SAMSKABELSE i byudvikling

sam skab else En samskabende proces om etableringen af et nyt medborgercenter i Egelund Lena Gade Studio DemokraCity | Arkitektskolen Aarhus Afgangsprojekt | For책ret 2014

sam skab else En samskabende proces om etableringen af et nyt medborgercenter i Egelund Lena Gade Studio DemokraCity | Arkitektskolen Aarhus Afgangsprojekt | For책ret 2014

RETTIGHEDER 1. udgave, 1. oplag Š 2014 Lena Gade Alle rettigheder forbeholdes.

Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller en anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gÌldende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forfatterens skriftlige samtykke.

Omslag og grafik: Lena Gade Fotos: Lena Gade, med mindre andet er angivet Tryk: Bogbinderiet, Aarhus

forord

sam skab else

“Engaging through architecture”. Det er Arkitektskolen Aarhus’ slogan, overskriften for uddannelsesinstitutionen - vi skal som arkitekter engagere os i samfundet, i vores lokalområde, i vores kontekst.

Dette afgangsprojekt foregår netop i konteksten, i Beder-Malling 10 km syd for Aarhus, i tæt samskabelse med borgere og Aarhus Kommune.

Afgangsprojektet er det første af sin slags, og jeg er den første af min slags, der bliver udklækket af Arkitektskolen Aarhus. En DemokraCity arkitekt med speciale i samskabende processer, en bylivskatalysator og en formidler af de gode historier i byerne.

Det har været en fantastisk rejse, og jeg står tilbage med stor taknemmelighed for borgernes uendelige engagement og dedikation.

Denne redegørelse vil præsentere processen, refleksioner, anvendte metoder samt udfolde emner jeg har berørt igennem projektet. Opgavens løsningsrum indeholder: - design og facilitering af en samskabende proces, - centrale dele af et retænkt konkurrenceprogram for det nye medborgercenter (parallelopdrag) - en strategi for det videre arbejde - samt guidelines for udvikling af medborgercentre i Aarhus Kommune i fremtiden.

Program for parallelopdrag er vedlagt denne redegørelse som en selvstændig publikation. Strategi og guidelines vil blive præsenteret til den endelige kritik.

Rigtig god fornøjelse!

Lena Gade

indhold

KAPITEL 1

KAPITEL 3

KAPITEL 4

INTRO

10

1.1 læsevejledning 1.2 indledning

13 14

OPGAVENS RAMMER

16

2.1 opgaveformulering og formål 2.2 opgavens afsæt 2.3 opgavens relevans 2.4 faglig og personlig relevans

19 21 26 27

PROCESSEN

30

3.1 procesdiagram 3.2 fasebeskrivelse

32 32

BEGREBER OG TEORI

34

4.1 her er dine briller 4.2 studio demokracity 4.3 samskabelse 4.4 interview: sofie billekop 4.5 processens væsen 4.6 den iterative proces og designtænkning 4.7 interview: per feldthaus 4.8 ai og abcd 4.9 medborgerskab? bring ressourcerne i spil!

36 38 40 44 46 48 49 50 52

KAPITEL 5

4.10 borgerinddragelse 4.11 byudvikling 1:1 4.12 interview: anne tortzen 4.13 tillid og social kapital 4.14 fælledskab 4.15 participatory budgetting 4.16 interview: rolf hapel 4.17 kommunikation

53 53 54 56 56 57 58 60

METODE ARKIV

70

5.1 anvendte metoder og timing 5.2 interessentanalyse 5.3 byvandring 5.4 det journalistiske interview 5.5 spørgeskema 5.6 cultural probes 5.7 insider-blik 5.8 workshop 5.9 4d 5.10 swot analyse 5.11 ressourcekort 5.12 det rullende medborgerhus 5.13 visionboard 5.14 voxpop 5.15 de talende tavler 5.13 de talende tavler in the making

72 74 76 80 82 84 90 92 94 96 98 102 110 112 114 116

sam skab else KAPITEL 6

KAPITEL 7

KAPITEL 8

BILAG

OPSAMLING PÅ METODER

120

6.1 refleksion over metodevalg 6.2 når man giver borgerne den brede pensel 6.3 refleksion: kommunikation eller kontrol 6.4 refleksion: det rullende medborgerhus 6.5 refleksion: de talende tavler 6.6 refleksion: cultural probes 6.7 refleksion: workshops

122 124

REFLEKSION OG LÆRINGSMÅL

134

7.1 løsningsrum 7.2 evaluering fra ledergruppen 7.3 faglige og personlige læringsmål 7.4 refleksion

136 137 140 141

AFSLUTNING

142

8.1 kildeliste 8.2 cv

145 146

PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG

125 126 128 130 132

”Når du vil have bygget et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at samle tømmer. Du skal ikke uddele opgaver eller delegere arbejdet.

Du skal vække deres længsel efter det store åbne hav.”

- Saint-Exupéry, Den lille prins, 1946

sam skab else

intro

KAPITEL 1.1 | INTRO | 13

læsevejledning Dette afgangsprojekt er afleveret i et skrevet format, nemlig denne bog med tilhørende bilag, så jeg håber du har kaffekoppen tæt på. Jeg har igennem mit studieforløb på Arkitektskolen Aarhus haft særligt fokus på faglig formidling, borgerinddragelse og samskabelse, og det har længe været mit ønske at min afgang skulle sætte fokus på disse aspekter.

Formålet med denne redegørelse er dels at forklare min studieproces og redegøre for anvendte metoder, teorier og dragede konklusioner - men den har også et andet formål: Jeg vil gerne beskrive et samskabende forløb, hvor arkitekten bliver designer og facilitator af processen, og bliver bindeledet mellem kommune og borger. Dette skal fomidles på inspirerende vis, og i et let tilgængeligt sprog - for at inspirere andre fagfolk til at benytte sig af samskabelse i udviklingsprojekter i alle skalaer.

Min redegørelse og bilagsrapporten kan derfor læses på to måder - dybdegående for bedømmere og tro venner, og mere overfladisk og sporadisk for dem der søger faglig inspiration eller måske selv står på tærsklen til at kaste sig ud i et samskabende forløb.

For at du som læser lettere kan navigere og få et hurtigt overblik i de forskellige afsnit, benytter jeg mig af følgende ikoner igennem publikationen:

STORYTELLING Jeg benytter mig igennem min redegørelse af storytelling, hvor jeg fortællende beskriver en hændelse fra projektet.

BEGREBER OG TEORI Forskellige begreber og teorier er anvendt i dette projekt. Dette ikon dukker op når jeg beskriver et begreb eller en anvendt teori.

METODE Anvendte metoder er beskrevet i metode arkivet, herunder hvad metoden går ud på, hvordan den er udført, hvornår i processen og hvorfor.

VIGTIG POINTE Dette ikon betegner at her har processen taget en drejning, jeg er blevet overrasket eller jeg har opnået vigtig viden.

ET GODT TIP Jeg har fået meget hands-on erfaring under denne proces, og den vil jeg gerne dele. Derfor gives der gerne gode tips videre, især når det kommer til borgerinddragelse og kommunikation.

EN EKSPERTUDTALELSE Dette projekt er blevet til i dialog med dygtige mennesker - og når dette ikon optræder, er der kloge ord at hente.

ET BLOGINDLÆG Jeg har oprettet bloggen ”Samskabelse i Byudvikling” i forbindelse med mit afgangsprojekt. Når dette ikon dukker op, kommer der et indlæg fra bloggen.

14 | INTRO | KAPITEL 1.2

indledning ”Prøv at gå op i lokale 303 og spørg efter Rolf!”

Jeg kunne egentlig ikke lige overskue det, og måtte vel egentlig heller ikke forlade min stand. Jeg var deltager i SMART City Aarhus konferencen på Rådhuset, som elevrepræsentant for DemokraCity. Mine plancher var sat op, mine film kørte på en projektor og jeg fortalte om mit projekt i Lisbjerg, om byttebørs, samskabelse og urbane fælledskaber. Det var onsdag den 5. februar 2014, og jeg havde forladt emneformuleringen hjemme for en stund. Den var ved at være på plads, så det var med ro i maven jeg deltog i konferencen. ”Det kan jeg altså ikke lige overskue Peter? Jeg mener… Det er jo allerede på mandag jeg skal aflevere?” Men hvis man kender Peter, så ved man at ”he has a way with words”. 5 minutter efter stod jeg foran lokale 303, Rolf Hapels kontor, forvaltningschefen for Biblioteker og Borgerservice. En halv times fascinerende machine gun-snak senere var jeg blevet bombarderet ud i en ny case – på bar bund, blank, forvirret men proppet med nysgerrighed.

Beder-Malling? Medborgercenter?

Jeg stillede mig lidt perpleks ned til min stand igen – folk må ha’ troet at jeg var ude at tisse i meget lang tid. Nu havde jeg virkelig travlt!

sam skab else

opgavens rammer

”

I dag ligger borgerinddragelsen oftest som en 6-8-ugers høringsfase i forlængelse af et planforslag. Det betyder, at offentligheden i langt de fleste tilfælde først inviteres til at give input, når et konkret projekt foreligger. Dermed kommer offentligheden først ind i løsningsfasen, fremfor i den vigtige indledende fase, hvor opgaven stilles, og hvor borgernes input ofte er mest frugtbart for arkitekterne. Når løsningen først er tegnet, bliver tilbagemeldingen ofte reduceret til et for eller imod fremfor at være det konstruktive input til den kreative proces, som en tidlig inddragelse kan give. Der er derfor brug for at udvikle på metoderne til borgerdialog og inspirere til en tidligere og mere effektfuld udnyttelse af borgernes input.”

- Arkitekturpolitik, ”Mennesker i Centrum”, side 29, Februar 2014, Regeringen

KAPITEL 2.1 | OPGAVENS RAMMER | 19

opgaveformulering og formål OPGAVEFORMULERING I forbindelse med min afgang har jeg designet og udført et samskabende forløb med borgere i Beder-Malling og Aarhus Kommune. Formålet har været at skabe et afsæt for et nyt medborgercenter i Egelund, og at arbejde med de involverede borgere med særligt fokus på forankring, fællesskab og formidling.

Projektet er således et strategisk design af en samskabende proces og en facilitering af processen - men også en undersøgelse af hvordan jeg som procesarkitekt, kommunikationsentusiast og servicedesigner kan anvende min faglighed i et samspil mellem borger og kommune.

Resultatet af projektet er dermed den designede og gennemførte proces, en refleksion over denne samt videreudvikling af samskabelses potentiale i udviklingsprojekter, en strategi for borgernes og processens videre forløb, guidelines for udvikling af medborgercentre og afslutningsvist centrale dele af et retænket konkurrenceprogram, der er designet og tilpasset mine opdagelser, anbefalinger, procesbetingelser samt krav om samskabelse fra start til slut.

Strategi for det videre arbejde, samt guidelines til udviklingen af medborgercentre i fremtiden, vil foreligge til den endelige præsentation.

Vedlagt som bilag til denne redegørelse er mit svar på centrale dele af et retænkt konkurrenceprogram (parallelopdrag).

FORMÅLET MED MIN STILLEDE OPGAVE ER: Af faglig interesse: - at undersøge og videreudvikle samskabende processers potentiale i byudvikling, samt at få mere hands-on erfaring med borgerinddragelse og kommunikation. Ydermere at designe og facilitere en samskabende process og dermed få erfaring med strategisk proces design.

For de deltagende: - at skabe forankring og ejerskab igennem inddragelse og dialog i forbindelse med projektet i Egelund, og dermed skabe det bedste afsæt for det videre arbejde med etableringen af et nyt medborgercenter.

For andre co-designere og arkitekter: - at formidle indsamlet viden, teorier, erfaring og metoder på en letforståelig og inspirerende måde, og forhåbentlig inspirere og viderebringe samskabelsens potentiale til kommuner og fagfolk.

20 | OPGAVENS RAMMER | KAPITEL 2.1

BEDER

EGELUND

MALLING

KAPITEL 2.2 | OPGAVENS RAMMER | 21

opgavens afsæt Rolf Hapel fortalte om et projekt i Beder-Malling. Et projekt der havde været i gang i mange år, men nu var gået lidt i stampe. Projektet var etableringen af et nyt medborgercenter i Beder-Malling, i forbindelse med det eksisterende sportsanlæg i Egelund, der ligger lige imellem de to byskilte. Processen var ”blevet givet” til borgerne af kommunen for halvandet år siden, og der blev enstemmigt besluttet på byrådsmødet den 17. april 2013 at der skulle følge en pose penge med.

Disse penge blev givet til ”et udredningsarbejde”, der skulle belyse mulighederne for hvordan en proces omkring etablering af et medborgercenter kan foregå, herunder hvordan man sikrer en lokal forankring og indarbejder borgerinddragelse i processen.

AARHUS KOMMUNE Projektet hører hjemme hos Sport og Fritid, hvor Rikke Schultz, sagsbehandler i Sport og Fritid er projektansvarlig. Projektet er et samarbejde mellem Sport og Fritid og Biblioteker og Borgerservice. Under Biblioteker og Borgerservice sidder Britta Bitsch, der er chef for Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune.

Rikke Schultz og Britta Bitsch har været mine kontakter til Aarhus Kommune og vi har i startfasen arbejdet sammen omkring budgetlægning og rammesætning af opgaven. Rolf Hapel er som sagt forvaltningschef i Biblioteker og Borgerservice, og har været min indgang til projektet fra starten.

Projektet har et unikt setup, da de to forvaltninger Sport og Fritid og Biblioteker og Borgerservice arbejder sammen. Grunden til denne kombination er at medborgercenteret i denne case bygges i forbindelse med et eksisterende idrætscenter. Pengene kommer fra Sport og Fritid, og Biblioteker og Borgerservice er gået ind i projektet med det forslag at flytte det eksisterende bibliotek i Beder over i det nye kommende medborgercenter.

Biblioteket vil komme med deres andel af daglig drift og personale til biblioteket, men ikke yderligere økonomi til medborgercenteret.

Aarhus Kommunes ”Sport og Fritidspolitikken 2013-2016”: ”I samarbejde med Biblioteker og Borgerservice udvikles idrætscentre og medborgercentre til lokale samlingssteder. Af forligsteksten fremgår, at forligspartierne er enige om, at der

skal arbejdes på at udvikle idrætscentre, biblioteker/medborgercentre til lokale samlingssteder med faciliteter til idræts, kultur og lokale arrangementer. Centrene vil med udgangspunkt i lokale behov – og på baggrund af en lokal borgerinddragelse – danne rammen om en række aktiviteter for og med frivillige.

Der igangsættes et udredningsarbejde, der skal belyse mulighederne herfor.” Forligsparterne har afsat 3.025.000 kr. til medborgercentre, og ”(...)forligspartierne ønsker, at idrætscenteret Egelund ved Beder-Malling danner rammen for den første udredning.”

BORGERNE I BEDER-MALLING Beder-Malling har et utroligt aktivt fritidsliv, og borgere i byen har i flere år arbejdet på at få et medborgercenter stablet på benene. De borgere der er tilknyttet den eksisterende idrætsforening BMI i Egelund, har været i kontakt med Aarhus Kommune flere gange siden 2004, for netop at få skabt en dialog omkring udvidelsesmulighederne ved anlægget. ”Vi har hele tiden forsøgt at vise kommunen at her i Beder-Malling er der altså nogle frivillige kræfter, der gerne vil have noget op at stå i et samarbejde med kommunen. Derfor har vi været aktive og visionære, og forsøgt at skabe kontakter til byrådet de sidste år.”

- Jørgen Bjerg, Hovedformand i BMI Borgerne i Beder-Malling er som sagt “blevet givet” processen for halvandet år siden af Aarhus Kommune, sammen med de 3.025.000 kr. Aarhus Kommune har forsøgt at lade borgerne selv stå for at udarbejde et visionsoplæg og udkast til et nyt medborgercenter, for at arbejde med en buttom up konstallation, og lade de lokale ressourcestærke ildsjæle styre projektet.

Borgerne i Beder-Malling agerede på den mest logiske måde og efter bedste evne, og stiftede i januar 2014 på demokratisk vis en forening, der har til formål ”at igangsætte og stå for udviklingen af et medborgercenter i Beder-Malling området”, nemlig Foreningen EBC Egelund BorgerCenter. (Fremad benævnt ved EBC) EBC har en ledelsesgruppe der består af 7 borgere fra Beder-Malling, som jeg igennem mit projekt har arbejdet tæt sammen med:

22 | OPGAVENS RAMMER | KAPITEL 2.2

Gall Krogh - og dermed jeg - blev involveret: ”Jeg havde et møde med Rikke Schultz, sagsbehandler i Sport og Fritid, og Britta Bitsch, chef for Lokalbibliotekerne om morgenen den 5. februar. De gav begge udtryk for, at det var svært at komme videre i processen, og at der var behov for noget input i forhold til processen om borgerinddragelse, noget viden om og konkret hands-on i forhold til dette arbejde. I drøftelsen af dette tema blev vi enige om, at det ville være en god idé, at jeg kontaktede arkitektskolen, der jo kunne være en oplagt samarbejdspartner, og hvor jeg selv har haft gode erfaringer med andre samarbejder. Så var det, at jeg greb knoglen og ringede til Peter, og du dukkede op samme dag!”

(Øverste række, venstre mod højre:) - Jørgen Bjerg, Repræsentant fra BMI - Carsten Holm - Jonna Tygel - Per Bach, repræsentant fra Fællesrådet i Beder-Malling - Ole Krabbe Olesen (nederste række, venstre mod højre) - Lena Gade (mig) - Kim Sundmark, formand for EBC - Benny Andersen Kim, Jørgen og Per udgør den daglige ledelse af EBC. (Den samlede ledelsesgruppe benævnes fremover ledelsesgruppen.)

Foreningen EBC havde efter halvandet år udarbejdet et oplæg til etableringen af medborgercenteret – med vision, hovedmål og værdier m.m. Da de afleverede dette udkast til kommunen med spørgsmålet ”Hvem skal vi skrive på som bygherre?” trak Aarhus Kommune i håndbremsen.

Rolf Hapel uddyber her, hvorfor Arkitektskolen Aarhus og Peter

MIDT I KAOS Efter at jeg i al hast havde omskrevet min problemformulering, havde jeg tid til at sætte mig bedre ind i projektet. Problemformuleringen blev afleveret mandag – og onsdag sad jeg til møde med den daglige ledelse i EBC, Forvaltningscheferne fra henholdsvis Sport og Fritid og Biblioteker og Borgerservice, chefen for lokalbibliotekerne i Aarhus samt den projektansvarlige fra kommunen.

Da det var en proces der havde været i gang i nogle år, og disse tre borgere fra ledergruppen har arbejdet længe på at få projektet op at stå, var det meget vigtigt for mig at jeg blev præsenteret på en god måde. Jeg havde forberedt en fremlæggelse af mig selv og mine tidligere projekter, mine faglige interesser og kompetencer, og forklarede dem hvordan jeg arbejder i krydsfeltet mellem borgere og kommune. Det var afgørende for mit projekts afsæt, at borgerne ikke følte at ”de skulle træde et skridt tilbage i processen”, og at kommunen havde indsat mig i projektet fordi de var utilfredse med deres arbejde. Allerede her var kommunikation en vigtig del af mit projekt, men mere om det i afsnittet ”kommunikation”.

Ledergruppen tog heldigvis godt imod mit oplæg, og så det som en gave, at der kunne kobles en person på projektet, der kunne arbejde med det 100% af sin tid. Skæbnen ville samtidig at de netop stod overfor at skulle udarbejde og gennemføre en borgerinddragelsesproces, men endnu ikke var gået i gang.

Vi blev enige om at arbejde sammen hen over foråret, hvor jeg skulle have særligt fokus på borgerinddragelse og kommunikation.

KAPITEL 2.2 | OPGAVENS RAMMER | 23

MIN OPGAVE Tre dage efter mødet med Aarhus Kommune og den daglige ledelse i EBC blev jeg præsenteret for resten af ledergruppen.

Endnu engang præsenterede jeg min faglige baggrund, mit interessefelt og kompetencer - og jeg gik derfra med en stor lyst til at kaste mig ud i opgaven. De var imødekommende og positive, men det var samtidig tydeligt at de var kørt fast i projektet og havde brug for en aktør der kunne agere katalysator.

Jeg brugte noget tid på at sætte mig ind i projektet, høre alle parter, undersøge de 9 arbejdsgrupper der arbejder under ledelsesgruppen - og kom efter min research frem til en konklusion for mit videre arbejde: Når jeg talte om det kommende medborgercenter med ledergruppen, havde de en tendens til at være meget konkrete, og snakke udformning, parkeringsforhold, drift og vedligehold. De har nedsat 9 arbejdsgrupper der arbejder med forskellige temaer så som biblioteket, sundhed, de fysiske omgivelser osv.

Men jeg fornemmede at der manglede en helt afklarende værdisnak, hvor ledergruppen først og fremmest fik lov til at tale om effekten af medborgercenteret. Hvad skulle dette center give til byen, hvilken rolle kunne det komme til at spille, hvad byggede vi centeret ovenpå i form af eksisterende tilbud, aktiviteter og ressourcer.

Samtidig fornemmede jeg, at ledergruppen var kørt fast i deres proces. De havde som før beskrevet udarbejdet et visionsoplæg til Aarhus Kommune, og følte egentlig at de havde overholdt deres del af aftalen. De havde svært ved at gennemskue hvad det næste skridt var, og jeg kunne høre på deres indbyrdes dialog til møderne at der manglede fremdrift, overblik, overskud og energi.

Ledelsesgruppen, der repræsenterer de frivillige hænder og lokale ressourcer i dette projekt, skulle styrkes. De havde brug for selv at blive ført igennem en forandringsproces, samtidig med at jeg arbejdede med projektet udadtil. Der skulle altså ske en forandring i organisationen om man vil, imens den eksterne proces samtidig blev gennemført.

Jeg har stor interesse for hvordan man på bedste vis gør brug af de lokale ressourcer i vores samfund, hvordan de kan sættes i spil i byudviklingsprojekter, og her så jeg en mulighed for

at undersøge hvordan jeg igennem et samskabende forløb kunne styrke ledelsesgruppen internt. Dette ville efter min mening give det bedste afsæt for det videre arbejde med projektet, samtidig med at jeg kunne arbejde hands-on med borgerinddragelse.

En anden vigtig opdagelse var, at når jeg begav mig ud i Beder-Malling og spurgte forbipasserende borgere om de havde hørt om projektet, var svaret altid nej. Projektet omkring et nyt medborgercenter var altså ikke nået bredt ud, taget i betragtning af at ledergruppen har arbejdet med projektet i et halvandet år.

Jeg så derfor tre vigtige formål efter denne indledende fase: - at tale effekt frem for udformning med ledergruppen og finde et fælles fodslag og afsæt, - at styrke forankringen internt i ledelsesgruppen - og samtidig kommunikere projektet bredere ud til borgerne i Beder-Malling igennem forskellige medier.

24 | OPGAVENS RAMMER | KAPITEL 2.2

”

Kommune- og lokalplanlægning sætter rammerne for en lovfæstet borgerinvolvering i lokalområdernes fysiske udvikling. Denne adgang til indflydelse har ikke altid lige stor succes, men kan styrkes f.eks. ved at få flere borgere, aktører og interessenter på banen så tidligt som muligt. Tendensen går fra inddragelse til involvering, således at relevant viden fra borgerne og aktørerne om f.eks. historie, kultur, bygningsarv og fællesskaber bringes i spil i en tidlig fase af planprocessen. Samtidig bør borgerinddragelse især handle om, hvilken effekt man vil opnå med projekterne, fremfor at fokusere på konkret udformning.

- Arkitekturpolitik, ”Mennesker i Centrum”, side 28, Februar 2014, Regeringen

26 | OPGAVENS RAMMER | KAPITEL 2.3

opgavens relevans KOMMUNENS ØNSKER Etableringen af et nyt medborgercenter i Egelund er en del af Aarhus Kommunes politik om, at omdanne 18 eksisterende lokalbiblioteker til lokalt forankrede medborgercentre: Disse medborgercentre skal ifølge politikken for Biblioteker og Borgerservice 2011-2014 etableres i tæt samarbejde med borgere og lokale aktører. Inddragelse og nytænkning i byudvikling er et ønske fra Aarhus Kommune, og netop borgerinddragelse er det første punkt i deres arkitekturpolitik fra 2012.

Her er åbne processer, dialog, helhedstænkning og tværfagligt samarbejde fremhævet som nøgleord. Og borgerinddragelse er netop også understreget i politikken som en vigtig faktor når man gerne vil sikre ejerskab og forankring:

dan man kan arbejde med lokale ressourcer i udviklingen af de 18 medborgercentre i kommunen. Og det er her at Egelund kommer ind i billledet - Egelund skal netop være udredningen af hvordan man i samskabelse med borgere kan etablere fundamentet for et nyt medborgercenter. Så jeg har som studerende her muligheden for at give mig i kast med en højaktuel og relevant opgave, der forhåbentlig kan give værdifuld erfaring og viden videre til kommunen.

Jeg vil afslutningsvist formulere oplæg til sådanne guidelines, baseret på erfaringer gjort under dette projekt.

“Medborgercenteret skal være rammen om både bibliotekets kulturformidling, lokal borgerservice, formidling af kulturarv og andre borgerrettede og borgerskabte tilbud og aktiviteter – alt sammen tilpasset de enkelte lokalsamfund. (...) Ambition: Borgerservice og Biblioteker vil med udgangspunkt i den eksisterende biblioteksstruktur udvikle og etablere lokale medborgercentre. (…) Transformationen vil se forskellig ud i de enkelte lokalsamfund og på de enkelte biblioteker, ligesom det må forventes at være en proces over tid. Borgerinddragelsen er afgørende i processen, da der netop er tale om medborgercentre.

Borgerservice og Biblioteker vil derfor videreudvikle de allerede udviklede metoder til borgerinddragelse. Organiseringen vil ligeledes kunne variere efter lokale forhold. Fælles for dem alle er, at det er borgeren og lokalsamfundet, der er i centrum. Fælles er også fusionen af bibliotekernes og Borgerservices ydelser. Alle kommunens biblioteker ønskes på sigt transformeret til medborgercentre.”

