SAMSKABELSE i byudvikling_Bilag

En samskabende proces om etableringen af et nyt medborgercenter i Egelund Lena Gade Studio DemokraCity | Arkitektskolen Aarhus Afgangsprojekt | ForĂĽret 2014

Bilag: Program vedrørende Parallelopdrag samt guidelines til samskabelse af medborgercentre

RETTIGHEDER 1. udgave, 1. oplag Š 2014 Lena Gade Alle rettigheder forbeholdes.

Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller en anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gÌldende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forfatterens skriftlige samtykke.

Omslag og grafik: Lena Gade Tryk: Nem Print, Aarhus

indhold

KAPITEL 1

KAPITEL 2

KAPITEL 3

KAPITEL 4

INTRO

7

1.1 læsevejledning

9

PARALLELOPDRAGET

11

2.1 hvorfor et program for parallelopdrag?

2.2 hvorfor jeg anbefaler et parallelopdrag 2.3 overlevering af borgernes stemme 2.4 arkitekten som formidler 2.5 samskabelse som designparameter 2.6 udfordre og udvikle parallelopdraget med samskabelse som præmis 2.7 indhold i programmet for parallelopdraget 2.8 faglig refleksion

12 13 15 16 18

KONKURRENCEFORLØBET

23

3.1 procesdiagram 3.2 fasebeskrivelse og indhold

24 24

CENTRALE DELE AF PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG

27

4.1 komplet indholdsfortegnelse for programmet 4.2 konkurrenceopgaven - krav og ønsker til medborgercenteret

KAPITEL 5

KAPITEL 6

19 20 21

28 30

GUIDELINES TIL SAMSKABELSE AF MEDBORGERCENTRE

43

5.1 guidelines samt uddybelse

44

AFSLUTNING

49

6.1 kildeliste

50

”

Kommune- og lokalplanlægning sætter rammerne for en lovfæstet borgerinvolvering i lokalområdernes fysiske udvikling. Denne adgang til indflydelse har ikke altid lige stor succes, men kan styrkes f.eks. ved at få flere borgere, aktører og interessenter på banen så tidligt som muligt. Tendensen går fra inddragelse til involvering, således at relevant viden fra borgerne og aktørerne om f.eks. historie, kultur, bygningsarv og fællesskaber bringes i spil i en tidlig fase af planprocessen. Samtidig bør borgerinddragelse især handle om, hvilken effekt man vil opnå med projekterne, fremfor at fokusere på konkret udformning.

- Arkitekturpolitik, ”Mennesker i Centrum”, side 28, Februar 2014, Regeringen

intro

KAPITEL 1.1 | INTRO | 9

læsevejledning Dette bilag hører til min redegørelse for projektet SAMSKABELSE – En samskabende proces om etableringen af et nyt medborgercenter i Egelund.

Dette bilag er delt op i fire dele : - Første del handler om hvad et parallelopdrag er, hvorfor jeg har valgt at udarbejde dette program for parallelopdrag, hvilke designparametre jeg har sat mig selv, hvorfor jeg gerne vil arbejde med programskrivning, samt en faglig reflektion.

- Anden del beskriver parallelopdragets proces og struktur, der har fået ”samskabelse” som præmis.

- Den tredje del er væsentlige dele af programmet for parallelopdraget, med fokus på overlevering af borgernes stemmer samt opsamling og formidling af den viden og information, jeg har indsamlet de sidste fire måneder igennem det samskabende forløb i Beder-Malling.

- Den sidste del indeholder de 10 guidelines jeg har udarbejdet i forlængelse af mit afgangsprojekt. Her kommer jeg med anbefalinger til samskabelse af medborgercentre, med særligt afsæt i Aarhus Kommune samt min case i Beder-Malling.

parallel opdraget

12 | PARALLELOPDRAGET | KAPITEL 2.1

hvorfor et program for parallelopdrag?

Jeg har som en del af dette afgangsprojekt et ønske om, at arbejde med at omsætte og formidle min indsamlede viden og information, og derved skabe et brugbart afsæt til den videre proces med etableringen af et medborgercenter i Egelund.

Dette vælger jeg at gøre i form af et konkurrenceprogram, da jeg her har mulighed for at forene fire ting. Jeg har mulighed for: - at undersøge, hvordan man kan arbejde med samskabelse som et overordnet designparameter for udformningen af et konkurrenceforløb og arbejde med strategisk proces design, - at opsamle, fastholde og videregive de idéer og ønsker, jeg har fået fra borgerne i Beder-Malling, - at arbejde med at omsætte idéerne og ønskerne på en måde, der inspirerer, informerer og forpligter i forhold til den videre virkeliggørelse af centeret, og - at stifte bedre bekendtskab med programskrivning, konkurrenceformer og –forløb, og herefter have mulighed for at udforske og udfordre processer og formater.

KAPITEL 2.2 | PARALLELOPDRAGET | 13

hvorfor jeg anbefaler et parallelopdrag Jeg mener at parallelopdraget er den helt rigtige konkurrenceform for dette projekt, hvor jeg ønsker at indarbejde åben dialog, reel borger- og interessentinddragelse, samskabelse, workshops og åben proces som vigtige elementer i procesdesignet. Jeg ser parallelopdraget som et godt alternativ til den traditionelle konkurrenceform, som er anonym, meget stift organiseret, uden mulighed for dialog undervejs, og uden mulighed for samskabelse.

interessenterne hvornår deres idéer tager form, hvor de har påvirket projektet direkte og hvordan deres ord bliver omsat til reel arkitektur. Dette er for mig en del af en vigtig demokratisk proces, det at skabe vore fysiske rammer i fællesskab, og dette rummer parallelopdragets set up. Parallelopdraget kan ligeledes benyttes i alla skalaer, fra de helt store byudviklingsprojekter som Helhedsplan Gellerup og Toveshøj i Aarhus, til byrum, byliv og bygninger.

Man kan kalde et parallelopdrag for en konkurrence uden vinder. Det adskiller sig fra arkitektkonkurrencen ved at være en åben proces, hvor de deltagende teams i større eller mindre grad vil blive bedt om at samarbejde undervejs. I parallelopdrag aflønnes alle teams typisk ens, og der udnævnes ikke altid en vinder. Ofte vil det team der står bag det bedste forslag blive valgt som rådgivere i næste fase, men det er ikke et krav at der skal udpeges én vinder. Denne form stiller helt andre krav til både projektejer og deltagende rådgiverteams. (kilde:www.ida.dk)

Endvidere giver parallelopdragsformen gode muligheder for at tilrettelægge en mere omfattende proces, hvor elementer af samskabelse kan være afgørende drivere i den kreative proces, der kan sikre lokal forankring og socialt bæredygtige projekter.

Der er stigende krav om borgernes medindflydelse og indsigt i de ofte komplicerede konkurrenceforløb, og derfor vinder parallelopdraget indpas i disse år, især i større byudviklingsprojekter. Der er behov for åbne processer og metoder, der kan fremme interessentinddragelsen og -indflydelsen Parallelopdraget kan ligeledes give andre fagligheder en vigtig rolle i de tværfaglige teams, samt i selve procesforløbet i forbindelser med workshops og inspirationsindlæg.

Et program for parallelopdrag skal opfylde de samme krav som programmet til en arkitektkonkurrence, og forarbejdet er dermed det samme. I programmet for parallelopdraget har man mulighed for at stille krav til de deltagende teams faglige kompetencer og sammensætning. Det vil altså sige, at man ved projekter kan indskrive at der skal være eksempelvis en ekspert indenfor bevægelse og leg, social inklusion, tilgængelighed, bibliotekets udvikling i samfundet, bæredygtighed, borgerdialog eller andet. Man har dermed som udskriver af parallelopdraget allerede her mulighed for at understrege vigtige værdier.

Traditionelle arkitektkonkurrencer kan bestemt også have et højt niveau af interessentinddragelse – men i arkitektkonkurrencer er der krav om anonymitet. Så snart programmet er blevet sendt ud, bliver de deltagene teams identitet reduceret til et femcifret tal, og der er ikke mulighed for anden dialog end at stille skriftlige spørgsmål frem til en vis dato. Der er dermed ikke mulighed for dialog og kommunikation mellem interessenter og de deltagende teams i den kreative proces, hvor interessenterne altså ikke er med ved tegnebrættet. Og det er et problem. Konkurrenceformen kan i værste fald opleves af interessenterne som elitær og lukket. Her muliggør parallelopdraget en åben dialogproces, der gør det gennemsigtigt for

Samtidig er det en konkurrenceform, hvor man som rådgiver bliver behandlet på en anstændig måde. Alle deltagende teams bliver honoreret med et rimeligt vederlag i forhold til deres indsats.

Når programmet for parallelopdraget udarbejdes, skal hele processen for opdragets organisering og gennemførelse designes. ”Man skal gøre sig klart, hvilken grad af interessentinddragelse man ønsker, hvordan den skal organiseres, og hvilken rolle interessenterne skal spille i forløbet. Og man skal være præcis i forhold til, hvordan de deltagende teams skal samarbejde, og hvilke regler der skal være gældende for kritik og bedømmelse af projektforslagene.” (kilde: Bedre interessentinddragelse, Lise Gamst)

14 | PARALLELOPDRAGET | KAPITEL 2.2

”

I dag ligger borgerinddragelsen oftest som en 6-8-ugers høringsfase i forlængelse af et planforslag. Det betyder, at offentligheden i langt de fleste tilfælde først inviteres til at give input, når et konkret projekt foreligger. Dermed kommer offentligheden først ind i løsningsfasen, fremfor i den vigtige indledende fase, hvor opgaven stilles, og hvor borgernes input ofte er mest frugtbart for arkitekterne. Når løsningen først er tegnet, bliver tilbagemeldingen ofte reduceret til et for eller imod fremfor at være det konstruktive input til den kreative proces, som en tidlig inddragelse kan give. Der er derfor brug for at udvikle på metoderne til borgerdialog og inspirere til en tidligere og mere effektfuld udnyttelse af borgernes input.”

