»Vi har glemt, hvad et voksent

Nedtælling til et voldsomt farvel: De sidste dage i Ungdomshuset


Familieforsker: Forældre er for bekymrede over børns problemer
Bourgogne er dejlig, men dyr – så få smag for alternativerne



»Vi har glemt, hvad et voksent
Nedtælling til et voldsomt farvel: De sidste dage i Ungdomshuset
Familieforsker: Forældre er for bekymrede over børns problemer
Bourgogne er dejlig, men dyr – så få smag for alternativerne
Den tungt bevæbnede og talstærke Hizbollah-milits i Libanon har mistet sin øverste leder, Hassan Nasrallah, der ligesom mange andre højtstående medlemmer er blevet dræbt i de omfattende angreb fra det israelske militær. Nu venter verden på svaret fra Libanon – og fra Iran, der er Hizbollahs allierede i det indædte opgør med Israel.
SAMFUND SIDE 4-6
REPORTAGE SIDE 18
Tag med til Israel, der angriber og selv bliver angrebet – og hvor unge som Aviv og Shiloh spontant bliver gift langt fra farerne i deres nordlige hjemby tæt på grænsen til Libanon.
CHEFREDAKTIONEN
Tom Jensen (Ansv.) tomj@berlingske.dk
Pierre Collignon pico@berlingske.dk
ADM. DIREKTØR OG UDGIVER
Anders Krab-Johansen
KONTAKT
Redaktionen:
Pilestræde 34, DK-1147 København K
Tlf.: +45 33 75 75 75
Fax: +45 33 75 20 20
LÆSERSERVICE
Kundeservice: Tlf.: +45 33 75 36 36
Mail: kundeservice@berlingske.dk
Telefontid hverdage 8:00-13:00
Selvbetjening: www.berlingske.dk/mine-sider Kontakt os, hvis du f.eks. får ny adresse eller har spørgsmål til dit abonnement.
Erhvervsservice: Tlf.: +45 33 75 33 84
Mail: erhvervsservice@berlingskemedia.dk
Telefontid hverdage 9:00-12:00
Annoncesalg: Tlf.: +45 33 75 35 00
Dødsannoncering:
Tlf.: +45 25 45 63 50
Mail: booking@berlingske.dk
KONTAKT TIL REDAKTIONERNE berlingske.dk: internet@berlingske.dk
Indland: indland@berlingske.dk
Udland: udland@berlingske.dk
Business: business@berlingske.dk
Kultur: kultur@berlingske.dk
Politik: chje@berlingske.dk
Gravegruppen: mlun@berlingske.dk Opinion: debat@berlingske.dk
REDAKTIONSCHEFER
Nyhedschef: Peter Burhøi
Samfund: Kasper Krogh
Business: Nina Munch-Perrin
Kultur: Birgitte Borup
Digital og visuel: Stinne Andreasen Krak Opinion: Jacob Rosenkrands
Dagens avisansvarlige: Lars Bøgegaard Designchef: Per Heilmann
KONTAKT TIL REDAKTØREN
Vi hører altid gerne fra læserne, og skulle der være faktuelle fejl i avisen, retter vi med det samme digitalt og på faste steder i 1. sektion og Business-sektionen.
Du kan kontakte os på emailadressen: fejlogfakta@berlingske.dk
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt:
Det lyder i første omgang dramatisk og moralsk forkasteligt, når det fremlægges, at Danmarks regent Christian 10. flere gange i løbet af 1930erne mødte Hitler, ligesom også det daværende kronprinspar, Frederik og Ingrid, besøgte Tyskland og deltog i begivenheder, hvor topnazister som Göring og Himmler også var til stede.
Oplysningerne fremgår af en ny bog af forfatteren og journalisten Peter Kramer. En bog, der imidlertid har fået en hård medfart af anmelderne, herunder Bent Blüdnikow i Berlingske, men også i Kristeligt Dagblad, for på god afstand af den tid, bogen beskriver, at fælde moralske domme om Kongehusets omgang med den nazistiske ledelse i Tyskland.
Udgangspunktet er altså en dårlig bog, der anlægger et formentlig forskruet syn på kongefamiliens tyske forbindelser i 1930erne.
Forskruet, fordi en af Kongehusets grundlæggende opgaver jo er at mødes med andre statsoverhoveder, ligesom danske regeringer også inden samarbejdspolitikken under Besættelsen havde en forsigtig tilgang til nazistyret i Berlin og blandt andet fastholdt en dansk neutralitetspolitik.
Intet tyder derfor endnu på, at der har været tale om, at nazistiske sympatier havde noget greb om de danske kongelige. Det er den mest nærliggende konklusion, at man lagde sig på den linje, regeringen havde tegnet. Alt andet ville i og for sig have været opsigtsvækkende.
Særligt kong Christian 10.s rolle som nationalt samlingspunkt under Besættelsen er yderst velbeskrevet. Derimod har der ganske rigtigt i betydeligt mindre omfang været offentlig opmærksomhed om, hvordan Kongehuset som en del af det officielle Danmark agerede i forhold til Tyskland før 9.
april 1940. Så langt har forfatteren til den nye bog en pointe.
Selvom hans bog er diskutabel, har den genstartet en debat om, hvorvidt Kongehuset burde finde en måde at åbne døren yderligere til de private arkiver – dagbøger og andre optegnelser – som kan være med til at kvalificere billedet af den tid.
To tidligere kulturministre, herunder den konservative Per Stig Møller, har opfordret Kongehuset til at gøre dette, og den forhenværende hofmarskal fra 2015 til 2021, Michael Ehrenreich, der også er tidligere udlandsredaktør og chefredaktør på Berlingske, har i Politiken erklæret sig villig til at påtage sig opgaven med at grave sig ned i arkivalierne, hvis Kongehuset selv ønsker det.
Herfra skal der derfor lyde en opfordring til Kongehuset om at prioritere transparensen og lade troværdige folk som for eksempel de to ovennævnte kigge ned i de private arkiver. Det kan kun gøre os klogere på Danmarks ageren i mellemkrigsperioden, og der er som sagt intet, der tyder på, at der er grund til i væsentlig grad at kritisere de kongelige for at mødes med Nazitysklands ledelse på et tidspunkt, hvor forfølgelsen af jøder ganske vist var indledt, men hvor hverken Anden Verdenskrig eller holocaust endnu var en realitet.
Vi har i Danmark i de seneste årtier haft intense debatter om besættelsestidens samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt, ikke mindst efter Anders Fogh Rasmussen som statsminister med rette rejste kritik af denne politik.
Vi kan som samfund godt tåle, at der åbnes yderligere for, hvad der gik forud for samarbejdspolitikken. Det vil kun være en styrke. Også for Kongehuset.
TOM JENSEN
Vi kan som samfund godt tåle, at der åbnes yderligere for, hvad der gik forud for samarbejdspolitikken. Det vil kun være en styrke. Også for Kongehuset.
• Attraktiv beliggenhed i satellitbyen Vestbjerg uden for Aalborg.
• Indledende bindingsperiode for Salling Group Ejendomme A/S frem til 10. august 2038.
• Ejendommen er opført efter Lejers nyeste byggekoncept, NettoGreen, der er et nyt byggekoncept, som sætter nye standarder for bæredygtighed indenfor dagligvarebutikker.
INVESTORINDSKUD
Julie Schneider jusc@berlingske.dk
Af sine tilhængere blev han opfattet som en »folkets mand«, der var villig til at ofre sig selv og sin familie. Gennem tre årtier opbyggede Hassan Nasrallah Hizbollah-bevægelsen til at være en markant politisk og militær magtfaktor i Mellemøsten. Nu er han fortid.
Han har levet store dele af sit liv i skyggerne. Meget af tiden under jorden af frygt for attentater.
Alligevel har han over tre årtier fra sit skjul formået at opbygge en af de absolut stærkeste militante grupper i Mellemøsten – en gruppe, hvis magt rækker langt ud over hovedsædet i Libanon.
Den 64-årige shiamuslimske leder Hassan Nasrallah har stået i spidsen for Hizbollahkrigerne i 32 år. Men i fredags sluttede det. Nasrallah er død. Dræbt i det israelske luftangreb, der ramte den sydlige del af Libanons hovedstad Beirut.
Det har Hizbollah-bevægelsen selv bekræftet.
»Hans Højhed, modstandens mester, den retfærdige tjener er gået bort for at være sammen med sin herre, som er tilfreds med ham som en stor martyr,« skrev Hizbollah i en erklæring i går.
Nasrallahs død efterlader Hizbollah-militsen i et politisk tomrum, indtil en ny leder er udpeget. Men hvem var den mand, der har formået at cementere Hizbollah som en af de mest markante politiske og militære magtfaktorer i Mellemøsten?
Hassan Nasrallah har frem til sin død været en af de mest prominente skikkelser i den Iranledede såkaldte »modstandsakse«.
Aksen er en strategisk alliance af stater og militante grupper i Mellemøsten, der er forenet mod udenlandske kræfters indflydelse i regionen – især mod USAs og Israels politik.
Iran har været drivkraften bag koalitionen siden den islamiske revolution i 1979. Aksen omfatter primært Iran, Syrien, og ikkestatslige aktører som Hizbollah i Libanon og forskellige shiamilitser i Irak samt Houthi-bevægelsen i Yemen.
Blandt disse aktører har Nasrallah bygget Hizbollah-bevægelsen op til at være en af de mest magtfulde, siden han overtog lederskabet af bevægelsen i 1992, hvor hans forgænger ligeledes blev dræbt i et israelsk luftangreb. Hizbollah slog sin egen status fast, da tu-
sindvis af bevægelsens krigere var med til at støtte Syriens præsident, Bashar al-Assad, da hans regering blev truet af den syriske borgerkrig i 2011 som en del af Det Arabiske Forår. Hassan Nasrallah er af sine tilhængere blevet set som en karismatisk leder, og han har vundet respekt ved angiveligt at have levet et beskedent liv.
Dette står i kontrast til mange andre ledere i regionen, hvilket har bidraget til hans popularitet blandt tilhængerne som en »folkets mand«.
Det image blev forstærket, da Hizbollahlederen mistede sin 18-årige søn, Hadi, under kampe mod israelske styrker i 1997. I stedet for at bruge sin magt til at få sin søns lig tilbage med det samme afventede Hassan Nasrallah en fangeudveksling.
Det bidrog til hans image som en leder, der har sat kollektivets interesser over sine egne personlige tab.
Det har hørt til sjældenhederne, at han har optrådt offentligt, og han har ligeledes undgået telefonen siden Libanon-krigen i 2006.
Men det har ikke holdt ham tilbage fra at holde gennemslagskraftige taler over videolink fra skjulte steder.
Ekstraordinær sikkerhed var ikke nok
Det siges, at sikkerheden om den nu afdøde Hizbollah-leder har været ekstraordinær på grund af en overhængende fare for at blive elimineret af Israel.
Alligevel lykkedes det Israel at få ram på Nasrallah, da luftangrebet i fredags ramte et underjordisk kommandocenter i det sydlige Beirut, hvor han befandt sig.
»Nasrallah vil ikke længere være i stand til at terrorisere verden,« skrev den israelske regering på sociale medier.
De voldsomme luftangreb mod Beirut blev iværksat, kort efter at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, holdt en tale i FN, hvor han lovede at fortsætte den militære kampagne mod Hizbollah.
Det anslås, at 700 mennesker er blevet dræbt
i angrebene i Libanon over de senere dage, mens indtil videre 90.000 mennesker er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem. Hizbollah er en af Israels allerstørste fjender. Nasrallah har nemlig ment, at Israel bør
udryddes, og at alle jødiske immigranter bør rejse tilbage til, hvor de kom fra. Han har været fortaler for ét samlet Palæstina med plads til jøder, muslimer og kristne. Hassan Nasrallah har været kendt for at bru-
Den nu afdøde Hizbollah-leder
Hassan Nasrallah har stort set ikke optrådt offentligt siden 2006, men i stedet afholdt samtlige taler via videolink – som her ved en begravelse. Arkivfoto: Hussein Malla/AP/Ritzau Scanpix
ge latterliggørende retorik som en strategi til at udstille Israels svagheder og sprede et budskab om, at Netanyahu ikke kan stå på egne ben uden vestlig opbakning.
Nasrallah har i en række taler omtalt israelske soldater som nogle, der »løber som mus«. Ved en anden lejlighed sagde han, at Israel var »svagere end et spindelvæv«.
Især det svage spindelvæv har været en af hans klassiske gengangere, som han også brugte både under Libanon-krigen i 2006 og igen i sine bemærkninger om den nuværende Israel/ Hamas-konflikt.
Bindet for øjnene
Krigen i 2006 blev udløst af, at Hizbollah foretog et overraskelsesangreb ved grænsen til Israel ved at tilfangetage to israelske soldater. Det igangsatte blodige kampe over 34 dage, som endte med at begge krigens parter udråbte sig selv som sejrherren.
Efterfølgende udtalte Hassan Nasrallah, at han ikke havde forventet, at kampene eskalerede, som de gjorde. Men i hele den arabiske verden blev Hizbollah-bevægelsen hyldet som et modstandsikon, der turde at tage kampen op mod Israel.
Det ændrede alt for Hizbollah – og for Nasrallahs personlige sikkerhed.
En journalist og fotograf fra The New York Times oplevede selv den omfattende sikkerhed, da Nasrallah stillede op til et sjældent interview i 2002.
Her fik de to amerikanske udsendte bind for øjnene, mens de blev kørt rundt i forstæderne til Beirut forud for mødet med Nasrallah. Sikkerhedsvagterne undersøgte alt, de havde med, og skruede sågar kuglepenne fra hinanden for at sikre sig, at der ikke gemte sig et hemmeligt våben.
Man forstår fjendens paranoia, når det for eksempel lykkedes Israels efterretningstjeneste at planlægge et angreb som det, der ramte Hizbollah 17. september.
Angiveligt har det taget Israel 15 år at planlægge, hvordan de kunne udstyre lavteknologiske enheder som personsøgere og walkietalkier med et eksplosivt stof og derefter få dem til at ende i hænderne og lommerne på militsens krigere. Det lykkedes, og i sidste uge overraskede angrebet verden, da flere tusinde enheder detoneredes.
Hassan Nasrallah omtalte operationen som en »krigshandling«, der »overskred alle grænser og røde linjer«. Han lovede samtidig, at Hizbollah ville tage »hævn«.
Det står nu klart, at det ikke bliver ham, der skal lede den potentielle hævnaktion.
Af Joachim Talbro Paulsen jtpa@berlingske.dk
Iran-forsker Rasmus Elling siger, at det ikke er til at forudsige, hvordan Iran vil reagere på decimeringen af Hizbollah, som landet har tætte bånd til. Iran-ekspert
Ali Alfoneh mener til gengæld, at Iran nu nærmest er tvunget til at accelerere sit atomprogram.
Israel har iværksat et heftig angreb på Hizbollah i Libanon, efter Hizbollah siden 7. oktober har øget sine raketangreb mod landet.
Og i går blev det bekræftet, at Hizbollahs mangeårige leder, Hassan Nasrallah, er blevet dræbt i et luftangreb begået af Israel – ligesom en række andre Hizbollah-ledere er blevet i israelske angreb det seneste år.
Hizbollah er allieret med og støttet af Iran. Hvordan Iran og dets ledelse med Ayatollah Ali Khamenei i toppen vil reagere, er dog uvist.
»Hvad, man kan forvente, afhænger af ens forestillingsevne,« siger Rasmus Elling, der er Iran-forsker ved Københavns Universitet.
Han påpeger, at man egentlig har ventet på et iransk modsvar til Israel lige siden Ismail Haniyeh, Hamas’ politiske leder, blev dræbt i Teheran i slutningen af juli. Iran anklager Israel for at stå bag, men Israel har hverken bekræftet eller afvist at stå bag.
Men det modsvar er udeblevet.
»Iran fremstår både ydmyget og svag. Normalt ville svaret, som Iran kunne komme med, være Hizbollah. Men nu er Hizbollah så reduceret, at Irans handlingsrum er betydeligt reduceret,« siger Rasmus Elling.
Modstandsaksen er utilfreds
Irans manglende modsvar kan også relatere sig til de ting, der foregår i New York og i FN lige nu. Her har Irans nye præsident, Masoud Pezeshkian, nemlig arbejdet på at »engagere sig« med Vesten i forhold til landets atomenergiprogram.
I en tale til generalforsamlingen sagde Masoud Pezeshkian, at han ønskede at »lægge et stærkt fundament for sit lands indtræden i en ny æra, hvor det skal spille en effektiv og konstruktiv rolle i den udviklende globale orden,« citerede Al Jazeera forleden.
»Iran har mange forskellige interesser i spil. Det lader også til, at der internt i regeringen er uenighed om, hvilken udenrigspolitisk linje man skal følge. Den såkaldt moderate regering har tilsyneladende fået lov til
at lave atomdiplomati fra Khamenei – og det kan man ikke, samtidig med at man aktivt involverer sig i denne konflikt,« siger Rasmus Elling. Samtidig er det svært at opretholde den såkaldte modstandsakse, hvis ikke Iran svarer tilbage på Israels angreb.
Modstandsaksen er Hizbollah i Libanon, de shiitiske militser i Irak, houthierne i Yemen og til en vis grad palæstinenserne i Hamas og i Islamisk Jihad.
»Der er en mærkbar utilfredshed blandt Irans ’allierede’ i modstandsaksen, som savner et modsvar både på drabet på Haniyeh og på den seneste bølge af angreb i Libanon,« siger Rasmus Elling.
Forsøg på diplomati
Men Iran er dels låst af sine nuværende forsøg på diplomati og dels af den kendsgerning, at Iran ikke kan vinde en konventionel krig mod Israel – især fordi, en sådan krig også vil trække USA med ind i konflikten, og dem kan Iran slet ikke vinde mod, forklarer Elling.
»Så jeg tør ikke komme med et bud på, hvad Iran gør. Israel har nu igen vist, at de er villige til fundamentalt at ændre reglerne for den konflikt, der har været mellem Iran og Israel i to årtier. Og det bringer os endnu en gang ud i et ukendt farvand, hvor alting er muligt,« siger forskeren og fortsætter:
»Jeg ville nærmest ikke engang blive overrasket over, hvis jeg så, at Israel havde snigmyrdet Khamenei selv. Alt, man troede var helligt, er blevet ophævet.«
Ali Alfoneh, der er internationalt anerkendt Iran-ekspert og seniorforsker ved tænketanken The Arab Gulf States Institute i Washington, mener dog, at Iran har ét muligt modsvar.
»Iran har ikke flere forsvarslinjer og har ikke andre muligheder end at accelerere sit atomprogram. Enten tester Iran sin bombe eller også bliver Irans atominfrastruktur bombet af Israel,« skriver Ali Alfoneh til Berlingske.
»Normalt ville svaret, som Iran kunne komme med, være Hizbollah.«
BERLINGSKES KORRESPONDENT I MELLEMØSTEN
Hizbollahs manglende evne eller vilje til at slå hårdt igen mod Israel synes at have forårsaget et afgørende stemningsskift i den israelske regering og befolkning. Derfor har Israel nu dræbt Hizbollahs øverste leder.
Det var klassisk Benjamin Netanyahu. En selviscenesættelse, hvis mål det er at sikre en plads i både historiebøgerne og meningsmålingerne.
To områder, hvor han på det seneste har været hårdt presset.
Fra FNs talerstol i New York leverede den israelske premierminister i fredags en utvetydig trussel til dødsfjenden Hizbollah og dets leder, Hassan Nasrallah.
»Jeg er kommet her i dag for at sige, at nok er nok,« erklærede Netanyahu:
»Hvis I slår os, slår vi jer.«
Så forlod han talerstolen og satte handling bag sine ord med et af de voldsomste attentatforsøg, Mellemøsten har set.
Snart bragede tonstunge raketter ned over flere boligblokke i det sydlige Beirut, Libanons hovedstad.
Eksplosionerne var så kraftige, at bygninger kollapsede som sandslotte.
I går arbejdede redningsarbejdere stadig med at bjærge døde og overlevende. Målet var de underjordiske bunkere under de civile boligblokke, hvor Hassan Nasrallah skulle have befundet sig.
Hizbollah-lederen har ikke taget en telefon i årevis og har ikke gået, så vidt vides, med hverken personsøger, walkie-talkie eller et digitalt ur.
Skulle han rammes, skulle det helt tunge skyts i brug.
Den israelske avis Haaretz citerer kilder i det israelske militær for, at man skønner, at op mod 300 mennesker er blevet dræbt i angrebet.
Benjamin Netanyahus kontor udsendte straks et foto, hvor han fra sit hotelværelse i New York på en sikker telefonlinje giver ordren til attentatet, der kan få vidtrækkende konsekvenser for hele Mellemøsten.
Først meldte det israelske militær i går formiddag, at de mente at have slået Hassan Nasrallah ihjel. Et par timer senere bekræftede Hizbollah, at organisationens leder var blevet dræbt i angrebet.
I egen selvforståelse er den israelske regeringsleder, hvis far var en kendt historiker, intet mindre end en nutidig israelsk udgave af den britiske premierminister Winston Churchill. En leder i krigstid, der taler dunder til en verden, der helst vil kigge væk. En leder, der lover sine borgere blod, sved og tårer i kampen mod ondskaben selv.
Men krigslykken og et stemningsskift hjemme i Israel synes også at have spillet en rolle i beslutningen.
At Israel vile Hassan Nasrallah til livs er ikke en overraskelse. Næppe heller for Nasrallah selv.
På et kontor i FN-bygningen i New York godkendte Benjamin Netanyahu – efter at have holdt en uforsonlig tale – angrebet på Hizbollahs hovedkvarter i Beirut. Det kostede Hizbollahleder Hassan Nasrallah livet. Foto: Det israelske premierministerkontor via Ritzau Scanpix ketangreb, så de over 60.000 evakuerede israelere kan vende hjem til grænseområderne.
Under de seneste ti dages offensiv har den israelske hær systematisk streget navnene ud i toppen af Hizbollahs organisationsdiagram.
Det er snarere timingen, der er bemærkelsesværdig.
I dagene inden angrebet havde Netanyahu, ifølge vestlige diplomater, givet sin støtte til et fransk-amerikansk forslag til en 21-dages våbenhvile.
For forslaget var præcis det, den israelske regering hele tiden har bedt om. En diplomatisk aftale, der gør en ende på Hizbollahs ra-
Han afviste via sine talsmænd at have godkendt våbenhvileforslaget. I stedet gav han grønt lys til en operation, han indtil for ganske nylig var modstander af.
For i næsten et år var Netanyahu manden, der ikke ville slå Nasrallah ihjel.
Ifølge flere israelske medier foreslog militæret med forsvarsminister Yoav Gallant i spidsen allerede i dagene efter Hamas’ terrorangreb 7. oktober at indlede den aktion, Netanyahu i fredags gav ordre til.
Hizbollah havde uden varsel indledt en offensiv mod det nordlige Israel 8. oktober. Hizbollah gjorde det for at støtte Hamas, hvis dødskommandoer dagen inden havde begået det største terrorangreb i Israels historie ved at myrde og bortføre over tusind israelere.
Hizbollah har det samme endemål som Hamas. At befri det hellige land ved at fjerne Israel.
Forskellen er, at Hizbollah har langt flere raketter og langt bedre trænede soldater. Stillet over for to fjender burde man gå efter den stærkeste først, argumenterede Gallant og hans generaler.
De foreslog at myrde Nasrallah og indlede en massiv bombeoffensiv mod Hizbollahs raketlagre.
Planerne lå klar. Militæret havde forberedt sig på at gå i krig med den iranskstøttede milits i mere end et årti. Lige siden krigen i 2006 endte i en for Israel ydmygende våbenhvile. Men de blev stemt ned af Benjamin Netanyahu, der hentede to oppositionspolitikere ind i sin samlingsregering, som begge har en fortid som hærchefer. Også de to generaler Benny Gantz og Gadi Eisenkot talte Natanyahus sag.
Hassan Nasrallah fik nærmest lov at være i fred, mens Israel koncentrerede sig om krigen mod Hamas i Gaza.
At Benjamin Netanyahu valgte at trykke på knappen i FN-bygningen , kan have to årsager.
Den ene er den store succes, det israelske militær har haft med at komme de shiamuslimske militsfolk og deres ledere til livs under de seneste ti dages voldsomme optrapning. Hvad enten det er med droner, eksploderende personsøgere eller konventionelle luftangreb.
Den anden er, at det frygtede raketragnarok er udeblevet.
Hizbollahs modsvar har hidtil slet ikke levet op til det, som Israel havde forventet af dem.
Israelske politikere og myndigheder har advaret om, at en krig med Hizbollah vil kunne føre til et nedbrud af elnettet og vandforsyningen, samt forårsage så mange sårede og døde, at hospitalerne vil blive overvældede. Israelerne frygtede, at de skulle til at tage massegrave i brug.
Men på vej til FNs Generalforsamling i New York fik Netanyahu, ifølge de israelske medier, kolde fødder, da han så, hvor stor modstanden mod at indstille offensiven var hjemme i Israel. Ikke bare på det yderste højre, men også i oppositionen helt ud til venstre, var der skepsis og indsigelser.
Et klart udtryk for, at noget havde flyttet sig i den offentlige mening.
Hassan Nasrallah behøvede næsten ikke at true den israelske befolkning med død og ødelæggelse i tilfælde af en total krig. Det gjorde israelerne for ham.
Om det voldsomme attentat vil være det strå, der brækker kamelens ryg og får Hizbollah til at kaste alle andre hensyn over bord og køre det helt tunge skyts i stilling, eller om bevægelsen er så svækket, at den ikke er i stand til det, vil blive afgørende for, hvordan konflikten udvikler sig i de kommende dage.
Det kunne Netanyahu, der altid har et øre til folkestemningen, ikke sidde overhørig. LÆS
Gratis testamenteguide
Bestil på 33 66 99 00 eller hjerteforeningen.dk/bestil
Et testamente sikrer dig, at din arv bliver fordelt efter dine ønsker
Med et testamente er du sikker på, at det er de rigtige, der arver dig, og at der ikke opstår misforståelser blandt dine efterladte.
Måske ønsker du, at dine børnebørn skal arve dig, eller at en del af din arv skal gå til velgørenhed. Testamenterer du en del af din arv til Hjerteforeningen, støtter du hjerteforskningen og hjælper alle
de familier, der i fremtiden bliver ramt af hjertesygdom.
Vi kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl, om din arv bliver fordelt, som du ønsker. I vores testamenteguide kan du læse om arvereglerne, og hvad du kan bestemme i et testamente – den er gratis, og vi sender den til dig med posten.
Af Mia Gleerup Fallentin mgfa@berlingske.dk
Morten Messerschmidt har afsvoret Lars Løkke Rasmussen, men kan »sagtens« se sig selv som støtteparti for et andet parti i SVM-regeringen. I Næstved forholdt Dansk Folkepartis formand sig til fortid, nutid og fremtid for det danske samfund.
Dansk Folkepartis kampagnechef erkendte forleden, at der er et vist overlap mellem partiets kernevælgere og den kundegruppe, der køber Anthon Bergs blomme i madeira.
Måske var det derfor, at formand Morten Messerschmidts tale ved partiets årsmøde –der for første gang i partiets historie blev afholdt på Sjælland – i går osede af nostalgi.
Mens billeder fra hans barndom kørte i baggrunden, bragte Morten Messerschmidt landsmødets gæster i Arena Næstved tilbage til de gode gamle dage.
Dengang børn mødtes og var venner i virkeligheden i stedet for at chatte med robotter. Dengang kommunen havde »rigtige mennesker ansat«, og man ikke var nødsaget til at tale med dem gennem et stort vindue.
Og dengang køn var »noget, man var, og ikke noget børn kunne skifte«.
Morten Messerschmidt er født i 1980, og selvom firserne ofte beskrives som »usikkerhedens årti«, var det hverken fattigdommen, aids-epidemien eller arbejdsløsheden, som Morten Messerschmidt genkaldte fra sin opvækst i løbet af hans godt 56 minutter lange tale.
I stedet var det en følelse af fællesskab, nærhed og forening, som Morten Messerschmidt mener er gået tabt i dagens Danmark.
»Folketinget var dem, der lavede landets love, ikke EU og Menneskerettighedsdomstolen. Der tacklede landsholdet igennem. Og vi kunne vinde europamesterskaberne. Og når vi kørte en tur, så var forruden plastret til med insekter. Vi gik ikke i krig i fjerne dele af verden. For vi drømte ikke om at indføre demokrati og vestlige værdier i muslimske lande på den anden side af jordkloden,« lød det:
»For Danmark, det var nok. Danmark, det var os. Herfra, hvor verden går, det er mit Danmark. Et Danmark, der var smukt, hvor vi slet ikke kendte til begrebet solcelleørkner, og vindmøllerne, det var noget, der stod ude på havet.«
Var alt bedre i firserne?
Mens Morten Messerschmidt talte, viste skærmen bag ham billeder fra hans barndom.
Et billede af ham som barn med hænderne på hofterne, en hvid polotrøje, røde shorts, et skævt smil og en graduering, der afslører billedets alder.
Et billede fra juleaften, med en rød nissehue og med røde hyggebukser og hænderne
Blankt nej til Løkke: Morten Messerschmidt slog i går fast, at der er »så afgrundsdyb« en forskel mellem hans parti og Lars Løkke Rasmussen, at det er utænkeligt, at Dansk Folkeparti vil være til at pege på ham som minister. Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix
»Nej, der var masser af ting, der ikke fungerede i firserne, men der var nogle grundlæggende værdier, som stadigvæk var intakte, og som jeg i dag føler, enten er forsvundet eller er under pres. Hele sammenhængskraften, trygheden, umiddelbarheden i samfundet.«
»At man kendte den lokale betjent, at man kunne gå ned og handle uden at låse døren, fordi det var utænkeligt, at det kom nogen. Hele den tryghed, den er forsvundet. Og der mener jeg, at vi kan gøre meget. Både for at styrke familierne, så der bliver mere ro og overskud til at være sammen, men også i forhold til at sikre trygheden på gader og stræder.«
Får du ikke glorificeret den her periode lidt rigeligt? Du nævner for eksempel også, at der ikke var knivstikkerier i din barndom, men Stine Geisler blev dræbt i 1990, og Danmarks eneste skoleskyderi fandt sted i 1994.
»Der var helt klart ting, der også var dårlige i firserne. Jeg prøver netop ikke at sige, at det er et idealt samfund. Jeg siger bare, at karakteren i vores samfund er en helt anden. Dengang kunne man også godt få et par øretæver, hvis man løb ind i de forkerte. Men det, vi oplever nu, er, at der næsten hver weekend er meget, meget grove overfald.«
Så det er ikke fordi, du hellere vil bo i firserne end i 2024?
»Der er masser af ting i firserne, som jeg er glad for, at vi er sluppet af med. Men hele den fællesskabsfølelse, der var i firserne, hvor familien sad og så den samme tv-udsendelse, fordi der kun var én kanal, og man havde noget at tale om, man slog det ikke bare op på nettet, hver gang der var noget, man var i tvivl om, men talte rent faktisk om det. Det, at man var sammen som familie og ikke bare individer, det var klart bedre.«
Støtteparti for Venstre
I slutningen af sin tale vendte Morten Messerschmidt tilbage til nutiden og reflekterede over Dansk Folkepartis parlamentariske fremtid. Her lød det, at Dansk Folkeparti skulle være det borgerlige Danmarks »bløde hjerte«, men at det nu engang var i det borgerlige, at partiets tætteste samarbejdspartnere skulle findes.
»Der er ingen tvivl om, at vi som parti selvfølgelig har mest tilfælles med de borgerlige partier,« sagde han.
strakt ud efter gaver under juletræet, dukker op, samtidig med at Morten Messerschmidt mindes julefejringer i 1980erne.
»Vi så ingen moskeer, ingen migranter, ingen halalbutikker, ingen grupper af utryghedsskabende indvandrere. Til gengæld var der julepynt i vinduerne til jul. Og man havde julefrokost med snaps. Selv på Nørrebrogade i København var der julepynt og juletræer.«
Jeg var ikke selv født i firserne, så jeg må jo tage dit ord for det, men jeg vil gerne høre, var firserne virkelig så fede, som du beskriver dem?
»Jeg
kan slet ikke
forstå,
at man som
politiker går
så meget op i meningsmålinger. Hvad med at de andre borgerlige partier troede lidt på sig selv?«
MORTEN MESSERSCHMIDT (DF), PARTIFORMAND
Ikke desto mindre har Morten Messerschmidt de seneste uger gjort meget ud af at sige, at Dansk Folkeparti under ingen omstændigheder vil støtte en regering, som Lars Løkke var en del af – heller ikke selvom resten af partierne var blå.
Den udmelding fik i går Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, til at sige til Ritzau, at han havde meget svært ved at se for sig, at det borgerlige Danmark ville kunne få stemmer nok til at danne regering uden Lars Løkke. Hvad betyder det for din tro på, hvor realistisk det er at få en borgerlig ledet regering?
»Jeg kan slet ikke forstå, at man som politiker går så meget op i meningsmålinger. Hvad med at de andre borgerlige partier troede lidt på sig selv? Det væsentlige er, hvad vi mener politisk, og afstanden mellem Lars Løkke Rasmussen og Dansk Folkeparti er simpelthen så afgrundsdyb, at det er utænkeligt, at vi skulle kunne pege på ham som minister.« Kunne du godt se dig selv som støtteparti for en regering ledet af Troels Lund?
