Opslagstavlen marts 2023

Opslagstavlen

Biodiversitet: Driften bringer nyt liv til afdelingerne

Læs også:

•Status på byggeriet i Urbanplanen Syd

•Nu er der frokost hver torsdag i A-Huset

•Ja til fortætning i Hørgården

HEJ FRA REDAKTIONEN

Opslagstavlen indeholder nyt fra Urbanplanen, Hørgården, Signalgården og Sundholm Syd. Bladet redigeres, skrives og fotograferes af beboere og ansatte i den boligsociale indsats Amagerplanen.

Har du et synspunkt, du gerne vil have med, eller har du lyst til at være med til at producere Opslagstavlen, er du meget velkommen. Skriv til Vincent fra Amagerplanen på vinby@kab-bolig.dk eller ring på 5092 5100.

Kontakt Amagerplanen: Boligsocial leder Julie Abitz: julab@kab-bolig.dk / 2146 9430.

Adresse: Amagerfælledvej 73, 1. sal, 2300 København S.

PRODUKTION OG TRYK

Ansvarshavende redaktør: Julie Abitz, Amagerplanen. Redaktion og layout: Vincent Byakika, Amagerplanen. Tryk: Design, Grafik og Print, Englandsvej 1, 2300 København S.

Oplag: 2850 eksemplarer. Husstandsomdeles i Urbanplanen, Hørgården, Signalgården og Sundholm Syd.

Forsiden: Driftens gartner i gang med at nedskære træer på Amagerfælledvej.

Foto: Vincent Byakika

HVAD SKER DER I URBANPLANEN?

Udover at læse Opslagstavlen er der flere andre måder, du kan holde dig opdateret om nyheder, særlige tilbud og aktiviteter i og omkring Urbanplanen.

Klik ind på urbanplanen.com, følg Urbanplanens facebookside, eller tilmeld dig Amagerplanens Facebook. Det gør du på urbanplanen.com, eller også kan du finde medarbejderne i helhedsplanenpå www.amagerplanen.dk.

Følg os også på Instagram og på YouTube.

Amagerplanen

KARIN VINCENT JØRGEN P. H. NINA MARIE

4

Der er fokus på biodiversitet hos ejendomsassistenterne i Hørgården og Urbanplanen.

12

John Knudsen er faldet over den nye kunstige intelligensog vil have dig med på rejsen.

14

Beboerdemokratiet kom i spil, da der skulle stemmes om fortætning i Hørgården.

16

’Fædrene på banen’ er klar i Byggeren fra 11-14 om lørdagen flere gange om måneden med underholdning.

4 6 8 11 12 13 14 16 18 22 23 24

Biodiversiteten skal i fokus

Hvad er Ramadan

Frokost i A-huset hver torsdag

Madopskrift til inspiration

IT-John går amok

Madkusrsus på Peder Lykke Skolen

Afstemning i Hørgården

Fædrene på banen holdt fastelavn

Nyt drivhus i Hørgårdens byhave

Status på Remisevej

Økonomisk rådgivning til alle

Lykkebazaren glæder sig til påske

NYT FRA DRIFTEN Tekst og fotos: Vincent Byakika

Der er kommet biodiversitet

Til venstre er det Birger Kristensen, gartner ved driften i Hørgården og Jannik Bo Thomsen, der er ejendomsassistent samme sted. Lige som resten af ejendomsassistenterne har de været på kursus i biodiversitet.

Da træerne skulle beskæres ved Amagerfælledvej, fik driften i KAB den idé, at der skulle laves et levende hegn, som kan øge biodiversiteten i Hørgården.

Alle ejendomsassistenterne har været på kursus i biodiversitet, og nu er det første af mange projekter med fokus på biodiversitet skudt i gang

Måske har du lagt mærke til det, hvis du går langs med den brede sti gennem Hørgården ned mod Amagerfælledvej? Der er kommet et nyt, naturligt hegn, som på samme tid ser

lidt rodet og nærmest perfekt ud. Kan noget det? For hvor nogle ser en masse brune pinde, kviste og grene, der er losset i en bunke, vil andre se nogle sirligt placerede trærester, som er placeret sådan, at de danner et hegn.

Og det er det sidste, som mange i Hørgården ser, og efter de har hørt om, hvad planen med det hele er, er der nærmest begejstring at spore. Det siger i hvert fald Jannik Bo Thomsen

og Birger Kristensen, der er ejendomsassistenter i Hørgården.

- Jeg forklarer beboerne, at det er krathegn, og at det er godt for insekter, fugle og så videre. Vi håber også på at lokke nogle pindsvin hertil. Og det synes beboerne er fremragende, siger Jannik Bo Thomsen.

