200200 gamereactor september dk 138

GAMEREACTOR.DK

Vinder af MUF-prisen 2012. Nordens største og ældste spilmagasin - siden 1998.

™

PS3 PS4 PC XBOX ONE XBOX360 WIIU 3DS PSVITA IOS ANDROID

NR.138

S T A R T

Gamer-kvinde!

Kære kvinder, kom nu ind i kampen, så lover vi mænd at forsøge også Der er så mange fordomme mellem de to køn.

Især når det kommer til gaming. Det virker på mig som om, at rigtigt mange kvinder over 30 stadig er skræmte over spil, og hastigt putter dem i den der kasse med ting, de ikke forstår.

De yngre af slagsen har taget mediet til sig. Til gengæld kræver det heller ikke meget andet end en kommentar fra en kvinde i et spil, før en bunke savlende mænd prøver at få kontakt. Det er selvfølgelig fordomme, der dog stadig bliver bekræftede fra tid til anden. Når jeg fortæller kvinder, at jeg er chefredaktør på nordens største spilmagasin, får jeg ofte et let misbilligende svar som: “Ej spiller du?” Hertil svarer jeg ofte: “Ej, læser du bøger og ser film?”. Begge dele er underholdning. Og alle medierne har deres styrker og svagheder. Men hvis man vil have indflydelse i gaming-verdenen, kan man ikke bare stå uforstående på sidelinjen og tro at gaming kun er noget for små bebumsede teenageknægte. Det er længe siden. Vi er dog stadig i en mandsdomineret branche, og det afspejles desværre også ofte i spilfigurerne. Vi har derfor fundet en af de bedre kvindelige spilfigurer frem, hende kan du læse mere om inde i magasinet.

LEE WEST / CHEFREDAKTØR

GAMEREACTOR.DK

Chefredaktør Lee West (lee.west@gamereactor.dk)

Adress Gamereactor Danmark Toftebæksvej 6, 2800 Telefon 45 88 76 00 Redaktør Rasmus Lund-Hansen Internet www.gamereactor.dk (rasmus.hansen@gamereactor.dk) Abonnement www.gamereactor.dk Redaktør Thomas Blichfeldt Oplag 25.000 eksemplarer (thomas.blichfeldt@gamereactor.dk) Udgivelsesfrekvens 8 nr/år Ansvarlig Udgiver Claus Reichel Tryk Stibo Graphics Danmark Grafisk form Petter Hegevall Papir Brite Matt, 70g Tekniker & web Emil Hall Distribution Post Danmark Tekniker & web Kenneth Gant Annoncer +45 45 88 76 00 Jurist Kim Clemstrup Olsen Markedsføring Morten Reichel

Skribenter Magnus Groth-Andersen / Sebastian R. Sørensen / Kristian Redhead Ahm / Troels Pleimert / Jonas Damholt / Torben Andersen / Nikolaj Kürstein Jepsen

MORTEN BÆKKELUND

PETTER HEGEVALL

PHILIP L POULSEN

Morten er Gamereactor Norges svar på Rasmus Lund-Hansen. En redaktør med fokus på tekster, nyheder og korrektur. Han er glad, stærk, elsker skægstubbe og mountainbikes. Morten har arbejdet på Gamereactor siden januar 2011, og synes årets to bedste spil indtil videre er Bioshock Infinite og The Last of Us. Et fint bevis på at den tynde fjeldluft ikke laver rod i nordmændenes dømmekraft.

Gamereactors designerhøvding og manden der nok skal stå parat, så snart snakken falder på bil- eller skydespil. Ligesom Gamereactors chefredaktør døjer han med dårlig ryg, og er derfor på holdet af folk, der står op og arbejder. Altså når han ikke sidder med et toptunet rat- og pedalsæt for at ræse løs på storskærmen derhjemme. Til dette nummer designede han vores GC2013-artikel som du kan læse længere inde i magasinet.

Philip er altid superentusiastisk når det kommer til PlayStation, Sony eller gadgets. Derfor havde han også længe glædet sig til Killzone: Mercenary på PS Vita.

Det var dog ikke uden bekymring at han tog spillet til anmeldelse, for det store spørgsmål var naturligvis om Sony kunne levere. Svaret får du længere inde i magasinet, og på Gamereactor.dk kan du læse to anmeldelser af spillet, hvis du gerne vil læse endnu mere.

Arbejder på: GAMEREACTOR.NO

Arbejder på: GAMEREACTOR.SE

Arbejder på: GAMEREACTOR.DK

CHRISTIAN GACA

ARTTU RAJALA

TOR ERIK DAHL

Hans forførende øjne stirrer direkte ind i din sjæl. Sådan plejer det at lyde, når man beder nogen om at beskrive vores tyske chefredaktør. Christian har rigeligt med børn, lever op til alle fordomme om tysk punktlighed og rettidig omhu, og er desuden bidt af en gal racing-fan. Han har skrevet om spil siden 1997, kører på skateboard, spiller poker og samler på sneakers. Ifølge Gaca er Bioshock Infinite bedst i år.

Ja, han ligner Terminator 2, men vi kan forsikre dig om at chefredaktøren for Gamereactor Finland ikke er en dræbercyborg fra fremtiden. Han er heller ikke søn af en astromech-droide og en Bollywood-stjerne, selvom navnet måske lyder sådan. Han dyrker biler og især Gears of War-serien helt fanatiskt, og har i dette nummer leveret vores store preview af Ubisofts kommende storspil Watch Dogs.

Vores norske chefredaktør hedder Tor Erik, og han er ny mand på posten. Tor har ganske vist været på Gamereactor i flere år, men satte sig først for nyligt i chefstolen oppe i Oslo. Hans motto er ”ingen tanke er værd at holde for sig selv”, og udover hårdt arbejde, en effektiv tilgang til kommunikation og regelmæssig indtagelse af hjemmelavet pizza, ses han ofte med en Xbox-controller tæt knuget i hånden.

Arbejder på: GAMEREACTOR.DE

Arbejder på: GAMEREACTOR.FI

Arbejder på: GAMEREACTOR.NO

Gamereactor tager ikke ansvaret for indsendt materiale som indsendes uopfordret. De i bladet nævnte priser er vejledende og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra Gamereactor.

Gamereactor findes på mere end 700 steder i Danmark, heriblandt landets største elektroniske butikskæder som bl.a. GameStop, Fona, og Blockbuster. Du kan også finde os på flere videregående uddannelser og biblioteker.

Magasinet er et gratismagasin som udgives af fem redaktioner i Danmark, Norge, Finland, Sverige og Tyskland. Find os online på .dk/.eu/.no/.se/.fi/.de/.es/.it www.gamereactor.dk er Danmarks største spilsite. Her finder du hver dag masser af dugfriske spil-, gadget-, film- og musikanmeldelser, nyheder, eksklusive reportager, interviews, alle de seneste previews samt masser af trailere på GRTV.

Gamereactor udgives af Gamez Publishing A/S

Gamereactor.dk På Gamereactor.dk kan du deltage i debatter, snakke med redaktionen og kommentere på tekster og anmeldelser. Du kan også lave dine egne brugeranmeldelser og dele dem direkte på sitet eller eksempelvis Facebook. Du kan ligeledes skrive blogge og deltage i grupper. Det er ganske gratis at oprette en bruger på Gamereactor.

Gamereactor er Danmarks største og ældste spilmagasin og samtidig Europas største netværk for spil.

Gamereactor International Arttu Rajala, Kimmo Pukkila, Mika Sorvari, Matti Isotalo, Leevi Rantala, Eerik Rahja, Jonas Mäki, Jonas Elfving, Måns Hegevall, Erik Nilsson Ranta, Henrik Persson, Christin Gaca, Martin Eiser, Ingo Delinger, David Moschini, Kalle Max Hofmann, Gillen McAllister, Bengt Lemne, Mike Holmes, Lasse Jakobson, Kim Olsen, Leif Persson, Bernt Erik Sandnes, Nick Holmberg, Halldór Halldórsson, Tor Erik Dahl, Morten Bækkelund, Ingar Hauge, Robin Høyland, Nicolas Pothmann, Lorenzo Mosna, David Caballero, Raine Laaksonen, Annakaisa Kultima, Jori Virtanen Hvorfor lukkede LEGO Universe? Fordi det var for klodset. Tøhø.

T E M P O

SONYS PLAYSTATION 4 NEXT GEN kommer til at handle om to spilgiganters kamp. Microsoft og Sony. Vi kigger på begge maskiner i dette nummer, og her er turen kommet til PlayStation 4 Måske er det ikke så tydeligt herhjemme, hvor PlayStation er manges foretrukne konsol, men Sony jokkede virkelig i spinaten med PlayStation 3. Toeren var så førende på markedet, at den gjorde både Xbox og Gamecube til skamme, men den enorme succes gjorde Sony arrogante og selvsikre, og det kostede dem i det lange løb.

En alt for høj pris, en dybt esoterisk og vanskelig hardwarestruktur, en halvhjertet online-tjeneste og lancering mere end et år efter konkurrenten Xbox 360 satte sine tydelige spor. Sony har ganske vist rettet op på mange af fejlene siden da, men de har kun for nyligt indhentet konkurrenten.

PÅ HARDWARE-SIDEN ER SONYS PLAYSTATION 4 ET VASKEÆGTE BÆST Men der er sket meget siden dengang. Ny ledelse, ny virksomhedskultur, og en ny ydmyghed i kølvandet på PSN-skandalen, hvor millioner af brugeres personlige oplysninger blev stjålet, og tjenesten var nede i flere uger.

Og dette skift kan man godt mærke i PlayStation 4. En systemarkitektur, der bygger på velkendt og populær teknologi, et helt nyt og langt me-

re åbent forhold til udviklerne, og – ej at forglemme – et klart budskab og et forbrugervenligt image, der står i skarp kontrast til de fejltrin og kovendinger, Microsoft har lavet med Xbox One. På hardware-siden er PlayStation 4 et vaskeægte bæst. Den er bygget op om en APU (kombineret CPU og grafikchip) fra AMD og har 8 gigabyte rasende hurtig DDR5-ram, som processor og grafik kan tilgå samtidigt. Det gør kort sagt maskinen til den kraftigste i denne generation.

Controlleren er også spritny. Efter at have brugt det samme grunddesign i tre generationer, har Sony denne gang været tilbage ved tegnebrættet. Resultatet er en controller, der er noget større end hidtil, men som ligger virkelig godt i hånden. Foretrak man Xbox 360-controllerens ergonomi i forrige generation, kan man godt se frem til Dualshock 4. Sticksene er også blevet lavet om, så de nu er konkave og yder en del mere modstand, når man skubber dem – igen en klar for-

KAMERA

LED-LYS

PS PLUS

PS MOVE

FREE2PLAY

REMOTE PLAY

Sony har udviklet et nyt og stærkt forbedret kamera til PlayStation 4, men det følger ikke med i pakken. I stedet skal det købes separat. Den første party-orienterede titler til kameraet bliver Playroom.

Der sidder et LED-lys mellem skuldrene på den nye controller. Det skulle spille sammen med kameraet på forskellige måder, men det bliver der nok ikke så meget af nu, hvor det ikke følger med.

Som noget nyt skal man have PS Plus-abonnement for at spille online på PSN. Men man kan stadig bruge videotjenester og den slags uden at skulle betale. Et nedbarberet Driveclub bliver første gratis spil.

Dine gamle Dualshock 3-controllere kan ikke bruges med PS4. Derimod virker PlayStation Move med den nye konsol. Vi har dog ikke set nogen eksempler på spil, der benytter bevægelsescontrolleren, endnu.

Free to play er kommet for at blive, og gør også sit indtog på PS4.

Skydespillene Planetside 2 og Warframe, krigsspillet War Thunder og MMO-rollespillet DC Universe tager alle springet til PlayStation 4.

Har du en PS Vita, vil ”de fleste” PlayStation 4-titler kunne spilles på den via Remote Play over Wifi. Altså kan du spille Assassin’s Creed IV i soveværelset på din Vita, selvom PS4’eren står i stuen.

bedring over den gamle Dualshock 3, hvor de godt kunne føles en smule for lette. Touchfladen lyder spændende på papiret, men vi har ikke set nogen rigtig udnytte den i praksis endnu.

Sony har dog også fanget, at streaming af ens gameplay er blevet populært på rekordtid. Derfor får PS4 dels integration med tjenesten Twitch.tv, så du kan streame dit spil eller

DERTIL LOVER SONY MASSER AF FILM- OG VIDEOTJENESTER, DOG UDEN KONKRETE DETALJER se andre spille direkte fra konsollen, eller dele højdepunkter mens du spiller. Har du lige lavet et vildt saksespark i FIFA? Så kan du smide et klip på nettet med Share-knappen.

Dertil lover Sony masser af film- og videotjenester, men vi har ikke hørt noget konkret om planerne for Danmark endnu, og selskabet har før lovet guld og grønne skove på dette punkt, uden det rigtig er blevet til noget.

På spilfronten er Sony også godt med. Førnævnte Killzone: Shadow Fall ligner et flot

bud på et actionfyldt skydespil, der tilmed bryder med seriens noget mørke og matte stil.

Driveclub byder på racing, der lægger sig et sted midt mellem arkade og simulation, mens action-spillet Knack ser hyggeligt og børnevenligt ud, men det, vi har prøvet af spillet indtil videre, har ikke overbevist os om, at det er et spil man død og pine skal have til sin PS4.

Og så er der Sonys store indie-satsning. Siden annonceringen af konsollen, og især på de store messer efterfølgende, har Sony slået et stort slag for de små udviklere. Hvor mange prominente indie-navne nærmest har brændt deres broer med Microsoft, står de i kø for at rose Sonys tiltag. Spil som Resogun, Hotline Miami 2, N++, Rime, Binding of Isaac Rebirth, Volume, Octodad – listen over indie-titler på PS4 bliver ved og ved og ved.

Faktisk kan det godt føles som om Sony ikke snakker om andet. Det er på grænsen til at blive for meget.

Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

MICROSOFTS XBOX ONE NEXT GEN kommer til at handle om to spilgiganters kamp. Microsoft og Sony. Vi kigger på begge maskiner i dette nummer, og her er turen kommet til Xbox One Sidste måned smed Microsoft en bombe: Xbox One kommer ikke til Danmark i november som lovet. I stedet må vi vente til 2014, og det samme gælder resten af Norden og Benelux-landene. USA, Storbritannien, Tyskland og mange andre får stadig maskinen til tiden.

Oven på sådan en melding er det svært ikke at føle sig snydt, men der er nu stadig masser at glæde sig til. Siden E3-messen først på sommeren har Microsoft skiftet standpunkt på en lang række af de kontroversielle (eller visionære, alt efter humør) beslutninger, de har taget om konsollen.

Det betyder at der ikke længere er noget onlinekrav, og det er heller ikke nødvendigt at have Kinect tilsluttet, hvis ikke man vil.

Controlleren er forbedret på 40 forskellige måder, lover Microsoft. Blandt

DET DER MÅSKE ER XBOX ONES STØRSTE STYRKE ER DE EKSKLUSIVE LANCERINGSTITLER andet sidder ABXY-knapperne en anelse tættere sammen og er mere flade, designet på de analoge sticks er lavet om, og d-pad’et er et decideret kors, som vi kender det fra Nintendos konsoller, så det forhåbentlig er slut med den rædderlige upræcision, der prægede pad’et på Xbox 360. Aftrækkerne har fået ekstra opmærksomhed, så de bliver aktiveret tidligere, og nu kan give taktil feedback i form af rumble. Med

andre ord vil du kunne mærke rekylet fra dit gevær, eller dunkene når ABSbremserne træder i kraft, direkte i controllerens aftrækkere.

Nåhja, og hvis du allerede har forudbestilt en Xbox One, så har Microsoft og EA et plaster på såret som undskyldning for forsinkelsen. Du får nemlig FIFA 14 gratis oven i hatten, når du henter din konsol.

Hvilket fører os videre til det, der nok er Xbox Ones største styrke: de eksklusive lanceringstitler. Sammenligner vi spil for spil med PlayStation 4’s lineup, så virker Xbox One til at have det bredeste udvalg at titler, du kun kan få på én konsol.

