Opslagstavlen 81

**

*

**

*8

. FU**

* **

*

n e l v a t s g a l s p O lanen

np Nyt fra Urba

r 2014

ua Nr. 81 - Jan

t

kabe s r e n t r a P i f Ny che

UPs figther er

million 5 9 r o f g n i Ombygn

bet

erska n t r a P i n e Pigeklubb j

- 책h ne s d a p i e n l 책 j St

2 I hvert nummer af Opslagstavlen stiller vi skarpt på et rygte fra Urbanplanen - har det hold i virkeligheden, eller er det bare netop et rygte?

Denne måneds rygte: Dyvekeskolen har fået stjålet en masse Ipads for over et år siden - og børnene har endnu ikke fået nogle nye.

Opslagstavlens udsendte har undersøgt sagen og snakket med Ole, som er IT-ansvarlig på Dyvekeskolen for at høre, hvor børnenes Ipads bliver af. Læs hvad Ole svarede på side 4.

Rygtebørsen

Har du et rygte eller noget sladder, Opslagstavlen skal tage sig kærligt af i næste nummer - så skriv til info@partnerskabet.net

Leder

Skrevet af: Kristine Nøhr Strøm - Layout: Mathilde Høeg Olsen og Kristine Nøhr Strøm

Vi er en 8. klasse fra Højdevangensskolen, som har haft projektuge i skolen, hvor vi fik den enestående chance at lave Opslagstavlen. Opgaven lød, at vi skulle fortælle historier fra Urbanplanen set med vores øjne. Vi har selv lavet hele bladet - både skrevet artiklerne, taget billederne og lavet layoutet!

Vi har selv været med til at vælge hvilke artikler, vi ville skrive. Selv om det er emner, som alle i Urbanplanen kan relatere til, kan man nok godt mærke, at det er en flok teenagere, som har skrevet det. Bladet vil dog stadig være meget som det plejer - det er bare skrevet med en anden aldersgruppes synsvinkel.

Vi synes, at det har været meget hyggeligt at arbejde på bladet og prøve at være rigtige journalister, fotografer og layoutere. Vi har samtidig

også lavet en masse øvelser, så vi er blevet meget bedre til fx at interviewe folk. Det har været en meget lærerig proces, som vi vil kunne bruge fremover.

Det har været benhårdt arbejde, som har krævet en masse tid. Vi har fx brugt meget lang tid på at

forberede et interview, som ikke blev til noget alligevel.

Så selvom det ikke altid går efter planen, skal man stadig ikke give op! Det er nok en af de vigtigste ting, vi har lært. Vi håber, I vil tage godt imod denne special-edition af Opslagstavlen, 8 F.U, Højdevangen Skole

3

Fotoreportage Urbanplanen set med vores øjne Tekst og billeder: Daniel Rada, Jasmina Landfred og Albert Theis Nielsen

Bondegården i urbanplanen er et sted for familier og mindre børn, som får muligheden for at komme tættere på dyrene og naturen. Børnene går derfra med en god oplevelse, og bondegården kan anbefales til børnefamilier.

Solvangcentret ligger midt i urbanplanen. Her kommer unge og de ældre for at hænge ud.

Blandt andet ligger kiosken, grønthandleren og Partnerskabet i Solvangscenteret.

Den blå bane er et sted hvor unge kommer og bruger deres fritid på fodbold og hænger ud med deres venner. Mange får muligheden for at møde nye venner både fra Urbanplanen og udefra - fordi de alle deler den samme interesse.

Solvangkirken ligger ved den ene indgang, og den store hvide bygning er et godt første indtryk, når man besøger Urbanplanen. Mange beboere bruger kirken fx ved jul, påske og andre helligdage.

4

Stjålne Ipads - Åhh NEJ

Interview med IT-manden Ole fra Dyvekeskolen Tekst: Kristine Nøhr Strøm Foto: Iman Abdiaziz Mohamed Layout: Mathilde Høeg Olsen og Kristine Nøhr Strøm

Rygtet lyder: Dyvekeskolen har fået stjålet en masse iPads, som specialklasserne skulle have haft. Derfor er der rigtig mange skoleelever, som ikke har fået en iPad, selvom det oprindeligt var meningen.

