KLUB 18

Klub 18

Urbanplanen blev opført af overborgmester Urban Hansen i 60’erne.

I 1962 blev han valgt på et løfte om at bygge 25.000 nye boliger i Københavns Kommune, der skulle løse stigende problemer med boligmangel til Københavns voksende befolkning.

I dag huser de i alt fem afdelinger i Urbanplanen ca. 5.400 beboere.

I 2010 blev en af afdelingerne – Hørgården – sat på den daværende regerings ’ghettoliste’.

Et stenkast fra Hørgården ligger Sundholmskvarteret, som afgrænses af Amagerbrogade, Englandsvej, Peder Lykkes Vej og Amager Fælledvej. Der bor ca. 12.000 mennesker i Sundholmskvarteret, hvoraf ca. 4.000 (eller hver tredje af området beboere) bor i kvarterets almene boliger. Ligesom Urbanplanen huser Sundholmskvarteret mange unge sammenlignet med andre områder af København.

om os

Et lokale er mere end bare fire vægge. Det er det i hvert fald i Urbanplanen og i Sundholmskvarteret på Amager.

Hér er et lokale det højeste ønske for en gruppe af områdets unge beboere. Det ville give dem et sted at være. Et sted at være sammen med vennerne uden at forstyrre deres egne familier og naboer. Et sted at lave sine lektier. Et sted, der fremmer fællesskabsfølelsen, og som naboerne anerkender.

Sådan et lokale er dog ikke lige til at få for dem, der er fyldt 18 år. Dette er aldersgrænsen, der markerer, at man ikke længere må komme i klublokalerne for teenagere. Men behovet forsvinder ikke fra den ene dag til den anden – tværtimod. Derfor har en gruppe unge taget initiativ til at skabe opmærksomhed omkring behovet. Et arbejde, der samtidig er blevet symbol på noget større end et ydmygt lokale.

For gennem den proces, der stadig er i fuld gang, er det tydeligt, at nye tider er på vej. Den unge generation har viljen til at bryde mønstre og til at ville mere. Både for dem selv i deres egne karriereforløb og for at ændre det image, som unge i ”udsatte boligområder” har.

På den måde er håbet med projekt ”Klub 18”, at ønsket om et lokale også bliver symbolet på en ny tid, hvor fordomme om unge i ”udsatte boligområder” bliver smidt i skraldecontaineren, og hvor alle bidrager til det fælles bedste.

Side 03

IKKE BARE ET LOKALE Merivvan Koc: 21 år. Læser til socialrådgiver. Næstformand for Klub 18.

Engin Okutan: 20 år. Søger ind på forsikringsmatematik-linjen på Københavns Universitet. Formand for ”Klub 18”.

I to er initiativtagerne til projekt ”Klub 18” - hvordan kom I på ideen?

Engin: Vi havde talt om det længe op til, at vi blev 18 år, for vi kunne se, at vi og mange andre unge her ville komme til at mangle et sted at være.

Vi ville gerne etablere vores eget sted, men vi vidste ikke helt hvordan, vi skulle gribe det an. Derfor kontaktede vi Søren Løkke i Partnerskabet, der hjalp os med de formelle ting, og i november 2010 stiftede vi en forening til det formål, som nu har 15 medlemmer.

Merivvan: Det var Søren, der åbnede vores øjne for, at vejen frem går via bureaukratiet – også selv om den er lang. Andre steder har der været uro og ballade for at skaffe en klub, men det er ikke de midler, vi ønsker at tage i brug. Det skal gøres ordentligt og projektet her er vores forsøg på at få hjælp til at finde et lokale til klubben og samtidig formidle, hvem vi er.

Hvilke planer har I for lokalet?

Engin: Klubben skal være et pusterum, hvor man kan hænge ud med vennerne. Vi bor alle med vores familier i de forholdsvis små lejligheder og jeg tror ikke, der er ret mange forældre, der kunne holde ud at få besøg af ti-tolv af os hver dag. Det kan jeg godt forstå. Men vi vil mere end det.

Tanken er, at lave alle mulige aktiviteter såsom film- og spilaftener, men også at vi kan lave lektier der og få hjælp af de andre.

Merivvan: Jeg håber, at folk får øjnene op for, at det er helt uskyldigt. Det er det også, når vi står i en større flok ude et sted – men det gør nogle folk utrygge. Det er den frygt, vi alle har set op igennem vores opvækst, og det giver en følelse af udstødelse. ”Hvorfor er de bange for mig?”, tænker man. Fordi vi taler højt til hinanden eller slås for sjov, betyder det jo ikke, at vi er ude på ballade eller at genere andre. Ved at have Klub 18 som tilbud hver dag, ville man undgå noget af det, for så ville vi ikke behøve at stå og hænge udenfor.