Politik for Biblioteker og Borgerservice 2011-2014

LEDERGRUPPENS ØNSKER Ledergruppen havde tilbage i februar 2014 udarbejdet et visionsoplæg, der indeholdte forskellige ønsker og tanker for et kommende medborgercenter. De vigtigste pointer og ønsker er, at: - skabe et aktivt, lokalt samlingspunkt, der forener Beder og Malling på “neutral grund” - medborgercentret skal være rammen om borgerrettede og borgergenererede tilbud og aktiviteter - skabe et fælles kulturelt samlingssted for områdets beboere, hvor fokus flyttes fra at ændre Egelund Idrætscenter fra idrætsaktiviteter til fælles socialt mødested - BorgerCenteret skal ses som den samlende ”institution”, med fokus på at skabe en fælles portal for eksisterende aktiviteter i lokalområdet.

Lokalbibliotekerne i Aarhus er allerede begyndt så småt på at implementere flere funktioner i deres huse, det mest udviklede er i Gellerup. Her indeholder biblioteket flere funktioner, så som folkeinformation, lektiehjælp, sundhedshus, it-undervisning, lokalhistorisk arkiv m.m. Samlet kalder de sig Community Center Gellerup. Men også Risskov Bibliotek arbejder meget aktivt med de lokale borgere, omkring DYRK! projektet, der indebærer nyttehaver, bybier, bryggerlaug m.m.

Ledergruppen har udtrykt et ønske om at få sat mere momentum i projektet op til sommeren 2014, få hjælp til at inddrage borgerne og professionel råd og vejledning til at føre processen videre efter sommeren.

Men Aarhus Kommune efterspørger nogle guidelines for, hvor-

Nærhed, identitet og sammenhængskraft fremhæves ligeledes som vigtige faktorer der skal indtænkes i projektet fra start.

Jeg vil afslutningsvist udarbejde en strategi til ledergruppen og designe en proces for det videre arbejde med etableringen af medborgercenteret.

KAPITEL 2.4 | OPGAVENS RAMMER | 27

faglig og personlig relevans FAGLIGT Arkitekter har efter min mening ideelle forudsætninger for at lede og guide processer og udviklingsprojekter. De har evnen til at sidde for bordenden i projekter med en bred tværfaglighed, der kræver at alle parter bliver hørt. Arkitekter kan samle kompleks viden og data, analysere og bearbejde det, for efterfølgende gøre det konkret og løsningsorienteret. Dialogen mellem borgerne og kommunen er vigtig for at kunne praktisere demokratisk byudvikling, med mulighed for at skabe forankring i projekter der afspejler behov, ønsker og visioner fra alle parters standpunkt. Arkitekterne har efter min overbevisning mulighed for at facilitere denne dialog, og igennem en designet og faciliteret proces, skabe afsættet for bæredygtige projekter.

Jeg mener at vores evner som arkitekter spænder bredt, og med dette projekt udforsker og udfordrer jeg erhvervslivets, og vores egen, opfattelse af arkitekter og arkitektens rolle. Dette afgangsprojekt har derfor ikke vægt på en æstetisk formgivning. Æstetikken ligger i et mere filosofisk lag – nemlig den æstetik der ligger i at flytte folks opfattelse af hverdagen. Jeg er meget klar over, at arkitekten også skal kunne give form til sine analyser og undersøgelser, men her afgrænser jeg mit afgangsprojekt. Jeg ønsker at frembringe det bedste grundlag for en formgivning, og undersøge arkitektens evne til at facilitere processer - og dette sker med særligt fokus på kommunikation, forankring og fællesskab.

Det er vigtigt for mig at påpege, at jeg ikke underkender arkitektens vigtige streg og rolle som formgiver – tværtimod. Jeg vil igennem mit afgangsprojekt demonstrere hvordan en arkitekt kan agere katalysator og bindeled i vigtige processer, have indflydelse og medbestemmelse i udformningen af vores byer – i tæt samarbejde med borgere og kommune. Vores skabertrang, evne til nytænkning, evne til at forstå og illustrere rumligt og vores medfødte nysgerrighed skal bringes i spil på den mest givende måde for vort samfund og demokrati, også i krisetider. Og som uddannet fra Arkitektskolen Aarhus under mottoet ”Engaging through Architecture” kommer vi ud med en evne og forpligtigelse til at engagere os i samfundet; både igennem arkitektur, kunst, dialog og proces.

PERSONLIGT Mit engagement opstår i mødet med mennesker, og jeg har brug for at bruge min nysgerrighed som driver i projekter. Jeg

var inden min afgang nysgerrig på hvad samskabende processer kan give til byudviklingen, samfundet og arkitekturen - og på arkitektens rolle i samfundet.

Jeg ønsker at arbejde i krydsfeltet mellem borgere og kommune og jeg har i dette projekt haft mulighed for at anvende en bred pallette af kompetencer, herunder kommunikationsevnerne. Det var mit ønske at arbejde med et projekt på min afgang, hvor jeg kunne sætte teori i praksis inden jeg blev klækket ud af Arkitektskolen, og få noget mere hands-on erfaring med samskabelse, procesfacilitering og programskrivning. Samtidig ønskede jeg at få testet nogle flere værktøjer og metoder til inddragelse af i virkeligheden, og blive bedre til at inddrage og møde borgerne. Dette læres efter min mening bedst i konteksten, igennem en klassisk ”Learning by Doing”.

Samtidig efterspørges der i Regeringens nye arkitekturpolitik, nye metoder og former hvormed man kan arbejde med reel borgerinddragelse - og borgerindflydelse. Det kræver en retænkning af processerne i udviklingen af vores byer - nye måder hvor vi indtænker borgernes ressourcer tidligere i processerne og giver dem større indflydelsesmuligheder i forhold til effekt, udformning og udarbejdelse af bygninger, byomdannelse, renovering af udsatte boligområder m.m. Dette vil jeg gerne forsøge at byde ind med, og om ikke andet, undersøge feltet og få større kendskab til disse komplekse processer.

Jeg ønskede at etablere et bedre netværk i branchen, og sidst men ikke mindst ville jeg forhåbentligt kunne gøre en forskel for borgerne i Beder-Malling, og skabe det bedste grundlag for etableringen af et nyt medborgercenter i Egelund.

Jeg har altid haft interesse for formidling og kommunikation, og da det også er en stor del af min faglige profil på kandidaten (se CV) ville jeg også benytte mig af dette på min afgang.

Jeg vil som en del af mit endelige resultat udforske og udfordre det klassiske erhverv der hedder programskrivning. Udformningen af konkurrenceprogrammer ligger mere og mere i hænderne på kommunikationsfolk og antropologer, og jeg ønsker her at gøre et forsøg på at reetablere arkitekten som programskriveren.

Foto: Det sidste slide fra Jan Gehls forelĂŚsning, 11. marts 2014

sam skab else

processen

32 | PROCESSEN | KAPITEL 3.1

procesdiagram IDENTIFICERE OG AFGRÆNSE pr

oc

p

å

bn

es

c ro

p

n se

o es

es

se

n

sn

æ

vr

es

OPDAGE, INDSAMLE OG ANALYSERE

(SAM)SKABE OG KONCEPTUDVIKLE

Uge 10-12

Uge 13-16

ind

START

Uge 7-9 udfordring konkreticeret og valgt

rammer sat og afsæt defineret

koncept valg bearbej

fasebeskrivelse IDENTIFICERE OG AFGRÆNSE I denne indledende fase forsøgte jeg at skabe mig et overblik over projektets aktører og forudsætninger, og samtidig identificere forskellige udfordringer løbende. Efter fasen kunne jeg vælge hvor fokus skulle ligge.

OPDAGE, INDSAMLE OG ANALYSERE Research og analyse var en stor del af denne fase, hvor jeg blandt andet udførte byanalyse og indsamlede viden om eksisterende forhold og hvad der var gået forud i projektet. Efter at have bearbejdet indsamlet materiale og viden, kunne jeg sætte mere specifikke rammer for mit afgangsprojekt og definere opgavens afsæt.

(SAM)SKABE OG KONCEPTUDVIKLE I tæt samskabelse med ledergruppen idégenererede og udvik-

lede vi en proces for borgerinddragelsen i Beder-Malling. Vi valgte og udviklede med min faglige støtte metoderne i fællesskab, og blev enige om en inddragelsesproces der opfyldte de krav og mål der blev sat for inddragelsesprocessen i fællesskab. På dette tidspunkt arbejdede jeg ligeledes med kommunikationsstrategi, og med budgetlægning i dialog med Aarhus Kommune. Da vi var færdige med denne fase havde vi valgt hvilket koncept, der skulle bearbejdes videre. Det blev et 1:1 dialogværktøj i konteksten, et idéværksted i en gammel campingvogn, nemlig Det Rullende Medborgerhus.

PROTOTYPE OG AFPRØVNING I KONTEKST Det Rullende Medborgerhus blev det bærende element i denne fase. Jeg udviklede i samskabelse med ledergruppen dette dialogværktøj, som lokale kunstnere dekorerede hen over påsken. Derefter har Det Rullende Medborgerhus deltaget i for-

KAPITEL 3.2 | PROCESSEN | 33

PROTOTYPE OG AFPRØVNING I KONTEKST

gt til videre jdning

FORMIDLING, PRODUKT OG STRATEGI UDARBEJDES

OVERLEVERING OG PRÆSENTATION

SLUT

Uge 17-20

Uge 21-23 opsamling og bearbejdning af procesresultater samt prototype

skellige events i Beder-Malling, og hovedsageligt haft fokus på at skabe opmærksomhed i lokalområdet samt indsamle idéer og visioner fra borgere i byen.

I dette afgangsprojekt er Det Rullende Medborgerhus den artefakt der bliver sat ind i processen, for at skabe afsæt for en forandringsproces internt i ledergruppen, styrke forankring og ejerskab, og skabe bevågenhed og omtale i lokalområdet.

Men vigtigst af alt er Det Rullende Medborgerhus den fælled som ledergruppen lige nu, og senere hen samtlige foreninger i Beder-Malling, forvalter i fællesskab - og dermed er Det Rullende Medborgerhus også prototype på at skabe et lille fælledskab.

Efter denne fase lå der en opsamling og bearbejdning af procesresultater samt opsamling på prototypen.

Uge 24-26 evaluering og refleksion

FORMIDLING, PRODUKT OG STRATEGI UDARBEJDES I denne fase ligger den helt store opsamling, både på prototypen, på inddragelsesmetoderne, min proces og mit arbejde som facilitator. Jeg befinder mig i denne fase i skrivende stund, og er netop ved at omsætte hele afgangsprojektet til et decideret produkt. Afslutningsvist vil der også foreligge en evaluering samt refleksion.

OVERLEVERING OG PRÆSENTATION Her overleveres processen i form af præsentation, film samt på tryk. I trykt format vil der foreligge denne redegørelse, en strategi for ledergruppens videre arbejde, guidelines for samskabelse af medborgercentre samt centrale dele af et konkurrenceprogram.

sam skab else

begreber og teori

36 | BEGREBER OG TEORI | KAPITEL 4.1

her er dine briller Jeg arbejder med mange forskellige tematikker, begreber og teorier i denne afgang, og jeg vil i dette afsnit udfolde nogle af de mest væsentlige, for at udstyre dig min kære læser, med et par briller.

Igennem disse briller kan du læse og betragte min opgave, og du har samtidig mulighed for at gå på opdagelse i begreber som kommunikation, fælledskaber, byudvikling i 1:1 og meget mere.

Det hele handler om at gå på opdagelse ved at ændre synsvinklen. Bare lidt.

38 | BEGREBER OG TEORI | KAPITEL 4.2

studio demokracity FROM CITYPLANNING TO CITYMAKING På Arkitektskolen Aarhus blev det nye Studio DemokraCity oprettet i efteråret 2013. Formålet er at uddanne nye arkitekter, hvis speciale er at medvirke til en demokratisk udvikling af byer og lokalområder med borgerens medskaben. DemokraCity er et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus og Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune har besluttet, at bruge DemokraCity til at videreudvikle de demokratiske rammer for byudvikling og skabe større forankring og engagement til projekter blandt borgere og lokale aktører i kommunen. DemokraCity er en del af Smart Aarhus, og indtænkt i Kulturby RETHINK 2017.

DemokraCity er baseret på en ny form for demokratisk kultur, hvor borgernes initiativ, engagement og ansvarlighed er omdrejningspunktet. Studiet sætter arkitektur og arkitektens rolle ind i en helhedsorienteret, tværfaglig og demokratisk ramme.

På Studio DemokraCity arbejder den arkitektstuderende i krydsfeltet mellem borger og kommune, og får indblik i kommunale beslutningsprocesser og reglementer. Ydermere opbygger de studerende kompetencer inde for kommunikation, facilitering og procesdesign. Der arbejdes med midlertidig arkitektur, prototyper i 1:1 samt begreber som social bæredygtighed, social kapital og forankring.

Studio DemokraCity arbejder på hvordan med kan mobilisere borgernes ressourcer og kompetencer på bedste vis, og give et mere lige forhold imellem borger og kommune. Borgere kan have en kræve-mentalitet overfor kommunen, og de kan have en tendens til at tænke ”hvad kan kommunen gøre for mig”.

Dette ønsker Studio DemokraCity at udfordre, og i stedet få borgerne til at indgå mere aktivt i deres lokalmiljø, med kommunen som medspiller i projekter. Dette kræver at der indsættes et neutralt bindeled imellem de to elementer, en katalysator der kan stå for faciliteringen og kommunikationen, og agere fødselshjælper i byudviklingsprojekter - i alle skalaer.

”

Engaging through Architecture er en strategi på Arkitektskolen Aarhus, som lægger vægt på, at de studerende gennem deres studieprojekter skal arbejde med at gøre en reel forskel for mennesker. Institutionen vil med strategien arbejde for, at de kandidater, den uddanner, gennem eksperiment og kunstnerisk praksis gentænker arkitektur- og designfeltet til gavn for samfundet og menneskers hverdagsliv – nationalt og internationalt.”

- Arkitekturpolitik, ”Mennesker i Centrum”, side 31, Februar 2014, Regeringen

40 | BEGREBER OG TEORI | KAPITEL 4.3

samskabelse HVAD ER SAMSKABELSE? Samskabelse (på engelsk: co-creation) handler helt grundlæggende om at acceptere at man ikke alene har løsningen til en problemstilling. Man har brug for alle de aktører der er eller bliver berørt af et givent problem, for at kunne løse det eller finde et svar. Samskabelse er altså et samarbejde, hvor forskellige aktører i en given proces udvikler og skaber i samarbejde med hinanden.

Men samskabelse er ikke bare at inddrage og høre aktørerne i en given proces, samskabelse går videre end dette: “I en samskabelsesproces arbejder alle relevante aktører på at finde frem til kernen i et problem for dernæst i fællesskab – med brug af forskellige relevante ressourcer og ekspertiser – at forsøge at finde en løsning på problemet.”

- www.da.wikipedia.org/wiki/Samskabelse Det vil altså sige, at man meget tidligt i processen inviterer ind og sørger for igennem en facilitering, at alle aktører kommer til orde.

Det er bestemt ikke noget nyt at inddrage brugere, eller i dette tilfælde borgere, det har man gjort længe i mange brancher. I min branche, som er inden for servicedesign og arkitektur, arbejder man især med brugerdrevet innovation. Men i samskabelse er det ikke nok at bliver inspireret af brugeren, observere og interviewe og så videre. Her skal brugeren være med til at definere eksisterende udfordringer og potentialer fra projektets start, og i fællesskab komme frem til eventuelle løsninger. Brugeren sidder med ved skitsebordet kan man sige, og bliver altså en aktiv aktør når man forsøger at ”skabe” noget. Brugeren går fra at være inspirationskilde til at være deltagende, og processen går fra at være brugercentreret til brugerinvolverende.

EJERSKAB OG FORANKRING Når man arbejder med samskabelse, i dette tilfælde af et medborgercenter, har man mulighed for at skabe en meget stor lokal forankring i projektet. Det bliver ikke bare en reproduktion af det medborgercenter der ligger i Gellerup eller af kommunens skabelon for et medborgercenter. Det bliver et medborgercenter skabt af brugerne, til brugerne i lige præcis den kontekst de befinder sig i. Det er klart at nogle elementer vil gå igen, og

der vil forekomme en vis ”oversættelse” af disse elementer, men der opstår samtidig en merværdi i projektet, når aktørerne oplever at skabe noget nyt - eller deres helt eget. Dermed kan man skabe et afsæt, en grobund for en utrolig stor lokal forankring med stærke ambassadører.

Man har i processen mulighed for at give brugerne et ejerskab til både løsning og problem, da de selv er med til at definere begge dele. Hvis man eksempelvis som konsulent, procesarkitekt eller kommunalt ansat planlægger kommer til et sted og siger: ”Her er et dårligt overblik over jeres fritidsaktiviteter, I mangler en hjemmeside”, så er det et problem, som en udefrakommende har defineret, og det er dermed også denne person eller instans der ejer problemet. Og da det er dem der ejer problemet, er det også herfra man forventer en løsning vil komme.

Med andre ord, hvis man inviterer borgere ind til at definere en udfordring eller et problem, så tager de ejerskab til problemet, som man i fællesskab finder frem til - og så er der også afsæt for, at de vil tage ejerskab til den løsning, man i fællesskab finder frem til.

Derfor er samskabelse en fantastisk arbejdsmetode i et udviklingsforløb, hvis man ønsker et levedygtigt projekt, der bygger på lokale ressourcer og lokalt engagement. Samskabelse udbreder initiativretten og deltagelsesretten.

CO-CREATION VS. SAMSKABELSE Mange fagfolk med baggrund i design-, arkitekt- og erhvervsvirksomheder vil allerede kende til begrebet co-creation, men det er et meget bevidst valg fra min side, at jeg bruger det danske ord “samskabelse” i mit projekt - og i mit virke generelt.

Når man med borgere og kommunale medarbejdere taler om samskabelse forstår de med det samme, at det handler om at skabe noget sammen. Det ligger i ordet, at fællesskab, samarbejde og dét at skabe en løsning er en del af en samskabende proces. Co-creation er ikke noget nyt, men det at tale samskabelse er nyt. Og efter min overbevisning - som faglig formidler der arbejder med borgerdialog, er det det eneste, der virker rigtigt. Hvis vi virkelig vil samskabelse, skal vi også kunne tale med aktørerne i processerne, så der skal være et fælles afsæt for en frugtbar og idérig dialog, hvor ingen føler at sproget bliver for akademisk og dermed indforstået og elitært. Efter min

KAPITEL 4.3 | BEGREBER OG TEORI | 41

opfattelse er det blevet modtaget meget positivt af mine samarbejdspartnere i projektet, når jeg har præsenteret dem for samskabelse som begreb og som processuelt redskab. Derfor mener jeg, at den danske betegnelse er det rette ord at bruge for netop mit projekt. Det var også med stor begejstring jeg erfarede, at konferencen “Fælles fodslag i forskellige sko - Konference som samskabelse i by- og boligområder” blev annonceret i starten af mit projekt. Her afholdte BL – Danmarks Almene Boliger, KL, Center for Boligsocial Udvikling og Frivilligrådet en stor og meget væsentlig konference, med samskabelse som overskrift.

SAMSKABELSE I BEDER-MALLING Jeg kom som beskrevet ind i dette projekt, da det allerede var fastlagt, at der skulle etableres et medborgercenter, og lokationen i Egelund lå også fast. Der har altså ikke i min del af forløbet, været en samskabende proces, der kom frem til at et medborgercenter er det rigtige for Beder-Malling. Det er et ønske, der er kommet fra lokale kræfter og ildsjæle, så den lokale forankring må forventes at være god.

Udgangspunktet for mit samskabende forløb har derfor ikke svaret på om et medborgercenter er det rigtige eller ej. Det er nu engang den forudsætning, jeg har arbejdet under i denne case. Jeg har til gengæld gennemført en samskabende proces, der tog udgangspunkt i projektets status, da jeg i februar 2014 trådte ind som facilitator.

Det samskabende forløb bestod derfor i at få ledergruppen til at italesætte deres udfordringer og behov, hvor der var potentiale i projektet og hvor de manglede sparring. Det største behov hos ledergruppen lå i at udføre borgerinddragelse samt at synliggøre projektet omkring etableringen af centeret.

Herefter kunne vi så i fællesskab designe den inddragelsesproces, vi er i gang med i skrivende stund, og samtidig få sat mere skub i kommunikationen og dermed skabe mere bevågenhed omkring projektet. I dette tilfælde er den samskabende proces altså det forløb, jeg har haft med ledergruppen.

Den samskabende proces var tydeligst i den periode, hvor vi udtænkte anvendte inddragelsesmetoder. Dette foregik i en iterativ proces. I fællesskab fandt vi frem til hvilke målgrupper der

manglede at blive hørt i projektet og hvem der var særlig vigtige at få involveret. Det vil altså sige, for at blive i samskabelsens begrebsverden, at vi i fællesskab definerede udfordringen eller problemet som det så ud da jeg indtrådte i projektet. Herefter udviklede vi i fællesskab de metoder hvormed vi ville inddrage eller i dialog med borgere - og ikke mindst hvordan vi samtidigt kunne blive mere synlige i konteksten.

Det samskabende forløb har altså haft et afgrænset formål indenfor en afgrænset tidsperiode, og har været rettesnoren for ledergruppen. Samtidigt har ledergruppen dog også selv undergået en forandringsproces i kraft af det samskabende forløb.

Borgerne i ledergruppen har brugt et utal af timer på praktisk arbejde i forbindelse med at udforme og tilpasse de forskellige dialogmetoder, vi har benyttet os af hen over foråret. Vi har i fællesskab designet og udvalgt de metoder der er anvendt. Det er min klare overbevisning, at netop fordi dette er foregået i åben dialog, og ikke er blevet præsenteret som en færdig plan, er ledergruppen gået ind i projektet med stort engagement, mange arbejdstimer og en overvældende dedikation.

I mit videre arbejde med borgerinddagelse, samskabelse og byudvikling i 1:1 tager jeg helt bestemt med mig, hvor meget det kan give tilbage til en proces og et projekt, at man i fællesskab med aktørerne udtænker og designer en andel af en proces. Som facilitator har man selvfølgelig altid et overordnet projektoverblik, men at holde en metodedel åben på denne måde kan give et fantastisk indspark af energi. Jeg mener at dette netop kan være en måde, hvorpå man kan facilitere og skabe rammer for lokale ildsjæles engagement og initiativ.

Borgerens rolle fra modtager til samskaber:

MODTAGER

DELTAGER

MEDSKABER

SAMSKABER

44 | BEGREBER OG TEORI | KAPITEL 4.4

interview: sofie billekop

foto: www.frivilligraadet.dk

FEM SKARPE OM SAMSKABELSE Frivilligrådet er et politikudviklende og debatskabende organ, der rådgiver regeringen og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer. Frivilligrådet var nogle af de første, der satte samskabelse på den politiske dagsorden.

Sofie Billekop er udviklingskonsulent og projektleder på Projekt Sæt Værdien Fri, som handler om at udvikle en model for samskabelse som redskab til nemmere at komme i gang med at samskabe. Hun har arbejdet med samskabelse i to år, bl.a. ved at interviewe og holde workshops med samarbejdsgrupper, der udvikler aktiviteter gennem samskabelse. Hun har i marts 2014 afholdt en konference om samskabelse i by- og boligområder, Fælles Fodslag i Forskellige Sko, som jeg var så heldig at deltage i. Så endnu engang, grib kaffekoppen – og lad dig berige.

1. Hvad er samskabelse set med dine øjne?

Samskabelse er helt en ny måde at tænke velfærd på. Det er en anden måde at gribe samarbejde an på – og ofte med aktører, man ikke har samarbejdet med før. Det handler dybest set om, at alle er med i selve den proces, hvor man klarlægger, hvad man skal arbejde med, og hvordan man vil gøre det. At indhente viden sammen og omsætte den til praksis er en stor del af samskabelse.

Når jeg har været ude og tale med folk, der samskaber, fremhæver rigtigt mange, at en tillid i samarbejdsgruppen er altafgørende for samskabelse. Det er ikke nok, at man slår viden og ekspertise sammen. Man skal også turde fortælle hinanden, hvad man faktisk har svært ved og ikke kender løsningen på.

Det er, når folk tør være ærlige og åbne over for hinanden, at løsninger på de rigtigt svære problemer begynder at komme på bordet.

Noget af det, jeg finder virkelig spændende ved samskabelse, er, at man i mindre grad end ellers mødes som ansat, frivillig, eller hvad det måtte være. I stedet mødes man som de hele mennesker, vi alle sammen er, og som har mange flere kompetencer end blot det, der står i ens arbejdsbeskrivelse. Det giver en rigtigt god mulighed for at mødes om det, man faktisk brænder for. Samskabelse handler i høj grad om at mødes, hvor der er lyst og energi om et emne.

Foreningen Sager der Samler i Aarhus er et godt eksempel på, hvordan man aktivt beslutter at mødes der, hvor interesse og energi tørner sammen. Her kan alle med en god idé møde op i håb om at finde flere, der har lyst til at arbejde med den samme idé – og i sidste ende udvikler der sig en lang række projekter, hvor alle mulige forskellige mennesker går sammen med deres forskellige baggrunde og forudsætninger.

2. Hvorfor skal man samskabe?

Vi skal samskabe, fordi vi bliver nødt til det. Fordi der er nogle helt store samfundsproblematikker, som vi stadig ikke har fundet en løsning på, og hvor vi bliver nødt til at prøve at arbejde med dem på en ny måde. Måske har vi slet ikke samme forståelse af, hvad der egentlig ligger til grund for et problem?

Måske kan en ny sammensætning af mennesker, der arbejder sammen, give en helt ny forståelse af noget, vi troede, vi kendte godt.

KAPITEL 4.4 | BEGREBER OG TEORI | 45

Fx kan en skoleleder gå og tro, at børnene på skolen pjækker, fordi undervisningen er for kedelig. Men fodboldtræneren, der møder børnene i fritiden, ville mene, at børnene pjækker, fordi forældrene sender dem for sent i seng hver aften. De to kan sammen finde en ny og bedre forklaring på pjækning og skabe et bedre fundament for en løsning.