Vi har interviewet Ole som er IT- ansvarlig på Dyvekeskolen, for at høre, om rygtet er sandt: “det er desværre rigtigt, at der er blevet stjålet en masse iPads. Det var faktisk ikke kun specialklassen, som skulle have haft iPads, men mange flere klasser. Desværre er de alle sammen blevet stjålet”.

Siger Ole.

Vi spurgte, hvornår de blev stjålet. Ole tænkte noget tid, og svarede så: “Det er vist ikke mere end 1 måned siden tror jeg.” Faktisk havde de fået nye iPads, efter de allerede var blevet stjålet en gang - men de blev stjålet igen, fortæller Ole. Men nu har de fået en ny omgang, og Ole havde travlt med at gøre dem klar til børnene, da vi snakkede med ham.

Derfor regner vi med at alle børnene snart får deres iPads.

Rygtebørsen

V

o

x

p

o

p

Vi har været ude i Urbanplanens og spurgt om, hvad folk synes om at bo i Urbanplanen. Vi har interviewet beboerne Lis, Mahdi, Lukas og Gizem. På trods af, at de er meget forskellige, har de det til fælles, at de bor i Urbanplanen. Så hvordan er det at bo i Urbanplanen? Du kan læse beboernes svar her!

Gizem, 14 år Hvad er det bedste ved at bo i Urbanplanen?

Mange af dem, jeg kender, bor meget tæt på mig. Jeg synes, det er virkelig hyggeligt, at man bor så tæt på hinanden - alt er ligesom samlet i Urbanplanen. Og så er der er også altid noget at lave her i UP. Hvad er det dårligste ved at bo i Urbanplanen?

Det værste er nok, at der er så meget kriminalitet. Der er rigtig mange ting, som bliver brændt ned.

Lukas, 14 år Hvad er det bedste ved at bo i Urbanplanen?

Det er nok, at mange af mine venner bor meget tæt på. Det synes jeg er rigtig hyggeligt og nemt, når man skal besøge dem.

Hvad er det dårligste ved at bo i Urbanplanen?

Jeg kan faktisk ikke lige komme på noget, som er dårligt ved Urbanplanen. Jeg synes, her er rigtig rart at bo, så jeg synes sådan set ikke, der er noget, som kunne være bedre.

Mahdi,15 år Hvad er det bedste ved at bo i Urbanplanen?

Det bedste ved at bo i Urbanplanen er nok, at alle mine venner bor meget tæt på, for de fleste bor nemlig også her i Urbanplanen.

Hvad er det dårligste ved at bo i Urbanplanen?

Det er nok, at der tit er renoveringer, og næsten uanset hvor man går, ligger der hestepærer over det hele. Det kan jeg godt synes er ret klamt.

Lis, 51 år Hvad er det bedste ved at bo i Urbanplanen?

Det må nok være området. Her er så hyggeligt her i Urbanplanen Hvad er det dårligste ved at bo i Urbanplanen?

Kriminaliteten, det er da altid lidt surt.

Tekst og billeder: Kristine Nøhr Strøm, Mathilde Høeg Olsen, Iman Abdiaziz Mohamed og Albert Theis Nielsen

5

6

Pigeklubben i partnerskabet

H

ver torsdag mødes mange forskellige entusiatiske piger i aldren 7-14år i pigeklubben i Partnerskabet.

Pigeklubben startede, ved at Ungdommens Røde Kors kontaktede Partnerskabet og spurgte, om de manglede en pigeklub i området. De var ikke rigtig sikre på, at det ville blive til noget, og om folk ville møde op. Da de satte det igang, lykkedes det for dem at få nolge piger til at dukke op. Vi besøgte pigeklubben for at spørge dem, hvad de laver og hvorfor der er brug for en klub kun for piger.

Her er nogle piger fra klubben. Og de to frivillige der arbejder på klubben. Pigeklubben er for alle piger mellem 7 til 12 år. Der er pigeklub hver torsdag i Partnerskabet.

D

er var en masse farverige lys og fire hvide vægge med halloween-edderkoppespind, da vi kommer ind til klubben. I rummet befandt sig nolge yngre piger og nogle frivillige fra Ungdommens Røde Kors.