»Det kunne jeg sagtens. Vi har haft et rigtig godt forhold til Venstre gennem årene og fået rigtig meget ud af de store politiske reformer, vi har lavet sammen med Venstre.«
det
ind ved den dejlige Lissabonkyst med udflugter til den charmerende
Byd det nye år velkommen i den charmerende kystby Estoril ved Lissabonkysten. Vores hotel ligger i hjertet af byen og i kort afstand til den smukke strandpromenade. Undervejs på denne stemningsfulde rejse tager vi på udflugt til Lissabon, Portugals og søfarernes hovedstad. Her går vi på opdagelse i byens spændende kvarterer, hvor vi skal indsnuse den hyggelige atmosfære og opleve nogle af byens historiske højdepunkter såsom Jeronimos kloster og det flotte Belem-tårn, der begge er at finde på UNESCOs verdensarvsliste. Nytåret fejres med en lækker middag inkl. drikkevarer i hyggelige omgivelser på vores hotel. Efter kl. 24 oplever vi den lille kystby i feststemning, og himlen optændes af fyrværkeri.
Prisen inkluderer: Dansk rejseleder • Fly t/r • Byrundtur i Lissabon • Indkvartering på 3-stjernet hotel i delt dobbeltværelse • Morgenmad dagligt og nytårsmiddag inkl. drikkevarer • Let anretning ved ankomst på hotellet dag 1 • Middag dag 4 (d. 1 januar) • Skatter og afgifter
Besøg hos silkeproducent
København | 5 dage | 29/12 2024
Fra kr.
9.998,-
Udflugt til Sintra: kr. 300,pr. person
4,7 af 5 GÆSTERNES VURDERING SENRETSÆG GNIREDRUV Scan
Fra metropolens hurtige puls til kanalbyens stille vandveje: Kom på en rejse, der også er en rejse gennem selve Kinas sjæl.
Oplev nogle af Kinas mange fascinerende kontraster på en uforglemmelig rundrejse til millionbyerne Shanghai og Suzhou samt Zhouzhuang, der er kendt for sine mange kanaler. Vi indleder rejsen i den pulserende metropol Shanghai, hvor futuristiske skyskrabere strækker sig mod himlen. Uden for Shanghai finder vi nogle af Kinas smukkeste kulturbyer, og vi besøger bl.a. Suzhou med dens århundredgamle kanaler og broer. Vi besøger en af byens berømte silkeproducenter og udforsker nogle af de smukke, gamle kinesiske haver, der er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Prisen inkluderer: Dansk rejseleder • Fly t/r • Udflugter jf. program • Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse • Morgenmad dagligt • Frokost dagligt (undtagen dag 8 og 9) • Middag dagligt (undtagen dag 6 og 8 - 9) • Et glas øl/vand til inkluderede måltider • Skatter og afgifter
København | 10 dage | 4/3 2025
Fra kr. 10.998,-
Drømmerejse med krydstogt på Galápagos, øko-lodge i Amazonas og kulturhistorie i Quito og Otavalo – maks. 15 deltagere.
Rejsen begynder i Ecuadors hovedstad Quito, hvor vi spadserer i den UNESCO-fredede gamle bydel. I Amazonregnskoven overnatter vi i en øko-lodge, vandrer i regnskoven og besøger en indianerlandsby. I Otavalo møder vi lokale samfund hvor den oprindelige befolk nings efterkommere har specialiseret sig i landbrug og kunsthåndværk. Vi udforsker derefter Galápagos med dets enestående fauna. Rejsen kan forlænges 3 nætter på Galápagos.
Prisen inkluderer: Dansk rejseleder • Fly t/r • Indenrigsfly t/r • Udflugter jf. program • Indkvartering i delt dobbeltværelse på fastlandet • Indkvartering i delt dobbeltkahyt på skibet M/Y Solaris på Galápagos • Morgenmad dagligt • 5 frokoster • 6 middage • Transitkortskat på Galápagos • Afgift til Galápagos Nationalpark • Lufthavnsskatter og -afgifter
København/Billund | 12 dage | 25/2 2025 | 13 dage | 20/10 2025
Fra kr. 57.998,-
Rejseforlængelse: fra kr. 9.498,-
Af Andreas Lindqvist andl@berlingske.dk
Chefen for elitesoldater og siden en bataljon i Afghanistan er skuffet over tidligere topofficerers udtalelser om Danmarks indsats i krigen. Hans folks lidelser er ikke spildt, fastslår Frank Lissner. Hans kollega, som lukkede Armadillo-basen, er enig: »Nej, mine folk døde ikke forgæves.«
Frank Lissner var leder af den danske bataljon i Afghanistan, da jeg sidst hilste på den tidligere jægersoldatchef under den hvide ørkensol i Helmand en aprildag i 2009.
Allerede dengang var det åbenlyst, at vejsidebomberne lå tæt i Helmand-flodens skiftevis golde og grønne opland. Og set fra nutiden står det klart, at holdet fik en af Afghanistankrigens allerhårdeste ture.
Reportagerejsens formål var at besøge det syvende hold danske soldater, som var sendt afsted for at bekæmpe Taleban-bevægelsen i den besværlige region.
Et par måneder efter at jeg igen var trygt tilbage i Danmark, døde tre af dem i samme eksplosion, da deres køretøj ramte en af Talebans improviserede sprængladninger.
Andre 18 blev såret undervejs i udsendelsen af vejsidebomber eller ildkamp. Og fordi hold syv tilfældigvis blev udvalgt til forskning, ved vi også, hvordan det gik dets 681 soldater den næste tid.
Seks et halvt år efter hjemkomst havde 13,6 procent alvorlig posttraumatisk stresslidelse (ptsd) – næsten 17 procent, hvis man medtager moderate eller svære depressionssymptomer.
Endnu 19 procent havde moderate ptsdsymptomer. Syv procent havde haft egentlige selvmordsplaner.
Men deres chef dengang, Frank Lissner, afviser i dag, at soldaternes lidelser var spildt. Også selvom Helmand nu ligesom resten af Afghanistan igen kontrolleres af det selvsamme Taleban, den hårdt ramte bataljon skulle bekæmpe.
Den kontante oberst bliver faktisk lidt vrissen over spørgsmålet, om det var lidelserne værd, som Berlingske stiller i kølvandet på DRs nye dokumentarserie »Velkommen til frontlinjen«.
»Det rammer på en eller anden måde, når jeg hører det. For man kan aldrig gøre det op og sige, om det var det værd,« siger Frank Lissner.
»Var det gået godt, og Taleban var blevet smidt ud, var der jo ingen, der havde stillet spørgsmålstegn. I stedet blev der taget en politisk beslutning i USA, som betød, at man i hast trak sig ud, og så blev der kaos,« siger den pensionerede jægerchef.
»Men på daværende tidspunkt og i det øjeblik var det det værd,« siger han.
Allerede dengang i Afghanistan lignede den solbrændte oberst i ørkenuniform med sit gråsprængte fuldskæg en, som havde set lidt af hvert.
Og det havde han – også i Afghanistan. For da amerikanerne invaderede i 2002, var Danmarks første bidrag en gruppe elitesoldater under Frank Lissners kommando. For den et halvt år lange mission modtog han udmærkel-
Frank Lissner, da ligene af overkonstabel Andreas Brohus, konstabel Martin
Abildgaard og konstabel Mads Lerche Rasmussen blev fløjet til Danmark.
Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
sen »Presidential Unit Citation« på vegne af enheden – personligt overgivet af den amerikanske præsident George W. Bush.
Senere fik han også kritik for håndteringen af de fanger, frømændene og jægersoldaterne tog – men det er en anden historie.
I dag har han trukket sig tilbage til Fyn. Han er ikke entydigt glad for journalister. Men da Berlingske ringer, har han noget på hjerte.
For han er ked af særligt den tidligere forsvarschef Jesper Helsøs bemærkninger til DR og siden Berlingske. Herunder at han kom i tvivl om indsættelsen allerede i 2007, og at »alt det, man håbede på, alt det, man arbejdede for, det endte jo i kaos,« som han siger til DR.
»Selve Danmark var jo ikke i krig« Brigadegeneralen Ole Kværnø bruger ordene militær »fiasko« hos DR.
»Havde de nu sagt politisk fiasko – eller havde sagt, at det var en fiasko, men militært løste vi med stort engagement opgaven, vi var sendt ned til, var det noget andet. Jeg er skuffet over de udtalelser,« siger Frank Lissner.
Den pensionerede oberst peger på opiumsproduktionen, som soldaterne ikke måtte bekæmpe, og korruptionen, som fandtes på alle niveauer. Men også hjemme svigtede politikerne, fordi de ikke var klar til at gøre, hvad der skulle til for at lykkes.
Den lå der også da hold ni var afsted. Det mistede fem soldater – heriblandt den første danske kvinde, som faldt i Helmand. 74 af de 705 udsendte soldater blev såret –31 af dem var fra Armadillo. Mange kampsoldater kunne ikke gå patruljer eller måtte sendes hjem til Danmark på grund af det psykiske pres.
Chefen for det næste hold, Lennie Fredskov Hansen, besluttede at lukke den fremskudte base.
Det var det, som fik brigadegeneral Ole Kværnø til at bruge ordet fiasko over for DR. »Da vi så endelig må lukke Armadillo og trække os tilbage, er det jo, både militært og set med de store projektbriller på, en fiasko,« siger han i forbindelse med serien »Velkommen til Frontlinjen«.
For Lennie Fredskov Hansen, som selv mistede fire soldater, handlede det dog mere om, at soldaterne var bedre brugt andetsteds. »Med de styrker vi havde, kunne vi ikke gøre en forskel deroppe – det kunne vi bedre, hvis vi koncentrerede dem,« siger han.
Livet blev for en stund bedre Fredskov kom fra en stilling som pressechef i Forsvaret, og påstod før udsendelsen, at han ville kunne gå ubeskyttet gennem byen Gereshk, centralt i det danske ansvarsområde, før han tog hjem.
Det gjorde han lige før afrejse mod Danmark i februar 2011.
Men han afviser, at det bare var krigspropaganda – i et lille øjeblik i tiden kunne de afghanske sikkerhedsstyrker holde roen.
Han peger på, at uanset hvad der så skete, lykkedes det for en stund at gøre livet bedre for nogle af Afghanistans indbyggere. Børnedødeligheden faldt, imens kvinder oftere overlevede graviditeten.
Han vil »ikke diskutere gennem pressen« med tidligere forsvarschef Jesper Helsø eller brigadegeneral Ole Kværnø. Han vil heller ikke kritisere politikerne, som få år efter mistede appetitten på krigen.
Men han reflekterer selv over, om Danmark blev for berøringsangst, når det gælder krigens uundgåelige bagsider – for eksempel civile dødsfald og forholdene for de fanger, danskerne overdrog til andre.
»Jeg kan kun vurdere den indsats, vi gjorde. Og jeg kan ikke sætte fingeren på noget som chef. Vi havde en opgave, og den forsøgte vi at løse under nogle gange svære vilkår. Selve Danmark var jo ikke i krig, så når vi ville have flere folk ned til for eksempel at uddanne det afghanske politi, fik vi at vide, at der er et styrkeloft, så det kan I ikke, medmindre i sender andre hjem,« siger Frank Lissner.
Chefen lukkede berygtet base
Selv vil han ikke kalde Danmarks krig i Afghanistan for en fiasko – som soldater flest vil han hellere lære af, hvad der gik galt.
»I Forsvaret er det sådan, at får du en opgave, gør du, hvad du kan for at løse den. Oplever du tvivl, melder du det opad. Jeg var der for at løse en opgave og havde ansvaret for en række mennesker – det fyldte nok i min hverdag. Og jeg synes, at der skete nogle fremskridt dernede,« siger Frank Lissner.
Det var under hold syvs udsendelse at dokumentarfilmen Armadillo blev optaget – en prisbelønnet skildring af danske soldaters krig i den fremskudte base af samme navn, som stadig deler vandene blandt Afghanistan-veteraner.
Basen, som lå helt afskåret i fjendeland, bestod igennem hold otte, hvor fem soldater blev dræbt, og 18 såret, heraf 12 hårdt.
»Jeg har det godt med indsatsen. Og vores resultater er i virkeligheden blevet synliggjort af Talebans magtovertagelse, efterhånden som de har rullet ting tilbage. Vi var målrettede mod at udrette noget i den tid, vi var der. Hvis nødhjælpsarbejdere sagde, at det kun er en succes, hvis de får udryddet sult og hungersnød i hele verden, ville de jo heller aldrig tage afsted,« siger Lennie Fredskov Hansen. Hvad tænkte du, da Taleban tog magten igen? Døde dine fire soldater forgæves?
»Jeg blev trist, og jeg synes særligt det er synd for de afghanske kvinder. Men nej, mine folk døde ikke forgæves. Den følelse har jeg helt ærligt ikke haft. Tingene går ikke altid, som man synes de skal. Men de piger, som gik fire-fem år i skole, imens vi var der, kan stadigvæk læse,« siger han.
Han afviser, at han alene siger, som han gør, for at drage omsorg for de folk, han engang havde kommandoen over.
»Det er jeg ikke sikker på, at jeg kan. Hver enkelt soldat og deres pårørende må gøre op med sig selv, hvordan de ser det. Soldater er et politisk redskab, og vi kunne gøre noget, lige præcis hvor vi var. Det kan godt være, at det er et simpelt livssyn. Men sådan ser jeg på det,« siger Lennie Fredskov Hansen. Danske kampsoldater forlod Helmand i 2014. I 2021 forlod alle danske styrker – i lighed med de øvrige allieredes – Afghanistan. Kort tid efter overtog Taleban igen kontrollen med landet.
– Få en vurdering allerede i dag!
Kontakt vores topspecialister for en professionel vurdering – enten i en af vores afdelinger i Lyngby og Aarhus eller online på bruun-rasmussen.dk. Vi har åbent hver dag fra mandag til lørdag.
Har du særligt kostbare genstande eller samlinger, kommer vi også gerne på et vurderingsbesøg i dit hjem.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lørdag 5. oktober kl. 10-15 i Lyngby og Aarhus
Ole Bent Petersen: Smykkesæt af 18 kt. guld. Hammerslag: 62.000 kr.
Moderne kunst · Niels Boe-Hauggaard nbh@bruun-rasmussen.dk · +45 8818 1182
Ældre kunst · Julie Arendse Voss jav@bruun-rasmussen.dk · +45 8818 1123
Antikviteter · Ralph Lexner rl@bruun-rasmussen.dk · +45 8818 1161
Design · Anna Widenborg awi@bruun-rasmussen.dk · +45 8818 1187
Smykker og ure · Daniel Foldschack dfo@bruun-rasmussen.dk · +45 8818 1174
I årtier har det været en hovedpine for topforskere: Hvorfor er folk, der ryger, tager snus og drikker alkohol, mindre tilbøjelige til at få Parkinsons sygdom? Et nyt studie kommer med et muligt svar, men dansk professor peger på en anden teori.
Per Borghammer er en erfaren herre.
I over 20 år har han forsket i Parkinsons sygdom, der får folk til at miste ansigtsudtryk, ryste på hænderne og i sidste ende miste evnen til at udføre bevægelser, som vi andre tager for givet. Én ting har undret ham alle årene. Én ting har undret hans kollegaer og hans patienter: De, der ryger, drikker alkohol eller tager snus, ser ud til at være mindre tilbøjelige til at få Parkinsons sygdom.
Du læste rigtigt.
Laster og tilbøjeligheder, der i andre sammenhænge er forbundet med store gener for helbredet og livstruende sygdomme, ser ud til at have en anden effekt ved netop Parkinsons sygdom. I hvert fald på overfladen.
»Det er et stort mysterium. Det er noget, som alle Parkinsons-eksperter ved og undrer sig over. Når vi snakker med patienterne, så joker vi om det. Nogle patienter synes også, at det er underligt,« siger Per Borghammer, der er professor i netop Parkinsons sygdom.
»Hvis du er alkoholiker, ryger smøger og drikker kaffe dagen lang, så er det meget usandsynligt at du får Parkinsons, tilsyneladende. Til gengæld får du alle mulige andre sygdomme.«
Rygning bliver i medicinske sammenhænge ofte associeret med død og sygdomme. Men når det kommer til Parkinsons, er historien en anden. Arkivfoto: Rene Fluger/Ritzau Scanpix
Det er ikke, fordi topforskere ikke har forsøgt at finde et svar på det.
Det har de i høj grad. Alt den tid, Per Borghammer har forsket i feltet, har opmærksomheden på dette mysterium været stor.
Ét nyt studie giver dog endnu en gang mulighed for et svar.
Studiet og generel forskning
Forskere fra blandt andet Harvard University har forsøgt at teste en hypotese på en række dyr: Hvad, hvis det er kulilten i selve cigaretten, der har en beskyttende effekt på Parkin-
Leverandør til det kræsne og kvalitetsbevidste publikum, der ønsker faglig rådgivning, stort udvalg og service ud over det sædvanlige. Kvalitet og erfaring siden 1902.
sons sygdom? Forskerne fandt, at deres hypotese holdt stik.
De dyr, der blev udsat for kulilte i form af et oralt lægemiddel, oplevede en beskyttende effekt mod ting, der kendetegner sygdommen.
»Disse resultater tyder på, at molekylære veje aktiveret af lavdosis kulilte kan bremse og begrænse patologien i Parkinsons sygdom,« siger Stephen Gomperts, der er underviser og adjunkt på Harvard Medical School, i en pressemeddelelse.
Per Borghammer kalder studiet »interessant«.
Men, påpeger han, studiet er lavet på forsøgsdyr.
»Vi har set alle mulige studier, hvor medicin har haft effekt på dyremodeller af Parkinson. Men hvor medicinen efterfølgende ikke har haft nogen effekt på mennesker.« Han er ikke sikker på, at det samme gælder i dette tilfælde. For som han siger: »Det kunne jo være, at disse forskere er heldige, at de har ramt et eller andet, som ingen har tænkt på før.«
Han forklarer dog, at denne teori har et lille forklaringsproblem.
Det amerikanske studie omhandler nemlig et stof, der dannes, når man tænder en cigaret, og tobakken afbrændes – kulilte.
Men et tidligere studie fra Sverige viser, at folk, der tager snus, bestemt også er mindre tilbøjelige til at få Parkinsons sygdom, ligesom studier har vist, at alkohol har samme effekt. »Og hvad er det nu lige med snus? Snus, det brænder du ikke af. Det vil sige, der bliver ikke lavet kulilte.«
Per Borghammer påpeger dog også en anden teori, der undgår dette forklaringsproblem.
Mange hypoteser. Et interessant svar Hypoteserne har været mange i de år, hvor Per Borghammer har forsket i Parkinsons sygdom. Én teori ser han dog som lidt mere sandsynlig end de andre, selvom han mener, at »alle teorierne er mulige«.
Teorien går ganske enkelt på, at kausaliteten går den anden vej: Det er Parkinsons sygdom, der gør én mindre tilbøjelig til at ryge, drikke store mængder alkohol eller tage snus.
»Det kan være Parkinsons, der gør, at du ikke så let bliver afhængig af noget. Og derfor starter du ikke de ting,« siger han om teorien.
»Når du laver registerstudier, så ser det ud, som rygning beskytter mod Parkinsons, men i virkeligheden kan det være, at Parkinsonpatienter aldrig begynder at ryge, fordi det ikke siger dem noget. De bliver ikke afhængige.«
Og selvom Per Borghammer har talt med patienter, der jokede med, at rygning er godt mod Parkinsons sygdom, så lyder anbefalingen ikke sådan fra ham.
Er det en mulighed, at en særlig form for rygning i fremtiden kan blive noget, man rent faktisk anbefaler?
»Nej. Det kan jeg sige med sikkerhed. Det bliver det aldrig, fordi det er utroligt farligt at ryge.«
Der bør maksimalt være 12 ministre, og der skal være en minister for hjemsendelser, siger Martin Henriksen.
Iden nuværende SVM-regering er der 25 ministre, og det er alt for mange. Det mener Nye Borgerliges formand, Martin Henriksen. Det sagde han i går i sin tale ved partiets årsmøde i Nyborg.
Hvis det står til Nye Borgerlige, som i disse tider kæmper for overhovedet at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg, bør der maksimalt være 12 af slagsen i en regering.
»I dag har vi 25 ministre, og antallet vokser hele tiden, men når Nye Borgerlige får magt, som vi har agt, så skal der maksimalt være 12 ministre i Danmark. Et af ministerierne får til opgave årligt at reducere de offentlige udgifter med 10-15 milliarder kroner, og hver en krone skal gå målrettet til skattelettelser til almindelige danskere og erhvervslivet,« sagde Martin Henriksen.
Ifølge Nye Borgerlige skal der også være et naturministerium. Det skal pri-
oritere skovrejsning, indførelse af atomkraft og et stop for solceller og vindmøller i naturen, lyder det fra formanden.
Og der skal desuden være en minister med ansvar for dansk kulturarv, hjemsendelser og afvikling af islam i Danmark, tilføjer Henriksen.
Problemet for Nye Borgerlige er dog, at partiet er milevidt fra politisk indflydelse i øjeblikket.
Efter folketingsvalget i 2022, hvor Nye Borgerlige fik seks mandater, er det kun gået nedad bakke.
Først var Pernille Vermund formand. Så var Lars Boje Mathiesen det i en måned, og så var det Vermund igen. I dag eksisterer folketingsgruppen ikke længere.
Men partiet overlevede, selv om det var lukningstruet. Og anført af Martin Henriksen er partiet i gang med at indsamle vælgererklæringer. Det går dog langsomt for partiet, der har indsamlet lidt over 1.300. Partiet skal have 20.195 for at blive opstillingsberettiget. Nye Borgerlige kan også blive opstillingsberettiget på en anden måde, men det kræver, at det sygemeldte folketingsmedlem Peter Seier Christensen vender tilbage til Folketinget og derefter genopliver partiets folketingsgruppe. Sker det, slipper partiet for at indsamle vælgererklæringer.
Peter Seier Christensen var med til at stifte Nye Borgerlige, men har været fraværende i halvandet år. Først blev han ramt af stress. Efterfølgende fik han konstateret lymfekræft. Ritzau
Spring ventetiden i det offentlige over – Få en høreprøve samt høreapparater på få uger! Har du bemærket, at hørelsen er blevet dårligere? Hos Hørebil gør vi det nemt og bekvemt for dig at få en professionel høreprøve og rådgivning i dit eget hjem – uden ventetid.
Genfind glæden ved samtaler og samvær
Forestil dig, at du igen kan nyde samtaler med venner og familie uden at skulle bede dem gentage sig selv. At du kan deltage aktivt i sociale begivenheder og høre hver eneste detalje. Med Hørebil kan du få din hørelse tilbage på en nem og bekvem måde.
Mange har nedsat hørelse helt uden at vide det - Har du?
Har du ofte problemer med at høre dine nærmeste?
Må du ofte bede folk gentage, hvad de siger?
Skruer du højt op for dit fjernsyn?
Hvis du kan svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os på tlf. 70 34 56 88
70 34 56 88
Af Martin Tønner mart@berlingske.dk
Nogle kommer svømmende. Andre går løs på grænsehegnet i meget store flokke. Bag tusindvis af helt unge marokkaneres forsøg på at trænge ind i den spanske enklave Ceuta gemmer sig en mystisk bevægelse på sociale medier.
Det er nat, og Chaimae El Grini vandrer på bare fødder gennem en mennesketom gågade.
Efter et par sekunder vender hun mobilen mod sig selv og smiler koket. Og nu kan man se, at hun er iført en våddragt, der endnu er fugtig og fyldt med sand.
Den unge marokkanske kvinde er netop nået i land efter en fire timer lang svømmetur. Og da hun lægger videoen af sin vellykkede flugt til Europa ud på TikTok, går den øjeblikkeligt viralt.
Under turen fra byen Fnideq til den spanske enklave Ceuta er det flere gange ved at gå galt, fortæller hun senere til den lokale avis, El Faro.
Havstrømme hiver i hende, og en tæt tåge gør det svært at orientere sig.
Men efter fire fejlslagne forsøg er der ingen vej tilbage, og denne gang lykkes det, forklarer hun med tilfredshed i stemmen.
Chaimae er ikke blot kommet et langt skridt tættere på sin drøm om et bedre liv på den anden side af Gibraltarstrædet, hvor hun har planer om at uddanne sig til livredder.
Den 19-årige kvinde har også fået sine 11 sekunders berømmelse på TikTok.
Som triumfator i en livsfarlig challenge – udfordring – der via sociale medier de seneste uger har bredt sig som en steppebrand blandt helt unge marokkanere.
Militær sat ind for at stoppe exodus Nogle forsøger sig, som Chimae, i ly af natten og på egen hånd.
Andre dukker op ved højlys dag i store flokke for at blande sig med mængden af badegæster, der nyder det lune sensommervejr på Ceutas strande.
For en måneds tid siden begyndte den normalt relativt begrænsede tilstrømning af svømmende migranter at gå fuldstændig amok.
Ifølge den konservative avis ABC registrerede de spanske myndigheder i sidste tredjedel af august 500 daglige forsøg på ad søvejen at trænge ind i enklaven.
I døgn med fordelagtige strømforhold og tåge, som migranterne kunne skjule sig i, nåede antallet helt op på 1.500.
Så voldsom var den pludselige exodus, at marokkanske gendarmer og soldater 30. august oprettede kontrolposter på strandene omkring Fnideq.
Hundredvis af tilrejsende unge, der havde forsamlet sig i området, blev sat på busser og kørt tilbage til sydligere dele af det nordafrikanske land.
Samtidig anholdt politiet 152 netbrugere i en række større byer, sigtet for at have tilskyndet til ulovlig immigration, oplyser en talsmand for den marokkanske regering.
Men lige meget hjalp det. Og tidligere på måneden var den gal igen.
Trods sikkerhedsstyrkernes indsats i dagene forinden forsøgte grupper på 3-400 unge 15. september at trænge ind i Ceuta – nu over land.
Koordinerede stormløb mod forskellige sektioner af det høje grænsehegn, der omkranser enklaven, er et tilbagevendende fænomen. Normalt er det migranter fra landene syd for Sahara, der benytter sig af den dramatiske og ofte voldelige metode.
Men denne gang var grænsehopperne alle
D. 30. SEPTEMBER KL 10.00
Åbningstider: Mandag - fredag 10.00-17.00 (onsdag lukket ) Lørdag 10.00-14.00
Smukke håndsyede pelsværker fremstillet af dansk mink • Rulams-jakker i det fineste bløde rulamsskind, til både damer og herrer
Europas største MENS-COLLECTION
marokkanere, og kun massiv polititilstedeværelse på begge sider af hegnet forhindrede en decideret invasion.
Forinden havde hashtags som »vi mødes 15/9«, »om Gud vil 15/9« og »Fnideq-Ceuta 15/9« bredt sig på de sociale medier.
En digital storm af opfordringer anført af en række anonyme influencere og indpiskere i et fænomen, som spanske medier har døbt Harraga-bevægelsen.
Unge migranter sprang i store flokke over første skanse af grænsehegnet omkring Ceuta under et forsøg 15. september på at trænge ind i den spanske enklave i Marokko. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Harraga« er et nordafrikansk slangudtryk for illegale migranter. Det har rod i det arabiske ord for verbet at brænde.
Det henviser til en udbredt praksis med at brænde identitetspapirer for at gøre det vanskeligere for europæiske lande at sende migranterne hjem igen.
Ny rigdom er ulige fordelt Harraga-bevægelsens toneangivende internetprofiler har titusindvis af følgere på sociale medier som TikTok og Instagram.
Her deler de videoer af forsøg på at krydse grænsen til Spanien. Korte animationsfilm, som viser, hvordan man gør. Eller »succeshistorier« som den om Chaimae El Grini.
Og når de pludselig er blevet ekstremt aktive, er det ikke tilfældigt, mener tidsskriftet Atalayar at vide.
Ifølge det spansk-marokkanske netmedie med gode forbindelser til regeringen i Madrid har den algeriske efterretningstjeneste en finger med i spillet.
Formålet skulle være at destabilisere nabolandet, der er Algeriets ærkerival i kampen om at være den toneangivende magt i det nordvestlige Afrika.
Kan man samtidig drille Spanien, hvis tætte samarbejde med Marokko udgør en torn i øjet på styret i Algier, er det en velkommen sidegevinst.
Men algeriske påvirkningsagenter er næppe den eneste forklaring på Harraga-bavægelsen.
Og under alle omstændigheder stryger influencerne blot tændstikker i en allerede knastør skov, skriver den lokale journalist Noussair Ben Daoud i ABC.
Marokko har ganske vist oplevet en rivende økonomisk udvikling under kong Muhammed 6.s godt 25 år lange regeringsperiode.
Kæmpe investeringer har bragt vejnettet og anden offentlig infrastruktur tæt på europæisk standard.
Samtidig klarer marokkanske virksomheder sig godt, også internationalt.
Men mens nationaløkonomien buldrer derudaf, må store dele af befolkningen kigge langt efter den nyvundne rigdom.
Direktøren for Marokkos nationalbank advarede i tirsdags om, at hele 48,8 procent af landets unge mellem 15 og 24 år nu er arbejdsløse.
Det er tre procent flere end for et år siden, og halvanden million af dem har heller ikke nogen uddannelse.
»Når man spørger de unge, hvorfor de vil væk, svarer alle det samme: Vi har ingen værdighed tilbage og ingen fremtid her,« skriver Noussair Ben Daoud og tilføjer: »Som mottoet lyder i de sociale medier: Sidste mand lukker og slukker.«
At mindst syv druknede migranter de seneste uger er skyllet i land i Ceuta, mens et ukendt antal er forsvundet helt i Middelhavets bølger, er en risiko, man må tage med.
Da Chaimae El Grini under interviewet med El Faro bliver spurgt, om hun vil opfordre andre til at følge hendes eksempel, siger hun ganske vist nej.
»Havet er alt for farligt, og I skal ikke tro på alle de mennesker, der lægger videoer ud på de sociale medier,« fastslår den unge marokkanske kvinde.
Mennesker som hende selv.
I morgen er der indkaldt til endnu en storm på grænsehegnet omkring Ceuta: Sidste mand lukker og slukker.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa Derfor støtter vi Clemme
Der bor millioner af amerikanere med polske rødder i USA, og i nogle af de afgørende svingstater er koncentrationen iøjnefaldende høj. Et kig i de politiske historiebøger viser da også , at det kan betale sig at have de polsk-amerikanske vælgere på sin side.
Kamala Harris havde utvivlsomt forberedt sit svar på netop det spørgsmål grundigt.
Der var gået lidt over en time af den intense tv-debat mellem hende og Donald Trump på ABC News, da de to præsidentkandidater blev spurgt, hvad USAs rolle i krigen mellem Rusland og Ukraine fremover skal være.
Harris holdt ikke igen.
Den demokratiske præsidentkandidat erklærede krast, at hvis Donald Trump og ikke Joe Biden var præsident lige nu, ville Vladimir Putin allerede have indtaget Ukraine. Han ville »sidde i Kyiv«, som hun formulerede det. Harris bedyrede endvidere, at den russiske præsident ikke ville stoppe ved invasionen af Ukraine, men have øjnene rettet mod resten af Europa derefter.
»Han ville begynde med Polen,« sagde Kamala Harris og kiggede så direkte over mod den pult i tv-studiet, hvor Donald Trump stod, og stillede ham et spørgsmål:
»Hvorfor fortæller du ikke de 800.000 polskamerikanere lige her i Pennsylvania, hvor hurtigt du ville opgive kampen til fordel for en tjeneste og det, du tror er et venskab med en kendt diktator, som ville spise dig til frokost?«
Netop det spørgsmål og det underliggende budskab var næppe tilfældigt.
Polskamerikanerne er nemlig alt andet end en tilfældig gruppe vælgere.
De kan være med til at afgøre, hvem der ender som USAs næste præsident.
Det behøver man blot se på tallene for at få vished om.
Få stemmer kan afgøre det hele Selvom amerikanere med polske rødder ikke udgør den største demografiske gruppe i USA, har bemærkelsesværdigt mange af dem over årene slået sig ned i en række af de svingstater, der er så afgørende for udfaldet af et præsidentvalg.
Tag nu Pennsylvania.
Rustbæltestaten – og de 19 valgmænd, som en sejr her giver – er blevet beskrevet som nøglen til Det Hvide Hus. Kamala Harris kan ikke vinde valget uden Pennsylvania, og for Donald Trump er det stort set umuligt.
I staten bor der i omegnen af 760.000 personer med polsk baggrund, svarende til små seks procent af hele befolkningen ifølge World Population Review.
Mindre interessant bliver det ikke af, at vælgerne i Pennsylvania næsten altid stemmer det samme som vælgerne i de to øvrige af Rustbæltets afgørende svingstater, Wisconsin og Michigan.
Godt otte procent af befolkningen i Wisconsin har rødder i Polen – den højeste koncen-
Demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris, har kastet snøren ud efter den store gruppe af amerikanere med polske aner – som er en vigtig gruppe af vælgere i de afgørende svingstater, hvor hun og Donald Trump står helt lige i målingerne. Foto: Go Nakamura/ Reuters/Ritzau Scanpix
arrangementer og på den måde få udbredt det demokratiske budskab.
Den demokratiske kampagne har desuden udsendt en kampagnefilm om Ukraine, der er rettet mod de polskamerikanske vælgere i Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.
Den minder dem om, at Trump har sået tvivl om den amerikanske støtte til NATO, og den forsikrer dem om, at Harris har i sinde at forsvare USAs allierede.