Forza Motorsport-serien tog førstepladsen som sim-racernes konge med forrige spil, og Turn 10 har for længst bevist hvad de kan, så der er ingen grund til at antage at Forza Motorsport 5 bliver andet end fremragende.

Dead Rising 3 lover open world-zombiemyrderi i hidtil uset skala, og selvom tonen i de første trailere måske var noget mere sober og dyster, end serien er kendt for, så har Capcom siden forsikret om at de fjollede kostumer og afsindige våben også vender tilbage.

Killer Instinct vil nok kunne give de fleste fighting-fans ømme tommelfingre, og den Little Big Planet-agtige byggekasse Project Spark har stort potentiale. Sværd-og-sandaler-spillet Ryse bragte bekymrede panderynker med sig på E3, men på Gamescom havde Crytek en langt mere overbevisende demo i kufferten, der slet ikke var lige så afhængig af quick time events den første demo ellers så ud til.

HEADSET ER MED

NU MED BLU-RAY

CONTROLLEREN

KINECT V 2.0

LIVESTREAMING

MEDIAFSPILLER

Den oprindelige plan var, at headsets skulle sælges separat, og man bare kunne bruge mikrofonen i Kinect til stemmechat i spil. Men folket har talt, og MS har lyttet. Nu er der head-set med i pakken.

Xbox One-spil kommer på blu-raydiske, så der er rigeligt plads for udviklerne at folde sig ud på. Og fordi online-kravet er droppet, er der heller ingen restriktioner på bytte eller salg af brugte spil mere.

Controlleren til Xbox One er forbedret på 40 forskellige punkter, siger Microsoft. Xbox 360-controlleren var redaktionsfavorit i sidste generation. PC-support kommer også til controlleren.

Der er masser af potentiale i den nye Kinect – især til de små detaljer. Den vil blandt andet kunne se hvilken spiller, der har hvilken controller, og placere dem på den ”rigtige” side af skærmen.

Livestreaming af video fra ens spil er blevet utroligt populært på rekordtid, og det kan Xbox One selvfølgelig også. Du kan sende video direkte til tjenesten Twitch, eller optage og klippe sammen senere.

Microsoft har længe satset på Xbox som spillemaskine og medieafspiller, og de satser hårdere end nogensinde på både tv og film med Xbox One. Hvilke tjenester, vi får herhjemme, ved vi dog ikke endnu.

Og nu hvor Xbox One er udskudt til 2014, er der en chance for at Call of Duty-skaberne fra Respawn Entertainment og EA’s Titanfall kan ligge klar som lanceringstitel. Højt tempo, store mechs og mulighed for både at løbe på vægge og hoppe direkte op på hustage, takket være spillernes jetpack, kan blive en rigtig potent blanding.

På den lidt mere diffuse side er TV-funktionerne i Xbox One, der dog ikke er synderligt

CONTROLLEREN ER FORBEDRET PÅ HELE 40 FORSKELLIGE MÅDER, LOVER MICROSOFT interessante for folk uden kabel- eller antenneboks, hvilket er de fleste folk herhjemme.

Microsoft har også snakket meget og længe om potentialet i Skyen og mulighed for at dine spil kan udnytte centraliseret regnekraft over nettet. Indtil videre har vi dog ikke set nogle konkrete eksempler på hvilken forskel, det kan gøre i et spil.

Endelig har Microsoft for nyligt afsløret deres ID@Xbox-koncept, der er en håndsrækning til de mange indie-udviklere, der ellers har været ude med riven med klager over vil-

kårene på Xbox 360. De små udviklere og deres spil er vigtigere end nogensinde, og det har Microsoft nu erkendt.

For det første lover de to udviklermaskiner til alle, der skriver sig op til ID@Xbox-programmet, og modsat Xbox 360 skal det ikke længere være nødvendigt med en tredjepartsudgiver på spil, der kun sælges digitalt. Vil man selv stå for udgivelsen, så skal man kunne det.

Endelig lover Microsoft, at man i fremtiden vil kunne lave enhver almindelig Xbox One om til en udviklermaskine, for derved at gøre det så let som muligt for hjemmeprogrammører at udvikle spil til maskinen.

Man kan måske sige meget om Microsofts kovendinger, siden de afslørede Xbox One, men det er tydeligt at de lytter til kritikken og tager den alvorligt.

Microsoft har bestemt ikke gjort det let for sig, men i det mindste lader der til at være styr på sagerne nu. Selvom det er drønsurt, at vi skal vente så længe herhjemme...

Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

GAMEREACTOR PÅ IPAD Du kan hente Gamereactor på din iPad, hvor der hver måned er unikke artikler og videoer

DE MEST SPILLEDE SPIL PÅ Listen IPAD i

Månedens mest spillede på iPhone og iPad

HVER MÅNED fortæller Gamereactors chefredaktør om de mest spillede til iOS. Læs Lee Wests bud her.

Vi har netop samlet mere end 100 spil til iPad i vores iPad-magasin.

Det kan du hente ganske gratis på App Store ved at scanne QR-koden her til venstre.

I magasinet kan du finde de 100 bedste spil fra 2012, nogle af de bedste fra 2013 samt nogle af de særeste af slagsen. Det hele kan læses direkte på din iPad i et lækkert skræddersyet magasin-format. Herunder kan du se lidt af de spil, der rev tiden fra Gamereactors chefredaktør, når den stod på mobilgaming i denne og sidste måned. Der bydes både på farveladeglad og minimalistisk strategi, platformerier, tiltudfordringer og ræs. Se de fem bud herunder. Er du til Minecraftkloner i 2D, så er både Terraria og Junk Jack X ligeledes landet til iOS, og vi forventer ganske enkelt, at de kommer til at æde masser af vores tid på de nye formater.

PLANTS VS ZOMBIES 2

DARK NEBULA HD EP 2

MIKEY HOOKS

RYMDKAPSEL

RIPTIDE 2 GP

Crazy Dave ender denne gang 4000 år tilbage i tiden, og det er unægteligt lidt af en ventetid på at kunne nyde en taco. Ventetiden fordriver han med at tage til Det Vilde Vesten, Egypten og kæmpe mod pirat-zombier.

Formularen PvZ2 fungerer som altid, man bekæmper fremadstormende zombier med et arsenal af planter, men denne gang er spillet gratis at hente (og kan gennemføres uden at gribe til pengepungen). Et herligt strategispil for erfarne og begyndere.

Tilbage i 2009 udkom et af de bedste tilt-spil til iPhone. Her skulle man styre en kugle gennem sindrige platformbaner kun ved at tilte enheden.

Efterfølgeren tilføjede nye funktioner til den simple formel, og lod denne gang spilleren angribe nogle af spillets fjender. Stadig uden at skulle ty til andet end tilt. Endelig er spillet nu udkommet i en lækker højopløselig udgave til iPad. Savner du en stemningsfuld og heftig udfordring med simpel styring, så finder du den her.

Mikeys platformseventyr er ganske overset blandt mange gamere. De byder på farverige verdener, udfordrende design, varieret gameplay og skivskarp styring med virtuelle knapper, man kan flytte efter ens forgodtbefindende. Nu er der en efterfølger ude, som udøver at tilføje en ghostmode (hvor du løber mod din egen bedste tid) også kan benytte en gribeklo og svinge dig over forhindringer og fjender i kampen om at nå i mål.

God solid platformer.

I vores amerikaniserede tider er det næsten arrogant at levere et spil med en svensk titel. Faktisk stopper det ikke der, for ligesom i resten af spillet er alt unødvendigt barberet væk. Du har en rumbase. Du vil gerne nå ud til fire omkringliggende monolitter. På bestemte tidspunkter angriber aliens.

Du starter med to mand og begrænsede ressourcer. Vil du bygge mere, må du finde mineraler. Vil du have forsvar, må du hyre folk. Det er rasende simpelt og vanedannende.

Asphalt 8: Airborne har dækket vores behov for arcade-ræs i de sidste måneder (anmeldelsen kan du læse på Gamereactor.dk samt i iPad-magasinet). Riptide 2 byder dog på lidt andet.

Her får du en blanding af ræs, tricks og laber grafik. I bedste Wave Racestil skal du lave tricks på bølger og ramper i jagten på boost og førstepladser. Et hav af indstillingsmuligheder gør at Riptide kan køre på selv halvslatten hardware, mens det for alvor brillerer på de kraftige enheder.

LÆS HELE LISTEN på Gamereactor.dk. Her blogger Lee West også ofte om tilbud og spilperler til mobiler og håndholdte

AVELINE DE GRANDPRÉ EN KVINDELIG spilfigur der ikke lugter af halvdumt testosteron-design Aveline de Grandpré er omtrent så atypisk som en hovedperson i et spil kan blive.

Hun er kvinde, sort, fransk, datter af en velhavende forretningsmand og en tidligere slave. Hun er både en dygtig og effektiv snigmorder, oplært af sin mester Agate, men samtidigt del af det bedre borgerskab. Det betyder at hun frit og naturligt kan begå sig på New Orleans’ bonede gulve, når en mission kræver det.

Første gang vi møder Aveline er i 1765, og vi følger hende gennem de næste 12 år, hvor hun, som alle de andre medlemmer af snigmorder-broderskabet kæmper mod tempelriddere. Og Aveline er absolut lige så kapabel som de øvrige hovedpersoner, vi har mødt i Assassin’s Creed-serien.

Snart skal vi møde en lidt ældre Aveline i Assassin’s Creed IV: Black Flag, hvor hun har en række sidemissioner forbeholdt PlayStation-udgaverne.

i

Bio Karakterprofiler på verdens bedste spilhelte og skurke

GAMEREACTOR.DK Husk: du finder artikler og anmeldelser i deres fulde længde på vores hjemmeside!

Den danske musiker og den totale krig TOTAL WAR: ROME II er nu udkommet og den fulde anmeldelse kan læses på Gamereactor.dk Simon Ravn har netop afsluttet arbejdet på musikken til strategispillet Hvordan kom I til at arbejde med Total War og hvad er Epic Sound for en størrelse?

- Epic Sound opstod for over 10 år siden hvor David, Asbjørn og jeg selv hver især arbejdede på forskellige lydprojekter. Efter at have samarbejdet på et par opgaver, tænkte vi at det kunne være spændende at slå pjalterne sammen og lave et firma, som kunne overskue alle tænkelige opgaver med lyd. Både musik, lyddesign, lydeffekter, optagelse af stemmer osv. - under ét navn. Vi har haft et langt og godt samarbejde med lyd-teamet fra The Creative Assembly helt tilbage fra Viking: Battle for Asgard. Total War: Rome 2 er den fjerde SEGA/Creative Assembly-titel, vi arbejder på – og vi er selvfølgelig glade for og stolte over, at de er tilfredse med kvaliteten af den musik, vi leverer. Empire: Total War var, ligesom Total War: Rome 2, bygget op omkring forskellige kulturer – det kan være den indianske kultur, arabisk kultur osv., hvilket skal afspejles i både instrumentvalg og musikstil. I “Empire” var det først og fremmest valg af percussion og så selve “groovet” i musikken, der skulle være klart defineret for hver kultur. På Napoleon: Total War brugte vi et meget mindre symfoniorkester for at få en mere historisk korrekt 1800-tals lyd, og musikstilen var også mere inspireret af de klassiske komponister, end den moderne filmmusik, som de andre spil lægger sig tættere op af. På Total War: Rome 2 var der ekstra store udfordringer, fordi hver kulturs musik skulle skrives i samme toneart og bruge specielle græske, arabiske skalaer osv., for at gøre det hele så autentisk som muligt. Og udover indspilningen af symfoniorkestret, som foregik i en koncertsal i Bratislava, har jeg også arbejdet tæt sammen med to dygtige session-musikere, som tilføjede etniske fløjteinstrumenter og arabiske/persiske strengeinstrumenter.

Epic Sound

David, Asbjørn og Simon har speciale i musikog lyddesign

Fra du sætter dig ned og skriver, og frem til det vi hører i det færdige spil, hvordan foregår det? Hvor stor en del af processen er du med i? Er du fx med til at indspille?

- På “Rome 2” havde Creative Assemblys in-house komponist og lydchef allerede så småt fundet frem til, hvilke stilarter der skulle arbejdes med. Så jeg fik lov at høre noget af det, der allerede var lavet, og - hvor der ikke fandtes noget reference-musik, som man kalder det - måtte jeg prøve mig mere frem. Jeg får så en liste over alle de numre jeg skal lave - hvilke kulturer og hvilke typer musik, jeg skal lave. Der skal fx laves in game kamp-musik, hvor der foregår rigtig meget og tempoet er højt, men også mere suspense-præget musik. Desuden bliver der også lavet noget langt mere stille, næsten meditativ musik, der ikke må genere spilleren for meget, fx når vedkommende sidder og lægger strategier for sine tropper. Jeg arbejder så på musikken på computeren (eller computerne, da de her projekter kræver så meget computer-kraft at jeg har to PC’er som “slaver”, udover min Mac Pro, der styrer og samler det hele), indtil jeg er tilfreds. Det sender jeg så til CA som giver kritik på det. Nogle gange rammer man plet i første omgang, andre gange kan der godt være mange revisioner frem og tilbage. Noget af musikken er meget baseret på de etniske instrumenter, der skal indspilles hos studie-musikerne, jeg har fundet. De bor i Schweiz, så jeg holder Skype-sessions med dem, hvor vi gennemgår musikken, og jeg sender dem hvad jeg foreløbig har lavet. Nogle gange beder jeg dem om at improvisere, andre gange er deres job at erstatte nogle samplede spor, jeg allerede har lavet, med den ægte vare, så det kommer til at lyde mere levende. De indspiller så, og sender filer retur til mig via Dropbox. Når de enkelte numre er godkendt, skal jeg lave en MIDI-fil af dem, som en orkestrator så kan bruge til at få lavet de færdige noder klar til indspilning med orkestret. Der skal ryddes en del op i dem, så orkestratoren ikke er i tvivl om, hvor lange tonerne skal være, hvordan de skal spilles etc. For det er ikke så godt at stå med fejl i noderne foran hele orkestret under indspilningen - det er der simpelthen ikke tid til, med mindre det er småting, som musikerne nemt kan ændre. Jeg plejer selv at være med på indspilningerne men pga. et andet projekt, der ramlede ind midt i indspilningen, kunne jeg ikke være med denne gang.

Hvor meget frihed har du med dine kompositioner til spillet? Hvilke begrænsninger er der?

- Der er nogle rammer, man skal holde sig indenfor, men ellers er der frit spil til at lave små motiver/melodier, opbygge sine harmonier, hvordan man vil bruge de enkelte instrumenter osv. Men selvfølgelig: Et “Battle Track” SKAL være energisk, rytmisk og være med til at holde pulsen oppe hos den, der spiller spillet. Hvert nummer skal også have en specifik minimumslængde, og helst ikke for langt over den. “Cut-scene”-musikken som skal følge helt bestemte scener, ligesom i en film - er nok de mest frie at arbejde på. Der gælder det om at følge stemningen i billederne og dialogen. Her kan man lave mere emotionel og melodisk musik end i resten af spillet, da man arbejder ud fra en fast struktur og opbygning. Det adskiller sig lidt fra de andre numre i spillet, som skal kunne fungere i mange forskellige situationer.

Hvad er forskellen på at lave spilmusik og de andre typer projekter, I arbejder med?

- Filmmusik er meget anderledes end spilmusik, bortset fra i de “cut-scenes”, jeg nævnte før, som er tæt beslægtet med filmmusik. I en film laver man musik til helt faste scener, så her kan man bedre opbygge temaer som man kan bruge til bestemte personer eller lokationer i filmen. På en film som “Hvidsten Gruppen” var den oprindelige plan for eksempel at have rigtig meget musik. Det blev dog skrællet mere og mere af, efterhånden som man fandt ud af, at musikken kun i meget sjældne tilfælde skulle bruges i de mere stille dialog-scener. Reklamefilm arbejder vi også på, og her er opgaven meget hurtigt at skære ind til benet og levere måske 10 eller 20 sekunders musik, som skal passe til det produkt, der reklameres for. Det er noget af det fantastiske ved det vi laver: Vi får arbejdet på så mange forskellige ting, lige fra reklamejingles over dokumentarog kortfilm, spil og spillefilm.