Pigerne sad rundt omkring og hyggesnakkede med hinanden. De to frivilliger Helena og Rikke fortæller, at man kan male, tegne, lege, lave kreavtive ting og lægge neglelak osv. Pigerne i klubben synes, det er meget godt, at de laver noget forskelligt hver gang - og de synes, det er hyggeligt at være sammen de andre. De frivilige er også glade for at være i klubben. En pige på 12 år, som kommer i pigeklubben hver torsdag, fortæller:” Pigeklubben er et frirum, og man kan slippe lidt væk fra det hele.

Det er også derfor, der ikke må komme drenge med. så vi kan få lov til at have lidt pigefnidder. Og så er drengene også lvoldsomme og gider ikke lave det samme som os” siger pigen.

2 piger fra pigeklubben spiller boldspillet ’’varm kartoffel’’. Den går ud på , at man har en bold og stiller sig i en cirkel.

I baggrunden spiller der musik ,og den der ender med bolden, når musikken stopper, er ude af spillet.

7

P

igeklubben tager sommetider på ture og laver aktiviteter, og det er Ungdommens Røde Kors, der betaler for det. De hygger og laver en masse aktiviteter både i klubben og på turene.

I klubben får pigerne lov til at komme et sted, hvor der er piger på deres alder.

Pigerne for lov til at komme et sted, hvor de kan slappe af efter en hård skoledag med lektier. Pigerne kan være sammen med deres veninder, og måske endda møde nye veninder. Pigerne og de frivillige har det rigtig godt sammen og elsker hinandens samvær.

Her er 3 frivillige fra røde kors, der arbejder i pigeklubben.

V V

IDSTE DU... at pigeklubben har eksisteret i halvandet år.

IDSTE DU... at dem, som startede med at være frivillige, godt ved hvordan pigeklubben blev til - men dem, der er der nu, ved ikke så meget om det.

V

IDSTE DU... at klubben ikke kun er for piger i urbanplanen - den er for alle.

V

IDSTE DU.... at Solvang Bibliotek også har en pigeklub for de ældre piger, og at de tager på caféture og sidder rundt om et bord og snakker og får drikkevarer og mad.

V

IDSTE DU... at de to pigeklubber ikke har en konkurrence, om hvem der får flest til at gå i deres klub. Det handler bare om, at dem der går der skal have det godt.

Tekst: Helena Christensen, Eman Nur, Amalie Reincke og Heba Zakkout.

Foto: Gizem Sivrikaya & Hussein Abdulkadir

8

Mikkel Warming Socialborgmester Mikkel Warming skal starte som den nye leder af Partnerskabet 1. januar. Vi tog turen ud til ham på Københavns Rådhus. Da vi kom ind, blev vi meget overraskede. Det var et stort og flot kontor. Alt var næsten lavet af træ; stolene var så flotte, og bordet var langt - det hele var stort og overvældende.

Vi synes selv at det må være et stort spring at tage fra at være borgmester, der er chef for rigtigt mange, til en stilling hvor han kun er chef for nogle stykker. Vi tog en snak med ham for at finde ud af, hvem han er, og hvilke planer han har for Urbanplanen.

at der er noget at lave for beboerne.

“Der er nogle, som er vokset op med ingen penge, eller lige nu ikke har særlig mange penge, og det er dem, jeg meget gerne vil hjælpe, og selvfølgelig også alle de andre” siger Mikkel med et smil på læben. “Jeg vil også hjælpe med at give de unge inspiration, så de har lyst til at gå i skole og har lyst til at lave deres lektier, så de kan få dét job, de allerhelst vil have.”

Han vil også hjælpe med at få det nedslidte Solvangscenter op at køre igen. Han tænker på at gøre ting for beboerne, men også at beboere skal være med til at gøre tingene selv.

Han skal selvfølgelig arbejde med de områder, der står i Helhedsplanen for Urbanplanen - og han fortæller, at beboerne har meget at glæde sig til. for eksempel kommer han til at arbejde med nogle grønne projekter. Mikkel stopper som socialborgmester efter

Ny Chef i Partnerskabet

Urbanplanen Mikkel Warming skal være den nye chef for Partnerskabet. Han skal arbejde med mange ting, men han vil fokusere på, at beboerne kan få arbejde og

På dette billede ser vi Julie og Ali, der interwiever Mikkel Warming om hans fremtidige planer for Urbanplanen. Fotograf: Daniel Rada.