Donald Trump sidder ikke på hænderne. Den republikanske ekspræsident skulle efter planen have mødtes med den polske præsident, Andrzej Duda, ved et særligt monument i Pennsylvania, som har stor betydning for statens polskamerikanere.
Besøget endte med at blive aflyst – formentlig som følge af de omfattende oversvømmelser, som lige nu plager Polen – men det blev udlagt som Trumps modtræk til Harris’ angreb under debatten.
Det er endnu uvist, hvorvidt Harris’ angreb under debatten eller Trumps forsøg på et modtræk får afgørende betydning for de polske stemmer.
Dog har det Pennsylvania-baserede lokalmedie The Keystone beskrevet et brev, som ledende medlemmer af det polske samfund i staten har forfattet til støtte for Harris. Brevet er skrevet i kølvandet på tv-debatten, og her lægger de ikke skjul på, hvorfor de støtter den demokratiske kandidat.
»Vicepræsident Harris har gennem lang tid bevist, at hun er optaget af at beskytte vores demokrati herhjemme og stå bag vores brødre, søstre, forældre og bedsteforældre i Polen – de samme mennesker, som Vladimir Putin håber på at angribe næste gang, hvis Ukraine falder.«
tration blandt alle stater i USA – mens det for Michigans tilfælde gælder godt 7,8 procent af befolkningen.
Som den polskfødte Tom Malinowski, tidligere medlem af Kongressen for Demokraterne, sagde til Associated Press i sidste uge: »Vi taler om et valg, hvor et udsving på få tusinde vælgere i enhver af de stater kan vise sig helt afgørende.«
Det må man mildest talt sige.
Der bor en lille halv million polskamerikanere i Wisconsin, og for fire år siden vandt Biden staten med blot 21.000 stemmer.
Bidens sejr over Trump i Pennsylvania ved samme valg var på lidt mere end 80.000 stemmer.
Og som David James Jackson, en professor i statskundskab ved Bowling Green State University i Ohio, sagde til NBC News for nylig: »Jeg bliver ofte spurgt, om der egentlig findes en polskamerikansk stemme. Det er tydeligt, at det mener Harris’ og Trumps kampagner, at der gør.«
Selvom såvel Kamala Harris som Donald Trump forsøger at gøre sig til over for alle vælgere i de afgørende svingstater, er det tydeligt, at begge kandidater har et særligt øje på amerikanerne med polske rødder.
Harris’ kampagne tog i den forgangne uge kontakt til polskamerikanske støtter over hele USA og opfordrede dem til at afholde lokale
Ifølge Charlie Mahtesian, politisk redaktør hos Politico, er det en fejl at betragte de amerikanske vælgere med polske rødder som et samlet hele.
»Den polskamerikanske gruppe af vælgere, som begge kampagner forsøger at ramme, er en luftspejling. Det er en illusion af en slagmark, der ikke rigtig eksisterer længere,« skriver han i et længere indlæg. Han minder om, at selvom mange af vælgerne er stolte af deres polske ophav, og fortsat holder polske traditioner i hævd, er de fleste kommet til USA for flere generationer siden, og deres tilknytning til Polen er ikke så stærk som tidligere.
»De er ikke længere en distinkt vælgergruppe, som vil lade sig overbevise af appeller under en valgkamp.«
Vi slutter med ét historisk argument, der taler for, at de polskamerikanske vælgeres gunst kan vise sig gunstig.
En gennemgang af samtlige præsidentvalg, der har været afholdt, siden Woodrow Wilson snævert besejrede Charles Evans Hughes i 1916, viser, at et flertal af de amerikanske vælgere med polske rødder ofte ender med at sætte deres kryds ved den senere vinder af valget. Ved blot tre af de næsten 30 præsidentvalg har et flertal af de polskamerikanske vælgere peget på den senere taber af valget. Alene det kan måske forklare, hvorfor hverken Donald Trump eller Kamala Harris har tænkt sig at ignorere den ellers ofte oversete vælgergruppe.
Drømmer du om en fritidsbolig med direkte adgang til sneklædte pister og aktive sommereventyr?
I Kvit ell, kun under 10 timer i bil fra København, kan drømmen blive til virkelighed – og samtidig være en god investering.
Forestil dig at vågne op og drikke morgenkaffen til synet af norske fjelde, drysset i sne, for derefter at klikke skiene på og suse direkte ud på løjperne. Danskerne har fået smag for udenlandsk ejendom, og den imponerende natur kombineret med en gunstig kurs har især fået danskerne til at rette blikket mod Norge.
Kvitfjell blev oprindeligt anlagt til vinter-OL i Lillehammer i 1994, og de norske skiområder Kvitfjell og Hafjell er værter, når et historisk stort antal World Cup-konkurrencer løber af stablen i 2025. Her bliver hele syv World Cup-løb afholdt på blot tre dage i Guldbrandsdalen. Men Kvitfjell er ikke kun et trækplaster for professionelle alpinsportsudøvere. Med sine 34 pister i alle farver samt en skisæson, der strækker sig fra november til maj, er området populært hos skientusiaster på alle niveauer. Når sneen smelter i det sene forår, baner den
Besøg Kvitfjell i uge 42
blomstrende natur vejen for en hel ny verden af aktive eventyr som vandring, mountainbiking, lystfiskeri og sågar rafting.
Et attraktivt marked for danske købere I kraft af områdets potentiale som helårsdestination er Kvitfjell et oplagt sted at investere i en feriebolig. En investering i en feriebolig i Norge kan ses som et alternativ til et sommerhus i Danmark med en bonus i form af skisport og vilde naturoplevelser.
Samtidig får du reelt en følelse af at være langt væk fra det hele, til trods for at køretiden kun er 10 timer.
Næsten 40% af køberne i Kvitfjell kommer i år fra udlandet, heriblandt en god portion fra Danmark. Når danskere netop nu vælger at investere i feriebolig i Norge, skyldes det ikke alene naturen og skisporten. Det skyldes også den gunstige kurs mellem
den norske og den danske krone, som giver et ekstra incitament for at investere i norsk ejendom. Hertil kan det blive en ekstra god forretning, hvis du vælger at leje ferieboligen ud, når du alligevel ikke bruger den.
Hjemlig luksus og alligevel langt væk hjemmefra
Når du køber en feriebolig, investerer du ikke kun i fast ejendom men også i familien, nærværet og de oplevelser, I får sammen. For at imødekomme dette behov tilbyder LHM Group to typer luksusboliger, der skaber de perfekte rammer for de gode stunder og minder, som du og din familie kan bygge videre på år efter år.
Uanset om du vælger den moderne luksuslejlighed eller den traditionelle norske bjælkehytte kan du se frem til en luksuriøs og hjemlig oase med storslået udsigt til de norske fjelde, der venter lige uden for døren.
Svartskard Apartments
Parker bilen i den opvarmede garage og træd direkte ind i din luksuriøse ferielejlighed placeret på den vestlige side af Kvitfjell. Med flot design, fuld komfort, syv meter til loftet og en imponerende panoramaudsigt kan du se frem til en uforglemmelig ferie med fjeldene som baggrundslærred. Der er lige nu kun seks ledige lejligheder, resten er allerede solgt.
Stå på ski direkte fra lejligheden i Svartskard. Foto: LHM Gruppen.
Svartskard lejlighederne består af:
• 16 unikke luksuslejligheder i 870 meters højde.
• Direkte adgang til pisterne.
• 120 meter til nærmeste skilift.
• Opvarmet garage med lader til elbilen.
• Privat skiopbevaring, skistøvletørrer og andre skifaciliteter.
Få smag for Kvitfjell og oplev Svartskard Apartments og Laftestolen Log Mountain Homes, når LHM Group inviterer danskere til åbent hus i uge 42.
Kontakt LHM Gruppen for mere information eller bestil en fremvisning: Cato Menkenrud projektleder hos LHM Gruppen: cato@lhmgruppen.no I +47 911 66 311
Laftestolen Log Mountain Homes Oplev den unikke kombination af autentisk bjergidyl og moderne komfort til den store familie. Bjælkehytterne er beliggende tæt på centrum på det vestlige Kvitfjell og bygget i klassisk norsk stil med energibesparende funktioner og store panoramavinduer med udsigt til fjeldene. Der er rift om boligerne, og der er kun seks tilbage på markedet.
• 29 bjælkehytter med plads til 10+ senge.
• Direkte adgang til både langrend og pister.
• Gulvvarme fra energirigtig opvarmning fra bjergvarme.
• Sauna, walk-in-closet, hyggelige kroge og panoramaudsigt.
• Moderne indretning med træet som gennemgående materialevalg.
Af Gunnar Willum gunn@berlingske.dk Foto: Asger Ladefoged asla@berlingske.dk
Det skulle have været Aviv og Shilohs helt store dag.
Den første i deres nye liv som ægtefolk.
Maden var bestilt. Orkestret var booket, og 700 gæster var indbudt. Nu skulle der være fest.
Men så kom der en krig i vejen.
Myndighederne i Rosh Pinna, der ligger i raketzonen i det nordlige Israel blot 20 kilometers flyvning fra den libanesiske grænse, forbød alle større forsamlinger.
Det var alt for risikabelt i lyset af den voldsomme optrapning mellem Israel og Hizbollah, den shiamuslimske partimilits. Gæsterne måtte blive hjemme.
Men Hizbollah skulle ikke bestemme, om Aviv og Shiloh skulle have hinanden, mente en rabbiner i Jerusalem.
Mens krigen raser mod nord og syd, forsøger israelerne at holde den på afstand med hverdagsagtige begivenheder. Så da et kæmpebryllup blev aflyst, flyttede festen væk fra krigszonen. På begge sider af den israelsk-libanesiske grænse frygter man fremtiden.
res ja, offentliggør den israelske premierminister en kortfattet videobesked. Alle landets soldater bør holde sig klar til at gå i aktion.
»Jeg kan ikke gå i detaljer med alt, hvad vi gør,« lyder det fra Benjamin Netanyahu.
Men de færreste er i tvivl om, hvad det betyder: Israel er på vej mod en total krig mod Hizbollah. Israels hærchef taler sågar om at invadere nabolandet.
I alt blev 60.000 israelere evakueret, da Hizbollah 8. oktober, dagen efter Hamas’ angreb, begyndte at bombardere det nordlige Israel for at støtte Hamas.
Israels regering siger, at man vil fortsætte optrapningen af offensiven mod Hizbollah, indtil den iransk støttede milits, indgår en aftale om at standse sine angreb. Det har Hizbollah afvist. Angrebene vil fortsætte, indtil Israel stopper krigen i Gaza.
Men udsigten til en ny krig synes ikke at lægge nogen dæmper på festlighederne.
Menigheden er vært for fri bar og åben buffet. Og snart får strømmen af vodka med Red Bull og whiskysjusser mændene op fra bordene og ud på dansegulvet.
De pumper hænder og hoveder fremad i takt til de dunkende diskorytmer.
Dresscoden er afslappet. Kalot, jeans og en pistol i bæltet synes at udgøre det hyppigste »fashion statement«. Selv rabbineren får sig en svingom på det grønne kunstgræs, der gør det ud for dansegulvet. En reservist har taget sit M16-stormgevær med.
Vi er i en konservativ del af byen. Kvinder og mænd spiser ved hver sit bord.
Indkaldelser i vente
Mændene skråler omkvædet i kor til tonerne af hebræisk turbopop, mens de banker hænderne i vejret. »Am Yisrael Chai. Am Yisrael Chaim« – »Israels folk lever«.
Det lyder som den lokale udgave af dansktoppen samplet med rytmer, så der kan danses. Brudevalsen foregår også til diskotrommer for fuld udblæsning.
Mændene danner hujende og klappende ring om Aviv og Shiloh i midten.
Det er lettere at høre krigen. Da vi dagen efter brylluppet når Rosh Pinna, Shiloh og Avivs hjemby, er lyden af krigsfly på vej frem og tilbage fra bombetogter konstant. Shiloh og Aviv bor stadig i Rosh Pinna, som ikke er evakueret. Vinden bærer lugten af marker sat i brand af raketter. Er de indkommende missiler på vej mod ubeboede områder, bliver missilskjoldet »Iron Dome« eller »Jernkuplen« ikke sat ind. Det er simpelthen for dyrt.
Men de fleste steder gør krigen kun diskret opmærksom på sin eksistens. Ved mennesketomme veje og forladte strande.
Der har endnu ikke været en masseindkaldelse af reserverne. Krigen i nord er stadig en fjern rumlen. Et tordenvejr ude i horisonten, som er under anmarch, men endnu ikke er ankommet.
På den anden side af grænsen i Libanon, behøver man ikke lede efter krigen. Den er der allerede, siger Marie, en designer og arkitekt fra byen Byblos i det nordlige Libanon.
»De bomber næsten alle steder.«
Hizbollah forsvarer os Vi taler sammen over telefonen på en dag, der skal vise sig at blive den blodigste dag i Libanon siden borgerkrigens mørkeste dage i firserne.
Over 500 bliver dræbt i de mest omfattende israelske luftangreb, siden krigen mellem Hizbollah og Israel startede 8. oktober sidste år. Dagen efter Hamas’ angreb på Israel. Men ifølge Marie er det ikke datoen for konfliktens oprindelse.
»De siger i medierne, at Hizbollah startede først. Men det var Israel, som startede først. I 1948.«
Året for den jødiske stats oprettelse. Alle, der har gået i skole og har hørt efter i historietimerne »ved, at Israel kom i 1948 og besatte Palæstina«. Og det har Marie.
»Du tænker måske, at fordi jeg er kristen, så vil jeg sige, at jeg hader Hizbollah,« siger Marie, der personligt kender flere medlemmer af Guds Parti:
»Hjemme« er kun 20 kilometer fra Libanons grænse, så Aviv og Shiloh måtte af sikkerhedshensyn droppe deres plan om et kæmpebryllup med 700 gæster hjemme i Rosh Pinna i Israel. Helt impulsivt valgte de alligevel at blive gift, da de besøgte Jerusalem på deres planlagte bryllupsdag. Udover de få venner, der i hast kom rejsende for at fejre brudeparret, var samtlige gæster til det spontane bryllup israelere, der kort forinden var blevet inviteret af den lokale rabbiner.
Så da han hørte om det aflyste bryllup, tilbød han selv at gifte dem.
Og at afholde bryllupsfesten i sit lokale menighedshus.
Så i stedet for at aflyse festen tog Aviv og Shiloh til Jerusalem for at blive gift.
Krigslarm og diskodans
Bevares, rammerne er noget mere beskedne. Der er kun godt et halvt hundrede fremmødte. Og de fleste stod ikke på den oprindelige gæsteliste.
»Jeg kender kun fem-seks stykker,« fortæller Aviv, der er iført en enkelt hvid brudekjole.
De fleste af gæsterne har menigheden stillet med.
Mange israelere har fået andet at tænke på end fest.
For mens Shiloh og Aviv giver hinanden de-
Så bliver brudgommen løftet op på skulderen af en af sine venner. Snart følger bruden i en plastikstol, der løftes og sejler højt over gulvet båret af en hel flok hænder.
To af hænderne tilhører Ofir, der var på den oprindelige gæsteliste.
»Da jeg hørte, at brylluppet var flyttet hertil i sidste øjeblik, smed jeg, hvad jeg havde i hænderne og tog afsted,« fortæller den 28-årige bogholder fra Tel Aviv.
Hans venskab med brudgommen går tilbage til deres tid i hæren. Et sted, mange israelere knytter deres tætteste venskaber.
Den 24-årige brudgom er stadig soldat.
»I en berømt specialenhed,« forklarer Ofir. Det er ofte dem, som bliver indkaldt først, når Israel går i krig.
Selv forventer han også at blive indkaldt som reservist. »Indkaldelsesordren kan komme inden for de næste timer eller dage,« siger han.
Hvis de andre unge mænd på dansegulvet er bekymrede over udsigten til at blive indkaldt til at tjene i endnu en krig oven i den snart et år lange krig i Gaza, viser de det ikke.
De danser og drikker løs.
»Le Chaim!« lyder det. »Til livet!« siger de og klinker plastikkrusene, der flyder over af sprut.
I Mellemøsten kan afstanden mellem fest og farver og krig og kaos være kort. Det gælder om at have det sjovt, mens man kan.
Krigen endnu en fjern torden
Krigen er endnu svær at få øje på i Israel. Selv når man nærmer sig grænsen til Libanon.
Første glimt er en af de små hvide skyer på aftenhimlen over Tiberias. Det er sporene fra det israelske missilskjold, der har tilintetgjort endnu en raket.
»Jeg er ikke fan, men jeg værdsætter virkelig, hvad de gør for at forsvare os.«
Men i hendes øvrige omgangskreds er meningerne om islamisterne delte.
»Der er mange, som siger, at hvis ikke Hizbollah havde angrebet for at hjælpe Gaza, ville Israel have ladet os være i fred. Det tror jeg personligt ikke på,« fortæller Marie.
Alle har en plan B
For Hassan Youness er der heller ikke nogen tvivl om hvem, der begyndte.
Han er født i Beirut i 1984 under borgerkrigen, da hans forældre måtte flygte fra deres landsby langs grænsen til Israel.
»Jeg så først min landsby i 2000,« fortæller Hassan Youness, der arbejder som både universitetsunderviser, konsulent og tv-vært.
I 2000 rømmede Israel Sydlibanon efter 18 års besættelse. »Det må ikke ske igen,« siger Hassan Youness.
Men skal man tage meldingerne fra Jerusalem for pålydende kan israelske fodsoldater være på vej ind over grænsen igen.
Da jeg fanger ham på en telefon, er Hassan Youness ligesom sine naboer i fuld gang med at forberede sig på at flygte fra endnu en krig. For Hassan Youness og hans naboer bor i Dahiyah i det sydlige Beirut. Bydelen hvor Hizbollah har sit hovedkvarter:
»Alle i Dahiyah har en plan B.«
I Dahiyah har de ikke glemt, hvordan det gik, sidste gang Hizbollah fremprovokerede en krig med Israel i 2006 ved at kidnappe og dræbe israelske soldater.
Kvarteret blev forvandlet til ruindynger. Byen står også øverst på Israels liste over mål denne gang. Den er allerede blevet bombet adskillige gange. Israel mener, at en stor
FORTSAT FRA SIDE 19
del af gruppens formidable raketarsenal er skjult under boligblokkene i området.
Hassan Youness ønsker ikke, at Hizbollah giver efter for de israelske krav om et stop for raketterne mod Israel.
»I begyndelsen var jeg imod en eskalation. Men de ondskabsfulde israelske handlinger forlanger et modsvar,« siger han. »Israel har brug for et hårdt slag. Palæstina har brug for vores støtte.«
At det kan betyde, at hans hjem vil blive forvandlet til murbrokker, tager han med i købet.
Hidtil har Hizbollahs modsvar mod den israelske offensiv dog været overraskende tilbageholdende.
Mens dødstallet på den libanesiske side har passeret 700, er der hidtil kun få døde at sørge over på den israelske side.
Raketterne er stadig ikke i et omfang, det israelske luftforsvar ikke kan håndtere.
Hvordan det ser ud, når de ikke kan, fik indbyggerne i Kiryat Bialik en forstad til Haifa søndag et indblik i.
Biler og boligblokke i brand
To boligblokke er komplet raseret af granatsplinter og ild. Kommunale arbejdere er netop blevet færdig med at udbedre et meter dybt krater i vejen, da Berlingske kommer forbi.
Sjakbajsen viser en video af ødelæggelser. Tre blev sårede. Tolv biler brændte ud.
Nede ad vejen møder vi Iris Dahan. Hun sidder med sin toårige søn, der leger med et løbehjul foran familiens hus. Skoler og børnehaver er lukkede. Dagligdagen er sat på standby.
Hendes 15-årige søn David viser os optagelser, han lavede til en TikTok-video.
»Det var helt vildt. Flere af bilerne eksploderede, da deres benzintanke brød i brand,« fortæller han.
David viser os et tv-klip fra nyhederne, hvor han står i baggrunden af en af naboerne, der blive interviewet. »Se der! Jeg flashede mine overarme på tv.«
Raketnedslag er endnu så sjældne i Israel, at det får national opmærksomhed.
Hvis Hizbollah gør alvor af sine trusler om at udføre masseangreb på israelske storbyer, vil det ændre sig.
»Jeg er ikke bange. Men min mor er lidt panisk,« siger David.
Vrede og frygt
Iris Dahan synes ikke, der er noget at grine af. Hendes trætte brune øjner lyser op i blanding af vrede og frygt.
»I dag var der to alarmer. Vi måtte løbe i beskyttelsesrum klokken halv syv om morgenen.«
Sådan kan det ikke blive ved. Derfor støtter hun offensiven mod Hizbollah.
»Der er ikke nogen arabisk fanatiker, der skal sidde i Beirut og bestemme over vores liv. Om mine børn kan gå i skole. Om vi skal tilbringe vores liv i frygt med at løbe i skjul,« siger hun.
Den israelske regering har understreget, at man ikke har nogen territoriale ambitioner i Libanon.
At man ikke ønsker at genbesætte landet.
At det eneste krigsmål er at stoppe Hizbollahs raketregn, så de 60.000 israelere, der er evakueret fra grænseområdet, kan vende hjem. De fleste israelere har dårlige minder om Libanon, der har lagt jord til landets største militære fiaskoer.
»Selvom jeg ville elske, hvis vi overtog hele Libanon, tror jeg ikke, det ville gøre en forskel. Der ville blot dukke nye fjender op,« siger Leib Kraus, en uddeler i et supermarked i Safed.
Flere af gæsterne ved den spontane bryllupsfest i Jerusalem var bevæbnede.
»God save Israel, God save America,« råber rytteren, da han ser Berlingskes fotojournalist fotografere et øjeblik ved Genesaret Sø i de nordlige Israel.
49-årige Iris Dahan bor sammen med sin mand deres tre børn i Haifa. Tidligere på ugen ramte et af Hizbollahs missiler ned få hundrede meter fra deres hjem, og flere bygninger udbrændte.
»Selvom jeg ville elske, hvis vi overtog hele Libanon, tror jeg ikke, det ville gøre en forskel. Der ville blot dukke nye fjender op. Det hele handler om Tempelbjerget i Jerusalem og om, hvem der er tættest på Gud. Og mange arabere tror, det er dem. Men Israel har også brug for mere plads. Vores befolkning vokser, og vi har som folkefærd ingen andre steder at tage hen,« siger Leib Krauss (i midten). Han var oprindeligt ultraortodoks jøde, men spiser nu bacon, da han forlod troen efter en femårig tur til USA. Til dagligt arbejder han i et supermarked i Sahet i det nordlige Libanon.
Dagligt sender Hizbollah op til hundrede raketter afsted mod Israel fra det sydlige Libanon. Langt de fleste bliver skudt ned af Israels forsvarssystemer, men sidste søndag ramte en raket ned i en boligblok i Haifa. Ingen omkom.
I søndags missede det israelske missilskjold en raket fra Hizbollah, der slog ned i en boligblok i Haifa. Ingen mistede livet, men tre blev såret. Selvom oprydningen gik i gang med det samme, finder arbejderne stadig granatsplinter i området.
Forældre føler i dag et ansvar for at bekæmpe hvert eneste lille problem i deres barns liv, mener familieforsker
Pernille Juhl. Men selvom tanken er at undgå mistrivsel, ender udfaldet ofte med at være det modsatte – både for børnene og deres forældre, mener hun.
Familieforsker Pernille Juhl mener, at vi skal stoppe med at øge vores forventninger til forældre, hvis vi vil have, at vores børn skal få det bedre. Foto: Nicoline Kjems-Krognos
Det er meget muligt, at presset på de unge er blevet større. Men det er presset på deres forældre også, mener lektor og forsker i børn og familieliv ved Roskilde Universitet Pernille Juhl.
Som mor til tre børn, der alle er født på den anden side af årtusindskiftet, har hun selv oplevet, hvordan forventningerne til forældre har ændret sig gevaldigt de senere år.
»Og det har ikke været til det bedre,« siger Pernille Juhl.
Da hun var barn i 80erne, var det nok som forælder at forholde sig til, om ens barn virkede til at have det godt.
I dag mener hun også, at forventningen til forældre er, at de forholder sig til, hvordan deres børn kan få det endnu bedre – også selvom børnene for det meste virker til at trives.
»Der er et optimeringsfokus i samfundet for at forebygge potentielle problemer i børnenes liv, allerede inden problemerne er opstået,« siger hun.
Forventningen løber forældrene ifølge Pernille Juhl både ind i i daginstitutioner og skoler.
Og som resultat er vi endt med en forældregeneration, hvor godt aldrig er godt nok, og hvor næsten alle problemer, som børn oplever, gøres til genstand for bekymring, fortæller
Pernille Juhl:
»Det mener jeg er med til at øge mistrivslen – både hos forældrene og hos børn.«
De mistrivende forældre
For at forstå, hvad Pernille Juhl mener med, at vi i dag stiller urimeligt store krav til forældre, skal vi først kende til en tendens, der ifølge hende har været på indmarch siden årtusindskiftet.
Da Pernille Juhl var barn, var der ingen, der lavede undersøgelser af børns trivsel.
Der eksisterede ikke nationale tests, læringsplaner var stadig begrænset til folkeskolen, og adhddiagnosen havde stadig til gode at blive brugt en eneste gang herhjemme.
Sådan forholder det sig ikke længere.
»Vi måler børn på alverdens områder i dag. Og det gør vinduet for, hvad vi anser for at være normalt, mindre end, hvad det før har været,« siger Pernille Juhl.
Både fagligt og socialt bliver børn og unge i dag, fra de er helt små, placeret på en skala fra dårlig til god.
Samtidig peger Pernille Juhl på, at forældre i dag – allerede inden fødslen af deres barn –af sygeplejersker og andre fagfolk bliver gjort opmærksom på de mange ting, der kan gå galt i et barns liv, samt hvordan selv de mindste handlinger kan få varige konsekvenser for et barn.
»Vi signalerer konstant over for forældre, at det at være mor eller far ikke er noget, du bare kan gøre. Det er noget, der kræver ekspertviden, og som du skal have lært. Og det kan forstærke denne her følelse hos forældrene af, om de nu gør det rigtige,« siger Pernille Juhl. På én gang er kravene til, hvad det vil sige at have et barn inden for normalområdet, altså blevet højere, samtidig med at det at være en god forælder er blevet sværere, mener Pernille Juhl.
»I forskning kalder vi det ’forældredeterminisme’, og det har gjort det at få børn til en mere uoverskuelig opgave i forhold til tidligere,« siger hun.
Lars
Karen Wistoft udgav for nylig en bog, hvor de fra et forskningsperspektiv anfægter den gængse fortælling om, at mistrivslen herhjemme er en krise, som man med nød og nytte skal bekæmpe. Arkivfoto: Søren Bidstrup
Den tendens var allerede på vej, da Pernille Juhl blev mor for første gang i 2004, husker hun.
Men i 2011 tog den for alvor fat. I 2011 besluttede et bredt flertal i Folketinget at indføre en omfattende lovpakke på børneområdet med det formål at fremme tidlige indsatser i børnelivet for at øge social såvel som faglig trivsel.
Lovpakken fik navnet »Barnets Reform«, og siden den har pædagoger, lærere og andre fagfolk ifølge Pernille Juhl fået et skærpet ansvar for at opspore og gribe ind over for tegn på mistrivsel så tidligt som muligt i børns liv.
Det lægger ikke alene et stort pres på landets skoler og daginstitutioner, som i forvejen kæmper med rekrutteringsproblemer og ambitiøse læringsplaner, mener Pernille Juhl.
Det øger også presset på forældrene, som i høj grad får ansvaret for at løse de faglige og sociale udfordringer, som defineres af daginstitutioner og skoler.
»Forældre er kommet under lup, fordi vi hele tiden retter blikket mod familien, når barnet udviser tegn på mistrivsel,« siger Pernille Juhl og tilføjer:
»Tidligere var det sådan, at daginstitutioner primært sås som et supplement til familien.
Nu står det i Dagtilbudsloven, at forældrene skal støtte op om det, der sker i daginstitutionen. Og det betyder, at forældre bliver mødt med krav og forventninger om at støtte op om de dagsordener, der stilles uden for hjemmet.«
Det mener Pernille Juhl er det helt forkerte sted at lægge ansvaret.
Både fordi forældrene i forvejen er presset af de mange krav, der stilles til dem i dag.
Men også fordi forældre har meget dårlige forudsætninger for at løse de problemer og udfordringer, der konstateres uden for familien, og som oftest handler om barnets faglige eller sociale udfordringer i skolen eller daginstitutionen.
»Det er meget svært for forældrene at løse en udfordring, de ikke selv har oplevet og derfor ikke kender omstændighederne omkring,« siger Pernille Juhl.
Flere problemer er forbipasserende Ifølge Pernille Juhl er det heller ikke meningen, at forældre skal forsøge at bekæmpe alle de problemer, som børn og unge oplever i dag.
Faktisk mener hun, at det kan være decideret usundt, hvis vi gør det – særligt, når problemerne kun har kortvarig eller midlertidig karakter.
»Det bliver ikke rigtig talt frem, at det er en helt almindelig del af livet, at vi har nedture,
og at vi alle løber ind i vanskeligheder. Alle børn og unge prøver i løbet af en barndom og en ungdom at føle sig uden for et fællesskab og føle, at de bliver drillet eller har en dårlig periode. Og det er meget almindeligt,« siger hun.
Går forældrene i krig med alle børnenes udfordringer, mener Pernille Juhl, at man i stedet kommer til at »forstørre og fastholde det, der kunne have være helt almindelige problemer«.
»Samtidig kan det få børn til at føle sig forkerte, hvis de ikke er glade hele tiden,« siger hun.
Den nuance mener hun selv bliver glemt, når politikere og andre beslutningstagere i dag taler om at bekæmpe den mistrivsel, der de senere år har været i stigning blandt børn og unge.
For ikke særligt længe siden var to forskere fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet i medierne med et lignende budskab.
»Det er, som om nogle forældre tror, at børnene ikke må have det hårdt i dag. Og det betyder også, at den måde, børnene taler om sig selv på og ser på sig selv, ændrer sig derefter. Og det er farligt,« sagde forsker og forfatter Lars Qvortrup for nylig i en artikel i Berlingske. Det er Pernille Juhl enig i.
»Derfor bliver vi også nødt til at holde op med hele tiden at skrue op for forventningerne til forældre.«
Færre krav i fremtiden
Ifølge Pernille Juhl er det på tide, at vi som samfund stopper op og ser på, om det system, som vi i dag har bygget op om forældre og deres børn, virker efter hensigten.
»Vi taler konstant om pædagog og lærermangel. Men vi snakker ikke om, at det kun bliver sværere for forældre at overholde deres del af samfundskontrakten, når opgaver, der traditionelt har været varetaget af institutionerne, bliver udliciteret i familierne – samtidig med at de bliver pålagt at arbejde på fuld tid.«
For Pernille Juhl at se kan familien ikke tåle at blive tillagt yderligere krav og forventninger fra skolen og daginstitutionen, end hvad der allerede bliver i dag.
I hvert fald ikke uden, at det samtidig kommer til at øge mistrivslen i familierne, både hvad angår forældrene og deres børn.
I stedet for pådutte forældre et ansvar for at få enderne til at mødes, mener hun i stedet, at vi skal rette alvorsblikkene mod de steder, hvor børnene faktisk giver udtryk for at mistrives.
»Man kigger rigeligt mod familien.«
Af Peter Suppli Benson pebe@berlingske.dk
De svenske socialdemokrater tjener millioner på at sælge lodsedler i partilotteriet. Men vidste partitoppen, at det var kendte bandekriminelle, der stod for telefonsalget? Nej, siger partiet – men så dukkede partiets medlemsliste op i de forkerte hænder. Skandalen vokser dag for dag.
Egentlig handler denne historie om Sveriges største parti og dets tvivlsomme metode til at fylde millioner i partikassen.
Om et tvivlsomt lotteri, som de svenske socialdemokrater hvert år tjener millioner på at sælge lodder i.
Problemet for de svenske socialdemokrater er bare, at historien viser sig at have et rædselskabinet med hovedpersoner, som ingen har lyst til at være i stue med.
Der er telefonsælgerne, der har siddet på et kontor i Barcelona og tæppebombet svenskere i forsøget på at sælge lodder.
Der er den 12-årige Adriana, der blev dræbt på en benzinstation syd for Stockholm, og som uforskyldt er blevet en figur i sagen – og her findes en tæt kobling til telefonsælgerne.
For det har vist sig, at et betydeligt antal kendte mordere og bandemedlemmer var blevet placeret på et kontor i spanske Barcelona, hvorfra de solgte lodder for Socialdemokratiet. Og så må vi ikke glemme den tavse svenske eksstatsminister, Magdalena Andersson. For i virkeligheden er hun jo hovedperson i historien, som vi nu skal rulle ud.
For hvad vidste den socialdemokratiske partileder egentlig om partiets helt eget lotteri? Lukkede hun bare øjne og ører – eller var hun direkte involveret.
Foreløbig vil hun ikke sige noget om det, men forsøger at skyde anklagerne fra sig. Men indicierne mod partiledelsen begynder at smelte sammen, og det er langtfra nogen køn historie.
Lodder for millioner
Lad os begynde med at fortælle om historiens egentlige grundsubstans: Kombilotteriet.
Det er lotteriet, der lover at gøre svenskerne til millionærer, kan man læse på dets hjemmeside.