Der findes heldigvis mange eksempler på samskabelse i det nære og lokale. At løse de store samfundsproblematikker sker ikke natten over, og det er vigtigt at tillade en masse mindre initiativer at slå rod, at give tid til at prøve sig frem – og nogle gange starte helt forfra igen.

idéer af, som vi faktisk ikke ved, hvor ender. Og vi bliver også nødt til at være klar til at ændre retning, hvis det viser sig undervejs, at det, vi troede var vores mål, ikke er aktuelt alligevel.

Odense Kommune er nogen af dem, der gør det. De prøver sig frem og eksperimenterer med forskellige modeller for at inddrage borgere og frivillige i det, der tidligere har været forbeholdt de ansatte på kommunen. De arbejder på at gøre de ansatte ”frivilligparate” og på at være åbne over for de input, borgerne kommer med. Men det mest inspirerende i den måde, Odense Kommune arbejder på, synes jeg, er deres ydmyghed over for, at alle løsninger faktisk ikke er givet på forhånd, og at vi har brug for hinanden for at finde frem til den rette vej at gå.

3. Hvornår er samskabelse en god tilgang at bruge, og hvorfor?

I virkeligheden tror jeg, at samskabelse i langt de fleste tilfælde kan føre til de bedste resultater. Et projekt, der er udviklet af én part alene, vil stort set aldrig kunne føre til samme følelse af ejerskab og ansvar som et projekt udviklet i fællesskab. Og især tror jeg, at samskabelse giver god mening, når vi ønsker at udvikle nyt. Når en ny konstellation af mennesker har sat sig sammen, kan en problemstilling blive vendt helt på hovedet, eller man kan pludselig have helt andre kompetencer til rådighed end tidligere.

Det er jo ikke sådan, at vi skal finde på nye løsninger hele tiden og bare for at gøre det. Nogle gange har nogen gjort sig erfaringer, som det giver rigtig god mening at overføre til nye projekter. Her tror jeg, det vigtigste, vi kan hente fra samskabelse, er hele tiden at sikre os, at de lokale aktører er inddraget i overførslen. Hvis vi hele tiden sikrer et lokalt og bredt ejerskab, kan der bedre på sigt opstå muligheder for at videreudvikle gamle tiltag.

4. Hvad er de største udfordringer ved at samskabe, og hvordan kan det være?

Der har i mange år været en tendens til at man skal kunne forudsige, hvad resultaterne af et nyt projekt kommer til at være allerede ved opstarten. Ikke mindst mange kommunale strukturer og måder at give projektstøtte på, er bygget sådan op, at man fra start skal kunne redegøre for ressourceforbrug, effekter og den slagne vej frem til at opnå målet på ens projekt. Sådan fungerer samskabelse bare ikke. Her bliver man nødt til at være modig nok til at prøve sig frem. Hvis man vil opnå andre resultater end tidligere, bliver man nødt til at turde prøve nye

5. Hvordan ser du at arkitekter kan lære af jeres tanker om samskabelse?

Hvad enten vi taler om fx sociale, arkitektoniske, miljø- eller kulturprojekter, vil samskabelse være en måde at give ejerskab for et projekt. Alle har en holdning til, under hvilke forhold vi gerne vil bo, leve, arbejde, dyrke idræt osv. Hvorfor ikke bruge det aktivt? Det er mit indtryk, at stadig flere husker at spørge borgerne, når der skal bygges nyt – men også at der stadig er lidt vej endnu, før det er blevet en vane for alle arkitekter og byplanlæggere at have borgerne med igennem et projekt. Når vi taler om samskabelse, skal borgerne ikke bare høres på en workshop og så gemmes af vejen igen – de skal være med hele vejen, de skal definere brugen af en bygning, formen på den, og hvorfor den overhovedet skal være der.

Der er utroligt mange eksempler på boligområder med grønne områder, der ikke tages i brug, eller med sociale faciliteter, der står tomme. Og det er min påstand, at meget af dette kunne have være undgået, hvis beboerne i området fra starten havde været med til at bestemme, hvordan de havde lyst til at bo.

Behov kunne have været mødt, og ejerskabet for området ville have været etableret, så beboerne ville have følt, at de selv var med til at forme deres hjem og selv havde lyst til at tage nye initiativer for at forbedre området.

En anden måde at tænke i samskabelse som arkitekt er at værne om fysiske rum, der faktisk lægger op til samskabelse.

Det spontane, ikke planlagte møde mellem mennesker om at bygge den mobile legeplads op eller hænge foderkugler op i fugletræet, der pludselig fører til et projekt om, hvordan børn bør bruge iPad’en noget mindre og naturen noget mere.

46 | BEGREBER OG TEORI | KAPITEL 4.5

processens væsen Processen væsen er ikke kun ”Fra A til B”. Processen starter altid midt i noget. Og dette er også tilfældet i dette projekt. Da jeg trådte ind i projektet, havde Aarhus Kommune og ledergruppen i EBC som sagt arbejdet med det i halvandet år. Derfor kom jeg ind i en proces, som allerede havde flyttet sig fra et sted til et andet, nemlig fra A til B. Der var allerede truffet mange beslutninger, lavet meget hårdt benarbejde og der var bevilliget penge til projektet. Jeg har måtte tage afsæt fra der hvor processen var, da jeg trådte ind i projektet. Derfor stiller denne opgave ikke spørgsmål ved, om der skal laves et medborgercenter i Beder-Malling, og om placeringen i Egelund er den rette.

Rammerne for mit projekt har været at lede processen videre, nemlig fra B til C. Processen har bestået i at føre ledergruppen igennem en forandringsproces, og samtidig gennemføre en inddragelsesproces af borgere i Beder-Malling. Min rolle som designer og facilitator af denne proces i Beder-Malling har været i form af en katalysator. Jeg har styret processen, igangsat initiativer og givet borgerne i ledergruppen mulighed for at gå i dialog med deres medborgere i byen. Men når jeg har faciliteret denne bevægelse hen over foråret, fra B til C, stopper processen ikke.

Derfor arbejder jeg afslutningsvist med en strategi for ledergruppens videre arbejde med projektet. Projektet bliver afbrudt af en sommerferie, men det er ledergruppens ønske at de kan holde det momentum vi har opbygget hen over foråret og arbejde videre til efteråret.

Ydermere udarbejder jeg et udkast til et konkurrenceprogram, der kan være den drejebog der skal til, for at projektet bliver en realitet inden for en overskuelig fremtid.

Men dermed ikke sagt at når projektet når frem til ”D”, at vi er i mål. Processen kræver en fleksibilitet, et vist spillerum for at kunne udfolde sig og sit potentiale. For at sikre at medborgercenteret har en bæredygtig drift, at det bliver det samlingspunkt og kulturelle tilbud som kommune og ledergruppe ønsker, så kræver det ikke fire mure. Det kræver et solidt kommunikationsarbejde, kombineret med reel borger- og brugerindflydelse.

Processen skal være rummelig og fleksibilitet skal kunne indtænkes i både den fysiske planløsning til medborgercenteret - men også i den måde hvorpå borgerne i Beder-Malling tager centeret i brug, bliver inviteret indenfor, får mulighed for at indrette sig osv. ”D” kan derfor kaste mange yderligere ting af sig.

A

B

A

B

C

A

B

C

D

A

B

C

D

48 | BEGREBER OG TEORI | KAPITEL 4.6

den iterative proces og designtænkning

BJERGET SKAL BESTIGES MED SMÅ SKRIDT Når man arbejder i en iterativ proces, betyder det at man arbejder sig fremad i cirkelbevægelser, imens man nærmer sig målet. En kreativ iterativ proces er opdelt i mindre faser, nemlig identificere, opdage, skabe og prototype. Disse fire faser er ikke skarpt adskilte, men de driver arbejdet frem i denne rækkefølge. Når man afslutningsvist har testet en prototype, vender man så tilbage til den iterative proces’ start, og gennemfører endnu engang processen på et mere afklaret niveau - og så fremdeles.

Den iterative proces kan blive meditativ og en evighedsproces, hvis man ikke sikrer sig at beslutninger bliver taget undervejs, og at man fastsætter deadlines og delmål fra processens start.

Det er her mange kan frygte den iterative proces, og i stedet mere hælder til at anvende processer som ”vandfaldsprocessen”, der falder ned af fra fase til fase, skarpt opdelt og målrettet mod et resultat.

Jeg har valgt at arbejde med en iterativ proces, da den giver mig mulighed for at veksle imellem tegnebrættet, idégenereringen, dialogen, 1:1 forsøg og konteksten. Det er min overbevisning, at en sådan proces er god i et samskabende forløb, da den er forholdsvis åben og gennemskuelig for andre deltagere. Der skal dog fastlægges klare rammer for processens afgrænsning, start og slutning af forløbet, delmål og krav til resultater, som man kan indvie aktørerne i, ellers kan det netop føles som en evighedsproces. Ligeledes er det vigtigt, at aktørerne kender deres roller.

En anden måde man kan ridse den iterative proces op, er ved

i en cirkelbevægelse at bevæge sig igennem faserne: analyse, udvikling, test/evaluering og afklaring - for dernæst at starte forfra igen ved analysefasen. Så når man arbejder med den iterative proces er det en anerkendelse af, at bjerget skal bestiges med små skridt.

En vigtig pointe er, at man som facilitator godt kan anvende den iterative metode, men med skarpt øje for at der er en reel fremdrift. Det må ikke være proces for processen skyld - der skal ske en reel udvikling, delmål skal fastsættes og opnås, og det er facilitatorens rolle at sikre, at fremdriften sker kontinuerligt og momentum fastholdes. I dette projekt har jeg forsøgt at være skarp på min faseinddeling, og jeg sidder da også nu, - som man altid gør, når man er ved enden af et projekt - og har lyst til at starte forfra i den iterative proces, give prototypen en ny tur igennem processen, udvikle og finpudse konceptet.

DESIGNTÆNKNING Denne metode vil jeg kort nævne, da den læner sig op at den iterative proces, og er min måde som servicedesigner og arkitekt at gå til en opave på. Her finder man en udfordring, arbejder løsningsorienteret, udvikler og implementerer en prototype, evaluerer, analyserer og forbedrer, for så at starte forfra igen. ”Design thinking has come to be defined as combining empathy for the context of a problem, creativity in the generation of insights and solutions, and rationality in analyzing and fitting various solutions to the problem context.”

- Creative Confidence, Tom Kelley and Dave Kelley, 2013

KAPITEL 4.7 | BEGREBER OG TEORI | 49

interview: per feldthaus

foto: www.signal-arki.dk

FEM SKARPE OM PROCESSER SIGNAL er en konsulent virksomhed der arbejder strategisk med brugerinddragelse som fundament for behovsafdækning, udviklingsprocesser og programmering af byggeprojekter.

Per Feldthaus er direktør & partner i SIGNAL Arkitekter, er uddannet arkitekt og har en master i Business Administration fra CBS. Derudover er han adjungerende professor ved Arkitektskolen Aarhus og medlem af Realdanias bestyrelse. Jeg fangede ham til “Fem skarpe” om processer og borgerinddragelse: 1. Hvad er en proces?

Det er de aktiviter der bringer os frem til et ønsket resultat.

2. Hvorfor arbejder I som arkitekter med processer?

Vi er en tværfaglig virksomhed – vores medarbejderstab på ca.

25 personer dækker så bredt som: Arkitekt, designer, sociolog, kultursociolog, lærer, socialrådgiver, ejendomsmægler, cand. mag i organisations forandringer, cand. mag i informationsvidenskab, cand. scient i administration, designingeniør, MBA. Det betyder at vi kombinerer den tværfaglige organisations evne til at udforske og udfordre problemer og skabe innovative løsninger, med arkitektens/designerens evne til at kommunikere og visualisere komplekse budskaber og beskrive billeder af en “endnu ikke realiseret fremtid”, som gør slutbrugerne i stand til at gå i dialog om slutproduktet før det realiseres.

3. Hvordan er den optimale proces sat sammen og hvilket resultat ender den ud med?

Den optimale proces fokuserer IKKE på resultatet, men derimod på hvad det er vi ønsker at opnå (eller blive i stand til).

Ved at udforske hvad det er for et problem vi gerne vil løse, og udfordre de behov vi har, opnår vi det bedste resultat.

4. Hvad giver det et projekt, eksempelvis Dokk1, at I har kørt en omfattende brugerinddragelsesproces forud for at “murstenene blev lagt”?

En brugerproces er en forandringsproces. Vi skal ikke spørge brugerne om, hvad de vil have fordi det let ender i en fortidsforlængelse. Vi skal undersøge, hvad det er brugerne skal kunne eller hvad de skal have mulighed for, og med det afsæt undersøge hvilke løsninger der er svaret på det behov.

I DOKK1 ønsker Aarhus Kommune at kombinere bibliotek og borgerservice, og åbne for en række hidtil usete muligheder og tilbud. Det stiller bl.a nye krav til medarbejderne i huset. I den sammenhæng er brugerprocessen i lige så høj grad en forandringsproces, hvor medarbejdernes adfærd og arbejdsrutiner designes så de kan understøtte visionen for det nye DOKK1.

5. Hvordan fremmer vi metoderne til dialogen med borgerne og brugerne?

Ved at synliggøre værdien af brugerinddragelse. En værdiskabende brugerproces er IKKE en proces, der alene har til formål at lytte til og forstå brugerne. Det er i lige så høj grad en proces der udforsker og udfordrer brugerne – en proces der både er en forandringsproces og designproces og som derfor både designer adfærd og produkt.

50 | BEGREBER OG TEORI | KAPITEL 4.8

ai og abcd AI AI er er en forkortelse af den engelske betegnelse ”Appreciative inquiry” - på dansk ”den værdsættende undersøgelse”. AI er altså en anerkendende tilgang til brugere og borgere, hvor man tager udgangspunkt i, at der i enhver organisation - og i denne forbindelse hver by - er en række forhold der fungerer godt.

Det vil sige at byens borgere og interessenter i dette tilfælde skal betragtes som en form for organisation, hvori der findes en stor viden om organisationens forhold. De er eksperter i netop deres organisation, eller by, og skal derfor inddrages med en anerkendende tilgang. Ved at aktivere deres viden har man mulighed for at nå frem til udfordringer, og kompetente løsninger og visioner for fremtiden, med et lokalt afsæt.

Man går altså ind i en organisation, i et netværk, med det udgangspunkt, at vi definerer det positive eksisterende først - og tager udgangspunkt i dette i den videre proces. Det er afgørende at værdsætte og anerkende, i stedet for at søge efter ”hvilke problemer vi skal løse nu”. Dette leder deltagerne ind i en konstruktiv og grundlæggende positiv dialog, hvor man som facilitator kan holde fokus på løsninger eller styrkelse af eksisterende ressourcer. Metoden er især anvendt i udsatte boligområder, hvor man i fællesskab med beboerne starter med at kortlægge ressourcer, kvaliteter, styrker og potentiale i området - for så at tage udgangspunkt i dette. I stedet for at arbejde ud fra en overskrift, der hedder ”ressourcesvage boligområder eller ressourcesvage beboere” vender man tilgangen til processen 180 grader, og arbejder i stedet med succeshistorier, lokale styrker og lokalt engagement.

Den anerkendende tilgang AI, er også det afsæt man benytter sig af, når man arbejder med 4D-modellen. 4D er en metode jeg har anvendt til at styre mine workshops, og beskrives nærmere i kapitlet ”Metode katalog”.

ABCD ABCD er forkortelsen for »Asset Based Community Development«. Det kan oversættes med »en ressourcebaseret tilgang til byudvikling«. ABCD er en måde hvorpå man kan kortlægge ressourcer i et område, og derefter arbejde aktivt på at involvere disse aktører. Man kortlægger de eksisterende ressourcer i et område, mobiliserer dem, sætter dem i forbindelse med hinanden og styrker dermed netværket og den sociale kapital i området. Metoden stammer fra USA og er udviklet af John

McKnight og baglandet bag ”Imagine Chicago”.

Hvis man følger ABCD metoden, skal man kortlægge følgende ressourcer, og sætte dem i samspil for at lykkedes med et godt byudviklingsprojekt: - De lokale borgers ressourcer - De lokale foreninger og deres ressourcer - De lokale institutioner (bredt forstået) - De fysiske rammer - Samspillet mellem disse fire elementer Det er især samspillet mellem elementerne der er vigtig, og hvor man har mulighed for at arbejde aktivt med netværksskabelse og forankring. Men bemærk venligst, at ressourcer ikke kun forstås som de stærke ildsjæle (- det er det også), men det er også foreninger i området og institutioner så som klubber, skoler, daginstitutioner, beboerhuse osv. De fysiske rammer skal også kortlægges med en positiv tilgang. Der skal tænkes i muligheder frem for barrierer, og grundfilosofien er at støtte og anerkende det eksisterende, i stedet for at kritisere det der mangler eller det der ikke fungerer.

Sprogets kraft, altså kommunikationen i forbindelse med denne metode, læner sig op ad framing, der er beskrevet i kapitlet ”kommunikation” længere fremme. Idéen er, at man ved sprogbrug kan indramme spørgsmål eller dialoger, i en positiv setting. I stedet for at tale om ”mangler” og ”problemer” vender man med sproget dialogen til at tale om ”muligheder” og ”ønsker”.

Hvis du har lyst til at give dig i kast med ABCD i praksis, har Vejle Kommune tilbage i 2007 gennemført en spændende proces i boligområdet Nørremarken i samarbejde med Velfærdsministeriet. Læs mere her: http://mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/ abcd_i_praksis.pdf eller scan:

52 | BEGREBER OG TEORI | KAPITEL 4.9

medborgerskab? bring ressourcerne i spil!

BLOGINDLÆG DEN 10. APRIL 2014, LENA GADE ”Borgerne i Beder-Malling løfter lige nu et kæmpe arbejde med etableringen af det nye medborgerhus. Ingen tvivl der. Jeg kunne mærke det fra første gang jeg trådte ind i dette projekt – men alligevel bliver jeg gang på gang imponeret og inspireret af deres indsats og vilje til dette projekt. Om det så er tre borgere der bruger en søndag formiddag på at vaske en campingvogn, to borgere der skærer træ til 100 medborger(fugle)huse, en borger der melder sig til en arbejdsgruppe fordi vedkommende har noget på hjertet eller tre børnefamilier der åbner deres hjem op i en måned og registrerer hverdagen som børnefamilie i Beder-Malling. Det er lige dér jeg finder energi, ude i felten, i mødet med disse mennesker.

Og det er her kimen ligger, et kæmpemæssigt lager af fantastiske ressourcer i lokalsamfundet - hvis vi kan skabe rammerne for at de kan gå fra borgere til medborgere – der aktivt indgår i et medborgerskab.

I mit projekt har jeg arbejdet med ABCD metoden, “Asset Based Community Development” eller lad os kalde det en ressourcebaseret tilgang til boligområder og byudvikling. Det handler i bund og grund om at afdække de ressourcer der er i lokalområdet, både de menneskelige, foreninger, institutioner og de fysiske rammer - og skabe relationer og forbindelser imellem aktørerne. Samtidig anvender ABCD metoden en anerkendende tilgang, som man kender fra teorien om Appreciative Inquiry (AI). ABCD er altså ikke blot en metode til ressourceafdækning, men også en anerkendende tilgang til lokalområdet og de eksisterende ressourcer.

Det kan lyde tørt og lidt nørdet – undskyld, jeg håber du har kaffen tæt på – men det jeg bare har opdaget er, at de ressourcer borgerne besidder, de erfaringer og de hverdagsbetragtninger de har, er en kæmpe styrke der sættes i spil på en helt fantastisk måde igennem dette samskabende forløb, vi er ved at gennemføre. Jeg oplever, at når borgerne føler at “der er brug for mig” – så stiller de op med det samme, og er dedikerede og ansvarsfulde og ikke mindst inspirerende.

Netop fordi jeg ikke dumpede ind med en færdig plan over den inddragelsesproces, der skulle gennemføres her i foråret, uddelegerede opgaver og arbejdsroller - men i stedet i samskabelse med borgerne fandt ud af hvad der skulle ske, så har de taget et fantastisk ejerskab til processen. Der står nu en købt, rengjort campingvogn i en hal ved Malling efterskole klar til at blive malet af de lokale kunstnere, som bevis på dette. Processen er designet og tilpasset deres ressourcer, og igennem workshops er der blevet forventningsafstemt, taget beslutninger om målgrupper, budget, formål og ønsket effekt for forløbet.

Hvis vi i byudvikling og borgerinddragelsesprocesser bliver bedre til at arbejde med borgerne, bygger oven på deres ressourcer og kompetencer i højre grad, så vil et ejerskab til processen have meget nemmere ved at opstå. Når vi sætter deres ressourcer i spil, viser at det er præcis dem vi har brug for, så klæder vi dem på til at indgå aktivt i medborgerskab igennem disse processer. For hvem bor tæt på dig? Er det mon en digter, en tømrer, en tuba-spiller, en VVS’er, en god kagebager, en kringlet hjerne, en sanger, en jurist, en journalist, en dagplejemor – alle har ressourcer der kan sættes i spil i skabelsen af medborgerskab, hvis man har øje for forbindelser, relationer og synergi. – Og ikke mindst, hvis man har et åbent sind og lader processen være det en proces kan være: ikke bare et “fra A til B”, men en reel forandring af borgernes hverdagsforståelse igennem samskabelse og medborgerskab.

Jeg står tilbage stolt og ydmyg, og med al mulig fare for kliché, tænker tilbage på min barndomsbibel:” “Når du vil have bygget et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at samle tømmer. Du skal ikke uddele opgaver eller delegere arbejdet. Du skal vække deres længsel efter det store åbne hav.”

- Saint-Exupéry, Den lille prins, 1946

KAPITEL 4.10 OG 4.11 | BEGREBER OG TEORI | 53

borgerinddragelse

byudvikling i 1:1

Borgerinddragelse er bestemt ikke noget nyt. Historisk set er der masser af eksempler på, at man har inddraget borgere i f.eks. fysisk planlægning og forandringer af vore byer. Det kan være i det helt lokale, eksempelvis en skolebestyrelse eller elevråd, beboerdemokratiet i en bydel, ældrerådet i en by m.m.

Men der findes mange forskellige måder at inddrage borgerne på, og forskellige gradueringer i hvor stor eller lille indflydelse de reelt har.

I dette afgangsprojekt ville jeg oprindeligt gerne undersøge samskabende processers potentialer i byudvikling. Medborgercenteret er så blevet mit nedslag, altså den skala jeg her arbejder med byudvikling i. Byudvikling skal forstås som det, jeg betegner ”byudvikling 1:1”, der handler om at mobilisere og facilitere borgeres engagement og ressourcer.

Tilbage i 1969 udarbejdede Sherry R. Arnstein ”The ladder of Citizen Participation”. Det er en måde hvorpå man kan anskueliggøre de forskellige grader af borgernes inddragelse i og kontrol over lokale processer. Den er omskrevet til dansk af Niels Helberg i Dansk Byplanlaboratorium (2006). Her følger en beskrivelse af stigens trin, fra bogen ”Borgerne på Banen”: ”Hvert trin på stigen beskriver forskellige niveauer for inddragelse og indflydelse. De nederste trin i stigen henviser til processer, hvor offentligheden blot oplever forandringer eller bliver informeret om disse. Her er der tale om envejskommunikation fra kommunens side – fx i form af udstillinger eller pressemeddelelser. Det midterste trin på stigen beskriver situationer, hvor borgerne bliver hørt, men hvor de ikke nødvendigvis indgår i et videre samarbejde, mens de øverste trin på stigen illustrerer situationer, hvor borgerne har fået uddelegeret beslutningskompetence og dermed har fuld kontrol over planlægningsprocessen.”

- Borgerne på Banen, Annika Agger & Birgitte Hoffmann

Det er altså ikke byudvikling der indebærer lokalplaner, byfornyelse eller anden form for byplanlægning i den klassiske forstand. Det er at udvikle vores byer nedefra, at kortlægge, mobilisere og facilitere borgernes engagement, initiativ og ansvar.

I dette projekt benytter jeg den samskabende proces til at sætte rammerne omkring ledergruppens engagement, og jeg giver dem dermed et spillerum hvori de kan udfolde deres initiativer.

Det er min erfaring, at et konkret fysisk projekt som en gammel campingvogn eller en tom lade, kan generere en masse energi i et procesforløb med borgere. Det fysiske element kan understøtte det, der ellers kan være en uhåndterbar og abstrakt proces for borgere.

SELVBESTEMMELSE

MEDBESTEMMELSE

DIALOG

INFORMATION

INGEN INDDRAGELSE

54 | BEGREBER OG TEORI | KAPITEL 4.12

interview: anne tortzen

foto: www.centerforborgerdialog.dk

FEM SKARPE OM BORGERINDDRAGELSE Anne Tortzen har taget sig tid til “fem skarpe” – denne gang om borgerinddragelse. Hun udgav i 2008 bogen “Borgerinddragelse – Demokrati i Øjenhøjde” som konstant er ved min side her på min afgang, og fuldstændig proppet med gule post-its. Anne Tortzen har et fantastisk blik for borgerne som ressourcer, samskabelse mellem borgere og kommuner samt vigtigheden i den tidlige dialog. Bogen er lige til at gå til, og kan varmt anbefales.

Anne Tortzen er leder af Center for Borgerdialog og ekspert i borgerinddragelse. Anne er uddannet cand.scient. pol og journalist samt proceskonsulent. Hun er i øjeblikket i gang med en PhD på RUC om samskabelse mellem kommuner og borgere.

Se mere på www.centerforborgerdialog.dk 1. Hvorfor skal vi inddrage borgerne?

Det er der mange forskellige grunde til: For at få mere bæredygtige og holdbare løsninger og beslutninger om vigtige spørgsmål som hvordan vores lokalområde skal indrettes fysisk, hvordan skoler og ældrepleje skal indrettes m.v. Når det kun er fagfolk, der træffer beslutninger fx om fysisk planlægning, kan de nemt overse noget af det, som er vigtigt for borgerne i deres hverdag. Desuden er det langt nemmere at ændre på noget, hvis ændringerne giver mening for dem, der bliver berørt. Et eksempel kunne være indførelse af den nye skolereform, hvor det nu giver problemer, at børn, forældre og lærere ikke var inddraget i beslutningen.