Interview: Rasmus Lund-Hansen Foto: Mads-Peter Eusebius Jakobsen

KANONFØDE Udover at der løber spillere rundt på begge hold, er der også adskillige soldater styret af den kunstige intelligens. De fungerer mest af alt som en afledningsmanøvre.

Titanfall - revolution?

GAMEREACTOR BYDER på to vidt forskellige indtryk af det kommende storspil til PC, Xbox One og Xbox 360 Titanfall skal ikke bare være endnu et skydespil i en endeløs række. Det er tydeligt fra den præsentation, vi får af spillet bag lukkede døre på Gamescom-messen. Før vi kan give os i kast med demoen, skal vi først gennem en forholdsvis lang præsentationsvideo, der både forklarer om Titan-robotter, våbenudvalg, dobbelthop og vægløb, mobilitet og meget mere til. Vi sendte Rasmus Lund-Hansen og Christian Gaca på prøvetur og fik to vidt forskellige tilbagemeldinger.

Christian: Titanfall. Wow. Traileren var det eneste højdepunkt ved EA’s pressekonference, og efterlod mange actionfans med åben mund og savl ned af hagen. Allerede efter få sekunders spil står det klart, at den grundlæggende spilfølelse er som et skræddersyet jakkesæt. Efter det første kill tæller pointene ind som i Call of Duty, og styringen virker velkendt. Alt foregår som i et almindeligt FPS, bortset fra at verdenen ikke er flad. For ganske snart begynder spillerne at flyve henover banen, som blev de trukket af usynlige snore. I rollen som piloter kan vi, takket være jetpacks, udføre et imponerende dobbelthop. Løber man på vægge, kan man også samle momentum om til endnu mere dristige spring. På alle baner kan man strejfe omkring uden nogensinde at røre

jorden.

På den led er Titanfall nærmest som en Assassin’s Creedshooter, idet at free runningelementet er fremragende implementeret. I starten af hver runde begynder en nedtælling, der efter to minutter giver hver eneste spiller adgang til at nedkalde en stor mech fra himlen til slagmarken. Hvis nogen står i vejen, er det bare ærgeligt. Med et enkelt knaptryk kan man stige ombord i sin Titan, og leverings-tiden kan reduceres ved at spille klogt og få mange drab. En ægte gamechanger er de dog ikke, hvilket er ganske positivt.

Man leveller selvfølgelig op, mens man spiller. Der er erfaringspoint for stort set alle de nyttige handlinger, du kan udføre i kampens hede. Særligt smuk er slutningen på kampen. Spillet er ikke bare ovre, når kampen er afgjort, og i stedet spiller man en lille epilog, hvor det tabende hold

... Man glæder sig som shooterfan over noget, der føles så nyt

DE ENORME TITANER

KLODSEDE ELLER AGILE DRÆBERE?

Vi spiller spiltypen Attrition i kampagne-multiplayer. Her er historie, figurer og mellemsekvenser. Vi befinder os i udkanten af en krigshærget by.

skal nå frem til et flugtskib, inden en nedtælling løber ud.

Vinderne skal stoppe dem. Der er en ordentlig bunke XP til dem, det lykkedes for. Man glæder sig som shooterfan over noget, der føles så nyt.

Rasmus: Her er selvfølgelig de store Titans, kamprobotter som alle spillere har til rådighed. Man får dem ikke fra starten, i stedet kører de på en timer, så man har adgang til sin Titan cirka hvert andet minut. Man kan enten kalde den ned og hoppe ombord, eller spawne i den hvis man er død. Vigtigst af alt er måske for-søget på at samle dyder fra både multiplayer og single-player-spil i én kasse.

Det betyder historie og computer-styrede med- og modspillere (de såkaldte bots), der skal give det hele en større kontekst og stemning end bare 10 gutter der render rundt og skyder på hinanden.

I dagens mission skal det ene hold skabe en afledningsmanøvre, mens en gruppe allierede forsøger at snige en kidnappet toppilot væk. Det andet hold, der repræsenterer statsmagten, skal selvfølgelig forhindre dem i at det sker.

Og det er nok her, Titanfall taber mig. For selvom missionen indledes med en lille sekvens, hvor den kidnappede

pilot bliver sænket ned i en skakt, mens to sodater hopper efter ham og lukker efter sig, og selvom stemmer i radioen undervejs snakker om hvor vigtigt det er at lave den hersens afledning, så han kan føres væk, så er her i praksis bare tale om team deathmatch med nogle AI-styrede soldater til at krydre oplevelsen lidt.

Mit største problem er, at der ingen klare indikationer var af hvad pokker man kunne gøre for at vinde, eller i hele taget hvad det overordnede formål var. Jeg savnede sammenhæng mellem point og actionen.

Bedre blev det ikke af, at der ikke var mange visuelle hints på hvilke fjender, der er rigtige spillere, og hvilke der styres af AI’en.

Sidstnævnte giver kun 25 point, når man skyder dem, spillere giver 500. Det giver sig selv, hvem man helst vil nakke.

Såeh, ja, jeg er temmelig undervældet lige nu. Den ekstra mobilitet er selvfølgelig interessant, da man lynhurtigt kan skaffe sig højdefordele med videre. Men lige nu har jeg pænt svært ved at se hvor hypen kommer fra, for det jeg har set af Titanfall indtil videre minder om ganske almindelige team deathmatch med et par gimmicks klistret på. Det ligner i hvert fald ikke den lovede revolution.

... lige nu har jeg pænt svært ved at se hvor hypen kommer fra

DEM FRA COD Respawn drives af nogle af hovedkræfterne bag Call of Duty-serien, men det er mildest talt en underdrivelse at sige, at Titanfall bryder med formlen, også selvom tempoet på mange punkter minder om COD.

I GC-demoen spiller vi med relativt små Titan-mechs i Atlas-klassen, der er delt op i tre varianter: Standard, Heavy og Explosive. Alle er udstyret med kraftige primære og sekundære våben, såsom en raketkaster med kurvet flyvebane.

Derudover har de forskellige specialevner. For eksempel kan de gribe fjendens skud og kaste dem tilbage i hovedet på dem, eller sprede elektrisk røg der forstyrrer fjendens systemer.

Titanfall byder på en ekstremt hurtig og glat spiloplevelse, der drager stor nytte af spillerfigurernes mobilitet, som giver dem en absolut realistisk chance for at besejre de magtfulde mechs.

Det er måske Titanfalls største bedrift: mobiliteten og muligheden for at rende rundt på vægge og skyde løs. Det ændrer måden vi opfatter FPS på, ved at kombinere elementer af de store forbilleder med interessante omgivelser, der ikke bare handler om krig.

S P E C I A L

GAMEREACTOR.DK

PLAYSTATION 4 | 29 NOVEMBER

Killzone Shadow Fall

Sony præsenterede deres præmieskydespil til PlayStation 4 frem på Gamescom. Vi tog med

Den første gameplay-video har du sikkert allerede set. Vores hovedperson ankommer til et skinnende Vekta City anno 2381, en by der kort efter kommer under angreb fra skurke med velkendte orangefarvede øjne. Sådan går det, når man har Helghast som naboer. Traileren bød på flotte, omend ret almindelige ildkampe med løbeture mellem dække - efterfulgt af en rutsjebaneagtig flyvetur gennem den flotte by. Designet er lidt af et spring fra de tidligere Killzone. Der er farver og meget mere lys. Spillets by Vekta City beskrives da også som et stort, levende sted - omfattende i skala, men også pulserende hvor end man går. Trækroner svajer i vinden, løv hvirvler gennem luften. NPC-figurerne snakker sammen og lægger mærke til dig, og her er en omfattende byplanlægning med den slags logik, vi har set i andre science fiction-værker med flyvende køretøjer og høje tårne. Denne dag på Gamescom skal det dog ikke handle om Singleplayer-delen, men om multiplayer.

At ankomme på det stille hotel væk fra al larmen på Gamescom-messen var en velkommen ændring. Det var kun én dag siden Sony havde afsløret salgsdatoen for PS4, så det var ret spændene at kunne komme ud og prøve en af de højprofilerede eksklusive titler så tidligt.

Det var tid til at se, hvordan det føles at sparke Helghast-røv på den næste konsolgeneration.

Før jeg fik fingre i den nye Dualshock 4-controller, ville spillets instruktør Steven Ter Heide fra Guerilla Games lige uddybe noget af spillets baggrund og motiverne bag multiplayer-delen. Ifølge ham har det hollandske studie sigtet efter at skabe en multiplayer-oplevelse, som man kan hoppe direkte ind i uden at bruge timer på at slide for nye levels eller våbentilpasningsmuligheder. Dette betyder altså, at alle våben og evner er tilgængelige fra starten.

XP er blevet kastet ud af vinduet, og i stedet for almindelig leveling er fremgang bundet til en række specielle udfordringer. Hvert våben, karakterklasse eller game mode har sine egne udfordringer, og sammenlagt er der over 1500 af dem.

Når man gennemfører disse udfordringer bliver man belønnet med kosmetiske priser som opgraderinger til både våben og karakter, men der er også mere brugbare belønninger som ammunitionstyper og ekstra gejl til dine våben. Ter Heide fastlog dog, at spillere ikke vil få en fordel kun ved hjælp af disse, men at det vil være spillernes evner, der ultimativt bestemmer, hvem der sejrer.

Karakterklasserne i Killzone: Shadow Fall viser også en vis mængde strømligning. Multiplayer-delen har tre klasser at vælge imellem: Scout der slår til fra skyggerne, Assault der altid er først i kamp, og Support der tager sig at de tun-

gere våben. Alle disse klasser har deres egne specifikke evner, som bygger på deres styrker. Guerilla lovede dog, at alle klasserne vil understøtte en lang række forskellige spillestilarter.

Multiplayer-kamp udkæmpes i såkaldte Warzonespillelister. Shadow Fall har selvfølgelig en række forskellige modes, men det er ganske let at skræddersy dine indstillinger til at passe til den måde dig og dine venner ønsker at spille på. Disse indstillinger kan også deles med resten af dit community, og de bedste og mest populære vil blive officielt promoveret. Det er slet ikke lige så komplekst som i eksempelvis Halo Forge, og du kan indstille din spil-mode og mål uden problemer på under et minut.

Vi fik lov til at prøve to forskellige Warzones. Den første var en minimalistisk udgave af capture the flag, hvor en sonde skulle afleveres fra midten af banen til fjendens base. Der var ingen specielle evner at optjene, og friendly fire var blevet slået fra. Efter denne tydeligt begyndervenlige øvelse fik jeg lov til at prøve noget med lidt mere kød på. Den anden Warzone var inddelt i flere forskellige faser. I den første skulle vi dominere tre forskellige kontrolpunkter, som hurtigt blev fulgt op med en sektion hvor vi både skulle angribe og forsvare nogle generatorer. I slutningen blev vores point talt sammen. Den sidste Warzone krævede en del sammenhold, og det beviste at multiplayer-komponenten har en masse potentiel variation.

Vi fik kun en kort prøvesmag på Killzone: Shadow Fall, men Ter Heider lovede at de ville annoncere en masse ny information om spillet i løbet af efteråret. Det færdige produkt vil blandt andet byde på bots (computerstyrede fjender) i både on- og offline kamp, nye download-baner og klansupport som skal udnytte PS4'erens Share-funktioner. På udgivelsesdatoen vil Killzone: Shadow Fall have

KILLZONE: SHADOW FALL VISTE PLAYSTATION 4KONSOLLENS POTENTIALE GANSKE GODT ti baner, og de senere tilføjelser vil være ganske gratis. Det skal dog lige huskes, at multiplayer på PS4 nu kræver en Playstation Plus-konto, som koster penge, så ingen kan blive Killzone-konge helt gratis.

Killzone: Shadow Fall viste PS4'erens potentiale ganske godt. Multiplayerdelen var flot selv under de mere intense ildkampe. Der var ingen kompromisser i mængden af effekter, og den rige detaljemængde var tydelig selv midt i kampens hede. Det se rud til at Killzone-fans intet har at frygte.

Skrevet af Jonas Elfving og Arttu Rajala

PS VITA

PS Vita kommer stærkt igen

FPS GC13 PSV

Sonys håndholdte spillekonsol PS Vita fik lidt af en genoplivning på dette års Gamescom-messe. Billedet her til venstre viser Killzone: Mercenary, som endelig leverer et godt FPS på Vita (du kan læse anmeldelsen længere inde i bladet). Hvor vi for alvor blev overraskede var dog med annonceringen af Gearbox’ klassiske looter Borderlands 2. Spillet, der kombinerer loot og skyderier, er på vej til PS Vita. Det samme var tilfældet med et hav af indie-titler og den nye Remote Play-feature, der lader dig spille dine PS4-spil på den lille håndholdte, såfremt tv’et er optaget. Vi fik et kig på Murasaki Baby. Tearaway og Hotline Miami 2: Wrong Number. En prissænkning på både konsollen og hukommelseskort blev ligeledes annonceret, og lige nu virker som et af de bedste tidspunkter at hoppe på den lille håndholdte, hvis man har overvejet købet.

FRA

GC South Park: The Stick of Truth Obsidians projekt kører videre med Ubisoft ved roret PLAYSTATION 3 | XBOX 360 | PC | 2013/14

En episk og storslået konflikt hærger den lille by South Park. Mennesker og elvere ligger i åben krig mod hinanden, fordi elverne har stjålet The Stick of Truth. Du er ridderen Sir Douchebag, der sammen med den kongelige troldmand skal forsøge at på sandhedspinden tilbage.

Eller sagt på en anden måde, ungerne laver liverollespil, Stan og Kyle leder elverne, mens Cartman har taget troldmandshatten på og hersker over menneskene. Og så er der dig, den nye dreng i klassen. Sir Douchebag.

At se South Park: The Stick of Truth, er lidt som at se en ekstra-lang episode af tvserien. Mellemsekvenserne, og dem er der en del af, ligner på en prik. Dem, vi ser i Gamescom-demoen, er relativt lange (det vil sige op til et par minutter), men også temmelig sjove, både på grund af dialogen og det fuldstændig absurde i at se figurene rende rundt i hjemmelavede kostumer og lade som om de befinder sig i en eventyrverden.

I starten af demoen er Sir Douchebag, Cartman og Butters på jagt efter the Inn of the Giggling Donkey. "Der er den", siger Cartman, hvorefter kameraet klipper til... et helt almindeligt hus. Heltene træder ind, og Cartman bestiller en drink i baren, hvorefter han spørger hvor barden er. Alle i lokalet kigger olmt på ham, men Cartman spiller uskyldig og spørger atter efter barden. Til sidst fortæler bartenderen, at han er nede i kælderen, så Sir Douchebag og Butters begiver sig derned. Herefter ser vi gameplay fra spillet.

South Park: The Stick of Truth er tydeligvis inspireret af klassiske Final Fantasy-titler og andre JRPGs. Man styrer sin figur rundt i 2D-miljøer, og render man ind i en fjende, skifter omgivelserne til en kampplads, hvor man i bedste Final Fantasy-stil uddeler tæsk på tur.

Nede i kælderen finder Douchebag og Butters barden (spillet af krøblingen Jimmy), der hurtigt viser sig at være en forræder, der er på elvernes side. Han stammer selvfølgelig, idet han skal holde sin store skurketale, hvorefter flere elvere (det vil sige knægte med plastikører) springer frem fra skjulesteder, og en drabelig kamp bryder ud. Vi ser flere specialangreb og -evner, blandt andet ifører Sir Douchebag sig ekstra rustning (det vil sige sølvpapir), og hans vibroblade (som vist er Cartmans mors dildo) kommer også i sving.

Efter bagholdsangrebet forsøger makkerparet at snige sig ud, blandt andet ved at snigangribe fjender med dodgebolde, kaste prutter på åben ild og lave gaseksplosioner, samt åbne et vindue fra afstand, så en allieret tyv kan snige sig ind og snigmyrde et par elver-vagter fra oven. De resterende fjender bliver nedkæmpet i FF-kampsystemet.

