålet er at udarbejde standarder for dataformater og udveksle data mellem forskellige radarer.

Samarbejde om LAR-løsninger Et projekt med Region Midt og Silkeborg Forsyning, der undersøger mulighederne for samarbejde med vækstvirksomheder om klimasikring med udgangspunkt i LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand).

Fremtidens vandforsyning og vandhåndtering (Fremtidens vandkredsløb) Workshop med HOFOR og DTU om definition af fremtidens urbane vandkredsløb med henblik på at finde helhedsløsninger, som understøtter hinanden.

Vand i byer Om klimatilpasning i byer, i samarbejde med bl.a. DTU, DHI, div. forsyninger, kommuner, erhvervsliv og interesseorganisationer (DANVA, KL m.fl.).

Byer i vandbalance Et nationalt klimaprojekt under ”Vand i byer” med fokus på nedsivning og vandbalance.

Det intelligente afløbssystem Et projekt om styring, regulering og overvågning på afløbssystemer. Et centralt element er fokus på lokal nedbør, mulighed for at forudsige lokal nedbør og for at vælge styrestrategier, tilpasset den aktuelle nedbør. I samarbejde med DMI, DTU, DHI, Krüger, VandCenter Syd, HOFOR, Lynettefællesskabet og Avedøre Spildevandscenter.

PREpared I projektet beskrives tiltag, der for udvalgte byer i Europa kan: Sikre balance mellem vandefterspørgsel og ressource, sikre drikkevandskvalitet og -forsyning, beskytte miljøer og reducere “fodaftrykket” fra store byer samt designe og gennemføre bæredygtige infrastrukturer, der tager hensyn til bl.a. klimaændringer. Et projekt under WSSTP (Water Supply and Sanitation Technology Platform) og EU i samarbejde med DHI. Måling af lattergas på renseanlæg vil lette miljøpåvirkningen Vandselskaberne har i stigende grad brug for værktøjer, der kan bruges til vurdering og reduktion af virksomhedens miljøeffekt. Et

af de redskaber, der er behov for at udvikle, er udstyr til måling af emissionen af lattergas fra renseanlæg. På sigt kan dette redskab også anvendes til optimering af styringsstrategier, som muliggør begrænsning af lattergasemissioner. I samarbejde med VandCenter Syd, DHI og Unisense.

Sådan undgås oversvømmelser ved monsterregn Et projekt om lokal håndtering af regnvand for at undgå oversvømmelser. Der skal udvikles et værktøj, der kan beregne potentialet for nedsivning, opsamling og nedsivning af regnvand på byskalaniveau. Projektet vil gøre det klart, hvordan vi kan prioritere fremadrettet med hensyn til klimatilpasning. I samarbejde med KE og DTU. Storm and Wastewater Informatics Et projekt, der følger regndråben fra skyen gennem afløbssystem og renseanlæg til vandhanen.

Energy Smart Water Utilities Et smart grid vand-projekt, der kortlægger, tester og vurderer, hvordan danske vand- og spildevandsanlæg i højere grad kan lagre vedvarende energi i deres produktion.

Disse to projekter fik i 2012 støtte af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond: Identifikation af uvedkommende vand i spildevandsledninger I samarbejde med Per Aarsleff A/S, EnviDan og Aalborg Universitet.

Regn under fremtidens klima Målet med projektet er en dansk standard for fastsættelse af regnstatistik under fremtidens regnklima. Standarden skal bruges i forbindelse med at forberede kloaksystemerne til fremtidens større højintense nedbør - og skal tage højde for at klimaændringerne er gået langt hurtigere end forudset. I samarbejde med DTU, DHI, Greve forsyning og Krüger.

Et af verdens mest avancerede samstyringssystemer Aarhus Vand har siden 2006 investeret 340 mio. kr. i forbedring af vandkvaliteten, så vi nu har sikret badevandskvalitet i Brabrand Sø og Aarhus Havn og markant bedre vandkvalitet i Aarhus Å.

Forbedringen er bl.a. sket ved etablering af fem store forsinkelsesbassiner, som tilsammen kan rumme 50.000 kubikmeter vand, og ved udbygning af forsinkelsesbassinerne på Viby og Åby Renseanlæg. I løbet af 2013 implementerer vi fuldt ud et af verdens mest avancerede samstyringssystemer. Når det regner, beregner systemet, hvordan bassiner og renseanlæg i den konkrete situation spiller bedst sammen. Systemet sender straks online oplysninger til bassiner og renseanlæg, hvor spjæld og ventiler automatisk indstilles, så udledning af blandet regn- og spildevand i søer, åer og hav mindskes så meget som muligt. Dermed sikrer vi en høj

L e de l s e s be r e tni ng

vandkvalitet, og vi reducerer risikoen for oversvømmelser og overløb.

Figuren nedenfor viser, at det med etableringen af bassinerne og ved hjælp af samstyring er lykkedes os at reducere overløb af spildevand fra afløbssystemet og renseanlæggene i oplandene til Aarhus Å, Egå Å og Giber Å fra 2.124.339 m3/år i 2006 til 420.304 m3/år i 2012. Det svarer til et fald på 80 procent og udgør i gennemsnit kun ét overløb om året fra de store overløb. Den faldende mængde opspædet regn- og spildevand, der løber over

År Aflastninger

Marselisborg Nord Marselisborg Syd Viby Åby Egå og Giber Å I alt

2006

ved kraftig regn, har stor positiv betydning for vandkvaliteten i åer, søer og hav, og det kraftige fald viser, at vi gør det rigtigt godt, og sammenlignet med andre vand- og spildevandsselskaber er vi meget langt fremme.

I perioden fra 2006 - 2012 har vi reduceret udledningen af fosfor fra 4.004 kg/år i 2006 til 819 kg/år i 2012, hvilket har en meget positiv indvirkning på dyre- og planteliv i vandmiljøet i Brabrand Sø og Aarhus Bugt. Med denne reducering ligger vi langt under grænserne for fosforudledning.

2010

2012

Spildevand [m3/år]

Fosfor [kg/år]

Spildevand [m3/år]

Fosfor [kg/år]

Spildevand [m3/år]

Fosfor [kg/år]

775.200 615.600 340.200 334.600 58.739

1.055 1.757 476 577 139

151.000 244.700 62.700 30.400 58.739

203 548 67 28 139

111.500 170.900 57.400 21.200 59.304

151 443 63 20 142

2.124.339

4.004

547.539

985

420.304

819

15

1 6 Le delsesb e r e t n i n g

Antal vandinstallationer i Aarhus Kommune Figur 8 viser udviklingen i befolkningstallet i kommunen og antal vandinstallationer, ejet af Aarhus Vand. Hertil kommer 241 private brønde og 17.727 installationer, ejet af private vandværker i 2012.