For at styrke demokrati og aktivt medborgerskab og komme væk fra en indstilling om, at “det offentlige skal ordne det hele”.

Vi har de seneste år fået indrettet et velfærdssamfund, hvor mange borgere bliver adresseret og opfatter sig selv som “forbrugere”, der har betalt for velfærden over deres skat og nu skal have frit valg på alle hylder. Ved at inddrage borgerne mere og byde deres egne initiativer velkomne, kan vi udvikle en offentlig sektor, der har karakter af et fællesskab mere end en service-producent.

Fordi vi lever i et samfund, hvor langt de fleste borgere er veloplyste og har en masse ressourcer, som kan gavne fællesskabet. De bliver bare ikke altid bragt i spil, når de offentlige institutioner med deres velmenende og veluddannede medarbejdere tager beslutninger uden at lytte til borgerne først.

2. Hvad har borgerne at tilbyde, og er de kompetente nok?

Borgerne kan først og fremmest bidrage som “konsekvens-eksperter” – de ved, hvordan det er at bo og færdes i et bestemt lokalområde eller at være forælder til børn i folkeskolen osv. Der ud over er rigtig mange danskere jo selv “fagfolk” eller “eksperter” inden for forskellige områder og har en viden, som de kan bringe i spil. Og endelig kan borgerne tilbyde engagement og praktisk arbejdskraft – der er masser af ildsjæle, der trækker et stort læs som frivillige og projektledere i indsatser, der giver mening for dem fx i deres lokalområde.

KAPITEL 4.12 | BEGREBER OG TEORI | 55

Spørgsmålet om “kompetencer” og “viden” i borgerinddragelse er interessant – for mon ikke det er fagfolkene, der stiller det spørgsmål? En stor udfordring i arbejdet med borgerinddragelse er netop at få fagfolk i fx kommunerne til at se, at den faglige viden, de sidder inde med, kun er én slags. Og at den viden, borgere og andre har, kan være lige så værdifuld – men har en anden karakter. Der ligger meget magt i at forsøge at definere, hvilken form for viden, der er legitim i en bestemt sammenhæng!

3. Hvornår er borgerinddragelsen succesfuld og hvorfor?

Borgerinddragelse er en succes, når fx planforvaltningen i en kommune ikke bare inddrager borgerne, fordi de skal, men fordi de har et ægte ønske om at samarbejde med borgere og andre interessenter om fx at udvikle en plan for området.

Her er nogle vigtige succesfaktorer: Inddragelse kan blive en succes, når den sker tidligt i beslutningsprocessen, når alle relevante interessenter er med, når der bliver givet plads til forskelle i erfaringer og holdninger og når der er sat ordentlig tid af til samarbejde/dialog. Når der er skabt politisk opbakning til, at borgerne kan få indflydelse. Og når inddragelsen er tilrettelagt på en måde, så borgerne selv er med til at formulere, hvad de ser som udfordringer og mulige løsninger i stedet for at forholde sig til en løsning, som er udarbejdet af kommunens fagfolk.

Borgerinddragelse er en succes, når deltagerne oplever, at de forstår hinanden, har tillid til hinanden og deltagerne føler sig lyttet til og kan se, at der kommer noget ud af deres bidrag. Og når deltagerne selv begynder at tage ansvar og sætte initiativer i gang for at løse den udfordring, de blev inddraget i.

Et tegn på, at borgerinddragelsen har været en succes, er når borgerne begynder at tage så mange initiativer og spille idéer og forslag tilbage til kommunen, at forvaltningen ikke længere

kan følge med…

4. Hvordan går vi fra at inddrage borgerne til at samskabe med borgerne?

Det er et kæmpe skridt – et paradigmeskift. Samskabelse kræver, at de offentlige medarbejdere er parate til at træde ind i et samarbejde med borgere og andre interessenter på lige vilkår – og anerkende, at borgerne har nogle ressourcer og en viden, som er lige så værdifuld og vigtig som den faglige viden.

Når vi taler om samskabelse, er fagpersonernes rolle mere at være “fødselshjælper” eller facilitator og mindre at være ekspert. Mange har brug for at udvikler deres proces- og kommunikationskompetencer for at kunne fylde den rolle. Og så er der brug for, at ledelsen – både den politiske og den administrative – i de offentlige organisationer beslutter, at det er samskabelse, der er målet. Det kræver et stort skridt væk fra den form for offentlig styring, der er dominerende i dag – nemlig New Public Management og henimod en mere netværksbaseret styreform.

Den bedste måde at komme dertil er ved dels at opkvalificere medarbejderne, dels at sætte nogle initiativer i gang, der kan fungere som “isbrydere” ift. resten af organisationen.

5. Hvordan overleverer og formidler vi bedst borgernes stemmer på en levende måde?

Det bedste er at sørge for, at der ikke er brug for overlevering, men at medarbejdere og politikerne bruger tid på at møde borgerne ansigt til ansigt ude i “marken” og høre, hvad de har at sige.

Det næstbedste kunne være at bruge storytelling, personaer og små film til at fastholde og formidle borgernes synspunkter.

Forskellighed er et vigtigt nøgleord.

56 | BEGREBER OG TEORI | KAPITEL 4.13 OG 4.14

tillid og social kapital fælledskab På mit sidste semester blev jeg præsenteret for begrebet ”tillid” af Gert Tinggaard Svendsen, til en forelæsning på Arkitektskolen Aarhus. I begrebet ”tillid” ligger der ifølge ham en forventning om, at en person vil overholde den pågældende norm. I Danmark har vi en høj grad af tillid til hinanden, vi er faktisk verdensmestre i tillid. Og dette kan ifølge Gert Tinggaard Svendsen blandt andet forklares igennem forskellige historiske blik.

Fælledskab er det centrale begreb i Søren Hermansen og Tor Nørretranders bog: ”Fælledskab = fælled + fællesskab.” Bogen beskriver fællesskabets fremvækst på Samsø i øens omstilling til vedvarende energi, og understreger pointen med forskellige historier: Fælleden er en fælles ressource vi alle forvalter. Denne fælled skal forvaltes med omsorg og ansvar, og bliver den forvaltet af et fællesskab opstår der Fælledskab.

Danskerne har nogle tillidsnormer der er opbygget og overført igennem tiden, helt tilbage fra istiden. Ildstedet har været samlingspunktet, landsbybrønden blev det senere og helt op til i dag er det torve, parker og caféer der trækker folk til. Vi har igennem vores handel og vores landsby samfund haft traditioner for at ”et ord er et ord” – hvis en handel eksempelvis gik galt ville rygtet hurtigt spredes. Mødestederne opstod i forbindelse med handel, og i den senere historiske udvikling har danskerne et stærkt drive for at mødes, i foreningsliv, andelsbevægelserne, højskolerne osv.

Borgerne på Samsø forvalter en fælles ressource i fællesskab, nemlig den vedvarende energi. Det betyder, at den fælles ressource - fælleden - bliver forvaltet på en måde, alle kan gå ind for. Og det betyder, at fællesskabet har en fælled at være fælles om og derfor fungerer. Tanken er altså at fællesskaber og fælleder har brug for hinanden, for at styrke og facilitere fælledskabet. Når man i fællesskab forvalter en fælled, som Det Rullende Medborgerhus er og som et medborgercenter kan blive i Beder-Malling, kan fællesskabet omkring denne forvaltning blive stærkt og danne relationer ud fra en hel konkret fælles opgave. Et fælledskab, som forhåbentligt vil leve videre i en endnu stærkere form, den dag medborgercenteret er blevet til virkelighed.

Tillid bliver manifesteret i mødesteder, og Gert Tinggaard Svendesen opfordrer især arkitekter til at skabe mødesteder hvor netop normerne for tillid kan overleveres. I disse fysiske mødesteder fastholder og øger man tilliden. Jane Jacobs fremhæver også i sin bog, klassikeren ”The Death and Life of Great American Cities” vigtigheden af mødestederne. Men den dag jeg hørte det mest præcist formuleret, var til en forelæsning på Aarhus Universitet i 2013 med professor i tillid og social kapital, Robert D. Putnam: ”People stay at home watching ”Friends”, instead of going out and making some!” Han talte her om vigtigheden af densiteten i netværk for tillid og dermed den sociale kapital, vigtigheden i at mødes og overlevere normerne – og han fremhævede at arkitekter her kan spille en afgørende rolle i udformningen af vores samfund. Arkitekter skal indtænke netværk, relationer og forbindelser i deres arbejde og planlægning. Også under selve udførelsen.

Dette har jeg taget med mig, denne refleksion omkring hvordan man kan arbejde med at styrke og understøtte social kapital i byudvikling, ved at styrke netværk og forbindelser mellem mennesker. Det understøtter min tilgang til byudvikling som jeg arbejder med, nemlig byudvikling i 1:1 samt vigtigheden i at indarbejde fælledskaber i projekter og processer.

FÆLLED

FÆLLEDSKAB

FÆLLESSKAB

”Fælleder, som forvaltes af mennesker, der beslutter og udfører beslutninger i fællesskab, kalder vi altså for fælledskaber.

For at have et fælledskab skal man både have en fælled og et fællesskab. Fællesskabet styrker sig selv ved at forvalte fælleden, som fungerer bedre, fordi den forvaltes af et fællesskab.”

- side 11, ”Fælledskab = fælled + fællesskab” af Søren Hermansen og Tor Nørretranders

KAPITEL 4.15 | BEGREBER OG TEORI | 57

participatory budgetting Participatory budgetting, eller deltagende budgetlægning, er en metode, der giver borgerne mulighed for at få indflydelse på en af de helt centrale beslutninger - nemlig fordelingen af offentlige midler. Metoden er udviklet i Brasilien, hvor erfaringer med participatory budgetting har vist, at metoden er velegnet til at engagere borgere - også de ressourcesvage. Den grundlæggende tanker er at borgerne i fællesskab, igennem en blanding af direkte og repræsentativ borgerinddragelse, har mulighed for at fordele goderne efter hvor de mener, der er størst behov og hvor det gør størst nytte for hele fællesskabet. Man kan derfor også kalde det for et medborgerbudget.

Projektet i Beder-Malling har en snert af dette, da Aarhus Kommune har besluttet af tildele projektet og processen 3.025.000 kr, som borgerne i princippet bestemmer over. Borgerne skal dog ansøge om at få pengene udbetalt i små puljer, hvor det virker som om at Aarhus Kommune skal godkende formålet til udgifterne på forhånd.

Ledergruppen har givet udtryk for, at de gerne vil bruge en del af pengene på en professionel procesfacilitator efter sommer, samt udskrive en arkitektkonkurrence. Dette indarbejder jeg som en del af min endelige strategi, hvor participatory budgetting ligeledes bliver indtænkt.

Efter min mening er participatory budgetting en fantastisk måde hvorpå man kan give borgerne et ansvar, som jeg ikke er i tvivl om at de vil løfte flot.

Det kræver dog en projektleder, eller en facilitator, der vil være ansvarlig for processen, og der vil forestå kommunikationen med kommunen. Det er en metode der er ved at vinde indpas rundt omkring i verden, og det er en radikal måde at tænke, ikke bare borgerinddragelse på, men borgerindflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse.

58 | BEGREBER OG TEORI | KAPITEL 4.16

interview: rolf hapel

foto: www.aarhus.dk

FEM SKARPE OM MEDBORGERCENTRE Rolf Hapel er forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker i Aarhus Kommune. Som forvaltningschefen har han hanke i politikken og tendenserne, og han har det store overblik over kommunens visioner og tanker, når det kommer til udviklingen af bibliotekerne til medborgerhuse.

1. Hvad er et medborgerhus egentlig?

Den politik for perioden 2011-14, som byrådet vedtog for Borgerservice og Biblioteker, indeholder et koncept for et medborgercenter. I politikken hedder det bl.a.: “Medborgercenteret skal være rammen om både bibliotekets kulturformidling, lokal borgerservice, formidling af kulturarv og andre borgerrettede og borgerskabte tilbud og aktiviteter – alt sammen tilpasset de enkelte lokalsamfund”. Selve ideen stammer fra Storbritannien, hvor biblioteker har tradition for en lidt mere social og civilsamfundsrettet profil, end vi har kendt i Danmark. Vi havde med støtte fra Kulturstyrelsen på et tidligt tidspunkt etableret Gellerup Bibliotek som “community center”, hvor en række andre aktører leverede en del af serviceprofilen. Frivillige bemandende Lokalarkivet, Jobcenteret leverede personale til bemanding af “Jobhjørnet”, Magistrat For Sundhed og Omsorg leverede personale til Sundhedshuset, Magistrat For Sociale Forhold og Beskæftigelse leverede ressourcer til “Folkeinformation”, et støtteinitiativ som hjælper borgere af anden etnisk herkomst gennem den komplekse offentlige sektor etc., etc. Denne model er så i politikperioden blevet udbredt og videreudviklet i de

forskellige biblioteker, alt efter muligheder og ressourcer i de enkelte lokalsamfund, hvor det altså kan være ganske forskelligartede tilbud, der kan etableres gennem forskellige civilsamfunds og offentlige aktører.

2. Hvorfor skal alle 18 lokalbiblioteker i Aarhus kommune omdannes til medborgerhuse? Og hvad er den ønskede effekt?

Lokalbibliotekerne er meget forskellige i størrelse og aktivitetsniveau. Det største, Risskov, svarer i aktiviteter nogenlunde til de 10 mindste lagt sammen. Politisk har man stået over for valget om afvikling eller udvikling af ihvertfald de mindste biblioteker. Hvis ikke der blev puttet nye funktioner og muligheder ind, var det nærliggende at lukke dem, blandt andet på grund af den digitale udvikling, der i et vist omfang mindsker behovet for distribueret bogforsyning. Omvendt er det en kendsgerning, at Aarhus Kommune har en stor udstrækning og der er behov for borgernære offentlige tilbud, så ikke alle borgerne nødvendigvis skal bevære sig ind til centrum for at få hjælp til f.eks. en række borgerservicetilbud. Politisk valgte man at bibeholde det decentrale tilstedevær mod at der skulle fyldes flere funktioner ind, frem for at lukke. Effekten skulle gerne kunne konstateres i øget benyttelse, høj grad af tilfredshed hos borgerne. Begge dele må siges at være gået i opfyldelse.

3. Hvad er der nu galt med biblioteket som vi kender det?

KAPITEL 4.16 | BEGREBER OG TEORI | 59

Biblioteket, som vi kender det, er udviklet i industrisamfundet, hvor opgaven var at sikre en gnidningsfri distribution og formidling af viden og kulturoplevelser, bundet til et trykt, fysisk medieformat, vi kalder “bogen”. Det har på mange måder været en succes, men med digitaliseringen er opgaven ændret markant.

Mere og mere indhold er migreret over på digitale platforme, vidensdistribution og -formidling har fundet helt andre formater og forretningsmodellerne er grundlæggende anderledes ind i den analoge verden. Bibliotekerne har tilsvarende ændret sig fra at have været optimeret som “udlånsfabrikker” til i langt højere grad at være orienteret mod mennesker, altså til at blive steder, hvor man kan noget, som man ikke kan “på nettet”. Et åbent, neutralt, lavintensivt mødested, hvor borgere uden at blive afkrævet penge eller religiøst eller politisk tilhørsforhold kan komme, deltage i forskellige begivenheder og aktiviteter med lærings- eller kulturformål – eller bare hænge ud og/eller fordybe sig i egne personlige lærings-/videns-/sociale-/personlige projekter.

I bibliogtekslovens formål hedder det, at bibliotekerne skal “..fremme oplysning, udannelse og kulturel aktivitet..” – og det skal vi nu gøre gennem nye medietyper og nye formater for det menneskelige møde.

4. Hvordan har I tænkt jer at omdanne alle disse biblioteker til medborgerhuse, og samtidig sikre jer at lokalområdets behov og identitet indtænkes og afspejles realistisk?

Vi tager inddragelsesaspekter ganske alvorligt. Bibliotekerne er fællesskabets huse, så derfor arbejder vi typisk tæt sammen med lokale aktører for at opnå størst mulig udnyttelse af de knappe ressourcer, som skatteydermidlerne udgør. Der, hvor vi har personale, har vi ofte en del erfaringer med samarbejdet og et godt kendskab til lokalområdet, der gør, at vi kan skabe en god balance mellem forventninger og servicetilbud. Der, hvor vi kun har beskedne ressourcer at spille ind med, må civilsamfundet måske i endnu højere grad træde til og spille med.

5. Hvordan vil I fra kommunens side sikre jer, at borgerne får ejerskab til disse medborgerhuse, og får reel indflydelse på projekterne?

Ved at inddrage og samskabe med borgerne, sådan som vi har gjort f.eks. i forbindelse med etableringen af det ny hovedbibliotek og borgerservice på DOKK1, hvor der har været massiv inddragelse helt tilbage fra den tid, hvor det bare var en luftig idé. Vi har haft borgere med i udviklingen af idégrundlag og værdisæt for bygningen, i udformningen af rumprogrammet til arkitektkonkurrencen, vi har haft strategi- og idégrupper til at rådgive ind i de forskellige processer, vi har haft fokusgrupper og venskabsklasser til at berige processerne, vi har lavet probes og mock-ups i hovedbibliotekets transformation lab, hvor borgerne er blevet “udsat” for og har aftestet ideer og koncepter for services på DOKK1 – kort sagt: Vi tror på brugercentreret udvikling, og vi nøjes ikke med at tale om det.

60 | BEGREBER OG TEORI | KAPITEL 4.17

kommunikation En stor del af mit projekt har været kommunikation, og det har været et meget bevidst valg fra min side. Da jeg som en del af min kandidatuddannelse har taget tillægsuddannelsen i faglig formidling på Journalisthøjskolen, er kommunikation i høj grad også en del af min faglige profil. Det er fuldt ud bevidst at der er brugt meget tid på kommunikation i projektet, da det efter min mening er i kommunikationen med borgerne, med de ord man bruger og de spørgsmål man stiller, at man kan skabe motivation, forankring og grobund for aktiv deltagelse. Som en del af projektet har jeg udarbejdet en light version af en kommunikationsplan, som jeg har haft som mine guidelines undervejs.

MÅLGRUPPER, MEDIER OG PLATFORME Jeg har haft forskellige platforme hvorfra jeg har styret min kommunikation. De forskellige målgrupper, medier og platforme er beskrevet herunder, samt retningslinjerne for mediet:

Den lille kommunikationsplan består af nogle retningslinjer, som har udviklet sig til mine 10 bud, når det kommer til kommunikation mellem borger, arkitekter og kommunalt ansatte.

De 10 bud kan benyttes i alle sammenhæng, hvor man som fagperson skal i en konstruktiv og frugtbar dialog i et tværfagligt miljø:

Jeg har bestræbt mig på at holde mine mails tydelige, skarpe og kortfattede når jeg havde korrespondance med kommunen.

Med ledergruppen har jeg haft en mere familiær tone, og oparbejdet et kommunikationsfelt hvor der er plads til at opbygge relationer og have et lige til og tilgængeligt sprog.

DE TI BUD 1. Brug ikke tunge fagtermer 2. Tal ikke hen over hovedet på folk 3. Sørg for at informere aktører undervejs i processen 4. Anvend et anerkendende sprog 5. Undgå lange sætninger 6. Benyt forskellige platformer til forskellige formål 7. Tilpas sproget til platforme 8. Vær inkluderende og inviterende 9. Varier i medier og formater, så som film, storytelling, artikler og interviews 10. Brug kommunikation som drivkraft i projektet

Disse ti bud har som sagt været mine retningslinjer undervejs i processen, og jeg har ligeledes forsøgt at indarbejde dem i denne redegørelse samt de endelige resultater af processen, nemlig i strategien, i konkurrenceprogrammet og i de formulerede guidelines til samskabelse af medborgercentre.

MAILS Rigtig meget tid, især i starten, er gået med at kommunikere over mail. Det har både været med kommunen, med borgerne i Beder-Malling, forskellige fagpersoner inde for forskellige emner samt aktører og foreninger i lokalsamfundet.

LEDERGRUPPEN Jeg har haft særligt for øje, at være inddragende og inkluderende i min dialog med borgerne i ledergruppen - og især hele tiden at briefe dem om hvor i processen vi befinder os, hvor langt vi er og hvad jeg havde på tegnebrættet. Når vi mødtes til møderne havde jeg altid et oplæg parat, der indeholdte et resumé af mit arbejde siden sidst, en lille statusopdatering samt de tanker jeg havde for det videre arbejde.

Det har været en stor fordel at formanden for EBC har været struktureret i sin mødeafholdelse, været god til at følge op og været særdeles aktiv i sin kommunikation. Jeg har sørget for at følge op på alt hvad der er blevet efterspurgt eller sat i værk til møderne, så ledergruppen hele tiden har følt at jeg holdte momentum og arbejdede hårdt på opgaven.

KOMMUNEN I mit projekt har jeg haft meget kommunikation med medarbejdere fra Biblioteker og Borgerservice samt Sport og Fritid.

I min kommunikation har jeg haft kontakt til mange forskellige personer, fra forvaltningschefer til projektmedarbejdere, fuldmægtige og embedsmænd. Jeg har sørget for at være saglig i mit sprogbrug til møderne, men samtidig vise min energi og mit engagement, da det er dét borgerne møder. Det har været

KAPITEL 4.17 | BEGREBER OG TEORI | 61

vigtigt for mig at kommunens medarbejdere kunne fornemme, at min tilgang til borgerdialog er levende, til tider spontan og meget ligefrem.

Dette var noget af en øvelse for mig. Jeg har ikke før udarbejdet et budget forud for et projekt, og skrevet en projektbeskrivelse til to forvaltninger.

Jeg har sørget for at sende opsamlinger på min proces løbende til mine tre kontaktpersoner i kommunen, nemlig Britta Bitsch, Rikke Schultz og Rolf Hapel. Opsamlingerne har indeholdt status på projektet, billeder fra events samt handlingsplaner. Opsamlingerne er blevet anvendt til Kulturrådsmøde samt forvaltningsmøder, og der er generelt stor fokus på projektet i kommunen.

Når man gennemfører en samskabende proces, så er det vigtigt at have mod, at turde. Man skal turde holde processen åben meget længe, man skal være åben overfor input og nye vinkler undervejs, og man skal være fleksibel og kunne tilpasse evt. events og workshops så det gavner projektet undervejs.

Dette kræver at man er enige om, at ting kan ændre sig undervejs, og her lå der en stor kommunikationsopgave for mit vedkommende, i forhold til kommunen.

I mit møde med de kommunalt ansatte har jeg fået meget erfaring med videre og en god indsigt i Aarhus Kommunes struktur.

Men det har bestemt også været udfordrende, og en hardcore learning by doing-proces.

BUDGETLÆGNING OG PROJEKTBESKRIVELSE Det har som sagt været en rigtig god øvelse at kommunikere med Aarhus Kommune, da det har givet et godt indblik i en stor kommunal maskines kompleksitet, men det har samtidig også givet mig mulighed for at lære nogle af de omveje man skal gå nogle gange, for at komme til målet. Her var især budgetforhandlingerne en stor udfordring, der i høj grad clashede med konceptet ”samskabelse”.

Her mødte jeg i mit projekt to modstridende elementer, nemlig samskabende processers væsen og kommunens krav. Samskabende processer kræver en vis fleksibilitet, at ting kan blive lavet om og aftaler ændres undervejs. Når man arbejder med borgere i sådan en proces, skal man altid indregne ekstra tid til ændringer og uforudsete hændelser. Denne iterative proces kræver at man forsøger sig frem, tester, reflekterer og prøver igen. Processens væsen er netop at ting ændrer sig undervejs, man kan forsøge at styre processen, have mål og formål for øje, men samtidig skal man være åbne overfor nye input.

Og her havde jeg en stor udfordring, da Aarhus Kommune krævede, at inden vi kunne få penge til inddragelsesprocessen, skulle jeg lave et udførligt budget. I dette budget skulle stå hvilke aktiviteter vi havde tænkt os af afholde hen over foråret, hvad formålet var og udbyttet forventedes at være – og hvad hver aktivitet kostede i kroner og ører.

Jeg gjorde meget ud af at forklare og understrege at jeg ikke kunne garantere at de planlagte events og workshops blev afholdt som beskrevet i projektbeskrivelsen. At indholdet kunne variere, tidspunkter og delmål kunne ændres undervejs. Jeg skrev dette ind i projektbeskrivelsen som afslutning, og budgettet blev til sidst godkendt. Budgettet på 40.000 kr blev givet til den borgerinddragelsesproces i Beder-Malling jeg havde designet, og med en fælles forståelse for processens fleksibilitet og væsen.

En vigtig pointe jeg tager med mig efter dette forløb, er vigtigheden i at forventningsafstemme tidligt i processen. Dette skal ske indledningsvist, og gerne suppleres af en skriftlig aftale.

Hvis kommunen giver udtryk for at de gerne vil have udført en samskabende proces, så er det afgørende at de har forståelse for hvad dette netop indebærer af iterative arbejdsprocesser, rummelighed og fleksibilitet. Og at det der ender med at blive et resultat af processen, ikke nødvendigvist er målbart. Jeg fik, efter dialog med de kommunalt ansatte, udarbejdet en projektbeskrivelse der landede på deres bord i starten af marts. Her havde jeg beskrevet et resultat af mit projekt, som lød således: ”Et egentlig slutprodukt kan ikke loves, da processen skal indeholde en vis fleksibilitet og mulighed for tilpasning. Lena Gade har nogle bedømmelseskriterier der skal opfyldes fra Arkitektskolen Aarhus, hvor selve studieprocessen skal indeholde løbende refleksion og tilpasning – altså en iterativ proces.

Dette indebærer at slutproduktet ikke kan defineres 100% på

62 | BEGREBER OG TEORI | KAPITEL 4.17

forhånd. Men det der kan loves er, at der kommer til at være en proces der involverer borgerne i Beder-Malling, der vil forstærke awareness om projektet og give nye input og idéer fra borgerne. Men vigtigst af alt danner processen grobund for ejerskab og forankring af projektet.”