Stilen, tonen og humoren rammer fuldstændig plet - utvivlsomt fordi South Parkskaberne Matt Stone og Trey Parker selv har stået for spillets manuskript - og det faktum, at ungerne blot spiller liverollespil, giver anledning til rigeligt med jokes.

Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

NFS: RIVALS PS3 | XBOX 360 | PS4 | XBOX ONE | PC | NOV

Ghost Studios i Göteborg har stadig til gode at bevise, at de kan håndtere Need for Speed-serien. Med deres omkring 100 ansatte, et tæt samarbejde med Criterion og udstrakt brug af Frostbite 3 - Battlefieldgrafikmotoren, der nu er tilpasset råt ræs med 300 km/t - vil jeg påstå, at de helt klart har mulighederne for at lave noget seriøst fedt. Informationsstrømmen er dog ikke ligefrem optimal, men jeg får i det mindste spillet lidt af en pre-alpha-udgave af Need for Speed: Rivals. Som du måske ved, handler årets Need for Speed om den oldgamle rivalisering mellem politi og røvere (eller racere), og man kæmper sig gennem en karrieredel. All-Drive er stadig Ghost Games'

ALL-DRIVE ER STADIG GHOST GAMES' KERNEFUNKTION kernefunktion, og den skal bidrage til at skellet mellem singleplayer og multiplayer viskes fuldstændig ud. Det skal være slut med at vente i kedelige lobbyer eller påstyr med at vælge spiltype, bane og så videre.

Man begynder i stedet bare at køre rundt i Redview County, og uden du helt er klar over det, bliver dine venner blandet ind i din verden. Midt i en intens time trial kan du blive overrumplet af din kammerat, der kommer susende panisk forbi dig med en flok politibiler i hælene. Det skal gøre spillet mere uforudsigeligt og unikt - man skaber underholding og interessante situationer sammen med venner, mens man samtidigt kan spille sin karriere.

Visuelt er Need for Speed: Rivals ganske lækkert, men foreløbig er det ikke banebrydende. Styringen af bilerne har en snert af realisme i sig, men man kan godt mærke at Criterion har krydret lidt med deres magiske formel for actionfokuseret kørsel.

Forhåbentlig løfter Ghost lidt mere af sløret, når vi kommer tættere på november.

Skrevet af Richard Imenes

PLAYSTATION 3 | XBOX 360 | PC | 15 NOVEMBER

Xcom: Enemy Within En udvidelse til det skamroste Xcom: Enemy Unknown er på vej Det er ikke tilfældigt at 2K Games og Firaxis har ventet næsten et helt år siden udgivelsen af Xcom: Enemy Unknown, før de for alvor er begyndt at snakke DLC-udvidelser til spillet. For kloge på erfaringerne fra Civilization V ved de, at en ”sen” DLC-pakke, der tilføjer en pæn mængde indhold og ryster op i spillets grundsystemer, både giver glade fans og fornyet interesse for titlen.

Jovist, vi har fået en lille pakke med en håndfuld nye missioner, og en anden pakke med lidt ekstra valgmuligheder, men Enemy Within er på en helt anden skala. Som navnet antyder, handler det om at assimilere rumvæsenernes gener og teknologi, og det giver adgang til en række helt nye enheder med særlige evner.

Blandt andet kan man nu få MECs, infanterienheder i store kampdragter, der både har tunge våben som kan skyde cover i stykker, en raketdrevet knytnæve som nærkampsangreb og mulighed for at fungere som cover.

Almindelige fodtusser kan også få evner som camouflage-hud, kraftigere benmuskler der lader dem hoppe op til tredje sal, usårlighed over for psioniske angreb og mere til. På grej-siden er der også nye granater og andre sjove sager.

Demoen, vi har prøvet, lader os lege med mange af disse evner, og selvom rumvæsenerne også har fået et par nye tricks (blandt andet en Mectoid, et rumvæsen i kamprustning), giver vi dem tørre tæsk. Firaxis-folkene forsikrer dog om, at sværhedsgraden i demoen bevidst er sat lavt, så man kan prøve de nye enheder af.

Enemy Within bliver en integreret del af grundspillet – altså er historien og de centrale missioner de samme, men med en helt ny værktøjskasse til rådighed.

Altså behøver man ikke gennemføre spillet for at prøve det nye legetøj, men kan i stedet lege med alien-gener fra starten.

Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

PLAYSTATION 3 | XBOX 360 | WII | WII U | NINTENDO 3DS | 11 OKTOBER

Skylanders Swap Force Det ligner en pengemaskine, det er der ingen tvivl om, men når der er lejlighed til at spille co-op med de yngste i familien, er det nu engang investeringen værd for mange. Man placerer sine figurer på en lille portal, og straks efter dukker de op i det tilhørende spil. Hvis du er barn, er det ren magi.

Beviset ser man i seriens ufattelige popularitet, der nu har tiltrukket konkurrence fra sværvægtere som Disney og Pokémon. Skylanders Swap Force følger i Spyro's Adventure og Giants' fodspor, og er det tredje spil i serien. Der hvor Swap Force adskiller sig fra forgængerne er med de figurer, der lanceres senere i år. Der er 16 i alt, men de kan alle deles på midten og sættes sammen med den modsvarende del fra de andre figurer. Dermed bliver de 16 figurer til 256 mulige kombinationer, og det øger naturligvis variationen i gameplayet. Med andre ord: tid til at samle igen.

TIL MAC PC

PC | MAC | 2014 - WHEN IT’S READY™

Diablo III: Reaper of Souls Blizzard kigger på nogle af de mere udskældte dele af Diablo III i udvidelsen til storspillet Når Blizzard præsenterer nye udvidelser til deres spil, er det altid med en syndflod af oplysninger, man som skribent må kæmpe bravt for at sortere i. Afsløringen af Diablo III: Reaper of Souls, den "næste udvidelse" til Diablo III, som game director Josh Mosqueira kalder den, er ingen undtagelse.

Diablo er død, mens hans essens er stadig fanget i the Soulstone, sjælestenen. Den tidligere ærkeengel Tyrael beslutter at gemme den langt, langt væk, så mennesker og engle kan nyde deres nye alliance og venskab i fred. Desværre går der ikke længe fra stenen er gemt, før Malthael dukker op. Han er the Angel of Death, Dødsenglen, der forsvandt for århundreder siden og ikke har ladet høre fra sig. Men nu er han tilbage, og han har en mission - at udrydde alle dæmoner og stoppe Den Evige Konflikt. Et ærværdigt mål, hvis ikke det lige var fordi Malthael mener at mennesker og dæmoner er to stykker af samme alen, og derfor alle skal udryddes. Nedtur.

Reaper of Souls tilføjer altså en femte akt til Diablo III, der foregår i storbyen Westmarch. Med udviklernes ord er det den største og mest spraglede by i vesten, eller det var det i hvert fald indtil Malthael kom forbi. Nu er det et mørkt og dystert sted. Westmarch skulle have endnu større muligheder for tilfældige baner end de gamle dele af Diablo III, og som noget nyt bliver indendørs- og udendørsområder sømløst integreret.

Og så er der som sagt en ny klasse, Crusaderen. Han er delvist inspireret af paladinerne fra Diablo II, delvist inspireret af virkelighedens kampvogne. Blizzard kalder ham en retskaffen kriger med hellige kræfter, en ridder i rustning, der ikke er skinnende, men mærket af kamp. Han benytter blandt andet en kombination af mellemdistance teleport og artelleriangreb, hvor Crusaderen selv er granaten. Det ser godt ud - men det, der for alvor vil gøre ivrige Diablo III-spillere glade, er ændringer i både loot-systemet, paragon-systemet og nye muligheder for end-game. Det bør du suse forbi Gamereactor.dk og læse alt om.

det rå terræn. Infinity Ward har stadig masser af arbejde foran sig med designet på den firbenede.

Som noget nyt har Activision annonceret dynamiske baner. Det betyder, at man i løbet af et spil kan aktivere begivenheder, der ikke kun ændrer banens udseende, men også påvirker det aktuelle spil. Desværre så vi ikke noget til denne lovende feature i de runder, vi spillede. Med undtagelse af benzintanken, den blev vist i multiplayertraileren.

Den er placeret, så den næsten med garanti eksploderer i hver kamp. Resultatet er en taktisk dækning i midten af banen. Efter så kort tid, som vi fik med spillet, står det ikke klart hvor brugbar denne nye feature er. Vi kan ikke forestille os at nogen frivilligt vil opholde sig ved siden af benzintanken, så længe de ved hvad der potentielt kunne

den af en dør, nøjes med at sigte og bevæge sig lidt i den aktuelle retning, hvorved man kan kigge gennem døren og endda skyde uden at afsløre hele sin krop. Funktionen er elegant implementeret, men kræver lidt øvelse.

Disse to nyheder er eksempler på ændringer, der er med til at gøre gameplayet i Call of Duty: Ghosts mere flydende. Ligeledes kan man nu hoppe over forhindringer, hvilket også gør gameplayet meget hurtigere.

På lydsiden er der også forbedringer. Det kommer især til udtryk med langt bedre reverb-effekter.

Skud lyder nu anderledes alt efter hvilke omgivelser, man befinder sig i, og det gør det lettere at lokalisere modstanderne. Ens holdmedlemmers stemmer giver også detaljerede praj om hvad der foregår omkring dem.

CALL OF DUTY: GHOSTS FORSØGER AT RYKKE SERIEN FREMAD...

SELV HVIS DET KUN ER MED SMÅ SKRIDT

Call of Duty Ghosts Vi affyrer de første skud på Call of Dutys seneste slagmark PC | PS4 | XBOX ONE | PS3 | X360 | WII U | 05 NOV

Activision er fuldt bevidste om seriens unikke position. Vi ved alle sammen nøjagtigt hvordan de er endt her, og hvordan de er villige til at gøre alt for ikke at miste førerpositionen. Slagmarker har ændret sig, tiderne er skiftet, men der har været minimale ændringer i gameplayets kerne, der stort set er forblevet det samme. Call of Duty: Ghosts forsøger at rykke serien fremad... Selv hvis det kun er med små skridt.

En ny spildel hedder Cranked. I princippet er det Team Deathmatch, men med en lille forskel. Efter du har dræbt en spiller, bliver dine bevægelser hurtigere herunder klatring og genladninger. Men samtidigt dukker der en 30 sekunders nedtælling op. Dræber du ikke en anden spiller inden for den tid, eksploderer du. Men får du en ned med nakken, nulstilles nedtællingen, og du bliver atter engang hurtigere.

Det er med længder den hurtigste spiltype, noget Call of Duty-spil har budt på. Ikke nok med det, men nedtællingen presser os til panik, så vi spurter rundt på banen på jagt efter det nødvendige drab. Det føles som Gun Game fra tidligere spil. Det er en dramatisk tilføjelse, og vil næppe falde i god jord hos dem, der foretrækker at campe.

Eftersom der er tradition for at integrere nye killstreaks med hvert spil i serien, er der også nye belønninger i Call of Duty: Ghosts. Den mest betydningsfulde er hunden, der er blevet en maskot for internetjokes siden den blev afsløret.

Hunden følger os rundt på banen og angriber fjender, der kommer for tæt på. Den firbenede hjælper låses op efter kun få drab, så han er ikke overraskende let at slå ihjel. I denne tidlige udgave så hunden stadig vildfaren ud, og bevægede sig akavet rundt i

ske med dem. Det kan meget vel ende som en simpel gimmick.

Styringen har fået to vigtige opgraderinger i Ghosts. Trykker du på crouch-knappen mens du løber, udfører du en stilet glidemanøvre (Activision kalder den Tactical Slide). Derved kan man overvælde modstandere ved pludseligt at løbe fra dække, og den er også brugbar hvis man hurtigt skal søge ly i farlige situationer. Holder man crouch-knappen nede, skifter man sømløst fra at glide til at kravle.

Samtidigt har spillet endelig fået en lænemekanik. For eksempel kan man, hvis man står ved si-

PC | PS3 | PS4 | X1 | X360 | NOV

For eksempel fortæller de os hvis en modstander er løbet gennem en kløft eller ind af en bagdør, eller hvis de løber over en åben mark. Det lyder måske ligegyldigt, men det giver en ekstremt god opfattelse af hvad der sker i spillet.

Selv hvis Call of Duty: Ghosts er tydeligt anderledes end sin forgænger, som det er typisk for serien, så føles forskellene ikke store ud fra det vi har spillet. Overordnet føles det hele meget bekendt.

Multiplayer i Ghost er dog sjovt, og giver lyst til at spille mere. Activision har fat i den lange ende.

Skrevet af David Moschini

PS3 | PS4 | X1 | X360 | NOV

PC | XBOX ONE | X360 | 2014

Wolfenstein: TNO

Destiny

Titanfall

En broget skare af allierede soldater bryder ind på et slot, med ét mål i tankerne: find og dræb Dr. Dødshoved, en ækel nazi-kommandant der eksperimenterer og torturerer sine fanger. Men inden de når frem til ham, bliver de selv taget til fange, og Dødshoved piner, plager og plukker øjne fra flere af dem. Vores helt, B.J. Blazkowicz, undslipper med nød og næppe, men bliver ramt af en metalsplint og går i koma. Da han vågner, har nazisterne erobret verden, og B.J. må kæmpe sig vej ud af et sindssygehospital og finde en modstandsbevægelse, han kan slutte sig til.

Teknisk set havde Bungie ikke rigtig noget nyt med på Gamescom – en video om spillet og en modificeret udgave af E3-demoen, der kun blev vist for ganske, ganske få folk bag lukkede døre (og nej, vi var ikke inviteret). Det har dog ikke forhindret spillet i at vinde en stak officielle Gamescom-priser, både for messens bedste skydespil, bedste PS3spil og bedste online-spil. Og kombinationen af traditionelt skydespil, rollespilsagtig figurprogression og én stor samlet verden er da også lovende, selvom Bungie virkelig er fedtede med at dele oplysninger om storspillet.

Et af de helt store tilløbsstykker på dette års Gamescom-messe var Titanfall. EA havde en lifesize-udgave af en af spillets robotter med på deres offentlige stand, og selv i baglokalerne hvor kun pressen havde adgang, måtte man stå i kø i en time for at prøve det. Og det gjorde vi selvfølgelig, til trods for at det betød, at vi måtte gå glip af mange andre af EA’s titler i år. Kombinationen af mechs, det høje tempo og spillernes ekstra mobilitet med vægløb og dobbelthop er spændende, men hvor godt det fungerer i praksis, er der delte meninger om. Læs to meninger om oplevelsen her i bladet.

Wildstar PC | 2014

Skal man være grov mod Wildstar, kan man afskrive spillet som en decideret World of Warcraft-klon, der låner de gængse systemer og gameplay fra alle MMO-rollespils moder, og bare giver det en ny omgang lak.

Men det ville være stærkt misvisende, hvilket står klart efter få minutter med spillets lead combat designer Chris Lynch. Han fortæller glædeligt om nogle af de måder, Wildstar adskiller sig fra andre MMO’er.

Et af punkterne er noget, udviklerne kalder Breakout Gameplay, der både får indflydelse i PvP og i kamp mod monstre.

BREAKOUT GAMEPLAY FÅR INDFLYDELSE I PVP OG I KAMP MOD MOBS Har du spillet andre MMO’er, kender du sikkert følelsen af bare at sidde og kigge, mens en modstander lammer, blænder og disarmerer din figur på skærmen. I Wildstar skal det være slut med at være passiv, når man bliver udsat for crowd control. Bliver du afvæbnet, flyver dit våben bogstaveligt talt et par meter hen ad jorden, og du må selv samle det op igen. Bliver du disorienteret, bytter spillet rundt på dine styreknapper, så op er ned og så videre, men du kan stadig styre. Og bliver du blændet, så bliver din skærm sort – men fordi man selv skal sigte, kan du i princippet stadig kaste spells og angreb og så videre. Og eventuelt ende med at heale et træ i baggrunden.