Vandforsyning Aarhus Vand Vandafledning Aarhus Vand Septiktanke o. lign.

Bioanlæg I alt Antal borgere i Aarhus Kommune

2009

2010

2011

2012

58.447

60.528

60.359

60.542

72.576 2.737 270

73.815 2.636 331

74.658 2.373 353

76.006 2.354 362

75.583

76.782

77.384

78.722

renovering og udbygning af kloakker, drift og kontrol af renseanlæg, så vandet overholder kravene, inden det udledes til åer, søer og hav.

Til priserne tillægges 30 procent til staten i form af afgifter og moms. De høje grønne afgifter på vand i Danmark skyldes et politisk ønske om, at befolkningen sparer på drikkevandet. Samtidigt skal vandprisen afspejle hele belastningen på miljøet, så man over vandregningen desuden betaler for beskyttelse af grundvand og rensning af spildevand.

Den samlede pris for drikkevand og afledning af spildevand for Aarhus Vands kunder var i 2012 49,75 kr. pr. m3. I 2013 er prisen 50,04 kr. pr. m3. For en gennemsnitlig husstand med et årligt vandforbrug på 90 m3 og et abonnement baseret på en standardvandmåler lød den samlede regning fra Aarhus Vand på 5.165 kr. i 2012. I 2013 koster det 5.191 kr.

306.650 310.956 314.545 319.094

Figur 8: Forsyning i Aarhus Kommunes område - antal installationer og borgere.

Kunderne betaler til tiden Figur 9 viser udviklingen i betalingsgraden for Aarhus Vands kunder. 99,3 procent af kunderne betaler de fremsendte fakturaer – heraf kun 3,2 procent efter betalingspåmindelse, resten betaler til tiden. 0,7 procent af fakturaerne overgår til inddrivelse.

Alle fakturaer (ca. 190.000 stk) Betaler rettidigt Efter betalingspåmindelse Efter 2. betalingspåmindelse Til inddrivelse Tager ud på “lukkebesøg” * Lukket * Genåbnet

2010

2011

2012

100 % 95,0 % 2,9 % 1,0 % 1,1 % -

100 % 95,8 % 2,4 % 1,0 % 0,9 % 0,05 % 0,03 % 0,02 %

100 % 96,1 % 2,5 % 0,7 % 0,7 % 0,28 % 0,02 % 0,02 %

* I juni 2011 indførte Aarhus Vand mulighed for at lukke for vandet hos de kunder, der ikke betaler efter 2. betalingspåmindelse.

Figur 9: Betalingsgraden for Aarhus Vands kunder.

Prisudvikling på vand og afledning af spildevand Prisen på drikkevand dækker udgifterne til grundvandsbeskyttelse, indvinding og behandling samt distribution af vandet til kunderne.

De to figurer øverst på næste side viser prisen for henholdsvis levering af vand og afledning af spildevand.

Prisen på afledning af spildevand dækker drift og vedligehold,

I Danmark går 2,5 procent af en husstands disponible indkomst til at købe vand, hvilket er næsten det samme som i Holland, Tyskland og England.

Se prisudviklingen for perioden 2010 - 2013 i figur 10 og 11 på næste side.

Kunderne ønsker mobile løsninger Siden 2010 har Aarhus Vand arbejdet målrettet på at gøre det nemmere for vores kunder at betjene sig selv via digitale løsninger, og vores webstatistikker viser, at kunderne i stigende grad efterspørger digitale selvbetjeningsløsninger. Det sparer os ressourcer til udsendelse af breve, manuelle indtastninger og telefonsamtaler, og det gør det nemmere at være kunde hos os.

Der var 14 procent flere brugere af vores hjemmeside og Min Side i 2012 i forhold til 2011, og antallet af viste sider på Min Side steg med 30 procent i 2012 i forhold til 2011 - til i alt 763.212 sidevisninger. I 2011 gjorde vi Min Side håndholdt med et mobilt website, så det nu er endnu nemmere for vores kunder med en smart 2010

2011

2012

Besøg på Min Side Heraf besøg via computer Heraf besøg via smartphone eller tablet

69.227 68.283

61.080 55.993

79.572 57.866

944

5.087

21.706

Besøg på mobilsite Heraf besøg via computer Heraf besøg via smartphone eller tablet

0 0

3.692 50

21.925 240

0

3.642

21.685

Figur 12: Antal besøgende på Min Side og Aarhus Vands mobilsite.

L e de l s e s be r e tni ng

Kr. pr. m3 ekskl. moms og afgifter

Kr. pr. m3 ekskl. moms og afgifter

12,00

24,00 22,00 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00

10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00

2010

2011

2012

2010

2013

Figur 10: Pris pr. m3 vand (reguleret for prisstigninger, så priserne er sammenlignelige).

phone eller tablet at indberette aflæsning af vandmåleren, følge vandforbruget, se regninger, tilmelde sig betalingsservice, NemKonto og meget mere. Figur 12 viser en stigning i antal besøgende på både Min Side og vores mobilsite i 2012, og især er stigningen i brug af mobilsitet markant. Alt tyder på, at fremtiden er mobil, og derfor videreudvikler vi i 2013 vores mobile services til kunderne.

Værdierne er det fælles grundlag Vi har i Aarhus Vand de fire værdier vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog, og vi har i 2012 på forskellig vis arbejdet på at øge kendskabet til værdierne og gøre dem vedkommende og meningsfulde for medarbejderne. Værdierne er det fælles grundlag, vi arbejder ud fra og omgås hinanden, vores kunder og samarbejdspartnere på. De er de leveregler i det daglige arbejde, som skal guide os i situationer, hvor vi ikke kan støtte os til vedtagne retningslinjer, love og paragraffer. Og endeligt skal værdierne

Medarbejdere i tal Antal medarbejdere Omregnet til fuldtidsansatte Procentvis fordeling, kvinder Procentvis fordeling, mænd Antal tjenestemandsansatte Gennemsnitsalder, alle ansatte Personaleomsætning Sygefravær, dage pr. ansat* Korttidssygefravær, dage pr. ansat*

2

2012

2013

være med til at sikre, at vi håndterer de dilemmaer, vi kommer ud for, professionelt, så vi kan træffe de bedst mulige beslutninger.

Vi holdt i starten af året en værdidag for samtlige medarbejdere, hvor vi med hjælp fra konsulenter fik sat fokus på en række arbejdsrelaterede dilemmaer gennem situationsteater. I de enkelte afdelinger er værdierne efterfølgende blevet sat på dagsordenen f.eks. på afdelingsmøder, og en drøftelse af værdierne indgår i vores MUS-samtaler. Vi har desuden gennemført en værdiundersøgelse hos alle medarbejdere for at afdække et ”værdi-indeks”, der fortæller om, i hvor høj grad værdierne opleves som relevante og noget, man agerer efter i hverdagen. I 2013 skal vores værdier i endnu højere grad ind under huden på den enkelte medarbejder, så alle føler et ejerskab af værdierne. Vi vil arbejde på at synliggøre værdierne overalt i organisationen gennem kampagner, nyheder og konkurrencer.