- Arkitekturpolitik, ”Mennesker i Centrum”, side 29, Februar 2014, Regeringen

KAPITEL 2.3 | PARALLELOPDRAGET | 15

overlevering af borgernes stemme Jeg står efter borgerinddragelsen og mit projekt de sidste fire måneder med en masse viden og information. Det er en hel mosaik af information, der nu skal omsættes og formidles. Jeg har valgt at skrive opsamlingen af idéer og visioner ind i selve programmet, og lade borgerinddragelsen få plads. Det er vigtigt for mig at understrege, at borgernes stemme skal høres og vægter højt i dette projekt. Derfor er opsamlingen ikke bare vedlagt som et bilag. - Ofte ser man, at borgernes input er kogt ned til et idékatalog, der på lige fod med ledningsoplysninger og skovbyggelinjer er vedlagt som bilag.

De teams der arbejder på projektet, skal tage højde for det indsamlede materiale, når de udarbejder forslaget til medborgercenteret i Egelund. Men for at man kan gribe arkitekter og andre fagfolk, kræver det efter min overbevisning noget mere end tekst, der opsummerer tematikker og udtalelser fra et par borgermøder. - Men hvordan skal vi bringe viden og information fra en borgerinddragelsesproces videre? Det ønsker jeg at undersøge igennem denne programskrivning.

Der ligger for mig et vigtigt formidlingsarbejde i at bringe idéer og ønsker videre via et program, som grundlag for et konkret forslag til et medborgercenter. Jeg har i min redegørelse beskrevet de forskellige metoder for inddragelse og indsamling af information. Dette er blevet bearbejdet og sammenskrevet med øje for at bevare borgernes nærhed og følelsen af at borgere af kød og blod har engageret sig i dette projekt. Derfor benytter jeg mig af metoden persona, for at give stemmerne en dybde og samtidigt give læseren en forpligtelse. Jeg benytter mig ligeledes af det jeg kalder et insider-blik. Her får borgerne mulighed for at fortælle deres egne historier fra byen, i deres sprog.

16 | PARALLELOPDRAGET | KAPITEL 2.4

arkitekten som formidler Mange konkurrenceprogrammer bliver i dag udarbejdet af tekstforfattere, bygherrerådgivere, antropologer og andre faggrupper. Jeg ønsker at reintroducere arkitekten som programskriveren, da jeg mener at vi som arkitekter står med en viden, der ikke umiddelbart kan overleveres til en anden faggruppe. Det kræver stor indsigt i processen, forarbejdet og grundlæggende arkitektoniske analyser, for at man kan beskæftige sig med formidling af noget så komplekst som et konkurrenceprogram.

Men her løber vi så ind i en udfordring.

Arkitekter der bliver udklækket fra arkitektskolerne i Danmark, beskæftiger sig ikke meget med skriftlig formidling under uddannelsen. Som med andre akademiske uddannelser udvikler vi et inforstået og kringlet sprog under vores studie. Dette kan til en vis grad også være acceptabelt – vores udfordring er bare, at vi skal ud i et arbejdsliv hvor der bliver sat høje krav til tværfaglige samarbejder, og hvor vi ofte som arkitekter skal kunne gå i dialog med brugere, bygherrer, forvaltninger og entreprenører. Med andre ord skal vi kunne tale med alle vi møder, om noget der er så vigtigt som de fysiske og imaterielle rammer, vort samfund opbygges af.

Hvis vi som arkitekter eksempelvis står og taler om et ”hovedgreb” i et projekt, så kan modtageren forestille sig en bryder der krampagtigt holder sin modstander fast i et hovedgreb – og her går dialogen så tabt, og monologen indtræffer. Det samme sker når vi taler om ”stofligheder” eller ”rum”. Det er min erfa-

ring som faglig formidler, at projektbeskrivelser kan være uhyre poetiske og komplicerede, med alenlange sætninger der beskriver overgange, teksturer, materialemøder, rumligheder og kik mod det uendelige. I et internt samarbejde på en tegnestue eller på arkitektskolen er dette et værktøj man kan anvende med ro i maven, da projekterne udvikler sig gennem dialog.

Men i et konkurrenceprogram og i forhold til andre faggrupper eller borgere er det en anden sag.

Et konkurrenceprogram skal kunne læses af mange forskellige faggrupper, og i mit projekt skal konkurrenceprogrammet kunne læses eller tilgås af hele almindelige borgere og interessenter i nærområdet. Derfor skal formidlingen i et konkurrenceprogram efter min mening være lettilgængelig og saglig, uden at være indforstået eller højtflyvende. Vores faglighed bliver på ingen måde svækket af at kunne tale om arkitektur på et helt normalt niveau med helt normale mennesker. Tværtimod sker der noget i denne formidling, som kan være afgørende for et projekt.

Når en arkitektstuderende skal forklare sit semesterprojekt til et familiemedlem, lad os bare sige til sin mormor – så sker der noget. Her skal den studerende pille lagene af det kæmpemæssige løg vedkommende har skitseret sig frem til og gravet sig ned i – og aller helst med én tydelig sætning kunne forklare, hvad projektet er. Vi kan med forsigtighed anvende et yndigt dansk udtryk i denne forbindelse: projektet skal kunne pisses i

KAPITEL 2.4 | PARALLELOPDRAGET | 17

sne. Det skal altså være helt tydeligt og klart, have ét overordnet formål eller én overordnet undersøgelse, og det er dét der fortæller projektet klarest.

Nogle arkitekter er eksperter i dette, og kan med én simpel skitse eller ét diagram forklare hele grundidéen i projektet. Man kan have forskellige holdninger til den arkitektur Bjarke Ingels Group fremstiller, men de nærmest ikoniske tegneseriediagrammer der hører til hvert projekt, forklarer på en umiddelbar måde grundtanken i projektet. Jeg vil igen fremhæve, at det at man er i stand til dette, på ingen måde gør projektet simpelt, enkelt, unuanceret eller ugennemarbejdet.

Det er ofte i projektbeskrivelserne at vi møder arkitekten som formidler, og det er her arkitekten får sat det skrevne ord på prøve. Men da kravene til konkurrenceprogrammets forståelighed er stigende i takt med kravene til tværfaglige teams og interessentinddragelse, bliver arkitektens ord ofte suppleret, erstattet eller efterbehandlet af en kommunikationskyndig.

Både Arkitektskolen Aarhus og Arkitektforeningen er bevidst om denne udfordring i formidling, og der arbejdes da også målrettet på at indføre formidling som et mere aktivt element i uddannelsen og i vores virke som arkitekter. Arkitektskolen Aarhus arbejder eksempelvis med et arkitektur-laboratorium, hvor de arkitektstuderende kan mødes i kreative rammer med andre fagligheder, borgere, skolebørn osv. for at udvikle arkitektur og

design i samarbejde. Derved har de studerende mulighed for at udvikle deres evner i formidling, både mundtligt, skriftligt og grafisk, så deres idéer og tanker om arkitektur bliver tilgængelige for alle grupper. Arkitektforeningen mener at arkitektur skal anvendes i undervisningen i folkeskolen – og dette er da også indskrevet i den nye folkeskolereform og som en børende del i den nye arkitekturpolitik som Regeringen vedtog i februar 2014. Her hedder det at vi skal ”uddanne børn og unge i arkitekturens potentialer og medbestemmelse” og dermed give befolkningen et sprog om arkitektur – for at man som borger kan indgå i den demokratiske proces som det bør være at skabe arkitektur og byer.

(Kilde: Mennesket i Centrum, Arkitekturpolitik fra 2014, Regeringen)

18 | PARALLELOPDRAGET | KAPITEL 2.5

samskabelse som designparameter Jeg har valgt at arbejde med samskabelse som et vigtigt designparameter i mit design af parallelopdraget. Jeg har givet mig selv dette som et benspænd, og forsøger at indarbejde samskabende processer eller elementer i procesdesignet på forskellige måder under konkurrenceforløbet.

Præmissen har været, at der ikke kun skal være samskabelse i opstarten af projektet. Det må ikke kun være inden programmet bliver skrevet, at aktører og interessenter har mulighed for at deltage i projektets udformning. Der skal være mulighed for at samskabe, have indflydelse og bidrage under hele forløbet.

I et klassisk konkurrenceforløb hvor man arbejder med borgerinddragelse, foregår alt dette i den indledende fase, for at samle information og idéer til programmet. Men herefter indtræder radiotavshed, da holdene er anonyme under konkurrenceforløbet. Der er derfor ikke mulighed for dialog og idéudveksling – og det vil jeg gerne indarbejde i konkurrenceforløbet.

Det er både et ønske fra min, samt et ønske fra Aarhus Kommunes side at lokale ressourcer og aktører skal have stor indflydelse i etableringen af medborgercentrene. 18 lokalbiblioteker i kommunen skal omdannes til medborgercentre, og det skal vurderes fra sag til sag hvordan processen skal designes.

Denne sag i Egelund er unik, da her skal bygges helt nyt, og i forbindelse med et eksisterende idrætsanlæg. Andre lokalbiblioteker vil rumme medborgercenteret i eksisterende bygninger, og vil i stedet blive integreret som en del af interiør eller indretning. Dette parallelopdrag er altså ikke en skabelon for, hvordan de 18 medborgercentre skal udvikles. Det tager afsæt i situationen i Beder-Malling, og er designet præcist til dette projekt.

KAPITEL 2.6 | PARALLELOPDRAGET | 19

udfordre og udvikle parallelopdraget med samskabelse som præmis Jeg arbejder i min strategiske proces design med samskabelse som min overskrift. Jeg ønsker at designe en proces, hvor jeg bringer elementer ind der bringer arkitekterne tættere på borgerne, benytter sig af samskabende elementer og giver interessenter og borgere reel indflydelse under hele processen.

Jeg arbejder således med, at borgerne ikke kun skal høres inden programskrivningen, og så ellers vente spændt på en afgørelse – som de så kan forholde sig positivt eller negativt til.