Faktisk praler Kombilotteriet med, at man har gjort 1.200 svenskere til millionærer, siden lotteriet blev etableret i 1956.
Nederst på lotteriets hjemmeside står en interessant oplysning: »Overskuddet fra Kombispel går ubeskåret til Socialdemokratiet, SSU (partiets ungdomsforbund, red.) og S-kvinder.«
I årtiet har lotteriet været en givtig forretning for de svenske socialdemokrater – og én, som har skabt voldsom irritation hos rivaliserende partier.
Ofte har lotteriet haft så store overskud, at man har kunnet sende tocifrede millionbeløb retur til ejerne og det har været en væsentlig indtægtskilde for partiet, der i årtier sad på regeringsmagten i Sverige og netop nu gør klar til at indlede kampen for at genvinde magten i landet, når man går til valg senest i september 2026.
Så der er god grund til, at partiet er glad for lotteriet – og kæmper for dets overlevelse.
De rivaliserende partier har det omvendt.
De hader den socialdemokratiske pengemaskine, og de borgerlige partier, herunder den nuværende borgerlige regering, har længe villet bremse partiers mulighed for at drive spilvirksomhed.
Nu kan det hele løse sig – helt uden lovændringer og håndfast borgerlig misundelse. For historien om det socialdemokratiske lotteri er røget helt ud af kontrol for partitoppen.
I årevis har socialdemokraterne kæmpet inderligt for at bevare lotteriet, trods gentagne forsøg fra rivalerne på at få det lukket eller forbudt.
Man har argumenteret med, at det kun er rimeligt, at man kan tjene penge på lodsedler, når mange af de rivaliserende politiske partier får støtte fra storkapitalen. Sådan har et argument lydt, igen og igen.
Man har også forsøgt at tie modstanden ihjel. Talt om et spilselskab, som opførte sig ordentligt, tog sig af spilafhængige og derfor skulle have lov til at leve.
Alle argumenter er nu reelt ligegyldige.
I stedet handler alt nu om tvivlsomme salgsmetoder.
Om et slags digitalt abonnement, hvor kø-
berne forpligter sig til at købe nye lodder hver måned – med et fast træk fra bankkontoen, uden måske helt at vide, hvad de har sagt ja til. Om et telemarketingselskab, hyret af socialdemokraternes spilselskab til at lave telefonsalg, placeret i Barcelona, og et persongalleri, der indeholder kendte bandekriminelle – udstyret med en officiel socialdemokratisk medlemsliste, når de skulle finde potentielle købere til lodderne.
Og ofrene, der ikke mindst skal findes blandt socialdemokraternes egne kernevælgere. Det viser sig nemlig, at partiet har udleveret partiets egne medlemslister, så telefonsælgerne har kunnet spamme medlemmerne.
Jagten på købere
Det var den svenske avis Dagens Nyheter, som for godt en uge siden kom med de første afsløringer.
De fortalte blandt andet historien om en af de unge, der arbejdede på salgskontoret i Spanien.
»Hovedmetoden på arbejdspladsen var ’klik eller sælg’. Vi måtte ikke afbryde samtalen, i stedet skal du presse på, pres, pres, pres, til kunden køber, eller klikker (lægger røret på, red.),« fortæller hun til Dagens Nyheter.
Faktisk var der kun én regel.
Hvis kunden udtrykkeligt fortalte, at ved-
kommende var dement, så måtte man lægge på, fortæller en af syv tidligere medarbejdere, som Dagens Nyheter har talt med, og som har arbejdet med at sælge lodsedler for Kombilotto i løbet af 2024.
»Det var 98 procent gamle mennesker, som man solgte til. De blev set som lettere at overtale, fordi de ikke forstod ’gamet’,« fortæller en af de tidligere telefonsælgere.
»Jeg har oplevet at have ringet til ældre, som troede det var deres datter der ringede. Så lagde jeg røret på, men blev skældt ud af mine arbejdsledere. De mente, at det var et gratis salg,« fortæller en af de tidligere ansatte.
»Det var 98 procent gamle mennesker, som man solgte til. De blev set som lettere at overtale, fordi de ikke forstod »gamet.«
Fælles for de syv tidligere telefonsælgere er, at de alle har oplevet at have solgt til ældre, som ikke forstod, hvad de sagde ja til. Men fokuserede på, at overtale ældre og forvirrede personer.
»Var man dygtig, så fik man lov til at sælge til den ældre gruppe. Det handler om, at man skal sælge til dem, som ikke forstår, at man skal eller kan opsige en aftale (om faste månedlige køb af sedler på abonnement, red .),« fortæller en af de tidligere telefonsælgere.
Socialdemokratiet har i ugevis forsøgt at tale udenom. Først sendte man lavere placerede partimedlemmer og partisekretæren ud for at forklare og undskylde.
I takt med at sagen blev mere alvorlig, og detaljerne strømmede ud, så endte det med en fyring af Kombilotteriets direktør, et farvel til telemarketingselskabet i Barcelona og et løfte om, at man ville vende hver en sten i sagen.
Alligevel lyder undskyldningerne hule.
Det skyldes de stadigt flere detaljer om partiets involvering og tidligere godkendelser af, hvordan telefonsælgerne måtte arbejde.
Helt galt blev det så, da det kom frem, at partiet ligefrem havde udleveret dets egne partilister.
Telefonsælgerne er altså aktivt gået efter
Det er det svenske socialdemokrati, der ejer Kombilotto, der blandt andet sælger lodsedler på månedsabonnement. Problemet er bare, viser flere avishistorier, at lodderne er blevet solgt til gamle og syge – og endda ud fra partiets egne medlemslister. Og sælgerne har i flere tilfælde vist sig at være kendte bandemedlemmer. Arkivfoto: Jeppe Gustafsson/Shutterstock/Ritzau Scanpix
de socialdemokratiske medlemmer – med partiledelsens vidende, tyder det på.
Og der slutter historien ikke. Faktisk bliver det kun endnu værre.
12-årige Adriana blev dræbt
Nu er vi ved at få den foreløbige afslutning på historien om de socialdemokratiske lodsedler.
Den 12-årige Adriana blev dræbt på en benzinstation i det sydlige Stockholm en aften i august 2020.
Hun var gået på tanken med en veninde, men endte som offer for et bandeopgør, hvor der blev skudt med skarpt mellem to grupper.
I dag ved vi, at en af de dømte mordere har arbejdet for det teleselskab i Barcelona, som siden fik opgaven med at sælge de socialdemokratiske lodsedler. Han arbejdede der i 2016, altså før drabet, men koblingen fortæller alligevel noget om, hvem socialdemokraterne havde hyret.
Avisen Svenska Dagbladet har gennemgået de svenske kriminalregistre og tjekket ansatte i det selskab, som har solgt lodderne for Socialdemokratiet.
Fire navne stikker ud, viser undersøgelsen – og de peger direkte tilbage til den massive bandekrig, som har ramt Sverige de seneste år.
En ansat blev i 2024 idømt 14 års fængsel for mordforsøg og anden bandekriminalitet.
Han var ansat i telemarketingselskabet i Barcelona så sent som i 2023. En 30-årig mand stod for at ansætte telefonsælgere til Barcelona-kontoret, men havde flere tidligere domme for blandt andet hvidvask, tyverier og narkokriminalitet, viser registrene.
Så var der en mand i 30erne, der var kendt medlem af banden Dalennätvärket, og som tidligere er idømt fængselsstraf for at have pistoler og for at have opbevaret en håndgranat, der blev brugt ved et banderelateret overfald. Og sidst men ikke mindst, så var der manden i 30erne, der var tidligere telefonsælger i telemarketingsfirmaet, og som nu sidder i fængsel for medvirken på mordet på Adriana.
For Socialdemokratiets tidligere statsminister og nuværende partileder, Magdalena Andersson, har historien vist sig næsten umulig at håndtere.
Hun har lovet, at man vil helt til bunds i sagen.
Men enhver snak om, at salget af lodsedler til ældre, syge og partiets egne medlemmer skal stoppe, nægter hun at forholde sig til. Og så vil hun stadig ikke fortælle, hvad hun egentlig selv vidste om salgsmetoderne. Dertil er afsløringerne simpelthen for ødelæggende.
Peter Suppli Benson er Berlingskes nordiske korrespondent
Jakob Fuglsang, som i dag er på hjul for Danmark ved VM i cykling, kommer også til at køre professionelle cykelløb på den anden side af sin 40 års fødselsdag.
Den danske superveteran, der runder det skarpe hjørne i marts næste år, har forhandlet en aftale på plads med et hold for 2025-sæsonen, men vil endnu ikke afsløre navnet på arbejdsgiveren.
»Jeg har ikke skrevet under endnu, men vi er enige. Jeg kører også professionelt næste år, og jeg tror, der kommer noget ud en af de kommende dage,« siger han.
Det var allerede fra starten af denne sæson Fuglsangs plan at tage et år mere som aktiv, men et skrækkeligt forår fik ham til at genoverveje fremtiden. Efterhånden som den ene nedtur afløste den næste, begyndte han at frygte, at alderen både havde indhentet og overhalet ham.
Pausen mellem Liége-BastogneLiége i april og Critérium du Dauphiné i juni gjorde ham dog godt. Fuglsang fremstod i en helt anderledes frisk udgave i Tour de France og har taget den gode form med ind i efteråret.
»Efter foråret var jeg skeptisk, for jeg skulle tilbage til et godt og fornuftigt niveau, for at det ville give mening at fortsætte. Men da det så gik godt i både Dauphiné og Tour de France, ændrede det sig,« siger Jakob Fuglsang:
»Når jeg stadig kan sidde blandt de 15-20 bedste på de hårdeste Touretaper, bliver jeg da nødt til at tage et år mere.«
I de seneste tre sæsoner har Jakob Fuglsang været på kontrakt hos Israel-Premier Tech og har tidligere slået fast, at han er åben for at fortsætte på holdet.
På toppen af karrieren vandt Fuglsang både Liège-Bastogne-Liège og Lombardiet Rundt og er dermed en af kun to danskere, som har vundet to af cykelsportens såkaldte monumenter.
I dag er han del af det danske landshold, der jagter medalje i VMs landevejsløb med mål i Zürich i Schweiz – og det bliver nok sidste gang:
»Selv om jeg kører videre næste år, går jeg ud fra, at det her er mit sidste VM,« lyder det fra Jakob Fuglsang. Ritzau
Der var duel på duel, da AGF og Randers i går delte point i det østjyske derby i Aarhus. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Fysik og nærkampe fyldte mere end det flotte spil i Aarhus, da AGF og Randers spillede 2-2.
AGF og Randers FCs kampe er ofte fysiske møder med høj intensitet, og netop det var også tilfældet, da de hold i går spillede 2-2 i Superligaen. AGF kunne med en sejr have bragt sig på en foreløbig – og sjælden – førsteplads, men det forhindrede de østjyske rivaler.
Duellerne var i højsædet i opgøret, mens særligt AGF kæmpede med spillet på bolden.
Efter lidt mere end en time så det ud til, at Randers-angriberen Florian Danho skulle blive matchvinder, da han med en flot scoring gjorde det til 2-1, men med lidt mere end ti minutter tilbage sørgede Mads Emil Madsen dog for et enkelt point til aarhusianerne.
Pointdelingen betyder, at AGF fortsat ligger nummer to med 19 point – to point efter FC Midtjylland på førstepladsen.
Det var en rodet indledning på kampen. Ingen af de to mandskaber var i stand til at tilspille sig de store chancer i åbent spil, og der blev lavet mange fejl på bolden.
Derfor skulle der også en dødbold til, før den første scoring kom: Et AGF-frispark endte hos Felix Beijmo, der fra bageste stolpe sendte bolden på tværs i feltet til Tobias Bech. AGFangriberen sled sig forrest og bragte med en lang tå hjemmeholdet i front.
Randers svarede hurtigt igen med en scoring fra Florian Danho, men den blev annulleret af VAR, da Danho havde ramt bolden med hånden inden scoringen. Kort før pausen kom udligningen så, da John Björkengren efter et hjørnespark flugtede en nedfaldsbold i kas-
sen. Det knap så kønne fodboldspil fortsatte i anden halvleg, og efter lidt mere end en times spil blev AGF straffet, da Florian Danho endnu en gang fandt vej til netmaskerne – denne gang uden at VAR spolerede det.
Scoringen ændrede ikke på, at spillet ikke flød for AGF, der dog takket være stærk fight kom tilbage.
Lidt mere end ti minutter før tid endte en løs bold hos Mads Emil Madsen, der kynisk sparkede udligningen i mål. Forinden havde midtbaneslideren Nicolai Poulsen leveret et flot forarbejde med et stærkt drev med bolden. Ingen af de to hold var hen mod afslutningen i stand til at tage kontrol og presse på for de tre point.
I stedet fyldte nærkampe og bataljer mest. Præcis som tilfældet havde været i størstedelen af kampen. Ritzau/labg
Cole Palmer og Mads Hermansen var to meget centrale aktører i gårsdagens runde i Premier League.
Den engelske offensivspiller funklede med fire mål på 20 minutter i første halvleg, da Chelsea hjemme slog Brighton 4-2, og Hermansen leverede redninger på stribe, da Leicester længe havde mesterskabskandidaten Arsenal på krogen.
Arsenal vandt dog 4-2, da Leandro Trossard og Kai Havertz scorede i overtiden og indhentede de forsvarende mestre, Manchester City, som kun fik 1-1 ude mod Newcastle. Begge hold kunne dog i aftes blive overhalet af Liverpool, der efter avisens deadline spillede mod bundholdet Wolverhampton.
I første halvleg var der envejstrafik ned mod Mads Hermansens bur, og danskeren diskede op med flere fine indslag, omend de helt store redninger først kom i anden halvleg.
Landsholdskollega Victor Kristiansen havde også travlt i sin venstre forsvarsside, men havde dog nogenlunde styr på stjernen Bukayo Saka. Til gengæld blæste højreback Jurriën Timber forbi danskeren i et overlap efter 20 minutter og sendte bolden ind til brasilianske Gabriel Martinelli, som med indersiden åbnede ballet til 1-0.
Efter 45 minutters belejring og masser af småspil omkring Leicester-feltet blev det også 2-0 ved belgiske Leandro Trossard og oplæg af Martinelli lige før pausen.
Men efter pausen Arsenal mistedekontrollen med kampen. Højreback James Justin headede mod mål efter et frisparksindlæg, og efter en afretning af den tyske angriber Kai Havertz var keeper David Raya prisgivet.
I forhold til første halvleg var Leicester langt bedre med offensivt, og efter 63 minutter lynede Justin igen – denne gang med et regulært
drømmemål: Wilfred Ndidi slog bolden ind fra venstre side, og i den bageste del af feltet flugtede Justin hårdt bolden ind via stolpen. Hermansen præsterede kort efter endnu en stor redning og forhindrede Havertz i at komme på tavlen, og siden var danskeren igen på pletten, da Trossard, forsvarsspilleren Riccardo Calafiori og indskifteren Ethan Nwaneri forsøgte sig.
Den lignede en stor overraskelse, men i overtiden gik det galt.
Efter et af utallige Arsenal-hjørnespark afsluttede Trossard fra en spids vinkel, og tæt under mål rettede Ndidi bolden af, hvorefter den fortsatte mellem benene på en sprællende Hermansen.
Nedturen fortsatte for Leicester, da Havertz i de døende sekunder lukkede til 4-2, efterat Hermansen og den dobbelte målscorer Justin begge fejlede. Ritzau/labg
Det har været meget op og ned for Holger Rune i 2024, men i går viste han, hvorfor han længe har været regnet som et af tennissportens helt store talenter.
I anden runde af ATP 500-turneringen Japan Open slog han overlegent japanske Yoshihito Nishioka 6-2, 6-4 til stor ærgrelse for hjemmepublikummet i Tokyo.
I kvartfinalen venter endnu en japaner i skikkelse af 34-årige Kei Nishikori. Det tidligere topnavn var for ti år siden i finalen i US Open, men rangerer i dag som nummer 200 i verden.
Holger Rune er selv nummer 14 og har brug for ranglistepoint efter en sæson fuld af skuffelser.
Men i går blev Yoshihito Nishioka udspillet fra start, og Holger Rune tilspillede sig de første sætbolde efter godt 20 minutter. Dem afværgede Nishioka, men han kunne ikke forhindre Rune i at serve sættet hjem umiddelbart efter med sit ottende og ni-
ende es. Også i andet sæt kom Nishioka hurtigt på bagkant. Godt nok vandt han første parti, men japaneren virkede træt og blev brudt til 1-2 kort efter.
Holger Rune strålede derimod af overskud.
Han vandt stort set alle de bolde, hvor han fik førsteserven i spil, og bragte sig på 42. Men Nishioka blev ved med at kæmpe. Nede 3-4 tilspillede han sig sin første breakbold i kampen og udnyttede den, da Rune slog i nettet.
Men Rune brød tilbage og bragte sig på 5-4. Servees nummer 11 sikrede Rune den første matchbold, og med en uprovokeret fejl fra Nishioka var sejren hjemme.
Den sjetteseedede dansker kan notere sig, at de fem højest seedede spillere i turneringen alle er røget ud. Det samme er syvendeseedede Frances Tiafoe.
21-årige Rune har nu vundet 34 kampe og tabt 19 i 2024, hvor han stadig har sin første titel til gode. Ritzau
Mål: 1-0 Dikte Bang (37.), 2-0 Emily Gray (40./str.), 3-0 Anna Krog (71.), 4-0 Zoe Hazenauer (89.). Udvisning: Mille Jusjong Henriksen, Kolding IF (39.)
Tilskuere: 493
Fortuna
Serie
Spanien
La
Premier League (38)
Newcastle-Man. City 1-1 (0-1)
Mål: 0-1 Josko Gvardiol (35.), 1-1 Anthony Gordon (58./str.). Tilskuere: 52.248
Arsenal-Leicester 4-2 (2-0)
Mål: 1-0 Gabriel Martinelli (20.), 2-0 Leandro Trossard (45.), 2-1 James Justin (47.), 2-2 James Justin (63.), 3-2 Leandro Trossard (90.), 4-2 Kai Havertz (90.)
Brentford-West Ham 1-1 (1-0)
Mål: 1-0 Bryan Mbeumo (1.), 1-1 Tomas Soucek (54.). Tilskuere: 17.050
Chelsea-Brighton 4-2 (4-2)
Mål: 0-1 Georginio Rutter (7.), 1-1 Cole Palmer (21.), 2-1 Cole Palmer (28./str.), 3-1 Cole Palmer (31.), 3-2 Carlos Baleba (34.), 4-2 Cole Palmer (41.)
Everton-Crystal P. 2-1 (0-1)
Mål: 0-1 Marc Guehi (10.), 1-1 Dwight McNeil (47.), 2-1 Dwight McNeil (54.)
Nottingham F-Fulham 0-1 (0-0)
Mål: 0-1 Raul Jiménez (51./str.)
Tilskuere: 30.139
City (M)
(22) Odder IGF-VSK Århus
Holbæk-IF Lyseng
Brønshøj-Holstebro
Young Boys-Sundby BK
Gjensidige Kvindeliga (14)
Brøndby IF-B 93 4-0 (1-0)
Mål: 1-0 Mie Leth Karshøj (25.), 2-0 Nanna Christiansen (57.), 3-0 Sofie Thrane Hornemann (87.), 4-0 Dajan Hashemi (90.)
HB Køge-Fortuna Hj..
OB Q-Kolding IF 4-0 (2-0)
0-0
(38)
Tyskland
Bundesliga (34)
Dortmund-Bochum
RB Leipzig-Augsburg
Mainz 05-Heidenheim
Håndbold
HåndboldLigaen, mænd (26)
GOG-TTH Holstebro
BSH-Skjern
Sport i dag
FODBOLD Superligaen 14.00: FC Midtjylland-Viborg 14.00: AaB-Sønderjyske 16.00: Lyngby-Silkeborg 18.00: Vejle-FC København 1. division 13.00: Esbjerg-Hillerød 14.00: FC Roskilde-HB Køge 2. division 14.00: Fremad A-Aarhus Fr. 3. division 13.00: Avarta-FA 2000 14.00: Brabrand-Næsby Gjensidige Kvindeliga 13.00: AGF-FCN HÅNDBOLD HåndboldLigaen, mænd 19.30: Fredericia-KIF Kolding 20.00: Mors/Thy-Aalborg BASKETBALL Basketligaen, mænd 15.30: BK Amager-Bakken Bears
Dameligaen, kvinder 14.00: Falcon-Aabyhøj IF ISHOCKEY Metalligaen 16.00: Esbjerg-Frederikshavn HESTESPORT 12.45: Jydsk Væddeløbsbane, Aarhus Sport i TV
06.30 Tennis: Japan Open - kvartfinaler (m), direkte, TV 2 Sport X 07.05 Badminton: Macau Open - finaler, direkte, TV 2 Sport 08.50 MotoGP: Indonesiens VM-afdeling, direkte, TV3 Sport 10.30 Cykling: VM - linjeløb, elite (m), direkte, TV 2 Sport 12.00 Motocross: Spaniens VM-afdeling, direkte, Eurosport 2 13.55 Fodbold: AaB-SønderjyskE, direkte, TV3 Sport 13.55 Fodbold: FC Midtjylland-Viborg, direkte, TV 2 Sport X 14.00 Billard: Snooker - British Open, direkte, Eurosport 1 14.00 Superbike: VM-afdeling, direkte, Eurosport 2 14.55 Fodbold: Ipswich-Aston Villa, direkte, See 15.00 Superbike: VM-afdeling, direkte, Eurosport 2 15.25 Fodbold: Holstein Kiel-Eintracht Frankfurt, direkte, TV3 Max 15.55 Fodbold: Lyngby-Silkeborg, direkte, TV 2 Sport X 17.25 Fodbold: Hoffenheim-Werder Bremen, direkte, TV3 Max 17.25 Fodbold: Manchester United-Tottenham, direkte, See 17.30 Mountainbike: World Cup (k), direkte, Eurosport 1 18.00 Dart: European Tour, direkte,
Presidents Cup, direkte, Eurosport 2
Fodbold: Vejle-F.C. København, direkte, TV3+
Amerikansk fodbold: Green BayMinnesota, direkte, TV 2 Sport 19.30 Mountainbike: World Cup (m), direkte, Eurosport 1 20.00 Motorsport: Nascar Cup Series, direkte, TV3 Max 20.55 Fodbold: Atlético Madrid-Real Madrid, direkte, TV 2 Sport X 21.30 Billard: Snooker - British Open, direkte, Eurosport 1
Annelise vil gerne have flere smil i hverdagen
Derfor støtter vi Gitte
Vi hjælper dem, der hjælper fællesskaber på vej. Som de frivillige i Samværd. En forening, der samler generationer på tværs om musik og leg. Sådan skaber vi tryghed i Danmark. Det har vi gjort i 25 år – og det bliver vi ved med. Scan QR-koden, og oplev flere fantastiske fællesskaber.
Dødsfald. Skuespilleren
Maggie Smith, der blev 89 år, havde en mange årtier lang karriere og pudsede i en sen alder sin stjernestatus af i »Harry Potter« og »Downton Abbey«.
Den britiske skuespiller Maggie Smith, der blandt andet blev internationalt kendt for sin rolle som professor Minerva McGonagall i »Harry Potter«filmene og som Violet Crawley i tvserien »Downton Abbey«, er død, har hendes familie oplyst til Sky News.
Maggie Smith blev 89 år. Hun er ifølge nyhedsbureauet Reuters
blandt de få skuespillere, som har vundet både en Oscar, en Emmy og en Tony – mere præcist to Oscar-statuetter og fire Emmy-priser.
Maggie Smith fik sin debut tilbage i 1950erne på de skrå brædder som Margaret Smith, men ændrede kunstnernavn til Maggie Smith, da der allerede var en kendt skuespiller med samme navn i begyndelsen af 1950erne.
I de efterfølgende årtier har hun stået på scenen eller foran kameraet i en lang række af stykker, film og tv-serier.
Maggie Smith vandt en Oscar som bedste kvindelige hovedrolle for »The Prime of Miss Jean Brodie« fra 1969 – på dansk »Miss Brodies bedste år«.
Hun er i senere år også kendt fra den populære tv-serie »Downton Abbey« om livet i aristokratiske kredse i det 20. århundredes Storbritannien.
I 1990 blev Maggie Smith gjort til »dame« af det britiske hof for sin karriere.
Hun døde på hospitalet tidligt fredag morgen, oplyste sønnerne Chris Larkin og Toby Stephens til det britiske medie.
»Hun var blandt venner og familie til sidst. Hun efterlader sig to sønner og fem kærlige børnebørn, som er knuste over at have mistet deres ekstraordinære mor og bedstemor,« skriver de.
Af meddelelsen fremgår ikke umiddelbart nogen dødsårsag. Familiemedlemmerne har bedt om respekt for deres privatliv.
Skuespilleren Hugh Bonneville, som spiller sammen med Maggie Smith i »Downtown Abbey«, hylder hendes karriere og evner.
»Enhver, som delte en scene med Maggie, kan bevidne, at hun havde en skarp forstand og et formidabelt talent. Hun var en sand legende og vil gudskelov leve videre igennem så mange fremragende præstationer på det store lærred,« siger Hugh Bonneville ifølge BBC. Ritzau
H Niels Rønsholdt, komponist, 46. - Julie Steincke, sanger, skuespiller, 48.
H Marie Carmen Koppel, sangerinde, sangskriver, 53. - Julie Koch, generalsekretær, fhv. international direktør, 54. - Christian Hincheldey, direktør, 55. - Luise Faurschou, founder, ceo, 59.
H Thomas Woldbye, adm. direktør/ceo, 60. - Tonny Thierry Andersen, bankdirektør, 60. - Hans Christian Mads Rahbek, chef, oberst, kammerherre, 61. - Jesper Høvsgaard Termansen, redaktør, 62. - Tyge Trier, advokat, 62. - Anders Garde Kongshaug, direktør, kreativ producer, bestyrelsesmedlem, 63. - Helle Crenzien, museumsinspektør, 65. - Ole Kiehn, professor, dr. med., 66. - Lars Mathisen, billedkunstner, 67.Frank Arnesen, fhv. direktør, fhv. vice chairman, 68.
H Knud Fladeland Nielsen, cand. arch., 71. - Palle O. Nielsen, bestyrelsesformand, fhv. adm. direktør, 74. - Ole Schiøth, civilingeniør, cand.jur., 75. - Nina Ferlov, billedkunstner, designer, 79.
H Torben Thrane, fhv. professor, 80. - Nils Hansson Nygaard, direktør, 81. - Uffe Riis Sørensen, journalist, fhv. chefredaktør, adm. dir., 81. - Jørgen Bjerregaard Nielsen, fhv. brigadegeneral, 82.Tivi Magnusson, direktør, filmproducent, 82. - Jørn Dyerberg, professor emeritus, fhv. overlæge, dr. med., dr.h.c., 87.
H Lisbeth Inga Smedegaard Andersen, forfatter, salmedigter, præst, 90. - Ruth Malinowski, væverske, 96.
I samarbejde med Blå Bog
Niels Juel Christensen
★ 18. januar 1939 ✝ 20. september 2024
ELSKET OG SAVNET
På familiens vegne
Anne og Cathrine
Begravelsen finder sted fra Bispebjerg Kirkegård
Søndre Kapel lørdag den 5. oktober kl. 13.00
elskede hustru
Haarby Mortensen
★ 27 september 1940 ✝ 25 september 2024
Familiens samlingspunkt vores kæreste mor, mormor, oldemor, svigermor, søster, moster og faster har fået fred
På familiens vegne
Jon, Anne-Louise, Pernille
Bisættelsen finder sted fra Margrethekirken fredag den 4 oktober kl. 11 00
Den infantile kraft sætter sig flere interessante spor. For eksempel er den løbske sag om dårligt arbejdsmiljø hos Moderaterne fyldt med ord, der engang hørte barndom og skolegang til.
Jeg var selv én af dem, der længe ikke havde lyst til at blive voksen.
Jeg holdt af den frie og ikke særligt ansvarsbefængte barnetilstand, og skønt en del jo med tiden ændrede sig i mit liv, opdagede jeg, at man faktisk i dette land kan blive ved med længe at leve som et barn.
Denne tilstand har den vestlige kultur på særlig vis med sin dyrkelse af det frisatte, spontane og grænseløse individ banet vej for, og de idealer, der er vokset frem i nyere tid, blev ekstra intensiveret gennem 1968-opgøret med autoriteter og selvbeherskelse for fællesskabets skyld.
Gradvist begynder vi nu at indse, at mentaliteten har gødet jorden for en slags kronisk barndom med utilsigtede kvaler.
Den engelske professor Keith Hayward, der har skrevet bogen »Infantilised – how our culture killed adulthood«, beskrev forleden i Kristeligt Dagblad, hvordan han i stigende grad oplever voksne mennesker opføre sig som børn.
Det handler om smag i tøj, Disney-film og livsstil, alt imens studerende på universitetet tager deres forældre med til ubehagelige samtaler og har vanskeligt ved at overskue et større pensum. Endsige forstå at man ikke blot studerer for at bestå en eksamen, som nogen har fastlagt, men for generelt at blive et vidende menneske.
Den infantile kraft sætter sig flere interessante spor. For eksempel er den løbske sag om dårligt arbejdsmiljø hos Moderaterne fyldt med ord, der engang hørte barndom og skolegang til.
Der tales om mobning, klikedannelser og bagtalelse, og mens jeg udmærket ved, at nederdrægtighed hører alle aldre til, overvejer man, om en del voksne i dag i en slags stivnet livsform viderefører vaner fra barndommen.
Moderne børneopdragelse har gjort et stort nummer ud af at anerkende den enkelte som et selvadministrerende og egentlig ret velmenende væsen, men det kan jo nemt i praksis blive det egoistisk grænseløse menneske, der i stedet folder sig
ud. Ligesom det opmærksomhedshungrende menneske kan fylde en del, og tidens mange sammenstød på arbejdspladser og i andre sociale sammenhænge kan i sig selv repræsentere infantile kræfter.
Naturligvis findes der tilfælde, hvor man behandles så dårligt, at man nedbrydes af det, men det har længe undret mig, hvordan mange synes at forholde sig til chefer og ledelse, som var der tale om et forældreforhold, der aldrig holder op.
Der kan være selvumyndiggørelse på færde i forestillingen om ikke at blive tilstrækkeligt respekteret og hele tiden måle sig selv i lyset af en slags forældreerstatning.
Dette evige barneperspektiv udgør et interessant paradoks i den store individepoke, og forfatter Karl Ove Knausgård berører det på sin egen måde i storværket »Min Kamp«. Her i bind 6:
Gradvist begynder vi nu at indse, at mentaliteten har gødet jorden for en slags kronisk barndom med utilsigtede kvaler.
»Far var ikke længere i nærheden, frygten for hans raseri var blevet overført til alle andre. Jeg var 20 år gammel og skrækslagen for, at andre mennesker skulle blive vred på mig. Det forsvandt aldrig.«
Citatet gengives i Markus Floris Christensens bog »Angstens gave«, der er nyttig læsning for den, der ønsker indsigt i, hvordan vi har mistet forudsætning for at blive voksne. Fordi vi har mistet forståelse for, at enhver må bevæge sig gennem eksistentielle faser – herunder angsten som et givet vilkår – for at blive fortrolig med eget indre.
Ikraft af både opdragelse og populærkultur er vi blevet bildt ind, at vi ikke for alvor bestemmes af hverken alder eller livsfaser, men først og fremmest af det spontant autentiske.
Mennesket ses som et væsen, der allerede som et barn forventes at kunne administrere sig selv – tilmed efterhånden så udtalt, at man meget tidligt menes at kunne gennemskue sin egen kønsidentitet.
Jeg tror, at vi mere og mere vil ane risikoen ved denne opløsning af skellet mellem barn og voksen, der kan føre den enkelte i rådvildhed, mens man samtidig kan gro fast i en umyndiggørende tilstand, hvor man trods idealet om at være stærk og selvstændig påfaldende nemt lader sig kue af omgivelserne.
Det kan jo være, at de mange sager om dårligt arbejdsmiljø og magtmisbrug også har at gøre med en afmagtsfølelse i det menneske, der er nået til den voksne alder, men ikke kan mærke den voksnes styrke. Men snarere barnets forsvarsløshed.
Den megen tale om krænkelse kan meget vel have med dette at gøre, og jo flere sager, der bryder frem med beretninger om, hvordan vi plager hinanden til udmattelsens rand, desto mere slår det mig, at vi har glemt, hvad et voksent menneske er. Både i forhold til hvordan det skal opføre sig. Og hvordan det skal tage vare på sig selv.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og journalist
KRONIK
David Vestenskov
Da jeg så DR Dokumentars nye satsning, »Velkommen til frontlinjen«, glædede jeg mig over, at der nu kom et tiltrængt fokus på dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Et fokus, der ikke blot var bundet til omfanget af konflikt og krigshændelser i nyhedsstrømmen, men som kunne sætte Forsvarets engagement i de seneste tre årtiers krige i perspektiv for den danske befolkning.
Dokumentaren formår at skildre, hvad det vil sige at være ved frontlinjen, men den fejler på exceptionel vis i at belyse den politiske kontekst og de strategiske overvejelser bag beslutningerne om at sende danske soldater til frontlinjen. Resultatet er en fortælling, der groft simplificerer, hvorfor efterladte soldatermødre mistede det, de havde allermest kært, hvorfor civile blev fanget i krydsild, og hvorfor veteraner mistede deres kammerater.