Hvad har I lært af det her projekt?

Merivvan: Personligt har jeg lært meget positivt af at sidde med til møder, holde dagsordener osv. Jeg har fået indblik i, hvordan tingene foregår og udviklet nogle kompetencer og noget erfaring med at gøre tingene på den demokratiske måde. Det er selvfølgelig trættende, at tingene tager så lang tid, men nu har vi været i gang i et par år, så vi kan ikke stoppe eller vende ryggen til de folk, der har støttet os.

Så vi fortsætter.

Hvad håber I at få ud af det her arbejde, udover et lokale?

Engin: Vi har mødt meget modstand og meget negativ stemning, men vi vil gerne gøre alle skeptikernes spørgsmål og tvivl til skamme. Også spørgsmålet om det nu er klogt at give os fuldstændig selvbestemmelse over lokalet. Andre væresteder har jo en ”voksen” tilknyttet, men vi tror på, at vejen frem er, at vi selv bestemmer og styrer klubben. Ved for eksempel at kræve kontingent, tror vi på, at der vil være en større ansvarsfølelse og at man passer bedre på tingene.

Merivvan: Vi er jo ressourcestærke unge, der alle er i gang med noget. Mange er på videregående uddannelser - i modsætning til tidligere generationer herude. På den måde bryder vi de onde cirkler, og vi vil gerne give vores kompetencer videre til de unge, der kommer efter os, så de har noget positivt at se op til.

Engin: Vi har nu sparket bolden i gang og vist hvem vi er. Vi håber, at nogen vil spille med os, så vi sammen kan tage det til det næste niveau.

Side 05

”Vi vil med denne publikation skabe opmærksomhed og dialog omkring det reelle behov, der er for at udvikle nye former for tilbud til unge som os over 18 år. Ud over finansiel støtte til nye former for tilbud er det nødvendigt med personlig og moralsk opbakning fra alle kanter.

Vi ønsker lige som alle andre at bo et godt og trygt sted. Det her initiativ er vores første bidrag.”

Søren Løkke: Konsulent på ungeområdet i Partnerskabet, en boligsocial helhedsplan under boligforeningen 3B.

Vi skal tale med dem, ikke om dem Søren Løkke fra Partnerskabet siger beskedent, at han ”bare” har hjulpet drengene i Klub 18 med at danne en forening og hvordan man håndterer ansøgninger og formelle krav. Man skal dog ikke tale ret længe med ham, før man mærker ildsjælen, der befinder sig inde bag de grå skægstubbe.

Han lægger da heller ikke skjul på, at et af formålene med at støtte projektet er at vise omverdenen, at en gruppe unge, der ofte bliver mødt med negative forventninger, har mange ressourcer og nye, konstruktive bidrag til fællesskabet. ”Der er mange holdninger til de her unge, og det er nærmest blevet tilladeligt at sige hvad som helst om dem. Vi taler om dem, men vi kommer ikke videre, hvis vi ikke også taler med dem. Vi har et ansvar for at træde ind på deres banehalvdel og være nysgerrige på deres ønsker og bidrag ”, siger Søren.

For ham har det været en positiv oplevelse at møde drengene bag Klub 18. ”De fleste af de her unge er jo enormt velfungerende. De har et stærkt fællesskab og vender ikke ryggen til de kammerater, der har brug for hjælp. Nu vil de gerne påtage sig et medansvar og være med til at skabe nye løsninger, der kan fremme trivsel og tryghed i deres nærområde. Det er vigtigt, at vi alle støtter dem i det.

Vi kan betragte projektet her som en fælles læreproces, hvor de unge lærer noget om rettigheder og pligter – og hvordan de får adgang til flere muligheder. Vi andre lærer noget nyt om, hvad de her unge indeholder og vi kan udvikle nye forståelser af, hvordan vi i fællesskab løser lokale udfordringer.”

Et af de store spørgsmål vedrørende klubber for unge over 18 år er, om der skal være en pædagog eller anden form for bemanding tilknyttet. Søren er overbevist om, at selvorganiserede klubber som Klub 18 er vejen frem. Løsningen på den lange bane er, at de lærer at løse tingene selv. ”I det store billede handler det om, at drengene kan se, at det kan lade sig gøre at opnå resultater via dialog og samarbejde. At andre anerkender dem, for det de gør og kan. Jeg håber, at Klub 18 med deres projekt kan vise vejen for de andre unge.”

Side 09

meget mere end et job.

Paul Larsen: Gårdmand.