I dungeons viser store røde felter, de såkaldte telegraphs, hvor bossmonstre har tænkt sig at angribe. Altså handler det om at flytte sig, og størrelsen på disse felter betyder, at mobilitet kommer til at være i højsædet. Som enhver WoW-spiller ved, elsker folk at stå i ting på jorden, men mon ikke Carbine kan lære spillerne at lade være, inden de kommer så langt?

Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

TIL

PC

Heartstone: Heroes of Warcraft Orker, elvere og samlerkort mødes i en skøn blanding PC | MAC | IPAD | 2013

Blizzard laver et kortspil. Et virtuelt et af slagsen, ganske vist, hvor kortene kun findes som data og alle kampe spilles over nettet. Men stadig, det er et kortspil. Det er lang vej fra verdens største MMO, lang vej fra dungeon crawleren over dem alle, lang vej fra et af tidernes bedste strategispil.

Nej, i stedet handler det om at samle en masse kort, sætte de bedste og mest sammenspillende sammen i et deck, og så tæske ens modstander, der forsøger at gøre det samme. Det er en formel, der fik sit gennembrud med Magic: The Gathering tilbage i starten af 90'erne, og som sidenhen har gået sin sejrsgang verden over, og er blevet kopieret utallige gange.

Og nu har Blizzard altså selv kastet sig over denne genre, formodentlig fordi de godt kunne se det fornuftige i ikke kun at arbejde på projekter, der tager 3+ år at udvikle. Man kan måske sige, at det ikke er en videre original ide, men så har man måske også misset pointen. For udover det første Diablo, og forinden da det første Warcraft, så har originalitet aldrig været Blizzards største styrke. Nej, det har i stedet været evnen til at tage et kendt koncept eller oplevelse, distillere den ned til sin essens, og så ellers polere, pudse, afprøve, afveje og justere indtil man har et produkt, der både er superlet er kaste sig over, og samtidigt har dybde og indhold til at holde en fanget i lang, lang tid.

På det punkt er Hearthstone: Heroes of Warcraft noget af det mest Blizzard-agtige, studiet længe har lavet. Lad mig sige det sådan her: fra jeg startede Hearthstone for første gang, til jeg lagde det fra mig igen, gik der lige under seks timer. Og det var ikke fordi tiden løb fra mig - nej, jeg holdte jævnligt øje med uret nede i hjørnet. Men jeg skulle liiiige have et spil mere. Også selvom klokken var halvanden time over sengetid.

Spillets rødder i World of Warcraft er ikke bare tydelige, de gennemsyrer alle facetter.

Hvor ikoner, art direction, navne på monstre og evner og deres ditto grafik kan genbruges, så ligner de noget der er plukket direkte ud af WoW. Når Jaina Proudmoore smider Arcane Missiles, så flyver der altså tre arcane missiles henover bordet. Ligesom Arcane Intellect lader hende trække to kort. Eller at Thrall som shaman kan kaste Bloodlust, så alle hans minions får +3 til angreb resten af turen.

Hearthstone er i stedet delt op i ni klasser, der alle har hver sin helt, alle plukket fra Warcraft-universet. Evner og navne på kort og mekanikker er plukket direkte fra World of Warcraft, og de giver fremragende mening. Har et dyr for eksempel "taunt", betyder det at man ikke kan angribe andre end det pågældende dyr, så længe det er på slagmarken. Har de "stealth", kan man ikke ramme dem før de selv har angrebet. "Windfury" betyder at de kan angribe to gange per tur, og så videre. Læs meget mere om spillet på Gamereactor.dk i vores grundige test af det kommende kortspil.

Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Fable Legends

The Witcher 3

XBOX ONE | ENDNU UKENDT

Elder Scrolls Online Den kendte rollespilsserie tager turen til MMO-land

PC | XBOX ONE | PS4 | 2014

Fable-serien er tilbage med Fable Legends.

Historien finder sted før det første Fable-spil, i simplere tider. Det betyder også at industri og kanoner er langt ude i fremtiden. Her er det træhuse, armbrøste og massive håndvåben.

Området vi fik at se var Brightwatch, som det så ud i de gode gamle dage.

I Fable Legends tager man på eventyr med tre venner (enten virtuelle eller af kød og blod) og løser opgaver og minispil, som det passer en.

Spillerne kan nemlig hoppe ud og ind af spillet, som de lyster. Du kan også spille det som et rent solospil. Naturligvis byder eventyret på erfaringspoint og loot undervejs. Fable Legends tilbyder modsat tidligere udspil i serien også destruerbare omgivelser. Selvom spillet vil udnytte Kinect, understreges der dog, at det er et "controller-spil”. du kan se både trailer og billeder fra det kommende spil på Gamereactor.dk.

Vi har alle sammen hørt løfterne. The Witcher 3: Wild Hunt kommer til at byde på op mod 100 timers gameplay, spilverdenen bliver 35 gange større end den i Witcher 2, og for første gang i spillets historie rejser vi rundt i én stor åben verden, hvor vi kan gå hvorhen vi vil.

Men med den slags åbenhed følger også en helt anden type gameplay. Hvor man i forgængeren kunne støde på monsterjægersidemissioner hist og her, så bliver treeren fyldt med denne slags sideaktiviteter. Det er ikke nok kun at fordybe sig i en historie, vi skal også kunne leve Geralts hverdag. Det betyder, at man kan finde jobs som monsterjæger, spore monstre gennem vildmarken og støde på tilfældige begivenheder på sin vej. Samtidigt lover CD Projekt Red også en dyster og mørk historie, måske den mørkeste i serien hidtil, hvilket ikke siger så lidt. Kort sagt: det bliver muligvis næste års bedste rollespil.

PC | MAC | PS4 | XBOX ONE | 2014

Det kan godt være at The Elder Scrolls Online skal bide skeer med andre store MMO’er som World of Warcraft, men det minder ikke meget om genrens øvrige giganter. Nej, både Elder Scrolls- og Skyrimstemningen er intakt, til trods for at man nu begiver sig rundt i en verden, der er fyldt med andre spillere.

Og selv om man jævnligt møder andre folk, der måske er på samme eventyr som en selv, er følelsen af at være alene i vildmarken på mange måder intakt.

Man skal ikke langt uden for bymuren, før den der fornemmelse af, at man kunne gå i hvilken som helst retning og finde nye eventyr, indtræffer.

Ude i vildmarken støder man hurtigt på nye NPC’ere, der også har opgaver til en – som man selv vælger om man vil tackle, og i hvilken rækkefølge. Der er heller ingen tvang, og jeg droppede for eksempel noget nær halvdelen af de sidequests, jeg havde fundet undervejs, for at skubbe historien videre.

Vi ser ikke skyggen af ”dræb 10 etellerandet”quests, men hævner i stedet faldne magikere, tryller forbandede stakler om fra at være gnavere til at være mennesker igen, redder en flok landsbyboere og evakuerer byen, inden en fjendtlig hær angriber den.

Elder Scrolls-stemningen hjælpes på vej af, at kampsystemet foregår i realtid. Et kort tryk med venstre museknap laver et hurtigt angreb, et langt tryk laver et hårdt angreb, og højre museknap blokerer. Og så er der selvfølgelig andre evner på nummertasterne.

Skill-træet er måske ikke så afsindigt dybt som i Skyrim, men ellers minder The Elder Scrolls Online mere om et traditionelt rollespil, hvor man bare deler verden med andre, end det virker som et typisk MMO. Min skepsis er i hvert fald blevet til forventning, for Tamriels store vidder og kolde tinder kalder igen.

Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

PLAYSTATION 4 | 29 NOV 2013

PS3 | PS4 |PS VITA | NOV 2013

PS VITA | NOV 2013

Resogun

Helldivers

Murasaki Baby

Resogun er seneste udspil fra folkene bag Super Stardust HD, og som deres forrige titel er det et skydespil med hektisk action og store, farverige eksplosioner. Da vi så det til pressekonferencen, tænkte vi ikke ligefrem "must have", men efter en prøvetur på messegulvet er vi hooked. Stram styring og vanedannende gameplay - det her kunne godt blive en tidsrøver af de store. De rammer plet med den der rendyrkede shooterfornemmelse, hvor man hele tiden skal bevare overblikket, bander og svovler over sine fejl når man dør, og jagter, jagter, jagter highscoren, der kan sætte vennerne på plads.

For nogle vil det være nok at vide, at Helldivers udvikles af samme studie som stod bag det dybt kaotiske og stærkt underholdende Magicka. Men har du ikke stiftet bekendtskab med troldmandsspillet, så vil du nok gerne vide at Helldivers er et top-down actionspil, hvor op til fire spillere skal bekæmpe bunker af rumvæsener i et satirisk, dystopisk fremtidsunivers. Og som med Magicka bliver friendly fire en vigtig del af gameplayet – med andre ord skal du være nøjsom med hvor du peger dine våben hen, for du kan meget vel komme til (måske med fuldt overlæg) at blæse dine kammerater i småstykker.

En af hovedfolkene bag det bindegale Shadows of the Damned er tilbage med en mere dyster titel, der dog ikke er mindre original. Du skal guide en lille pige gennem en håndtegnet, uhyggelig og delvist sort/hvid verden, primært ved at bruge Vitaens touchskærm. Og netop fordi verdenen er så mørk, er hun stærkt modvillig og klamrer sig til sin ballon, hvilket gør hende til en af de mest menneskelige figurer, vi længe har set. Det minder lidt om et todimensionelt Ico, men her er tilsyneladende intet kampsystem, og fjender og forhindringer skal i stedet klares gennem en lang række touch-puzzles.

GAMEREACTOR.DK

Watch Dogs

GC2013 Ubisoft lover overvågning, en grum nærfremtidsverden og en masse nye tiltag i deres kommende sandkassespil. Vi fik endelig chancen for at få et grundigt kig på titlen

Watch Dogs har været blandt mine mest ventede udgivelser lige siden afsløringen på E3 sidste år. Så jeg er naturligvis spændt, mens jeg begiver mig mod et hotel i centrum af Köln, hvor jeg langt om længe kan få fingrene i både singleplayer og den tablet-drevne multiplayer-del af spillet.

Mens en PR-repræsentant hvisker alle mulige instruktioner i mit øre, griber jeg PS4-controlleren og kaster mig ud i spillet. Jeg befinder mig på fortovene i en af Chicagos mange gader, og i skoene på hovedperson Aiden Pearce. Hacking er som bekendt et af spillets hovedelementer og temaer, og det er blot et spørgsmål om at trykke på en knap for at hacke sig vej ind i forbipasserendes personlige oplysninger. Men for at trænge dybere ind, er jeg nødt til at bryde ind i det lokale CtOS-systemcenter, for derved at låse op for en bysektors fulde potentiale.

Datacentret ligner et almindeligt varehus ved første øjekast, men med et overraskende højt sikkerhedsniveau. Selvom der er rigeligt med genstande, der kan hackes for at distrahere vagter og åbne alternative ruter, lykkedes jeg ikke med at stealthe, og må i stedet løse situationen med et fuldbyrdet skyderi. Heldigvis yder vagterne ikke den store modstand mod min assault-riffel (som jeg har haft med siden starten af demoen). Kampen udspiller sig som ret almindeligt cover-baseret skyderi, der ikke er videre imponerende. Jeg ville helt klart have foretrukket at blive i skyggerne, men eftersom uret tikker og PR-personen presser på for at vise så

meget af spillet som muligt, må jeg vælge den mere ligefremme tilgang.

Idet jeg hacker CtOS-centret, afsløres en interessant mekanik med overvågningskameraer. Jeg kan ikke komme fysisk ind i bygningen, men jeg kan scanne lokalerne inden for. Så længe der er en synslinje mellem kameraerne, kan jeg hoppe fra det ene til det andet, indtil jeg når frem til CtOS-mainframen og dermed kan hacke den. Det samme minispil-agtige kamerahopperi dukker også op i den næste sidemission. Her følger jeg CtOS' datalinjer på muren af en bygning og ind i en lejlighed, hvor jeg smuglytter på samtaler for at høre om der foregår noget skummelt.

Disse hacking-opgaver fungerer lidt som collectibles, men kan også føre til forskellige Vigilante-sidemissioner. De aktiveres som regel ved blot at være på rette sted på rette tid, men man kan også finde dem ved at smuglytte på samtaler som den i førnævnte lejlighed. Jeg støder på en af de mere simple missioner, da jeg besøger den lokale våbenhandler. Den er ved at blive røvet, da jeg træder ind, og eftersom jeg er helten, er jeg nødt til at stoppe det og jagte og fange røveren - med kugler.

At udføre Vigilante-missioner og andre sideopgaver giver spilleren Reputationpoint, der afgør hvordan andre ser og reagerer på spillerens tilstedeværelse. Er man dybt inde i det røde felt, er forbipasserende mere tilbøjelige til at ringe efter politiet. Hvis dine handlinger derimod er populære i offentligheden, kan de i stedet

GAMEREACTOR.DK

finde på at hjælpe dig på vej. Spillets producere understreger, at systemet ikke kun er en sort/hvid moralmåler, men har en mere raffineret indflydelse på ens omgivelser. Den vigtigste pointe er, at det ikke skal binde spillerne til en bestemt spillestil.

Efter at have spillet singleplayer får jeg mulighed for at prøve to ret interessante spiltyper for to spillere.

Begge er asymmetriske kampe, hvoraf den første minder lidt om Assassin's Creeds multiplayer. Målet er at hacke den anden spiller, uden vedkommende finder ud af hvem hans modstander er. Tricket er at blænde i med de almindelige NPC-figurer. Den forsvarende spiller skal så bruge Observe for at finde og skaffe hackeren af vejen, inden hans download er færdig. Når han bliver opdaget, er hackerens eneste mulighed at tage benene på nakken.

Det er meningen at spiltypen skal være dynamisk, så den kan kort sagt opstå når som helst mellem missioner, så længe du har ladet "døren" stå åben for at

venner eller fremmede kan hoppe ind i dit spil. Hvis du omvendt vil ud og optjene erfaring, kan du let finde potentielle ofre i kortets Grid-vinkel, der checker om nogen er sårbare for angreb.

Den anden spiltype kræver, at spiller to har den Watch Dogs companion-app, der bliver lanceret samtidigt med spillet til alle de væsentlige smartphones og tablets. App'en lader spilleren overtage Chicagos CtOS-system, og han skal forsøge at forhindre konsolspilleren i at opfylde sine mål og nå sine checkpoints. CtOSspilleren ser det hele fra bykortet, og kan styre trafiklys og andre forhindringer, men kan også indirekte sende politienheder efter modspilleren. En helikopter fungerer som CtOSspillerens øjne, så det er vigtigt altid at have den i nærheden. Spilleren på konsol eller PC har adgang til alle Aidens normale evner, men skal være forsigtig, når han kører gennem byen. Sammenstød øger hans wanted-niveau, og giver den anden spiller flere politienheder, han kan sende efter Aiden.

Det nær-fremtidige Chicagos størrelse er imponerende

MULTIFORMAT Den 21. november udkommer Watch Dogs til et hav af formater med hver deres specielle indhold. Både Xbox 360, PlayStation 3, PC, Wii U, PlayStation 4 samt Xbox One kan forvente del i løjerne.

Da jeg første gang hørte om CtOS-app'en, føltes den fuldstændig unødvendig, men efter at have prøvet den og set et par runders spil, lader den til at have sin berettigelse. Der er helt sikkert nogle sjove øjeblikke i løbet af jagten. Applikationen er fuldstændig gratis og fungerer på tværs af alle platforme, så tilgængeligheden burde ikke være noget problem. App'en understøtter også vennelister, og du kan lave dine egne udfordringer og dele dem med andre brugere online.

Begge disse multiplayer-spiltyper skiller sig nydeligt ud fra det, andre spil byder på, hvilket Ubisoft skal have ros for.

Det nærfremtidige Chicagos størrelse og udseende er imponerende, men det er tydeligt at spillet ikke er helt klar endnu. Der var rigeligt med bugs og glitches i den version af spillet, vi prøvede, og sidemissionerne var ikke ligefrem overvældende i deres design.