Banal beretning
Dokumentaren reducerer komplekse sikkerhedspolitiske valg til en velproduceret, men banal beretning om tab og tragedie uden at forklare seerne på en reflekteret måde, hvorfor Danmark gik i krig.
DRs dokumentar svigter sit publikum – ikke ved at vise krigens barske realiteter, men ved at lade dem svæve uden tilstrækkelig kontekst og baggrund, der kan forklare, hvorfor danske soldater drog i kamp, og ikke mindst hvorfor det var vigtigt.
Ideen om at lave en dokumentarisk skildring af frontlinjen fortalt af dem, der var der, er prisværdig og udgør en fortjent hyldest til danske soldater, der har ydet international tjeneste.
Dokumentaren fokuserer på det menneskelige perspektiv, som både er rørende og samtidig understreger, hvorfor arbejdet som soldat kan være en unik og meningsfuld oplevelse, men også have fatale konsekvenser.
Kæden hopper af for mig, når det menneskelige perspektiv blandes sammen med det strategiske, når hændelser ved frontlinjen bruges som fundament til at værdisætte de strategiske beslutninger bagudrettet.
Det gælder især, når dokumentaren udviser et gennemgående behov for at stille politikere og embedsværk til ansvar. Serien efterprøver med andre ord konsekvenserne af politiske beslutninger ved frontlinjen uden at oplyse
seerne om den sikkerhedspolitiske kontekst, der ledte op til disse beslutninger.
Ingen sikkerhedspolitisk forståelse Som seer sidder man tilbage med følelsen af, at indsatserne i Afghanistan, Irak og til dels også Balkan var spildte, hvis ikke decideret fejlslagne. På den måde ender dokumentaren med at portrættere Forsvarets udsendte som brikker i et politisk spil, drevet af personlige og politiske ambitioner og en naiv forståelse af demokratiets styrke som samfundsmodel.
Beslutningerne om at gå i krig i Afghanistan, Irak og Balkan var ikke fikse ideer grebet ud af den blå luft. De stod på ryggen af en bestemt sikkerhedspolitisk udvikling, som altid indsnævrer staters handlerum betragteligt – særligt for små stater som Danmark. Sådan er sikkerhedspolitik.
I dokumentaren er der ingen refleksioner over hvilke handlemuligheder, der reelt eksisterede på daværende tidspunkt, endsige hvilke konsekvenser andre beslutninger ville ha-
Beslutningerne om at gå i krig i Afghanistan, Irak og Balkan var ikke fikse ideer grebet ud af den blå luft. De stod på ryggen af en bestemt sikkerhedspolitisk udvikling, som altid indsnævrer staters handlerum betragteligt – særligt for små stater som Danmark. Sådan er sikkerhedspolitik.
ve haft. Derfor mener jeg, at præmissen for dokumentaren, og den deraf afledte indirekte dom over de politiske beslutninger, er forkert og blottet for sikkerhedspolitisk forståelse.
Lad mig komme med et par eksempler:
Hvis vi tager skildringen af FN-operationen på Balkan, som belyses i første og andet afsnit, så fremstår denne som uforberedt, naiv og uden reel evne til at kunne opretholde en våbenhvile mellem de stridende parter.
Det efterlod soldaterne som skydeskiver. Her er det svært for mig at se, hvordan et decideret folkemord på Balkan kunne have været undgået uden en FN-tilstedeværelse midt i skudlinjen. Det er også svært at forestille sig, at FNs legitimitet kunne have været opretholdt, hvis man ikke havde været til stede i netop dette område.
Institutioners legitimitet, både når vi snakker FN og NATO, er betinget af medlemmernes engagement og bidrag til missioner og ikke af politisk korrekte udtalelser om, at man bakker op.
Derfor er det ligeledes svært at forestille sig, at den nuværende NATO-mission i Kosovo (KFOR) kunne have haft den stabiliserende rolle, den har haft, hvis ikke den stod på ryggen af de tidligere engagementer.
Et andet eksempel er dokumentarseriens præmis for invasionen af Irak i 2003, som jeg finder dybt problematisk. Sat på spidsen, så fremstilles den daværende diktator Saddam Hussein, som noget lignende en effektiv statsforvalter: Europa og USA delte måske ikke lige værdier med ham, når det gjaldt samfundsmodeller, men han havde trods alt nogenlunde styr på Irak og sikkerhedssituationen.
I dokumentarens tredje og fjerde afsnit kobles beslutningen om at invadere Irak direkte sammen med specifikke efterretninger om, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben, som efterfølgende viste sig at være utroværdige. Hvad serien ikke nævner er, at Saddam Hussein, gennem flere årtier, forsøgte at udvikle atomvåben uden held.
Saddam Hussein var også af den overbevisning, at han ved at lade det internationale samfund tro, at han netop besad disse våben, sikrede sin egen overlevelse. Dertil kommer også, at man fra DRs side ukritisk holder mikrofonen for Sadr-militssoldater uden at sætte seerne ind i, hvad denne milits egentlig står for, samt
at den på ingen måde var repræsentativ for den irakiske modstand mod koalitionen. Danmarks indsats i Afghanistan, som ligger mit hjerte særligt nært, bliver også fremstillet uden blik for den historiske kontekst – det virker nærmest bevidst simplificeret. Dokumentaren springer en række led over, når den forsøger at skabe sammenhæng mellem soldaternes virkelighed i den skarpe ende og de politiske beslutninger, der blev truffet på Christiansborg.
Derudover udelader den fuldstændig den sikkerhedspolitiske kontekst, som dannede grundlag for beslutningerne. Dokumentarserien efterlader samlet set indtrykket af, at det var Anders Fogh Rasmussens personlige ambitioner om at blive generalsekretær i NATO, som skabte grundlaget for at ofre danske soldater som kanonføde i Helmand. Det mener jeg er en decideret respektløs fortolkning. For at citere en tidligere politisk ordfører i en helt anden sammenhæng er det at »pisse op og ned ad ryggen« på de soldater, der var udsendt, og ikke mindst deres pårørende. Politikere i Danmark såvel som i USA italesatte løsningen – den såkaldte krig mod terror – i Afghanistan og Irak som værdibaseret, fordi man stod på ryggen af en succesfuld demokratisk bølge i Østeuropa i årene efter Den Kolde Krig samt en succesfuld konflikthåndtering på Balkan.
Historisk forvrængning
Selvom det oftest er lettest at reducere politiske beslutninger til kynisme og magtfuldkom-
»Kæden hopper af for mig, når det menneskelige perspektiv blandes sammen med det strategiske, når hændelser ved frontlinjen bruges som fundament til at værdisætte de strategiske beslutninger bagudrettet,« skriver David Vestenskov. På billedet ses daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og daværende amerikanske præsident George W Bush. Foto: DR Presse
menhed, så var der en reel tro på det afghanske statsopbygningsprojekt i perioden fra 20012009.
Da man indså, at demokratisering og statsopbygning ikke var en bæredygtig strategi, ændrede man missionens betingelser fra 2010, så formålet blev at støtte og træne de afghanske sikkerhedsstyrker med henblik på, at de kunne håndtere truslen fra Taleban og andre oprørsbevægelser selv.
Dette skift var konsekvensen af konkret erfaringsdannelse fra Forsvaret og på politisk niveau med, hvad der ikke kunne lade sig gøre, som man justerede sin indsats på baggrund af.
Det er usagligt at måle den samlede indsats i Afghanistan på graden af demokrati i landet, da dette slet ikke var en målsætning i de sidste år af indsatsen.
Dokumentarserien forsøger at dække danske militære engagementer over en periode på 30 år – endda med enkelte tilbageblik til Cypern i 1970erne og 1980erne. Men på trods af dokumentarens lange tidshorisont formår den ikke at indfange den udvikling, som dansk sikkerhedspolitik gennemgår i perioden.
I stedet fastholdes en forældet og rigid opfattelse af freds- og stabiliseringsindsatser. Man overser, at Forsvaret og den sikkerhedspolitiske udvikling ikke har stået stille. Tværtimod har Forsvaret udviklet sin praksis og strategi baseret på erfaringer fra sine internationale operationer.
Stabiliseringsindsatser er i dag langt mere komplekse end tidligere, hvor vi i en dansk
»Jeg mener, at DRs dokumentar svigter sit publikum – ikke ved at vise krigens barske realiteter, men ved at lade dem svæve uden tilstrækkelig kontekst og baggrund, der kan forklare, hvorfor danske soldater drog i kamp, og ikke mindst hvorfor det var vigtigt, skriver David Vestenskov. Billedet er fra DRs »Velkommen til frontlinjen«.
Foto: DR Presse
sammenhæng er gået fra relativt simple fredsbevarende operationer under Den Kolde Krig til fredsskabende missioner i Afghanistan, Irak og på Balkan – og nu til håndtering af komplekse konflikter i Afrika og Mellemøsten. Her er danske soldater stadig engageret i stabiliseringsoperationer. At reducere denne udvikling til et simpelt spørgsmål om succes eller fiasko baseret på oplevelser fra frontlinjen er i mine øjne i bedste fald en historisk forvrængning og i værste fald en ignorant eller bevidst vildledning.
David Vestenskov er chef for Center for Stabiliseringsindsatser ved Forsvarsakademiet. Han har været udsendt med NMI (NATO Mission Iraq) i Bagdad, Irak i 2022-2023, og har mere end ti års erfaring med internationale militære stabiliseringsindsatser.
KOMMENTAR
Isabella Arendt
Forleden fik jeg den kommentar til et indlæg, at jeg skulle holde op med at brokke mig over mine vilkår som forældre i dag, fordi kvinder i gamle dage ikke havde bare halvdelen af mine muligheder.
Det er jo rigtigt. Min mormor måtte droppe sin uddannelse, fordi hun blev gravid. Det er der ikke på samme måde kvinder i dag, som er tvunget til. Heldigvis! En anden gjorde mig derefter opmærksom på begrebet »generationsmisundelse«. Det skulle – efter sigende – dække over det fænomen, at (typisk) kvinder i tidligere generationer skælder ud på unge kvinders kamp i dag, fordi de er misundelige på, at næste generation dermed får bedre muligheder i livet, end de selv havde.
Jeg nægter at tro, det er tilfældet. Jeg kan ikke forestille mig en mor, som ikke ønsker sin datter bedre vilkår, end hun selv havde. Jeg har en datter. Hvis hun bliver mor en dag, at hun for eksempel får en bedre fødselsoplevelse end mig, hvor færre end de nuværende ti procent skal have en fødselsreaktion.
Uanset om generationsmisundelse findes eller ej, skal det stoppe. Vi bliver nødt til at bakke hinanden op. Det er da udelukkende en god ting, at forældre i dag i stor stil engagerer sig i debatten og kæmper for bedre rammer om familielivet.
Jeg har så svært ved at forstå, hvorfor det kan genere nogen, at vilkår bliver bedre,
MED HÅRET
NED AD NAKKEN
Der er ikke mange, som stadig tror på SVM-regeringen.
friere og mere rummelige over for forskellige familiers behov. Ikke desto mindre oplever jeg det ofte. Eksempelvis i form af mennesker, som mener, jeg skal være taknemmelig for mine vilkår og holde min kæft. Hvis den type får ret, så bliver verden heller aldrig bedre. Så var deres generations kamp den sidste, og ingen fremtidige generationer må gøre en forskel. Det er da trist!
Den værre udgave er, når nogen udskammer min generations forældre ved at kalde enhver kamp for bedre vilkår for forkælet, egoistisk og uansvarligt over for vores børn. Det kræver godt nok sit panser at ryste af sig.
Forældre i dag knokler for at skabe en god barndom for deres børn. De er ikke forkælede for at drømme om, at syge børn ikke skal sendes væk hjemmefra. Er det virkelig definitionen af forkælelse, at et lille barn, der ikke forstår, hvad opkast er, ikke engang må være hos sin far eller mor?
Den helt grusomme oplevede jeg igen forleden: at min politiske kamp for bedre vilkår skulle handle om, at jeg ikke kan lide mit barn. Man skal have et panser af vibranium for ikke at blive ramt. Forældre kan altså – ret nemt – både elske deres børn og nyde forældreskabet og samtidig se muligheder for at sikre mere frihed, bedre rettigheder og tryggere rammer.
Vi skal i debatten hylde dem, som kæmper for vores alles fremtid, vores børns fremtid. Vi skal bakke dem op, ikke pille dem ned.
Uagtet om generationsmisundelse er en ting eller ej, har jeg meget meget svært ved at forstå mennesker, som har behov for at tage motivationen fra andre og udskamme dem som dårlige forældre, alene fordi de har modet til at drømme hverdagen bare en lille
Iårets første efterårsmåned har jeg med stor interesse konstateret, at den oplevede mistrivselskrise blandt vores børn og unge igen har fundet vej til Berlingskes spalter.
Det er godt, for debatten har nuanceret billedet af det, som ellers er blevet fremstillet som en hel generation i mistrivsel.
Debatten og den hyppige brug af ordet mistrivsel bærer præg af, at vi som samfund og individer har fået en lavere tolerance over for livets helt naturlige udsving.
I min egen praksis konstaterer jeg jævnligt, at vi har fået en lavere tolerance over for naturlige reaktioner. Vi fejlfortolker vores følelser og reaktioner som unormale, og at noget er galt.
For eksempel: »Min kæreste brød pludseligt med mig for to måneder siden. Jeg græder stadig jævnligt. Er det virkelig naturligt?«
Folk bliver forskrækkede over naturlige og forventelige udsving, og mere end nogensinde har mine klienter brug for at høre mig sige, at »det er et sundhedstegn, at du bliver ked af det«.
Den usunde og den sunde mistrivsel Mange vil være hjulpet af en mere nuanceret forståelse af begrebet mistrivsel. For der er forskel på usund, langvarig mistrivsel og på naturlige reaktioner på de knubs, som livet giver.
Danskere forskere, herunder Signe Hald Andersen, som er forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, peger på, at små ti procent af vores børn og unge oplever langvarige problemer med mistrivsel. Det er en gruppe børn, som vi fra samfundets side skal dedikere ressourcer til at hjælpe. Særligt fordi vi ved, at børn fra socioøkonomisk udsatte familier, er overrepræsenterede i denne gruppe. Disse børn og unge oplever det, som jeg vil kalde usund mistrivsel.
Den resterende del af vores børn og unge er enten i trivsel eller veksler mellem trivsel og periodisk mistrivsel. De oplever til tider det, som jeg vil kalde den sunde mistrivsel. Den er en vigtig del af ungdomslivet, og de unge har derfor mest af alt brug for, at de voksne omkring dem viser tillid til, at de kan rumme det, som tilværelsen naturligt byder dem. Både på godt og ondt.
For den sunde mistrivsel er ikke blot sund – den er en helt nødvendig del af det gode liv. Det ruster vores unge til resten af livet, når de gør sig erfaringer med at overkomme modgang. De oplevelser giver selvindsigt og hjælper de unge med at udvikle deres moralske kompas.
Teenageres hjerne er endnu ikke fuldt udviklet, og derfor oplever de fra naturens side deres følelser langt mere intenst, end voksne gør. Det gælder både forelskelse, kærestesorger og alt andet.
Jeg forstår godt, at det som forælder kan være overvældende at se ens barn være i
»Når vi undviger de svære samtaler, går vi glip af muligheden for at selvafsløre og normalisere de unges oplevelser.« Foto: Niels Ahlmann Olesen
Hvordan kan vi leve bedre?
Hvordan kan vi blive lykkeligere?
Fire skribenter giver deres bud på skift.
Læge
Sognepræst
Kathrine Lilleør
Ida Donkin
Forfatter
sine følelsers vold. Men det skal vi som voksne langt hen ad vejen forsøge at rumme.
Som forældre er vi rollemodeller, og vores børn ser på os og vores reaktioner for at vide, hvordan de skal forstå sig selv. Hvis vi overreagerer på deres reaktioner, risikerer vi utilsigtet at give dem en lav tærskel for, hvornår deres følelser er bekymrende.
Gør op med perfekthedskulturen Når vi voksne forskrækkes af vores unges naturlige reaktioner på livets op- og nedture, skyldes det nok, at vi har fået en nultolerance over for alt, der ikke opfattes som perfekt. Det gælder også vores psyke.
Det er et paradoks, at voksne på den ene side kritiserer den perfekthedskultur, som har så gode kår blandt unge. Men samtidig forstærker vi den, når vi forskrækkes og bekymres i mødet med ungdommens uperfekte sind. Det bekymrer mig, at denne perfektionisme også virker til at hæmme forældrenes mod på at snakke med deres unge om det, der er svært.
En måling foretaget af Epinion viste sidste år, at en fjerdedel af de adspurgte forældre ikke vidste, hvordan de skal tale med deres unge om mental trivsel. Det kan skyldes indre krav til sig selv om, hvad man skal kunne præstere i sådan en snak: »Hvad nu hvis jeg ender med at sige det forkerte – og gøre mere skade end gavn?«
Selvom det kommer fra et omsorgsfuldt sted, er det ærgerligt. For når vi undviger de svære samtaler, går vi glip af muligheden for at selvafsløre og normalisere de unges oplevelser.
Det kan netop være lindrende for et ungt menneske at spejle sig i sin forælders oplevelse. I nogen som selv har mærket smerten ved et kærestebrud og ubehaget, som følger med konflikter med vennerne. Som forældre skal vi gribe os selv i det, når vi undgår situationer, som vi ikke mestrer, fordi vi er bange for at fejle. For det er netop, når vi træder ved siden af, at vi er ægte og autentiske rollemodeller, som de unge kan spejle sig i.
En væsentlig kilde til forurening af vandmiljøet er spildevand – både det, der har været gennem et rensningsanlæg, og de mange milliarder liter urenset spildevand, der hvert år ender direkte i vandmiljøet. Spildevand udledes fra kloakkerne til havet hver gang, at det regner meget, og kloaknettet overbelastes. Det kaldes overløb og sker for at forhindre spildevand i huse og gader. Spildevand udledes også direkte i havet, når mængden overstiger kapaciteten af rensningsanlægget. Så pumpes spildevandet direkte ud i havet. Det kaldes bypass.
Miljøministeriet angiver for det enkelte rensningsanlæg, hvad dets mængdekapacitet skal være, og hvad der maksimalt må være af næringsstoffer og diverse, ikke molekylært specificerede, oxiderbare stoffer, heriblandt giftstoffer, medicin og hormoner.
Ministeriet udgav 2023 et notat om usikkerhed på data om overløb af urenset spildevand. Tallene er fra 2016-18 og viser meget store usikkerheder.
Siden 2018 er antallet af såkaldte hundredårshændelser steget støt. Man skal snart til at kalde dem tiårshændelser eller måske »normale« udsving. Store nedbørsmængder i 2023 gav stor stigning i overløb og bypass til vandmiljøet i og omkring hovedstadsområdet, og udledninger som var de højeste i ti år.
For eksempel udledte landets største spildevandsselskab Biofos i 2023 cirka 75 procent mere urenset spildevand fra Renseanlæg Damhusåen (et af selskabets rensningsanlæg) i forhold til i 2022. Af Biofos’ årsberetninger fra 2022 og 2023 fremgår det, at man angiveligt overholdt myndighedernes krav med hensyn til næringsstoffer og diverse oxiderbare stoffer. Begge dele er dog opgivet som et vægtet gennemsnit af tre rensningsanlæg, så man ser ikke, hvis et af anlæggene ikke opfylder kravene.
I årsberetningen 2023 nævner man det mest regnfulde døgn siden 1874 og skriver som følger: »Sådan et døgn satte vores anlæg under maksimalt pres og viste os anlæggets ydeevne i ekstreme situationer. Her kunne vi konstatere, at vores anlæg kan yde det de skal og lidt til, men vi kunne ikke undgå at bypasse, da vi på nogle tidspunkter af døgnet modtog over 27.000 m2 i timen.«
Hvordan kan anlæggene yde, hvad de skal, hvis man er nødt til at bypasse?
Miljøministeriet bør kræve en væsentlig øgning af rensningsanlæggenes kapacitet både med hensyn til mængder og rensningseffektivitet NU for at gøre noget godt for vandmiljøet, så man også kan håndtere spidsbelastninger, som der bliver flere og flere af. Desuden bør man gå bort fra at
lave gennemsnit for flere anlæg. Det kan sløre, hvis et anlæg ikke lever op til kravene og dermed skader vandmiljøet mere, end man har besluttet er acceptabelt.
SUZANNE EKELUND, CAND.SCIENT. (BIOKEMI), RØDOVRE
Lokal
selvstændighed giver Coop succes – topstyring har skabt fiaskoer
Modsat hvad man for eksempel har kunnet læse i kommentarer i Berlingske, er det ikke for meget demokrati, der er skyld i de afgrundsdybe problemer i de landsdækkende dele af Coop. Det er topstyring og især centralt opfundne fantasiprojekter, som egentlig er dybt fantasiløse.
Især de selvlysende butikskæder 365discount og Coop Hverdagsmarked, hvoraf 365discount har kostet Coop 2.400.000.000 kroner på to år, og Coop Hverdagsmarked lukkede efter få måneders eksistens.
Men der findes også et Coop eller rettere en brugsbevægelse, der har succes i Danmark. Det er de selvstændige brugsforeninger og langt hen ad vejen også Brugsenkæden, hvor selv de centralt ejede butikker har en forholdsvis stor grad af frihed.
Det bør være strategien og visionen for Coop, at brugsforeningerne er basis for det hele. Og at alle butikker med tiden skal overgå til de selvstændige brugsforeninger, dels de eksisterende, og dels nye, der kan dannes.
Butikkerne er det særlige ved Coop/FDB sammenlignet med alle andre foreninger i Danmark. Derfor er det butikkerne, og det at vi forbrugere ejer dem, der bør være grundlaget for Coop. JEAN THIERRY, CAND.POLIT., MEDLEM AF COOPS LANDSRÅD SIDEN 2008
Vi skal gøre langt mere for at sikre, at danske børnefamilier har de bedste forudsætninger.
Lige nu kan det være svært at få familielivet til at hænge sammen med to forældre, der har fuldtidsjobs. I sidste ende går det ud over børnene, der må undvære sine forældre alt for meget. Derfor er det afgørende, at vi gør noget politisk for at forbedre dette og gøre det mere attraktivt at være børnefamilie i Danmark.
Det er en glæde at have og få børn, og det skal både lovgivning og den politiske dagsorden også afspejle.
Der skal være plads og tid til at være forældre uden at blive klemt af lange arbejdsdage og mangel på fleksibilitet.
Politikere taler ofte om at øge arbejdsudbuddet, men vi skal
Endelig vil Danmark følge globale definitioner af forbrydelser
Ide senere år har Danmark generelt været meget tøvende med at indarbejde den internationale folkeret, især hvad angår menneskerettighedskonventioner.
Det ser der heldigvis ud til at blive ændret noget på, idet regeringen har taget initiativ til, at Danmark kommer på »omgangshøjde«, hvad angår muligheden for at straffe internationalt definerede forbrydelser. Det handler dels om at indarbejde FN-definitionen af tortur i straffeloven, dels om at gøre det samme med forskellige typer krigsforbrydelser.
Årsagen til, at regeringen nu har en mere positiv holdning til den internationale retsorden, er Ruslands invasion i Ukraine. Regeringen har indset, at det nødigt skulle være sådan, at eventuelle krigsforbrydere kunne søge til Danmark og undgå straf, fordi vores straffelov er ufuldstændig.
Regeringen er ikke endnu i mål med arbejdet, men i det seneste års tid har et kyndigt udvalg arbejdet med opgaven og leverede kort før sommerferien en diger betænkning med forslag til lovgivning. Hovedparten af arbejdet er i forhold til de internationale aftaler, der ligger bag Den Internationale Straffedomstol fra 2002. Her har Danmark – i modsætning til vores nabolande – længe undladt at ratificere en række nye definerede forbrydelser, eksempelvis »aggressionsforbrydelsen«, og generelt ikke fået sikret, at sådanne forbrydelser findes strafbare i henhold til dansk lov.
Det bliver der nu temmelig sikkert lavet om på, og jeg håber, at det bliver en del af det »lovkatalog«, som regeringen præsenterer ved Folketingets åbning.
Det er positivt, at Danmark nu atter vil deltage fuldt og helt i det globale arbejde med at forsøge at straffe for folkedrab, for krigsforbrydelser og for forbrydelser mod menneskeheden, hvor nationale retssystemer ikke kan eller ikke vil.
Forhåbentlig betyder regeringens nye linje, at der også snart igen kan blive overvejet at inkorporere flere menneskerettighedskonventioner i dansk ret. Det var senest på dagsordenen i 2014, men her var den daværende regering negativ. Det vil glæde mig, hvis der er en ny holdning på vej. OLE OLSEN, FREDERICIA, MEDLEM AF FN-FORBUNDETS BESTYRELSE
huske på, at vi er mere end blot arbejdskraft. Vores børn fortjener en mor og en far, der har tid til at være der for dem, hvor de ikke bliver glemt i hamsterhjulet. Vi skal skabe et samfund, hvor vi prioriterer det nære fællesskab i familien.
tid efter familiens behov. Dette kan inkludere muligheden for hjemmearbejde og skræddersyede arbejdstider, så man kan være til stede for sine børn, når de har brug for det.
Fleksibiliteten skal selvfølgelig også gælde, når det kommer til at fordele barslen mellem forældrene. Det må og skal være op til den enkelte familie, hvad der passer bedst til dem. Det kan ikke passe, at det er noget, der skal dikteres i Bruxelles langt fra familierne i Danmark.
Desuden skal vi se på, hvordan vi kan forbedre daginstitutioner og skoler, så de understøtter både børns udvikling og forældres behov for stabilitet. Men også i høj grad at sikre muligheden for, at forældre kan hjemmepasse deres børn, hvis de ønsker dette, uden at blive ramt af en økonomisk knytnæve.
Endelig er det afgørende, at vi i samfundet værdsætter og anerkender det ansvar, som forældre påtager sig. Vi skal have en offentlig debat, der sætter fokus på værdien af familielivet, og som understøtter de valg, forældre træffer. Når vi anerkender og værdsætter forældres indsats, styrker vi ikke kun familierne, men også hele samfundet.
Det er tid til at handle – lad os skabe et Danmark, hvor kernefamilien er i centrum, og hvor vi sammen bygger en fremtid, der prioriterer børn og familier. NANA HARRING OG JOSEPHINE ALSTRUP, BEGGE MEDLEM AF DANSK FOLKEPARTI
Jeg har vist været lidt urimelig, hvor jeg i et læserbrev beskrev, at der ikke er skattelettelser til pensionisterne i de nye skattelettelser fra 2026.
Det er rigtigt, at ingen pensionister får skattelettelser i bunden, da lettelserne i lavindkomsterne gives som job- og beskæftigelsesfradrag. Men der er en gruppe pensionister, som får skattelettelser. Pensionister, der hæver pension for 750.000 kroner årligt, får glæde af den nye mellemskat, der reducerer topskatten fra 15 procent til 7,5 procent. Tillykke til denne lille gruppe.
Alle pensionister kan dog glæde sig over, at der er kommet en regulering af folkepensionen for 2025 på hele 3,9 procent. Den regulering er beregnet på baggrund inflationen i 2022, som var omkring ti procent, da den var størst.
Derfor mener vi, at man bør indføre flere initiativer, der styrker familierne og giver dem de bedst mulige rammer. Først og fremmest er det vigtigt at skabe mere fleksible arbejdsforhold, der giver forældre mulighed for at tilpasse deres arbejds-
Hvis folkepensionen udhules sådan på alle områder, behøver regeringen ikke tænke på at udfase den. Det går helt af sig selv. Den ender som en slags ATP-pension, som er der, men som ikke kan bruges til ret meget. IB MOGENSEN, HØRSHOLM
KOMMENTAR
Søren Pind
Som småbørnsfar er det næsten absurd at følge den offentlige debat om manglen på børn og de påståede mekanismer, der skulle afhjælpe denne mangel. Hver eneste gang, emnet berøres, ligger løsningen i det offentlige: længere åbningstider i daginstitutioner, flere pædagoger, delt barsel osv. Men meget få bemærker, hvad det egentlig handler om.
Med det arbejdsliv, vi har nu om dage, og den holdning, der er til hjælp i hjemmet, er det en barsk omgang at få børn, hvis man skal holde sig inden for de sociale normer. Der er ingen politikere, der adresserer det himmelråbende problem, at det, forældrene har brug for, er hjælp i hjemmet – ikke uden for hjemmet.
Den hjælp uden for hjemmet har vi allerede, og den fungerer på mange måder fint, undtagen når politikere med jævne mellemrum foreslår at bygge børnefabrikker, som den konservative borgmester i København advokerer for. Store institutioner uden hensyn til støj, antal og miljø – men som vi har sagt i udlændingepolitikken gennem mange år: Antallet betyder noget. Det gør størrelse og forholdene naturligvis også.
Tilbage til hjemmet: Det er paradoksalt, at efter man politisk set har fået berøringsangst over for familien – fordi man måske kunne
støde dem, der ikke er omfattet af definitionen – har man nu taget fat på opløsningen af hjemmet. Det eksisterer ikke længere i den politiske retorik.
Resultatet taler for sig selv: Efter en morgen uden hjælp, hvor alt ligger spredt ud over det hele, inklusiv mad og andre lækkerier, afleverer man sit barn i institutionen for derefter at udleve sit arbejde i velfærdsstatens tjeneste over halvdelen af året – det er jo der, indtægterne går hen.
Så skynder man sig hjem inden den socialt accepterede afhentningsgrænse kl. 15.30/16.00, for at handle, lave aftensmad, putte børnene og til sidst vende tilbage til arbejdet igen.
Hjemmet … ja, det står tilbage, som det nu gør. Ikke som tanken om et hjem inden i hovedet, i hvert fald. Imens hører man radioen tale om, at daginstitutionerne skal forbedres, og børns udeliv skal opgraderes. Ikke et ord, ikke et forslag, ikke en mening, der adresserer det egentlige problem: at børnefamiliernes hverdag er arbejde, arbejde og atter arbejde, og der er ikke meget kvalitetstid.
For enten er det det formelle arbejde, eller også er det det børneorienterede arbejde – mens alt det, der får hjemmet til at fremstå trygt, rent, ordentligt og borgerligt, ikke finder sted.
Hvorfor denne politiske tavshed over for det egentlige problem? Socialdemokratiet har skammeliggjort hjælp i hjemmet, fordi de angiveligt mener, det er forbeholdt de rige. Men det er jo sådan, det er. Derfor ser mit hjem typisk ordentligt ud, skønt der kan være fart på alligevel, for deciderede fuldtidsansatte har man jo ikke – det er kun forbeholdt kongen og konsorter.
Hvorfor gør vi ikke hjemmet til en fuldt legitim arbejdsplads? Prøv at spørge FOA, det gamle huslige arbejdsforbund? De er ikke imod tanken.
Og når vi nu med håndværkerfradrag legitimerer havearbejde m.m., hvorfor overvejer vi så ikke, hvordan vi kunne gøre noget reelt ved den uholdbare samfundssituation? Skal man tjene velfærdssamfundet, må man også give noget i den anden ende –ikke kun i det offentlige rum, men også hjemme.
Hvorfor giver man ikke et grundfradrag til alle, der sikrer, at man kan ansætte nogen til at komme og ordne huset hver dag – sådan at det netop IKKE var forbeholdt »de rige«? Gøre rent, stryge, vaske, lave mad? Efter den enkelte families ønske.
Arbejdsmarked, siger De? Der er ni procents arbejdsløshed i Sverige, og mon ikke vi også i Danmark har en virkelighed, hvor dem, der stadig ikke kommer i job,
»Forestil Dem, at et politisk tænksomt arbejde faktisk tog fat på opgaven at kigge på familielivet i Danmark anno 2024. At man i stedet for at være forudindtaget så på de faktiske problemer, og hvordan de kunne løses: Hvordan morgener, aftener og weekender kunne fokusere på børn og familie frem for praktiske ting.«
Foto: Søren Bidstrup
netop kunne løse den slags opgaver? Et helt nyt arbejdsmarked?
Man kan mene meget om, at folk har andre til at hjælpe sig i hjemmet. Men hvis udgangspunktet er, at der skal fødes flere børn, så start med en reel diskussion om, hvordan hjemmet kan få det bedre. Hvordan hjemmet kan blive et sted, der er roligt, rent og rart. Alt det andet er der styr på. Men diskussionen? Den er – om jeg så må sige –helt væk.
Nu går for eksempel den påståede blå blok og mangler et politisk projekt. Og man er endda blevet enige om, at man vil prøve at formulere noget familiepolitik. Meget af det har vi ikke hørt til.
Men forestil Dem, at et politisk tænksomt arbejde faktisk tog fat på opgaven at kigge på familielivet i Danmark anno 2024. At man i stedet for at være forudindtaget så på de faktiske problemer, og hvordan de kunne løses: hvordan morgener, aftener og weekender kunne fokusere på børn og familie frem for praktiske ting.
Og så foreslog en løsning.
Mit bud er, at danske børnefamilier ville flokkes om disse partier, hvis ikke voldsomme ting stod i vejen. Men det kræver naturligvis analytisk sans, politisk tankevirksomhed og mod. Så det har nok lange udsigter. Det burde sandelig ikke være så svært.