Til december har Paul Larsen været gårdmand i Hørgården i 25 år. Og det er, som han siger, ”det bedste job jeg nogensinde har haft”. For, som han uddyber: ”Når man har et job som mit, er der kontakt til alle de unge mennesker her. Jeg har set en hel del vokse op, og i dag kommer dem på tredive lige forbi og hilser på. Nogle af dem har jeg jo passet.” Det har Paul Larsen, fordi han udover gårdmandsjobbet i 15 år også har haft en ekstratjans som pædagog i ”Skuret” - værestedet for de unge op til 18 år. ”Det er klart en fordel, at vi som gårdmænd kender de unge. Vi kan gå hen til dem og sige ”hvad står du og laver”? Men jeg synes, dem over 18 mangler et sted at være.

Et sted, hvor de kan spille højt musik uden at genere nogen, hvilket de jo ville gøre i lejlighederne. Og når de ikke har et reelt værested, finder de deres egne små steder og de er ikke altid hensigtsmæssige. I det hele taget, synes jeg, der kunne gøres noget for at folk lærer hinanden at kende. Så ville de ikke være så utrygge, for det er der ingen grund til at være”, siger Paul Larsen.

Side 10

12 Maian Agha, 20 år ”Jeg arbejder for tiden i en convenience-butik, men søger elevplads som eventkoordinator. Jeg har stået for at lave ungdomsfester i to-tre år nu – kæmpefester, hvor vi har forpagtet diskoteker, bl.a. i Boltens Gård.” ”Jeg er gået over til el-cigaretter. Så genererer det ikke andre, at jeg ryger og jeg kan ryge inden døre. Den anden dag kom der en kvindelig billetkontrollør i Metroen og jeg tænkte ”åh nej, nu skal jeg til at forklare om el-cigaretten”. Men så satte hun sig ned og spurgte hvor jeg havde købt den og hvilke slags, der findes. Ret sjovt.”

Side 12

17 Yasin Senel, 19 år ”Jeg læser til farmaceut på Københavns Universitet på 2. semester. Uddannelsen skal bruges til at komme ind i medicinalindustrien eller til at åbne mit eget apotek. Det var klart den medicinale del, herunder hvordan medicin virker på kroppen, der fangede mig. Også fordi den kan hjælpe mennesker.” ”Jeg har boet her siden jeg var tre og har kendt alle rødderne siden vi var små. Det har været fedt at vokse op her, for det har givet meget livserfaring at se, hvad folk render rundt og laver. Jeg har set nogle falde i og gøre dumme ting, hvilket kan være fristende, og jeg har set andre køre en fin stil. Det gør, at man bliver klar over, at man selv må vælge sin vej. Jeg indså ret tidligt, at mine forældre havde ret i, at jeg skulle passe min skole.”

Side 17

Abdullah Al-ansari, 19 år ”Jeg begynder at læse medicin til september og vil gerne bruge lægestudiet til at kunne rejse ud i verden med Læger uden Grænser for eksempel. Lige nu venter jeg på at få et kollegieværelse, men i og med at det ligger tæt på, bliver jeg i området.” ”Jeg flyttede hertil for syv år siden fra Århus. Jeg kom i samme klasse som min nabo, Engin, og vi gik også i samme gymnasieklasse. Det er det, der kendetegner livet herude. “ “Alle kender alle, hvilket er ret fedt.”

Side 18

21 sundholmskvarteret urbanplanen hørgürden

Safa Kadir, 20 år ”Jeg skal læse HF på Københavns Åbne Gymnasium og tænker lige nu over, hvad jeg skal bagefter. Noget i retning af ingeniør, tror jeg.” ”Jeg tror, at en af grundene til, at vi er mønsterbrydere er, at vi har ressourcerne til det.

Vi har presset hinanden i forhold til skole. Går du ikke i skole, er du en taber – det er den holdning, vi har taget.”

“Jeg har stor respekt for Engin og Merivvan og det arbejde, de gør. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig troede på dem i begyndelsen, men de har vist viljestyrke.”

Side 23

24 Hicham Najid, 20 år “Jeg læser HF på 2. år, som jeg regner med at bruge til at læse medicin. Men lige nu prøver jeg også skuespillet af. Jeg har været med i filmen ”Hold om mig” og i en kommende film, der hedder ”You and me forever”. Og så har jeg lige været til casting på en ny film. Skuespillet kunne godt trække mere end medicin, men jeg er ikke sikker endnu.” ”Jeg har boet her siden jeg var 7. Den opvækst har givet mig stærke venskaber. Vi har oplevet så mange ting sammen, og der skal meget til for at gøre os uvenner. Det har været en god opvækst. Jeg brokker mig i hvert fald ikke. Jeg husker tydeligt, når vi hang ud i klubben og hyggede. Og så vores ture til Marienlyst og Berlin.” ”Selvfølgelig har vi mødt fordomme. Folk der har givet os øjne og tydeligt været utrygge, når vi kom i flok. Men jeg tror, vi har oplevet det i mindre grad end tidligere generationer. Folk har været mere vidende om os, og vi har ikke følt os så udstødte. Når man føler sig udenfor, begynder man også at opføre sig derefter. Vi er vokset op i en tid, hvor der er lidt mere forståelse. Det betyder så ikke, at forståelsen er nået langt nok.