Jeg designer en proces for parallelopdragets forløb, der udfordrer det klassiske parallelopdrag (for slet ikke at tale om den traditionelle arkitektkonkurrence) på forskellige måder. Dette sker i form af følgende hovedgreb: - Hvert team bliver adopteret af en familie i Beder-Malling - To lokale ildsjæle skal sidde med i hvert team - Der skal gennemføres midtvejsfremlæggelser og dialog i et åbent forum - Efter afleveringen gennemføres offentlig udstilling, præsentation, workshop med sparring og feedback på projekter - Borgere deltager i bedømmelsesudvalget - Der arbejdes med Participatory Budgetting - Der stilles krav til det afleverede materiale, der sikrer borgerne indsigt igennem både model, grafisk og skriftlig formidling.

I afsnit 3 om processen vises det, hvor de forskellige hovedgreb optræder, og hvad de nærmere indeholder.

20 | PARALLELOPDRAGET | KAPITEL 2.7

indhold i programmet for parallelopdraget I et konkurrenceprogram, og i dette tilfælde et program for parallelopdrag, er der en lang række formalia der skal med, for at deltagerne kan gå til opgaven. Dette indeholder mit program naturligvis også, men jeg har valgt at holde fokus på det, jeg betegner som de væsentligste dele af programmet, der er relevant for min opgave.

Jeg har efter fire måneders projektarbejde i Beder-Malling en masse relevant viden og information, som jeg gerne vil formidle, sammen med det engagement og den dedikation jeg har oplevet fra borgerne i byen. Jeg har derfor fokus på den del, der omhandler borgernes stemmer samt visioner og ønsker for det kommende medborgercenter. Det er ligeledes fagligt vigtigt for mig at demonstrere, jeg kan samle op på de metoder jeg har anvendt til dialog og analyse (beskrevet i redegørelsens ”metode arkiv”), og udvise evner for at kunne tematisere, syntetisere og overlevere informationen.

For at demonstrere mit overblik over programmet for parallelopdraget har jeg udarbejdet en indholdsfortegnelse, der indeholder alle de overskrifter, der skal udfoldes i et konkurrenceprogram for et nyt medborgercenter i Beder-Malling.

I indholdsfortegnelsen i programmet for parallelopdraget er fremhævet hvilket afsnit jeg går i dybden med, mens resten er en oversigt over de elementer, der ville være at finde i et endeligt konkurrenceprogram.

Bemærk venligst at programmet ikke er bearbejdet grafisk med målgruppen for øje. Det er formidlingen i det skrevne ord, der er mit fokus i denne del af min opgave.

KAPITEL 2.8 | PARALLELOPDRAGET | 21

faglig refleksion Jeg har igennem mit afgangsprojekt arbejdet med samskabelse. Jeg har ønsket at undersøge begrebet nærmere, få hands-on erfaringer med samskabende processer, og finde ud af hvordan man kan benytte sig af samskabelse i demokratisk byudvikling. Jeg har arbejdet med samskabelse på forskellige niveauer, nemlig som et processuelt værktøj, som en strategi der peger frem og som et konkret dialogværktøj.

Jeg er endt med at have gennemført en samskabende proces, der har faciliteret borgeres ressourcer, initiativ og engagement.

Jeg har i tæt samskabelse med borgerne udviklet et dialogværktøj og idéværksted, der inviterer borgere ind til dialog og idégenerering. Og derudover har jeg designet en proces samt en program for et parallelopdrag, der netop har samskabelse som overskrift.

Jeg er ikke i tvivl om, at borgere besidder enorme ressourcer, og at vi i fremtiden vil have meget fokus på hvordan vi på bedste vis mobiliserer og sætter borgernes ressourcer i spil til gavn for medborgerskabet. Her ser jeg samskabelse som en oplagt mulighed for at udvikle de rette metoder, ude i konteksten og i tæt samarbejde med aktørerne. Efter mine sidste måneders arbejde med ledergruppen er jeg overbevist om, at de står tilbage med en målrettet plan, et gå-på-mod de ikke havde før processen – og ikke mindst deres fælledskab, nemlig Det Rullende Medborgerhus.

Projektet var svært at komme ind i fra starten, da der allerede var sket en stor bevægelse, fra A til B. Men med hjælp af mine anvendte metoder har jeg langsomt men sikkert arbejdet mig ind i opgaven, og jeg har nu flyttet projektet og processen fra B til C.

Mit bidrag til projektets videre forløb er dels at have styrket ledergruppens interne organisation, at have faciliteret og stået for borgerinddragelsen men også at have gjort projektet synligt i Beder-Malling igennem events og kommunikation. Derudover har jeg udarbejdet et udkast til et program for parallelopdrag, der bygger på den viden og information jeg har tilegnet mig de sidste fire måneder. Afslutningsvist vil jeg ligeledes forsøge mig med at udarbejde en strategi for ledergruppens videre arbejde, samt nedfælde generelle guidelines for hvordan medborgercentre kan udvikles i Aarhus Kommune i tæt samskabelse med lokale ressourcer og ildsjæle.

For mig er der ingen tvivl. Samskabelse er den rigtige vej at gå, hvis vi vil have projekter i fremtiden, der har en stærk lokal forankring, der er socialt bæredygtige, og der skaber de bedste rammer for at passive borgerne kan gå til at være aktive medborgere. Det er vores rolle som arkitekter at skabe og facilitere disse rammer, og de starter i konteksten, i dialogen og i mødet med mennesker.

konkurrence forløbet

24 | KONKURRENCEFORLØBET | KAPITEL 3.1

procesdiagram Måned 1

Måned 2

Måned 3

Måned 4

Udarbejde annonce

Borgerinddragelsesproces færdiggøres Evaluering og opsamling

PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG UDARBEJDES I denne fase færdiggøres programmet, og der sendes en annonce ud hvor der inviteres til prækvalifikation. Annoncen indeholder krav til kompetencer og fagligheder i teams, samt et overblik over processen og kravet om samskabelse. Det understreges i annoncen at teams skal være loyale overfor dialogformen i processen, og de skal indgå aktivt i det samskabende forløb.

Herefter bedømmes ansøgningerne, og der udvælges tre teams til det videre arbejde. Når de tre teams er udvalgt sendes det færdige program for parallelopdraget ud.

1. WORKSHOP Første workshop er en kick-off workshop. Her introduceres de medvirkende teams for hinanden - og her bliver de samtidig parret med to borgere. Der kommer altså to borgere med i hvert team, som fremover i processen skal deltage på lige

Ansøgning om prækvalifikation

Måned 6

Bedømmelser af ansøgninger

Program for parallelopdrag udarbejdes

fasebeskrivelse og indhold BORGERINDDRAGELSESPROCES FÆRDIGGØRES Der mangler ifølge mine interessentanalyser inddragelse af væsentlige aktører i Beder-Malling, inden et endelig program kan udfærdiges. Derfor starter processen med at færdiggøre inddragelsen, med særligt fokus på de eksisterende foreninger og tilbud i Beder-Malling, børn og unge samt bestyrelsen i og brugere af BMI i Egelund. Dette skal efterfølgende evalueres og opsamles, og sammenskrives med den borger- og interessentinddragelse der allerede har været gennemført.

Måned 5

Annoncering af prækvalifikation

fod med de andre teammedlemmer. Borgerne deltager således i skitseringsprocessen og idégenereringen i tæt samskabelse med de andre fagligheder.

Der vil til denne workshop være oplæg fra forskellige aktører, så som Aarhus Kommune, rådmanden og proceskonsulenten.

Herefter er der byvandring for de deltagende teams, hvor deres to borgere viser dem rundt i området - en slags udvidet walk and talk.

Afslutningsvist er der et inspirationsoplæg fra en ressourceperson, der klæder de deltagende teams på til at kaste sig ud i opgaven. Der vil ved sammen lejlighed være mulighed for at stille spørgsmål til både program og proces.

Herefter vender de tre teams hjem, nu med to nye borgere hver som medlemmer.

ADOPTIONSEVENT I opstartsfasen skal en eller flere deltagere fra hvert team adopteres af en familie i Beder-Malling i to dage. Her er der fokus på livet som børnefamilie i Beder-Malling, og for at give de tre teams en mulighed for at få Beder-Malling helt under huden arrangeres der disse ophold på to dage. De udsendte deltagere bliver udstyret med et registreringskit som de kan benytte sig af til at indsamle information og viden, og fastholde vigtige tanker eller indfald.

Denne øvelse vil blive anvendt i forhold til mediedækning af projektet, samtidig med at det skaber dialog i lokalområdet.

KAPITEL 3.2 | KONKURRENCEFORLØBET | 25

Måned 7

Måned 8

Udsende program

Måned 9

Arbejde i teams

1. workshop 3 teams udvalgt

2. workshop

Adoptionsevent

2. WORKSHOP På denne workshop skal de tre teams præsentere deres foreløbige arbejde samt konceptuelle overvejelser. Dette foregår ved en præsentation med powerpoint, og det er et krav for at deltage, at alle tre teams deler deres idéer og intentioner med hinanden. Herefter fordeler de tre teams sig ud til nogle caféborde, og der gennemføres en world café-metode. Her bevæger borgere, interessenter, kommunalt ansatte samt medlemmer af ledergruppen, styregruppen og projektgruppen sig rundt imellem de tre teams, for at komme med input, idéer og konstruktiv kritik. Hermed får de tre teams inspiration og feedback på deres projekt imens de stadig er i den kreative proces, og interessenter har mulighed for at komme med vigtige bemærkninger eller information.

De tre teams vil få tilsendt en opsamling med den samlede feedback på deres projekter. Her er det et krav at de tager højde for evt. kritikpunkter og indvendinger i det videre arbejde. Der kan ligeledes fremhæves ting ved de andres projekter, der skal indarbejdes i det fremadrettede arbejde. Der kan altså her forekomme en justering af det oprindelige program, da også dette bliver skabt i samskabelse.

AFLEVERING , UDSTILLING OG BEDØMMELSE De tre teams afleverer deres projektforslag efter tre måneders arbejde. Der er stillet krav til afleveringsmaterialet, da der ønskes et letforståeligt og letaflæseligt materiale. Derfor skal de deltagende teams aflevere 3D-filer til print af en model, der skal

Måned 10

Måned 11

Klargøre udstilling

Udstilling

Måned 12

Bedømmelse

Præsentation og borgermøde Aflevering

afleveres plancher og hæfter - og der skal produceres en lille film der kan anvendes på internettet til en virtuel præsentation.