Søren Pind er fhv. folketingsmedlem for Venstre, fhv. minister, bestyrelsesformand samt formand for medieansvarsudvalget
Fra 22/9 2024
06:55 Alene i vildmarken (3:7)
Dan. realityserie
08:00 TVA
08:15 Vera: Beskidt (G) (3) Eng. krimiserie
09:45 Verdens bedste karryretter (6:6) Sv. madserie
10:00 Gudstjenesten: Korpsånd og fællesskabet - Troels
Lund Poulsen
10:55 Velkommen til frontlinjen (1:6) Dan. dok.-serie
12:00 TVA
12:15 Bryllupsfotograferne (5:6) Sv. realityserie
12:45 Kender du typen? - Med Gunnar og grydesteg (13) Dan. livsstilsmagasin
13:15 Venner igen: Skal jeg vælge ham til? (G) (5:5) Dan. underholdning
14:10 Frederik X - Konge af Grønland Dan. nyheder fra 2024
15:10 Arving ukendt II (3:6) Sv. dok.-serie
16:10 Familien Löwander II (4) Sv. dramaserie
17:10 Downton Abbey III (4) Eng. dramaserie
18:00 Spise med Price - Bon voyage (1) Dan. madserie
18:30 TVA
18:58 Søren Vesters have - filler (4)
19:05 Den levende flod (1:2) Hol. naturserie
20:00 Velkommen til frontlinjen (2:6) Dan. dok.-serie
21:00 21 Søndag Magasin
21:31 Søndagsvejr
21:32 Sportsmagasinet Magasin
22:05 Nattog mod døden (2:6) Eng. thrillerserie
22:50 Gæt på sandheden (3) Dan. underholdning
23:20 Colin from Accounts II (2) Aust. komedieserie
23:45 Mordene i Brokenwood IV (2) Newz. krimiserie
01:20 Hercule Poirot: Lord Edgwares endeligt Eng. krimiserie
03:00 Hvor ingen skulle tro, at nogen kunne bo XXI (1:6) No. dok.-serie
03:40-06:05 Nat-tv
kanal 4
06:00 Programstart 09:35 (G) Fixer Upper: Welcome Home. (3) 10:45 (G) Fixer To Fabulous. (5) 11:50 (G) Fixer To Fabulous. (6) 12:55 (G) Fixer To Fabulous. (7) 14:00 (G) Fixer To Fabulous. (8) 15:00 (G) Fixer To Fabulous. (9) 16:10 Love, Fall & Order. Amerikansk romantisk drama fra 2019. 18:20 Love, For Real. Amerikansk romantisk drama fra 2021. 20:00 The Lucky One. Amerikansk drama fra 2012. 22:00 Naked Attraction Finland 2. (1) 22:30 Naked Attraction Finland 2. (2) 23:05 Ken and Barbie Killers: The Lost Murder Tapes. (4) 00:1006:00 Nat-tv
kanal 5
06:00 House Hunters. (5) 06:25 House Hunters. (6) 06:50 (G) Mom. (17) 07:10 Mom. (18) 07:30 Strøgvagterne. (3) 08:15 Strøgvagterne. (4) 09:05 (G) Vejens helte. (1) 10:05 (G) Vejens helte. (2) 11:05 (G) Vejens helte. (3) 12:05 (G) Vejens helte. (4) 13:10 (G) Vejens helte. (5) 14:15 Stjerner i trøjen. (9) 15:20 Stjerner i trøjen. (10) 16:20 Stjerner i trøjen. (1) 17:25 Stjerner i trøjen. (2) 18:20 (G) GrænsevagterneSverige. (4) 19:10 (G) Sælg, sælg, sælg!. (3) 20:00 (G) Politijagt. (4) 21:00 (G) Fanget på politiets kamera. (4) 22:00 (G) Gadebetjentene. (4) 23:05 (G) Hells Angelsstorhed og fald. (4) 00:05-06:00 Nat-tv
06:00 Nyhederne og Vejret
07:00 Nyhederne og Vejret [=]
08:00 Go' morgen Danmark [=]
12:00 12 News [=]
12:25 Ja for Fanø! [=] (5)
Dan. dok.-serie
13:00 Ja for Fanø! [=] (6)
Dan. dok.-serie
13:35 Ja for Fanø! [=] (1)
Dan. dok.-serie
14:15 Ja for Fanø! [=] (2)
Dan. dok.-serie
14:50 Ja for Fanø! [=] (3)
Dan. dok.-serie
15:25 Ja for Fanø! [=] (4)
Dan. dok.-serie
16:00 Sæt pris på Danmark [=] (1)
Dan. underholdning
16:40 Sæt pris på Danmark [=] (2)
Dan. underholdning
17:20 Sæt pris på Danmark [=] (3)
Dan. underholdning
18:00 18 News [=]
18:10 Regionale nyheder
18:20 Mesterlige ombygninger [=] (5) Dan. livsstilsmagasin.
19:00 19 News [=]
19:30 Regionalprogram
20:00 Størst [=] (3)
Dan. dok.-serie.
Peter tester sneen i verdens største skisportssted i Italien, Canazei. Den charmerende instruktør, Gian Paolo, giver ham en småerotisk skilektion, han sent vil glemme. Efter solnedgang kører Peter i pistemaskine, inden han ender som dj til afterski med schlagerhits om store bryster og kartoffelsalat.
20:45 Mordet i Orientekspressen Am.-eng. thriller fra 2017 med Kenneth Branagh og Penélope Cruz. Bankmanden Ratchett bliver myrdet ombord på Orientekspressen, og da toget sidder fast i sneen, kan det lokale politi ikke blive tilkaldt. Men heldigvis er den berømte detektiv Hercule Poirot med ombord, og han går i gang med at opklare forbrydelsen. Det viser sig dog hurtigt at være ret svært, fordi alle på toget har et motiv til at ville dræbe Ratchett.
22:40 Little Miss Sunshine Am. komedie fra 2006 med Greg Kinnear og Toni Collette
00:30-06:00 Nat-tv
6’eRen
06:05 Programstart 06:30 Diners, DriveIns, and Dives. (11) 06:50 (G) Wheeler Dealers. (11) 07:40 (G) Wheeler Dealers. (12) 08:30 (G) Wheeler Dealers. (13) 09:20 (G) Wheeler Dealers. (14) 10:25 (G) Wheeler Dealers. (15) 11:30 (G) Vejens helte. (18) 12:35 (G) Vejens helte. (19) 13:35 (G) Vejens helte. (1) 14:35 (G) Vejens helte. (2) 15:40 (G) Vejens helte. (3) 16:50 (G) Vejens helte. (4) 17:55 FærdselspolitietSverige. (2) 18:50 Færdselspolitiet - Sverige. (3) 19:55 Vejens helte. (5) 21:00 Little Fockers. Amerikansk komedie fra 2010. 23:00 Terminator Genisys. Amerikansk actionfilm fra 2015. 01:45-05:40 Nat-tv
06:20 (G) Barnwood Builders. (3) 07:00 (G) Gold Rush: The Dirt. (8) 07:50 Barnwood Builders. (4) 08:35 Barnwood Builders. (5) 09:15 Bering Sea Gold. (8) 10:25 Bering Sea Gold. (9) 11:30 Treehouse Masters. (10) 12:30 (G) Gold Rush: The Dirt. (4) 13:40 (G) Gold Rush: The Dirt. (5) 14:40 (G) Gold Rush: The Dirt. (6) 15:50 (G) Gold Rush: The Dirt. (7) 16:55 (G) Gold Rush: The Dirt. (8) 18:00 Gold Rush: The Dirt. (9) 18:55 Salvage Hunters. (20) 19:50 Salvage Hunters. (21) 21:00 Meet the Fockers. Amerikansk komedie fra 2004. 23:35 (G) Building Alaska. (4) 00:15-06:00 Nat-tv canal9
08:00 Nyheder fra Grønland
08:30 Seneste nyt fra TVA
11:30 Motorsport: TCR - Heat 1
12:10 Den tid på ugen: Oktoberfest og den stjålne Picasso (G) (2) Dan. satireserie
12:35 Huset på Christianshavn (G) (28:84) Dan. familieserie
13:00 Huset på Christianshavn (G) (29:84) Dan. familieserie
13:30 Gudstjenesten: Korpsånd og fællesskabet - Troels Lund Poulsen (40)
14:30 Motorsport: TCR - Heat 2 og 3
15:55 Nitten røde roser Dan. thriller fra 1974 med Jens Okking og Henning Jensen
17:40 En mand ser rødt Am. actionfilm fra 1974 med Charles Bronson og Hope Lang
19:10 Rick Stein i Berlin Eng. madserie. Den populære britiske kok Rick Stein giver gode tips til kulinariske weekender i byer rundt omkring i Europa. Rick nyder en weekend i Berlin, hvor det historiske side om side med det nyeste nye frister. Det vrimler med nyskabende kokke, men for den besøgende med et mere traditionelt temperament behøver man ikke at lede længe efter hyggelige steder med eisbein, kødboller og pølser.
20:10 Alletiders Afrika (1:3) Eng. dok.-serie
21:00 Operarejsen III - Valsekongens piger (7:7) Dan. underholdning
21:45 Den næste diva: En andenplads er fucking nederen (2:3) Dan. dok.-serie
22:25 TVA
22:40 Trump og tyveriet Eng. dokumentar fra 2024 00:10 Magiske nætter It. drama fra 2018 med Mauro Lamantia og Giovanni Toscano
02:10 Gameren, der myrdede sin familie (G) (1:2) Am. dok.-serie
02:55 Rusland i krig (G) (3:3) Ty. dok.-serie
03:45 Stockholms blodige bandekrig - Hævnen (G) (2) Sv. dok.-serie
04:15-05:54 Nat-tv
TV 2 fRi
06:20 Mænd, mad og kærlighed. (5) 07:00 Værkstedet UK. (13) 07:45 Værkstedet UK. (14) 08:35 Hvem bor hvor?. (1) 09:05 Hvem bor hvor?. (2) 09:35 Sarah Beeny flytter på landet. (1) 10:30 Sarah Beeny flytter på landet. (2) 11:20 Sarah Beeny flytter på landet. (3) 12:15 (G) Sarah Beeny flytter på landet. (4) 13:05 Den store canadiske bagedyst . (1) 13:55 Den store canadiske bagedyst. (2) 14:45 Den store canadiske bagedyst. (3) 15:30 Den store canadiske bagedyst. (4) 16:20 Den store canadiske bagedyst. (5) 17:10 Den store canadiske bagedyst. (6) 18:00 Den store canadiske bagedyst. (7) 18:50 Den store canadiske bagedyst. (8) 19:40 Værkstedet UK. (3) 20:30 Værkstedet UK. (4) 21:20 Hertuginden, slottet og det magiske kongerige. (6) 22:15 Luksus til låns. 23:10 Luksus til låns. 00:00 Skat eller skrammel. (1) 00:50-06:00 Nat-tv
TV 2 news
07:00 Morgennyhederne på News. 10:05 Presselogen. 11:00 Nyheder, sport, vejr. 12:00 12 News. 13:00 Nyheder, sport, vejr. 14:05 Presselogen. 15:00 Nyheder, sport, vejr. 18:05 Presselogen. 19:00 19 News. 19:20 Nyheder, sport, vejr. 21:05 Presselogen. 22:00 22 News. 23:00 Nyheder, sport, vejr.
TV 2 chaRlie
06:45 Programstart 08:20 Hudson og Rex. (10) 09:10 Hudson og Rex. (11) 09:55 Hudson og Rex. (12) 10:45 Hudson og Rex. (13) 11:35 (G) Hudson og Rex. (14) 12:20 (G) Hudson og Rex. (15) 13:10 Máxima - en royal romance. (3) 14:00 Hailey Dean Mystery: Recept på mord. Amerikansk krimi fra 2019. 15:25 Hailey Dean Mystery: Anklaget for mord. Amerikansk krimi fra 2019. 16:55 En sag for Frost. (2) 18:20 En sag for Frost. (1) 19:45 Hvem vil være millionær?. (11) 20:40 Sygeplejeskolen. (4) 21:35 Máxima - en royal romance. (4) 22:30 Mordet i Orientekspressen. Engelsk krimi fra 1974. 00:35-06:15 Nat-tv
T V3
06:00 Programstart 07:25 (G) Familien fra Bryggen. (44) 08:20 (G) Familien fra Bryggen. (45) 09:15 (G) Robinson Ekspeditionen 25. (4) 11:25 (G) Charlie's Angels. Amerikansk-tysk actionkomedie fra 2000. 13:30 (G) Charlie's Angels: Uden hæmninger. Amerikansk actionfilm fra 2003. 15:50 (G) Top Gun: Maverick. Amerikansk drama fra 2022. 18:30 (G) Boligkøb i blinde 6. (5) 20:00 (G) Luksusfælden 33. (3) 21:00 Taken 3. Fransk thriller fra 2014. 23:20 (G) Taken 2. Amerikanskfransk thriller fra 2012. 01:10-06:00 Nattv
TV3+
06:00 (G) Seinfeld. (2) 06:30 Magnum P.I. 4. 07:20 Magnum P.I. 4. (2) 08:10 (G) NCIS
16. (10) 09:00 (G) NCIS 16. (11) 09:50 NCIS 16. (12) 10:50 (G) The Mentalist. (66) 11:50 (G) The Mentalist. (67) 12:50 (G) The Mentalist. (68) 13:55 (G) The Mentalist. (69) 14:55 The Mentalist. (70) 15:55 The Mentalist. (71) 17:00 Fodbold: Vejle-F.C. København - optakt. 18:00 Fodbold: VejleF.C. København. 20:00 Fodbold: Onside. 22:00 The Last Son. Amerikansk actionfilm fra 2021. 00:00 Motherless Brooklyn. Amerikansk drama fra 2019. 03:0006:00 Nat-tv
TV 3 puls
06:00 Programstart 07:25 (G) Helvedes Hus. (4) 08:20 (G) Helvedes Hus. (5) 09:15 (G) Helvedes Hus. (6) 10:10 (G) Helvedes Hus. (7) 11:10 Ekstreme samlere 5. (1) 12:15 Ekstreme samlere 5. (2) 13:20 Ekstreme samlere 5. (3) 14:25 Ekstreme samlere 5. (4) 15:25 Ekstreme samlere 5. (5) 16:25 Ekstreme samlere 5. (6) 17:30 (G) Chef. Amerikansk komedie fra 2014. 20:00 (G) Grand Designs 21. (2) 21:05 (G) Boligkøb i blinde - Sverige. (3) 22:35 (G) Building Historic Homes. (1) 23:40 Svenske forbrydelser. (5) 00:50-06:00 Nat-tv
Dk4
06:00 Programstart 08:00 Så syng da Danmark. (49) 08:20 Havemagasinet. 09:00 MotorTV Special. 09:30 (G) AnneVibeke rejser. 10:00 Så syng da Danmark. (49) 10:20 (G) Lær at tegne med Jan Kjær. (3) 10:35 Klaus Albrecht. 11:20 (G) Groad. (1) 13:00 (G) Dansktoppen. (249) 13:50 Reklameinfo. 14:00 Gensyn på dk4. 16:00 Søndags Bingo. 17:05 De politiske sværvægtere. 18:05 Indsigt. 18:25 What2Watch. 19:10 Historien fra Strandingsmuseet St. George. 20:00 Strandjagt. 20:30 (G) Fiskemagasinet. (2) 21:00 Sommersang i Mariehaven 2017. (3) 22:15 (G) Schlagertoppen. (58) 22:45 Danske slotte og herregårde. 23:00 (G) Dansk-tysk med Matlok. 23:45 Noget i glasset. 00:30-06:10 Nat-tv
TV 2 spoRT
06:00 Programstart 08:15 Badminton: Macau Open - finale. 09:30 Badminton: Macau Open - finale. 10:10 Cykling: VMstudiet. 10:30 Cykling: VM - linjeløb, elite (m). 17:05 Cykling: VM-studiet. 17:30 Badminton: Macau Open - finale. 18:55 Amerikansk fodbold: Green Bay-Minnesota. 20:40 Amerikansk fodbold: Green Bay-Minnesota. 22:20 Cykling: VM - linjeløb, elite (m). 00:55-03:30 Nat-tv
06:50 Programstart 14:15 (G) Er det sandt?. (6) 15:00 (G) Hvem bor her?. (5) 16:00 (G) Forsvundne arvinger. (5) 17:00 Malins Indien. (3) 17:10 (G) Slap af med Björn Gustafsson. (6) 17:25 (G) Sverige!. (6) 17:55 Sportsnyt. 18:00 Nyheder. 18:10 Regionale nyheder. 18:15 Sverige rundt. (6) 19:00 Sportsnyt. 19:30 Nyheder. 19:55 Regionale nyheder. 20:00 Hvis vægge kunne tale. (3) 21:00 Den tynde blå linje. (1) 22:00 Den første date. (15) 22:30 Nyheder. 22:35 Rally: Chiles VM-afdeling. 23:35-06:00 Nat-tv
08:10 Programstart 17:00 Jetzt Grammatik!. (5) 17:13 Vores digte på meänkieli. (1) 17:18 Kulturkvarteret på meänkieli. (2) 17:33 Slottet Einstein. (2) 18:00 15 minutter fra Uutiset. (2) 18:15 Jagttid. (1) 18:45 Maskinemændene. (1) 19:05 Californiens natur. (2) 20:00 Litteraturmagasinet Babel. (1) 21:00 Nyheder. 21:15 Agenda. 22:00 Dokument udefra: Europas udnyttelse af frugtplukkere. 22:55 (G) Gudstjeneste. 23:40 (G) Med vores øjne. (2) 00:10-00:50 Nat-tv
06:00 Programstart 07:55 Morgennyheder. 12:00 (G) Idols. (5) 14:00 Hvilket liv!. (5) 16:00 (G) Landmand søger kærlighed. (1) 17:00 Efter fem. 19:00 Nyhederne. 19:20 Vejret. 19:30 Efter fem. 20:00 Hvilket liv!. (6) 22:00 Nyhederne. 22:10 Vejret. 22:15 Wallander: Det svage punkt. (7) 00:05-12:00 Nat-tv sVensk 4
nRk 1
06:00 Programstart 16:00 Fodbold: Vålerenga-Brann. 18:15 Dagbogen. (2) 19:00 Nyheder. 19:50 Drømmen om et lille landbrug. (7) 20:15 Vores planet. (8) 21:15 Nyheder. 21:25 So Long, Marianne. (3) 22:10 So Long, Marianne. (4) 23:00 Nyheder. 23:15 Topnazistens tilståelse. (1) 00:10-06:00 Nat-tv
nRk 2
06:35 Programstart 17:20 Nothing Compares. 18:55 (G) Historia om Sverige. (4) 19:55 Hovedscenen: Ibsens Vildanden med Nasjonalballetten. (39) 21:15 Sau. (2) 21:45 Gloriavale – flukten fra sekten: Livet etter Gloriavale. (3) 22:50 Våre beste år: Aids og atomvåpen. (7) 23:20 Grace: Elsker deg død. (4) 00:50-05:02 Nat-tv
Das eRsTe
06:55 Programstart 15:30 Værelse med stald - Ild under taget. Tysk komedie fra 2020. 17:00 Brisant. 17:44 Vindertallene i det tyske tv-lotteri. 17:45 Nyheder. 18:00 Nyt fra Berlin. 18:30 Verden rundt. 19:15 Sportsekstra. 20:00 Nyheder. 20:15 Gerningsstedet. 21:45 Caren Miosga. 22:45 Nyheder. 23:05 TTT - titler, teser og temperamenter. 23:35 Frisk fra trykkeriet. 00:05-09:00 Nat-tv
06:00 Programstart 15:30 Nyheder. 15:35 Cykling: VM - linjeløb (m). 16:50 Fodbold: Eintracht Frankfurt-Wolfsburg (k). 19:00 Nyheder. 19:10 Berlin direkte. 19:30 Overlevelse. 20:15 Det er jo helt vildt!. Tysk komedie fra 2024. 21:45 Nyheder. 22:15 Grace. (2) 23:45 Karl Dall - en munter tysk legende. 00:30-05:30 Nat-tv zDf
nDR
06:00 Programstart 16:30 Spis bedre med ernæringseksperterne. 17:00 Bingo! - miljølotteriet. 18:00 Hanseaternes verden - Malchow. 18:45 Aftenstudiet. 19:30 Regionale nyheder. 20:00 Nyheder. 20:15 Undervejs i Nordtyskland. 21:45 Fodbold: Bundesligaen. 22:05 Man skulle tro, det var løgn!. 22:50 Sportsklubben. 23:35-06:20 Nat-tv
Vejret i dag Vejret i nat
Vejret de næste fem dage
Europa i dag
Reykjavik
Tørt med lidt eller nogen sol. Temp. mellem 12 og 15 grader med let til frisk vind fra skiftende retninger. I aften og i nat vekslende skydække og mod vest lokale byger, men ellers tørt. Temp. mellem 6 og 12 grader med svag til jævn vind fra skiftende retninger.
Solen står op
07.09 og går ned kl. 18.48 (København) kl. 02.52 og
Månen står op
Månefase:
Dagens længde: Dagen er
UV-indeks
Skyfrit
0-2
3-5
8+ 6-7
Lav belastning. Beskyttelse ikke påkrævet. Moderat belastning Beskyttelse påkrævet. Høj belastning. Beskyttelse påkrævet. Meget høj belastning. Høj beskyttelse påkrævet.
I samarbejde med Astma-Allergi Danmark I samarbejde med DMI
dr p1
Dublin København
London Amsterd. Berlin Warszawa Kiev Bruxelles Prag Paris Wien Bern Budapest Beograd
05:03 Supertanker. 06:03 Kampen om historien. 07:03 Norsken, svensken og dansken. 08:05 Pilgrim: Findhorn. 09:05 Bibelen Leth fortalt. 10:03 Gudstjeneste på P1. Skæring Kirke, Aarhus stift. 18. søndag efter Trinitatis. Jazzgudstjeneste. Prædikant: Karen Togsverd Hansen. Organist: Lisbeth Iversen. Jazzkvartetten Nordtone. Salmer: DDS 4: ”Giv mig Gud en salmetunge”. DDS 31: ”Til himlene rækker”. DDS 368: ”Vintræ og grene og frugt hører sammen”. ”Igen berørt, bevæget”, Nr. i 100 Salmer: 849. ”Fra vest står blæsten ind mod de lave fyrrehegn”, Nr. i 100 Salmer: 808. Præludium: ”Morgenstund har guld i mund”. Interludium: ”In my dreams I fly”. Komponist: Mimi Barkmann. Postludium: ”Kirken den er et gammelt hus”. Vært: Malene Fenger-Grøndahl. 11:03 Hvad ville Jesus have sagt?. 12:00 Radioavisen. 12:15 Akkurat med Clement. 14:03 Ubegribeligt. 15:03 Radiobio. 16:03 Brinkmanns briks. 17:03 Vildt Naturligt. 18:03 Ubegribeligt. 19:03 Ditlev og dæmonerne. Hvorfor findes det onde og dæmoniske udenfor og indeni os mennesker? Det spørgsmål undersøger præst og forfatter Kristian Ditlev Jensen i denne programserie sammen med sin medvært Christoffer Emil Bruun og en række gæster. Med afsæt i Kristian Ditlev Jensens personlige oplevelser med seksuelt misbrug, alkoholisme og psykisk sygdom, dykker værterne ned i nogle af livets mørke skyggesider. 20:03 Prompt. 21:03 Guld og grønne skove. 22:03 Damerne først. 23:03 Supertanker. 00:03 Verden ifølge Gram. 01:03 Skønlitteratur. Vært: Nanna Mogensen.. 02:03 Ugens gæst. Vært: Pia Røn. 03:03 Guld og grønne skove. 04:03-04:58 Pilgrim: Findhorn.
dr p2
København Birk Bynke
Madrid Lissabon Istanbul Athen Viborg
El Elm Græs Hassel Pollental i dk
05:03 P2 Klassisk. 07:03 Klassisk weekend. 09:05 Stines søndag. 11:03 Spørg om alt - Rakhmaninovs mareridt.I dette afsnit undersøger vi om det er rigtigt, at et mareridt inspirerede Rakhmaninov til at skrive sit mest berømte klaverstykke. 12:00 Radioavisen. 12:15 Torsdagskoncerten. 15:03 Klassisk Mix. 17:03 Operaguiden - 7:7 Flagermusen - Champagne, eskapisme og dåselatter. 18:03 Sangbogen - med Muff og Hammer - Sange om forandring. 19:00 Ugens album - 2:2 - Den Danske Strygekvartet - Keel Road. Første gang, DR deltog i det europæiske radiosamarbejde EBU med en klassisk koncert, var i 1968, da man opførte Arnold Schönbergs monumentale Gurrelieder med tekst af J.P. Jacobsen. Det var også første gang overhovedet, DR stablede Schönbergs gigantiske musikværk på benene, og til lejligheden var engageret en række fremragende internationale solister under ledelse af den ungarske dirigent János Ferencsik. Opførelsen var så vellykket, at den senere blev udgivet på plade. Hør bl.a. Alexander Young som Kong Valdemar, Martina Arroyo som Tove, Janet Baker som Skovduen og Julius Patzak for fortæller. DR Symfoniorkestret & DR Underholdningsorkestret. DR Koncertkoret. Dirigent: János Ferencsik. Koncert i Radiohusets Koncertsal, 18. marts 1968. Vært: Esben Tange. 19:20 P2 Guldkoncerten - Gurrelieder. 22:00 Natsværmeren - Overgangstid. 00:03 P2 Koncerten - DR Vokalensemblet med Bruckner i Ribe. 02:45 Intermezzo. 03:03-05:00 Natsværmeren - Musikkens fabrik. Vært: Minna Grooss.
dr p4 dr p3 radio4
06:05 Det billige skidt (G). 07:05 Børnefri (G). 08:05 Only in America. 09:05 Utzons uge. 10:05 Utzons uge (G). 11:05 Fornuft og følelser (G). 12:05 Portrætalbum. 13:05 Portrætalbum. 14:05 Fixerummet. 15:05 Parterapi. 16:05 Krimiland. 17:05 Only in America (G). 18:05 Gaza FM (G). 19:05 Børnefri (G). 20:05 Parterapi (G). 21:05 Det sidste måltid (G). 22:00 Klub 81 (G). 22:30 Klub 81 (G). 23:00 Nattevagten. 00:00 Nattevagten. 01:00 A-Z. 05:00 Tidskapslen. 05:05-06:05 Det billige skidt (G).
05:03 P3 Musik. 07:03 WeekendMorgen. 10:00 Hånden på Hjertet. 12:00 Popdatering weekend. 14:00 Du ved det. 16:00 Spice - med Nikkie og Laila. 18:00 P3 med Alida Blakaj. 20:00 Rigets tilstand. 22:00 P3 Musik. 00:03-01:00 Natradio.
06:03 Morgenklubben. 07:03 P4 Weekend. 10:03
Det dér med Anders Breinholt. 12:00 Radioavisen. 12:15 Musikquizzen. 14:03 LIGA. 21:03 Før natten på P4. 00:03-01:00 P4 Natradio.
Til dig der er fanget i 80’erne
20-40-60 er en tandforsikring for alle
Med 20-40-60 er du dækket fra dag ét, også selvom du har problemer med dine tænder. I det første år dækker vi op til 20% af din tandlægeregning. Næste år op til 40%, og fra det 3. år og fremefter
dækker vi helt op til 60% af regningen. Og vi refunderer altid 100% af dine udgifter til tandrensning og eftersyn for op til 1.000 kr. årligt. Læs mere på dansktandforsikring.dk
De myrder, piner og ydmyger hinanden fra start til slut på Det Kongelige Teater
En køkkenmaskine blev Britt Andersens vej fra førtidspensionist til millionær
Søren Frank har testet alternativer til den dejlige, men dyre hvide bourgogne
I tilfælde af …
HHHHII
Af Howard Barker.
Oversættelse: Jens Christian Grøndahl og Ida Mackintosh.
Iscenesættelse: Henrik Grimbäck. Scenografi og kostumedesign: Christian Friedländer.
Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel. Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Mellemgulvet til 2. november. Turné 11- 22. november.
Af Jakob Steen Olsen jsol@berlingske.dk
Ivore dage vælger mange teatre jo at advare om ikke så lidt, inden man overhovedet er gået ind i teatersalen. Stroboskoplys, høje lyde, stærk sprogbrug, explicit vold, sexistiske eller racistiske ytringer, der kan retraumatisere det moderne, hypersensitive publikum på stolerækkerne. Advarsel: Der kommer teater!
Men ligefrem også »stærk vind«, sådan som man gør det forud for den aktuelle forestilling i Skuespilhuset?
Men jo, den begynder på slagmarken med både en mindre orkan, tågeslør, kanonbuldren og stærke lysglimt, der bryder det begsorte mørke.
Instruktøren, Henrik Grimbäck, vil gerne have os til at føle samme udsathed, som stort set alle figurerne i den britiske dramatiker Howard Barkers krigsspil »I tifælde af …« Stykket, der består af skiftende scener, sat på forskellige steder og tidspunkter i verdenshistorien, er da også en samling sekvenser, der viser mennesker i udsatte situationer, fordi de ikke kan undslippe krig, revolution, terror eller undertrykkelse. Man har spillet det før – helt tilbage i begyndelsen af 1990erne, hvor lidt af en Howard Barker-bølge var ved at tage fart i dansk teater.
Hvorfor spille det nu? Naturligvis fordi krig ikke er et overstået kapitel, hverken i Europa eller andre steder. Og det er næppe forkert at opfatte Barkers ordrige skuespil – ladet med lutter truende stemninger og mere eller mindre uforudsigelige, voldelige udfald – som noget, der trods alt er en slags antikrigsspil, selvom Barker skyer det at være moraliserende med alle midler og endda flirter med det lystfyldte i sadistisk udfoldelse.
Hans teater, der blev kaldt katastrofisk, modsætter sig på alle måder den nytteværdi, mange ellers gerne vil trække ned over kunsten. Han ønsker ikke, at tilskuerne skal lære noget bestemt. Det må de selv ligge og rode med.
Spørgsmålet er også, om Barker overhovedet mener, vi kan lære noget. Når man ser alle de lidende ansigter fra verdens brændpunkter i sine daglige nyhedsudsendelser, vil man væ-
Endnu en skikkelse kæmper for sit liv. Tom Jensen kan om nogen spille på en knivskarp, foruroligende blanding af vennesælhed og intimiderende brutalitet, som han gør i Howard Bakers »I tilfælde af …« på Det Kongelige Teater. Foto: Christian Friedländer
re tilbøjelig til at give ham ret: Krig er en del af den menneskelige fejlbarlighed.
Men det gør naturligvis også de mange mareridtsprægede scener, som følger hinanden i mere end halvanden time, til en udmarvende oplevelse. Til et deprimerende og depraveret, stundom væmmeligt, sørgespil over menneskelig grumhed og tilværelsens uretfærdighed, fordi ingen af figurerne kan undslippe de voldelige begivenheder.
Det er den, de må reagere ud fra.
»Inden i den store krig er der små krige,« som en snusfornuftig og loyal bondemand siger, inden han bliver pisket til blods som tak
for at have trøstet den afmægtige kejser, der er helt uden overblik over den krig, han selv tror, han styrer.
Eller sagt på en anden måde: Krigen tvinger mennesket ud i ekstreme valg.
Kvæler sit barn i en plastikpose
Det er en barsk forestilling, hvor de mange ord for det meste garneres af brutale afslutninger og bitter ironi. Aldrig så snart er spillet i gang, før en fredelig væver stikkes ihjel med en bajonet, da hans belejrede by falder.
Fulgt af historien om kvinden, der uforvarende lukker terroristerne ind, så de kan slå hendes mand ihjel – han når at tilgive hende på falderebet, inden hans hoved slås ind. Hun forsøger så til gengæld at kvæle sit barn i en plasticpose i ren afmagt. Og så fremdeles.
Howard Barkers bevidste uudgrundelighed er langt mindre ligetil at gå til herovre på den anden side af årtusindskiftet. Det er meget muligt, han modsætter sig et teater, hvor der kastes lys over alt. Hverken mennesket eller historierne om det kan sættes på formel. Sådan er den komplekse tilværelse jo slet ikke, mener han.
Forstår vi ham – alle de tilsyneladende modstridende, uforudsigelige reaktioner, de uudgrundelige bevæggrunde, som hans rædselsslagne figurer handler så ulogisk, undertiden
nærmest ulovligt lystfyldt, på baggrund af –bedre nu, i en tidsalder, hvor det efterhånden er komplet umuligt at vide, hvad der er op og ned, rigtigt eller forkert? Det er lige før, man tror det. Nærmer han sig ikke ligefrem den absurde satire? Det er lige før, man synes det.
Hævn over bødlen
Forestillingen spilles glimrende. Marina Bouras, denne smertens eminente fortolker, er som skabt til Barkers mishandlede skæbner – allerstærkest som den ordløse kvinde, hvis hævn over den bøddel, der har taget ophold i hendes pensionat, slår så grueligt fejl. Og Tom Jensen er mindst lige så god i sine mange vekslende roller: Han kan om nogen spille på en knivskarp, foruroligende blanding af vennesælhed og intimiderende brutalitet.
Godt bakket op af Alexander Bryld Obazes og Karla Rosendahls afmagt i det spil, der er skåret til, så fire skuespillere kan afløse hinanden i dens mange historier.
Håb er der, som sagt, ikke for meget af. Det er ikke noget, Howard Barker kan levere i en forestilling, som det kan være en prøvelse at sidde igennem for nogen, fordi gruen er for meget af det gode. Eller rettere: For meget af det onde.
Så har Barker vist opnået det, han ville. Og må vi så få fred!