9

8 år på posten,. I hans parti er der en regel, der lyder, at efter 8 år skal man videre og lave noget andet. “Det synes jeg personligt er en rigtig god idé, for så kommer man ud og prøver noget andet, end bare at være her” siger Mikkel glad. Han glæder sig til at komme ud og sætte fingrene i virkeligheden, og se de mennesker han normalt tager beslutninger for. Hvis han ikke havde fået dette fantastiske job i urbanplanen, ville han gerne arbejde med andelsboliger.

han har en datter på 12 år, som bor hos ham hver anden uge - og han elsker at lave en masse spændene ting med hende. Han er vokset op i Jylland og har flyttet meget rundt.

Hans forældre har arbejdet på en højskole.

De blev skilt, og han flyttede med sin mor til København. Da han fyldte 20 år flyttede han hjemmefra. Han interesserede sig ikke for politik i starten, men senere hen blev han helt bidt af det og syntes, at det var vildt spændene. Han synes, at det bliver mere og mere naturligt at have så meget ansvar “Det var overvældende at få så meget ansvar, men det føles bare mere og mere naturligt efter 8 år” griner Mikkel. Mikkel Warming ser meget frem til at gøre sit bedste for beboerne i Urbanplanen.

Fritid Hele hans hverdag er hans arbejde.

Han møder kl. 8:30 og har normalt fri ved 23:30 tiden. Han løber hver morgen kl 6:00 i naturen. “Jeg synes naturen er Tekst: Ali Showiki og Julie Bekker dejlig og forfriskende” siger Mikkel. Det Foto: Daniel Rada er ikke så tit, Mikkel har fri, men når han Layout: Novin Taheri har fri, kan han godt lide at komme i biografen “Jeg kan især godt lide filmen Hobitten og glæder mig til 2’eren”.

Mikkel er også stor fan af Brøndby og har været det i 20 år. Han kan godt lide at sidde på Faxe tribunen. Han er skilt, og

En smilende Mikkel Warming i sit nye arbejdsmiljø i Urbanplanen. Fotograf: Daniel Rada

10

Foto: Daniel Rada

T

11 Tekst: Deirdre Øltieng-Hansen & Alberte Marie Weinberger Foto: Daniel Rada Layout: Amalie Rafn

T

UP’s Fighter Vi fra Opslagstavlen har interviewet Jette, som er formand for Dyvekevænget. Vi ville gerne finde ud af, hvad det vil sige at være formand i en bestyrelse og hvad beboerdemokrati betyder. Som beboerrepræsentant, er hendes mål at hjælpe beboerne med at blive hørt og for hende er ‘nej’ ikke et svar.

Som formand for Dyvekevænget kæmper Jette blandt andet for Urbanplanens sociale forhold. Jette vil rigtigt gerne have, at der var et sted for alle Urbanplanens beboere, hvor de kan samles. Men det ønske trænger bare ikke igennem til boligforeningen.

“Jeg er lige ved at rive mig selv i håret når jeg ser alle de tomme lokaler!”, siger Jette og peger ud på Solvangscentret. Hun og andre beboere har masser idéer til, hvad lokalerne kan bruges til. For eksempel en vandpipecafé, en café for alle eller et supermarked. Mulighederne er mange, fortæller Jette.

“Boligforeningen siger, at lokalerne skal rives ned”, fortæller Jette “Urbanplanen er jo et lille samfund i sig selv - det er ligesom at bo i en landsby. Jeg tror, at det samfund ville blive bedre med fx et supermarked. Hvis man skal have noget andet end lige det, man kan købe hos

grønthandleren, skal man hele vejen op til Amagerbrogade”. Og det er særligt besværligt for de ældre: “Hvis man ikke har en bil og skal hele vejen op til Amagerbrogade, hvad gør man så?

Jeg kan ikke bare holde min kæft. Jeg bliver ved med at stikke til dem. Hele tiden klage til dem, indtil de en dag er så trætte af at høre på mig, at jeg får min vilje.”, siger Jette med et smil på læben.

“Jeg tror egentlig ikke, det er fordi, de ikke synes, det er gode idéer. Men de har jo nok deres grunde”, indrømmer Jette.

Selvom Jette er formand i Dyvekevænget, er det altså stadig rigtig svært for hende at trænge igennem med idéer. Hvis Jette ikke kan, hvem kan så?