Når udstillingen er færdig afholdes et stort, åbent borgermøde hvor de tre forslag præsenteres. Herefter er udstillingen åben i en måned, hvor borgere og interessenter har mulighed for at ytre sig, stille spørgsmål og stemme via en side på internettet.

Først herefter udpeges det team, der fremover vil være totalrådgivere.

ORGANISERING Parallelopdraget organiseres på følgende måde: - En styregruppe, der træffer de nødvendige beslutninger i processen, bestående af de relevante beslutningstagere (nøglepersoner fra Aarhus Kommune og foreningen EBC.) - En projektgruppe, bestående af embedsmænd fra kommunen samt medlemmer fra ledelsesgruppen og en procesarkitekt, der står for gennemførelsen af den samlede proces.

- De deltagende teams inkl. to borgere i hvert team. Jeg foreslår 3 teams.

- Et bedømmelsesudvalg, hvori indgår styregruppens medlemmer, medlemmer fra projektgruppen samt fagpersoner, hvis fagligheder matcher de deltagende teams.

- En sekretariatsfunktion, som faciliterer borger-/interessentprocessen, programskrivningen og bedømmelsesforløbet.

- Borgerne og interessenterne medvirker generelt i den igangværende proces, og får mulighed for at deltage i bedømmelsesprocessen.

centrale dele af program for parallel opdrag

28 | CENTRALE DELE AF PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG | KAPITEL 4.1

komplet indholdsfortegnelse for programmet

KAPITEL 1

INTRO 1.1 Velkomst ved Rabih Azad-Ahmad, Rådmand for Kultur og Borgerservice

KAPITEL 2

UDGANGSPUNKT FOR PARALLELOPDRAGET 2.1 Formål og overordnet opgavebeskrivelse 2.2 Baggrund 2.3 Byrådets politik og vision for medborgercentre 2.4 Interview med forvaltningschef Rolf Hapel 2.5 Projektets særlige begreber: Samskabelse og fælledskab

KAPITEL 3

KONKURRENCEOPGAVEN - KRAV OG ØNSKER TIL MEDBORGERCENTERET 3.1 Borgercenterets udformning og rammer 3.2 Formål 3.3 Vision 3.4 Hovedmål 3.5 Værdier 3.6 Konceptet 3.7 Borgernes ønsker og krav til et nyt medborgercenter 3.8 Insider-blik fra Beder-Malling 3.9 Persona: en børnefamilie i Beder-Malling

KAPITEL 4

PARALLELOPDRAGETS ORGANISERING 4.1 Organisation og rollefordeling 4.2 Procedure for vurdering samt vurderingskriterier 4.3 Bedømmelseskomité og faglige rådgivere 4.4 Parallelopdragets forløb og tidsplan 4.5 Udstilling og borgermøde som led i bedømmelsen

Dette afsnit udgør min opgavebesvarelse i dette bilag

KAPITEL 4.1 | CENTRALE DELE AF PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG | 29

KAPITEL 5

FORMALIA 5.1 Krav til teamenes faglige kompetencer 5.2 Krav til lægfolks deltagelse i teamene 5.3 Krav om åbenhed og loyal deltagelse i processen 5.4 Rettigheder og ret til at benytte idéer 5.5 Forsikring 5.6 Vederlag 5.7 Efterfølgende aftale vedrørende totalrådgivning 5.8 Krav til tegningsmateriale og øvrige illustrationer 5.9 Krav til modelfil for 3D-print 5.10 Spørgsmål og svar 5.11 Aflevering

KAPITEL 6

BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Oversigtskort over området Bilag 2: Ortofoto over området Bilag 3: Tegningsmateriale vedrørende eksisterende bygninger Bilag 4: Tegningsmateriale vedrørende ledningsforhold Bilag 5: Byanalyse (trafikale forbindelser, grøn struktur, besøgsmål) Bilag 6: Filmklip med borgerudtalelser samt begivenheder under processen Bilag 7: Der henvises til www.facebook.com/EgelundMedborgercenter Bilag 8: Miljø- og energirigtigt byggeri i Aarhus Kommune - Krav og anbefalinger (godkendt af Aarhus Byråd d. 28. August 2013): http://www.aarhus. dk/~/media/Dokumenter/Kultur-og-Borgerservice/Sport-og-Fritid/Dokumenter/ Puljer/Anlaegspuljen/Miljoe--og-energirigtigt-byggeri-i-Aarhus-Kommune.pdf Bilag 9: Udkast til totalrådgivningsaftale.

30 | CENTRALE DELE AF PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG | KAPITEL 4.2

Konkurrenceopgaven - krav og ønsker til medborgercenteret Medborgercenteret etableres i forbindelse med det eksisterende idrætsanlæg Egelund Idrætscenter, der i dag indeholder den yderst velfungerende idrætsforening BMI Beder-Malling Idrætsforening. Idrætsforeningen har godt 3.500 medlemmer, hvilket må betragtes som et højt medlemsantal og en stor del af indbyggerne i Beder-Malling, der pr. 1. januar 2014 havde 8.100 indbyggere. (kilde: www.statistikbanken.dk/BEF44) Egelund ligger midt imellem de to byskilte, og har i dag gode, trygge stiforbindelser til både Beder og Malling. (Læs mere i bilag 5: ”Byanalyse”.)

Medborgercenteret skal udformes, så det er fleksibelt/multifunktionelt, så det kan anvendes på forskellig måde og kan tilpasse sig tidernes skiftende behov.

Det eksisterende bibliotek i Beder flytter med til Egelund, hvor Aarhus Kommune står for den daglige drift og personale.

Den økonomiske ramme for anlægs-/byggeudgift, fast og løst inventar, omkostninger til honorarer m.v. er fastlagt til DKK 15 mio. ekskl. moms. [budgettet er ikke fastlagt. Skal verificeres af Aarhus Kommune som bygherre].

3.1 BORGERCENTERETS UDFORMNING OG RAMMER Der fastlægges følgende krav til forslaget: Der ønskes udarbejdet forslag til udformning og indretning af det nye Medborgercenter Egelund.

Medborgercenteret skal etableres i forbindelse med det eksisterende Beder-Malling Idrætscenter - BMI. Det overlades de konkurrerende teams af foreslå, hvor centeret opføres og hvordan det udformes.

Medborgercenteret skal indeholde Beder bibliotek, som flyttes hertil. Til dette formål skal der allokeres 400 m2 etageareal, som skal kunne fungere som borgerbetjent bibliotek, uden personale, med kontrolleret adgang.

Medborgercenteret skal udformes, så her opnås størst mulig synergi mellem BMI, bibliotek og medborgercentrets faciliteter. Her tænkes på synergi med henblik på både anvendelse og drift.

Centeret ønskes formet omkring et ”demokratisk torv”, virtuelt og/eller fysisk.

Der forventes et nybyggeri i størrelsesordenen 750 etagekvadratmeter [Arealet er ikke fastlagt. Skal fastlægges nærmere af Aarhus Kommune som bygherre].

Forslagsstillerne skal sandsynliggøre, at projektet kan realiseres inden for den anførte økonomiske ramme. Inklusive afledte til- og ombygninger af eksisterende bygninger samt udendørs arealer.

Centeret skal udformes miljørigtigt, i henhold til Kommunens krav og anbefalinger (jf. bilag 8).

Se en lille stemningsfilm fra BMI i Egelund på denne side: https://vimeo.com/97584260 eller ved at scanne denne kode:

KAPITEL 4.2 | CENTRALE DELE AF PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG | 31

3.2 FORMÅL Medborgercentrets formål er at skabe et fælles kulturelt samlingssted for områdets beboere, og skabe et inkluderende og aktivt samlingspunkt i Beder-Malling.

Medborgercenteret skal indeholde rum for fysisk og social udfoldelse, fordybelse og dialog mellem borgerne. Medborgercenteret skal ligeledes være der, hvor man kan opsøge og finde information om de mange tilbud og aktiviteter der findes i området, og være den samlede, logiske indgang til disse muligheder. Målet er dermed at synliggøre de mange aktiviteter og tilbud, der findes.

Medborgercenteret, der indeholder et nyt bibliotek, skal indgå i en synergi med det eksisterende Egelund Idrætscenter. Ønsket er at medborgercenteret, biblioteket og Egelund Idrætscenter til sammen udgør et aktivt, inviterende og inkluderende centrum.

Medborgercenteret ønsker at udbygge de eksisterende bygninger i Egelund, således at dette kan rumme et kommende bibliotek samt indeholde et ”demokratisk torv”, der kan virke som det ønskede værested for områdets beboere, og være portalen til områdets tilbud.

Et bærende element er social ansvarlighed. Medborgercenteret skal være mødestedet for socialt stærke og socialt svage grupper. Det er et grundlæggende mål at inddrage socialt svage personer fra lokalområdet på deres præmisser, således at de kan opnå en positiv hverdag og en højnelse af livskvaliteten.

Derfor er den sociale bæredygtighed og medborgerskab vigtige nøgleord.

3.3 VISION Medborgercenteret skal fungere som et stort multifunktionelt idræts- & kulturhus, der året rundt tilbyder aktører og brugere i alle aldersgrupper, de bedste muligheder for at samles og motiveres til at leve et aktivt og moderne hverdagsliv med idræt, fysisk aktivitet, kultur og velvære i højsædet.

Medborgercenteret i Egelund skal med sin særlige kombination af og synergi mellem idræt, samvær, natur og bibliotek være borgernes foretrukne være- & aktivitetssted i Beder-Malling og opland. Medborgercenteret skal med sin dynamik desuden opleves som et stærkt ikon såvel kommunalt som regionalt.

32 | CENTRALE DELE AF PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG | KAPITEL 4.2

3.4 HOVEDMÅL EBC skal fungere som multifunktionelt samlingsstedet for enhver lokal, der som organiseret, selvorganiseret eller uorganiseret ønsker et aktivt hverdagsliv – kulturelt, åndeligt eller idrætsligt.