T... men nok mest overraskende er effekten på hendes helbred. For syv år siden faldt Britt Andersen over en airfryer på en »mærkelig hjemmeside«. På jagt efter noget at få tiden til at gå med eksperimenterede hun med opskrifter og endte med at få et fællesskab og succes.
Tre måneder er der gået, siden Britt Andersen sammen med sin mand og hund flyttede ind i det nyistandsatte parcelhus i Esbjerg.
Det er bare én blandt en lang række store og overvældende positive forandringer i hendes liv.
I mange år var hun førtidspensionist på grund af rygsmerter. Men så kom den lille køkkenmaskine, airfryeren, på markedet, og nu er Britt Andersen millionær.
Men hun er også noget andet.
Britt Andersen er et levende bevis på, at succes og anerkendelse ikke alene kan ranke rygge, det kan også fjerne smerter.
»Jeg har købt huset kontant,« indrømmer hun til sidst. Hun taler ikke så gerne om, hvor mange penge hendes succes har beløbet sig til.
Siddende ved spisebordet i køkkenalrummet fortæller hun om et liv, der pludselig blev vendt på hovedet. En fortælling om tilfældigheder, held og knofedt.
På bordet foran hende ligger det seneste bevis på, at Britt Andersen ikke længere er den samme. Det er hendes kogebog »Airfryerhverdagsretter«, som netop er udkommet på Politikens Forlag.
I årevis var Britt Andersen den, der økonomisk bidrog mindst til husholdningen. Det har ændret sig.
»Jeg har overhalet min mand indenom. Han har sørget for mig i rigtig mange år, men nu kan jeg sørge for, at vi får en god alderdom,
hvor vi ikke kommer til at mangle noget,« siger Britt Andersen.
Det nye hus er en stor opgradering i forhold til det gamle. Det gamle lå i Grindsted og er først lige blevet sat til salg. De var ikke afhængige af pengene fra det til at købe det nye hus. Og fordi Britt Andersen arbejder hjemmefra, aftalte de at vente med at sætte det til salg, til hun kunne arbejde fra det nye hus.
På køkkenøen har hun stillet frokost frem. Bollerne er lavet i airfryeren, der står på køkkenbordet. Selvfølgelig er de det. Airfryeren på bordet er heller ikke tilfældig. Det er en »Britt Andersen Airfryer Rømø«, som hun har været med til at udvikle sammen med supermarkedsgiganten Salling.
Britt Andersen har skabt sig et navn. Mod mange odds. Og efter i årtier at have levet med prædikatet »førtidspensionist« med dertil hørende fordomme.
Øjeblikket, der blev et vendepunkt Afgørende øjeblikke kommer ofte klædt i hverdagsklæder. Det gælder også for det øjeblik, hvor Britt Andersen 20 år inde i sin tilværelse som førtidspensionist sad og kiggede på ting og sager på nettet.
»Jeg sad derhjemme og scrollede, og så dukkede der sådan en slags miniovn op. Den tænkte jeg ville være god at have i campingvognen.« Et voilà. Et par klik. Og de tektoniske plader under Britt Andersens tilværelse var i bevægelse.
»Jeg havde en masse forskellige uddannelser, havde læst merkonom og lederuddannelser. Men jeg kunne ikke bruge det til noget som helst.«
Britt Andersen var førtidspensionist, men blev millionær, da hun fik øje på en særlig køkkenmaskine - airfryeren. Foto: Søren Bidstrup
Selv vidste hun ikke, hvad hun havde sat i gang. Hun gjorde bare som så mange gange før, hvor hendes glæde for køkkenmaskiner førte til et køb og eksperimenteren. Sådan var alt fra omeletmaker til raclettegrill endt i hendes køkkenskabe.
I 2017 fik holdet af køkkenmaskiner selskab af en airfryer. Sendt fra en eller anden »mærkelig hjemmeside«. Endnu førte næsten ingen danske butikker airfryere.
»Monstrummet kom hjem, og jeg satte den op i campingvognens fortelt. Og så lavede jeg pomfritter. Det havde de reklameret med, at den kunne lave. Det gik også godt. Men ret hurtigt kunne jeg konstatere, at den cirkulerede luft på en helt anden og meget kraftigere måde end en ovn.«
Britt Andersens interesse var vakt. Da hun kom hjem fra campingvognen, købte hun den største og kraftigste airfryer, man på det tidspunkt kunne få.
»Så gik jeg i gang med at eksperimentere.« Nok var airfryeren via diverse hjemmesider tilgængelig i Danmark. Men opskrifter var der ikke rigtig nogen af.
Britt Andersen tilberedte alle tænkelige ret-
ter og råvarer i airfryeren. Noterede, hvad der virkede, og tog fotos af retterne.
Det blev til så rigelige mængder mad, at hun fra tid til anden måtte dele ud på campingpladsen og til naboer, venner og bekendte.
»Jeg havde jo al den tid i verden, som jeg kunne holde ud at stå op.«
Ryggen stod af
»Stå op« er centralt. Glæden ved at eksperimentere med den nye køkkenmaskine ændrede ikke på, at Britt Andersen fortsat havde rygsmerter.
Gymnastik på eliteniveau med træning i 20-25 timer om ugen som barn og ung havde ført til rygskader. De tog for alvor til, da hun som 23-årig blev gravid med tvillinger.
»Min krop kunne ikke klare tvillingegraviditeten. Da jeg nogle år efter blev gravid igen, måtte jeg tre måneder inde i graviditeten akut opereres for flere diskusprolapser. Jeg har døjet med min ryg lige siden,« siger Britt Andersen.
Hun var 27 år, da hun blev førtidspensionist.
»Jeg havde ondt hele tiden. Jeg havde ingen arbejdsidentitet. Jeg havde ikke noget interes-
sant at snakke om. Jeg tog mig af børnene, men når de var i skole, så kedede jeg mig. Jeg følte, at verden gik videre uden mig,« siger hun. Yorkshireterrieren Sille gør nede fra gulvet. Hun vil gerne have opmærksomhed. Det har hun også fået i rigt mål. I årevis brugte Britt Andersen sin energi på sine hunde og forskellige hobbyprojekter.
»Jeg havde enormt svært ved at acceptere, at jeg var førtidspensionist. Jeg tror, at der gik over 10 år, før jeg overhovedet accepterede det. Jeg gik bare rundt og var halvdeprimeret og irriteret. Jeg havde en masse forskellige uddannelser, havde læst merkonom og lederuddannelser. Men jeg kunne ikke bruge det til noget som helst,« siger Britt Andersen.
I øvrigt uden antydningen af jysk dialekt.
56-årige Britt Andersen har boet det meste af sit liv i Jylland, men hun kommer oprindeligt fra Taastrup. Hun gik på handelsskolen i Albertslund, blev konturuddannet og stod i lære som forsikringselev.
Det var i forbindelse med sit arbejde i Topdanmark, at hun blev spurgt, om hun ville flytte til Jylland. Det sagde hun ja til.
Men i slutningen af 20ere var det slut med arbejdsmarkedet.
Indtil airfryeren skete.
Jagten på et fællesskab
»Jeg brugte virkelig meget tid på at købe ind og finde ud af, hvad man kunne lave i en airfryer. Efter lidt tid besluttede jeg at lave en Facebook-gruppe, hvor man kunne dele airfryer-opskrifter.«
For Britt Andersen handlede det om at skabe noget, hun savnede.
»Når man ikke går på arbejde, kan man godt savne en form for fællesskab. Det kunne jeg måske få med andre gennem airfryeren.«
Det startede helt i det små. 20-30 mennesker delte erfaringer og opskrifter i Facebookgruppen »Airfryer Opskrifter, Tips Og Tricks«. Britt Andersen skrev fortsat alting ned og tog fotos af de ting, hun lavede. Hun besluttede at lave en hjemmeside, hvor hun lagde opskrifterne op.
FORTSÆTTES SIDE 6
Sådan fortsatte hun i tre år. Antallet af følgere i Facebook-gruppen voksede og voksede. Folk satte pris på det, hun lavede. Det gjorde hele forskellen. Hun tjente ikke en krone på det. 2020 markerede endnu et vendepunkt i Britt Andersens tilværelse.
»Nogle af dem, der var med i Facebook-gruppen, spurgte, hvorfor jeg ikke lavede en bog med mine opskrifter. Det kunne jeg da ikke finde ud af, tænkte jeg. Men så kom jeg frem til, at jeg jo allerede havde masser af opskrifter at vælge imellem. Jeg havde også billeder. Det meste af arbejdet var allerede lavet.«
Britt Andersen tog fat i sin eksmand, som har et trykkeri. Det mente han nok, at han kunne hjælpe med.
Britt Andersen forsvinder ind på sit kontor. Hun kommer tilbage med de to kogebøger, der gjorde hele forskellen.
»Jeg så stolt af dem,« siger hun.
Den første bog førte til, at Britt Andersen oprettede sit eget firma og forlag.
»Min mand bakkede op om projektet, og vi tog 80.000 kroner fra vores opsparing til at få trykt 1.000 eksemplarer. Så gik jeg og bævrede over, om nogen overhovedet gad købe én eneste bog.«
På en uge var de 1.000 første bøger udsolgt. Hun havde udelukkende fortalt om bogens eksistens via et nyhedsbrev.
Hun fik trykt flere bøger, som hun selv puttede i konvolutter hjemme i stuen og sendte ud til køberne. De blev revet væk.
I 2021 lavede hun en kogebog mere.
»Jeg har solgt over 100.000 eksemplarer af de to bøger,« siger Britt Andersen.
Bøgerne kom ud i store supermarkedskæder, Britt Andersen indgik forskellige samarbejder, oversatte til svensk.
Farvel til førtidspensionen
Næste milepæl udgjorde endnu et afgørende vendepunkt.
»Jeg kunne frasige mig min førtidspension. Det gav sig selv, da jeg begyndte at tjene penge på det,« siger Britt Andersen. Pengene, der kom ind, sparede hun op i firmaet, så hun kunne lave store oplag og geninvestere.
Ude i verden har sol, måne og stjerner ad omveje stillet sig fordelagtigt for Britt Andersen. Coronakrisen i 2020 gav de hjemsendte danskere lyst til at lave mad – og gav et boost til salget af hendes første bog. Energikrisen i 2022 hjalp også airfryeren med tilhørende opskrifter på vej – den blev fremhævet for at bruge mindre energi end en almindelig ovn.
Nok rynkede nogle af landets gourmander på næsen af den lille køkkenmaskine. I starten blev den forsøgt parkeret hos campingsegmentet sammen med skyllemiddel og buræg. Men masserne røg alligevel til kasserne og købte maskinen – og stødte på Britt Andersen.
De helt store supermarkedskæder og isenkrambutikker indgik samarbejder med hende. På et tidspunkt henvendte Politikens Forlag sig til hende.
»Jeg vidste, at hvis jeg udgav på Politikens Forlag, ville min indtjening pr. bog ikke være lige så god, som hvis jeg selv stod for det. Men på den anden side fik jeg muligheden for at arbejde sammen med et topprofessionelt hold fotografer, redaktører og marketing og alting. Jeg følte virkelig, at det var en blåstempling af mig.«
Britt Andersen sagde ja tak. Siden er det blevet til en stor grundbog på Politikens Forlag, tre mindre bøger og hendes femte bog, som altså netop er udkommet.
Indtil videre er det gået ret godt.
Grundbogen har solgt »uhørt meget«, men Britt Andersen vil ikke ud med det præcise antal.
Endnu en bog vil komme til om et års tid.
Samarbejdet med Salling Group om at være med til at udvikle dens egne airfryers er også i fuld sving. Den første model er allerede på gaden. Den næste kommer snart til.
Nu står en smilende Britt Andersen på kasserne med airfryers i Bilka og Føtex.
Hvem skulle have troet det?
Ikke Britt Andersen.
Men hun elsker det.
Den blå Citroën C1 sender et signal Antallet af millioner, der er røget ind på kontoen, vil hun ikke ud med. Kun at det er »flere«.
»Det har aldrig handlet om pengene for mig.
Britt Andersen udgav selv sin første airfryerkogebog. Den blev en kæmpesucces, Nu udkommer hendes bøger på Politikens Forlag.
»Nu tager jeg ingen medicin. Jeg behøver det ikke mere. Jeg tror, at det er noget oppe i hovedet, der har gjort en forskel.«
BRITT ANDERSEN, KOGEBOGSFORFATTER
Andersen kalder sin Citroën C1 for »Airfryer-bussen«. Hun har ikke skiftet den ud, selvom den blev købt til den tilværelse, hun havde før. Foto: Søren Bidstrup
Det har handlet om at gøre noget for andre. Og om at få succes. Det har været fantastisk for mig.«
I indkørslen foran huset står en blå Citroën C1 fra 2016. »Airfryer-bussen« kalder hun den. »Jeg har ikke købt en ny bil, bare fordi der kom penge ind. Sådan noget er slet ikke vigtigt for mig.«
Ændret livsstatus har for Britt Andersen altså ikke ført til ændring af bil. Nogle ting hænger ved.
Det gælder også for følelser knyttet til at være førtidspensionist. Hun bærer en sårbarhed med sig, som hun er bevidst om. Hun læser aldrig kommentarspor på Facebook, hvis der er blevet skrevet artikler om hende. »Jeg vil ikke læse det, hvis nogen skriver grimt om mig. Jeg bliver så ked af det. Jeg er følsom omkring det, jeg laver. Og stolt af det. De skal ikke få mig ned med nakken. » Facebook-gruppen »Airfryer Opskrifter, Tips Og Tricks«, som i dag har over 310.000 medlemmer, bærer præg af, at Britt Andersen ved, hvordan andres fordomme føles.
»Man skal søge om medlemskab, og alle opslag skal gennem en godkendelse. Hvis man skriver noget grimt om andre eller laver bræksmileys eller sådan noget, så ryger folk ud med det samme,« siger hun. Hun og nogle af de andre moderatorer er også medlem af grupper, hvor man gør grin med, hvordan andre staver eller lignende. Hvis de opdager, at et opslag stammer fra deres gruppe, smider de den person, der har delt det, ud med det samme.
»Jeg kender selv følelsen af enten at blive nedgjort eller ikke føle, at jeg er god nok. Så inde i den Facebook-gruppe, skal der være plads til alle, der opfører sig ordentligt,« siger hun.
»Jeg hænger nok på noget sårbart, fra da jeg var førtidspensionist. Men jeg synes da, at min selvtillid er blevet pustet 1000 gange op sidenhen. Jeg er meget mere sikker på mig selv. Når jeg sidder til møde med de høje herrer forskellige steder, så preller det helt af på mig. Jeg ved, hvad jeg kan, og hvad jeg står for.« Britt Andersen er blevet en person, der går med rank ryg ind i mødelokaler, til bogsigneringer og ud i verden.
Rankheden til trods er intet ændret rent fysisk i forhold til den ryg, der to årtier tidligere sendte hende på førtidspension.
Det er der til gengæld mentalt.
»Før tog jeg smertestillende hver dag. Nu tager jeg ingen medicin. Jeg behøver det ikke mere. Jeg tror, at det er noget oppe i hovedet, der har gjort en forskel.«
Britt Andersen har efterhånden også mange års erfaring med, hvad hendes ryg kan og ikke kan. Hun ved, hvilke øvelser der virker. Og hun kan tilpasse sin arbejdsdag, så ryggen kan være med.
Men det er succesen, der har haft den afgørende effekt. Det er den, der gør, at smerterne i dag er langt lettere at holde ud.
»Det var en glidende overgang, hvor jeg i en periode tog noget smertestillende, når jeg havde brug for det. Nu tager jeg stort set aldrig noget. Allerhøjest et par Panodil, men så er det som regel, fordi jeg har hovedpine,« siger hun og tilføjer:
»Det her har været så godt for mig på alle parametre. Jeg er fuld af endorfiner og lykkehormoner.«
Køkkenmaskinen, der vendte Britt Andersens liv på hovedet, står ovre på køkkenbordet. Hun ejer mere end 15 airfryere. Hun nænner ikke at smide dem ud. Men hun køber ikke længere nye køkkenmaskiner. Hun har fundet sin. Den har givet hende et nyt liv.
Efter en spektakulær middag på Færøerne, som blev beskrevet i en reportage har i sektionen 15. september, er Berlingskes journalist og madanmelder Søren Frank blevet politianmeldt med beskyldninger om dyremishandling. Søren Frank og kulturredaktør Birgitte Borup svarer her på kritikken.
Af Kalinka Aaman Agger klaa@berlingske.dk
Berlingske og avisens mangeårige madanmelder Søren Frank er kommet i vælten efter en reportagetur til Færøerne. Her deltog han i en middag, hvor jomfruhummere blev tilberedt ved at koge deres bagkrop.
»Herefter spiser man halen, mens man holder om kløerne, så de ikke bider en i næsen,« skrev Søren Frank i sin reportage fra turen. Episoden har siden mødt kritik og beskyldninger om dyremishandling. Valentina Crast, der er kampagnechef hos havmiljøorganisationen Sea Shepherd, siger til B.T., at hun har indgivet en politianmeldelse af Søren Frank. Søren Frank siger til Berlingske, at kritikken og politianmeldelsen »selvfølgelig« har givet ham »en lærestreg« Samtidig er han en kende forundret over kritikken.
»Det bliver lidt svært, hvis man som journalist ikke kan beskrive det, man ser. Jeg vil gerne forbeholde mig retten til også at beskrive ting i verden, som jeg ikke går ind for.« Er du uforstående over for kritikken?
»Ja, det er jeg egentlig. Fordi det, man gør, er at skyde budbringeren. Det er jo ikke mig, der har opfundet den metode. Det er ikke mig, der har taget initiativ til det. Jeg beskriver bare, hvad der sker.«
Hvad tænkte du, da du spiste jomfruhummeren?
»Hele middagen og aftenen kørte i et meget højt tempo. Vi blev hele tiden presset til vores grænser. Hvis jeg skal være ærlig, så var jeg faktisk ikke klar over, om jomfruhummeren var levende eller død.«
Berlingskes madanmelder var blevet inviteret til Færøerne af Visit Faroe Islands, der har betalt rejsen. Den pågældende aften skulle han deltage i såkaldt »Brut Dining«, som Søren Frank beskriver som en blanding af »brutalistisk totalteater og en kåd herremiddag«.
»Det er ikke en normal middag. Og undervejs får vi flere gange noget at spise, som vi ikke vidste, hvad var. Jeg hang på og smagte på alle tingene for at få det hele med i min reportage. Det var grænseoverskridende undervejs – også da jomfruhummeren blev lyntilberedt efter den særlige metode«.
Madanmelderen spiste kun én jomfruhummer, der var tilberedt på den måde. »Den smagte som sagt godt, men ikke desto mindre vil jeg sige, at metoden ikke giver mening for mig fremover, for hummeren smager efter min mening lige så frisk, hvis man dræber den på det, der i dag er normal vis: ved at flække dens hoved før tilberedningen. Det er nu engang sådan, at dyret skal dø på et tidspunkt, når man skal fortære det. Og jeg vil foretrække, at det sker, før jeg spiser det.« Set i bakspejlet ville Søren Frank gerne ha-
ve skrevet i reportagen, at han ikke ønsker at promovere, at jomfruhummer tilberedes efter den pågældende metode.
»Jeg er selvfølgelig ked af, at nogle har læst det sådan, at mit ærinde var at promovere den pågældende metode. Det var ikke planen. Jeg ønskede nøgternt at beskrive, hvad der skete, ligesom man gør i en klassisk reportage. Efterfølgende kunne jeg godt have ønsket, at jeg havde deklareret, at det ikke er et eksempel til efterfølgelse.«
Hvad vil du gøre, hvis du i fremtiden er på en reportagetur, og du er i tvivl om, hvordan dyret, du får serveret, bliver behandlet?
»Det er svært at sige og er noget, jeg som journalist må tage stilling til i de enkelte tilfælde. Jeg ser det som mit job som madanmelder og journalist at smage på tingene, også når de er ekstreme eller ubehagelige.
Jeg kan ikke komme med en garanti om, at jeg ikke fremover spiser noget ude i verden, som kan virke stødende på nogen. Den kunne for den sags skyld være en shawarma med kylling, hvor jeg ikke ved, om kyllingen har lidt.«
Diskussionen vil komme igen
Birgitte Borup er redaktør på kulturredaktionen, hvor Søren Frank er ansat. Er der begået nogen fejl i udarbejdelsen af reportagen?
Journalist Søren Frank er mad- og vinanmelder på Berlingske.
Foto: Thomas Lekfeldt
»Jeg er selvfølgelig ked af, at nogle har læst det sådan, at mit ærinde var at promovere den pågældende metode.«
SØREN
FRANK, JOURNALIST OG MADANMELDER, BERLINGSKE
»Den journalistiske eftertanke, jeg har haft, er, at vi sprogligt burde have gjort lidt mere ud af at adressere, at det her jo er meget usædvanligt, også rent dyreetisk. Så jeg vil nok ønske, at vi for læserne havde præciseret, at hverken vi som avis eller Søren Frank opmuntrer folk til at gøre noget lignende.«
Har reaktionerne og politianmeldelsen givet anledning til refleksion?
»Politianmeldelsen må gå sin gang. Jeg synes, at når man får mange reaktioner på noget, man har lavet som medie, så skylder man altid at sætte sig ned og tænke sig om og tage stilling til, hvad vi kunne have gjort anderledes.« Hvilke konsekvenser kommer episoden til at få for Berlingskes kulturjournalister fremover?
»Den får ikke nogen konsekvenser. Det arrangement Søren Frank var til, var så særpræget, at jeg betragter det som helt enkeltstående, at sådan noget her sker. Når man har en seriøs gastronomidækning, skal der være ret vide rammer for ens dækning. Vi har tidligere haft diskussioner om, hvorvidt man må spise foie gras og levende myrer på Noma. Sådan diskussioner skal nok komme igen, og så tager vi dem også der,« siger Birgitte Borup. Er I blevet bekendt med en egentlig politianmeldelse?
»Det eneste, vi kender til politianmeldelsen, det er det, vi har læst i B.T.«
Pilou Asbæks kritik
I reportagen er skuespiller Pilou Asbæk nævnt, da han også var med til middagen. Han er nu også ifølge B.T.s dækning blevet politianmeldt som følge af Berlingskes reportage. Pilou Asbæk kritiserer, at din reportage uden hans »vidende i høj grad også blev til en artikel« om ham. Hvad siger du til den kritik, Søren Frank?
»Den er jeg ikke enig i. Jeg sagde højt og klart til hele forsamlingen, inden middagen gik i gang, at jeg kom fra Berlingske, og at jeg ville skrive en reportage om middagen. Jeg havde også et stort professionelt kamera med, der blev brugt til at tage billeder under middagen, så det var tydeligt, hvad jeg havde gang i. Jeg sagde, at hvis der var nogen, som ikke ville nævnes eller fotograferes, så kunne man sige til. Der kom ingen indsigelser. Heller ikke fra Pilou Asbæk efterfølgende.«
Skuespilleren kom med indsigelser til reportagen 10 dage efter dens offentliggørelse – kort efter, at der var kommet en politianmeldelse. Pilou Asbæk er ikke citeret i reportagen. Men hans navn indgår, ligesom Berlingske også bringer billeder og video fra turen af ham. Birgitte Borup, skulle Pilou Asbæk have været forelagt reportagen, da den var skrevet færdig? Hans navn indgår blandt andet i rubrikken.
»Søren Frank deklarerede tydeligt, at han lavede reportage fra middagen, og at aftenen ville blive beskrevet i avisen. Når der er en verdensstjerne som Pilou Asbæk til stede, må han forvente at blive nævnt,« svarer Berlingskes kulturredaktør.
Berlingske har kontaktet Pilou Asbæk. Han har ikke ønsket at udtale sig, men holder fast i, at han ikke var vidende om, at Søren Franks reportage også kom til at handle om ham. Det står stadig til troende, lyder det.
Af Stine Hansen shan@berlingske.dk
Hvordan lyder en god vin?
Du har nok aldrig drukket vin på denne måde. Men 1. oktober har du chancen. På vinbar Rino Vinofino i Guldbergsgade på Nørrebro kan man komme til en anderledes aften, hvor en musiker skaber musik inspireret af smagsoplevelserne i den vin, der bliver serveret. Det koster 300 kroner og inkluderer tre glas vin, en underholdende vært og live musik.
På nogle restauranter har børn ingen adgang. Når Smagens time er tilbage 2. oktober er pladserne på en række restauranter reserveret til ungerne. Poderne får serveret tre retter, og der skal smages og væres madmodig. Så kan det da være, at de tør andet end pastaskruer og nuggets. Find stederne på smagenstime.org
Pivfræk pasta
Fabro i Borgergade serverer pasta som i mamas Italien. Anmelder Søren Jacobsen Damm gav fire stjerner, og særligt skal du kaste dig over deres »Vodka Nduja«. Her går vodka og nduja op i en højere enhed i kombinationen med fløde, lyder det.
Norsk superstjerne
Vi bevæger os ind i bogelskernes højtid. En af de første bøger, du bestemt skal kaste din kærlighed efter, er norske Karl Ove Knausgård, der er tilbage med romanen »Natskolen«. Det er fjerde bind i hans nye romanserie og handler om en ung nordmand, der rejser til London for at studere fotografi. Udkommer 22. oktober.
mur
Haruki Murakamis værker har gået sejrsgang over store dele af kloden, og japaneren er tilbage med romanen »Byen og dens usikre mur«. Som altid er handlingen i Murakamis bøger svær at forklare, og i virkeligheden vil man vel egentlig ikke vide så meget. Der er igen masser af fantasi, kærlighed og filosofi med i ligningen. Udkommer 17. oktober.
Danmark dejligst
Du skal
Berlingskes Byens
Bedste-redaktør guider til gode oplevelser ude og hjemme.
under slumretæppet. Der er især tre store danske forfattere, der er værd at holde øje med. Kim Leine er 1. oktober klar med tredje bind i sin serie om Statsminister Karoline Blicher. Ida Jessen er klar med et portræt af den norske nobelprisvinder Sigrid Undset. Og sidst men ikke mindst er Ib Michael tilbage med bogen »Fra den anden side af solskinnet«, der handler om hans kamp tilbage til livet efter den blodprop i hjernen, der ramte ham i 2022.
På de skrå brædder kan du lade dig underholde af en omgang hekseri, når musicalen »Wicked« sættes op. Forestillingen handler om et venskab mellem to piger, der mødes på en hekseskole. Berlingskes Jakob Steen Olsen har set forestillingen i Fredericia og gav fem stjerner. Forestillingen spiller kun fra 11. til 19. oktober i Tivoli.
Skal efterårets kulde og rusk dulmes med lidt godt til øregangen, er der en ægte klassiker på scenen i Operaen. Her kan man opleve Mozarts »Figaros Bryllup«, der handler om kærlighed, utroskab og tilgivelse. Clara Cecilie Thomsen og Sofie Elkjær Jensen kan opleves i rollerne som Susanna og grevinden. Der synges på ita-
liensk, men der er danske overtekster. Premiere 6. oktober.
mørk aften
Skal lattermusklerne trænes lidt, er det i oktober, at man kan opleve komikerfirkløveret Melvin Kakooza, Joel Hyrland, Hadi Ka-Koush og Mahamad Habane. Showet »BROS – Så blev der mørkt« lover masser af komik. 26. oktober i Royal Arena.
Hvem trænger ikke til en omgang nostalgi? Eksempelvis duoen Sko/Torp, der hittede stort i 1990erne. Mon ikke de spiller hittet »On A Long Lonely Night«, når de 5. oktober optræder i Studie 2 i DRs koncertsal? Skal det være lidt mere funky, kan man opleve Erann DD med duoen Drori-Hansen Furniture, der byder på festlig musik præget af soul, jazz, pop og funk, i Amager Bio 11. oktober.
Ingen måned uden musik i Royal Arena. Nick Cave & the Bad Seeds rammer København og arenaen med deres »The Wild God Tour« 5. og 6. oktober. Skal det være lidt yngre og poppet, kigger trioen Jonas Brothers forbi 8. oktober på deres hidtil største verdensturné.
Hvis bølgerne skal gå rigtig højt, skal du ind og se filmen »Titanic« med liveorkester. Filmen vises på det store lærred, mens Stockholm Concert Orchestra med kor og solist spiller musikken, der er komponeret af James Horner. 19. oktober i Bella Arena.
Det bliver dystert og rørende på Nivaagaards Malerisamling, når Michael Kvium rykker ind med en ny totalinstallation. Under navnet »Wetland« præsenteres nye skulpturer og malerier på både lærreder og på museets vægge. Dan danske kunstner er blandt andet inspireret af indtrængende vandmasser, der hærger naturen. Åbner 5. oktober.
Efterårets store udstilling på Louisiana er også dedikeret til det våde element. Udstillingen »Havet« lægger sig i sporetpå de tidligere udstillinger »Arktis« og »Månen«. Havets mange funktioner som flugtrute, spisekammer og losseplads afspejles i udstillingen. Åbner 11. oktober.
Der er popkunst for alle pengene, når argentinske Marta Minujín rykker ind på Copen-
hagen Contemporary. Gennem 60 år har hun skabt happenings, performances, installationer og videoværker. »Intensify Life« åbner 11. oktober.
Sådan har du aldrig fået Van Gogh før
Der er kunstudstillinger, og så er der det her. For første gang i Norden kan man opleve udstillingen »Van Gogh: The Immersive Experience«, der rammer Refshaleøen 11. oktober. Selve udstillingen er digital og opleves fra et helt nyt 360-graders perspektiv. 3.000 skitser, tegninger og malerier og installationer tager dig direkte ind i Van Goghs verden.
Smagens Time er tilbage. Her er det kun ungerne, der må spise fint. Foto: Linda Kastrup
Oplev Van Goghs værker på en helt ny måde. Foto: PR
Ja ja, München. Vi ser dine oktoberfester, men vi har Forum! Skal der ægte tyrolerstemning med lederhosen og jodlen, skal du smutte forbi Forum 11. oktober. Her forvandles den golde hal til bierstube med kæmpe fadbamser, pølser og saltkringler. Tænk 3.000 mennesker med masser af kædedans og dans på bordene tilsat ægte schlagermusik og optrædender fra bl.a. Me & My, Diskofil og Keld og Hilda.
Ingen oktober uden Kulturnatten med et hav af oplevelser. I år er det 11. oktober. Så har du altid drømt om at se, hvad der gemmer sig i
forskellige hemmelige kælderrum i byen eller komme ind i DSBs nye tog, er det her, du skal slå til. Du kan også komme på besøg hos Joan Ørting, hvis parforholdet skal peppes lidt op.
På det store lærred er der dansk actionbrag. Filmen handler om røveriet mod Dansk Værdihåndtering i 2008, hvor en gruppe mænd fra Danmark og Europa slap afsted med 70 millioner kroner. På rollelisten er bl.a. Gustav Giese og Amanda Collin. Premiere 31. oktober.
Filmen er blevet den største dokumentarfilm i Sverige nogensinde »Den sidste rejse« handler om den pensionerede fransklærer Lars, der drømmer om et otium med rejser og god vin. Men han gør ikke noget ved det, og så er det en dag ved at blive for sent helbredsmæssigt. Derfor tager hans søn ham med på en tur gennem Frankrig. Premiere 3. oktober.
Hjemme i sofaen må du ikke misse »Familier som vores« af Thomas Vinterberg. Serien betegnes som et familiedrama og handler om en sommer, hvor alt går galt. Pludselig stiger vandstanden, og hele Danmark skal evakueres. På rollelisten er en perlerække af skuespillere som Nikolaj Lie Kaas, Paprika Steen og Thomas Bo Larsen. Premiere 20. oktober.
For rapstjernen Rasmus Poulsen aka Raske Penge var de autonomes berygtede højborg på Jagtvej 69 på Nørrebro i København et af de steder, hvor han havde nogle af sin ungdoms bedste oplevelser, fortæller han. Men først skulle nordjyden lære noget om omgangstonen i hovedstadens aktivistmiljø.
Af Kristian Lindberg krli@berlingske.dk
Allerede som 15-årig var han så småt ved at blive et navn i Aalborg. Og helt fra starten kæmpede rapperen Raske Penge (Rasmus Poulsen) mod racisme.
Han mente selv, han havde helt styr på den gode omgangstone på venstrefløjen.
Men ikke som den lød i Ungdomshuset på Jagtvej 69. Det stod ikke mindst klart, da han som 15-årig første gang trådte ind i huset ved Nørrebro Runddel.
Under lydprøven i den gamle koncertsal kom en af aktivisterne i huset, en ung kvinde, forbi scenen, og Rasmus brugte lejligheden til at affyre en smart bemærkning om hende – nogle ord, der var beregnet til at få vennerne til at grine.
»Jeg husker ikke ordene, men det har været noget sexistisk af den slags, der var almindelig i rapmiljøet. Og der siger hun bare fra, lige med det samme. Og jeg kan se på de andre i rummet, at dén der stil skal jeg bare droppe omgående. Jeg følte mig fed med min antiracisme, men i Ungeren skal man også være imod sexisme og homofobi, for det er lige så forkert. Men det havde jeg endnu ikke fattet,« fortæller Rasmus Poulsen.
På den måde var der stor forskel på Ungdomshuset set udefra og indefra.
Hvordan det tog sig ud, som for eksempel på Ungdomshusets »mandagsmøde« for aktivister og beboere, kan man se i DRs nye fiktionsserie, »Ungeren«, der har premiere 4. oktober.