Hvad er biodiversitet? Det hele handler om biodiversitet.

biodiversitet i hverdagen i driften

det har jeg prøvet at efterligne. Det så godt ud, og det skal helst også være sådan, at beboerne synes, det er pænt. Det gør dem, jeg har talt med heldigvis, siger Jannik Bo Thomsen.

Om Biodiversitet

Men hvad

er

biodiversitet egentligt? Faktisk handler det alle de forskellige levende væsener, der lever vildt og naturligt på land og i vand. De vilde dyr, planter, svampe, mosserne, laverne og alle de andre levende organismer. Det vil sige alt fra egernet og svanen til humlebier, sommerfugle og orkidéer.

Og nu har alle ejendomsfunktionærerne fra driften så været på et kursus i biodiversitet, og hvad man kan gøre for at fremme det. Efterfølgende fandt de to ejendomsassistenter så på, at det kunne være en idé, at de grene og pinde, som alligevel skulle beskæres fra træerne på Amagerfælledvej, måske kunne genbruges på en smart måde.

- Han, der afholdt kurset, foreslog, at det med krathegnet var noget, man kunne gøre for at fremme biodiversiteten. Men jeg har også set det før. Jeg kender en biolog, der har lavet det i en skov på Sydsjælland. Netop

Alle en tur på kursus Mange af driftens medarbejdere var på biodiversitets-kurset i februar i år, men allerede sidste år deltog Birger Kristensen i det som en af de første i 3b og KAB. Både fordi han er uddannet gartner, og fordi han er en del af en gruppe i KAB, som skulle gøre de første erfaringer med biodiversitet.

- Jeg er grøn ambassadør sammen med Ole fra Øst og med min kollega Tanja, som nu er på barsel. Sammen med KAB blev vi enige om, at alle driftsmedarbejdere fra KAB skulle vide mere om biodiversitet, og sådan blev det også, siger Birger Kristensen.

Det er han glad for. Kurset skal overordnet give driftsmedarbejderne en idé om, hvad biodiversitet kan, og hvad det giver til dyrelivet både på kort og længere sigt.

- I bund og grund har vores økosystem et problem, siger Birger Kristensen.

- Ja, siger Jannik Bo Thomsen og fortsætter:

- Der er ikke nok insekter, der er ikke nok fugle. Eller pattedyr.

- Det handler faktisk om alle dyr. Men også blomster, urter og faktisk også os, for vi er også en del af biodiversiteten, og vi er de største syndere af alle. Vi er i gang med at destruere

Biodiversitet handler om alt liv her på Jorden – intet mindre! Biodiversitet beskriver hvor meget forskelligt liv, der lever i en naturtype. Det vil sige, hvor mange forskellige arter af dyr, planter, bakterier, der findes på samme sted.

”Høj biodiversitet” er steder, hvor der findes rigtig mange forskellige arter.

”Lav biodiversitet” er steder, hvor der ikke er så mange forskelliige arter.

det hele, og det er ikke særlig godt, forklarer Birger Kristensen.

Som eksempel giver han bierne, som der bliver stadigt færre af. Og hvis de ikke er der om 20 år, er der også mange planter, der forsvinder.

Plads til insekter

Med tiden vil det nye, naturlige hegn danne hjem for en del insekter, de førnævnte pindsvin og meget andet. Gennem et vildt og naturligt forløb.

- Det er bare det første skridt af mange. Dette er en form for bo. Dette giver ikke så meget i det store. Det skal vi prøve at finde nogle løsninger på, siger Birger Kristensen.

- Jeg synes, at vi lærte meget på vores kursus, og der er masser at gå i gang med. Der er lang vej endnu, fastslår Jannik Bo Thomsen.

Biodiversitet er også i fokus i Københavns Kommune, der er i fuld gang med at søsætte talrige projekter i stort set alle bydele.

- Vi er sådan set de første i hele KAB-fællesskabet, som har lavet et projekt som dette. Området, hvor det nye krathegn ligger, er ret neutralt område, og det generer ingen, at vi laver et projekt der.

HVAD ER RAMADAN? Af Redaktionen

I april er der en del beboere, som fejrer Ramadan. Selv om mange af os kender til begrebet, er der også mange, som ikke ved, hvad det handler om. Det ser vi nærmere på i denne artikel.

Det banker på døren i en lejlighed i Hørgåden.

- Duften af friskbagt brød møder mig, og jeg skynder mig at åbne hoveddøren til vores nye lejlighed i Hørgården. Udenfor står der en smilende nabo med et fad og ønsker os ”Glædelig Ramadan.