Medborgercentret i Egelund skal: - have brugeren i centrum - være borgernes foretrukne rekreative være- og aktivitetssted - synliggøre eksisterende tilbud og sikre udnyttelse af eksisterende fysiske rammer - være kendetegnet ved synlighed og tilgængelighed - være udviklingsorienteret - have en bæredygtig drift Brugeren i centrum Medborgercentret skal servicere, facilitere og samarbejde kontinuerligt og dermed søge at leve op til brugernes forskellige krav og behov. Det skal tilstræbes at give brugere og aktører de bedste muligheder og rammer for at udøve et kvalitativt godt og fleksibelt tilbud. Hverdagens brugere er den primære kerne for drift og udvikling, hvilket afspejles i en fremtidssikret organisation til gavn for alle interessegrupper. Fleksibilitet i såvel organisationen som de fysiske rammer skal indarbejdes fra projektets start.

Borgernes foretrukne rekreative være- og aktivitetssted Medborgercenteret skal være det sted og den fælles referenceramme, der skaber samvær, glæde og sammenhold i Beder-Malling. Dette skal døgnet rundt og året rundt komme til udtryk i en bred vifte af aktiviteter, oplevelser og arrangementer, der udfoldes i områdets mange forskellige ”rum” til idræt, samling, ophold, fordybelse og underholdning.

Synlighed og tilgængelighed Medborgercentret skal - som fyrtårn i kommunen - kommunikere, handle og opleves som et ikon for Aarhus Kommune og i regionen, med henblik på at tiltrække flere brugere og tilflyttere.

Samtidig skal medborgercenteret være inkluderende og inviterende, både i sit design og udformning, men også i kommunikation og annoncering.

Udviklingsorienteret Medborgercenteret skal altid have fokus på nye tendenser, mulige synergier og samarbejdspartnere, m.v., hvor medborgercenteret som udgangspunkt altid agerer innovativt og tør gå nye veje. Medborgercentret skal dermed være det attraktive samlingspunkt, der løbende tiltrækker kvalificerede ledere og medarbejdere som trives, fastholdes og udvikles i et positivt, dynamisk idræts- & kulturmiljø. Ligeledes ønskes der samarbejde med uddannelsesinstitutioner med henblik på at skabe et ”makerspace” for kreative uddannelser i Aarhus om omegn.

Bæredygtig drift Medborgercentret skal økonomisk altid finde en balance mellem kommerciel drift og brugerhensyn. Der søges samarbejde med fonde og foreninger, og der skal igen i både rumligheder og organisation indtænkes en fleksibilitet, der gør samarbejde med erhvervslivet muligt.

KAPITEL 4.2 | CENTRALE DELE AF PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG | 33

3.5 VÆRDIER Samarbejde, lydhørhed og engagement

3.6 KONCEPTET

Medborgercenteret skal være bygget op omkring et solidt fælleskab, der i et anerkendende samarbejde, ledes af og tiltrækker et stærkt og stort hold af engagerede medarbejdere, foreningsfrivillige, ildsjæle og øvrigt personale. Holdet skal i sin omgang med mennesker, hvad enten det er hverdagsbrugerne eller gæster på besøg, altid tage afsæt i lydhørhed, engagement og et positivt livssyn, der er forstående, imødekommende og understøtter dannelsen af fællesskaber og brugernes aktivitet. Alle husets brugere skal uanset alder, interesse, uddannelse eller handikap føle sig værdsatte og velkomne.

Det grundlæggende koncept er bygget op omkring en synergi imellem det eksisterende idrætsanlæg BMI Egelund og det kommende medborgercenter. Det ønskes at de to elementer arbejdes ind i hinanden, så der skabes mulighed for at træde ind på ”netural grund” det der betegnes som det demokratiske torv. Herfra kan man vælge at bevæge sig ind i BMI, eller ind igennem medborgercenterets faciliteter, og ind til biblioteket.

Borgerne skal have mulighed for at komme ind på biblioteket i tidsrummet 7-23, og der skal derfor tages højde for adgangsforhold. Ønsket er at medborgercentret på sigt er den instans der formidler eksisterende tilbud og aktiviteter videre til den brede befolkning.

BMI EGELUND

“DET DEMOKRATISKE TORV” MEDBORGERCENTERET

BIBLIOTEKET

34 | CENTRALE DELE AF PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG | KAPITEL 4.2

3.7 BORGERNES ØNSKER OG KRAV TIL ET NYT MEDBORGERCENTER Dette idékatalog er baseret på borgerudtalelser, der er kommet frem under borgerinddragelsesprocessen i foråret 2014. Udsagnene er fremkommet under events med Det Rullende Medborgerhus, projektets mobile 1:1 idéværksted, og er udpluk, opsummeringer og sammenskrivninger af interviews, filmklip og vision boards. Ønsker og krav fra borgerne er delt op i tre kategorier, nemlig lokalområdet, nærområdet og medborgercentret. Det har i interviewsituationer været udgangspunktet at tale om effekt frem for udformning, da visioner og drømme skal afklares før der kan tages yderligere stilling til æstetik og design. Derefter har borgerne fået lov til at blive mere konkrete på egne behov og ønsker.

Der skal her lyde en stor tak til de engagerede borgere, der har delt deres drømme og visioner, i håbet om et medborgercenter til gavn for hele byen.

LOKALOMRÅDET

NÆROMRÅDET

MEDBORGERCENTERET

KAPITEL 4.2 | CENTRALE DELE AF PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG | 35

LOKALOMRÅDET Borgerne i Beder-Malling fremhæver den smukke natur som det første når de taler om byen. De ønsker at medborgercentret hægter sig på denne grønne identitet, og indarbejder naturen og friluftslivets muligheder i værdisættet. Egelund er placeret i et grønt strøg, og hverken Beder eller Malling må bygge tættere på Egelund end i dag. Derfor vil et grønt åndehul blive bevaret omkring medborgercentret. Der etableres lige nu meget ny skov i området omkring Egelund Idrætsforening, og det er borgernes ønske at forstærke og understrege den grønne identitet – nærmest som et brand for byen.

En anden vigtig pointe for lokalområdet er det nære fællesskab, byens borgere har med hinanden. Landsbyens kvaliteter bliver fremhævet som værende fællesskab, sammenhold og en naturlig ”kommen hinanden ved”. Dette ønsker de ligeledes at et medborgercenter understøtter og forstærker.

Beder-Malling har et utrolig aktivt fritidsliv. Dette skal medborgercentret understøtte og forstærke. Det kan være svært som tilflytter at få et overblik over de mange muligheder, og her ønskes at medborgercentret fungerer som den overligger, der samler alle mulighederne – ikke under samme tag – men simpelthen er portalen hvorfra man kan får overblik. Medborgercenteret skal ikke erstatte lokaler, der står til rådighed rundt omkring i byen og som bliver anvendt i dag – det skal derimod understøtte disse mange tilbud, formidle dem videre og være foreningernes mulighed for eksempelvis at udstille eller leje lokaler til et større arrangement.

NÆROMRÅDET Stiforbindelserne til Egelund er gode, både fra Beder og Malling. Det er dog vigtigt, at disse cykelruter bliver belyst bedre, og der ønskes fartbump/chikaner for at hindre knallerter i at få for megen fart på. Der efterspørges ligeledes bedre belysning på udearealerne og parkeringspladsen ved Egelund Idrætsforening, samt ved busstoppestederne. Der ønskes bedre parkeringsforhold, både for cykler og biler, med mulighed for en kiss-and-ride zone.

Tæt på Egelund ligger spejderhytten Erik Den Røde. Den er meget aktiv, og spejdergruppen er et godt alternativ til de børn og unge, der ikke ønsker at dyrke sport, men gerne vil bruge naturen i området. Der ønskes et stærkt samarbejde med spejderne, og en undersøgelse af om der er mulighed for en synergieffekt i forbindelse med lokaler eller aktivitetsmuligheder.

Egelund bliver fremhævet som ”neutral grund” imellem Beder og Malling. Der er lige langt til hvert byskilt, men der er dog fra borgerne i Beder en vis bekymring for at biblioteket skal flyttes væk herfra. Borgerne ønsker derfor, at der virkelig skal arbejdes intenst med at skabe en fælles identitet for Beder og Malling, og at der i forarbejdet med formidling og kommunikation af medborgercenteret bliver udtænkt en kampagne, der inviterer begge byer ind på deres nye fælles område. Der ligger altså her en formidlingsopgave og et arbejde omkring det, man kan kalde mental byomdannelse. Men alle adspurgte borgere i både Beder og Malling mener, at det er en god idé at placere et nyt bibliotek i Egelund, og at begge byer har ligelig adgang til dette nye fællesmærke. Der ønskes i den forbindelse, at medborgercenteret bliver ”retningsløst” og at der er adgang til faciliteterne fra flere sider.

36 | CENTRALE DELE AF PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG | KAPITEL 4.2

MEDBORGERCENTERET Der er et stærk ønske om at skabe et rum, hvor man kan have uforpligtende møder, der giver borgere en social kontakt med personerne i lokalområdet. Der skal være rum for alle sociale lag samt alle aldersgrupper, og det ønskes at der indarbejdes rammer for synergi imellem især unge og ældre. Folk skal have mulighed for at mødes på tværs og etablere nye bekendtskaber – men der skal samtidigt være plads til dem, der bare gerne vil komme og beskue eller betragte forbipasserende. Det sociale skal altså ikke være tvunget, det skal være en mulighed.

Det skal ligeledes være et sted, der samler fællesaktiviteter og binder Beder og Malling bedre sammen. Medborgercentret skal støtte initiativer og projekter i byen og være katalysator for Beder-Mallings udvikling i fremtiden. Medborgercenteret skal være et naturligt samlingspunkt i Beder-Malling.

Egelund skal ikke kun handle om sport, men i lige så høj grad om kultur. Derfor skal medborgercenteret have et stærkt navn og en tydelig grafisk identitet. Borgerne giver ligeledes udtryk for, at ordet ”medborgercenter” er forældet – og der ønskes en navnekonkurrence indtænkt i projektets videre forløb.