2009

2010

2011

2012

247 28 % 72 % 49 48,3 år 9% 11,22 6,4

241 239 29 % 71 % 42 48,3 år 8% 9,42 5,6

240 236 30 % 70 % 42 48,3 år 7% 15,81 5,7

225 228 30 % 70 % 36 48,2 år 10 % 9,52 5,3

* Tallene er opgjort pr. 30. november 2012 1

2011

Figur 11: Pris pr. m3 for afledning af spildevand (reguleret for prisstigninger, så priserne er sammenlignelige).

Inkl. arbejdsskaber, nedsat tjenestetid og graviditetsfravær Ekskl. arbejdsskader, nedsat arbejdstid og graviditetsfravær

17

1 8 Le delsesb e r e t n i n g

Fokus på arbejdsmiljøet Vi har i 2012 talt meget om sikker adfærd, viden og holdninger i forhold til arbejdsmiljøet i afdelingerne, og vi gennemførte projektet ”Sikkerhedskulturen i Montage og Distribution”. Det bidrog til et fælles syn på primært sikkerheden ved udgravninger fra arbejdsleder til medarbejdere i udgravningerne og til at få roller og ansvar klart defineret for arbejdsmiljørepræsentanter, arbejdsledere og medarbejdere. Vi kørte desuden en kampagne med ekstra fokus på arbejdsmiljøet i afdelingerne bl.a. gennem indberetning af risikosedler med henblik på at skabe forståelse for væsentligheden af sikre arbejdsforhold.

Vi har endnu en del arbejde i forhold til at tænke planlægning af arbejdsopgaven ind i en rutine, hvor også arbejdsmiljøet har en fast plads. I 2013 vil arbejdsmiljøorganisationen derfor udarbejde en arbejdsmiljøstrategi, så vi sikrer optimale arbejdsforhold for alle medarbejdere.

Ledelsessystem sikrer professionalisme Som forsynings- og miljøvirksomhed arbejder Aarhus Vand systematisk på at minimere påvirkningen af miljøet, på at reducere vores energiforbrug og på at forbedre drikkevandssikkerheden og arbejdsmiljøforholdene. Derfor er det naturligt, at Aarhus Vand har implementeret et ledelsessystem, der dækker disse områder, og som én af de få forsyninger i Danmark er selskabet certificeret i: • • • • •

ISO 22000 Fødevaresikkerhed ISO 14001 Miljøledelse DS 16001 Energiledelse OHSAS 18001 Arbejdsmiljøledelse DS 490001 CSR

Certificeringerne er dels et middel til at efterleve udefrakommende krav og forventninger og dels ét af instrumenterne til en løbende, intern udvikling og forbedring af Aarhus Vand.

Aarhus Vand sætter fokus på samfundsansvar Aarhus Vand udfører en række samfundsvitale opgaver, og vi har stor fokus på en række forhold vedrørende miljø og energi, arbejdsmiljø, drikkevandssikkerhed og samfundsudvikling. Disse emner er alle en del af det at vise samfundsmæssig ansvarlighed, og Aarhus Vand blev i december 2011 certificeret på området.

Det betyder, at vores ledelsessystem løbende bliver holdt op imod DS49001, der er den danske standard for samfundsmæssig ansvarlighed. Certificeringen sender et klart signal om, at vores fortløbende fokus på effektiviseringer i virksomheden ikke må ske på bekostning af hensynet til miljø, arbejdsmiljø, samfundsinvolvering, menneskerettigheder og andre ”bløde” værdier. Arbejdet med samfundsansvar er en integreret del af vores ledelsessystem.

Aarhus Vands politikker for samfundsansvar, herunder drikkevandssikkerhed, arbejdsmiljø, miljø og energi skal på alle niveauer

medvirke til at reducere og eliminere de væsentlige risici for drikkevandskvaliteten, arbejdsmiljøet og en utilsigtet påvirkning af det omgivende miljø. Samtidig skal politikkerne medvirke til, at vi, under hensyntagen til interessenternes interesser, skaber en løbende udvikling af Aarhus Vand og derved understøtter vores vision om at være Danmarks førende vandvirksomhed. Politikkerne er tilgængelige for alle medarbejdere på vores intranet.

I 2012 har fokusområderne, vi har arbejdet med inden for samfundsansvar, været ”dialog med interessenterne”, ”risikostyring og due diligence” samt ”uddannelse til bevidste forbrugere”. Vi har bl.a. formuleret en kundestrategi, som fremadrettet skal styrke vores dialog med kunder og andre interessenter, vi har styrket vores besøgstjeneste bl.a. med udvikling af nyt undervisningsmateriale, og vi har afholdt en række events med fokus på vand som en knap ressource. Vi har i 2012 desuden sat en proces i gang, der skal være med til at styrke kendskabet internt og eksternt til vores indsats i forhold til samfundsansvar. Processen, som rækker ind i 2013, skal sikre en tydelig profil inden for området, som skal bidrage til at brande Aarhus Vand både i Danmark og i udlandet som en virksomhed, der gør en ekstraordinær indsats for bl.a. miljø, arbejdsmiljø og samfundsinvolvering. Samtidigt skal et skarpt fokus på vores indsats på området være med til at sikre, at vi løbende prioriterer de områder, der giver mest værdi – både for Aarhus Vand og for samfundet som helhed.

Aarhus Vand har Danmarks bedste bestyrelse Bestyrelsen i Aarhus Vand blev i 2012 kåret til ”Årets Offentlige Bestyrelse” på konferencen ”Offentlige Bestyrelser for Fremtiden” arrangeret af Dagens Dagsorden, KromannReumert, BDO KR og Pluss Leadership ud fra et ønske om at fremhæve det gode arbejde, der bliver udført i mange offentlige bestyrelser. Aarhus Vands bestyrelse var nomineret til titlen sammen med Odense Lufthavn og Tradium i Randers.

Baggrunden for at kåre Aarhus Vand som vinder af prisen var, at ”Aarhus Vand har en ambition om at være Danmarks førende vandselskab. Denne ambition sammenholdt med en række markante ændringer i rammebetingelserne for vandsektoren i disse år gør, at Aarhus Vands bestyrelse og ledelse ønsker at placere sig i front i den konsolideringsproces, der er i gang i vandsektoren, og som formentlig vil medføre en markant reduktion i antallet af vandselskaber i Danmark.