Sådan beskriver Mona Khaled sit første møde med naboerne i Hørgår-

den under Ramadan. Den muslimske fastemåned, Ramadan starter i år den 23. marts. I cirka 30 dage afholder praktiserende muslimer i Danmark og rundt omkring i verden sig fra mad og drikke fra daggry til solnedgang. Og hvorfor så det? Jo, i islam er der fem gerninger, som muslimer ifølge koranen kan praktisere. Fasten, ’Sawm’, er en af de fem søjler i Islam, og den afholdes i den hellige måned ramadan. De andre søjler er trosbekendelsen, bønnen, almissen og pilgrimsfærden.

- Ramadan er for mig en mulighed for at reflektere over mit forbrug, madvaner og at fokusere på det sociale og spirituelle, siger Mona Khaled

Ramadan varer enten 29 eller 30 dage

I år startede Ramadan den 23.marts. Hvis du vil ønske dine naboer glædelig Ramadan, så kan du sige Ramadan Kareem eller Ramadan Mubarak til dem.

og som også fortæller, at fastemåneden ikke betyder den store ændring i de daglige gøremål og opgaver.

- Vi holder fast i de samme daglige rutiner, og rykker bare rundt på måltiderne på en måde, så det kommer til at passe med daggryet og solnedgangen. Ellers står hverdagen på arbejde og fokus på vores børn, som ikke faster, fortsætter hun.

Det handler ikke om at sulte Ud over fasten i forbindelse med Ramadan, som både indebærer mad og drikke fra solopgang til solnedgang, må man ikke ryge eller sekuselt samvær samme tidsrum af dagen. Der er

dog undtagelser: Små børn, gamle og syge og kvinder, som har menstruation, er gravide eller ammende er også undtaget fra fasten.

Ligesom mange andre muslimske familier gør Mona Khaled ekstra meget ud af Ramadan derhjemme med pynt på væggene og små gaver til børnene for at skabe en hyggelig stemning. Desuden hænger hun pynt på hoveddøren, så naboerne kan se, at noget særligt markeres i disse dage.

- Vi går meget op i, at den gode stemning indenfor smitter af på vores relation til naboerne, derfor var det en rar følelse, da vi blev ramt af Ramadans flyvende tallerken af vores flinke nabo, siger Mona Khaled.

Hun forklarer, at den flyvende tallerken sendes frem og tilbage i løbet af Ramadan, hvor naboerne deler deres retter eller kager.

Hensyn til naboerne

I år brydes fasten omkring kl. 18:30, og nogle dage inde i Ramadan overgår vi til sommertid, som rykker på, hvilken tid fasten skal brydes. Og selvom flere familier vil stå i køkkenerne til det sidste øjeblik for at tilberede maden, er der ikke kun fokus på gryderne i den hellige måned:

- Hjemme hos os er vi opmærksomme på, at den sene madlavning ikke skaber unødvendig støj og gener for vores naboer, derfor forbereder vi for eksempel salaterne og det meste af maden inden kl. 18.00 og nøjes med at varme det, når fasten skal brydes, beretter Mona Khaled.

Ramadanens afslutning markeres med en tre dage lang fest, der kaldes eid al-fitr. Traditionelt starter Eid-dagen med en eid-bøn, der foregår i løbet af formiddagen, og derefter lykønsker muslimerne hinanden og starter festen. Derfor vil du med fordel kunne ønske Eid mubarak, som betyder velsignet fest, når Ramadan er ovre.

William has left the Building

Mange børn og unge har mødt William Rouat gennem årene. Nu har han fået nyt job i Brøndby kommune.

For mange besøgende har William Rouat været et kendt ansigt på Bonderen og Byggeren. Den høje, ofte smilende franskmand med den lette accent har været med til at iværksætte en masse aktiviteter på legepladserne, men det er slut nu.

William Rouat, som ellers arbejdsmæssigt har huseret på Amager siden 1995, arbejdede tilbage i 2014 og nogle år frem som kontaktperson i Urbanplanen og har så været en del af på Remiseparkens Legepladser siden 2020. Han har fået nyt arbejde som naturvejleder i Brøndby Kommune. Vi fangede ham et par dage efter, han officielt havde sagt farvel, for han kunne ikke holde sig væk, da et af hans arbejdsmæssige hjertebørn, Fædregruppen på Amager, som han havde været med til at starte, holdt fastelavnsarrangement i marts.

- Fremover kommer jeg til at have masser af kontakt til børn og unge, men det bliver mere i skole-regi, og udelukkende som naturvejleder, men jeg håber også på at kunne fortsætte med en social indsats i Brøndby Kommune, siger William Rouat.

Under vores snak kommer der hele tiden kollegaer, bekendte og forældre forbi for at sige hej og klappe ham på skulderen.

- Jeg kommer til at savne vores mange gæster, kollegaerne og de mange, gode samarbejdspartnere i lokalområdet. Der er gang i mange fede projekter, som jeg også gerne ville kunne følge op på og se, om de er noget, som kommer borgerne til gode, siger William Rouat.