Jeg efterlades både imponeret og en lille smule bekymret for Watch Dogs. Ud fra den version, jeg har spillet, har Ubisoft stadig et stort arbejde foran sig i de små tre måneder, der er til spillet udkommer. Men jeg forholder mig optimistisk.

Skrevet af Arttu Rajala

SECOND SCREEN På Gamereactor.dk kan du læse meget mere om Second Screen på vores artikelsider.

A N M E L D T

AUTOMATISK LOOT Loot samles automatisk op i A Realm Reborn, alt vigtigt er markeret på kortet, og der er flere varianter af fast travel.

Tanken er, at man i stedet skal fokusere på det sjove.

Final Fantasy XIV

GAMEREACTOR.DK

PC PLAYSTATION 3 SQUARE ENIX

Spiltype MMO-ROLLESPIL Udgiver SQUARE ENIX Release UDE NU Antal spillere MMO

Jeg løber omkring som en galning. Nogen vil have at jeg skal dræbe en håndfuld ækle egern, en anden synes jeg skal gøre en ende på en flok vrede svampe, mens en tredje vil betale for en næve fuld dræbte mariehøns. Det er lidt sexet at stå der med sin lille magiker og uddele hårde håndmadder til skovens tilsyneladende venligste indbyggere.

Lidt længere væk skimter jeg en spiller med højere level, der i stedet tager en hård kamp med en Treant Sapling. Et enormt vandrende træ, der ville kunne dræbe min magiker ved bare at kigge på ham. På det tidspunkt har jeg knapt forladt Gridania, hvor mit eventyr er startet, og jeg indser at der kommer til at gå adskillige timer inden jeg kan komme forbi det store bæst. Det bliver et langt eventyr i Eorzea.

Efter Final Fantasy XIV floppede på alle tænkelige måder, besluttede et panikslagent Square Enix sig for at lave spillet om fra bunden.

A Realm Reborn er altså i princippet to spil i ét, og et af tidernes dyreste spil. Det kan mærkes lige fra starten, hvor der hældes på med grafik af en helt anden klasse end vi er vant til fra online-rollespil. Det, der ellers er mest slående for mig, som har spillet alle Final Fantasy-spil af rang, er hvordan Square Enix har taget vare på deres egen historie.

I stedet for at forsøge at genopfinde hjulet, har man lånt job-

MUS ELLER EJ Man kan spille A Realm Reborn på to måder, med mus og keyboard eller controller. Man kan få både PlayStation- og Xboxknapopsætning til PC, så du kan let benytte din yndlingscontroller mens du spiller, eller kombinere mus og controller, hvis du vil.

MERE

TEKST?

På Gamereactor.dk kan du læse længere udgaver af alle tekster

systemet fra Final Fantasy V, skabt byer der synes hentet fra Final Fantasy VIII, IX og XII, samt fyldt på med alle de indslag vi forventer os af et Final Fantasy-eventyr. Ikke mindst chocobos. Allerede tidligt i spillet kan man hyre sig en fugl til at rejse hurtigt rundt i verden uden risiko for at blive skadet, alt sammen akkompagneret af den klassiske chocobo-musik.

Musikken er i øvrigt af den sædvanlige høje klasse, og det er en sand fornøjelse at løbe rundt i verden og nyde de storladne toner. Noget, der tidligt slår mig, og som gælder for de fleste onlinerollespil, er sparsomheden i de opgaver, man kontinuerligt får tildelt. Alle har noget, der skal leveres til en anden person, et antal fjender af en slags, der skal dræbes, eller noget der skal undersøges efterfulgt af en lille bossfight.

Den overordnede historie er heldigvis noget bedre, og dufter af klassisk Final Fantasy med livsvigtige krystaller og en kommende undergang for verdenen, der knapt er kommet sig over den sidste katastrofe. At samle nogle kammerater og drage på eventyr i denne verden er ren luksus, og Square Enix har læst på lektien ved at spille et hav af vestlige online-

FANSERVICE A Realm Reborn byder på kopiøst meget fanservice. Navne på personer, steder, opgaver og andet indeholder ofte referencer til tidligere dele, samt at der er obskure genstande som Terras Magitek fra Final Fantasy VI.

rollespil for at finde inspiration. Dermed føles det som om man får det bedste af to verdener, med vanedannende typisk japanske indslag som blandt andet Hunting Log, der gør det sjovt at slås mod selv de mest banale fjender på bedste Pokémon-maner.

Men det er når man tager kampen op mod spillets svæDAGENS MENU

A REALM REBORN ER EN AF TIDERNES DYRESTE SPILPRODUKTIONER, HVILKET KAN MÆRKES rere fjender i gode venners lag, at det virkelig klikker. At kunne tage gamle summons fra Final Fantasy-universet med i episke kampe er bogstaveligt talt juleaften for FF-fans. På samme måde føles møder med fjender som Cactuars og Malboros pludselig engagerede og sjove på en helt anden måde end tidligere. Final Fantasy-universet kommer ganske enkelt mere til sin ret, når ens medhjælpere ikke bare er liv-

Spiller du A Realm Reborn med controller, kan du se frem til at benytte et menusystem, der nærmest er som snydt ud af næsen på PlayStation 3. Et brugervenligt system, der gør onlinerollespillet uventet intuitivt.

løse marionetter, men mennesker der gør alt hvad de kan for at assistere med magi, tunge angreb og generøs brug af Phoenix Downs.

For at motivere folk til at begive sig videre i eventyret og ikke bare levele alt hvad remmer og tøj kan holde, har Square Enix gjort de såkaldte instanser historiedrevne. Man skal opfylde visse krav for at komme gennem dem, og derefter kan man fortsætte med at spille.

Flere funktioner i spillets låses ikke op på andre måder end at lave instanserne. Mens jeg ikke ville bryde mig om en sådan struktur i for eksempel World of Warcraft, så tror jeg Final Fantasy-fans vil føle sig hjemme med det. Det minder lidt om at spille Final Fantasy alene med lange mellemsekvenser, og føles som et skønt afbræk fra resten.

Final Fantasy XIV: A Realm Reborn ender som en vellykket satsning fra Square Enix. Det er som om alt det, vi har lært at kende fra FF, er blevet distilleret ned til en helhed. Kun nogle tekniske fejl, der sikkert bliver patchet væk med tiden, forhindrer spillet i at opnå en højere karakter. Den ublu målsætning om både at tiltale fans af Final Fantasy og onlinerollespil er blevet opfyldt, og vil I mig noget det næste år, er jeg nok lettest at finde i Eorzea.

Skrevet af Jonas Mäki

8

THE WONDERFUL 101

ACTION

WII U PLATINUM GAMES

Vanillaware viser med sikker hånd igen hvordan de formår at blande rollespilselementer med ren arkadeaction. Når eventyret er bedst, minder det om Segas klassiske Golden Axe på steroider.

Spiltype ACTION Udgiver NINTENDO Release UDE NU

Det er nærmest umuligt at kigge på The Wonderful 101 uden også at få lyst til at spille det. Mylderet af små superhelte, de skrigende grønne, blå og røde farver der ser ud som var de lånt fra den nærmeste Fætter BR's udvalg af vandpistoler, samt de mange fjender i alle størrelser, får det hele til at fremstå som en spilbar episode af din yndlingsanime.

Som titlen antyder er det her ikke et af den slags eventyr hvor du er den

DER ER HEKTISKE OG NYE UDFORDRINGER RUNDT OM HVERT HJØRNE

Dragon’s Crown PS VITA PS3 VANILLAWARE

Spiltype ACTIONROLLESPIL Udgiver NIS AMERICA Release 11 OKTOBER Antal spillere 1 (1-4)

Hvis man ikke har noget kendskab til Vanillawares forrige spil, kan den første ti minutter med Dragon's Crown godt blive ti lange af slagsen. Dialogen er jævnt kedelig, historien ligegyldig og fortælleren mere end insisterer på at gentage sig selv igen og igen. Mere end noget andet er det dog det grafiske udtryk, der vil kunne afskrække nogle.

At sige at proportionerne på de seks valgbare helte og de

GAMEREACTOR.DK

KÆMPER BRYSTER, LATTERLIGE FIGURER OG ET OVERRASKENDE GODT SPIL mange fanger, der skal reddes, er forskruede, ville være en underdrivelse af skyskraber-store proportioner, og det gælder i særdeleshed eventyrets kvindelige bekendtskaber.

Nogen vil helt sikkert synes det er fedt, mens andre af os vil have svært ved ikke at krumme tær og undre os over hvorfor den slags behøver at være den del af et så solidt actioneventyr.

Bag det til tider lumre udseende gemmer sig en blanding af gammeldags actionspil, rollespil og udstyrs-jagt, der på en og samme gang er så simpel at alle vil kunne være med, samtidigt med at det indeholder mange af de elementer, som også gjorde spil som Diablo III og Torchlight II så svære at lægge fra sig.

Fordi Dragon's Crown er tiltænkt som et co-op spil, vil man løbende finde bunker af skeletter, hvis man spiller alene. Disse repræsenterer afdøde krigere og kan tages med tilbage til byens spirituelle leder, som mod lidt guld vil vække dem til live igen. Taknemmeligheden vises ved at de efterfølgende vil være villige til at drage på eventyr med dig. Et godt, varieret firemandshold bliver hurtigt en nødvendighed for at avancere, og derfor bør man finde så mange krigere som muligt.

Det, der i første omgang kan virke som et kort eventyr, får efter et par timers spil tilføjet mere dybde i form af langt mere udfordrende sværhedsgrader og dertilhørende nye baner.

Hvis du har savnet en god dungeoncrawler, ønsker at se hvorfor det ikke kun er Ubisofts Rayman, der ved hvordan 2D-grafik stadig kan se moderne ud i dag, eller blot mangler et godt eventyr til din PS Vita, bør du bestemt tage et kig på Dragon's Crown.

Skrevet af Thomas Blichfeldt

8

eneste der har mod og evner nok til at redde verden, og i stedet udnævnes Wonder-Red hurtigt til leder af et slags super-heltehold der konstant udvides. I første omgang må man nøjes med at rekruttere civile til at hjælpe sig.

Opgraderinger og evner findes også ved at rekruttere nye superhelte, og selvom Blossom City's beboere kan være udmærkede medhjælpere med deres midlertidige superkræfter, bliver holdet langt stærkere af at finde alle de helte som gemmer sig på spillets 25 baner.

Desværre er præcisionen med analogsticket mangelfuld og ofte genkender spillet formen forkert, hvilket betyder at du havner med en ubrugelig evne i ofte knebne situationer. Aldeles uforståeligt er det dog, at præcisionen nærmest er endnu dårligere, når man bruger den trykfølsomme skærm, som ellers burde have været optimal til denne slags funktion.

Det er ligeledes frustrerende at opleve hvordan eventyret helt og aldeles glemmer at informere om vigtige funktioner, mens det andetsteds nærmest skærer ud i pap hvordan man kommer videre.

Et hyggeligt superhelteeventyr der kunne have været så meget bedre.

Af Thomas Blichfeldt

7

TOY BOX Det handler om at skabe og naturligvis købe nye figurer for flere værktøjer. I din Toy Box har du din værktøjskasse som du bygger dine egne verdener og spil fra.

Disney Infinity PS3 XBOX 360 PC WII 3DS WII U AVALANCE SOFTWARE Sullivan, Hr. Utrolig eller Kaptajn Jack Sparrow. Jeg er dem alle. Det er mit univers, hvor jeg kan være hvem jeg ønsker og bygge storslåede og spændende verdener. Min fantasi er den eneste begrænsning.

Disney er parat med sin store spilsatsning Disney Infinity. En slags legetøjskasse fyldt med alle dine yndlings Disney-figurer gennem tiderne, hvor du kan foretage dig alt lige fra at køre farlige ræs, nedkæmpe gigantiske fjender eller bygge storslåede eventyr. Infinty er både en traditionel konsoltitel, men også et gigantisk og stadigt voksende figursæt, hvor du kan investere i lækre små plastikfigurer der pynter hjemme på værelset, samtidig med at du udvider spiloplevelsen med nye spilbare figurer og udfordringer. Disney Infinity skal fungere som fundament for mange års spil og leg med alle vores yndlingskarakterer. Som Skylanders har gjort det før begynder nu en æra med fede figurer, Little Big Planet-inspirerede

GAMEREACTOR.DK

LOKAL MULTIPLAYER FORSTÆRKER BÅDE OPLEVELSEN OG STYRKER IDEEN OM SJOV LEG hjemmelavede verdener og en masse multiplayer-sjov. Det er smukt, velgennemtænkt og fyldt med vidunderlig Disney-nostalgi, men bliver desværre også holdt tilbage af ujævn styring og tekniske besværligheder.

Disney Infinity har i princippet hverken historie eller karakterudvikling.

Du er kongen af Disneys underfundige univers og det er op til dig, ved hjælp af hele Disneys suite af karakterer og miljøer, at skabe dine egne

Spiltype ACTION Udgiver DISNEY Release UDE NU Antal spillere 1-2 (1-4)

SPIL SAMMEN Lokal multiplayer forstærker både oplevelsen og styrker ideen om sjov leg, når du og en ven tosser rundt og bygger mærkelige verdener.

Dertil kommer en onlinebaseret multiplayer-udgave af Toy Box-mode hvor du kan bygge og konstruere sammen med en online-ven i en delt sandkasse. Herfra kan I springe ind de forskellige karakterbaner og optjene medaljer på samme måde som du ville med en ven ved siden af dig med en ekstra controller.

eventyr. Du bliver selvfølgelig hjulpet på vej af en række udfordringer, der ligger i hver figur. Hr. Utrolig har eksempelvis nogle opgaver skræddersyet til ham, hvor du skal redde folk fra gigantiske robotter og Sullivan har et monster-universitet, der skal passes.

Den samlede oplevelse består af to dele: spillet og de tilhørende legetøjsfigurer. Du køber en startpakke med spillet og får tre figurer (Sully fra Monsters Inc, Hr. Utrolig og Kaptajn Jack Sparrow), et Play Set til hver af de tre og en enkelt opgraderingsplade, der kan bruges til at give din karakter en specifik bonus eller ekstra evner. Med i kassen er en lille læseplade som du tilslutter din konsol. Sæt figuren på læsepladen og pludselig dukker han/hun op inde i spillet og du kan frit bruge den figur. Med til hver figur hører et sæt udfordringer som du kan få medaljer i, og de tre Play Sets er de førnævnte foruddefinerede og tematiserede verdener som Hr. Utroligs storby og Sullivans Monsters Inc campus. Har du fået guldmedaljer i alle Hr. Utroligs udfordringer? Så kan du gå ud og købe andre figurer og dermed forlænge spillets levetid næsten uendeligt, så længe du altså ønsker at bruge penge på ekstra figurer og Play Sets. Det er en supersmart idé der splitter brugen af figurerne i to: spilbaseret brug og almindelig legetøjsbrug. Og det holder, især hvis du tager en ven med på eventyret.

Skrevet af Magnus Groth-Andersen

8

STILET Det grafiske udtryk bygger videre på udviklerens kærlighed tegneserier og overdrev, hvilket betyder at proportioner og former gerne bliver twistet lidt, hvis det højner effekten.

LOST PLANET 3 PC PS3 XBOX 360 SPARK UNLIMITED Spiltype ACTION Udgiver CAPCOM Release 27 SEP

Da Lost Planet 2 udkom, var det co-op der gjaldt, og på mange måder en helt anden type spil end det første. Og dem, der ville have et Lost Planet med styring, der på alle væsentlige måder føles som Gears of War, har fået det nu.

At slippe det, der giver en spilserie identitet, er et vovet træk, men faktum er at jeg under spillets første minutter får smag for Lost Planet 3. Den gamle Jim Peyton ligger fastklemt under en stenbunke, som hans yngre kvindelige slægtning ikke formår at flytte. En prekær situation.