Jeg havde dermed indskrevet en fleksibilitet i projektet, som jeg kunne falde tilbage på, hvis min iterative proces viste sig at en anden metode eller en anden event ville være mere givende eller værdifuld i øjeblikket. Dette gik forvaltningerne med til, og jeg var lettet. Denne budgetforhandling tog 14 dage, og budgettet blev godkendt den 19. marts. Processen blev skudt i gang herefter.

SOM MAN SPØRGER Borgerne er eksperter i at være brugere af netop deres by, bydel eller boligområde, og derfor skal de spørges med stor omhu, indlevelse og opmærksomhed. De skal udfordres til at tænke som medborgere når de bliver adspurgt - det vil sige tænke på byens bedste, deres medborgeres bedste, og ikke kun på deres egne behov. Og det er interviewerens, i dette tilfælde arkitektens ansvar, at rokke ved denne dialog når spørgsmål stilles. Det handler om at spørge rigtigt, udfordre dem på deres opfattelser og få dem til at tænke langsigtet.

Når man inddrager borgere er det vigtigt at være opmærksom på måden man spørger ind til deres ønsker og behov. Et ønske, til et nyt byrum fra adspurgte unge, kan eksempelvis være ”en skaterbane”. Her er det vigtigt man som interviewer ikke bare læner sig tilbage, noterer skaterbane på sin blok og arbejder videre. Spørgsmålet man skal stille her er: ”Hvorfor en skaterbane?” For hvad er det en skaterbane kan? Er det friheden, hænge-ud området, tilskuerpladserne eller identiteten der trækker? Det er ikke sikkert at en skaterbane vil være den bedste løsning i denne givende situation, men borgere tænker hurtigt meget konkret, og refererer hurtigt til noget de har set et andet sted som fungerede godt eller tiltalte dem. For hvad skal et medborgercenter kunne, hvis de skal tænke på deres nabo istedet for dem selv? Eller hvad skal et medborgercenter tilbyde, hvis man lige er flyttet til byen?

for en samtale eller en dialog, når man skal tale om et givent fænomen. Her kan man anvende særlige termer der giver associationer i en samtale, eller man kan vælge at tale om enkeltelementer frem for helheder - eller omvendt. Man kan dermed som interviewer styre og sætte rammen for en borgerdialog, og udstyre borgeren med et bestemt mindset der er indbygget i spørgsmålet. Eksempler på dette kan være at bede borgeren om at tage forskellige briller på, og derefter svare på spørgsmålet: Hvad ser du når du bevæger dig rundt i Beder-Malling?

Så er der stor forskel på svaret alt efter om de har fået politimandens, ejendomsmæglerens eller dagplejemoderens briller på. Når man framer spørgsmål på sådan en måde bliver det ofte nemmere for borgerne at tale om visioner, effekt og helhed på hele byens vegne, frem for at blive konkrete meget hurtigt på hvad de har behov for.

FACEBOOK Da en del af mit formål med denne proces har været at informere borgerne i Beder-Malling om projektet, har facebook været en kærkommen platform at kommunikere ud fra. Ledelsesgruppen har i sin tid oprettet gruppen, som jeg blev administrator på. Den har i skrivende stund 130 likes. Jeg har sørget for at løbende lave lette, hurtige opdateringer, der kunne indeholde en film, en teaser, et billede fra et spændende møde eller en opdatering om hvor borgerne kunne finde os til en god snak.

Eksempler på opdateringer kan være: ”I kan finde Det Rullende Medborgerhus til Beders SFO’s festival nu på fredag fra kl. 18. Vi håber at se en masse af jer, og få samlet flere idéer og visioner ind til et medborgerhus! Og ikke nok med det - vi triller også ud til Grundlovsdagsmøde ved Egelund den 5. juni, hvor vi vil være at finde fra kl. 14. Kom frisk! Vi glæder os!” (21. maj 2014) ” Lige nu arbejder vi på højtryk med at få sat De Talende Tavler op i Beder-Malling og ved Egelund. De Talende Tavler er jeres mulighed for at skrive sætningen færdig: ”Mit Medborgerhus skal...” Vi håber I vil lege med!” (8. maj 2014) Facebooksiden kan findes her: www.facebook.com/EgelundMedborgercenter eller scan her:

Her kan man benytte sig af det journalistiske værktøj der hedder ”frame-buildling” - og dermed tale om hvordan man ”framer” sit spørgsmål. Frame-building handler om at sætte en ramme,

KAPITEL 4.17 | BEGREBER OG TEORI | 63

ARTIKEL Beder, Malling og Ajstrup har et fællesblad der udkommer 6 gange årligt i 5.000 eksemplar og udsendes til alle husstande, kontorer osv. i Beder-Malling-Ajstrup området. Fællesbladet er det sted hvor borgerne har mulighed for at få et indblik i de mange aktiviteter og tilbud der er i området. I Fællesbladet har alle foreninger i området mulighed for at kommunikere aktiviteter og events ud, og skolerne samt fritidsordningerne kan også skrive opdateringer. Jeg skrev på projektets vegne en artikel til Fællesbladet, der udkom den 14. maj.

Til at supplere artiklen udarbejdede jeg en visualisering, der antyder nogle af de tanker vi gjorde os på det tidspunkt. I baggrunden kan man ane BMI’s skilt, og foran dette står en af De Talende Tavler - et anvendt dialogværktøj. I forgrunden står der “Giv os din mening” og “Vil du med” der inviterer ind, imens bildækkene med græs og maling symboliserer midlertidighed og mobilitet.

Det Rullende Medborgerhus er selvfølgelig midtpunktet, som det også har været i inddragelsesprocessen. Det er den rigtige

campingvogn, men den kom til at se noget anderledes ud efter den havde været i borgernes hænder - men mere om det under afsnittet “metode arkiv”.

Hele visualiseringen har et drømmende skær, for at understrege at det er en visualisering - en vision, et drømmebillede. Det var vigtigt at Fællesbladets læseres nysgerrighed blev vakt og at de kom forbi vores facebookside. Vi kunne da også se en stigning i besøgende efter udgivelsen.

Men det vigtigste med artiklen var, at borgerne i Beder-Malling og omegn fik nys om, at der foregår noget; at lokale kræfter arbejder på et spændende projekt, at alle er velkommende og at projektet har brug for deres idéer og input . Det skulle formidles hvor de kunne følge projektet og følge udviklingen, og hvad de kunne glæde sig til.

KAPITEL 4.17 | BEGREBER OG TEORI | 65

Artikel af Lena Gade, bragt i FĂŚllesbladet, 14. maj 2014

66 | BEGREBER OG TEORI | KAPITEL 4.17

BLOGGEN Da jeg startede mit afgangsprojekt, oprettede jeg samtidig bloggen www.samskabelseibyudvikling.wordpress.com. Bloggen har fungeret som min logbog, og er løbende blevet opdateret med fotos, reflektioner, film og interviews med fagpersoner.

Personligt finder jeg stor inspiration i det skrevne, og jeg havde lyst til at teste hvordan en blog kunne supplere, udfordre og støtte mig igennem mit afgangsprojekt.

For mig har det været afgørende at min research og min proces hele tiden har været tilgængelig, for dem som skulle have interesse. På bloggen har interesserede fagfæller, borgere fra Beder-Malling, andre studerende samt medarbejdere fra Aarhus Kommune fulgt med. Jeg har i skrivende stund haft 691 views på siden - og tilmed fået nogle spændende abbonenter, det vil sige personer der har meldt sig til at få mine blogindlæg tilsendt på mail, fra andre kommuner i Danmark samt internationale tegnestuer.

Jeg har oprettet bloggen på wordpress.com og sammensat et design der er rent i sit udtryk, og uden for mange forstyrrende elementer. Jeg benytter mig meget af billeder som et fortællende element, og har haft stor succes med de oplæg der indeholder et filmklip.

Bloggen har et tilgængeligt hverdagssprog, og indeholder en personlig tilgang til projektet. Det har ikke været mine intentioner at have et sted, hvor man kunne følge en afgangsstuderende i pressede situationer, og hvor jeg kunne skrive når jeg synes processen trak tænder ud - den er holdt til at reflektere over og fortælle om projektet og processen. Men den personlige tilgang er vigtig for mediet. Det læner sig ofte op af et essayformat, der giver forfatteren lov til at fabulere og reflektere løbende, og derfor har bloggen fungeret som en driver for mit arbejde. De korte opdateringer har ageret tidslinje for projektets forløb, og jeg har samtidig haft mulighed for at ”skitsere i tekst” som er et af mine foretrukne tænkeværktøjer i en proces.

Det er vigtigt at bloggen indgår som en del af bedømmelsen af projektet, fordi den har været et væsentlig procesværktøj. www.samskabelseibyudvikling.wordpress.com eller scan her:

KAPITEL 4.17 | BEGREBER OG TEORI | 67

68 | BEGREBER OG TEORI | KAPITEL 4.17

LOGO Jeg har som en del af mit arbejde med EBC, udarbejdet et logo til foreningen. I samarbejde med ledergruppen fandt vi frem til forskellige værdier og udtryk de gerne ville have at logoet symboliserede. Jeg skitserede forskellige forslag, der blev vendt og drejet, og derefter givet feedback på. Selve udarbejdelsen af logoet var en samskabende proces, hvor vi i fællesskab skitserede os frem til resultatet, sparrede og tog beslutninger. Det var ledergruppens klare ønske at logoet skulle adskille sig markant fra BMI’s logo, indeholde referencer til naturen i området uden at det var karikeret, og så ville de gerne have en måde hvorpå vi kunne demonstrere at med et medborgercenter kan Beder-Malling have én indgang til de mange aktiviteter og tilbud der er i området. Ikke at aktiviteterne skal flyttes til medborgercenteret, men medborgercenteret skal være det sted man kan få et overblik over eksisterende tilbud i området.

Det endelige logo består af en helhed, sat sammen af minde små dele. Dette symboliserer at medborgercenteret samler aktiviteter og tilbud i Beder-Malling, og bliver borgernes indgang til disse tilbud. Det kantede logo er en abstraktion af et hus, med et hul i midten der understreger indgangen til de mange tilbud. De grønne nuancer er valgt for at understrege det grønne bælte som Egelund ligger i, og skrifttypen er rund og let for at virke inviterende og venlig.

EBCEgelund BorgerCenter

Bindestregen i Beder-Malling

Sloganet “Bindestregen i Beder-Malling” har jeg udarbejdet for at demonstrere Egelund som bindeledet imellem i to byer. I 2013 blev de to byer slået sammen af matrikelstyrelsen, men Beder-Malling opfatter sig bestemt ikke som én by. Til gengæld fremhæver begge byers borgere vigtigheden i at Egelund er “neturalt” område, der ikke hører mere til den ene end den anden by. Derfor kan medborgercenteret med sin placering i Egelund bindestregen eller bindeledet imellem de to byer - både fysisk og mentalt.

FILM Jeg har igennem min afgangsforløb eksperimenteret med små film som et formidlende medie. Jeg har filmet og klippet små kortfilm sammen, af henholdsvis en helt almindelig mandag aften i Egelund, tilblivelsen af Det Rullende Medborgerhus samt De Talende Tavler, og små film med voxpop-interviews med unge borgere fra Beder-Malling. De små korte film på

KAPITEL 4.17 | BEGREBER OG TEORI | 69

2-3 minutter er blevet uploadet på min blog samt facebook.

På facebook har de fire film i skrivende stund fået i alt 1.048 afspilninger tilsammen, på lidt under to en halv måned. Filmen med tilblivelsen af Det Rullende Medborgerhus har alene fået 354 afspilninger.

1.048 afspilninger på to en halv måned var langt over min forventning, men det demonstrerer den styrke filmen har som medie, især i kombinationen med de sociale medier.

Vær ikke nervøs for at kaste dig ud i en mindre filmproduktion, hvis du skal formidle bredt i forbindelse med et projekt. Hvis man har en smartphone samt en pc eller mac, har man rigeligt med udstyr til at lave en simpel, hurtig film der formidler helt utroligt meget på kort tid.

Sørg for at filme fra forskellige vinkler og afstande. Hvis du eksempelvis vil klippe en lille film sammen om et byttemarked, så sørg for at du har et bredt udvalg af filmbidder at arbejde med.

Hav noget udefra, hvor du bevæger dig hen i mod standene, fang ansigtsudtryk, håndbevægelser, lav closeups på en genstand, film ting der sætter gang i referencer til sanserne som mad eller musik, stil dig op på en stol i hjørnet af lokalet og fang folkemængden - og så videre. Der er masser af muligheder, det vigtigste er at varriere og bevæge dig rundt.

Vær ikke nervøs for lydkvaliteten - brug royalty free musik som underlægning, og vær opmærksom på evt. kreditteringskrav.

Underlægningsmusik kan virkelig understrege en ønsket stemning, der eksempelvis kan være legende, positiv eller energisk.

- Prøv dig frem, men vær forberedt på at det kan tage noget tid før man finder et musiknummer der er passende.

På de sociale medier er en film på omkring 2 minutter nem at klikke sig ind på, hvor man kan læne sig tilbage og modtage information eller indtryk uden at skulle læse eller koncentrere sig yderligere. Suppler eventuelt filmen med tekst og slides, og slut af med information om hvor man kan få mere viden om projektet.

Der findes både på windows pc’er og mac filmredigeringsprogrammer der er intuitive og lettilgængelige - og ellers kan du finde hjælp i et utal af tutorials på youtube. Redigeringsprogrammerne giver dig de vigtigste værktøjer - men pas på med at lade dig forblænde af alverdens zoom- og drejefunktioner,

farvefiltre og effekter. Sørg for at holde seriøsiteten, og husk på the grand master, som har ret i dette sammenhæng: ”Less is more”.

STORYTELLING Et af de værktøjer jeg benytter mig af i denne redegørelse samt i mit konkurrenceprogram, er storytelling. Storytelling er ganske enkelt historieforælling, hvor man med en fortællers virkemidler kan gengive en hændelse. Her kan man beskrive en situation, der giver deltagerne i processen kød og blod, og hvor man som fortæller må være beskrivende på både omstændigheder, omgivelser og følelser. Det er et forsøg på at lave en repræsentation af borgerne der er med i mit projekt, for at videregive deres input til processen på en levende måde. Det vil vise sig om mine små fortællinger gør indtryk på dig som læser - men om ikke andet, så er det en mulighed for mig at markere hændelser hvor borgernes engagement og dedikation har overvældet mig eller hvor en hændelse har haft stor indflydelse på mit projekt.

Storytelling skal bruges med omhu, og bør kun benyttes når historien har en vigtig pointe, et turningpoint eller diskussion indbygget i sig. Men for mig som formidler er det den bedste mulighed for at give min oplevelse videre, og bryde en ellers tung og lang tekst med et lettere, beskrivende element. Det kan gøre læseren overrasket, rive dem ud af et læsemønster eller decideret irritere dem. Det er et virkemiddel journalister ofte benytter sig af indledningsvist i artikler, og det er altså et element jeg hermed også forsøger at indarbejde når man skal formidle et projekt der involverer mennesker.

FORMIDLING Selve formidlingen og overleveringen af mit afgangsprojekt er ligeledes en kommunikationsopgave. Her har jeg valgt, som du forhåbentlig kan mærke, at anvende et let tilgængeligt sprog og holde mig til mine 10 bud. Jeg er blandt andet inspireret af Realdanias rapporter, der netop er skrevet i et sprog der har faglig formidling for øje. Jeg har ligeledes suppleret min redegørelse med interviews af diverse eksperter indefor forskellige tematikker - her får det lov at blive lidt tungere.

De små ikoner er ligeledes et værktøj jeg anvender til wayfinding, for at give læseren et overblik og mulighed for at navigere lettere i teksten.

sam skab else

metode arkiv

72 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.1

anvendte metoder og timing I mit projekt har jeg haft et personligt og fagligt læringsmål, nemlig at få afprøvet en lang række aktuelle metoder til inddragelse, analyse og processtyring, og få hands-on erfaring med disse metoder. Jeg vil i dette afsnit præsentere langt de fleste metoder, som jeg har valgt at bruge i dette projekt. Men det skal understreges at hvilke metoder man skal anvende i hvilke processer, varierer fra case til case.

Visse metoder er selvfølgelig mere anvendelige eller aktuelle i udvalgte faser, men jeg afgrænser her min opgave. Dette er altså ikke et fyldestgørende arkiv over de metoder man kan anvende i samskabende processer eller borgerinddragelsesprocesser, det er et lille udpluk der repræsenterer de værktøjer jeg greb fat i, grundet mit afsæt og min case.

Jeg forklarer systematisk hvad metoden går ud på, hvornår i processen jeg har anvendt den, hvorfor jeg har valgt at bruge netop denne metode på dette tidspunkt og hvordan jeg bar mig ad. - Dog med undtagelse af afsnittene blog og facebook, da de har været kontinuerlige kommunikationsmetoder.

Efter afsnittet vil jeg lave en samlet opsamling der rummer de vigtigste outputs jeg har fået af at benytte mig af metoderne, samt præsentere de erfaringer jeg har fået under arbejdet. Der vil ligeledes være en generel refleksion over mine metodevalg og timingen. I arkitektkonkurrencen vil der ligeledes være udpluk af den information jeg har fået ved at benytte mig af de forskellige metoder.

IDENTIFICERE OG AFGRÆNSE

OPDAGE, INDSAMLE OG ANALYSERE

(SAM)SKABE OG KONCEPTUDVIKLE

- desktop research - mindmap - interessentanalyse - brainstorm - netværksanalyse

- byvandring - interviews - spørgeskema - cultural probes - byanalyse - insider-blik

- workshop - 4d - swot-analyse - ressourcekort - skitsering - idégenerering

START

KAPITEL 5.1 | METODE ARKIV | 73

Metode arkivet kan læses til inspiration, men jeg må endnu engang understrege at dette er et lille udpluk af et utal af metoder, men det var dem jeg som facilitator fandt mest anvendelige i denne proces.

PROCESDIAGRAM MED METODEOVERBLIK Herunder er der et overblik over, i hvilke faser af mit projekt, hvilke metoder har været anvendt. Der forsøges at demonstrere og understrege en metodebevidsthed i processen.

Det er altafgørende, at man ved hvert projekt åbner op for hele værktøjskassen, og overvejer nøje hvilke metoder der er anvendelige i forhold til kontekst, målgruppe, ønsket output og timing i projektets forløb.

PROTOTYPE OG AFPRØVNING I KONTEKST

FORMIDLING, PRODUKT OG STRATEGI UDARBEJDES

OVERLEVERING OG PRÆSENTATION

SLUT

- det rullende medborgerhus - visionboard - de talende tavler - insider-blik - voxpop

- skitsering - strategisk design - desktop research - idégenerering

- grafisk formidling - layout - skriftlig formidling - konkretisering - storytelling

74 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.2

metode: interessentanalyse hvad?

Som navnet indikerer, er en interessentanalyse en analyse af interessenterne. En interessentanalyse bør altid tage udgangspunkt i interessenternes og ikke beslutningstagernes forventninger. Man kan bruge den til at afklare hvilke aktører et projekt indebærer eller berører, og i hvor høj eller lav grad de skal inddrages. hvornår?

Interessentanalysen blev udført i opstarten af projektet, og igen til sidst i projektet.

I starten benyttede jeg den som et on-going registreringsværktøj, hvor jeg løbende plottede interessenter ind når jeg blev gjort opmærksom på dem.

Afslutningsvist brugte jeg analysen for at afdække hvem der skulle involveres i det videre arbejde med etableringen af medborgerhuset. hvorfor?

Interessentanalysen var vigtig da projektet netop er båret af lokalmiljøet. Derfor er det vigtigt at få afklaret hvem der skal inddrages, og i hvilken grad og få en bevidsthed om hvem der skal på banen for at gennemføre en succesfuld implementering af projektet. hvordan?

Den model jeg har valgt at anvende, er en matrix der indeholder en mulighed for at graduere niveauet af inddragelse.

Jeg har afslutningsvist benyttet modellen, som er gengivet i det endelige konkurrenceprogram, som et overblik over aktører og interessenter i området. Det er udarbejdet i samarbejde med ledergruppen.

KAPITEL 1 | BYANALYSE | 2

76 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.3

metode: byvandring hvad?

Byvandring er en metode der anvendes til ”at komme ned i konteksten”. Her begiver man sig afsted, udstyret med kort, logbog, kamera og gode sko - og bruger en dag eller flere i konteksten. På en byvandring kan man på forhånd have valgt et fokus så som grønne områder, knudepunkter, flow, mødesteder, opholdssteder, utrygge områder osv.

Ofte kan det være gavnligt at kombinere en byvandring med en walk-and-talk, hvor man går rundt i konteksten med en lokal beboer, og samtidig får gennemført et interview. hvornår?

Jeg benyttede mig at byvandring helt i starten af projektet, for at lære Beder-Malling bedre at kende. hvorfor?

Jeg valgte at benytte mig af byvandring, da jeg ofte har brug for at fornemme stederne før jeg kan kigge på kort, grønne strukturer og trafikforbindelser. Jeg har ikke før været i Beder-Malling, så det tog mig nogle dage at gå rundt i området for at fornemme døgnrytme og steder. hvordan?

Jeg plottede betragtninger ind på analoge kort, satte klistermærker på kort, tog billeder og skitserede opholdssteder og knudepunkter. Jeg brugte efterfølgende materialet i forbindelse med min byanalyse. Jeg havde særligt fokus på opholdssteder og mødesteder i det offentlige rum.

På næste side følger et lille udpluk af de billeder jeg har taget i Beder-Malling. Blandt andet af den meget populære efterskole for scenekunst i Malling, Malling Biograf, en lille bod med byttebørs og fotos fra industrikvarteret.

80 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.4

metode: det journalistiske interview hvad?

Det journalistiske interview, er en interviewform der anvendes i konteksten, i den hurtige samtale på et par minutter - modsat eksempelvis det kvalitative interview der er mere dybdegående og struktureret. hvornår?

Jeg har benyttet mig af det journalistiske interview i mødet med borgere på gaden i Beder-Malling, både under mine byvandringer og i forbindelse med Det Rullende Medborgerhus. hvorfor?

Det hurtige interview kan give et rigtig godt indblik i borgernes umiddelbare tanker, når de bliver præsenteret for idéen om et nyt medborgercenter. hvordan?

Det er vigtigt at fange folks opmærksomhed hurtigt og tage udgangspunkt i noget meget konkret. I dette tilfælde har jeg mulighed for at fange borgernes opmærksomhed, når jeg nævner muligheden for et nyt bibliotek. Dette er nemt for de fleste at tale om, da man hurtigt kan tale om hvad der i hvertfald ikke fungerer i det eksisterende bibliotek. Og her er det så vigtigt hurtigt at få vendt samtalen over mod hvad der så skal til for at et nyt bibliotek ville fungere. Derfra har jeg så som interviewer mulighed for at tage samtalen videre, og begynde at spørge ind til hvorfor det skal være på denne måde. Borgere er tit konkrete, og gentager ofte hvad de har set andre steder, som de synes fungerede godt. Her er det vigtigt at man i interviewsituationen for spurgt ind til hvorfor de netop nævner dette, eksempelvis et loungeområde. For hvad er det man kan der, som de gerne vil have med som en kvalitet eller effekt i et nyt medborgercenter?

Det er vigtigt når man laver disse ”on location” interviews, at man ikke har brug for at holde sig til en manuskript. Det virker kunstigt og indøvet, og borgeren føler sig ikke hørt. Det er afgørende at man er levende i sit sprog, sørger for at det bliver en dialog og at man er indlevende. Dette kan umuligt foregå bag et stykke papir med, sikkert ganske udemærket formuleret spørgsmål på, som man har haft med hjemmefra. Den metode jeg benytter mig af i mødet med borgerne hedder aktiv lytning.

Aktiv lytning betyder at man som interviewer ikke bare lytter

til de ord der kommer ud af munden på borgeren, man sætter dem ind i en kontekst og relation imens interviewet foregår.

Man lytter efter helheder, tendenser og tematikker - og vigtigst af alt: man reagerer på det man hører.

De 7 Dødssynder er et andet element man skal indtænke når man går ud i verden for at lave interviews. De blev præsenteret for mig af min lærer på journalisthøjskolen, Søren Boy Skjold, på mit 8. semester. De er altid gode at have i baghovedet, og er fine guidelines for et interview. Bag de syv dødssynder gemmer der sig en opskriften på, hvad man skal gøre: De syv dødssynder er: 1. At slet ikke stille spørgsmål Man skal gå åbent ind i et interview og lægge påstandene fra sig. Et spørgsmål kræver et svar - vær åbensindet og blive ved med at spørg ind.

2. At stille to spørgsmål på én gang Dette kan tit være svært hvis man er ivrig, men det forvirrer borgerne utroligt meget. Det gør også, at man som interviewer mister kontrollen da man giver borgerne mulighed for at vælge imellem spørgsmålene.

3. At tilføje et udsagn efter et spørgsmål Det er den samme mekaniske som at stille to spørgsmål på én gang. Udsagnet blødgør spørgsmålet.

4. At overdrive Dette kan fungere godt i sociale sammenhænge, men giver ikke noget til et interview andet end et sløret billede af sandheden. Lyt til, i dette tilfælde borgeren, og vær oprigtigt interesseret og lyttende.

5. Benytte trigger-ord Der findes ord som sætter tanker eller reaktioner i gang hos folk, vær bevidst om ordvalg, et neutralt sprog og evt. provokationer.

6. At stille ledende spørgsmål I mødet med borgeren er det afgørende at man ikke lægger ord i munden på vedkommende. Som interviewer kan have en

KAPITEL 5.4 | METODE ARKIV | 81

forestilling om hvad man gerne vil høre, og det er vigtigt at man har særligt fokus på ikke ad lede borgerne i nogle retninger.

Det går ganske enkelt ud over troværdigheden - og bliver dermed ikke brugbart i den videre proces.

7. At stille lukkede spørgsmål Og til sidst, den helt klassiske, ingen ja-nej spørgsmål. Sørg for at konstruere spørgsmålene så de åbner op for en dialog og en refleksion - og ikke mindst, en mulighed for at blive overrasket.