Oprindeligt kommer WIlliam fra Frankrig, og han flyttede til Danmark i 1990, efter han mødte en dansk kvinde, som han stadigvæk er gift med i dag. Sammen har de en voksen datter.

NYT MADTILBUD I A-HUSET Af Vincent Byakika

Frokostordning til alle i A-Huset - hver torsdag

I februar kunne beboerne fra Hørgården, Urbanplanen og hele omegnen omkring for første gang deltage i den nye frokostordning, som nu finder sted om torsdagen. Frokostordningen er en afløser af den månedlige Brunch.

Lige som den øvrige fællesspisning er det i A-huset i Hørgården på Amagerfælledvej 73, og det er hver torsdag mellem klokken 11 og 12.30,

- Det er helt nyt, og vi synes, at det er spændende og håber, at det også er noget, der griber om sig. Der er både varme og kolde retter, og så spiser man ellers bare, til man bliver flov, griner Gitte Sørensen.

Hun laver hver torsdag mad sammen med blandt andet en kok fra Københavns Professionshøjskole, Simon fra Amagerplanen og et team af studerende fra professionshøjskolen,.

Frokostordningen er for alle, som har lyst, men modsat aftenarrangementet, som er én gang om måneden (den sidste torsdag hver måned), kræver frokosttilbuddet ikke tilmelding.

Det koster blot 30 kr. at deltage i frokostordningen, og der er altid mindst én varm ret og mulighed for at få vegetarmad.

Hver torsdag er der frokostordning kl. 11 til 12.30 i A-Huset med salater, varme og kolde retter - det hele frisklavet. Alle er velkomne, og det kræver ikke tilmelding- - prisen er 30 kr. for alt det, du kan spise.

FamilieYOGA med

X i kalenderen

Ud over vores faste holdaktivitet tirsdag og torsdag kan du komme med til rigtig mange store og små oplevelser sammen med Kulturpiloterne.

Med FamilieYOGA kan du dyrke yoga sammen med dit barn, barnebarn, søster/bror, fætter el.lign. Her er der plads til at bevæge kroppen, bruge fantasien, koble af i fællesskab på tværs af generationer og nyde et rum fyldt med nærvær, fysisk aktivitet og indre ro.

Vi er sammen 6 mandage:

D. 17. & 24. april samt

D. 1./8./15. & 22. maj

Tidspunkt: 16.30 - 17.45

Hvor: Salen i Sundby Idrætspark

Englandsvej 61, 2300 København

Tilmelding gælder alle 6 mandage og koster samlet 180 kr. for en voksen og et barn. Tilmeld dig via Billetto.dk

Find link via Kulturpiloternes facebook

Alder: fra 2. klasse og op.

Vi har yogamåtter til alle, men du må også gerne tage din egen med. Husk tøj du kan bevæge dig i. Vi slutter af med en kop the/juice og en kiks.

Følg med her:

KULTURPILOT -Hvad laver man der?

Kulturpiloterne laver arrangementer målrettet børn og unge i alderen 10 – 16 år. Vi arbejder med positive fællesskaber, kunst & kultur.

Til dagligt bor vi på Kulturkontoret i Sundby Idrætspark.

...Og ALT muligt andet. Vil du være med?

ANNONCER

IT-John er gået helt amok

Undrer du dig over, hvad kunstig intelligens er? John Knudsen, eller IT-John, hjælper dig gerne med at få viden om, hvad det kan

Efter den nye kunstige intelligens er blevet let tilgængelig for menigmand og dermed også for IT-John, så har han næsten ikke lukket et øje af ren begejstring.

- Det er utroligt, så mange forskellige slags spørgsmål man kan få svar på, siger han.

Han kalder den kunstige intelligens for ’en kæmpe stor videnbank, man får adgang til og rådighed over via sin computer, tablet eller smartphone’.

- Og så kan den også digte og skrive romanlignende historier og artikler

udefra valgte stikord på en næsten helt forfatteragtig måde, forklarer han.

Men bedst af alt, så kan man få stor praktisk hjælp af denne kunstige intelligente online tjeneste i hverdagen. Og derfor tilbyder IT-John nu, at man kan spørge ham om alt.

Det er alt lige fra vedledninger i mange retninger - for eksempel at lave en madplan for sund mad. Eller man kan bede den kunstige intelligens om at lave en beskrivelse af bydelen Amager Øst, med alt dens indhold og muligheder.

- Eller forklare mere om sygdomsbehandling. Om matematik. Om kunst og kultur. Forslag til frivillige aktiviteter. Om lektiehjælp. Og meget, meget mere. Kun fantasien sætter

grænser, fastslår IT-John. Særligt interessant for IT-John er, at den kunstige intelligens også kan lave brugbare computerprogrammer.