Jim beslutter sig for at hans sidste

ET LOST PLANET DER PÅ MANGE MÅDER FØLES SOM GEARS OF WAR stund er kommet, og begynder at fortælle sin historie om hvordan alt på E.D.N. III begyndte for hans vedkommende. Lost Planet 3 fortælles fra den fastklemte Jims perspektiv, og fungerer altså som en forløber for de to tidligere spil. Og selvom Jim Peyton på flere måder er en stereotype af rang, så er han en af de mest interessante hovedpersoner længe. Man kommer ind under huden på ham, forstår hans motiver, ser hvordan han bliver rodet ind i tvivlsomme affærer og deler følelsesmættede øjeblikke med sin familie.

Desværre holder resten af spillet slet ikke samme klasse, og jeg tager flere gange mig selv i at have decideret ondt af Jim, fordi han er endt i denne pine, og jeg ved dårligt hvor jeg skal starte med at beskrive alle de ting, der er gået galt. Det mest alvorlige er nok de fattige animationer og de klodsede kampe.

Hele spillet fungerer på den måde, at man kommer til en plads hvor der spawner fjender. Det bliver de ved med, indtil man har skudt tilpas mange af dem. Fjenderne har ingen form for dynamik og gør intet overraskende.

Desuden er variationen i modstanderne alt for lille. Læg dertil et fantasiløst banedesign og du ender med en i bedste fald middelmådig oplevelse.

Skrevet af Jonas Mäki

5

Killer is Dead PS3 XBOX 360 GRASSHOPPER MANUFACTURE

Spiltype ACTION Udgivere DEEP SILVER Release UDE NU Antal spillere 1

Uanset hvad man synes om hans spil, er det svært at komme uden om, at Suda51 både er charmerende, har hjertet det rigtige sted og altid er komplet kompromisløs, når det gælder om at forme hans kreative kræfter til underlige spileventyr. Den tilgang har indtil videre resulteret i oplevelser som Killer 7, No More Heroes og Lollipop Chainsaw, der alle har forsøgt at blande surrealistiske historier med unikke figurer og masser af action.

På "underligheds-skalaen" er der dog ingen af hans forgående projekter, der når No More Heroes til sokkeholderne, og det gør det nye eventyr alt hvad det kan for at etablere inden for den første time.

Mød Mondo Zappa, der på trods af sit navn ikke er et glemt medlem fra et af 60'ernes psykedeliske rockbands, men i stedet er en følelseskold og alligevel silketunget superagent med speciale i det paranormale. Når han ikke har travlt med at banke det onde ud af alverdens dæmoner, bruges tiden i stedet på at charmere sig ind under tøjet på alle de kvinder, han møder på sin vej, og det gør ham åbenbart til lidt af en paranormal James Bond - fik jeg nævnt at han

DIALOGEN ER SKRUET SAMMEN AF KNAPT SAMMENHÆNGENDE FLOSKLER også har en enorm robotarm, som ingen kommenterer?

Zappa elsker også at snakke i koder, uden at han selv er klar over det, men den evne har han nu ikke for sig selv. Faktisk virker det som om, at det har været en mission at sørge for, at alt dialogen i Killer is Dead ikke må give mening.

I en mission tager du en tur til månen for at konfrontere en næsten nøgen herre i hans underlige slot, mens du i en anden bliver kontaktet af et afdødt spøgelse, der ønsker at få dig til at undersøge et Alice i Eventyrland-inspireret hus, som angiveligt skulle være ejet af et monster der har spist alle naboerne. Andetsteds støder man på enhjørninger, gigantiske insekter som blot ønsker at leve, og en

særlig aggressiv fjende med levende tatoveringer.

Uanset hvor den næste mission foregår, vil den dog have samme formål, og forvent derfor at skulle banke ondskaben ud af enhver dæmon du møder på din vej. Med sit Katana-sværd, der har fået navnet Gekkou, og sin transformerende robotarm har Zappa flere forskellige måder at gøre det af med fjenderne på.

Kampsystemet er forbavsende simpelt, men samtidigt overraskende tilfredsstillende. Ved at hakke løs på fjenderne og undvige deres angreb, vil Zappas hastighed og intensitet således løbende stige. Holder man ham kørende i lang tid nok, bliver det pludseligt muligt at udføre såkaldte execution moves, der alle kan aktiveres med controllerens fire frontknapper. Hver af de fire forskellige angreb resulterer i, at fjenden taber ekstra meget af en bestemt slags opgradering, og er det derfor penge eller måske livsenergi man mangler, er der ekstra incitament til at gøre det godt.

Det er bare ærgerligt at Suda51 endnu ikke har fundet en samarbejdspartner, som på en eller anden måde kan kanalisere mandens enorme kreativet til noget mere sammenhængende, for originaliteten i både udtryk og funktionalitet er allerede på plads.

Som actionspil er Killer Is Dead udmærket, men når genren er fyldt med spil, der tilbyder en mere fuldent oplevelse, er det svært at se hvorfor man skulle bruge mere tid i selskab med Zappa.

Skrevet af Thomas Blichfeldt

5

KILLZONE Det er knapt ti år siden, at vi første gang stiftede bekendtskab med Killzoneserien. Og anden gang at vi gør det på håndholdt.

Killzone: Mercenary

GAMEREACTOR.DK

PS VITA GUERILLA GAMES

Spiltype ACTION Udgiver SONY Release UDE NU Antal spillere 1 (1-8)

Lige siden Sonys Playstation Vita blev annonceret, har spillere verden over glædet sig til at prøve et håndholdt førstepersons skydespil, der kunne benytte sig af to analogpinde. Der er nu gået lidt over halvandet år siden Vitaens udgivelse, og indtil videre har forsøgene på at bringe genren til maskinen været mildest talt skuffende. Dette skal dog snart til at ændre sig, når det højt ventede Killzone Mercenary udkommer.

Skal vi lægge ud med det åbenlyse, så er spillet ganske enkelt fantastisk på det visuelle plan. Alt fra figurerne til omgivelser er flot tekstureret, og røg og partikeleffekter er imponerende for et håndholdt spil. Det er tydeligt at Guerrilla Cambridge har taget Killzone-seriens tradition for at sigte højt, når det kommer til grafisk fidelitet, meget seriøst.

Der hvor mange fans har været spændte, er omkring det gameplaymæssige, og jeg kan berolige med at spillet på dette punkt også lever op til forventningerne. Alt hvad man forventer af et ordentligt førstepersonsskydespil er tilstede her, lige fra et bredt udvalg af meget forskellige våben og granater til udstyr og gadgets, kaldet Vanguards.

Det store udvalg, og måden man kombinerer sit udstyr på, kan virkelig ændre måden man spiller spillet på, især når det kommer til at vælge

LEES KOMMENTAR Jeg glædede mig især over at man kan justere styringen lige som man har lyst på Killzone: Mercenary. Så gider man ikke gnubbe ens PS Vita, kan touch slås fra og knapperne benyttes. Omvendt kan man også sætte så mange funktioner til som man lyster inklusiv gyroskopet. Det er lækkert.

hvilken Vanguard man vil bruge. Det giver spillet en god genspilningsværdi, og når man også lægger mulighederne for at genspille historiemissionerne i forskellige challenge modes, hvor man tvinges til at bruge bestemte våben, gennemføre banen uset, eller klare det hele på tid, er der meget at give sig i kast med. Spillets styring er også særdeles god, og selvom man til tider tvinges til at bruge touch-skærmen, føles det ikke så påduttet som man måske kunne frygte.

Spillets singleplayer-historie er ganske god, omend en smule kort med sine omkring fem timer. Missionerne finder sted på forskellige tidspunkter i løbet af Killzone 2 og 3, hvor ISA og Helghast kæmper en blodig krig, og fans af serien vil kunne nikke genkendende til mange af historiens baggrundshændelser. Missionerne er hverken for korte eller for lange, men en passende længde til at kunne gennemføres på en bus- eller togtur, hvilket virker godt på en håndholdt maskine.

Som det antydes af titlen, spiller man i denne omgang en lejesoldat ved navn Arran Danner, der kun kæmper for én

NÆSTEN PERFEKT Som FPS-freak vil man muligvis bemærke nogle få hak i animationerne (der får det til at føles som framerate-drops) under hektiske kampe. Men det er dog småting.

ting: Penge. Det varer dog ikke længe før han må stille spørgsmålstegn ved, om der måske ikke er noget mere vigtigt end bundlinjen, når han havner i centrum af et tovtrækkeri mellem ISA og Helghast over et våben, der kan have stor indflydelse på krigens udfald. Det er en velfortalt historie, der lader spilleren bevæge sig rundt i meget WARZONE

MED DEN LIDT KORTE SINGLEPLAYER ER DET OP TIL MULTIPLAYERDELEN AT SIKRE EKSTRA LEVETID varierende områder, med skiftende tempo, og der er helt klart noget her for enhver type FPS-spiller.

Med den lidt korte singleplayer er det op til multiplayerdelen at give spillet det ekstra, der skal til for virkelig at fuldende pakken. Da der i skrivende stund ikke er åbnet for spillets servere endnu, har jeg måtte ty til spillets både lukkede og åbne multiplayer-beta, og medmindre udviklerne virkelig

Killzone-veteraner vil genkende denne multiplayer-del fra 2'eren og 3'eren, hvor spillet løbende skifter ens holds mål, hvor man det ene øjeblik kan være i gang med en velkendt hold-deathmatch, for så pludselig at skulle foretage afhøringer af spillere på modstanderholdet for at optjene points. Yderst velfungerende.

har nosset i det siden da, har vi med endnu en succes at gøre for dette allerede fantastiske spil.

Det fungerer, det er sjovt, og selvom spillet kun understøtter otte spillere online, er banerne designet til at man ikke leder længe efter et sted at plante nogle skud eller en kniv.

Det, der samler single- og multiplayer-delen, er spillerens konstante udvikling af sin figur ved hjælp af de penge, der optjenes både online og offline. Alt skal købes, pånær en basis-udstyrspakke, og det kan godt tage sin tid at få låst op for alt hvad spillet har at byde på. Denne samlede økonomi giver spillet en god fornemmelse af sammenhæng, og man føler at det hele er mere af en samlet pakke.

Killzone Mercenary er spillet mange FPS-spillere har ventet på. Et håndholdt spil der er tro mod genren, med masser af indhold og holdbarhed, solid multiplayer, og grafik der ikke før er set på en håndholdt maskine. Jeg vil anbefale dette spil til alle med en Playstation Vita, og hvis man ikke allerede ejer en, er det klart værd at overveje, når spil som dette kan fås til maskinen.

Skrevet af Philip Lauritz Poulsen

9

LOOT SMARTER Ved hjælp af d-pad'et kan man tage loot på eller smide det på jorden igen, uden man skal forbi inventory-skærmen.

Diablo III

GAMEREACTOR.DK

XBOX 360 PS3 BLIZZARD

Spiltype ACTIONROLLESPIL Udgiver BLIZZARD Release UDE NU Antal spillere 1-4 (1-4)

Min første time med Xbox 360-udgaven af Diablo III gør mig dybt bekymret. Vi er tre spillere - en barbar, en troldmand og en dæmonjæger - og indtil videre er der ikke droppet ét eneste stykke loot, som vi ikke alle sammen kunne bruge. Troldmanden render rundt med en tohåndsøkse på ryggen. Har Blizzard virkelig måtte nedbarbere spillets kernesystemer så meget, for at få spillet til at virke på konsol? Hvor er det klassespecifikke loot? Hvor er stats'ne på mine items?

Heldigvis viser det sig efter lidt tid, at det bare er mig, der husker dårligt. Alt det loot, man får i starten af spillet, er noget bredtfavnende bras, der ikke kunne være mere ligeglad med om din primære stat er Strength eller Dexterity. Men snart begynder de dræbte monstre at smide udstyr, der tydeligvis kun egner sig til én af os, og oplevelsen er atter ufortyndet Diablo III. Der er gået over lidt under halvandet år, siden Diablo III udkom på PC og Mac, og presset på serverne var ved lanceringen så massivt, at det var en udfordring overhovedet at komme på. Sådan er det ikke på konsol, hvor man ubesværet kan ignorere alt om online-krav og bare gå i gang med at spille. Udover den ene (og dog væsentlige) forskel, er her tale om stort set det samme spil som udkom dengang, blot på en

HISTORIEN En falden stjerne er atter slået ned lige i den katedral, hvor det første Diablo foregik, de tilbageværende Lords of Evil er atter ude på at lægge både himmel, helvede og det midt i mellem for deres fødder, udøde vandrer atter rundt omkring New Tristram, der er atter noget om en sort sjælesten, og så videre.

ny platform.

Men nu er det ikke for at forklejne Blizzards arbejde med at portere spillet til konsol, for det er tydeligt at de har lagt hovederne i blød for at få det til at virke. Hele brugergrænsefladen omkring udstyr og inventory er blevet lavet om fra bunden. I stedet for blot at have ét stort inventory inddelt i felter, vælger man i stedet en udstyrskategori (støvler, skuldre, bukser, main hand, off-hand og så fremdeles), og ser så det udstyr, man har liggende af den type.

Umiddelbart bliver nærmere stats og evner for det enkelte udstyr ikke vist (man kan hive det frem med X-knappen), og i stedet får man en kort grafisk opsummering. Røde eller grønne pile viser om et givent stykke grej er bedre eller værre end det, man allerede har på, inden for kategorierne skade, beskyttelse og livsmængde. Det giver et hurtigt og nemt overblik, og er et stykke udstyr noget bras, der bare skal sælges ved første lejlighed, kan man markere det som "junk". Og når man så møder en sælger af en art, kan man sælge hele ens skraldebunke til ham med ét knaptryk. Aaaaaaah!

KONSOL Der er gået over lidt under halvandet år, siden Diablo III udkom på PC og Mac, nu er det tid til eventyret på Xbox 360 og PlayStation 3.

Styringen fungerer upåklageligt. Spillet markerer den fjende, man sigter på, med en rød silhuet, og i multiplayer får de også en lille pil over sig, der svarer til spillerens farve. Den mere direkte styring virker på nogle måder faktisk bedre end PC-versionens, så man kan næsten håbe at de vil overføre den dertil også.

BEDRE LOOT?

PÅ KONSOLUDGAVEN KAN MAN SPILLE OP TIL FIRE SPILLERE PÅ SAMME SKÆRM Den måske vigtigste tilføjelse i konsoludgaven af Diablo III er, at man kan spille op til fire spillere på samme skærm.

Man kan selvfølgelig også gå online eller endda koble to Xboxe sammen i lokalnetværk og spille sådan. At have en kammerat med i sofaen er måske den bedste måde at spille spillet på, men jeg må give en advarsel: vent med at kaste jer ud i det, til i begge har styr på grænseflade, inventory, og

Angiveligt er loot-systemet blevet ændret til konsoludgaven, så man får mere og bedre udstyr undervejs, for at opveje for det faktum at der intet auktionshus er på konsol. Vi mærkede det kun en smule.

hvilke stats der er vigtige for jeres respektive klasser. For kun én spiller kan tilgå sit inventory ad gangen, og er man to eller flere, der måske ikke er Diablo-veteraner endnu, så kommer der til at være ventetid.

Har man spillet Diablo III med venner online, kender man uden tvivl situationen hvor man bare står og venter, mens ens kammerat lige skal gennemrode sin rygsæk. Men der kan man i det mindste fordrive vente-tiden med selv at rydde op i sit inventory eller tjekke sine skills og så videre. Men når man spiller på samme skærm, er der kun én spiller, der kan gøre det ad gangen.

Er der derimod tjek på tingene, er Diablo III på konsol en fremragende oplevelse. Grafikken lever ikke helt op til PC-versionen (hvilket er overraskende, taget i betragtning hvor simpel den egentlig er), men ellers er her tale om en fremragende konvertering, der let og elegant springer uden om nogle af storebrors problemer (det udskældte auktionshus er her som sagt ikke), og tilmed kan et par nye tricks i form af mere direkte styring og co-op på sofaen. Har du ikke allerede spillet det på PC, bør du bestemt give Diablo III et kig på konsol.

Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

8

EN STORSLÅET SEJR De kombinerede land- og søslag er en spændende ide, men der er bestemt plads til forbedring.

Overordnet er The Creative Assemblys seneste Total War dog en knusende sejr.