82 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.5

metode: spørgeskema hvad?

Et spørgeskema er, i dette tilfælde, et elektronisk værktøj man kan anvende når man vil indsamle data. De kan udformes på mange forskellige måder og svarmulighederne kan udformes som åbne spørgsmål, multiple choice-svarmuligheder, lukkede spørgsmål osv. Spørgeskemaet er ofte forbundet med meningsmåling og andre opinionsundersøgelser. hvornår?

Jeg har anvendt spørgeskemaet da jeg lige havde mødt ledergruppen. Jeg sendte det ud dagen efter vores første møde i Egelund. hvorfor?

Jeg ønskede at få indblik i, hvorfor medlemmerne af ledergruppen var med i projektet, hvordan de så ”medborgercenteret” med deres øjne og hvad de ville fremhæve ved Beder-Malling - det hele vel at mærke imens de sad alene, og kunne udtrykke sig anonymt på skrift.

1. Hvad er et ”medborgercenter” egentlig - set i dine øjne?

2. Hvorfor deltager du i arbejdet med etableringen af EBC?

3. Hvilke værdier ønsker du at der er i højsædet når Medborgercenteret i Egelund udformes? Og hvorfor? Og hvilke funktioner ser du helst indtænkt?

hvordan?

Jeg benyttede mig af et elektronisk spørgeskema, som blev sendt ud på mail til de syv medlemmer af ledergruppen.

Udover de klassiske demografiske spørgsmål havde jeg formuleret fem åbne spørgsmål, hvor medlemmerne havde mulighed for at skrive tekst frit fra hjertet.

Medlemmerne af ledergruppen havde en uge til at svare på spørgeskemaet, som gav mig et bedre indblik i deres tanker og visioner, og gav et afsæt for det videre arbejde.

Her er givet eksempler på de stillede spørgsmål, og et lille udvalg af de mange gode svar fra ledergruppens medlemmer.

4. Hvis du skulle overbevise en ung børnefamilie om at flytte til Beder-Malling - hvad ville du så sige til dem/fremhæve ved byen?

5. Hvis du måtte lave en ønskeseddel til Borgmesteren på vegne af Beder-Malling, hvad skulle den så indeholde? Hvilke udfordringer ville du have løst først?

KAPITEL 5.5 | METODE ARKIV | 83

”Det er et hus med muligheder for fællesskaber på tværs af socialegrupper. En ”dør” til formelle og uformelle spontane aktiviteter. En platform for at yde frivilligt og opleve sig set.” ”Det er et sted hvor der foregår alt muligt forskelligt, som borgere selv har stillet på benene.”

”I et lokalområde som vores, er der en lille gruppe personer, som vil kunne gennemføre opgaven. Det kræver viden om hvordan man kan gennemføre et projekt, kendskab til hvorledes et kommunalt hus drives og et lokalt bagland. Ledergruppen kender hinanden fra andre sammenhænge. Jeg gør det fordi jeg kan - og fordi at de som har et overskud samtidig har en forpligtelse til at påtage sig den opgave. Det giver samtidig stor indsigt at deltage i projektet og mange gode snakke og nye venskaber. Det skal være sjovt at være med til at skabe EBC.”

”At kunne formidle viden om alt hvad forgår her lokalt. Forhåbetligt bliver stedet en stor messeovn ,hvor spæde ideer bliver bagt store og inspirerende.” ”Jeg ønsker mig et mangfoldigt fællesskab der rummer medinddragelse, nytænkning i forhold til etablerede behandlingssystemer, skoler, institutioner og forebyggende tiltag. Der skal være brugerstyrede aktiviteter, en ”dagligstue-cafe”, alsidige aktiviteter, et åbent bibliotek, plads til at drive socialøkonomisk virksomhed. Målet er med medborgercentret at nedbringe risiko for ensomhed og etablere en mulighed for øgelse af livskvalitet for den enkelte.”

”Man har alle daglige fornødenheder og tilbud i et lokalt, påvirkeligt miljø samtidig med kort afstand til såvel strand og skov som til ”storbyens” bredere kulturtilbud og arbejdspladser.”

”Vores bymidte bærer præg af at være en gennemkørselsvej. En ændring til en gågade vil ændre byen karakter helt. En café i bymmidten på drevet på frivillig basis med bidrag afdrevet af socialt udsatte vil skabe et centrum. Skal vi have et borgercenter i Egelund, må vi have et fortorv og lys på vejen derud.”

84 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.6

metode: cultural probes hvad?

Cultural Probes er et antropologisk værktøj, hvor man har mulighed for at følge sine brugere på nært hold i deres dagligdag.

Cultural Probes er populært sagt et sladre-kit, der indeholder forskellige værktøjer, spørgsmål og opgaver. hvornår?

De tre æsker blev givet til tre forskellige børnefamilier, som jeg havde fået etableret kontakt til. Æskerne blev afleveret tilbage i slutningen af marts, og blev hentet igen en måned efter. Metoden blev anvendt i starten af processen, da jeg ønskede at få et indblik i børnefamiliernes hverdag. Metoden er god at anvende i indsamle og analyse fasen, men den strækker sig over noget tid hvis man skal have substans med hjem igen, og materiale nok til et realistisk indblik. hvorfor?

Metoden er en måde hvorpå man kan nå målgrupper, som normalt ikke vil dukke op til eksempelvis et borgermøde. I dette tilfælde havde jeg i samarbejde med ledergruppen besluttet at vi ville forsøge at få børnefamilierne i tale. Derfor afprøvede jeg denne metode, for at se om man på denne måde kan få de ellers meget travle børnefamilier på banen - men på deres præmisser.

Cultural Probes er ikke et registreringsværktøj man kan bruge til analyse og generalisering. Det er et værktøj man kan anvende til at få inspiration fra en målgruppe. Jeg har tidligere - ligeledes med godt udbytte - anvendt Cultural Probes for at få nogle børn og unge i tale. Også her viste det sig, at det utraditionelle medie kan tænde interessenterne og give meget kreative resultater. hvordan?

Det var et krav fra min side, at æskerne skulle være nemme at fremstille og virke uprætentiøse. Jeg ville gerne understrege, at det ikke behøves at gøre sværere end det er. De, der kunne have interesse i at bruge dette værktøj i forbindelse med borgerinddragelse, er ofte presset på både tid og ressourcer. Her har jeg særligt haft kommunale medarbejdere for øje, der tit efterspørger metoder hvormed man kan få børnefamilier eller andre travle grupper i tale, men samtidig ikke har mange ressourcer til rådighed. Derfor er æskerne billige at fremstille, og det meste kan man såmænd anskaffe sig i IKEA.

86 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.6

Jeg valgte at arbejde med en gennemgående farve, nemlig grøn, som jeg så kunne designe mine æsker ud fra, uden der blev brugt for meget tid på fremstillingen. Det er vigtigt, at æsken er tilpasset målgruppen og budskabet så godt som muligt. Jeg valgte eksempelvis at benytte mig af en skrifttype der ligner en barnlig håndskrift.

Det er altafgørende, at modtageren af æskerne kan se der virkelig er lagt et arbejde i at lave en indbydende æske, at der er blevet brugt tid og kræfter på arbejdet, og at alt er skrevet i et tilgængeligt sprog. Modtageren skal synes at det er sjovt at gå på opdagelse i æsken, og samtidig fornemme at det er en seriøs opgave.

Det vigtigste man skal beslutte sig for, når man udarbejder en æske med Cultural Probes er, hvad man gerne vil vide, hvad man mangler svar på, hvor lang tid de har æsken og hvordan man efterfølgende vil bearbejde, evaluere og samle op på de informationer, man har fået med hjem. Det er vigtigt, at man afsætter god tid til både udarbejdelse af æskens indhold, samt opsamlingen. Æskerne jeg sendte ud til børnefamilierne indeholdte følgende elementer: - En konvolut med information om æskens indhold og en forklaring på, hvordan æsken skal eller kan bruges - Fremtidspostkort - En bog fuld af spørgsmål og opgaver til både børn og voksne - En lille krukke med jord og frø til en proces-blomst - Et familietræ til udfyldning - En lille overraskelse til den søde tand - Klistermærker og Post-its til højtflyvende tanker - Tuscher og kuglepenne - En lille blok familien kan have med når de kører i bil, går ture eller andet - til hurtige tanker og indfald - Silkepapir og tape - Mine kontaktoplysninger Jeg har i dette projekt valgt at udarbejde opsamlingen som en persona, der er baseret på feedback fra de tre æsker, i form af en karikeret ”typisk” børnefamilie fra Beder-Malling. Denne beskrivelse indgår i konkurrenceprogrammet.

Her er en lille film, hvor du kan se indholdet i æsken: https://vimeo.com/96978950

eller scan her:

ET LILLE UDPLUK AF FOTOS Billlederne er tilsendt til min mobil og email løbende. Jeg har i opgavebogen stillet dem forskellige foto-opgaver, som både fortæller noget om deres hverdag, de udfordringer de har i løbet af ugen, hvor deres yndlingssteder er i byen og mange andre spørgsmål. Den lille plante er blevet sået af familierne i deres vindueskarme da de modtog æsken. De har så løbende registreret den og de små spirer - for til sidst at plante den ud et sted i Beder-Malling som de gerne vil fremhæve som det bedste sted i byen for deres familie. Andre billeder fortæller noget om den smukke natur der er omkring byen, hvordan de kommer til og fra arbejde i henholdsvis Odder og Aarhus - dette foregår på elcykel for de tre familiers vedkommende - og der er også billeder fra ulvetimen og andre udfordrende tidspunkter fior børnefamilierne. Det øverste billede til højre viser hvordan en mor sidder med sit yngste barn og venter på en bænk i svømmehallen, imens de to ældste er til svømning BMI i Egelund.

DE MODIGE FAMILIER Disse tre familier deltog i ”eksperimentet” i en måned. De havde æskerne hen over påskeferien, så de havde tid til at komme igennem opgaverne og spørgsmålene i bogen. Jeg fik utrolig positiv respons fra alle tre familier da jeg hentede æskerne. De fortalte at de største børn havde synes det var vældigt spændende, og især opgaven med blomsten havde været noget de alle kunne være med til. De sagde ligeledes at fordi æsken var så fin og gennemarbejdet havde de lagt ekstra arbejde i det, da de kunne se at der var blevet nusset ekstra meget omkring præsentationen. Jeg havde efter aftale med Aarhus Kommune købt gavekort til alle familierne til Malling Bio. - Man skal jo støtte lokalt.

90 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.7

metode: insider-blik hvad?

Et insider-blik er en metode der anvendes som et supplement til byanalysen. Som arkitekt eller byplanlægger har man en tendens til at beskrive byen som en fremmed, og oftest i en stor skala. Når man beder en beboer om at skrive en A4-side med overskriften ”Min dag i Beder-Malling” - får man mulighed for at få et indblik i en hverdag man ikke selv har mulighed for at erfare igennem analyser, byvandringer, interviews m.m. Med andre ord - her bliver man inviteret ind igennem skrift og kommer helt tæt på byen. hvornår?

Jeg har valgt at bruge denne metode to gange i projektet. Jeg fik et af medlemmerne af ledergruppen til at skrive en tekst i starten af processen, og en ung borger jeg interviewede til at skrive en tekst i slutningen af processen. hvorfor?

Jeg benyttede mig første gang af denne metode for at jeg kunne få et bedre indblik i byens stemning og sjæl. Anden gang var for at få et nyt perspektiv på byen, og få en udenfor ledergruppen i tale. Jeg valgte en ung mand, for at få hans stemme med. hvordan?

Når denne opgave stilles er det vigtigt at frame spørgsmålet på en sådan måde, at det er åbent og frit for forfatteren at kaste sig over opgaven. Jeg valgte ”Vis mig dit Beder-Malling” for at få dem til at tage udgang i sig selv, deres egen hverdag og deres personlige opfattelse af byen.

De fik til opgave at begrænse sig til en A4 side, og de måtte selv vælge om det skulle være et essay, en fortælling, en beskrivelse af en vigtig begivenhed i byen eller andet.

De to beretninger er blevet anvendt i konkurrenceprogrammet som en del af byanalysen, hvor jeg arbejder med tre perspektiver, nemlig udefra-, mellem- og indefraperspektivet.

92 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.8

metode: workshop hvad?

En workshop kan have mange afskygninger - men overordnet kan man sige, at en workshop er et lille, tidsbegrænset forløb, hvor man som facilitator fører en gruppe mennesker igennem en proces der har til formål at lede til en forandring, en udvikling, en realisering, idégenerering eller andet.

Workshops er en god mulighed for at lade de forskellige aktører i et projekt mødes om det samme bord, og her har man som facilitator så mulighed for at designe et forløb der passer til den pågældende udfordring eller det gældende ønskede output. hvornår?

Jeg har i min proces hen over foråret afholdt tre workshops.

Den første med ledergruppen, den anden med tre repræsentanter for børnefamilierne i Beder-Malling og den sidste for medarbejderne der er tilknyttet det eksisterende Beder Bibliotek. hvorfor?

Jeg ønskede at deltagerne refleketerede over ”Medborgercentret” som koncept, fra deres forskellige synsvinkler under workshoppe. Jeg havde også et personligt ønske om at facilitere en workshop, da det ikke er noget jeg har prøvet før. hvordan?

Workshoppen med ledergruppen blev gennemført ved hjælp af swot-analyse og ressourcekort, og der blev efterfølgende fulgt op med et tilsendt spørgeskema.

For de tre repræsentanter fra børnefamilierne i Beder-Malling afholdte jeg en workshop der var bygget op omkring øvelsen med ressourcekortet og derefter struktureret efter 4d-metoden.

Workshoppen med medarbejderne blev ligeledes struktureret efter 4d-metoden.

94 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.9

metode: 4d hvad?

4d-metoden er et procesværktøj der ofte anvendes i innovationsprojekter og i udviklingssamtaler med et anerkendende afsæt. (Læs mere under afsnittet AI i kapitlet Teori.) Metoden har rod i den anerkendende samtale, og tager således udgangspunkt i det der fungerer godt, de der findes af succeser som man bygger videre på og hvilke ressourcer der findes på forhånd.

Det er ligeledes et godt værktøj at benytte sig af, når man skal afdække et eksisterende felt, og derefter arbejde sig nærmere ind på en vision eller et resultat.

4d-metoden er opdelt i fire faser, nemlig discover, dream, design og destiny.

I den første fase, discover-fasen, afdækkes den nuværende situation, med udgangspunkt i det der fungerer godt og skal bevares. I anden fase, dream-fasen, får deltagerne lov til at italesætte hvilken effekt man ønsker og hvilke visioner man har på projektets vegne. I tredje fase, design-fasen, får deltagerne lov til at blive konkrete og tale om design og form. I sidste fase, destiny-fasen, taler man om hvordan vi når i mål med projektet, hvad der skal til, hvem der skal sættes i spil - og vigtigst af alt, hvordan deltagerne selv ser deres rolle i processen på vej mod målet.

På dansk kaldes faserne for se, drøm, plan og gør, men jeg mener dog at de engelske betegnelser rammer bedre, og jeg finder det positivt at give deltagerne mulighed for at ”designe” når vi taler om noget så konkret som et nyt medborgercenter med et bibliotek. Generelt er det min erfaring at borgere gerne vil være konkrete ret hurtigt, men i 4d-modellen er man tvunget til at vente med konkrete ønsker til design, interiør, materialer eller arkitektur - og istedet tale om effekt. Hvilken effekt skal et nyt medborgercenter have i lokalsamfundet, hvilken rolle skal det spille. hvornår?

Jeg benyttede mig at metoden under de to workshops jeg afholdte med henholdsvis børnefamilierne og biblioteksmedarbejderne der er tilknyttet Beder Bibliotek. hvorfor?

Jeg valgte at benytte mig af 4d-modellen da den kan bruges

som et stærkt styrende element i forbindelse med en workshop. 4d-metoden giver deltagerne mulighed for at vandre igennem processen, med et fælles afsæt, en mulighed for at italesætte ønsker og behov og afslutningsvist at tale om konkret realisering. Alt dette kan man holde meget stramt, så der ikke opstår mulighed for at sige: ”Det kan man jo ikke fordi...” eller ”Det er for dyrt at...” under de første dele af workshoppen. Istedet tales der mere om eksisterende forhold, behov, visioner og vigtigst af alt effekt. hvordan?

4d-metoden benyttede jeg mig som sagt af to gange. Ved begge workshops var der afsat en time til at komme igennem metodeværktøjet.

Den første gang jeg prøvede denne metode nogensinde, var til workshoppen med børnefamilierne. Jeg havde ikke benyttet mig af dette procesværktøj før, men det virkede godt og deltagerne følge sig trygge ved processen. Jeg startede med at informere dem om faserne vi skulle igennem, så de med ro kunne læne sig tilbage, velvidende om at de nok skulle komme til at snakke om farven på murstenene.

Anden gang jeg benyttede mig af metoden valgte jeg en meget mere stram tidsplan, og jeg sørgede for at holde meget stramt på formen. Det gav et bedre resultat, og jeg havde her mulighed for at træde mere i kraft som facilitator af en workshop.

Jeg har ikke før afholdt workshops, men jeg kunne mærke en stor forskel fra den første til den anden gang - det at træde i karakter og styre forløbet med fast hånd gav et væsentlig bedre resultat og deltagerne var mindre snakkende og vævende i deres udtalelser.

2 | BYANALYSE | KAPITEL 1

KAPITEL 5.10 | METODE ARKIV | 97

metode: swot analyse hvad? swot-analysen er en metode der kan anvendes til at afklare situationer, som de er “lige nu”. Metoden er et diagram, en swot-matrix, med fire rum der har hver deres overskrift, nemlig strengths, weaknesses, opportunities og threats. Oversat til dansk styrker, svagheder, muligheder og trusler. swot-analysen er ofte anvendt i forbindelse med virksomhedsanalyse, hvor man under kategorierne styrker og svagheder har fokus på det interne i en virksomhed eller organisation, og under muligheder og trusler har fokus på eksterne forhold. hvornår? swot-analysen har jeg anvendt i forbindelse med den første workshop, jeg afholdte med ledergruppen af EBC samt den workshop jeg havde med medarbejderne fra Beder Bibliotek. hvorfor?

Jeg valgte at benytte mig af denne metode, da den er simpel og lettilgængelig - og ikke tager megen tid. Jeg havde brug for at ledergruppen i opstarten fik italesat de udfordringer og det potentiale, der er ved at bygge i forbindelse med BMI i Egelund. Jeg valgte at køre processen hurtigt igennem, på ca. et kvarter, for at få deres umiddelbare tanker og indfald. hvordan?

I swot-analysen havde vi fokus på nærmiljøet, altså Egelund og BMI som det er i dag. Vi kom alle fire punkter igennem, og kunne derefter bedre tale om, hvad der var vigtigt at understøtte af det eksisterende, hvad der skulle være særligt fokus på, hvor der var mulighed for at etablere synergi og samarbejde, og hvilket potentiale der skulle bygges ovenpå.

98 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.11

metode: ressourcekort hvad?

Et ressourcekort er en metode der kan bruges til at få borgere til at italesætte eksisterende ressourcer, forhold, aktiver, udfordringer eller potentialer i et område. hvornår?

Jeg benyttede mig af ressourcekortsmetoden til den første workshop med ledergruppen, og til workshoppen jeg afholdte med børnefamilierne. hvorfor?

Jeg havde valgt metoden til den første workshop med ledergruppen, da jeg gerne ville have at de skulle fremhæve deres yndlingssteder i byen, samt de eksisterende ressourcer og tilbud vi skulle indarbejde eller indtænke i forbindelse med etableringen af et nyt medborgerhus.

Til workshoppen med børnefamilierne var den ligeledes valgt for at de havde mulighed for at fremhæve det gode ved Beder-Malling, og samtidig give resten af workshoppen et fælles afsæt, hvor potentialer og positive eksisterende tilbud var italesat. hvordan?

Ressourcekortsmetoden er let og tilgængelig, og foregår som en dynamisk proces. Man printer et luftfoto over konteksten man arbejder med, i dette tilfælde af Beder-Malling, og udstyrer deltagerne af workshoppen med postits-talebobler samt kuglepenne. Alt efter hvilke ting man gerne vil have videre uddybet, hvilken viden man som facilitator vil hjem med, kan man vælge at løbende stille spørgsmål, der er framet efter ønsket output.

Det kan eksempelvis være: ”Hvis du var ejendomsmæglere og skulle overbevise mig om at flytte til Beder-Malling, hvad ville i så fremhæve i byen?” eller ”Hvilket sted vil I helst vise mig, hvis jeg aldrig havde været her før? eller ”Hvor er der et uudnyttet potentiale i byen?”

Man kan klare øvelsen på ca. et kvarter eller tyve minutter. Det kan vare lidt før deltagerne kommer i gang, da de lige skal skabe sig overblik på luftfotoet. Her er det vigtigt at fremhæve at det ikke er vigtigt at det er det helt rigtige eksakte hus de sætter postit’en på med det påskrevne navn - det er vigtigere at man som facilitator for spurgt ind til ”Hvorfor dette sted?” og løbende noterer eller optager samtalen omkring kortet.

Man kan også, hvis man eksempelvis vil benytte metoden til et borgermøde eller større forsamlinger, lade være med at bruge postis, og istedet have en mere grafisk mapping af temaer.

Dette kan man gøde ved at hænge kortet op på en væg, gerne der hvor kaffen står - og ved siden af hænge klistermærker i forskellige farver der hver især repræsenterer eksempelvis ”Mit yndlingssted”, ”En udfordring” og ”Uudnyttet potentiale”. Dermed får man klistermærker, gerne prikker, i forskellige farver der tydeligt grafisk kan angive en densitet omkring eksempelvis et grønt område, et farlige vejkryds eller lignende. borgerne må sætte lige så mange prikker på kortet som de har lyst til.

Metoden kan dermed også være anvendelig som noget borgere kan gå til og fra under en workshop, noget de kan stå og tale om og noget der kan sætte tanker i gang. Det er en god idé som facilitator at være lidt omkring kortet når man kan se at der er gang i den, og opsnappe kommentarer eller stille spørgsmål.

Men det kan sagtens være et diaogværktøj der får lov at være passivt, og at man helt anonymt får mappet vigtige fokusområder i en kontekst.

102 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.12

metode: det rullende medborgerhus hvad?

Det Rullende Medborgerhus er et mobilt idéværksted, som jeg i samskabelse med ledergruppen har udviklet til projektet. Det er en gammel campingvogn, der er blevet omdannet til et dialogværktøj. Det har tre hovedfunktioner: - det er et synligt element i Beder-Malling - det er en base, hvorfra vi kan komme i dialog med borgere og informere om projektet og samle idéer ind - det er en 1:1 medborgercenter prototype, der efter inddragelsesprocessen kan lånes gratis af de forskellige foreninger i byen, til arrangementer, events eller lignende. hvornår?

Vi udviklede idéen på et ledergruppemøde, hvor vi snakkede om hvordan vi kunne skabe opmærksomhed og synlighed, og samtidig komme i dialog med borgerne i Beder-Malling. Idéen opstod tilbage i marts, hvorefter jeg konceptudviklede på det indhold og der formål, Det Rullende Medborgerhus kunne have. Derefter vendte jeg tilbage til ledergruppen, hvor vi brainstormede på funktioner og design. hvorfor?

Vi ønskede som sagt at skabe noget, der kunne gøre projektet synligt i byen, og samtidig ønskede ledergruppen at have en platform hvorfra de kunne komme i snak med borgere. Samtidig havde jeg et fagligt ønske om at udvikle en metode til netop dette projekt, hvor jeg kunne undersøge om denne metode kunne anvendes i udviklingen af de resterende 17 lokalbiblioteker i Aarhus kommune. Afslutningsvist ville jeg gerne arbejde med at ledergruppen fik et fælledskab - altså en ressource som de skulle forvalte i fællesskab, og undersøge hvordan dette påvirkede ledergruppens ejerskab og engagement. hvordan?

Tilblivelse af Det Rullende Medborgerhus skete i tæt samskabelse med ledergruppen. Jeg fungerede som koordinator og katalysator på projektet, mens ledergruppen gjorde et stort stykke praktisk arbejde. De hjalp med at indkøbe og afhente campingvognen, fik den vasket og skrubbet ned, vaskede gardiner og hynder, fik aftalt med det lokale autoværksted at den måtte stå opbevaret på deres parkeringsplads (hvorfra vognen er meget synlig i et vejkryds i Malling), de arrangerede at den måtte stå i en hal hos efterskolen imens den blev malet, og meget mere. Vognen blev malet hen over påsken af to lokale

104 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.12

fritidskunstnere, der er tilknyttet den lokale kunstforening. Da bagruden under en storm fløj ud og blev smadret fik de hurtigt fundet en løsning, og nu skiftes de til at køre den rundt til forskellige events og aktiviteter.

Man kan roligt sige, at Det Rullende Medborgerhus er til, fordi ledergruppen har været motiveret og engageret og i høj grad tænker, at det er deres projekt - og ikke mit.

Det Rullende Medborgerhus fik sin debut den 3. maj, hvor der var markedsdag på Beder Torv. Her fik vi delt 200 flyers ud, og visionboardet begyndte at vokse i takt med at jeg fik talt med forskellige borgere. Efterfølgende har vognen været med til tre forskellige events i Beder-Malling, hvor jeg har udført voxpops og interviews.

Vognen skal endvidere deltage i Grundlovsdags arrrangement og andre aktiviteter hen mod sommeren. Der er events i støbeskeen som ”Byg Dit Eget Medborger(fugle)Hus” - hvor vi vil have særligt fokus på børnefamilierne. Idéen er at skære træ op, så der er materialer til at børn kan bygge simple fuglehuse.

Disse fuglehuse bliver malet og hængt op i byen, for at skabe synlighed og undren. Mens børnene bygger vil vi i tale med forældrene, men også få børnene til at italesætte ønsker og behov for et kommende medborgercenter.