- Den kan tale og forstå dansk og svarer meget menneskeligt, selvom det kun er en computer (en maskine), siger han.

Som et særligt tilbud, tilbyder ITJohn læserne hjælp til at få svar på prøve-spørgsmål. Plus tips til, hvordan man selv kan benytte denne nye online tjeneste fremover som selvbetjening.

Det kan man gøre ved at sende ham en mail på IT-John@SeHer.dk og derefter blive overrasket over svaret fra den kunstige intelligente computer.

Af John Knudsen

BÆREDYGTIGE MADKVINDER Af Marie Bredager

Skal der rosenkål i pilau?

Lokalt samarbejde

Kurset er blevet til i et samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan Amagerplanen og studerende på faget Ernæring og sundhed på Københavns Professionshøjskole. FødevareBanken og den lokale Rema1000 har bidraget med overskudsvarer. Alle de nye opskrifter bliver samlet i et hæfte, så andre også kan få glæde af dem.

En gruppe kvinder har i seks uger fulgt et madkursus på Peder Lykke Skolen, hvor agendaen er mere bæredygtige versioner af de retter, som kvinderne ellers ville lave under ramadan.

Vi har allesammen hørt, at vi skal gøre vores kost mere klimavenlig ved at bruge mindre kød. Men det kan være svært at gøre – ikke mindst, når vi samles med familie og venner omkring højtider og måltider.

Under ramadan, som er muslimernes hellige måned, mødes familier og venner til aftensmåltidet, som ofte består af traditionelle retter med meget kød.

- Vi laver nogle klimavenlige alternativer med flere grønsager, bælgfrugter og overskudsvarer fra det lokale supermarked. Vi vil gerne inspirere hinanden til at vælge mere

bæredygtigt – i hvert fald en gang imellem.

Sådan siger Sarah Hassani, der arbejder i Amagerplanen og har været med til at tage initiativ til et madkursus, som fokuserer på at gøre traditionelle ramadanretter mere klimavenlige og bæredygtige.

Opdateret opskrift

Igennem seks uger har omkring 15 kvinder med forskellige baggrunde mødtes i køkkenet på Peder Lykke Skolen. Her har de delt og opdateret deres familieopskrifter.

Det betyder, at deltagerne på mad-

kurset har brugt meget mindre kød og i stedet skruet op for at bruge bælgfrugter og lokalt dyrkede grønsager, der er i sæson.

Og sådan endte de med at opfinde verdens måske første opskrift på pilau med rosenkål. Den pakistanske ret består ellers hovedsageligt af ris, kød og krydderier. Men holdet tilberedte den med rosenkål, kartofler og gulerødder. Serveret sammen med stærk chutney og raita syntes deltagerne, at den var –næsten – lige så god som den sædvanlige udgave.

NYT FRA HØRGÅRDEN

Et ja til fortætning i Hørgården

Cirka 150 mødte op til mødet, der var kendetegnet ved en indlevende og livlig debat med mange synspunkter. Til slut endte afstemningen med et ja til fortætning i Hørgården.

Udvikling af Hørgården var emnet på beboermødet 21. marts, som også skulle munde ud i en afstemning Om man ønskede fortætning i Hørgården.

I silende regn dukkede langt over 100 beboere op til mødet. Det var så mange, at afdelingsbestyrelsen og 3Bs organisationsbestyrelsesformand Iris Gausbo måtte stille ekstra stole op langs med væggene ud mod Sundholm og ved indgangen til mødesalen.

Lars Emanuel, formand for Remisevænget Vest i Urbanplanen, var dirigent.

Indbydelsen lød på at møde op og få svar på spørgsmål og flere informationer om det mulige projekt med nybyggeri i Hørgården, og om at gøre brug af fortætningspræmien. Til det besluttende afdelingsmøde den 21. marts skulle der stemmes, om der skal arbejdes videre med projektet.

Livlig debat

Inden mødet havde alle beboere haft

mulighed for at høre om projektet via blandt andet info-caféer den 8. februar ved Nærgenbrugsstationen i Brydes Alle og den 28. februar ved passagen under langblokken i Hørgården 2 ud mod P-pladsen mod Sundholm. Og derudover også ved endnu et beboermøde i januar i A-huset.

Alle indbydelser var bl.a. opsat på opgangenes opslagstavler og lagt i beboernes postkasser, så alle beboere havde mulighed for at deltage den 21. marts.

Efter grundig gennemgang af Udviklingschef Mikkel Warming, 3B, og projektudviklingschef Charlotte Jakobsen Szøts, KAB, Center for Byggeri og Byomdannelse, fulgte afstemningen, som viste, at 111 sagde JA til, at KAB arbejder videre med projektet. 53 sagde NEJ.