12

Ombygning for 95 millioner Dyvkeskolen har i de sidste år været et faldefærdigt sted. Fx kom der regn ned gennem taget, når der var en stor byge, og bænke var umulige at sidde på og arbejde ved.

Nu er skolen blevet pæn, favrig, lysere og mere åbe, hvor den før var beskidt, mørk, og trist at være på. Der er også blevet lydisoleret. Skolegården er blevet lavet meget om, så børnene har noget at lave i frikvarterene.

Skolen har været under ombygning i 2 år, og nu er den snart færdig. Det er kun specielgangen, (gangen for børn med vanskeligheder) og den lille gang, der mangler at blive lavet færdig. "Skolen er nok færdig efter sommerferien i år 2014" udtaler Jesper Lyngsø-Dahl, som er administrativ leder på Dyvekeskolen. Hele renoveringen har kostet 95 millioner danske kroner.

Det er rigtigt mange penge, så vi tog en tur over på skolen for at snakke med elever, lærer, og rengøringspersonalet om, hvordan renoveringen påvirker deres dagligdag - og om det er pengene værd!

Læreren Trine er godt tilfreds med ombygningen

Lærernes Vinkel:

Vi snakkede med Trine Bendixen Johansen, som er en lærer på skolen. Hun fortæller her om renoveringen og om, hvordan det er at arbejde på den nye skole.

Trine fandt os et lille lokale ved siden af kontoret, hvor vi kunne snakke sammen.

Trine synes, at det er et godt valg at ombygge skolen. Hun fortalte blandt andet om de mange vandskader, der har været på skolen førhen, men som de slipper for nu.

13

Hun fortæller også, at de nye klasseværelser er meget bedre at undervise i, eftersom lokalerne er blivet meget lysere, og der er kommet bedre møbler. Der er desuden blevet lydisoleret, så man ikke kan høre larmen fra gangene. Det er dog irriterende, at de selv skal flytte på alle ting i klasseværelserne når det er deres klasseværelses tur til at blive renoveret.

Trine fortalte, at de har fået en ny parkoursti og en klatreskov, og at der kommer en ny terrasse på arealet ved boldbane. De vil også lave en kunststi og en trylleskov samt et udendøres museum på den gamle blå plads.

Nye gulve at rengøre på:

Rengøringspersonalet var i bund og grund tilfredse med ombygningen, fortalte Dorte og Anne, der har arbejdet på Dyvekeskolen i en menneksealder - i hvert fald vores egen:

Tekst: Stine Schouw og Aemen Shah Foto: Stine Schouw Layout: Cisilia Ismailova Hanina

“Før ombygningen var gulvene meget slidte, og selve rummet var meget mørkt, så man kunne ikke se, hvor man allerde havde gjort rent. Det var dejligt med nogle nye rum og gulve”.

Vi snakkede også med Mille Marie Rasmussen, som er elev på Dyvekeskolen, vedrørene skoleombyggningen. Mille synes, at skolens nye gangmøblering er mærkelig og irriterende at side på. Mille siger også, at det er irriterende, når de store elever kigger ind eller fjoller foran dørene, som nu har fået vinduer. Ellers synes hun, at det var blevet meget bedere.

Alt i alt synes både lærerne, rengøringspersonalet og eleverne, at ombygningen var tiltrængt og pengene værd.

Eleven Mille synes, at det er irriterende, når de store elever kigger ind af de nye vinduer i dørene til klasselokalet.

14

urbankalender

Januar/februar

Aktiviteter for børn i vinterferien Feriecam i Urbanplanen Gratis aktiviteter for børn og unge mellem 6 og 17 år - ingen tilmelding.

Alle børn er velkomne! Arrangeret af lokale foreninger i samarbejde med Københavns Kommune. Se mere på facebook.com/feriecamp eller feriecamp.dk

Se flere aktiviteter og tilbud på www.urbanplanen.net

Mandag-fredag i uge 7 kl. 10-13 Kreativ broderi-workshop I vinterferien kan du deltage på en kreativ designworkshop, hvor du kan lære at brodere og sy i hånden med sjove materialer. Du kan tage en gammel trøje eller noget andet tøj med, som trænger til at blive pyntet eller frisket op. I workshoppen vil vi arbejde med fine farver, sjove materialer og perler og prøve forskellige broderiteknikker - fra 9 år.

Hvor: Bondegården i Remiseparken Gratis adgang og ingen tilmelding.