Det Rullende Medborgerhus vil blive anvendt i strategien for ledergruppens videre arbejde, der skal ske fra start august frem til den foreslåede konkurrences start. Det Rullende Medborgerhus har været en stor succes indtil videre, og har styrket samarbejdet og fællesskabet i ledergruppen - samtidig med at vi har skabt synlighed og opmærksomhed omkring projektet.

I kan se en film om Det Rullende Medborgerhus her: http://samskabelseibyudvikling.wordpress.com/2014/04/29/ det-rullende-medborgerhus-the-movie/ eller scan her:

106 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.12

funktioner og indhold: - boards til voxpop med fire forskellige spørgsmål - modelværksted ”Byg dit eget medborgercenter” - visionboard - flipover, venligst udlånt af Aarhus Kommune - flyers - plakater - snart træ og maling til 100 stk medborger(fugle)huse - blomster - havemøbler - puder - tshirts i en meget gul farve - videokamera og kamerastativ - slik og kaffekander - navneskilte

110 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.13

metode: visionboard hvad?

Et visionboard er en opslagstavle eller plakat hvor man samler ønsker, idéer og vigtige pointer. Det kan være et godt værktøj at anvende i en workshop eller i en længere inddragelsesproces, hvor deltagerne har mulighed for at se ”at det vokser” - at der kommer flere og flere ønsker på, og at deres udsagn er blevet skrevet ned, og taget med. Det giver en direkte visuel respons, og det er et simpelt og forståeligt værktøj.

Egentlig handler det bare om, at facilitatoren eller intervieweren noterer ned på postits istedet for en blok, og gør det synlig at ”jeg hører dig og tager det med videre” istedet for at det kommer i en logbog, og puttet væk blandt andre udsagn man efterfølgende skal sortere i. hvornår?

Denne metode anvendte jeg i forbindelse med Det Rullende Medborgerhus, hvor visionboardet rejser med rundt. Det blev første gang anvendt til markedsdagen hvor Det Rullende Medborgerhus havde sin debut. hvorfor?

Jeg ønskede at borgerne kunne se, at det de sagde under mine interviews blev registreret, noteret og sat op på visionboardet med det samme. Det var dermed også en mulighed for borgerne at se hvad andre havde udtalt, og de kunne dermed blive inspireret eller vi kunne starte en samtale omkring værdier og en ønsket effekt af medborgercentret.

Metoden skulle samtidig være let for borgerne i ledergruppen at benytte sig af, da det var min intention at de også skulle have mulighed for at gå i dialog med deres medborgere, og enkelt og nemt notere udsagn uden de skulle bearbejde det. hvordan?

Visionboardet havde jeg valgt at inddele i tre zoner, nemlig ”Medborgercenteret”, ”Nærmiljø” samt ”Lokalmiljø”.

Ved ”Medborgercentret” har man mulighed for at kategorisere alle de konkrete ønsker til huset, effekten af huset, arkitektur osv. Under ”Nærmiljøet” kan man tale om den helt nære kontekst, i dette tilfælde Egelund. Her kan borgerne italesætte synergien med sportsklubben, parkeringsforhold, spejderhytte, caféteriet m.m. Og afslutningsvist kan de under ”Lokalmiljø” fremhæve aktiviteter, forhold, ressourcer eller andet i Be-

der-Malling som skal indtænkes i forhold til projektet. Det kan være eksisterende tilbud til ældre eller unge, en identitet i området så som natur og aktivt fritidsliv, eller et ønske om bedre infrastruktur og stisystemer der forbinder byerne osv.

Udtalelserne kategoriseres og samles i de tre zoner, og alle udtalelser skrives ned og inddeles i tematikker. Herefter kan man drage forsigtige konklusioner og udarbejde overskrifter og tematikker der går igen.

Plakaten er ophængt på en flipover som Det Rullende Medborgerhus har lånt af Aarhus Kommune. De mange postits bliver løbende sat over på ét stort visionboard, som rejser med rundt sammen med campingvognen. Det er en stor træplade, som er inddelt i tre felter - altså medborgercentret, nærmiljø og lokalmiljø - og herunder kan man så begynde at klumpe udtalelserne sammen under forskellige overskrifter. Dermed kan man løbende se udviklingen, og se idéerne vokse, og det bliver meget synligt at ”vi lytter og noterer”, hvilket jeg ser som en vigtig pointe ved borgerinddragelse. Gør det synligt, letaflæseligt og sørg for at symbolisere at alle, altså alle idéer er velkomne og alle bliver hørt på lige fod.

112 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.14

metode: voxpop hvad?

Voxpop er en interviewform, med hurtige spørgsmål der er framet åbent. Det kan anvendes til hurtige udtalelser fra gaden, et enkelt spørgsmål der bliver stillet ens til alle deltagere eller som en sætning man beder folk om at færdiggøre.

I denne proces blev voxpop’en filmet og klippet sammen. hvornår?

Voxpop’en blev gennemført i forbindelse med Det Rullende Medborgerhus, under flere forskellige events. hvorfor?

Voxpopen er umiddelbar og et godt værktøj til hurtige udtalelser. Jeg valgte at bruge filmen som medie, da det giver borgerne mulighed for at blive ”af kød og blod” når de italesætter deres ønsker og visioner. Netop overleveringen af borgernes stemme er en udfordring at gøre nærværende og levende, og her er filmen efter min mening et vigtigt medie der kan udnyttes rigtig godt. hvordan?

Jeg valgte at producere skilte med forskellige sætninger, som borgerne skulle færdiggøre. Det var eksempelvis ”Det bedste ved at bo i Beder-Malling er...”, ”Beder-Malling mangler et sted der kan...”, ”Mit Medborgerhus skal indeholde...” og ”Mit medborgerhus skal være et sted der...”.

Disse sætninger fik borgere lov til at gøre færdige, og de fik dermed italesat det positive projektet skal bygge oven på eller have for øje, jeg fik undersøgt behov og mangler, og jeg fik mulighed for at lade borgerne tale frit og længe.

Filmene blev efterfølgende klippet sammen, man kan se et eksempel på det her: http://samskabelseibyudvikling.wordpress.com/2014/05/07/ det-bedste-ved-at-bo-i-beder-malling-er/ eller scan her:

114 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.15

metode: de talende tavler hvad?

De Talende Tavler er store, synlige tavler placeret ude i konteksten. Tavlerne skaber en umiddelbar kommunikation mellem ledergruppen og borgerne. Tavlerne er dialogværktøjer, hvor forbipasserende borgere har mulighed for at færdiggøre en sætning, i dette tilfælde ”Mit medborgerhus skal...” hvornår?

Tavlerne blev sat op den 8. maj i både Beder, Malling og i Egelund. De blev taget ned igen den 26. maj, og var således oppe i 18 dage. hvorfor?

Jeg valgte at benytte tavlerne som kommunikationsmedie, da det har været et mål for min afgang at gøre medborgercenterprojektet mere tydeligt i Beder-Malling og omegn. Tavlerne fungerer både som en måde hvorpå jeg kan indsamle idéer og indspark, men vigtigst af alt fungerer de som synlige og opmærksomhedsskabende elementer i byen. De bliver således til det man kalder for en ”Ticket-To-Talk” - forbipasserende kan undre sig over tavlerne, og spørge personen ved siden af, om vedkommende kender til projektet. En Ticket-To-Talk er et rigtig godt kommunikationsværktøj, som placeres i bybillledet og skaber undren, dialog, nysgerrighed eller som provokerer - alt efter den ønskede effekt.

Tavlerne har i denne omgang fungeret som et dialogværktøj der kunne skabe opmærksomhed omkring projektet. De vil komme op igen i efteråret, når borgerne i Beder-Malling er blevet inviteret bredere ind i dialogen omkring ønsker og visioner. hvordan?

Jeg har klippet en lille film sammen, hvor I kan se hvordan det hele gik til. Den findes her: http://samskabelseibyudvikling.wordpress.com/2014/05/09/ de-talende-tavler/ eller scan her:

116 | METODE ARKIV | KAPITEL 5.13

de talende tavler in the making BLOGINDLÆG, DEN 8. MAJ 2014 LENA GADE Hvis man kører igennem Beder, forbi Egelund, ind i Malling – drejer ved den lille tank, kører forbi efterskolen og fortsætter ud mod markerne, over en lille bakke, forbi krat og hæk, så dukker Tue og Helles grisefarm op. Inde i Tues grisehal, havde vi fået lov til at stille 6 store træplader op, så de kunne blive malet med tavlelak. Hunden her var i tre timer min bedste ven, imens Helle bød på småkager og hjemmelavet æblecider. Ting kan bare lade sig gøre i sådan et lokalsamfund.

Per Bach, der er med i ledergruppen, havde malet med tavlelak og fået aftalen i stand – og jeg kom så væltende med spraymaling og tekstskabeloner. På De Talende Tavler står der “Mit medborgerhus skal _________” – de bliver sat op i Beder, Malling og ved Egelund, hvor de kommer til at stå de næste par uger. Her vil være kridt, så borgerne kan skrive deres ønsker og tanker, og samtidig kan de store tavler skabe noget opmærksomhed omkring projektet.

I aften bliver de så sat op – det har krævet tilladelser og lange gode snakke med lokale aktører, men det er lykkedes, og jeg glæder mig helt vildt til at se hvordan borgerne tager imod de store, sorte tavler. Mon de vil bruge dem, kræver det mere introduktion eller kaster folk sig over dem?

Det er charmen, man ved det aldrig rigtig.

sam skab else opsamling p책 metoder

122 | OPSAMLING PÅ METODER | KAPITEL 6.1

refleksion over metodevalg IDENTIFICERE OG AFGRÆNSE

START

OPDAGE, INDSAMLE OG ANALYSERE

- desktop research - mindmap - interessentanalyse - brainstorm - netværksanalyse

Jeg vil udfolde mine refleksioner over de fire største elementer i den gennemførte borgerinddragelse, nemlig Det Rullende Medborgerhus, De Talende Tavler, Cultural Probes og mine tre afholdte workshops.

Resten af de anvendte metoder er indarbejdet i denne generelle refleksion over metodevalg: Jeg har i dette afgangsprojekt haft mulighed for at teste metoder og udforske teorier som jeg gerne ville have erfaring med, inden jeg kom ud fra arkitektskolen. Derfor har jeg anvendt mange forskellige metoder, men dog med stor bevidsthed om i hvilke faser de hver især ville være mest givende.

I opstartsfasen, det jeg kalder for identificere og afgrænse skulle jeg arbejde mig ind i opgaven, og det krævede utrolig meget desktop research. Der var meget der skulle læses igennem, undersøges og findes frem samtidig med at jeg forsøgte at skabe mig et overblik over de mange aktører og kommunale politikker jeg skulle forholde mig til. Når jeg ser tilbage på denne proces kunne jeg med fordel have spurgt et medlem af ledergruppen og en af mine kontaktpersoner hos Aarhus Kommune om en times briefing. Da der allerede var en god håndfuld borgere jeg kunne arbejde med, havde jeg ikke brug for på dette tidspunkt at skabe et større netværk i byen. Men hvis jeg ikke havde haft ledergruppen at arbejde med, kunne jeg have anvendt metoden der hedder ”rullende interviews”. Her starter

- byvandring - interviews - spørgeskema - cultural probes - byanalyse - insider-blik

(SAM)SKABE OG KONCEPTUDVIKLE

- workshop - 4d - swot-analyse - ressourcekort - skitsering - idégenerering

man med at interviewe én person, og når man er færdig med dette, så spørger man: ”Hvem synes du jeg skal snakke med nu for at komme videre?” Man bliver dermed sendt videre til den næste nøgleperson, og endda med det indgangspas der hedder: ”Han/hun har sendt mig hen til dig, fordi han mente du var præcis den jeg skulle snakke med.” Dette virker godt i forhold til at skabe en umiddelbar tillid og kontakt, og ofte bliver man inviteret ind - og får meget kaffe i løbet af sådan en dag.

I anden fase, hvor jeg skulle opdage, indsamle og analysere havde jeg stor glæde at noget så simpelt som byvandringer.

Det er en rigtig god måde at starte et projekt på, med at tilbringe nogle dage i konteksten, observere bevægelsesmønstre, dagsrytmen i byen, mødesteder, utrygge områder osv.

Metoden med at få et insider-blik gav mig også et godt billede af ånden i Beder-Malling. En metode jeg gerne ville have haft anvendt i denne fase også, er en interviewmetode kaldet ”walk and talk” som jeg tidligere har benyttet mig af i et andet projekt.

Her foregår interviewet i konteksten, hvor man ganske enkelt bevæger sig rundt i byen, imens man spørger ind til borgerens yndlingssteder, byens udfordringer, byens gode historier eller lignende.

I tredje fase skulle jeg og ledergruppen (sam)skabe og konceptudvikle. Her har jeg selvfølgelig anvendt de klassiske metoder som skitsering og idégenerering, men de bærende

KAPITEL 6.1 | OPSAMLING PÅ METODER | 123

PROTOTYPE OG AFPRØVNING I KONTEKST

- det rullende medborgerhus - visionboard - de talende tavler - insider-blik - voxpop

FORMIDLING, PRODUKT OG STRATEGI UDARBEJDES

OVERLEVERING OG PRÆSENTATION

- skitsering - strategisk design - desktop research - idégenerering

- grafisk formidling - layout - skriftlig formidling - konkretisering - storytelling

elementer i denne fase foregik i det samskabende forløb med ledergruppen. Det var her vi idéudviklede, og her vi i fællesskab kom frem til både Det Rullende Medborgerhus og De Talende Tavler. De workshops der var bygget op omkring 4d-metoden var utroligt givende, og det fik deltagerne til at tale om effekt før udformning og farve på stolebetrækket. Øvelsen med ressourcekortet var ligeledes et godt afsæt for en dialog der var baseret på de eksisterende positive elementer i Beder-Malling. Dermed fik jeg også testet AI og ABCD metoden til en vis grad. Jeg ville gerne have haft tid til at klæde medlemmerne af ledergruppen på til at gå i dialog med borgerne i Beder-Malling.

En del af ABCD tilgangen består også i at uddanne nogle ressourcepersoner fra lokalområdet til at inddrage yderligere og indsamle viden til et projekt. Dette er der stadig mulighed for, og det vil være indbygget i strategien som jeg udarbejder for ledergruppens videre arbejde.

Udarbejdelse af prototype og afprøvning i konteksten var tidspresset, og her ville jeg gerne have haft længere tid til at teste især Det Rullende Medborgerhus og indsamle feedback. Det var en fase med fart på, hvor der var meget praktisk arbejde og koordinering der skulle gå op i en højre enhed. En vigtig pointe fra denne fase er, at når man giver borgere ansvar så løfter de opgaven bedre end man selv havde været i stand til. Især praktiske opgaver som er tidsbegrænsede og håndgribelige, er nemme for borgerne at overskue og melde sig til.

SLUT

Jeg befinder mig i skrivende stund i fasen med overskriften formidling, produkt og strategi udarbejdes. Selve redegørelsen bygger på mine 10 bud for kommunikation og formidling - og jeg håber da også at du stadig læser med. Kommunikation har været et gennemgående element i min opgave, og det har været en nærmest overvældende opgave at omsætte al den indsamlet viden jeg har fået, til denne redegørelse samt vedlagt bilag. I denne og næste fase skal jeg formidle det jeg forsigtigt kalder for et løsningsforslag, nemlig udkastet til de væsentligste punkter i et program for parallelopdrag, strategien for ledergruppens videre arbejde samt guidelines til Aarhus Kommune for hvordan de kan udvikle medborgercentre i fremtiden. Der ligger i dette en stor formidlingsopgave, både mundtligt, skriftligt og grafisk. Så der må mere kaffe til - og så glæder jeg mig til at præsentere resultatet.

Alt i alt synes jeg, når jeg ser tilbage på den lange række af metoder, at jeg har været eksperimenterende, modig og reflekterende i mine valg. Det der gælder for alle metoderne er at man er nødt til at kaste sig ud i det, få så meget erfaring med som man kan - og ikke være bleg for at indrømme, at det floppede.

Processen har givet mig en rygsæk af metoder som jeg kan anvende i mit fremtidige virke inden for kommunikation, facilitering, borgerinddragelse og strategisk proces design. Samtidig har jeg været heldig at arbejde med en reel opgave, i krydsfeltet mellem borgere og kommune, med alt hvad det indebærer.

124 | OPSAMLING PÅ METODER | KAPITEL 6.2

når man giver borgerne den brede pensel

Jeg kunne slet ikke sove. Jeg var overbevist om at jeg nu ville dumpe. Min kæreste mente det er karma. Jeg elsker Family Guy og tvinger ham ofte modvilligt til at se det.

Jens havde netop sendt mig en billedserie fra dagens malerarbejde. De havde været i sving hele dagen i efterskolens kolde hal. Først ding’ede den første mail ind på min iPhone, og skærmen lyste blåt op i mørket. Jeg kunne ikke se hvad det var. Så en mail mere. Og en mere... Langsomt begynde jeg at kunne ane noget velkendt? Og så en mere. Og så sømmet i kisten.

I skærmens blå lys kunne jeg høre ordene fra min mellemkritik ugen før: Lena, husk nu at være meget bevidst om hvilke signaler campingvognen sender, om den tiltaler eller frastøder visse målgrupper, eller sender nogle skjulte budskaber.

Og man må sige, at Family Guy gør lige præcis alt dette.

Jens havde, sammen med Henning, stået for at male Det Rullende Medborgerhus hen over påskeferien. Jeg havde holdt et møde med Jens, og han havde efterfølgende sendt en skitse med det som de mente rummede de stikord jeg havde givet dem: folkeligt, fællesskab, natur, forår, medborgerskab. Skitsen var så fin, og jeg havde besluttet mig for, at dette var borgernes projekt - og jeg skulle ikke gøre mig til smagsdommer.

Jeg havde glædet mig til at se billeder fra deres proces. Jens er pensioneret arkitekt, og jeg havde hjemme hos ham set de fine værker han havde malet. Men jeg havde ikke regnet med dette.

Jens og Henning havde googlet sig frem til en glad tegnefilms-

familie, og valgt familien med mor, far, børn og hund. De var nemme at tegne op, og de kunne blande farverne ud af det maling vi allerede havde købt. De malede familien fra den stærkt satiriske og politiske ukorrekte tegnefilm på campingvognen, uden at vide hvilken familie det var.

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle svare Jens. Det var bestemt ikke hvad jeg havde forventet, efter jeg havde set hans skitse. Jeg måtte forsigtigt svare ham, at jeg håbede at det var den oprindelige skitse der kom på forsiden af vognen, altså der hvor døren er. Og om han mon vidste hvem det var, de havde malet på vognen?

Ugen efter mødte jeg Jens og Henning igen. De havde nu egentlig også undret sig over, hvorfor babyen havde sådan et vredt udtryk. De var blevet nysgerrige efter at have læst min besked. ”Det er jo også den slags mennesker, som vi skal kunne favne i et medborgercenter. Family Guy repræsenterer bagsiden af Beder-Malling. De typer har vi masser af!”

Jens er 78 år, og er nu den absolut største Family Guy-fan jeg kender.

KAPITEL 6.3 | OPSAMLING PÅ METODER | 125

refleksion: kommunikation eller kontrol Denne situation indeholder en spændende diskussion omkring hvem der ejer projektet, hvem skal være smagsdommer og hvor meget skal man som facilitator give slip.

Jeg havde givet Jens og Henning nogle forholdsvis åbne stikord de skitserede ud fra. Og derfra havde jeg så besluttet mig at være åben overfor deres forslag. Det var min intention at involvere lokale borgere til udsmykningen, for at understøtte de eksisterende tilbud og aktiviteter i byen, og samtidig skabe mulighed for en forankring i en ny brugergruppe. Så da jeg tog beslutningen om, at jeg som arkitekt og designer ikke skulle udføre malerarbejdet, så ville jeg heller ikke bestemme hvordan det skulle udformes. Jeg ville tage det som et eksperiment, og se hvordan et projekt udvikler sig når borgerne får lov til at udfolde sig.

Det var altså en principiel beslutning fra min side, da jeg grundlæggende mener at dette projekt tilhører borgerne i Beder-Malling. Det er dem der skal arbejde videre med projektet, og det er deres lokalsamfund der skal afspejles - og ingen kender Beder-Malling bedre end borgerne selv.

Jeg havde til at starte med kontakt til både SFO’en i Malling samt ungdomsklubben i Beder, for at involvere dem i projektet.

Grundet tidsnød kunne de desværre ikke deltage. Ledergruppen foreslog derefter at kontakte de lokale kunstnere der har til huse på det gamle plejehjem i Malling. Og det viste sig at være en rigtig god idé, da der her var enorme ressourcer og et gå på mod uden lige. Dette er endnu et eksempel på, hvordan man igennem samskabelse og dialog med borgere kommer frem til ukendte løsninger i fællesskab, der er langt mere frugtbare og originale.

At jeg så fik den store overraskelse, og en søvnløs nat, har været en god faglig diskussion for mig i processen. På den ene siden kunne jeg have bedt om skitser til alle fire sider af vognen, og været mere kontrollerende og kommenteret på skitserne.

Jeg kunne også have været mere præcis i min kommunikation, og ikke bare givet dem nogle forholdsvis åbne stikord. På den anden side, så kunne jeg have givet dem fuldstændig fri leg fra starten, selv ikke have givet dem stikord eller have frabedt mig at få tilsendt en skitse. På den måde kunne jeg give helt slip, og udelukkende vente spændt, i forvisning om at lige præcis de to borgere har malet den lige præcis som de gerne vil.

Jeg mener at arkitekten, designeren eller facilitatoren skal fralægge sig rollen som smagsdommer i denne sag, og i stedet arbejde med kommunikationen som et værktøj. Selvfølgelig skal vi have æstetik for øje, og det er almen viden at folk passer bedre på og bliver gladere for pæne ting. Men det er en hårfin balance. Alt efter hvilken brugergruppe man arbejder med, kan der være behov for en form for bløde retningslinjer, men som udgangspunkt skal man huske på at det er borgernes projekt.

I stedet for at udstikke strikse retningslinjer, er det vigtigere at tage en snak om skjulte budskaber, signaler og farver - og deltage i en brainstorm eller skitseringsproces med dem der står for udsmykningen.

Arkitekten kan så, som jeg har gjort, anvende sin faglighed til udarbejdelse af logo, plakater og flyers, - og netop facilitere en samskabende skitseringsproces, igennem kommunikaiton og framing.

126 | OPSAMLING PÅ METODER | KAPITEL 6.4

refleksion: det rullende medborgerhus Idéen om Det Rullende Medborgerhus opstod på et ledergruppemøde, hvor jeg havde snakket lidt om muligheden for at lave en 1:1 mock-up af et medborgerhus i nogle containere vi kunne få opstillet på parkeringspladsen ved Egelund. Det var Casten Holm der foreslog en campingvogn i stedet, hvilket faldt godt i tråd med den synlighed vi gerne ville have i beder-Malling. Derefter tog tingene fart, og jeg fik skitseret en proces- og tidsplan for borgerinddragelsen med udgangspunkt i campingvognen.

Det Rullende Medborgerhus kunne være et helt afgangsprojekt i sig selv. Design og udarbejdelse af interiør, dialogværktøjer, grafisk identitet og så videre ville være en fantastisk opgave i sig selv. Jeg står nu der i processen, hvor prototypen er rullet ud på gaderne i Beder-Malling, og vi finder løbende på ting der kan forbedres eller gode idéer til nye events osv. Det er her jeg står og tripper for at tage en tur til i proceshjulet, og benytte mig af den iterative proces. Men projektet er hvor det er nu, og Det Rullende Medborgerhus er som koncept og dialogværktøj ikke færdigudviklet. det er jeg fuldt ud bevidst om. Men det eksisterer og er i udvikling, og vigtigst af alt, så har borgerne taget ejerskab over den kære vogn. Den er opstået af deres proces, deres tanker og derfor hører Det Rullende Medborgerhus fuldstændig sammen med deres proces mod et endelige medborgercenter i Egelund.

Som en katalysator for deres samarbejde har vognen fungeret fantastisk. Deres engagement og dedikation er steget ifølge formanden Kim Sundmark, men vigtigst af alt, så har en ellers lidt tyndslidt ledergruppe fået et bedre fællesskab: ”Efter Lenas indsats, har vi fået et kraftigt drive i processen, idet der er håndgribelige handlinger at få processen i gang på.

Det har været lettere at få ledergruppen ud med en vogn end til at lave opsøgende arbejde med brugergrupper. Turene med campingvognen har blandt os i ledergruppen også givet et godt kammeratskab, som har stor værdi. Vi er virkelig blevet meget synlige, og selv naboerne har spurgt til hvad vi har gang i!”

- Kim Sundmark, under evaluering af processen DET RULLENDE MEDBORGERHUS SOM FÆLLED Jeg har under processen haft særligt fokus på ledergruppens udvikling og den interne dynamik. Campingvognen var for mig en mulighed for at indarbejde et artefakt i processen, som de i fællesskab skulle finde ud af at benytte sig af og tage vare

på. Som før beskrevet var ledergruppens engagement overvældende, og som Kim beskriver i ovenstående citat, så var vognen netop noget håndgribeligt og konkret de kunne benytte sig at til den videre proces. Det er endt med at Det Rullende Medborgerhus er blevet den fælled som ledergruppen i fællesskab forvalter - og dermed har vi fået skabt en lille prototype på et fælledskab.

Jeg har på mit sidste semester arbejdet med et projekt, hvor jeg i samskabelse med borgere fra Lisbjerg skabte en fælled i byen. Vi etablerede en byttebørs og et åbent idéværksted i en gammel lade, som i dag lever i bedste velgående. De afholder Musikiladen, byttemarkeder, foredrag og fix-min-cykel events og meget andet - og Lisbjerg Laden er nu blevet den fælled som byen i fællesskab forvalter - altså et fælledskab. Denne proces er ved at gentage sig i dette projekt, men det er min erfaring at det tager et stykke tid for at fælleden er etableret i beboernes mentale bybillede. Men jeg ser det sammen engagement, den samme begejstring for projektet i Beder-Malling som jeg gjorde i Lisbjerg, og jeg vurderer at Det Rullende Medborgerhus er godt i gang med at etablere et rigtig solidt afsæt for det bedst mulige medborgercenter.