Nogle beboere var dog i tvivl om at svare ja til projektet, fordi de mente, at det ville give for lidt i forhold til at mindske den huslejestigning, som beboerne under alle omstændigheder får, når kloak og lar-projektet forven-

Tekst: Karin Bøgh og foto: Nina Suhr

FAKTA

HØRGÅRDENS FREMTID

Hørgården står over for renoveringer af kloak samt etablering af regnvandsafledning i de kommende år med en udgift på omkring 200 mio. kroner. Det betyder huslejestigninger på op mod 20-21% for beboere.

Derfor har afdelingsbestyrelsen sammen med 3B/KAB afsøgt forskellige muligheder for at mindske de kommende huslejestigninger. På afdelingsmødet den 21. marts blev mulighederne igen fremlagt, og beboerne stemte med et ja for, at der skal arbejdes videre med nybyggeri i Hørgården.

Afstemningen den 21. marts viste et klart flertal for ja til at arbejde videre med udviklingsprojektet om:

Nye boligtyper – Høj arkitektonisk kvalitet – Salg til private. Og det betyder, at beboere og afdelingsbestyrelse efterfølgende arbejder videre i workshops og på info-møder med forslagets konkrete udformning, udseende og med de fremtidige nye boligtyper.

Børneinstitutionerne, fritidsklubben, klubber for beboerne vil bestå i ny udformning og på nye steder, og det forventes, at der også i nybyggeriet bliver indkøbsmuligheder og andre butikker/service-erhverv (frisør m.v.). Det må tiden vise.

Yderligere info om projektet kan fås hos afdelingsbestyrelsen.

tes at være afsluttet inden for de mæste tre til fire år.

Løfter fra KAB

Andre beboere mente, at projektet var godt, fordi det udover at afhjælpe på huslejestigningen også ville betyde en mere divers beboersammensætning med almene boliger og privat byggeri og dermed på sigt afværge, at Hørgården igen ville kunne komme på ghettolisten.

Vigtigt var det også, at KABs Mikkel Warming og Charlotte Jakobsen

Szøts forsikrede, at ingen skal fraflytte deres bolig, som det har været tilfældet i for eksempel. Mjølnerparken.

- Ingen af vores nuværende almene boliger i Hørgården rives ned, blev der sagt.

Der vil senere blive indkaldt til workshops, hvor beboere kan tilmelde sig og deltage med forslag til projektet.

FÆDRENE PÅ BANEN Tekst og foto:

Fædregruppen holdt forsinket fastelavn

Gennem snart 10 år har Fædrene på banen – en del af Fædregruppen - holdt et utal af arrangementer i Remiseparken – særligt på Byggeren, hvor de er hver tredje lørdag

Fastelavn første weekend i marts? Det kan man godt, når man er fra Fædrene på banen, og man kun holder arrangementer hver tredje uge. Og børnene, som deltog, så nu heller ikke ud til at have noget imod at slå katten af tønden, samle slik og spise fastelavnsboller, selv om datoen havde passeret 28. februar.

I vanlig stil var det Ahmed Hussein, som var drivkraft sammen med tre andre fædre. Mens de andre gjorde klar ved grillen, havde Ahmed travlt med at opmuntre de cirka 20 deltagende børn med at få tønden slået ned.

- Jaaah. Det var et flot slag. Du er da stærk, lød det for eksempel opmuntrende fra Ahmed Hussein.

Ikke længe efter var der så også grillet lækkert, mørt, marineret oksekød, der blev serveret med brød og hummus. Det var lækkert, og både børn og forældre nød det friskgrillede måltid.

Og dermed var der ikke noget nyt i

forhold til, at Forældrene På Banens frivillige cirka hver trejde uge stiller op og laver aktiviteter for børn i Remiseparken.

Men reelt er Fædrene på banen blot en del af Fædregruppen, der blev dannet i 2014. Mens Fædregruppen har været en stor succes, har der også været et frafald af medlemmer undervejs.

Skulle du derfor tænke, at det kunne være interessant at blive en del af Fædregruppen som frivillig, så tag kontakt til Mikkel Josephsen på mail mikjo@kab-bolig.dk, eller send en sms på telefon 26303307.

Vincent Byakika

BYHAVENS NYE DRIVHUS Tekst og foto: Vincent Byakika

Tid til eventyrgrønne i Hørgårdens nye drivhus

Dyrk dine egne grøntsager i Hørgårdens nybyggede drivhus, og meld dig som frivillig, hvis du gerne vil være med til at udvikle Hørgårdens nyeste byrum

Igennem de seneste otte måneder har Matthias og Mariana fra Genlivet opbygget et helt nyt drivhus fra bunden. Det er bygget op af gammelt tømmer

fra en tagrenovering i Parmagade og fragtet til Hørgården på en gammel trækvogn. Så det aflagte tømmer er nu blevet til et helt drivhus, som alle beboere i Hørgården får mulighed for at benytte sig af, og vi har spurgt projektleder og zonemedarbejder i Hørgården Simon Christopher Hansen om, hvad der er i vente i området:

- Primært så er det jo, så at man

kan dyrke nogen grønsager udenfor det normale sæson, og man kan dyrke nogle anderledes grøntsager. Blandt andet vil vi gerne dyrke tomater, peberfrugt, chili og sådan. Det kan man også sagtens nu, men det kan bare blive bedre. Altså der er et bedre udbytte ved at gøre det i drivhuset end på friland.