Borgerne taler om et demokratisk torv, der binder BMI og et kommende medborgercenter sammen. Dette demokratiske torv skal fremme medborgerskab og oplyse borgerne i Beder-Malling om relevante tiltag og aktiviteter i lokalområdet.

Dette skal samtidig være bindeledet til Aarhus Kommune, og være et rum der er dynamisk og dialogfremmende. Et helt konkret ønske er et speakers corner, hvorfor man kan debattere aktuelle temaer.

Der er et højt ønske om fleksible lokaler, der kan rumme kommende behov. Der skal indtænkes i flytbare vægge og interiør, og borgerne skal således have mulighed for at indrette medborgercentret ad hoc. Der skal ligeledes være mulighed for at leje festlokaler til private events som bryllup og konfirmation, så tanken om det gamle forsamlingshus lever lidt videre i ånden.

Der ønskes plads til foredrag, debataftener og oplæg, samt større arrangementer som koncerter og teater. Der ønskes især fokus på muligheder for kulturel udfoldelse, med plads til at øve teater eller dans, eller gå til musik. En spejlsal og en lille flytbar scene ville være at foretrække i den daglige anvendelse af medborgercenteret.

Medborgercenteret skal være et display for alle de aktiviteter der findes i byen, og derfor skal der være udstillingsmuligheder som de forskellige foreninger kan benytte sig af. Der skal både være vægplads, skærme, opslagstavler og montre til udstilling og information om events eller tilmeldingsfrister osv. Borgerne ønsker således at skabe et overblik over alle aktiviteter i byen, og gøre medborgercenteret til én samlet indgang til disse tilbud.

Tilgængelighed er vigtig på flere punkter. Der skal selvfølgelig indtænkes handikap- og barnevognsvenlige forhold med niveaufri adgang og lignende. Men muligheden for at kunne komme ind på bibliotekets område imellem klokken 7-23 er et højt ønske. Dette er noget mange borgere benytter sig af på det eksisterende bibliotek i Beder, og dette skal også være muligt i fremtiden. Derfor skal der indtænkes en indgang til biblioteket, der ikke interfererer med medborgercentrets og BMI’s lukketid og adgangsforhold.

KAPITEL 4.2 | CENTRALE DELE AF PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG | 37

Mange forældre har givet udtryk for, at de savner den indendørs legeplads, som et bibliotek kan være. Det mangler Beder-Malling især i vinterhalvåret, og her fremhæves tumlerum, mulighed for at lave teater med udklædningstøj, nicher til højtlæsning, børneteater og legerum som særlige ønsker. Der skal således også indtænkes puslepladser, madpakkepladser m.m. i indretningen.

Borgerne i Beder-Malling mangler i høj grad et sted, hvor man kan mødes til en kop kaffe. Der er ikke en café i byen, hvilket er meget efterspurgt. Her er behov fra både mødregrupper, ældre og unge for et sted, hvor man kan mødes og blive hængende uden det gør noget. Flere borgere giver udtryk for, at en kaffeautomat er tilstrækkelig – bare der er nicher og kroge, hvor man kan putte sig sammen til en god snak.

Biblioteket skal have en læsesal med aviser og blade. Flere borgere fremhæver, at dette kan indtænkes i forbindelse med BMI, da der er mange forældre der venter på deres børn imens de er til svømning eller træning. Her ville mange sætte pris på et sted, hvor der er ro og rum til fordybelse, hvor de kan have iPad’en med og afslutte dagens arbejde og få svaret på de sidste mails, imens man venter på de små poder. Dette område, et loungeområde med nichér og plads til fordybelse, står højt på borgernes ønskeseddel.

Det skal være nemt at finde vej på biblioteket og søgemulighederne skal være tilgængelige, da selvbetjening er udgangspunktet. Derfor er wayfinding meget vigtigt at indtænke i selve indretningen af biblioteket, med aflevering, afhentning og søgning. Det fremhæves ligeledes, at der ikke behøver at være

mange bøger på biblioteket, men søgemulighederne skal være nemme og lige til for alle aldre – og materialeflowet skal være i top. Når man bestiller en bog, skal der ikke gå mange dage førend man kan hente den.

Der skal være fri adgang til computere i forbindelse med bibliotekets område, hvor man får adgang med sygesikringsbeviset.

Her skal der være IT-undervisning, DUKA-pc’er til ældre og svagtseende samt mulighed for at de unge kan holde spilleaftener, LAN-fester som det kaldes. Og der skal selvfølgelig være gratis internetadgang i hele medborgercentret.

De unge efterspørger et sted, hvor de kan afholde filmaftener en gang i måneden, lave en ungdomsbiograf eller vise de film, der bliver produceret på Beder og Mallings ungdomsskoler ved en red-carpet event. De unge mener ligeledes, at et medborgercenter vil binde Beder og Mallings skoler bedre sammen, ved at give dem et område kun til unge, hvor de kan lave projekter sammen. De vil gerne have deres helt eget makerspace.

Mange kvindelige borgere efterspørger en wellness afdeling i forbindelse med BMI, hvor der er spa, massage eller kiropraktor tilstede. Et ønske er ligeledes at indtænke sund kost som en del af medborgercenteret, hvor der kan være fælles madlavning, og hvor man får undervisning i billige og sunde retter.

Mændene efterspørger derimod åbne værksteder, hvor de har mulighed for at leje et hjørne i en weekend, hvis de skal male køkkenlåger, eller hvor man kan gøre sin cykel sommerklar ved siden af andre cykelentusiaster, låne en høvlbænk osv.

38 | CENTRALE DELE AF PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG | KAPITEL 4.2

3.8 INSIDER-BLIK FRA BEDER-MALLING Af Michael Kaas Christensen 22 år, journaliststuderende ”Fællesskabet fejler intet. Beder-Malling er stedet, hvor løsningerne nærmest findes før problemerne opstår. Der er plads til alle, og skulle der alligevel blive trangt, bygges der bare lidt flere huse. Folk vil gerne flytte her til. Ro, rummelighed og lokalsamfund er skrevet med ekstra stort, og det charmerer sig ind på mange. Mangler man noget, er man i Aarhus på 20 minutter, så hjælpen er ikke længere væk. Det gør området til en pakkeløsning, med alt hvad man nu kan forvente af et lokalområde.

Godt nok har vi ikke længere et diskotek men bare det at vi har haft et, siger noget om at Beder-Malling gerne vil være med på beatet. Vi kan til gengæld prale af egen biograf, der gang på gang har verdenspremiere på kendte film. Det er sådanne små finurligheder, som der leves højt på, men som også får smilene frem hos de fleste. ”En biograf i Malling?” jo den er god nok. Vi ved godt det ikke er nogen storby, men det skal ikke forhindre os i at agere som en. Det gør området særligt.

Alt kan lade sig gøre, og det præger de fleste af os. Som blommen i et æg er vi beskyttet af den hvide skal, men klar til at slå til når der kommer hul igennem. Der er også en generel interesse for udviklingen af samfundet, og folk skal nok råbe højt hvis de er uenige. Det er ikke fordi de er brokhoveder, uden andet at tage sig til, men fordi de elsker området, og kun vil dét det bedste. Det er helt essentielt for at sikre udvikling i et lokalsamfund, og sammen med den øgede mængde industri

som er kommet til byerne, ser det rigtigt positivt ud.

Man kan ikke sige Beder-Malling, uden også at sige Egelund Idrætscenter og Beder-Malling Idrætsforening. Det er helt centralt for områdets udvikling, at vi har så velfungerende en idrætsforening og et idrætscenter med så fine faciliteter. Det er noget folk gør brug af, og et sted folk mødes i stor stil. Fordelen er nemlig, at alle sportsgrene er samlet et sted, så man skal ikke flytte sig langt fra spinning til svømning. Og det er ikke fordi vi har pladsmangel, tværtimod. Det er bare så hyggeligt at man omgås andre mennesker med samme passion, men med helt andre interesser. Det er igen hvad en storby ikke kan give, og hvad der nok får mange til at flytte herud: vi kender hinanden.

Men nok er nok. Beder-Malling er ikke noget der skal læses om, høres på eller skrives om; det er noget der skal opleves.

Tager man en gåtur gennem skoleparken i Beder, videre ud af Egelundsstien, forbi den nye sø og ind i hjertet af Malling, vil man mærke hvad jeg tænker på. Parcelhusene med hyggelige haver, den smukke natur og en masse spændende mennesker præger området, og det er netop hvad der gør det unikt.

Beder-Malling er ikke et rosenrødt familieparadis uden udfordringer, hvor alt fungerer til punkt og prikke, men det har virkelig givet mig en god opvækst. Det er med baggrund i de minder, tanker og oplevelser jeg har skrevet denne tekst.”

KAPITEL 4.2 | CENTRALE DELE AF PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG | 39

Af Carsten Holm 57 år, familieterapeut ”Efter et morgenkik hen over nabohaverne, hvor jeg forvisser mig om, at der er liv, lys i vinduerne, nogle åbne for at lufte ud efter morgenbadet, bliver det tid til at fodre hønsene, der lever i skellet mellem mine 4 naboer, som jeg håber nyder deres kaglen og tolererer hønsenes til tider højlydte hilsen dagen velkommen. Jeg hilser på skolebørnene, på deres sidste 100 meter, hvor de iler for at nå ind til timen før klokken ringer ind.

På stien til Beder hilser jeg på en enkelt morgenløber, et par hundeluftere, mens jeg misunder svanerne deres fredfyldte liv på Egelundsøen.

En cykeltur til Strandbovej for en morgendukkert, forbi Åle-Katrines Hul, måske stopper jeg op og kravler op på bakken for at skue til Samsø og Tunø og Norsminde fjord.

Det er tid til en tur på Genbrugsstationen, en stor tilfredsstillelse at kunne medvirke til at passe på den natur, som vores liv afhænger af. Møder Svend; vi havde børn i samme klasse og sad i forældrerådet. Hen over småt brændbart mindes vi de gode timer på boldbanerne, når klassearrangementet var en rundboldkamp.