Den nuværende selskabsstruktur for Aarhus Vand blev skabt i forbindelse med liberaliseringen af vandsektoren i 2010, som betød, at vandforsyningerne skulle udskilles fra kommunale forvaltninger og omdannes til aktieselskaber med egen bestyrelse. Dette har givet en udfordring med at sikre rolleafklaring mellem ejer, ejer som myndighed og bestyrelse. Mange steder valgte kommunerne at gøre teknisk udvalg til bestyrelse. Men nogle få, heriblandt Aarhus Vand, arbejdede mere systematisk med at skabe en governance-struktur med tydelig rolle- og ansvars-

L e de l s e s be r e tni ng

placering, og sådan at den daglige ledelse har en reel bestyrelse at føre en dialog med”.

Nogle af de elementer, som har indgået i en professionalisering af den samlede governance-struktur for Aarhus Vand er følgende: • En relativ lille og handlekraftig bestyrelse med mulighed for reelle strategiske drøftelser og beslutninger.

• En sammensætning baseret på en kombination af sikring af ejerinteresser og faglige, ledelsesmæssige kompetencer. Bestyrelsesformanden er ekstern.

• Samarbejdet med Aarhus Kommune som ejer tager afsæt i en ejerstrategi, som fastlægger, hvad kommunen vil med selskabet på kortere og længere sigt, og der arbejdes bevidst for at undgå en sammenblanding af myndighed og selskabsdrift.

• Det strategiske arbejde sker med en kraftig involvering af centrale interessenter: Bestyrelsen, medarbejderne, ejeren, myndigheden og lederne.

• Bestyrelsen sikrer sig overblik og opfølgning på strategi og indsatser via et akkrediteret ledelsessystem og målstyringsmodel.

Oversigt over mål og indsatser for 2012 Dimension

Virksomhedsmål

Virksomhedsmålepunkter

Målopfyldelse

Miljø og energi

Vi vil løbende minimere miljøog energipåvirkningen fra vores aktiviteter

• Reduktion på 7 % af CO2-udledningen fra primær drift i forhold til 2008 • Samarbejde med Aarhus Kommune om at udarbejde et katalog med miljø- og servicemål til sikring af et sundt vandmiljø

Opfyldt

Effektivitet

Vi vil løbende øge effektiviteten

• Effektivisering, svarende til 2,5 % på administration og drift samt 1,5 % på sanering og renovering af ledningsarbejder

Opfyldt

Innovation

Vi vil skabe plads til innovation, • 6 % af den samlede lønsum anvendes til så hele organisationen bidrager innovation

Opfyldt

Arbejdsmiljø

Vi vil forbedre arbejdsglæde, sikkerhed og sundhed

• Antal arbejdsulykker, der medfører fravær, reduceres med 25 % i forhold til 2011

Ikke opfyldt

Kunder

Vi gør kunderne tilfredse

• Tilfredshed i vores kundetilfredshedsundersøgelser på minimum 80 %

Opfyldt

Partnerskaber

Vi opbygger en samarbejdskultur baseret på dialog, tillid og åbenhed mod klare fælles mål

• Vi indgår samarbejdsaftale med mindst ét nyt vandselskab • Mindst 80 % af anlægsbudgettet i Aarhus Vand gennemføres efter partneringsamarbejdsmodeller

Opfyldt

19

2 0 Le delsesb e r e t n i n g

Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat i henhold til årsregnskabsloven udviser et overskud for 2012 på 77.810 tkr. mod 53.955 tkr. i 2011. Forbedringen kan både henføres til højere indtægter samt lavere omkostninger.

drift og investeringer samt afdrag på lån, mens årsregnskabet efter årsregnskabsloven indeholder årets faktiske omkostninger til drift samt afskrivninger på investeringer.

Udover årsregnskabslovens regler er selskabet fortsat underlagt ”hvile i sig selv princippet”, hvor indtægterne over tid skal dække de omkostninger der er til drift og investeringer ved at drive vandog spildevandsvirksomhed.

Årets resultat efter ”hvile i sig selv princippet” viser et overskud på 31,1 mio. kr. Den tilsvarende opgørelse efter ”hvile i sig selv princippet” for 2010 og 2011 udviser underskud på henholdsvis 88,7 mio.kr. og 17,9 mio.kr. Samlet resultat efter ”hvile i sig selv princippet” udgør for perioden 2010 – 2012 et underskud på 75,5 mio. kr.

Forskellene mellem de to opgørelsesmetoder er vist nedenfor.

I ”hvile i sig selv princippet” indgår årets faktiske omkostninger til

”hvile i sig selv princippet”

Årsregnskab 2012

609.540 -121.877 -47.437 0

609.540 -121.877 -47.437 -275.583

Bruttoresultat Administrationsomkostninger, drift

440.226 -56.614

164.643 -56.614

Resultat af ordinær primær drift Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger

383.612 705 -537

108.029 705 -537

Resultat af primær drift Finansielle indtægter Finansielle omkostninger

383.780 3.684 -8.135

108.197 3.684 -8.135

Resultat før skat

379.329

103.746

tkr

Nettoomsætning Produktionsomkostninger, drift Distributionsomkostninger, drift Afskrivninger

Investeringer 2012 Afdrag på lån 2012 Årets resultat jf. “hvile i sig selv princippet”

-339.018 -9.163 31.148

L e de l s e s be r e tni ng

Særlige risici Generelle risici Aarhus Vands væsentligste driftsrisici er knyttet til lovgrundlaget omkring vand- og spildevandsforsyninger.

Finansielle risici Aarhus Vand er som følge af sin soliditet og sit finansielle beredskab kun begrænset eksponeret over for ændringer i renteniveauet.

Videnressourcer Det er væsentligt for Aarhus Vands udvikling at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Kompetence er et meget væsentligt nøgleord hos Aarhus Vand.

Der har i årets løb været en tilgang af kompetente og erfarne medarbejdere, som har styrket virksomhedens videns- og kompetencemæssige udgangspunkt.

Ud over en række nye kompetente medarbejdere har investeringen i den nye it-platform tillige tilført væsentlige nye administrative processer.

Kapitalberedskab Aarhus Vand er velkonsolideret. Soliditetsgraden udgør 92 %, svarende til en egenkapital pr. 31. december 2012 på 9.042.371 tkr.

Usikkerhed vedrørende indregning og måling Opgørelsen af skat i årsregnskabet er baseret på selskabets vurdering af skattemæssige indgangsværdier på de materielle anlægsaktiver, svarende til branchens anvendelse af de myndighedsfastsatte standardpriser for anlægsaktiverne. SKAT har i en række afgørelser afvist disse værdier som skattemæssige indgangsværdier. SKAT er således af den opfattelse, at de skattemæssige indgangsværdier er betydeligt lavere end de af branchens anvendte indgangsværdier. Branchen er uenig i SKAT’s afgørelser, hvorfor disse er påklaget til Landsskatteretten. Såfremt sagerne i Landsskatteretten falder ud til SKATs fordel, vil den potentielle aktuelle skat skulle indregnes som en regulatorisk underdækning med en deraf afledt opkrævningsret. Der henvises til note 16, hvor usikkerhed herom beskrives.