Mandag-fredag i uge 7 10. februar til 15. februar Kl. 12-14 Karate, Street håndbold og Dans med Joy Kl. 14-16 Capoeira, Fodbold og Skak Kl. 16-18 Teakwondo, Kunst med Maria Lau Krogh og Bordtennis Sted: Peder Lykke Skole, Brydes Allé 25, Mandag-fredag i uge 7 kl. 16-18 3D Billedværksted Vi skal male og klippe os frem til de sejeste 3d malerier i flere lag.. Du vil komme til at lave billeder som du aldrig har gjort det før.

Arrangeret i samarbejde med FerieCamp og Børne-Kulturpiloterne.

Hvor: Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25 Gratis adgang og ingen tilmelding.

Liv i Sundbys program for foråret 2014 udkommer i sidste halvdel af januar og kan ses på www.livisundby.dk samt hentes på Solvang Bibliotek og i Partnerskabet.

Urbanplanen

Tirsdag 18/2 kl. 19.30 Englemagersken - en fortælling om Dagmar Overby af Pia Nissen Tag på en medrivende fortællerejse tilbage i tiden til Danmark i perioden 1887-1929. Fortællingens hovedperson er Dagmar. Der findes mange fortællinger om, hvem Dagmar var.

De fleste kender sikkert fortællingen om hende som Danmarks massemorder: Dagmar Overby myrdede mindst otte spædbørn. Men hvorfor gjorde hun det? Det er et spørgsmål som fortællingen vil udforske på sin rejse tilbage til Dagmars tid.

Fortællingen tager afsæt i virkelige hændelser, som undersøges med nysgerrighed, spørgsmål, fantasi, gru og undren.

Hvor: Solvang Bibliotek, Remisevej 14 Entré 50 kr. Medlemmer af Liv i Sundby 25 kr.

Billetter på www.livisundby.dk Lørdag den 22/2 kl. 10.15-10.50 og 11.30-12.05 Børneteatret Riddersalen opfører ”Ret tit Borte tit” Hér er det sted, hvor ting bliver af, når de bliver væk. Borte. Og hér er den mand, som holder styr på alle tingene, indtil de bliver fundet igen.

En dag kommer han på en ganske særlig opgave og må gøre brug af al sit detektivsnilde for at finde frem til sagens rette sammenhæng og til dén, som noget er blevet væk fra.

Hvor: Solvang Bibliotek, Remisevej 14 For 2½ -6 årige med deres voksne.

Entré 20 kr. pr. tilskuer (børn og voksne).

Billetter på www.livisundby.dk

Næste nummer udkommer i slutningen af februar 2014.

Bidrag sendes til info@ partnerskabet.net inden 13. februar 2014.

Udgivet af Partnerskabet Remisevej 19B, 2300 KBH S Web: partnerskabet.net Mail: partnerskabet@3b.dk Tel: 40 74 26 20