Frokost med Kresten. Han fortæller, at de har travlt i Værktøjskassen. Værktøjskassen er en samling af kvinder og mænd,

der i deres 3. alder stiller deres tid og forskellige evner til rådighed for deres ældre medborgere, som for eksempel har behov for hjælp til at sy en knap i skjorten eller få hængt et billede op.

Jeg spørger hvordan man kommer i kontakt med Værktøjskassen og Kresten siger, han tror det går fra mund til mund! Nå, jeg må smutte, der er generalforsamling i Malling Bios venner.

Den årlige gymnastikopvisning i BMI, i Egelundhallen er dagens helt store tilløbsstykke, men da ingen i familien længere er aktive der, foreslår fruen, at vi går en tur ad stierne for at se hvordan ”nybyggerne” i de nye udstykninger har fået indrettet sig. Vi kunne også gå i parken.

Naboerne pusler rundt i haverne. I en snak over hækken fortæller jeg om mine tanker om et borgerhus med en ”dagligstue”. For jeg har det ligesom Peter A.G. der synger: ”Når jeg bliver gammel, vil jeg sidde på en bænk og spise æbler med lommekniv med de andre gamle i solen”.

Sønnen kommer på besøg. Han tog nærbanen, der kan have cyklen med. Jeg når lige at ta’ på biblioteket.

Til forskel fra hverdagens tyste nætter, vågner jeg denne lørdag nat ved lyden af glade unge mennesker, der er på vej hjem efter at være blevet sat af natbussen og landmænd, der kører i døgndrift for at få høsten i hus inden sensommerregn.”

40 | CENTRALE DELE AF PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG | KAPITEL 4.2

3.9 PERSONA: EN BØRNEFAMILIE I BEDER-MALLING

FAMILIEN SØGAARD

Denne personaskildring er bygget på research fra tre børnefamilier i beder-Malling. De har i en måned haft en æske med Cultural Probes, hvor de har registreret deres hverdag som børnefamilie, svaret på spørgsmål og løst opgaver med henblik på at indsamle inspiration, idéer og visioner til et nyt medborgercenter, der også har børnefamilierne for øje.

Lærke Bæk Søgaard og Peter Søgaard bor i Beder med deres to børn Lukas og Freja.

Gengivne citater er taget fra samtaler med de tre familier, samt fra det indsamlede materiale. Fotos er ligeledes taget af børnefamilierne selv.

Lærke: 38 er kommunikationschef i en større virksomhed i Aarhus.

Fritidsinteresser: Kan lide at gå i teateret og til koncerter, løber gerne hvis der er tid, er med til at arrangere fællesspisning på vejen og er aktiv i børnenes skolebestyrelse.

Persona-formen er anvendt som en metode, hvorpå man kan omsætte en stor mængde indsamlet viden, og videregive det til inspiration i en videre idégenereringsproces.

Peter: 39 er lærer og arbejder på skolen i Malling.

Fritidsinteresser: Cykler meget, gerne både mountainbike og spinning hvis vejret ikke er medgørligt, elsker at rejse, er frivillig fodboldtræner i BMI for Lukas’ hold.

(De anvendte navne er fiktive. Et evt. sammenfald er en tilfældighed.)

Freja: 5 år, går i børnehave i Beder, og elsker sin trampolin.

Lukas: 8 år, går i 1. klasse på Beder skole, og spiller fodbold i BMI. AGF var hans yndlingshold, men nu ved han ikke hvem han skal holde med.

GENERELT OM FAMILIEN: Lærke er opvokset i Beder, og flyttede til Odense for at læse da hun blev student. Her mødte hun Peter, og de flyttede til Beder for 5 år siden da Lærke fik et jobtilbud i Aarhus hun ikke kunne sige nej til. Det var en helt logisk beslutning for Peter og Lærke at flytte til Beder, da her både er natur, gode aktivitetsmuligheder og trygge forhold for børnene. Lærkes forældre bor i Malling, og det er rart at have bedsteforældrene tæt på, når ”barnets første sygedag” pludselig bliver til den tredje sygedag.

Ifølge Peter har det været utroligt nemt at falde til i byen, der er et godt sammenhold og de gode kvaliteter fra landsbyen, men uden at man konstant føler sig betragtet. Peter fremhæver de gode kvaliteter som tryghed, nærhed og fællesskab, samtidig med at der er to gode skoler samt gode institutioner, og alle de indkøbsmuligheder man har brug for.

Familien cykler rundt til det meste i Beder-Malling, da her er gode stiforbindelser. De har en bil, men når Lærke skal ind på sit arbejde i Aarhus tager hun sin nyerhvervede el-cykel. Der-

KAPITEL 4.2 | CENTRALE DELE AF PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG | 41

med undgår hun myldretrafikken og køen på Oddervej. Her er der igen gode stiforbindelser, og hun elsker at cykle igennem den flotte natur og det bakkede landskab.

mødested for de ældre, så ville det være fantastisk mener hun.

Der er ikke noget hyggeligere end når de ældre møder de små i byen.

FAMILIENS FRITID: Familien benytter Beder-Malling og området meget aktivt, både fysisk men også i sociale sammenhæng. Både Lærke og Peter fremhæver BMI som et stærkt fællesmærke for borgerne i Beder-Malling, og generelt er her et meget stort og bredt udvalg af aktivitetsmuligheder og tilbud i byen. Lærke mener dog, at her mangler muligheder for musik og teater, især for de mindste.

Familien, især Peter og børnene benytter sig af biblioteket i Beder et par gange i måneden. Det bliver dog mest i vinterhalvåret, da det i de lyse måneder er sjovere at være på Svengaarden. Svengaarden er en stor legeplads, med dyr som geder, kaniner og heste. Den bliver benyttet flittigt af alle børnefamilier i Beder-Malling. Biblioteket er for det meste ubemandet, og familien lukker sig ind ved hjælp af sygesikringsbeviser. Toilettet er aflåst, hvilket er et problem for familien, især da Freja var mindre. Der er ikke pusleplads, og for at komme ind på biblioteket skal man op ad to stejle trappetrin – det udelukker mange brugergrupper, mener familien.

Lærke ønsker sig et uformelt mødested, hvor man kan tage hen alene og fordybe sig i en god bog, eller isdde og betragte andre mennesker eller aktivt opsøge og indgå i et socialt fællesskab. Hun fremhæver her vigtigheden i at der skal være en variation i opholdszonerne, så der er noget der er privat og noget der er mere åbent. Så kan man selv vælge hvor man gerne vil sætte sig og om man er i humør til at snakke.

ØNSKER FOR ET NYT MEDBORGERCENTER: Familien er utrolig positivt stemt overfor et medborgercenter, da de mener det kan rumme mange af de ting Beder-Malling mangler. Lærke efterspørger især et sted, hvor der er plads til mere kultur så som sang, musik og teater. De mindste børn har ikke noget at lave i Egelund, og der går mange kedelige timer forbi imens de skal vente på at de større søskende bliver færdige med sport. Så derfor mener hun at der især skal tages højde for aktiviteter til de mindste i Egelund.

Lærke efterspørger i forlængelse af dette, en café hvor man kan mødes med sine veninder eller venner, og få en kop kaffe.

De er nødt til at mødes hjemme hos hinanden eller tage ind til Aarhus, da der ikke er muligheder for sådan et cafébesøg i Beder-Malling i dag. Dette var en udfordring for Lærke da hun var i aktiv i sine mødregrupper, da det altid var et værre bøvl at samles så mange hjemme hos folk når man i forvejen havde bleer om ørene. Så derfor ønsker hun sig et sted hvor mødregrupper kan mødes, og hvor de må blive siddende længe. Der skal være gode forhold for småbørnsfamilier, med de faciliteter der er behov for. Og hvis man så samtidig kan indtænke et

Peter har ikke det store behov for at mødes med andre mennesker i fritiden, han mener han har rigeligt om ørene med sin 7. klasse på Malling skole og lilleputholdet til fodbold. Han egne ønsker til et medborgercenter skal først og fremmest være et godt børnebibliotek samt fleksible åbningstider. Men han tænker dog især på de unge mennesker i Beder-Malling der ikke har lyst til at gå til sport. De kan godt mangle et fællessted, på tværs af de to byer, hvor de kan samles om anderledes aktiviteter som computerspil eller rollespil. Alt skal ikke altid handle om sport, da det udelukker en stor gruppe unge mener han. De unge piger mangler ligeledes et sted de kan sidde og snakke og sladre, i små kroge eller nichér der giver dem mulighed for at holde øje med hvem der går forbi. Peter tilføjer at de rigtig gerne vil have et sted, hvor skolen kan udstille de ting eleverne producerer i de kreative fag, og her ville et medborgercenter være et oplagt sted til udstilling.

Familien har ikke selv problemer med at nå og hente og bringe – det har ændret sig meget efter at de har anskaffet sig en elcykel – men de mener at der er mange familier i Beder-Malling der virkelig har travlt med at nå det hele, da trafikken fra både Odder og Aarhus kan være rigtig træls. Til at afhjælpe dette ønsker Lærke og Peter at der i forbindelse med medborgercenteret bliver etableret samkørselsordninger, og det mener de at medborgercentret ville være en god platform for og formidler af. En anden god idé ville være at der et par gange i ugen var god og sund mad, så man ikke skulle nå det hele hver dag som familie. Det kunne være hyggeligt at spise sammen med andre fra området og børnene ville have det sjovt imens.

Lukas og Freja vil helst bare have et sted hvor de kan lege indenfor når det regner. Og det gør det i dag.

guidelines til samskabelse af medborgercentre

44 | GUIDELINES | KAPITEL 5.1

baggrund for de 10 guidelines De følgende 10 guidelines er baseret på erfaringer gjort under mit afgangsprojekt. De tager derfor afsæt i det samarbejde jeg har haft med kommune og borgere, og i den konkrete case jeg har arbejdet med.