Forventninger til fremtiden Selskabet forventer et overskud i 2013 på niveau med 2012.

begivenheder efter statusdagen Der er ikke efter regnskabets afslutning indtruffet forhold, der væsentligt påvirker virksomhedens finansielle stilling pr. 31. december 2012.

21

18

Ledelsesberetning Årsregnskab 1. januar - 31.

Investeringer

december

Selskabet har i 2011 foretaget betydelige investeringer på renovering af kloaknettet og ledningsnettet. Der er brugt ca.

137.445 tkr. på sanering og separering af kloaknettet og ca.

33.405 tkr. på renovering og sektionering af vandledninger.

klimaændringerne, renovering og udbygning af ledningsnet og værksanlæg, stiller store krav til de fremtidige investeringer. Aarhus Vand er miljøbevidst, og vi arbejder løbende på at reducere miljøpåvirkningerne fra virksomhedens drift.

De samlede investeringer i materielle anlægsaktiver i 2011 udgør 358.613 tkr.

I 2012 forventer vi, at Naturstyrelsen udsteder en bekendtgørelse, der fastlægger de økonomiske rammer om miljø- og servicemål samt de mange omkostningstunge klimatiltag, der planlægges.

Kapitalberedskab Aarhus Vand er velkonsolideret. Soliditetsgraden udgør 93 %, svarende til en egenkapital pr. 31. december 2011 på 8.964.561 tkr.

Forventninger til fremtiden Aarhus Vands strategi frem mod 2020 er en vision om, hvor vi som selskab gerne vil hen i løbet af de kommende år, og strategien består af nogle overordnede pejlemærker, der understøttes af en række delstrategier.

I strategiperioden vil vi sætte fokus på tre hovedområder: • Strukturel udvikling • Effektivitet og kvalitetsudvikling • Organisatorisk udvikling I den strukturelle udvikling vil vi arbejde med konsolidering, videreudvikling af partnerskaber og indgåelse af nye samarbejder.

Effektivitet og kvalitetsudvikling vil komme til at handle om at udvikle en forbedringskultur, lave effektiviseringstiltag samt proces- og forretningsudvikling. Organisatorisk udvikling kommer til at dreje sig om kompetenceudvikling, organisationsudvikling og ledelsesudvikling. En række delstrategier udgør rygraden i det videre arbejde.

Miljø Fremtidens miljøkrav, som for nuværende ikke er kendt i fuldt omfang, herunder udgifter til nye kildepladser samt øgede udgifter til beskyttelse af disse, nye krav til udledning af regnvand til recipienter, håndtering af større regnmængder som følge af

Særlige risici Generelle risici Aarhus Vands væsentligste driftsrisici er knyttet til lovgrundlaget omkring vand- og spildevandsforsyninger.

Finansielle risici Aarhus Vand er som følge af sin soliditet og sit finansielle beredskab kun begrænset eksponeret over for ændringer i renteniveauet.

Videnressourcer Det er væsentligt for Aarhus Vands udvikling at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Kompetence er et meget væsentligt nøgleord hos Aarhus Vand.

Der har i årets løb været en tilgang af kompetente og erfarne medarbejdere, som har styrket virksomhedens videns- og kompetencemæssige udgangspunkt.

Ud over en række nye, kompetente medarbejdere har investeringen i en ny it-platform tilført væsentlige, nye administrative processer.

Begivenheder efter statusdagen Der er ikke efter regnskabets afslutning indtruffet forhold, der væsentligt påvirker virksomhedens finansielle stilling pr. 31. december 2011.

År s r e g n sk ab

Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Aarhus Vand A/S for 2012 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse C virksomheder (stor).

Regnskabspraksis er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.

RESULTATOPGØRELSE Nettoomsætning Nettoomsætningen omfatter vand og spildevandsafgifter, fast afgift, tilslutningsbidrag, vejbidrag m.v. og indregnes i resultatopgørelsen i takt med levering/modtagelse.

Nettoomsætningen indregnes ekskl. moms og afgifter opkrævet på vegne af tredjemand.

Produktionsomkostninger Produktionsomkostninger indeholder alle omkostninger vedrørende Aarhus Vand A/S’ produktion af vand, rensning af spildevand, drift og vedligehold af indvindingsområder, pumpestationer og brønde m.v., SRO anlæg, personaleomkostninger, afskrivninger på produktionsanlæg/ pumpestationer/ renseanlæg/ vandbehandling m.v., miljø, forskning og udvikling.

Distributionsomkostninger Distributionsomkostninger omfatter alle omkostninger, som kan henføres til distribution af vand og spildevand.

Under regnskabsposten hører endvidere reparation og vedligeholdelse af ledningsnet og målere, personaleomkostninger og afskrivning på distributionsaktiver.

Omkostningerne ved aflæsning af forbrugsmålere betragtes som en distributionsomkostning.

poster af sekundær karakter i forhold til virksomhedernes hovedaktiviteter.

Finansielle indtægter og omkostninger Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter og amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser.

Skat af årets resultat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til bevægelser direkte i egenkapitalen.

BALANCE Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver udgøres primært af software. De immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumuleret af- og nedskrivning.

Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Software 3-5 år.

Anlæg under udførelse udgøres af anlæg, der på balancedagen endnu ikke er klar til at tages i brug. Anlæg under udførelse afskrives ikke.

Materielle anlægsaktiver Grunde, bygninger, produktionsanlæg, distributionsanlæg samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar er i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 41 indregnet til dagsværdi, svarende til de myndighedsgodkendte standardværdier i pris- og levetidskataloget med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Der afskrives ikke på grunde.

Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til administrative funktioner, herunder vederlag til medarbejdere i administrationen, kundeadministration og information, administrativ it, revision, kontorhold, afskrivninger vedrørende aktiver, der benyttes til administration, inkassobehandling og tab på kunder.

Kostprisen for nye anlægsaktiver omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn.

Andre driftsindtægter og -omkostninger Andre driftsindtægter og -omkostninger indeholder regnskabs-

Der foretages hvert år en vurdering af aktivernes dagsværdi.

Spildevands- og vandtekniske anlæg udgøres af netaktiver,

23

2 4 Årsregnska b

forsinkelsesbassiner, pumpestationer, øvrige tekniske anlæg og maskiner.

Andre anlæg, driftsmidler og inventar udgøres af specialudstyr, transportmidler, it og inventar.

Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger Netaktiver Vand- og spildevandstekniske anlæg Forsinkelsesbassiner Pumpestationer Øvrige tekniske anlæg Maskiner Specialudstyr, f.eks. laboratorieudstyr Transportmidler It Inventar Driftsmateriel

20-75 år 60-100 år 10-60 år 50 år 10-30 år 20-30 år 10-15 år 5-10 år 5-8 år 3 år 3-5 år 10 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis produktions-, distributions- og administrationsomkostninger.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet.

Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter henholdsvis andre driftsomkostninger.

Anlæg under udførelse udgøres af anlæg, der på balancedagen endnu ikke er klar til at blive taget i brug. Anlæg under udførelse afskrives ikke.

Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi.

Tilgodehavender Tilgodehavender måles til kostpris. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab efter en individuel vurdering.

Periodeafgrænsningsposter (under aktiver) Periodeafgrænsningsposter indregnet under omsætningsaktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Egenkapital - udbytte Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en

særskilt post under egenkapitalen.

Selskabsskat og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser.

Det bemærkes, at de skattemæssige indgangsværdier for er baseret på værdierne i pris- og levetidskataloget. Det kan imidlertid ikke på forhånd udelukkes, at SKAT vil anlægge en anden betragtning herom, jf. omtalen i note 16.

Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser omfatter aktuarmæssige opgjorte pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Hensættelsen reduceres med årets pensionsudbetalinger og forøges med årets regulering. Der er tilsvarende indregnet en opkrævningsret vedrørende hensættelsen til tjenestemandspensionsforpligtelser.

Regulatorisk overdækning Overstiger de hos forbrugerne opkrævede beløb prisloftet for vand- og spildevandsbehandling, indregnes forskellen i balancen som en regulatorisk overdækning (gæld til forbrugerne).

Gældsforpligtelser Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved låneoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris. Øvrige gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

Periodeafgrænsningsposter (under passiver) Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets

År s r e g n sk ab

forskydning i likvider og selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital og betalt selskabsskat.

Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktivitet samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld og betaling af udbytte til selskabsdeltagere.

Nøgletal Nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings “Anbefalinger og Nøgletal 2010”.

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad

Afkast af den investerede kapital

Investeret kapital

Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger.

Segmentoplysninger Der gives oplysninger på forretningssegmenter og geografiske markeder. Segmentoplysningerne følger selskabets regnskabspraksis, risici og interne økonomistyring.

Aktiver i segmentet omfatter de aktiver, som anvendes direkte i segmentets omsætningsskabende aktivitet.

Segmentforpligtelser omfatter forpligtelser, der er afledt af segmentets drift, herunder leverandører af varer og tjenesteydelser og anden gæld.

Bruttomargin

Likviditetsgrad

Soliditetsgrad

Egenkapitalforrentning

Resultat af primær drift x 100 Nettoomsætning

Resultat af primær drift x 100 Gennemsnitlig investeret kapital Driftsmæssige immaterielle og materielle anlægsaktiver samt nettoarbejdskapital.

Bruttoresultat x 100 Nettoomsætning

Omsætningsaktiver x 100 Kortfristet gæld

Egenkapital ultimo x 100 Passiver i alt, ultimo

Ordinært resultat efter skat x 100 Gennemsnitlig egenkapital

25

2 6 Ă…rsregnska b

År s r e g n sk ab

Resultatopgørelse tkr Nettoomsætning Produktionsomkostninger Bruttoresultat Distributionsomkostninger Administrationsomkostninger

note

2012

2011

1, 2, 8

609.540 -153.934

591.899 -167.103

1, 2, 7, 8 1, 2, 3, 7, 8

455.606 -284.781 -62.797

424.796 -280.509 -66.047

108.028 706 -537

78.240 19 -15

Resultat af ordinær primær drift Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansielle indtægter Finansielle omkostninger

4 5

108.197 3.684 -8.135

78.244 3.600 -9.904

Resultat før skat Skat af ordinært resultat

6

103.746 -25.936

71.940 -17.985

Årets resultat

77.810

53.955

Forslag til resultatdisponering Overført resultat

77.810

53.955

77.810

53.955

27

2 8 Årsregnska b

Balance aktiver tkr

2012

2011

6.159 3.003

0 1.350

9.162

1.350

265.790 8.925.235 19.590 137.539

270.058 8.837.696 25.621 159.157

9.348.154

9.292.532

Anlægsaktiver i alt

9.357.316

9.293.882

Omsætningsaktiver Varebeholdninger Varelager

3.819

2.018

3.819

2.018

290.261 16.442 17.548 3.557

303.532 10.264 24.004 2.278

327.808

340.078

116.745

0

448.372

342.096

9.805.688

9.635.978

Anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Software Immaterielle anlægsaktiver under udførelse

Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Vand- og spildevandsanlæg Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver under udførelse

Tilgodehavender Opkrævningsret, tjenestemandspensionsforpligtelser Tilgodehavender fra salg Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter

Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

note

7

8

9

År s r e gn s k ab

Balance passiver tkr egenkapital Virksomhedskapital Opskrivningshenlæggelse Overført resultat

note

11 12

Hensatte forpligtelser i alt Gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser KommuneKredit

Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langsigtede gældsforpligtelser Kreditinstitutter Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Gæld til Aarhus Kommune

13

14

Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Eventualposter Usikkerhed vedrørende regnskabsposter Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Nærtstående parter

2011

10.000 2.886.970 6.145.401

10.000 2.911.497 6.043.064

9.042.371

8.964.561

284.967 54.896

287.339 28.960

339.863

316.299

246.423

158.751

246.423

158.751

9.993 0 91.909 31.793 35.579 7.757

6.828 17.760 89.148 26.589 37.250 18.792

177.031

196.367

423.454

355.118

9.805.688

9.635.978

10

egenkapital i alt Hensatte forpligtelser Tjenestemandsforpligtelser Udskudt skat

2012

15 16 17 18

29

3 0 Årsregnska b

Egenkapitalopgørelse Aktiekapital

Opskrivningshenlæggelse

Overført resultat

I alt

Egenkapital 1. januar 2012 Afgang på opskrivning af anlægsaktiver Overført, jf. resultatdisponeringen

10.000 0 0

2.911.497 -24.527 0

6.043.064 24.527 77.810

8.964.561 0 77.810

Egenkapital 31. december 2012

10.000

2.886.970

6.145.401

9.042.371

tkr

År s r e gn s k ab

Pengestrømsopgørelse tkr

note

2012

2011

19 19

77.810 303.600 5.727

53.955 309.098 72.497

Pengestrøm fra ordinær drift før finansielle poster Renteindtægter Renteudgifter

387.137 3.684 -8.135

435.550 3.600 -9.904

Pengestrøm fra ordinær drift Betalt selskabsskat

382.686 0

429.246 0

Pengestrøm fra driftsaktivitet

382.686

429.246

Køb af materielle anlægsaktiver Køb af immaterielle anlægsaktiver

-329.862 -9.156

-358.613 0

Pengestrøm til investeringsaktivitet

-339.018

-358.613

-9.163 100.000

-161.017 165.579

90.837

4.562

Årets pengestrøm fra drifts-, investeringsog finansieringsaktivitet

134.505

75.195

Likvider, primo

-17.760

-92.955

Likvider, ultimo

116.745

-17.760

Årets resultat Reguleringer Ændring i driftskapital

Afdrag på gæld Provenu ved låneoptagelse Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