3

4

Fr

Lø

Ti 18

On 19

Lø 18

Sø 19

Ti 25

On 26

Lø 25

Sø 26

8

7

6

Sø 30 Ma 31

Fr 31

Fr 28

To 27

On 26

Ti 25

Ma 24

Sø 23

Lø 22

Fr 21

To 20

On 19

Ti 18

Ma 17

Sø 16

Lø 15

Fr 14

To 13

On 12

Ti 11

Ma 10

Sø 9

Lø

Fr

To

To 30

20 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

4

On 5

Ti

Ma 3

Lø 29

Fr 28

9

8

7

6

1

Sø 2

Lø

On 29

Ti 28

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Ma 24

Fr 24

To 27

Sø 23

To 23

Ma 27

Lø 22

Fr 21

On 22

Ti 21

5

Ma 17

Fr 17

To 20

Sø 16

Ma 20

Lø 15

To 16

Fr 14

On 15

Ti 14

4

On 12

Sø 12

To 13

Ti 11

Lø 11

Ma 13

Ma 10

Fr 10

8

7

6

Sø 9

Fr

To

9

3

4

On 5

Ti

Ma 3

To

2

1

Sø 2

Lø

Lø

7

Nytårsdag

Februar

On 8

Ti

Ma 6

Sø 5

2

To

On 1

Januar

14

13

12

11

10

21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

Marts 1

5

4

3

8

On 30

Ti 29

Ma 28

Sø 27

Lø 26

Fr 25

To 24

On 23

Ti 22

18

17

16

15

19 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Ma 21 2. påskedag

Sø 20 Påskedag

Lø 19

Fr 18 Langfredag

To 17 Skærtorsdag

On 16

Ti 15

Ma 14

Sø 13 Palmesøndag

Lø 12

Fr 11

To 10

On 9

Ti

Ma 7

Sø 6

Lø

Fr

To

On 2

Ti

April 3

2

1

6

9

8

Lø 31

Fr 30

22

21

20

19

20 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

To 29 Kr. himmelfartsdag

On 28

Ti 27

Ma 26

Sø 25

Lø 24

Fr 23

To 22

On 21

Ti 20

Ma 19

Sø 18

Lø 17

Fr 16 Bededag

To 15

On 14

Ti 13

Ma 12

Sø 11

Lø 10

Fr

To

On 7

Ti

Ma 5

Sø 4

Lø

Fr

To

Maj 3

7

6

5

Ma 30

Sø 29

Lø 28

Fr 27

To 26

On 25

Ti 24

Ma 23

Sø 22

Lø 21

Fr 20

To 19

On 18

Ti 17

Ma 16

Sø 15

Lø 14

Fr 13

To 12

On 11

Ti 10

27

26

25

24

23

20 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Ramadan

Ma 9 2. pinsedag

Sø 8 Pinsedag

Lø

Fr

To

On 4

Ti

Ma 2

Sø 1

Juni

2014

15

28

Ti 19

On 20

Lø 19

Sø 20

Ma 25

Ti 26

On 27

Fr 25

Lø 26

Sø 27

Sø 31

23 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Lø 30

To 31

Fr 29

On 30

Ti 29

To 28

Sø 24

Ma 28 Eid al-Fitr

Lø 23

To 24

Fr 22

On 23

Ti 22

31

Ma 18

Fr 18

To 21

Sø 17

Ma 21

Lø 16

To 17

Fr 15

On 16

Ti 15

30

On 13

Sø 13

To 14

Ti 12

Lø 12

Ma 14

Ma 11

Fr 11

9

Sø 10

8

7

Lø

Fr

To

To 10

8

5

On 6

Ti

On 9

Ti

Ma 7

29

5

Lø

Sø 6

4

Fr

Ma 4

Sø 3

2

Lø

1

3

Fr

To

1

On 2

Ti

Juli

35

34

33

32

21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

August 2

6

5

4

9

Ti 30

Ma 29

Sø 28

Lø 27

Fr 26

To 25

On 24

Ti 23

Ma 22

Sø 21

Lø 20

Fr 19

To 18

On 17

Ti 16

Ma 15

Sø 14

Lø 13

Fr 12

To 11

On 10

Ti

Ma 8

Sø 7

Lø

Fr

To

On 3

Ti

Ma 1

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

40

39

38

37

36

September

7 9

Fr 31

To 30

On 29

Ti 28

Ma 27

Sø 26

Lø 25

Fr 24

To 23

On 22

Ti 21

Ma 20

Sø 19

Lø 18

Fr 17

To 16

On 15

Ti 14

Ma 13

Sø 12

Lø 11

Fr 10

To

On 8

Ti

Ma 6

44

43

42

41

23 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

4 Eid al-Adha

3

2

Sø 5

Lø

Fr

To

On 1

Oktober 1

4

8

7

6

Sø 30

Lø 29

Fr 28

To 27

On 26

Ti 25

Ma 24

Sø 23

Lø 22

Fr 21

To 20

On 19

Ti 18

Ma 17

Sø 16

Lø 15

Fr 14

To 13

On 12

Ti 11

Ma 10

Sø 9

Lø

Fr

To

On 5

Ti

Ma 3

Sø 2

Lø

20 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

48

47

46

45

November 2

6

5

4

9

On 31

Ti 30

Ma 29

Sø 28

Lø 27

1

52

51

50

49

21 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Fr 26 2. juledag

To 25 Juledag

On 24

Ti 23

Ma 22

Sø 21

Lø 20

Fr 19

To 18

On 17

Ti 16

Ma 15

Sø 14

Lø 13

Fr 12

To 11

On 10

Ti

Ma 8

Sø 7

Lø

Fr

To

On 3

Ti

Ma 1

December

2014

16