Tilbuddet er for alle i Hørgården, men hvor mange, der reelt kan være med, er noget, man skal finde ud af undervejs.

- Lige nu er vi inde i en opstartsfase, hvor vi skal finde ud af mange af de her ting med at organisere. Men lige nu er der åbent og mulighed for at tilmelde sig, siger Simon Hansen.

Klar til nye ’medlemmer’

Lige nu er der 38, som har en plantekasse, og den 12. marts var der en del, som var i Byhaven til årets første åben Byhave-arrangement og tilmelde sig.

- Der er allerede nogle, som ikke har en have, men som også gerne vil være en del af drivhuset for eksempel. Det behøver man ikke være en del af i forvejen, fastslår Simon Hansen.

Med tiden skal det store hegn, som omgiver den lyserøde campingvogn og det nye drivhus fjernes, og der skal laves et midlertidigt byrum, så det bliver hyggeligt og rart at være i området. Lige nu er det kun den ydre struktur, som står klar, og det er også sådan, drivhuset skal bruges det første år.

- Med tiden bliver det til en stor samlet enhed, som alle beboere kan få glæde af. Hen over sommeren skal der dyrkes på højtryk. Og så skal vi lave byrummet og lave noget på indretningen i drivhuset, siger Simon Hansen.

Hvis du er interesseret i at lave noget eller at blive en del af det nye drivhus, som der skal bygges blandt andet plantekasser til, så kan du tage fat i Simon Hansen på enten simha@ kab-bolig.dk eller ringe på 40742620.

Det nye drivhus er så småt åbnet og bliver for alvor taget i brug i løbet af foråret, hvor der også skal være flere events. Simon Hansen viser huset frem.

REMISEVEJENS VEJARBEJDE Af Vincent Byakika

Stadig spærret ved Remisevej

På grund af markedssituationen med forsinkelser af materialeleverancer og en nødvendig fjernelse af asbest på Solvang Bibliotek er der tidsmæssige ændringer i den igangværende byggefases afslutning. Vi ser nærmere på, hvad det betyder for byggeriet, som det er lige nu.

Der er allerede mange, som er kede af at skulle undvære Remisevej, som lige nu er ved at blive omlagt til at være en skybrudsvej. For mange fungerer vejen normalt som enten parkeringsplads eller adgangsvej til boligerne, institutionerne, skolen og kirken i Urbanplanen Syd.

Remsevej forventes dog igen at kunne bruges i slutningen af april måned. Byggeri København, som er ansvarlig for byggeriet, har oplyst, at der udsendes information om den sidste del af byggeriet inden påske.

- HOFOR omlægger forsyningsledninger til området, og kommunen anlægger efterfølgende den kommende skybrudssikring, hvor hældninger i vejen skal sikre, at større regnmængder automatisk vil blive ledt ned til de nyetablerede nedsivningsbassiner bag Dyvekeskolen. Dette for at sikre, at skybrudsregnmængder ikke overbelaster kloaksystemet, samt ender i omkringliggende bygningers kældre, forklarer Vibeke Linde Strandby, der er projektchef i Byggeri København.

Som tidligere beskrevet i Opslagstavlen er det et større projekt, som skal gennemarbejdes. Der er fem

byggefaser, og arbejdet er nu så vidt, at byggefase 4 er i fuld gang.

Biblioteket forsinket

Desværre viste det sig tidligere på året, at åbningen af Solvang Bibliotek måtte udskydes.

- Projektets forsinkelse skyldes fund af asbest i forbindelse med nedrivning af loft på Solvang Bibliotek, hvorefter lovpligtig asbestsanering er blevet gennemført. Biblioteket forventes at kunne tages i brug igen i løbet af efteråret 2023, oplyser Byggeri København.

Til gengæld bliver der meget at glæde sig til, når både biblioteket og et samlet projekt står færdigt. Så bliver det et sammenhængende og grønt Urbanplanen Syd med to nye fritidsinstitutioner, opgraderede byrum med ny belægning, beplantning og indretning, samt en opgradering af veje og stisystem med nye og sammenhængende cykel- og gangarealer,

blandt andet med fokus på etablering af kommunens Sikre Skoleveje, oplyser Københavns Kommune.