31

3 2 Årsregnska b

Noter 1. Segmentoplysninger Vand

Spildevand

Tømning

tkr

2012

2011

2012

2011

2012

2011

Afregnet vand Afregnet spildevand Tilslutnings-, sær- og vejbidrag Salg af ydelser

190.792 0 13.820 1.463

172.630 0 14.779 2.969

0 353.624 41.954 6.366

0 344.129 50.915 4.779

0 0 0 1.521

0 0 0 1.698

190.792 353.624 55.774 9.350

172.630 344.129 65.694 9.446

Nettoomsætning Produktionsomkostninger

206.075 -50.768

190.378 -59.871

401.944 -101.902

399.823 -105.699

1.521 -1.264

1.698 -1.533

609.540 -153.934

591.899 -167.103

Bruttoresultat Distributionsomkostninger Administrationsomkostninger

155.307 -73.475 -32.292

130.507 -82.928 -34.766

300.042 -211.306 -30.505

294.124 -197.581 -31.281

257 0 0

165 0 0

455.606 -284.781 -62.797

424.796 -280.509 -66.047

Resultat af ordinær primær drift Andre driftsindtægter Andre driftsudgifter

49.540 691 -533

12.813 0 -15

58.231 15 -4

65.262 19 0

257 0 0

165 0 0

108.028 706 -537

78.240 19 -15

Resultat af primær drift Andre finansielle indtægter Andre finansielle omkostninger

49.698 2.441 -22

12.798 2.168 -250

58.242 1.243 -8.113

65.281 1.432 -9.654

257 0 0

165 0 0

108.197 3.684 -8.135

78.244 3.600 -9.904

52.117 -13.465

14.716 -3.679

51.372 -12.407

57.059 -14.265

257 -64

165 -41

103.746 -25.936

71.940 -17.985

Årets resultat

38.652

11.037

38.965

42.794

193

124

77.810

53.955

Anlægsaktiver

2.017.658

1.991.253

7.339.658

7.302.629

0

0

9.357.316

9.293.882

Resultat før skat Skat af årets resultat

2012

Total 2011

Segmentoplysningerne for vand og spildevand indeholder ligeledes selskabets tilknyttede aktiviteter.

År s r e gn s k ab

2. personaleomkostninger tkr Gager og lønninger Pensionsbidrag Udbetaling af tjenestemandspension Andre omkostninger

2012

2011

98.856 12.027 16.050 1.802

99.108 11.967 16.031 1.742

128.735

128.848

I ovenstående specifikation af personaleomkostninger indgår årets udbetaling af tjenestemandspension. Årets regulering af hensættelse til tjenestemandspension i 2012 er ført i balance som henholdsvis aktiv og forpligtelse og udgør 13.678 tkr. jf. note 11 (2011: 26.674 tkr.)

Personaleomkostninger indregnes således i årsregnskabet: Produktion Distribution Administration Arbejdsløn medgået til opførelse af anlægsaktiver

Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede

41.391 18.391 41.528 27.425

42.672 18.786 41.599 25.791

128.735

128.848

228

236

I personaleomkostninger indgår gage og pension til direktør og honorar til bestyrelse med 1.659 tkr. (2011: 1.636 tkr.)

3. Honorar til generalforsamlingsvalgt REVISOR tkr

2012

2011

Honorar vedrørende lovpligtig revision Erklæringsopgaver med sikkerhed Skatterådgivning Andre ydelser

155 144 58 262

153 74 38 263

Samlet honorar til KPMG

619

528

4. Finansielle indtægter tkr

2012

2011

Øvrige renteindtægter

3.684

3.600

3.684

3.600

33

3 4 Årsregnska b

5. Finansielle omkostninger tkr

2012

2011

Bank og kreditinstitutter Renteomkostninger til tilknyttede virksomheder Øvrige renteomkostninger Garantiprovision Aarhus Kommune

5.884 0 62 2.189

5.826 2.465 127 1.486

8.135

9.904

2012

2011

-25.936

-17.985

-25.936

-17.985

6. skat af ordinært resultat tkr Årets regulering af udskudt skat

7. immaterielle anlægsaktiver Software

Immaterielle anlægsaktiver under udførelse

I alt

Kostpris 1. januar 2012 Årets tilgang Overført i året

0 0 7.503

1.350 9.156 -7.503

1.350 9.156 0

Kostpris 31. december 2012

7.503

3.003

10.506

Afskrivninger 1. januar 2012 Afskrivninger

0 -1.344

0 0

0 -1.344

Afskrivninger 31. januar 2012

-1.344

0

-1.344

6.159

3.003

9.162

tkr

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2012

Afskrivninger er indregnes således i årsregnskabet: tkr Distribution Administration

2012

2011

450 894

0 0

1.344

0

År s r e gn s k ab

8. materielle anlægsaktiver

tkr

Grunde og bygninger

Materielle Andre anlæg, Vand- og anlægsaktiver spildevands- driftsmateriel og inventar under udførelse anlæg

I alt

Kostpris 1. januar 2012 Tilgang Overført i året Afgang

422.764 0 2.123 0

6.401.070 0 347.389 -22.175

33.768 0 1.968 0

159.157 329.862 -351.480 0

7.016.759 329.862 0 -22.175

Kostpris 31. december 2012

424.887

6.726.284

35.736

137.539

7.324.446

Opskrivninger 1. januar 2012 Årets afgang

0 0

2.897.626 -10.656

0 0

0 0

2.897.626 -10.656

Opskrivninger 31. december 2012

0

2.886.970

0

0

2.886.970

Nedskrivninger 1. januar 2012

-137.212

0

0

0

-137.212

Nedskrivninger 31. december 2012

-137.212

0

0

0

-137.212

Afskrivninger 1. januar 2012 Afskrivninger Akk. afskrivninger tilbageført

-15.494 -6.391 0

-461.000 -231.494 4.475

-8.147 -7.999 0

0 0 0

-484.641 -245.884 4.475

Afskrivninger 31. december 2012

-21.885

-688.019

-16.146

0

-726.050

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2012

265.790

8.925.235

19.590

137.539

9.348.154

0-50 år

10-100 år

3-10 år

-

-

Afskrives over

tkr Ned- og afskrivninger på materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Produktionsanlæg Distributionsanlæg Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Tab ved afgang af materielle anlægsaktiver

Produktion Distribution Administration

2012

2011

6.391 25.635 205.860 7.998 28.355

7.263 30.243 200.185 4.866 31.335

274.239

273.892

32.057 236.894 5.288

38.141 234.027 1.724

274.239

273.892

35

3 6 Årsregnska b

9. Opkrævningsret, tjenestemandspensionsforpligtelser tkr Heraf forfald til betaling mere end 1 år efter regnskabsårets udløb

2012

2011

290.261

303.532

10. Egenkapital Aktiekapitalen består af 10.000 aktier à nominel 1.000 kr. Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder.

