Klub 18
Urbanplanen blev opført af overborgmester Urban Hansen i 60’erne. I 1962 blev han valgt på et løfte om at bygge 25.000 nye boliger i Københavns Kommune, der skulle løse stigende problemer med boligmangel til Københavns voksende befolkning. I dag huser de i alt fem afdelinger i Urbanplanen ca. 5.400 beboere. I 2010 blev en af afdelingerne – Hørgården – sat på den daværende regerings ’ghettoliste’. Et stenkast fra Hørgården ligger Sundholmskvarteret, som afgrænses af Amagerbrogade, Englandsvej, Peder Lykkes Vej og Amager Fælledvej. Der bor ca. 12.000 mennesker i Sundholmskvarteret, hvoraf ca. 4.000 (eller hver tredje af området beboere) bor i kvarterets almene boliger. Ligesom Urbanplanen huser Sundholmskvarteret mange unge sammenlignet med andre områder af København.