Endnu.”

Side 24

Zakaria Hameed, 19 år ”Jeg er lige blevet færdig med at læse musik på Den Rytmiske Højskole i Vig og har søgt ind på Rytmekonservatoriet. Jeg vil gerne tage en uddannelse som lydtekniker. At stå for det hele i en musikproces, det er drømmen.” ”Musikken har altid været der. Min mor, der er fra Tunesien, spiller violin og min far, der er fra Irak, spiller arabisk guitar. Jeg spiller selv flere instrumenter og har også spillet i Tivoli-Garden, da jeg var yngre.” ”Jeg har boet her siden jeg var tre. Jeg har gået i folkeskole to minutter herfra og alle mine barndomsvenner bor her. Kvarteret har betydet meget for mig og hvem jeg er blevet.”

Side 27

G for GentlemAn Det er ikke bare i klub 18 og deres generation, at der er vilje til forandring.

Fem 14-årige drenge fra Urbanplanen, Younes, Asim, Mohammed, Hakan og Rojhwan, er gået sammen i mikrovirksomheds-projektet ”Mind Your Own Business”. Projektet er organiseret under Dansk Flygtningehjælp og TrygFonden og drengene har skabt deres eget tøjbrand, ”g for gentleman”. ” Navnet kommer af, at vi gerne vil signalere, at det er bedre at være gentleman end at være gangster. Vi besluttede os for at lave t-shirten, fordi vi gerne vil klæde folk ordentligt på og sende nogle gode signaler”, fortæller Hakan.

Tanken hos de fem blev dog ikke bare ved tøjet. ”Vi har også lavet et kodeks for, hvad vores brand står for. Et kodeks der består af fjorten statements om, hvordan man bør opføre sig i forhold til kriminalitet, vold og mobberi”, lyder det fra Hakan.

Side 06

Side 29

Det her var vores historier og vores visioner for, hvordan unge 18+ere i København kan organisere sig og gå nye veje. Vi leder efter samarbejdspartnere, støtter og hjælpende hænder for at realisere vores visioner.

Kan du hjælpe os?

Om Klub 18 §3 Formål Foreningens formål er at igangsætte aktiviteter for unge i alderen 18 år til og med 25 år, der bor i nærområdet.

Aktiviteterne skal tage udgangspunkt i foreningens værested i lokaler, der er stillet til rådighed for foreningen.

Aktiviteter Klub 18 skal være et sted, hvor de unge kan mødes omkring forskellige aktiviteter.

Afhængigt af midler indrettes rummet med sofaer, bar, bordfodbold, poolbord, playstation og TV. Der er bl.a. beskrevet følgende aktiviteter: Lektiehjælp, rådgivning, spil og sport, filmaftener og andre fællesarrangementer. Dertil skal de unge have mulighed for bare at ”hænge ud” og købe en sodavand og tale med deres kammerater.

Hvert medlem betaler 300 kr. om måneden i kontingent.

Effekt Klub 18 skal have afgørende, positiv effekt på flere områder: • Sammenhæng og samarbejde mellem beboere i nærområdet.

• Flytte unge fra gaden, hvilket kan medvirke til at begrænse uro og skabe større tryghed.

• Støtte unge i uddannelse og beskæftigelse.

• Forebygge og begrænse kriminalitet Find os og støt os på www.facebook.com/klub18 Kontakt: Engin Okutan, klub18@live.dk., tlf. 42681010 eller Merivvan Koc på tlf. 50838258 Publikationen er støttet af EU-puljen ’Aktive unge – ungdomsinitiativer’. ”Ungdomsinitiativer er projekter, hvor idé, planlægning og gennemførelse ligger hos de unge selv. Projekterne kan beskæftige sig med mange forskellige emner, fx kunst og kultur, miljø, racisme, uddannelse, arbejdsløshed etc.

Et ungdomsinitiativ kan også være en konkret produktion af fx en hjemmeside, en cd-rom, et radioprogram, en kunstudstilling, teater og dans eller etablering af et værested for unge.”

Læs mere om dette på: http://www.iu.dk/programmer-og-tilskud/europa/aktive-unge/ungdomsinitiativer

Fotograf: Magnus Ekstrøm Assistenter: Anders & Atli Layout: Thomas Pedersen Produktion: Malkit Singh Side 31