Aktiekapitalen er uændret i de seneste 4 regnskabsår. Det er endnu uafklaret, i hvilket omfang “Overført resultat” kan udloddes til aktionærerne.

11. tjenestemandsforpligtelser tkr

2012

2011

Tjenestemandsforpligtelser 1. januar 2012 Årets regulering Årets udbetaling

287.339 13.678 -16.050

276.696 26.674 -16.031

Andre hensatte forpligtelser 31. december

284.967

287.339

Forfaldstidspunkterne for hensatte forpligtelser forventes at blive: 0-1 år 1-5 år > 5 år

16.000 64.000 204.967

16.000 64.000 207.339

284.967

287.339

2012

2011

Udskudt skat 1. januar Årets regulering af udskudt skat

28.960 25.936

10.975 17.985

Udskudt skat 31. december

54.896

28.960

12. udskudt skat tkr

År s r e gn s k ab

13. gæld til kommunekredit tkr Gældsforpligtelsen fordeles således: 0-1 år 1-5 år > 5 år

Gældsforpligtelsen er indregnet således i balancen: Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser

14. periodeafgrænsningsposter tkr Øvrige

2012

2011

35.579

37.250

35.579

37.250

2012

2011

9.993 40.595 205.828

6.828 27.312 131.439

256.416

165.579

246.423 9.993

158.751 6.828

256.416

165.579

37

3 8 Årsregnska b

15. Eventualposter Eventualaktiver Ifølge afgørelser fra Forsyningssekretariatet har selskabet en underdækning fra 2010 på 65,4 mio. kr., der kan opkræves hos forbrugerne over de næste 8 år. For 2011 og 2012 har selskabet en samlet underdækning på 37,6 mio. kr. der sammensættes af en underdækning for 2011 på 52,8 mio. kr. og en overdækning i 2012 på 15,2 mio. kr.

Det er endnu ikke besluttet, i hvilket omfang selskabet vil gøre brug af denne opkrævningsret, hvorfor nettobeløbet ikke er aktiveret i balancen.

Eventualforpligtelser Der henvises til note 16, som beskriver usikkerheden vedrørende fastsættelse af de skattemæssige indgangsværdier på selskabets materielle anlægsaktiver, og den deraf afledte udskudte skat.

Der kan foreligge en forpligtelse som konsekvens af et spildevandsoverløb på Lisbjerg Bakke i 2008, hvor der som følge af en tilstoppet kloakledning er sket forurening af et mark- og naturområde. Der er indgået en aftale med Aarhus Kommune om, at selskabet erstatter kommunens ekstraomkostninger til byggemodning m.v. på grund af forureningen. Dette drejer sig i første omgang om 125 tkr. til analyser og undersøgelser samt evt. deponering af forurenet jord.

Som følge af en højesteretsdom vedrørende opkrævningsretten på tilslutningsbidrag er der en risiko for, at selskabet kan blive mødt med krav om tilbagebetaling i størrelsesordnen 0-2 mio. kr.

Der pågår i øjeblikket drøftelser omkring om en eventuel regulering af det indtægtsførte vejbidrag for 2011 og 2012.

Selskabets eventualforpligtelser omfatter herudover de for branchen sædvanlige miljøforpligtelser.

16. USIKKERHED VEDRØRENDE REGNSKABSPOSTER SKAT har i en række afgørelser afvist branchens anvendelse af de myndighedsfastsatte standardpriser for anlægsaktiverne og i stedet lagt til grund, at de skattemæssige indgangsværdier skønsmæssigt beregnes ud fra en tillempet DCF-model. Principperne herfor har SKAT beskrevet i en vejledning offentliggjort den 10. juni 2011. Det er derfor SKAT’s vurdering, at de skattemæssige indgangsværdier på anlægsaktiverne er betydeligt lavere end de regnskabsmæssige. Sagerne er påklaget til Landsskatteretten. Selskabet har ikke indregnet den udskudte skat, baseret på SKAT’s værdiansættelsesprincipper, da ledelsen vurderer, at det er sandsynligt, at sagerne vil falde ud til selskabernes fordel.

Såfremt sagerne i Landsskatteretten falder ud til SKATs fordel, vil den potentielle aktuelle skat skulle indregnes som en regulatorisk underdækning med en deraf afledt opkrævningsret.

17. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Selskabet har ingen pantsætninger og sikkerhedsstillelser.

18. Nærtstående parter Aarhus Vand A/S’ nærtstående parter omfatter Aarhus Kommune, der er hovedaktionær samt selskabets direktion og bestyrelsesmedlemmer.

Samhandel med nærtstående parter er foregået på omkostningsdækkende basis. Der har i 2012 været samhandel med Aarhus Kommune.

År s r e gn s k ab

19. Pengestrømsopgørelse tkr Reguleringer Andre finansielle indtægter Andre finansielle omkostninger Afskrivninger på immaterielle- og materielle anlægsaktiver Tab ved afhændelse af anlægsaktiver Ændring i udskudt skat Ændring i andre hensatte forpligtelser Egenkapitalsreguleringer

ændring i driftskapital Ændring i varebeholdninger Ændring i tilgodehavender Ændring i kortfristet gæld i øvrigt

2012

2011

-3.684 8.135 247.229 28.355 25.936 -2.371 0

-3.600 9.904 242.557 31.392 17.985 10.643 217

303.600

309.098

-1.801 12.271 -4.743

578 75.606 -3.687

5.727

72.497

Ejerforhold Følgende aktionærer er noteret i selskabets aktionærfortegnelse som ejende minimum 5 % af stemmerne eller minimum 5 % af aktiekapitalen: Aarhus Kommune, Rådhuset, 8100 Aarhus C

39

Udgiver: A a r h u s Va n d A / S Bautavej 1 8 2 1 0 A a r h u s V. Te l . 8 9 4 7 1 0 0 0 aarhusvand@aarhusvand.dk w w w. a a r h u s v a n d . d k Design: A a r h u s Va n d Fotos: Ole Hartmann Schmidt Tr y k : All Graphic A/S Oplag 200 April 2013