WHAT’S NEXT? Som tidligere beskrevet er Det Rullende Medborgerhus som koncept ikke færdigudviklet. Der foreligger nu et stykke arbejde i at evaluere på det rullende dialogværktøj og idévræksted, og give det en tur til igennem designprocessen. Det vil være utroligt interessant at forsøge at implementere værktøjet næste gang et medborgercenter skal udvikles i Aarhus Kommune, og se om det kan være rygraden i udviklingen af disse fælleder som medborgercentrene grundlæggende er tænkt som. For at dette kan afprøves på et tilfredsstillende grundlag, kræver det efter min mening godt et halvt års fortsat arbejde med Det Rullende Medborgerhus. Der skal konceptudvikles på interiør og inddragelsesmetoderne i vognen, der skal formuleres guidelines for hvordan og hvornår man implementerer campingvognen i processen, og så skal der arbejdes intenst med hvordan men bevarer og fortsat udbreder forankringen og ejerskabet - samtidig med at man ikke lukker om sig selv og virker som et ekskluderende fællesskab.

128 | OPSAMLING PÅ METODER | KAPITEL 6.5

refleksion: de talende tavler PLACERING De Talende Tavler var placeret på tre forskellige lokationer, nemlig ved Fakta i Beder, ved Brugsen i Malling og ved BMI i Egelund. Ledergruppens medlemmer havde sørget for at få tilladelser og aftaler i stand, hvilket ikke var så lige til. Fødevarekæder har ofte nogle regler for hvordan de må reklamere, hvordan deres facader skal fremstå osv. Men ledergruppens hårde arbejde betalte sig. Placeringen af tavlerne i Beder var ikke optimal, da de endte med at være lidt skjulte fra ”øjnene på gaden”. Man kom kun forbi dem hvis man gik hen til dem, og det var da også på disse tavler at vi oplevede den største andel af sjofle ord og bandeord.

TIMING Vi valgte at anvende disse tavler med spørgsmålet ”Mit medborgerhus skal____” imens langt størstedelen af borgerne i Beder-Malling stadigvæk ikke kendte til projektet. Tavlernes vigtigste formål i denne fase har været at skabe en undren hos borgerne, sætte deres tanker og fantasi i gang, og være opsøgende på information om projektet.

Tavlerne vil blive sat op igen til efteråret, på nye lokationer. Her er mine anbefalinger at lave aftaler med fritidsordniger, skoler, arbejdspladser og lignende om at opstille tavlerne der i et par uger. Dermed kan man gå mere systematisk til værk i forhold til målgrupper. Men i det offentlige rum genererer tavlerne også masser af gode idéer, og jeg har fået fine idéer og pointer med i det videre arbejde med programskrivningen.

DESIGN OG UDARBEJDELSE Jeg havde til opgave at udarbejde den grafiske del af opgaven, hvor jeg fandt ud af hvordan tavlerne skulle se ud, hvor store de skulle være, hvordan de skulle monteres og hvordan kridtet skulle være tilgængeligt. Jeg lasercuttede to skabeloner i mdf, så jeg kunne spraymale teksten på de store træplader efterfølgende. Imens sørgede Per fra ledergruppen for at indkøbe de store træplader, finde et sted vi måtte stå og male (Tues grisestald) og male de 6 store tavler med tavlelak. Efter Per og jeg havde spraymalet tekst og logo på tavlerne, tog vi og Carsten ud for at montere dem. Det hele tog et par dage, med indregnet tørringstid for malingen, kø ved lasercutteren og andre små bump på vejen. Men jeg var endnu engang overrasket over hvor meget tid borgerne fra ledergruppen brugte på projektet.

(Det skal noteres, at næsten alt deres arbejde på dette projekt

foregår efter klokken 17 når de har fri fra arbejde.)

REGISTRERING Tavlerne blev fotoregistreret næsten hver dag af Jonna der er medlem af ledergruppen. Hun er pensioneret, og kører ivrigt rundt i Beder-Malling til dagligt på sin lille trehjulede scooter.

Hun tog billeder af tavlerne, og viskede dem rene når de var fyldte. Efter noget tid begyndte hun dog også at hviske ”de grimme ord” væk, men hun sørgede for at tage billeder af det først til min evaluering.

EVALUERING Jeg mener tavlerne har været gode til det vi ønskede de skulle gøre her i første omgang, nemlig at skabe opmærksomhed og være synlige i både Beder, Malling og Egelund. Spørgsmålet ”Mit medborgerhus skal____” kunne evt. have været byttet ud med ”Det bedste ved Beder-Malling er______”. Jeg har efterfølgende tænkt, at det ville have været mere givende for processen der hvor vi er nu, og den anden sætning ville så havde været mere relevant til efteråret når borgerne i byen havde fået medborgercenteret lidt tættere ind på livet.

Men netop for at anvende mine metoder omkring den anerkendende tilgang, det at bygge ovenpå eksisterende positive elementer i byen, kunne ”Det bedste ved at bo i Beder-Malling er...” have været spændende at teste. Efter min erfaring med voxpop’en hvor netop dette spørgsmål blev stillet, kunne jeg se at her havde folk meget på hjerte.

Men alt i alt mener jeg at tavlerne har været gode, og utrolig spændende at se hvordan folk bare gik i gang med dem. Jeg havde bevidst besluttet mig for, at der ikke skulle være nogen yderligere information om hverken projektet eller om hvorfor tavlerne hang der, og hvordan de skulle bruges. Jeg ville se om borgerne bare gav sig i kast med det, og det må man sige at de gjorde.

130 | OPSAMLING PÅ METODER | KAPITEL 6.6

refleksion: cultural probes OUTPUT Jeg blev meget positivt overrasket da jeg havde hentet de tre æsker hjem og begyndte at kigge materialet igennem. De tre børnefamilier havde virkelig lagt et stort stykke arbejde i at registrere og skildre deres hverdag i Beder-Malling. Familierne havde æskerne i en måneds tid, og det virker som om at det har været passende, når jeg ser på det materiale jeg har fået tilbage fra dem.

Jeg fik positiv feedback fra familierne, de synes det havde været en god måde at få dem med i et projekt, de ellers ikke ville kunne finde tid til. De fremhævede ydermere vigtigheden i, at æskerne var lækre i design og at de var gode for især de store børn i familierne. For nærmere beskrivelse af udformningen af æskerne, henviser jeg til metode arkivet.

FORMIDLING Denne del af borgerinddragelsen har, ligesom de afholdte workshops, været en del af min proces som studerende. Jeg har derfor skulle overlevere og formidle de inputs jeg har fået videre til ledergruppen på de forskellige møder. En endelig opsamling over resultatet af cultural probes projektet vil være at finde i konkurrenceprogrammet, hvor det vil være repræsenteret i form af en karikeret persona.

Dette er en måde at samle op på, som jeg gerne vil arbejde med, da jeg tidligere har erfaret at en persona har lettere ved at komme med statements, end tre anonyme børnefamilier.

EVALUERING Jeg har en gang før arbejdet med cultural probes, hvor jeg vurderede at jeg fik noget positivt input med til det videre arbejde.

Derfor ønskede jeg at teste dette værktøj endnu engang, og det er jeg glad for at jeg gjorde. Børnefamilierne har givet god inspiration til den endelige programskrivning, og jeg har haft mulighed for at undersøge hvilke spørgsmål der genererer de bedste eller mest overraskende svar.

Dette er, som med så mange andre inddragelsesmetoder, en learning by doing proces, hvor man bliver nødt til at retænke metoden hver gang man skal i gang. Cultural Probes skal tilpasses målgruppen og opgaven 100% fra gang til gang, og da disse tre æsker er mit første forsøg med børnefamilier som målgruppe, så er jeg bestemt tilfreds med resultatet.

132 | OPSAMLING PÅ METODER | KAPITEL 6.7

refleksion: workshops DE TRE WORKSHOPS Jeg har afholdt tre workshops i foråret med henholdsvis ledergruppen, tre repræsentanter fra børnefamilier i Beder-Malling og medarbejdere tilknyttet Beder bibliotek. Til de tre workshops har jeg anvendt forskellige kombinationer af metoderne swot-analyse, 4d-metoden samt ressourcekortet. Resultatet fra de tre forskellige workshops vil være indskrevet i konkurrenceprogrammet i flere punkter, både eksplicit og implicit.

EVALUERING Jeg har aldrig før tilrettelagt og faciliteret en workshop, så det var en god mulighed for mig til at få testet mine evner af som facilitator. Jeg mærkede en markant ændring fra den første til den sidste workshop på flere punkter. Det vigtigste var, at jeg på den sidste workshop var mere struktureret, og trådte mere i karakter som facilitator og ordstyrer. Det hjalp utroligt meget på det output jeg fik med hjem, at holde processen stramt inden for de faser jeg til start havde præsenteret for deltagerne. Jeg oplevede, at deltagerne i workshoppen blev mere rolige og følte sig mere trygge i processen, når de kunne mærke at der var en tydelig og klar struktur - og at den blev overholdt.

Det har været en rigtig god øvelse for mig at gennemføre disse tre workshops. En workshop kræver meget planlægning og forberedelse, og det kom bag på mig ved den første workshop.

Her havde jeg ligeledes en lidt usikker tilgang til ledergruppen i min kommunikation, da det kun var anden gang jeg mødte dem - og min første facilitering af en workshop nogensinde. Men når jeg ser tilbage havde workshoppen været bedre hvis jeg var trådt mere i karakter, i stedet for at være nervøs for at jeg virkede for frembrusende eller dominerende. På det tidspunkt ville jeg sikre mig at vi havde en god tone og dialog, og jeg skulle stadig føle mig frem i forhold til de syv medlemmer af gruppen.

sam skab else

refleksion og lĂŚringsmĂĽl

136 | REFLEKSION OG LÆRINGSMÅL | KAPITEL 7.1

løsningsrum Som tidligere beskrevet består mit løsningsrum af flere forskellige elementer: - Den samskabende proces som har haft til formål at styrke forankringen og ejerskabet i ledergruppen - En udarbejdelse af de væsentligste punkter i et parallelopdrag - Strategien for det videre arbejde - Guidelines for udvikling af medborgercentre i fremtiden Strategien for ledergruppens videre arbejde samt guidelines for udviklingen af medborgercentre i fremtiden vil blive præsenteret til min endelige kritik.

Vedlagt som bilag er udkast til program for parallelopdraget samt en uddybet begrundelse for valg af konkurrenceformat samt proces.

KAPITEL 7.2 | REFLEKSION OG LÆRINGSMÅL | 137

evaluering fra ledergruppen “Jeg tror vi mente tilbage i februar, at der var indsamlet en del godt materiale fra lokalbefolkningen. Hvad vi skulle med det og hvordan vi kom videre med det - det var straks en helt anden sag. Metoden og vejen var for os stadig uklar og vi var ved at lægge op til et program på et usikkert grundlag. Nu står det mere klart, at vi slet ikke havde udtømt mulighederne i lokalsamfundet. Der var mange flere holdninger og meninger der ikke var hørt endnu.

Det med at indkalde til borgermøde - det får man ikke de rigtige menneskers holdning ud af - så meget har jeg da fundet ud af.

Man skal aktivt forstyrre folk der hvor de er - tage dem i nuet og få deres umiddelbare holdning, uden først at have holdt et mindre foredrag for dem. Man kommer hurtigt til at påvirke deres umiddelbarhed, bare ved at fortælle om vores tanker.

Lige nu er vi ved at panikke… For hvordan dælen holder vi gryden i kog, når den daglige drivkraft forsvinder?

Din (Lenas) indvirkning på processen har været helt igennem forrygende og givet beboerne og projektet en indsigt, viden og PR. som ingen af os kunne have givet.”

- Evaluering, Jørgen Bjerg

“Vi kunne godt se, at der var langt fra os og til at der står et bibliotek og et demokratisk hus i Beder-Malling - og det hele var faktisk lidt uoverskueligt. Jeg tror vores største usikkerhed gik på, hvilke elementer vi skulle igennem for at nå i mål.

Vi er frivillige og har en begrænset tid at bruger på projektet, så min opgave som formand har osse været usikker, for hvad gør jeg hvis de øvrige ikke trækker fra og skaber resultater?

Jeg tror at dit projekt kan give os den faglige vurdering, som vi har behov for og kan gøre visionen endnu klarere. Jeg tror vi har et grundlag så vi kan begynde at gøre fonde interesseret i vores borgerhus. Vi begynder også at have et projekt, som vi kan bede borgerne yde økonomisk støtte til.

For at opnå et konstant drive i processen håber jeg meget på, at de penge Aarhus Kommune har bevilliget må bruges til ansætte en projektkoordinator på deltid.”

- Evaluering, Kim Sundmark

”

En god arkitekt giver ikke sådan op, han kaster sig istedet helhjertet ud i en fornyet diskussion med samarbejdsgruppen. Det viser sig nemlig i 9 ud af 10 gange, at det ofte ikke alene beroede på en reel forståelsesfejl, men at det i virkeligheden var et lytteproblem. Betingelsen for et godt samarbejde er derfor altid, udover respekten for de andres meninger, at alle implicerede lytter til hinanden. Tålmodighed er derved en anden af den anonyme arkitekts fineste dyder, som sammen med ærlighed, høflighed og saglighed udgør grundstammen i hans faglige etikette. Dertil kan man så, alt efter behag, tillægge en vis mængde af ting som humor og faglig etik.”

- Den Lille Anonyme - Hvordan man undgår at blive en kendt arkitekt, E. Pettersson, 1989

140 | REFLEKSION OG LÆRINGSMÅL | KAPITEL 7.3

faglige og personlige læringsmål Det specifikke fagområde jeg bevæger mig inden for er brugerinddragelse, kommunikation og byudvikling i 1:1. I forbindelse med mit studie på Arkitektskolen Aarhus har jeg tilegnet mig værktøjer, så jeg kan identificere problemstillinger, og gå til dem med et nysgerrigt og analyserende sind. Igennem mit afgangsprojekt har jeg suppleret analysen og research med en løsningsorienteret tilgang, der igennem dialog og inddragelse søger at skabe bedre sammenhæng imellem brugeren, kommunen og arkitekten. Under forløbet har jeg forsøgt at tilegne mig større viden om inddragelse og samskabelse, og på reflekterende vis skiftet mellem tegnebordet og den fysiske kontekst.

Dette har givet mig rammerne for at afprøve teori, inddragelses- og procesværktøjer i 1:1.

Arkitektens kommunikationsformer er ofte igennem grafiske værktøjer. Det har jeg også benyttet mig af på min afgang, men jeg har haft som fagligt mål at bruge foto og film som mere fortællende medier og værktøjer. Hovedvægten i projektet ligger på det skrevne, undersøgelsen af samskabelsens potentiale i byudvikling, udarbejdelse af strategi og konkurrenceprogram, og den designede og udførte proces, og det er da også her bedømmelsen skal vægtes.

Under forløbet har jeg søgt at demonstrere evne til selvstændigt at tilrettelægge og styre arbejds- og udviklingsprocesser.

Den samskabende proces er kompleks og ret uforudsigelig, og det var vigtigt at jeg under forløbet var omstillingsparat – det skal man være når man arbejder med mennesker og kommunen. Jeg har haft særligt fokus på at forbedre mine færdigheder i sproglig og skriftlig formidling og diskutere problemstillinger og løsninger igennem en iterativ arbejdsproces. Jeg har i min kommunikation haft fokus på både fagfæller og lægfolk, og søgt at indarbejde min uddannelse i faglig formidling fra Journalisthøjskolen.

Jeg håber at jeg med min afgang har demonstreret at jeg selvstændigt kan igangsætte og gennemføre et fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage mig et professionelt ansvar, både for processen, samarbejdet og min egen faglige udvikling.

KAPITEL 7.4 | REFLEKSION OG LÆRINGSMÅL | 141

refleksion PERSONLIG REFLEKSION Jeg er glad for at jeg tog chancen tilbage i februar, og fandt Rolf Hapel - og dermed projektet i Beder-Malling. Det har været et intenst halvt år, med en proces der ikke altid var til at styre eller forudsige. Når man arbejder med borgere og kommune er der andre tidshorisonter, borgeres personlige dagligdag og mødeplanlægning der skal gå op i en højere enhed. Flere gange i ugen. Men det har været en fornøjelse, en lærerig en af slagsen. Jeg er vokset med opgaven, samtidig med at jeg har erfaret at den faglighed jeg kommer med, virkelig kan gavne og være til nytte på den anden side af det trygge tegnebord - ude i samfundet.

ARKITEKT? Jeg har været så heldig, at sidde omringet af 9 dygtige afgængere fra Urban Design det sidste halve år. Det har været frygtindgydende til tider, da mit projekt er meget anderledes, og planer, modeller og visualiseringer har der ikke været mange af på min andel af opslagstavlen. Jeg har dagligt måtte holde mig fast i, at jeg bliver en anden slags arkitekt, og at jeg benytter min faglighed og min lære fra arkitektskolen på anden vis. Jeg tror dog ikke denne faglige usikkerhed, der typisk opstår i tidsrummet 16:10-16:27, er så meget anderledes end mine sidemænds. Som snart nyuddannede arkitekter står vi alle overfor et arbejdsmarked, der skal overbevises om arkitektens alsidige evner - for vi kan meget mere end at tegne huse - det er en oldgammel, støvet opfattelse. Og samtidig skal vi definere vores faglige niché, sørge for at skabe og bevare den røde tråd i vores LinkedIn profil, der helst skal gro med en præmieret konkurrence i ugen, og oven i alt dette - ja så skal vi finde ud af hvem vi er som arkitekter. For hvad er det for en titel at stå med?

Arkitekt betyder for mig en person, der har fået nogle værktøjer til at orkestrere komplekse situationer, med en løsningsorienteret tilgang og et demokratisk sind. Jeg er arkitekt i ordets bedste forstand. Jeg kan og vil skabe rammer for det samfund som vi gerne vil have og tage del i. Mit afgangsprojekt har bekræftet mig i, at vi som arkitekter er en bred og broget flok - men vi kan altså noget helt særligt, når vi indgår i dialoger med andre fagfolk og lægmænd, og bliver placeret for bordenden i konfliktfyldt eller kompliceret farvand.

Ligegyldigt hvilke studio du tager afgang fra på denne skole,

så kommer du ud med evner til at analysere en problemstilling, undersøge den med et nysgerrigt og åbent sind, være prøvende og eksperimenterende - ja nærmest legende, for til sidst at samle alle de uendeligt mange bolde du har kastet op i luften - ganske enkelt fordi du ikke kan lade være - og så samle det.

Samle det til noget konkret og løsningsorienteret, i den skala der passer til problemets krop. Mit afgangsprojekt er anderledes i dets udformning og løsningsrum, men processen som arkitektstuderende adskiller sig ikke meget fra dem jeg sidder iblandt. Min opslagstavle er tilgroet af citater, postits, fotos, tankemylder, undersøgelser og intentioner, der er opstået i den samme iterative studieproces som min sidemand har været igennem. Hun har så bare lavet en skybrudseng i Mølleparken.

OPSUMMERING Jeg er grundlæggende idealist, og jeg vil gerne gøre en forskel for mennesker. Derfor startede jeg i sin tid på arkitektskolen.

Her så jeg mulighed for, meget konkret at kunne skabe rammer for samfundet, der kunne rumme og frembringe det bedste og mest frugtbare afsæt for det store fællesskab. De rammer jeg arbejder med, har dog hverken dampspærre eller ledelinjer.

Rammerne jeg har skabt i dette afgangsprojekt er rammer for borgeres engagement, initiativ og ansvar. Rammer for at arbejde med byudvikling i 1:1.

Jeg er stolt, træt og beæret nu hvor jeg er ved at være ved vejs ende. Borgerne i Beder-Malling har været fantastiske at arbejde sammen med, og har givet mig energi og tro på projektet hver dag. Samtidig har jeg haft stor glæde af at få et realistisk indblik i kommunens struktur og arbejdsgange, og prøve kræfter med budgetforhandlinger, kommunikation og strategisk proces design og meget andet. Jeg føler mig rustet til at indgå i lignende udviklingsprojekter i fremtiden, og til at kunne navigere og arbejde i tværfagligt samarbejde.

Der skal afslutningsvist lyde en stor tak til dig, min kære læser, for at hænge ved. Jeg håber du har fundet inspiration i mit materiale, og har fået mod på at arbejde med samskabelse i byudvikling.

Tak for din tid.

Stor tak til min trofaste følgesvend dette semester, min lille røde Karla, der har fragtet mig, postits, flipovers, maling, potteplanter og meget andet til og fra Beder-Malling et utal af gange. Helt klart dette semesters bedste investering.

sam skab else

afslutning

KAPITEL 8.1 | AFSLUTNING | 145

kildeliste LITTERATUR Dialog og deltagelse i byudvikling Realdania By, 2013 Borgerinddragelse. Demokrati i øjenhøjde Anne Tortzen, 2008 Bedre interessentindrragelse. Inspiration til byudviklingsprojekter Lise Gamst, 2008 ABCD i praksis, Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projektet Byen i Balance, Velfærdsministeriet.

Kan findes på: http://mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/ publikationer/abcd_i_praksis.pdf Borgerne på Banen Annika Agger & Birgitte Hoffmann, Velfærdsministeriet, 2008 http://boligsocialnet.dk/media/71959/borgerne_paa_banen.pdf ”Den lille anonyme” - Hvordan man undgår at blive en kendt arkitekt. Vejledning for kommende arkitekter E. Pettersson, 1989 Dialog og Konkurrence. Eksperimenter med nye arkitektkonkurrenceformer Kristian kreiner og Peter Holm Jacobsen, 2013 Fælledskab = fælled + fællesskab Søren Hermansen og Tor Nørretranders, 2011 Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011- 2014 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune Design Thinking - Process and methods manual Robert Curedale, 2012 Den Igangværende By - borgerdeltagelse i byudvikling Thomas Fabian Delman, 2011

Social Kapital - en introduktion Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svendsen, 2006 Over Hækken- En antropologisk undersøgelse af individualitet, valg og fællesskaber i nye parcelhuskvarterer i Danmark Siv Raun Andersen, 2004

HJEMMESIDER www.aarhus.dk www.mind-lab.dk www.designthinking.ideo.com/

146 | AFSLUTNING | KAPITEL 8.2

cv STUDIEAKTIVITET forår 2014

forår 2011

Afgang, Studio DemokraCity Samskabelse i Byudvikling

6. semester, Bacheloropgave, Studio Design Faldalarm: iCare – sikkerhed i hjemmet for enlige ældre Produkt- og servicedesign

efterår 2013 9. semester, Studio DemokraCity GenSkaber Værkstedet – Lisbjergs Nye Bæredygtige Fælledskab Borgerinddragelse og samskabende processer forår 2013 8. semester, Eksternt studieophold, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Tillægsuddannelsen i Journalistisk og Faglig Formidling Faglig formidling, virksomhedskommunikation, journalistiske værktøjer, inteviewteknikker efterår 2012 7. semester, Praktikophold, Studio Design Conceptmaking - Co-creating the future today Hygiejneadfærdsstøttende interventioner – patientsikkerhed på sygehuse Ledelse i akutmodtagelser Servicedesign, konceptudvikling, antropologiske værktøjer forår 2012 Orlov Grafisk Designer, Grundforløb, Københavns Teknisk Skole på Frederiksbjerg efterår 2011 7. semester, Studio Design ”Representing Yearhouse” Genopdag byen igennem sociale medier Konceptudvikling og kommunikation

STUDIEJOBS 2013-2014 GadePlan – Arkitektur i Øjenhøjde (Opstartet egen virksomhed i 2013) Brugerinddragelse, proces og dialog i forbindelse med udarbejdelse af udearealer og lokalplan for ”Skanderborg Campus” Medlem af fokusgruppen i forbindelse med udvikling af nyt boligområde i Eltang, for Kolding Kommune. GadePlan havde fokus på fælledskaber, samskabelse og midlertidighed.

Researcher for SIGNAL Arkitekter Borgerinddragelse, dialog og opsamling Helhedsplan for Gellerup og Toveshøj Registrering og brugerinddragelse DOKK1 - det nye hovedbibliotek i Aarhus Kommunikationsansat, schmidt hammer lassen architects Pressemeddelelser, research, layout, tekstforfatter Projektansat, GBL Gruppen for By- og Landskabsplanlægning Formidling, konceptudvikling og udarbejdelse af konkurrencemateriale til konkurrencen ”Esbjerg Gågade” 2011-2012 Studentermedhjælper, GBL Gruppen for By- og Landskabsplanlægning Biofaktorberegning, visualiseringer, layout

2011 Studentervejleder på Arkitektskolen Aarhus Foredrag, vejledning, messedeltager, kommunikation

sam skab else

KURSER/DELTAGER I forår 2014 Medlem af repræsentantskabet, ARKITEKTFORBUNDET, frem til 2016 efterår 2013 Deltager på tredages workshoppen HANDLING, Arkitektskolen Aarhus Medlem af udviklingsgruppen, Studio DemokraCity Aarhus forår + efterår 2011 Redaktionsmedlem og skribent på [Kårk] - et arkitekturfagligt blad der udgives af studerende skiftevis fra Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole. forår 2011 Medlem af Ark:Idea med virksomheden ”Designers by Choice”, Servicedesign-virksomhed Koncept for rekruttering af frivillige hænder Grafisk design

KONTAKTOPLYSNINGER Lena Gade mail: lenamonradgade@hotmail.com www.gadeplan.dk www.samskabelseibyudvikling.wordpress.com

Lena Gade er uddannet fra Studio DemokraCity på Arkitektskolen Aarhus. Hun har igennem sit studie haft særligt fokus på borgerinddragelse, processer, designtænkning og kommunikation, hvilket dette afgangsprojekt afspejler. Projektet er udarbejdet i tæt samskabelse med borgere fra Beder-Malling, ude i konteksten og i mødet med mennesker. Dette afgangsprojekt udfordrer arkitektens rolle i samfundet, måden vi går fra borgerinddragelse til reel borgerindflydelse - og ikke mindst, hvordan vi på bedste vis kan gøre brug af borgernes ressourcer for at styrke fællesskab og forankring igennem processer.