Men derfor er der stadig nogle meget generelle og overordnede anbefalinger jeg mener der er gældende, og værd at trække ud af projektets kontekst. Disse guidelines er derfor generelle anbefalinger til samskabelse af medborgercentre, eller til processer generelt der indeholder et samspil mellem borger og kommune. Derfor kan de virke overfladiske og overordnede, men ikke desto mindre er det 10 gode råd der er skrevet bag mit øre - til al fremtidig arbejde med proces, borgerinddragelse, samskabelse og demokratisk byudvikling.

KAPITEL 5.1 | GUIDELINES | 45

guidelines 1. AFDÆK RESSOURCERNE Når man begiver sig ind i processen med en ny case, er det afgørende at starte med en solid researchfase der afdækker ressourcerne i lokalområdet. Denne indledende øvelse kan indeholde forskellige metoder der kan hjælpe processen på vej.

En interessentanalyse er god at udarbejde som det første, da det samtidig fungerer som en brainstormøvelse, hvor man kan få plottet aktører ned som man allerede har, eller tror man har kendskab til. Interessentanalysen kan så vokse under projektforløbet, imens man får kendskab til nye aktører i lokalområdet der skal tages højde for.

Der findes de helt grundlæggende ressourcer i lokalområdet, som er logiske at starte med at forhøre sig hos. Det kan være lokalrådet, lokale instutioner, skoleledere, forældreråd osv. Der findes ildsjæle i ethvert lokalområde, og de er oplagte at gribe fat i først - men pas samtidig godt på disse ildsjæle - de skal først og fremmest klædes på til at udøve aktivt medborgerskab og til at skabe forbindelser ud til resten af lokalområdet. Benyt eksempelvis metoden ”rullende interviews” til at finde frem til flere nøglefolk i lokalområdet, som ikke selv kunne finde på at troppe op i første omgang. Rullende interview foregår ganske enkelt på den måde, at man interviewer én nøgle person, og i afslutningen af interviewet spørger man: Hvem synes du jeg skal snakke med nu? Hvem mangler vi, for at komme videre med projektet? Hvem kan udfordre os nu? - Og lad nøglepersonerne lede dig videre til den næste i rækken.

2. FACILITÉR PROCESSEN Borgerne må ikke lades alene med sådan en proces. Det at skabe et medborgercenter er en stor opgave, og borgere der arbejder frivilligt og deltager i projektet i deres fritid, kan og skal ikke alene løfte opgaven. For at benytte sig bedst muligt af deres ressourcer og give alle parter et succesfuldt og frugtbart resultat, skal processen faciliteres af en ekstern rådgiver. Denne rådgiver skal fungere som katalysator i processen, samtidig med at vedkommende er bindeled mellem kommune og borger. Processen skal være styret og tydelig for deltagerne, og momentum skal holdes, for at de frivilliges energi kommer til sin ret.

3. PROCESSEN SKAL HAVE ET KLART MÅL Processen skal ridses op fra starten overfor de deltagende, men vigtigst af alt er, at processen skal have et klart og tydeligt formuleret mål. Lad borgerne være med til at formulere dette mål - rammer for aktivt medborgerskab betyder ikke nødvendigvis mursten. Lad borgerne ytre sig, og definér i fællesskab et klart og tydeligt mål, der ikke nødvendigvis behøver at være en konkret bygning. Målet kan eksempelvis være at skabe bedre overblik over eksisterende faciliteter, aktiviteter og tilbud i lokalområdet - dette kan gøres på mange måder. Vær parat til at formulere dette mål med borgerne hver gang processen startes op et nyt sted.

4. HAV LØBENDE SYNLIGE MILEPÆLE Ting tager tid, og processer kan være nogle uhåndgribelige størrelser og langstrakte forløb for mange deltagere. Derfor er synlige milepæle i processen et godt redskab, der kan give gejst og være med til at holde momentum. De synlige milepæle skal placeres strategisk igennem forløbet, sørg for at markere større opsummeringer og beslutninger, lad borgerne fejre deres fælles fodslag, og giv resten af lokalbefolkningen mulighed for at følge med.

5. ARBEJD MED MIDLERTIDIGHED OG 1:1 Her kan midlertidig arkitektur og 1:1 give noget helt konkret og synligt til et projekt. En markering i lokalområdet, en festival eller fællesspisning, en opslagstavle eller andet kan give information om projektet og skabe opmærksomhed. Anvend muligheden med 1:1 til at mobilisere borgernes kræfter igennem en helt konkret opgave. Lavpraktiske opgaver der er tidsbegrænset er overskuelige og til at gå til, og giver de deltagende borgere mulighed for at biddrage. Følelsen af at løfte i flok og skabe noget fysisk der repræsenterer, understøtter eller formidler projektet og processen kan være det fælledskab der binder de frivillige ressourcer mere sammen igennem procesforløbet.

6. KLÆD BORGERNE PÅ Borgerne der deltager i processen om at skabe et medborgercenter, skal klædes godt på inden man går i gang. Det er vigtigt at borgerne forstår inde for hvilke rammer projektet udfolder sig, hvor de har indflydelse, hvad der allerede er bestemt, hvad

46 | GUIDELINES | KAPITEL 5.1

tidsrammen er, hvilke økonomiske og politiske forhold skal der tages højde for, evt. lokalplaner og så videre. Borgerne har brug for et godt overblik over ”spillepladen” for at de kan agere og bidrage på bedst mulige måde, uden senere hen at blive skuffede eller føle sig misforstået. Der skal samtidig ske en forventningsafstemning, og en generel snak om borgerinddragelse og borgerindflydelse skal der også gøres plads til. Borgerne skal have en grundlæggende introduktion til begreber og fagtermer der vil blive anvendt, og de skal samtidig have følelsen af, at hvis de deltager aktivt i denne proces vil de få noget med sig videre - udover rammer for det aktive medborgerskab - de vil også få en mindre uddannelse i hvordan man kan udfolde sit medborgerskab. Deltagerne skal altså have noget viden med sig efter den endte proces, som de kan anvende i deres videre virke som aktive medborgere. Her kan man anvende noget så simpelt som et diplom, der viser at borgeren har udvist aktivt medbogerskab og har deltaget i et procesforløb.

7. VÆLG METODER MED OMHU Metoderne der anvendes i processen, skal vælges med nøje omtanke. Én ting er hvad man gerne vil have ud af den anvendte metode, hvornår i forløbet den anvendes og hvordan den tilpasses den enkelte case - men endnu vigtigere er det, at vælge metode ud fra deltagernes evner. En metode kan fremstå kompleks og langtrukken hvis den ”taler hen over hovedet” på deltagerne. Metoder skal overvejes nøje, det lyder banalt, men det er afgørende for dynamik, deltagernes trivsel og lyst til at deltage i det videre forløb - og dermed også hvad der bliver kommunikeret videre ud i lokalområdet mund-til-mund efterfølgende.

8. EFFEKT FØR FORM Borgere og brugere er konkrete og lynhurtige til at tale om form. Hvordan skal et medborgerhus se ud, hvor skal det ligge, hvilke stole er pænest, hvilken farve skal facaden have osv.

Borgere vil med det samme relatere til steder, i denne forbindelse lignende biblioteker eller lokalcentre, de forbinder med noget positivt - og forsøge at oversætte denne succes til netop deres case. Her er det vigtigt at man, før man giver borgerne lov til at tale om form på medborgercenteret, får dem til at italesætte hvilken effekt medborgercenteret skal have i netop deres

lokalområde. Hvilken rolle skal det spille, hvilket formål har det, hvad er drømmescenariet, og hvad er behovet.

Unge vil altid efterspørge en skaterrampe hvis man spørger dem hvad de mangler i deres lokalområde, men ofte er det ikke fordi de mangler et sted at stå på skateboard - det er de kvaliteter og aktiviteter de forbinder med skaterrampen de måske i virkeligheden efterspørger. Et fristed, et hænge-ud sted eller bare noget de kan kalde deres eget. Og dette kan løses på mange måder - derfor er det vigtigt at spørge ”hvorfor” når borgerne ønsker sig noget konkret, og få dem til at italesætte de værdier, den effekt de vil frem til. Her kan 4D metoden anvendes som skelet, da man både får lov til at blive konkret - hvilket borgerne også har behov for - men man skal ligeledes tale om effekten og vejen derhen. Sørg for at informere de deltagende om at de nok skal få lov til at ytre sig om form, adgangsforhold og interiør - det giver dem ro at de ved, de får lov til det senere hen. Men tal om effekten først!

9. GØR PLADS TIL FORSKELLIGHED Der skal udvikles 17 forskellige medborgercentre i Aarhus Kommune - og ikke et af dem bliver ens. Det kan processen derfor heller ikke være, og derfor skal der indarbejdes en fleksibilitet i processen. Processen skal kunne rumme ændringer, opdagelser og indskydelser, imens målet stadig holdes skarpt for øje. Facilitatoren skal kunne holde kursen, samtidig med at der er plads til at processen tilpasses netop det lokalområde og de lokale ressourcer der dukker op undervejs i forløbet.

10. PLANLÆG KOMMUNIKATIONEN Kommunikationen før, under og efter processen er absolut afgørende for succes. Kommunikationen skal være planlagt fra starten af, og må ikke blive koblet på som en medløber.

Kommunikationen skal designes og tilpasses det enkelte forløb, samtidig med at processen designes. Brug alle platforme muligt, tænk alsidigt, og benyt gerne de sociale medier og små film der giver en hurtig respons og leverer information på en let måde. Sørg samtidig for at deltagerne i processen er informeret under hele forløbet, og giv dem mulighed for at give feedback på en nem måde.

KAPITEL 5.1 | GUIDELINES | 47

afslutning

50 | AFSLUTNING | KAPITEL 6.1

kildeliste LITTERATUR Dialog og konkurrence - Eksperimenter med nye arkitektkonkurrenceformer Kristian Kreiner og Peter Holm Jacobsen, 2012 Borgerinddragelse. Demokrati i øjenhøjde Anne Tortzen, 2008 Bedre interessentindrragelse. Inspiration til byudviklingsprojekter Lise Gamst, 2008 Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011- 2014 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune

HJEMMESIDER www.arkitektforeningen.dk/konkurrencer/konkurrenceformer www.ida.dk www.lisegamst.dk www.aarhus.dk www.statistikbanken.dk