- Biblioteket er blevet renoveret og moderniseret med indretningen af et nyt offentligt tilgængeligt arrangementsrum i midten, og biblioteket bliver åbnet mod både Urmagerpladsen og Bibliotekspladsen, oplyser Byggeri København.

Lige nu er den aktuelle status, som man vil kunne se, hvis man er i området, at bygningerne er opført, og arbejdet med at få alle ydre detaljer færdige er godt i gang. Også den indvendige indretning af de to byggerier er i gang.

Når Remisevej er klar, skal de nye veje i området omkring nybyggerierne etableres, og alle grønne arealer beplantes og indrettes. Det samlede byggeri skal stadig afleveres sensommeren 2023 som planlagt, og det er altså udelukkende den igangværende byggefase, som er forsinket.

Der er ved at blive lavet skybrudssikring på Remisevej, men vejen genåbner til sommer.

ØKONOMISK RÅDGIVNING

Af Vincent Byakika Foto: Sarah Hassani

Frivillige hjælper med økonomisk overblik

FAKTA

Den økonomiske rådgivning koster ikke noget og foregår i Prismen på Holmbladsgade eller A-Huset på Amagerfælledvej.

- Jeg vil stærkt opfordre til at kontakte vores økonomiske rådgivning, hvis man står og mangler hjælp. For der er helt sikkert hjælp at hente, og det kan være enormt svært at stå med alene.

Hvis man stadig er tøvende med at tage kontakt, så er man altid velkommen til at ringe eller skrive til osogså anonymt, til en uforpligtende ”snak”.

Hans Henrik Munk-Jensen har siden sommer hjulpet over 35 beboere i Amagerplanen, og der er fortsat stor tilstrømning til økonomisk rådgivning.

Økonomisk rådgivning har hjulpet en lang række beboere på Amager siden sommer, og det er til dels efter Dansk Folkehjælp sammen med Amagerplanen er gået i offensiven for at få borgere med en skrøbelig økonomi på rette fode med frivillige kræfter.

Hans-Henrik Munk-Jensen tager imod kvinden, som han aldrig har mødt før i en kontorlokale i A-Huset på Amagerfælledvej. Han byder kvinden, 41-årige Sarah, velkommen og forklarer hende, hvad der skal ske den næste times tid. Sammen skal de se på skattepapirer, regninger, bankkontoer og meget andet.

Sarah har mistet overblikket

over sin økonomi, og Hans-Henrik Munk-Jensen er, som frivillig økonomirådgiver i Dansk Folkehjælp, indstillet på, at kvinden skal gå fra deres møde med lettet hjerte – for økonomien sejler.

Hun er blevet enke, og det med at have styr på pengene var den nu afdøde ægtefælle, som forvaltede i hverdagen. Overblikket over, hvordan hun skal betale sine regninger, og om der er råd til faste udgifter, fylder. Men efter sin session hos Hans Henrik Munk-Jensen går hun fra mødet med opløftet humør og en tro på, at fremtiden ikke er så økonomisk dyster endda.

- I en meget svær periode har den økonomiske rådgivning hjulpet mig..

Jeg fik hjælp til at få styr på min afdøde mands pension, bodeling og dødsbo. Jeg kendte ikke til reglerne og taler meget sparsomt dansk, siger Sarah og fortsætter:

- Rådgivningen har hjulpet mig til at navigere i og forstå min økonomiske situation. Det var en kæmpe lettelse, at rådgiveren kunne ringe til pensionskassen og skifteretten med alt det praktiske. Jeg er både glad og taknemmelig for den hjælp jeg har fået, siger hun.

Den økonomiske rådgivning koster ikke noget og foregår i Prismen på Holmbladsgade eller A-Huset på Amagerfælledvej.

Hans-Henrik har allerede hjulpet 35 beboere til en bedre og mere overskuelig økonomi gennem personlig rådgiving.

Lykkebazaren er klar til at tage imod påskeoprydningdin

Mange bruger påsken til at få ryddet godt og grundigt op i hjemmet. Hvis du derfor har tøj eller andet, som kan komme andre til gode, så står Lykkebazaren klar til at tage imod dine gamle varer.

Med 2023 går Lykkebararen et godt år i møde. Åbningstiderne er udvidet,

der er planer om masser af spændende aktiviteter, og flere og flere opdager den lille guldgrube, som Lykkebazaren er, hver dag.

Også en gruppe frivillige er at finde i Lykkebazaren, og de er med til at sortere de mange sager, som bliver afleveret. Alligevel står flere kasser tomme inden forårets komme.

- Så du kan sige videre, at vi meget gerne vil have det tøj og porcelæn, eller andet, som alligevel bare samler støv eller er glemt, siger en af de frivillige fra Lykkebazaren.

Lykkebazaren er åben mandag til lørdag.