Total War: Rome II PC THE CREATIVE ASSEMBLY

GAMEREACTOR.DK

SINGLEPLAYER-KAMPAGNEN ER DYB SOM EN BRØND, OG SPRUDLER AF MULIGHEDER mægtige hære, inden man rykker videre til næste fjende, men den tilgang avler utilfredshed og efterlader et spor af brand og oprør. Det er bedre langsomt, metodisk og beslutsomt at udvide sit indflydelsesområde.

Indoktriner. Assimiler. Overvind.

Suset ved at udkæmpe en krig kommer fra de mange realtidsslag, der finder sted i løbet af spillet, mens tilfredsstillelsen ved erobring kommer fra

KORTET Kampagnekortet er enormt.

Efter mange, mange timers spil vil kanterne stadig være uden for rækkevidde. Nye fjender vil rejse sig og udfordre, mens gamle allierede forråder og til sidst overgiver sig. Her er diplomati, og lande vil tilbyde fredstraktater, handel og samarbejde, men mange forhandlinger afgøres stadig med spidsen af et sværd. Jo længere spillet fortsætter, des mere skal man tage sig af.

TEKST?

På Gamereactor.dk kan du læse længere udgaver af alle tekster

Spiltype STRATEGI Udgiver SEGA Udgivelse UDE NU Antal spillere 1 (1-4)

Der er ét eneste mål for dem, der spiller Total War: Rome II, og det er at dominere og udrydde ens modstandere. Gennem en kombination af turbaserede manøvrer og kampe i realtid, skal det store kort over oldtidens verden males i én farve - din - og enhver, der står i vejen for det enlige mål, skal knuses uden tøven eller nåde.

Her er en nyttig tutorial til nye spillere, men eftersom jeg allerede har slået mine folder i en preview-version af spillet, hopper jeg direkte til hovedkampagnen. Jeg spiller som Rom, og nu skal historien gentage sig selv. Det starter simpelt nok: der er vrede naboer mod nord - Etruskerne og mit unge imperie er allerede i krig. Første opgave er at kue deres hære, indtage deres byer og strække vores indflydelse mod nord.

At føre effektiv krig tager tid. Det er en kunstform. Der er selvfølgelig mulighed for at "Zerg Rushe" modstanderne og nedkæmpe dem med

MERE

at bestyre sine ressourcer og subtilt manipulere med verdenen omkring en. Det sidste sker gennem et kampagnekort, der deler den kendte verden op i regioner og provinser. Avatarer repræsenterer agenter og hære, spioner og flåder af krigsskibe.

Når to avatarer støder sammen, ryger vi ud i førnævnte realtidskampe. I disse drabelige slag afgør ens taktikker og strategier hvordan kortet deles op.

Der er en stor bredde af forskellige enheder på bedding, og hver har sine egne styrker og svagheder.

Kampagnen er dyb som en brønd, og sprudler af muligheder. Den potentielle holdbarhed forlænges af det faktum, at hvis du bliver træt af Rom, kan du i stedet tage magten over en af de andre tilgængelige faktioner, og tackle kortet fra et andet historisk og geografisk perspektiv. Her er også en co-opkampagne, og selvom det er sjovt at erobre verden på egen hånd, bliver det kun sjovere af at lægge planer sammen med en kammerat. Og så er der multiplayer-kampene, hvor man bygger en hær fra Rome II's udvalg af faktioner ved hjælp af point. Dertil kommer en række historiske slag, blandt andet Varusslaget og belejringen af Kartago.

Samlet set er det en enormt imponerende pakke. Kampagnen er fyldt med intriger, slagene er udfordrende og gribende. Episk er det rette ord. Især hvis du har en kraftig PC, ellers må du spare op.

Skrevet af Mike Holmes

9

F I L M

DE NYE OG GAMLE Har du fulgt med The Walking Dead siden første sæson, kan du se frem til et gensyn med gamle venner (og fjender) i denne sæson af zombie-serien.

The Walking Dead Sæson 3 Walkers, biters og andet godtfolk mødes atter i kamp for overlevelse i tredje sæson af den fortræffelige zombie-serie med fokus på persondrama og moralske valg

GAMEREACTOR.DK

Genre GYS/DRAMA Premiere UDE NU Filmversion testet BLU-RAY

Det begynder med stilhed. Ingen dialoger. Nogle udøde dræbes lydløst uden drama. Vi rykker videre. Det er en fantastisk effektiv måde at skyde tredje sæson af den fortæffelige zombie-serie i gang. Man føler, at det er hverdag. Som overlever holder man lav profil. Lyd er bedst undgået og zombier findes alle steder. Der er ingen grund til at skrige eller panikke.

De er som kakerlakker, og problemet løses bedst med et effektivt hak i hjernen. Det kommer på en måde til at punktere følelsen af fangeleg, følelsen af panik og følelsen af skræk, som så mange zombie-fans elsker.

Til gengæld understreger det håbløsheden og hverdagen for de overlevende i den barske verden. Og det er som altid hvad The Walking Dead handler om. Håbløsheden og hverdagen. Dramaet kommer sjældent af kampe med en udød, men derimod med interaktionerne mellem de overlevende og de nye overlevende som de møder. Sæson tre af The Walking Dead er ikke anderledes. Vores gruppe af overlevere er stadig anført af Sheriffen Rick, der kæmper for at holde balancen mellem overlever og retskaffen leder. Dennes gravide kone stiller dem overfor endnu et dilemma, for hvad hvis barnet er dødfødt, eller hun dør under fødslen? Som vi fik slået fast i sæson to er alle overlevere inficerede, de bliver dog først til

ANDET END FILM The Walking Dead er baseret på Robert Kirkman, Tony Moore, og Charlie Adlards fortræffelige tegneserie fra 2003. Serien kører stadig den dag i dag. Sideløbende er tv/tegneserien-serien blevet til et solidt adventure-spil fra Telltale Games, et fint actionstrategispil til iOS og et middelmådigt FPS-action-spil fra Activision.

zombier, hvis de bides eller dør af naturlige (eller andre) årsager. Det er den slags problemer den stadig mindre gruppe må kæmpe med. Og så naturligvis de stavrende udøde, der til tider udgør andet end bare hjernedøde skydeskiver. Hvor anden sæson satte tempoet ned, og i mange afsnit handlede om live på Hershels gård, flytter tredje sæson handlingen til et fængsel og en nærliggende by.

Gruppen vokser, gamle kendinge dukker overraskende op igen, og så ruller balladen atter engang. The Walking Dead forstår at levere persondrama og intriger, og tredje sæson er ingen undtagelse. Mange fans vil sikkert glæde sig over, at der er en smule mere tempo over sæsonen denne gang kontra forrige, og andre vil føle at zombierne fylder for lidt i billedet. Med en fin afslutning uden enorme cliffhangere (men naturligvis med nok løse ender) er det dog værd at taget turen igen, hvis du tørster efter mere fra zombie-universet.

Skrevet af Lee West

8

OBLIVION Genre ACTION Premiere UDE NU Tekst PETTER

Tron Legacy instruktøren Joseph Kosinski skinner virkelig i løbet af Oblivions første del. Hans syv år gamle novelle, en kærlighedserklæring til hans foretrukne genre, er endelig blevet til en storfilm, og han vælter sig i fantastiske temaer, hamrende lækker produktionsdesign, fænomenalt tempo, kølig præsentation og vidunderlige billeder. Oblivion begynder som 6 en ægte topfilm, men ender som et midemådig action-rod..

OZ Genre EVENTYR Premiere UDE NU Tekst KRISTIAN

Et af problemerne for mig med Victor Flemings oprindelige The Wizard of Oz fra 1939, var hvor sød hovedperson Dorothy var. Med Oz: The Great and Powerful er der nye toner, og Raimi er virkelig tæt på at genskabe magien fra Disneys klassikere. Du går ikke fra filmen med et nyt syn på verden, men du vil blive exceptionelt godt underholdt. Hvis du mangler en 8 film at se med familien, kan du umuligt finde et bedre værk.

IRON MAN 3 42 er ifølge Douglas Adams svaret på det store spørgsmål om livet, universet og alt det der. Det er også nummeret på Tony Starks nyeste dragt Genre ACTION Premiere UDE NU Filmversion testet BLU-RAY

Iron Man er stadig parat til kamp efter at have basket aliens i Avengers, og det er oprigtigt den sejeste dragt på samlebåndet som rigmanden og drengerøven har produceret indtil videre. Iron Man 3 er ligeledes på mange måder den sejeste film på samlebåndet i det, der nu er en trilogi. Men som dragten er den ikke uden sine fejl.

Skurken denne gang har en genetisk modificeret superkræft, og derfor er opgaven noget mere besværlig. For yderligere at komplicere affæren er Tony ikke helt sig selv. Efter begivenhederne i Avengers lider han af posttraumatisk stress, og det kan selv den sejeste superheltedragt ikke hjælpe med.

Robert Downey Jr. er som altid veloplagt og fantastisk i rollen som Tony, Gwyneth Paltrow er fin i rollen som den

kvinde, der kan sætte verdensmanden på plads, mens Paul Bettany giver Jarvis liv.

Den tredje film om Iron Man er atter feel-good-action, nøjagtig som man kunne håbe på, og på Blu-Ray er både lyd og billede noget af det lækreste derude - det samme gælder ekstramaterialet.

Iron Man 3 er dog som dragt nummer 42 ikke perfekt. Når den virker, så jubler man. Andre gange sidder man rastløs og håber på mirakler. Jeg var dog godt underholdt og nød både effekterne, suset og især den storslåede finale. Er du endnu ikke er mæt at Marvels helte, kan du måske endda smide en karakter oven i den, der står her på siden. Uanset hvad kan du roligt se filmen.

Skrevet af Lee West

7

OLYMPUS HAS FALLEN Genre ACTION Premiere UDE NU Tekst TORBEN

FILMKONKURRENCER

I Olympus Has Fallen banker nordkoreanske terrorister på den højeste amerikanske helligdom: Det Hvide Hus. Olympus Has Fallen er mange ting: Det er et inkompetent stykke filmhåndværk med uinteressante karakterer. Det er en magtdemonstration i billige computereffekter. Det er subtil, frygtskabende politisk propaganda, som hepper på militær oprustning. Og 3 det er en klæbrig amerikansk reklamefilm. Undgå.

DELTAG PÅ GAMEREACTOR.DK I skrivende stund kan du vinde flere forskellige filmoplevelser på Gamereactor, deriblandt Kick-Ass 2, Elysium, Rush og mange flere.

Der er kort sagt masser af konkurrencer på Gamereactor.dk. Så kig forbi og opret en bruger, så er du med i løjerne. På Gamereactor.dk kan du også læse de fulde ubeskårede anmeldelser af de nyeste film, spil og musikudgivelser.

i

Gadgets Læs anmeldelserne og se karaktererne på gamereactor.dk

M U S I K

LOGITECH G19 Pris 999:- Udvikler LOGITECH Premiere UDE NU

Moderat – II Monkeytown byder på nyt Genre ELEKTRONISK Premiere UDE NU

Supergrupper er blevet en af de største musikalske trends. Joshua Homme og Jack White har samlet det bedste fra rockens verden, og Thom Yorke udgav debutalbummet Amok med sin elektroniske supergruppe Atoms for Peace tidligere på året. Ligeledes kan Moderat betegnes som en supergruppe, en sammensmeltning af Monkeytown Records’ Modeselektor og Apparat, der i 2009 udgav et mesterligt debutalbum. Nu er det blevet tid til den svære to’er, og heldigvis sitrer albummet af gode takter.

II er en tour de force gennem den elektroniske musiks mange facetter og udtryk. En slags rundvisning i alle de lag og retninger genren tilbyder, og alt dette præsenteres ved hjælp af Apparats poppede fornuft og Modeselektors flabede rytmik. Det demonstreres mesterligt på albummets single Bad Kingdom, hvor smuk vokal pardannes med vibrerende wobble-bas og tunge trommer. Numre som Versions og IIlona er også eksempler på musik, der går lige så meget i benene som i ørerne. Moderat leverer enorm finesse samt en stor sans for detaljer, og har formået at overgå den storeslåede debutplade.

Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Hvis størrelsen og mulighederne i et keyboard også definerede dets kvalitet, ville jagten på det ultimative keyboard meget hurtigt ende med et Logitech G19, for det mastodontiske tastatur er ganske simpelt et hav af forskellige funktioner og særprægede knapper til at styre dem med.

Der er ikke nogen tvivl om at Logitech har haft nogle gode ideer med deres gamingkeyboard, de obligatoriske USBporte er brugbare som altid, ligesom det også er lækkert at firmaet selv har givet brugerne mulighed for at udvikle software til tastaturet.

Alligevel virker Logitech G19 som er et levn fra en tid, hvor det at være et gamingkeyboard krævede at man var pakket med så mange ekstras og finurlige muligheder som muligt. I dag handler det i højere grad om egentlig funktionalitet, og på trods af mange spændende funktioner er vi derfor ikke helt solgte.

Skrevet af Thomas Blichfeldt

?

9

King Krule 6 Feet Beneath the Moon

GAMEREACTOR.DK

Genre ALTERNATIV Premiere UDE NU

Det kører for Archie Samuel Marshall AKA King Krule for tiden. Hans selvbetitlede EP høstede storslåede anmeldelser, og nu har hans debutalbum endelig ramt butikkerne. Melodiøse ballader, mørk triphop og elektronisk melankoli, alle disse musikalske stilarter blandes sammen på 6 Feet Beneath the Moon. Det er et modigt genreeksperiment, der fortjener både anderkendelse og respekt, men favner desværre også en smule bredt for sit eget bedste.

6 Feet Beneath the Moon danser ind og ud af forskellige musikalske stilarter, og tilbyder både jazzede skæve rytmer og dybe elektroniske lydbilleder. At skabe et mangfoldigt værk kan være storslået og udtryk for talent, men når vokalen ikke er raffineret nok, falder sammenhængen mellem disse, ellers skrøbelige, kreative melodier og fortællinger til jorden. 6 Feet Beneath the Moon sitrer af skaberglæde og kreativ legesyge, og King Krule udviser stor ekspertise og musikalsk bevidsthed.

Albummet fremstår dog mest af alt som en idé snarere end et helstøbt værk.

Skrevet af Magnus Groth-Andersen

7

AOC G2460PQU Pris 2100,- Udvikler AOC Premiere UDE NU

Med en opdateringshastighed på 144hz sigter g2460Pqu direkte efter hardcore-gameren. For hvorfor skulle din computer bruge så mange kræfter på at tegne alle de fine billeder, hvis din skærm kun kan vise halvdelen af dem? Den har desuden fire USB-porte (en af dem har ekstra strøm til at lade telefoner), alle de inputs du kan ønske dig, og mulighed for at vende skærmen på højkant. Med de features og 144hz burde den koste, men prisen er ret overkommelig. Farverne kunne være en anelse bedre, men ellers ligner det her noget nær den perfekte gamer-skærm.

Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

?

GAMEREACTOR.DK

Nyheder, anmeldelser, previews, artikler, interviews og meget mere.

Hent vores app til din smartphone eller tablet. Den er gratis!

HENT DEN ALLEREDE NU!

Gør dig selv en tjeneste - stil spørgsmålet: “Hvad gør mit PC headset for mig?”

“Jeg kan regulere både bas- og diskant niveauet via analog-hjul, så lyden er perfekt til alle mine spil.”

“Mit headset opjusterer automatisk lydstyrken for chat, hvis spil-lydstyrken periodisk stiger, så chatten altid er 100%.”

“Jeg kan indstille lydstyrken seperat for chatog spil, så jeg ikke behøver forlade spillet for at justere i mit chat program.”

“Mit headset har en ekstra lydindgang, så jeg kan høre musik og tale i mobiltelefon mens jeg spiller.”

“Jeg kan justere mikrofonens følsomhed, så kun min stemme og ikke baggrundsstøjen kan høres i den anden ende.”

“Jeg kan spille i timevis, uden at bade i sved, fordi ørepuderne på mit headset er lavet i luftcirkulerende stofmateriale..”

Spil smartere. Stil højere krav til dit gear!

Den helt nye Turtle Beach findes lige nu i