I fem afsnit skildrer instruktør og hovedforfatter Mads Matthiesen blandt andet, hvordan de unge i huset forholdt sig til kommunens salg af ejendommen til den religiøse sekt Faderhuset.
»I får et hus, og vi får fred!«
Det var angiveligt ordene fra Københavns daværende socialdemokratiske overborgmester, Egon Weidekamp, da han i 1982 overdrog huset på Jagtvej 69 til bz’erne.
Det kom – mildt sagt – ikke til at holde stik.
For selvom Ungdomshuset for flere generationer af unge primært var stedet, de hyggede sig med venner og holdt fest til tonerne af brølende hardcorepunk og gyngende dancehall-reggae, blev huset ground zero for en lang række konfrontationer med hovedstadens politikere og efterfølgende kampe med ordensmagten.
Fredeligt blev det ikke.
Men ligesom Rasmus Poulsen oplevede det, var der også en inderside og en mentalitet i Ungdomshuset, en særegen ungdomskultur, som på mange måder var flere år forud for resten af samfundet.
Og de helt unge beboere satte faktisk deres egne grænser for, hvordan samtalen skulle foregå, når man kollektivt skulle finde kon-
Sandra Guldberg Kampp og Vilmer Trier
Brøgger genskaber mandagsmødet i Ungdomshuset på Jagtvej. Foto: Per Arnesen
sensus om aktioner: »Ingen racisme, ingen sexisme, ingen homofobi og ingen hadtale«.
Der var med andre ord her, at en bevidst identitetspolitik, diversitet og inklusion første gang blev bedrevet i praksis på dansk jord.
DRs nye serie viser også, hvordan det kunne føre til intern splittelse og mistillid i huset, når nogle beboere valgte at fortsætte forhandlingen med myndighederne, mens andre kaldte til gadekamp.
Seriens hovedpersoner er den 22-årige Iben (Thit Aaberg) og den 20-årige Alex (Elias Budde Christensen), der tilhører inderkredsen af aktivister. De kommer på tværs af hinanden, da Iben opdager et lager af livsfarlige molotovcocktails, der står parat til den dag, politiet vil rydde huset.
Raske Penge
Rasmus Poulsen var blandt andet med til at arrangere de kæmpemæssige reggaekoncerter, Rootdown, der blev populære samlingspunkter for den københavnske ungdom før og efter rydningen af Ungdomshuset 1. marts 2007.
Det var her, i ret bogstavelig forstand, Rasmus Poulsen trådte sine barnesko som rapkunstner og begyndte at arbejde med soundsystems, der kunne få Nørrebro til at skælve under drønene af kæmpemæssige bashøjttalere.
På Aalborgs rapscene havde han især optrådt i det venstreorienterede brugerstyrede kulturhus 1000fryd. Endnu havde han til gode at optræde i København, og skæbnen ville, at hans første engagement skulle være i det berømte og berygtede graffitidækkede hus ved Nørrebro Runddel.
»Jeg var meget engageret i kampen mod racismen, hvilket jeg godt kan se i dag var en lidt abstrakt kamp i Nordjylland, når jeg nu stort set ikke kendte nogen af anden hudfarve end min egen. Men jeg tog kampen alvorligt og følte derfor en forbindelse til modkulturen i Ungdomshuset,« fortæller Rasmus Poulsen.
DRs serie sætter fokus på de sidste dramatiske måneder af Ungdomshusets eksistens, men instruktøren har brugt tidligere beboere som konsulenter (hvis navne i ægte autonomstil kun optræder i rulletekster som »xxx«), og på den baggrund giver han sit bud på den politiske omgangstone.
Nogle af de hårdeste interne konflikter handlede om, hvilke metoder der var acceptable i de gadekampe, der hyppigt udviklede sig i kvarteret i husets sidste levetid. Var man villig til at risikere menneskers liv og førlighed og smide med molotovcocktails?
Indimellem virker det, som om en del af beboerne ønsker konfrontation for enhver pris, og sådan tog det sig også ud for Københavns politikere. I 2007 besluttede overborgmester Ritt Bjerregaard (S), at tilbyde Ungdomshusets beboere at købe en anden bygning. En nedlagt skole på Nørrebro blev nævnt, og købet skulle finansieres med penge fra Fonden Jagtvej 69, som blandt andre sangeren Kim Larsen havde bidraget til.
Forslaget om at tage imod tilbuddet blev stemt ned på et mandagsmøde, idet beboerne ikke mente, at man skulle betale for noget, man engang havde fået foræret.
Rasmus Poulsen fortæller, at den sidste tid helt sikkert var dramatisk, men at der forud også var gået mange år med en dagligdag i huset, som beboerne holdt meget af, hvilket forklarer hvorfor de i sidste ende var parat til at risikere liv og lemmer for et nedrivningsmodent hus.
Han var selv fast gæst i Ungdomshusets bogcafé, hvor han fik indblik i punkbevægelsens gør-det-selv-metoder.
»Som rapper gik man rundt og ventede på, at et pladeselskab skulle tage sig sammen til at udgive en maxisingle med din musik, og i mel-
»Jeg kan se på de andre i rummet, at dén der stil skal jeg bare droppe omgående.«
RASMUS POULSEN AKA RAPPEREN RASKE PENGE
lemtiden kunne en punkgruppe have udgivet tre albums plus det løse. Samtidig indspillede og solgte punkbands deres plader til en tredjedel af den pris, som andre plader blev produceret og solgt for,« siger Rasmus Poulsen. Tonen i ungdomshuset passede ham godt. Her kunne han være den outsider, han ønskede at være – i nogle tilfælde var han endog outsidernes outsider.
»I en periode drak jeg slet ikke alkohol, og alle andre steder i København var det virkelig ikke en ting, der var stor forståelse for. Men i Ungdomshuset var det cool, og de solgte alkoholfri kvalitetsøl, hvilket var super usædvanligt dengang,« fortæller Rasmus Poulsen. Hovedgenren i Ungdomshusets musik var punken, men der var også plads til hiphop og reggae, og det var særligt inden for den sidstnævnte genre, at Rasmus Poulsen begyndte at gøre sig gældende. Sammen med andre aktivister begyndte han at arrangere kæmpemæssige reggae- og dancehall-festivaler, der blev populære københavnerbegivenheder i 00erne. Der var bare et problem: Dancehall-musikken, der kom fra Jamaica, var kendt for at være stærkt homofobisk, og i England var genren begyndt at blive boykottet af de homoseksuelles organisationer. I Ungdomshuset blev spørgsmålet om boykot vendt på adskillige møder, indtil man fandt ud af, at man ville forsøge at forene musikken med kampen mod homofobien.
»På den ene side ville vi ikke acceptere homofobi, og på den anden side ville vi respektere den oprindelige jamaicanske musikkultur,« siger Rasmus Poulsen.
Resultatet blev et af hans bedste minder fra Ungdomshus-tiden, nemlig »Reggae for Tolerance«-koncerterne, hvor reggaemiljøet samledes mod homofobi, og Ungdomshuset blev åbnet for et nyt publikum.
Slutningen
Da kommunens politikere øgede presset på Ungdomshuset i midten af 00erne, blev Rasmus Poulsen bevidst om, at det endelige opgør i værste fald kunne ende med at koste menneskeliv, hvis politi og aktivister for alvor satte hårdt mod hårdt. Døre og vinduer blev barrikaderet, og der lå bunker af brosten på taget parat til at smide i hovedet på ordensmagten. Rasmus Poulsen var arrangør af en støttefest for piratradioen i Ungdomshuset 2. marts 2007, men dagen inden blev huset tidligt om morgenen ryddet af politiet. I tv-serien er rydningen skildret indefra, hvor aktivisterne trods alle forberedelserne bliver taget på sengen, da politiet landet på taget i helikopter og smider tåregas ind i huset.
»Vi var vrede og ville demonstrere, men vi følte også et ansvar for, at de mange, der støttede os i København, ikke kom til skade, hvis det udviklede sig voldsomt,« siger han. Det lykkedes delvist at undgå i den første demonstration efter rydningen, i hvert fald i den del af demonstrationen, som han deltog i. Fra ladet af en lastbil, hvor han vendte plader som demo-dj, kunne han se københavnerne blande sig med husets brugere. Deltagerne respekterede opfordringen om ikke at lave ballade, i hvert fald indtil småbørnsfamilierne forlod demoen ved aftenstide.
Derefter var freden forbi, og nogle af de værste uroligheder i forbindelse med Ungdomshuset brød ud. Huset blev revet ned i dagene 3. til 5. marts 2007.
Aktivisterne fortsatte med at kæmpe for et ungdomshus. Og efter lidt over et års ugentlige demonstrationer, store og små aktioner, ballade og forhandlinger med kommunen, åbnede Ungdomshuset igen på Dortheavej lidt nord for Nørrebro. Jagtvej 69 er stadig en tom græsbevokset plads.
SØREN FRANK , MAD&VIN-ANMELDER
2020 Anjou
Feuille d’Or, Philippe & Catherine Delesvaux
165 kroner v. 3 fl.,Vinova
Wauw for en flot næse: Den dybt gyldne vin dufter næsten som fornem gammel champagne med let oxidative noter i form af stødte æbler, à la udviklet champagne. Den flotte syre får smagen til at hænge længe i munden. Frem med osten! Jeg stemmer for en »velhængt« chèvre.
Hvid bourgogne smager dejligt, men er også blevet lovlig bekostelig. Her er et alternativ, som fungerer mindst lige så godt til maden.
Af Søren Frank sofr@berlingske.dk
Hvad gør man, når den hvide bourgogne efterhånden har bevæget sig uden for økonomisk rækkevidde?
Man kunne for eksempel se i retning af Loire, som ligger nogenlunde på breddegrad med Bourgogne. Her finder man chenin blanc, som især, når den får en god lagring på fad, der giver vinen dybde og bundtræk, kan noget af det samme som en fadlagret chardonnay.
Hvor en generisk hvid Bourgogne AOC fra en hæderlig producent i dag koster 300 kroner på hylden, viser denne test, at der er mange fornuftige køb at gøre i chenin blanc fra Loire i klassen mellem 130 og 300 kroner. Chenin blanc er en fremragende all round madvin. Vinen har i sig selv noter af æble-, pære- og kvædefrugt i kombination med hø og også honning, hvis druerne er relativt sent høstet. Det gør selvfølgelig chenin blanc til
den perfekte vin til retter, hvor æbler eller pærer indgår, men det er også en glimrende ledsager til retter fra det asiatiske køkken – ikke ulig riesling. Chenin blanc kaldes således ofte Loiredalens svar på riesling, og der er da bestemt
Jeg nævner flere gange i testen, at nogle af de usvovlede naturvine har et strejf af volatilsyre. Volatilsyre er eddikesyre, som udvikles i vinen, når den udsættes for ilt under vinifikationen og giver sig til kende som en lugt af acetone eller neglelakfjerner. En smule volatilsyre hjælper til at løfte vinens næse og gøre den mere frugtig, mens for meget volatilsyre gør vinen ubehageligt eddikeagtig og i sidste ende udrikkelig efter min mening.
også visse ligheder mellem de to druer: Først og fremmest den glimrende syre, og så hænder det faktisk også, at de chenin-baserede vine, ligesom riesling, udvikler petroleumsagtige noter med alderen.
Før i tiden var mange chenin blanc-baserede vine således også halv- eller helsøde. De modne læsere kan måske huske »halvtørre« chenin blanc vine fra Vouvray, som i sin tid fyldte en del på Irmas hylder. I dag, hvor både halv- og helsød vin er gået af mode, bliver der imidlertid lavet masser af tør, madvenlig chenin blanc.
Ikke mindst står hele øko-, bio og naturvinsbevægelsen stærkt her i Loire. Der er nærmest ikke en eneste af vinene i denne test, som ikke tilhører en af de tre kategorier.
Er der tale om økologisk eller biodynamisk dyrket vin, smager den ikke nødvendigvis anderledes end en konventionel vin. Derimod kan man normalt godt smage, når der er tale om en lavt svovlet eller helt usvovlet naturvin.
2023 Chenin Blanc, Roc de l’Abbaye
89 kroner, Kjær & Sommerfeldt
Næsten
le Rideau »Perruche«, Bariou + Bodet
240 kroner, Niche Vine
Det her er jeg ret vild med:
Den dybt gyldne vin er præget af ristede noter à la popcorn.
Det skyldes, at vinen er reduktiv, det vil sige i underskud af ilt, men altså på den fede måde. En god og medium koncentreret mundfuld.
»Her er masser af ung eksotisk og saftig råfrugt«
252 kroner, 210 kroner v. 6 fl.Glad Vin/Rosforth
En anelse uklar i glasset. Næsen byder på klassiske chenin-noter i form af konfiteret kvæde- og æblefrugt, hø, blomster og en anelse fad. Lækker cremet mund med fin syre. Kravler lige op på fem stjerner
430 kroner, Sigurd
Müller Vinhandel
280 kroner, Lieu-dit
Naturvin uden tilsat svovl, som ikke desto mindre har et meget klassisk chenin blanc-udtryk. Efter nogen tid i glasset åbner vinen sig med en uhyre lækker saftig, næsten mostagtig frugt, samtidig med at syren stadig er glimrende.
320 kroner, Lieu-dit
Definitivt naturvin: Uklar i glasset med en lækker duft af let stødte æbler, en lille vildgæret note og volatilsyre holdt i kort snor. Man fornemmer forholdsvis lang lagring på godt brugte fade, som giver fin dybde, krop og bundtræk. Super syre.
2021 Saumur
Brézé »David«, Arnaud Lambert
279 kroner, Laudrup
Gylden, konventionel vin med konfiteret ferskenfrugt og fadpræg i form af flødekaramel på den gode måde. God koncentration og super syre.
Denne vingård er ejet af Bourgognes førende hvidvinsproducent, Domaine Leflaive, og er således også biodynamisk. Her er masser af ung eksotisk og saftig råfrugt i kombination med træ. Hænger godt sammen og vil helt sikkert vinde i dybde og kompleksitet med alderen.
Fabien Duveau, Kjær & Sommerfeldt
2023 Saumur La Hunaudière
225 kroner/179 tilbud
Saumur Les Poyeux
335/269 kroner tilbud
Fabien Duveau er netop konverteret til biodynamik, men stilen er ikke desto mindre rimeligt konventionel og moderne med æble-pære frugt og en del træ. Der er ikke noget acetone her.
Hvor La Hunaudière (fire og en halv stjerne) er meget ung og ligetil med god syre, er Les Poyeux mere udviklet og dybere: Her er konfiteret fersken, masser af krop og en smag, som hænger længe i munden.
155 kroner, Niche Vine
Udmærket stram og mineralsk næse med en note af hø. God frisk syre. Med 42 mg svovl per liter (totalt) ligger vi midt mellem naturog konventionel vin. Godt køb til fire og en halv stjerne.
2022 Céleste, 1006
250 kroner, Niche Vine
★★★★II
Gul med grønligt skær. Mineralsk champagneagtig næse med ristede noter, vildgær, citrus og æble-pære frugt. Umiddelbart ikke noget træ at spore og masser af stram syre. Fire og en halv stjerne.
215 kroner, Vin de Table/Melin vin
Mineralsk, ristet næse med eksotiske yuzu-mandarin noter og mega syre. En tidligt høstet vin med klart naturpræg, eftersom vinen ikke er tilsat svovl. Fire og en halv stjerne.
615 kroner, Vinova
Elegant, uhyre mineralsk vin med let strejf af flødekaramel uden på nogen måde at være for domineret af træ. Lang og drøj, men samtidig slank og velafbalanceret i munden. Kan drikkes nu, men forekommer at have en stor fremtid for sig.
260 kroner v. 6 fl., Bichel Vine
Tydeligvis en af de senere høstede vine i dette felt med nogle af de fede gule stenfrugter, man kender fra områdets dessertvine, kombineret med et eksotisk strejf af yuzu-skal. Ganske lækker sag med glimrende syre. Fire og en halv stjerne.
162 kroner, Glad Vin/Rosforth
Meget ung og blomstrende sag med et ganske straight udtryk. Slank i munden med temmelig meget syre.
240 kroner, HJ Hansen
Her har vi en af de senere høstede, men stadig tørre vine. Her er kvæde, krop, sødme og nogen udvikling, men stadig god syre. Fire og en halv stjerne.
Chateau de Passavant, Glad Vin/Rosforth
2022 Anjou, Cuvée Blanc d’Oeuf
156 kroner, 130 kroner v. 6 fl.
228 kroner, 190 kroner v. 6 fl.
Cuvée Blanc d’Oeuf er gæret og lagret i æggeformet kar af cement uden tilsætning af svovl. Der er tale om arketypisk chenin med rig, rund sødme og æblepære-kvæde-frugt.
Jarret de Montchenin er derimod gæret på gamle egefade, hvilket man godt kan smage. Desuden er vinen mere funky med noter af ymer og et strejf af acetone (volatilsyre). Begge scorer fire og en halv stjerne.
265 kroner, Niche Vine
Ganske ren og typisk chenin blanc med en lille vild og naturlig tone. Fire og en halv stjerne.
»Kan drikkes nu, men forekommer at have en stor fremtid for sig.«
2022 Les Justices, Garnier
234 kroner, 195 kroner v. 6 fl., Glad Vin/ Rosforth
Vin uden tilsat svovl. Lys og lettere uklar i glasset med en del volatilsyre og en eddikeagtig note. Mega syre. Tre og en halv stjerne.
Domaine Drost, Vinova
2022 Le Pavillon
225 kroner v. 3 fl.
300 kroner v. 3 fl.
Disse to vine fra biodynamiske Nils Drost er ganske forskellige, faktisk som nat og dag: Le Pavillon (tre og en halv stjerne) smager faktisk mere som den japanske risvin, sake, end chenin blanc.
La Haie Longue derimod har en fin chenin-karakter med god dybde, syre og koncentration og scorer fire og en halv stjerne med pil opad.
300 Kroner, Lieu-Dit
270 kroner, Lieu-dit
Uklar og gylden i glasset. Klar naturprofil med god lim, æble-pære frugt og acetone (volatilsyre). God dybde og koncentration. Masser af syre og lidt jord i eftersmagen. Fire og en halv stjerne.
200 kroner v. 6 fl., Bichel Vine
Relativt pæn og neutral sag med let floral råfrugt og træ, som ikke gør megen væsen af sig.
199 kroner, Laudrup ★★★★II
Meget ung og lys i glasset. Klart funky duft med en note af kamille og udmærket bundtræk. Fire og en halv stjerne.
Man genkender den kølige 2021årgang med florale noter og en slank og elegant krop. Men bestemt ikke uden dybde og et whiff af naturagtig vildskab. Fire og en halv stjerne.
149 kroner v. 6 fl., Bichel Vine
Lys i glasset og meget lige ud ad landevejen med en lille flødekaramel i næsen og mega syre.
290 kroner, Lieu-dit
Her er mere alder og dybde på, men også en del volatilsyre, som nok vil være for meget af det gode for nogle. For mig er det lige netop inden for skiven, men vinen skal drikkes op efter åbning, ellers bliver den til eddike. Fire og en halv stjerne.
260 kroner, Sigurd Müller Vinhandel
Lyst gylden i glasset med udviklede, jordede noter. En anelse sødme, men trods alt en vouvray til den mindre søde side.
2023 Saumur, Domaine La Bonnelière
150 kroner, HJ Hansen/ Vinspecialisten ★★★★II
Udmærket ung og blomstrende sag med en lille vingummi og super syre.
Forhandlerliste : Vinova, vinova.dk
Gladvin/Rosforth & Rosforth, gladvin.dk
Niche Vine, nichevine.dk
Lieu-dit, lieu-dit.dk
Sigurd Müller Vinhandel, smv.dk
H.J. Hansen/ Vinspecialisten, hjhansen-vin.dk
Laudrup vin, laudrup.dk
Bichel Vine, bichel.dk
Vin de Table/Melin vin, vindetable.dk
De daglige Trivial Pursuit-spørgsmål er udgået, da der ikke er flere nye spørgsmål i spillet. I stedet kan du quizze med Berlingskes journalister og redaktører på berlingske.dk/quiz, hvor vi dagligt bringer 10 spørgsmål i quizzen Er du rigtig klog?
Dagens spørgsmål:
Hvad definerer en storm?
Middelvindstyrke over 20 meter i sekundet
Middelvindstyrke over 24,5 meter i sekundet
Middelvindstyrke over 32,7 meter i sekundet
Se de øvrige ni spørgsmål på berlingske.dk
Løsninger
GÅRSDAGENS SUDOKU
ARKITEKTUR
FRITIDSHUSE
Læs mere side 4-5
Læs mere side 6
Semplice STB801 S07 by Coll & Jensen
Rain DeLux SmartTerm Ø30 cm. EasyClean, Væg Poleret Messing Natur Før 30.642,- SALE 13.685,-
Semplice SHV502 by Coll & Jensen 1-grebs Håndvaskarmatur. Poleret Messing Natur Før 10.560,- SALE 4.499,
SALE 8.999,
Dansk Design af Coll & Jensen, stilrent og tidløst. Særdeles brugervenlig betjening, æstetisk udført i bedste kvalitet af massive materialer. Passer perfekt til det eksklusive og tidløse designer-badeværelse.
Tilbuddene gælder til og med den 13. oktober 2024 eller så længe lager haves.
Østerbrogade 202 . 2100 København Ø Tlf. +45 3920 5084
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk - Jan Poulsen, jan@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto Den 7. Himmel
Udgiver:
Distribueret i samarbejde med Berlingske Media
Tabellen viser de kommuner, hvor der blev solgt flest villaer og rækkehuse august 2024.
Tabellen viser de kommuner, hvor der har været den største stigning antallet af solgte villaer og rækkehuse fra juli 2024 til august 2024.
Tabellen viser de kommuner, hvor den gennemsnitlige salgstid for ejerlejligheder var kortest i august 2024.
Tabellen viser de kommuner,
Nøgletal om boligmarkedet leveres af
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!
600 m fra den fineste badestrand
Besøg vores udstillinger i Roskilde og Middelfart og få en fornemmelse af finish og lækre materialer
Oplev et indflytningsklart sommerhus og 13 attraktive byggegrunde, hvor I kan bygge lige dét Planet Hus, I drømmer om. Kig forbi, bliv inspireret, og hør mere om, hvordan vi skræddersyr jeres nye pusterum.
Søndag 29/9 kl. 12.00-16.00
Familievenligt sommerhus
| 90/80 m 2 | 6 + 2 sovepladser | Hems og alkove
| Pris kr. 2.498.000
Strandsletten 5, Havnsø, 4534 Hørve
Søndag 29/9 kl. 12.00-16.00
Byg jeres eget pusterum eller ind flyt direkte ind i et færdigt sommerhus
Vi er i gang med at bygge 3 nye sommerhuse som er indflytningsklare til efteråret.
I kan også bygge jeres helt eget pusterum på én af de 13 attraktive byggegrunde.
Havnsø, 4534 Hørve
Find inspiration og bestil katalog på planethuse.dk
Søndag 13/10 kl. 10.00-16.00
Vestkystdagen – inspirationsdag
Kom til ”Vestkystdagen” og oplev flere forskellige sommerhuse og hør inspirerende oplæg om trends, skræddersyede sommerhuse og udlejningsmuligheder.
Henne & Bjerregård
Du finder mange topbrands fordelt på 1.000 m2 i to etager.
I anledning af
Den 7. Himmels 30-års jubilæum inviterer butikken til åbent hus lørdag og søndag den 5. og 6. oktober. Her får besøgende mulighed for at møde konsulenter fra de forskellige brands, som Den 7. Himmel forhandler, og få personlig vejledning. Der vil også være forfriskninger i form af lidt vådt og tørt til alle gæster.
Carpe Diem Sandö
At vælge en ny seng er en investering i både dit helbred og din komfort i mange år fremover.
Ifølge Flemming Rømer, direktør for Den 7. Himmel, er det en beslutning, der kræver både grundighed og tid. "9 ud af 10 mennesker køber en forkert seng, hvis ikke de bliver vejledt og rådgivet af nogen, der ved noget om det," siger Flemming Rømer, som har stået i spidsen for Den 7. Himmel i Rødovre i 30 år.
Første skridt på vejen mod den perfekte seng er at sætte sig ind i sine egne behov og få professionel vejledning. "Det er ligeså vigtigt, at man sætter sig ind i, at man får den rigtige seng og afprøver den, som at købe et par sko. Hvis ikke skoene passer, så er det skidt," forklarer Flemming Rømer. Det handler altså om at finde en seng, der passer præcist til dig – både i forhold til kropstype og sovestilling.
Hvad skal du være opmærksom på?
Når du går på jagt efter en ny seng, bør du først og fremmest overveje din kropsvægt og soveposition. En seng, der er for hård eller for blød i forhold til din vægt, kan give ubehag og dårlig søvn.
"Hvis man vejer for lidt til en rigtig hård seng, så får man ikke den støtte, man har brug for," forklarer Flemming
Rømer. Derfor er det vigtigt at få afprøvet forskellige sengemodeller og få professionel hjælp til at finde den, der passer bedst.
En anden vigtig faktor er puden. Ifølge Flemming Rømer er det lige så afgørende at vælge den rigtige pude som at finde den rigtige seng.
"Det er nok ligeså vigtigt, at man får en pude, som er afstemt i forhold til den seng, man køber," siger han. Hvis puden er for høj eller for lav, kan det nemlig ødelægge hele søvnoplevelsen, uanset hvor god sengen er.
Hvorfor kvalitet betaler sig
Når du vælger en seng, er det vigtigt at tage sig god tid og overveje alle aspekter, da søvn har stor betydning for dit helbred og daglige overskud.
"Søvnen er essentiel i forhold til, at man ikke bliver syg,
Det skal være en oplevelse at komme ind i butikken. Det er ikke en almindelig sengebutik, hvor sengene står på rad og række. Det er lavet i små miljøer, som en form for oplevelse.
Flemming Rømer, indehaver Den 7. Himmel Rødovre
og at man kan passe sit arbejde. At man har overskud til at dyrke motion," forklarer Flemming Rømer. En seng er en langsigtet investering, og det er vigtigt at vælge noget, der holder i mange år.
"Hvis man skal ud og lave en investering i en seng, som man ligger i 15 til 20 år, og ikke gør sig umage med at finde den rigtige, jamen så er vi jo der, hvor man lige så godt kunne købe en på bud," siger Flemming. Det handler om at finde en seng, der passer præcist til dig og dine behov, så du kan få den bedst mulige søvnoplevelse.
En oplevelse ud over det sædvanlige
Hos Den 7. Himmel er service og kvalitet i højsædet. Siden butikken åbnede på Roskildevej i 1994, har Flemming Rømer sat en ære i at tilbyde kunderne mere end bare en seng.
"Vi har altid sat stor ære i, at vi har en høj service. Det vi leverer, monterer vi, og vi følger kunden fra start til slut," fortæller han.
Butikken er designet som en oplevelse i sig selv, hvor kunderne kan få inspiration til deres eget soveværelse. "Det skal være en oplevelse at komme ind i butikken. Det er ikke en almindelig sengebutik, hvor sengene står på rad og række. Det er lavet i små miljøer, som en form for oplevelse," siger Flemming Rømer stolt. Denne tilgang har været med til at sikre butikkens succes i mere end 30 år.
Brug tid på at prøve sengen grundigt. Få professionel vejledning hos en specialbutik.
• Vælg en seng, der passer til din kropsvægt og sovestilling.
• Overvej vigtigheden af en god pude.
• Investér i kvalitet, som kan holde i mange år.
Se mere på www.den7himmel.dk
Af Henriette Hejlskov, Boligsiden
Boligsidens nye handelstal viser, at det samlede boligsalg steg fra juli til august måned. Udviklingen er primært båret af salget af ejerlejligheder og sommerhuse, eftersom hussalget dalede beskedent i perioden.
Der blev i alt solgt 7.248 boliger i Danmark i august, viser nye handelstal fra Boligsiden.
Således steg det samlede boligsalg med 1,2 procent fra juli til august måned.
”Som regel stiger boligsalget fra juli til august, fordi flere danskere vender retur til hverdagen oven på sommerferien i
løbet af august, hvor de boligsøgende samtidig genoptager boligjagten, som i manges tilfælde sættes i bero, imens ferien står på,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden. ”Der er dog tale om en forholdsvis beskeden fremgang i boligsalget fra juli
76 ha. landbrugsjord med godt udbytte sælges ved Veksø
til august i år sammenlignet med tidligere år. Det skyldes hovedsageligt, at der blev solgt ekstraordinært mange boliger i juli i år, hvorfor stigningen i august-salget synes lidt mindre. Der er med andre ord tale om et fint salgsresultat for august i år, som nærmer sig det gennemsnitlige salg for samme måned i årene før corona,” fortsætter hun.
Færre solgte huse i august Mens det samlede boligsalg steg fra juli til august, faldt hussalget i samme periode. Således blev der i alt solgt 4.372 villaer og rækkehuse i august, som er 1,8 procent færre solgte huse end i juli.
Det gælder for både Region Syddanmark og Region Sjælland, at boligsalget dalede fra juli til august. Samtidig steg salget af huse i Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Nordjylland.
”Det er ikke usædvanligt, at husmarkedet er lidt mere påvirket af sommerferiepausen sammenlignet med de øvrige boligtyper, fordi det ofte er børnefamilier, der køber hus, hvor hovedparten af dem holder ferie samtidig med skolernes sommerferie, som fortsætter ind i august,” siger Birgit Daetz og fortsætter:
”Men på trods af sommerferien, så overgår dette års august-salg af huse det gennemsnitlige salg for måneden i årene før corona i langt størstedelen af landet, hvilket vidner om, at hussalget fortsat ligger på et fint niveau.”
Udvikling i boligsalget for august 2024: Boligtype Antal solgte boliger i aug. 2024
Stigende salg af lejligheder og sommerhuse
Antallet af solgte ejerlejligheder endte på 1.321 styks i august, som er 5,8 procent flere end i juli.
I Københavns Kommune, som har landets største marked for ejerlejligheder, blev der solgt 496 lejligheder i august. Dermed steg lejlighedssalget i København med 9,5 procent fra juli til august.
”I en efterhånden længere periode har vi set fremgang på markedet for ejerlejligheder med stigende handelsaktivitet og højere salgspriser. Det er en overraskende udvikling, som er sket på trods af, at boligskatterne i mange tilfælde er steget for ejerlejlighederne – særligt i hovedstaden,” siger Birgit Daetz.
”Selv om lejlighedsmarkedet for øjeblikket synes at være brandvarmt, så halter salget dog stadig efter sammenlignet med det gennemsnitlige august-salg i årene før corona med 20 procent,” fortsætter hun.
Sommerhussalget endte på 966 styks i august. Dermed steg antallet af solgte sommerhuse med 13,6 procent fra juli til august. Dette års august-salg af sommerhuse ligger desuden 5,6 procent over det gennemsnitlige salg for samme måned i årene 2015-2019.
Tabellen viser antallet af solgte boliger i august 2024 fordelt på boligtyper. Dertil fremgår ændringen i procent, når dette sammenholdes med hhv. juli 2024 (månedlig ændring), august 2023 (årlig ændring) og det gennemsnitlige salg for august i årene 2015-2019 (ændring ift.
Siden er lavet i samarbejde med
KALUNDBORG
NORDKYSTEN GILLELEJE
NORDKYSTEN LISELEJE
ODSHERRED RØRVIG
ODSHERRED VIG
ODSHERRED ASNÆS
HOLBÆK
GRIBSKOV
NORDKYSTEN HORNBÆK
HILLERØD
RUNGSTED KYST
VIRUM
KGS. LYNGBY
ROSKILDE
ERHVERV
GREVE
HELLERUP ØSTERBRO & NORDHAVN
SOLRØD KØBENHAVN FREDERIKSBERG
KØGE
TLF. 70 70 20 05 INFO@ELTOFTNIELSEN.DK ELTOFTNIELSEN.DK
Tilbud ønskes. Når statsministeren går tur i Marienborgs have med den tyske forbundskansler eller den amerikanske præsident, kan gæsterne skimte Bagsværd Sø bag Villa Tusculums imponerende hovedbygning. For Tusculum er den første af de fem pragtvillaer, der i 1700 og 1800 tallet blev bygget på den sydvendte skråning mellem Frederiksdal Skov og Bagsværd Sø. Området med de kun fem villaer kaldes Lille Frederiksdal; måske Danmarks mest eksklusive sted at bo. Villa Tusculum blev opført i 1746 af en af landets førende købmænd og skibsredere, Joost van Hemert, på en 4.100 m2 grund med hele 130 m søbred og egen bådebro, der giver direkte adgang til både Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Furesøen. Navnet Tusculum fik ejendommen i 1855, hvor ejeren, lensgreve, dr.phil. von Raben, syntes at ejendommen mindede ham om Ciceros landsted Tusculum i bakkerne en dagsrejse syd for Rom. Tusculum er et palæ på 710 m2 i fire etager med vid
udsigt til sø og skov fra alle rum. Med plads til både repræsentation og familieliv. Den bedst tænkelige ramme om jul med hele familien eller Sankt Hans aften med vennerne, champagne fra vinkælderen og bål i haven. Det bliver ikke bedre. Bag det hele ligger Tusculums historie gennem 275 år. Beskrevet i bogen Tusculum –Huset og Historien, der udkom på Greens forlag i 2021. En imponerende rækkemed 21 familier af iværksættere, handelsfolk, skibsredere, industrifolk, godsejere og embedsfolk. Her blev der lagt planer for forsvaret af København under bombardementet i 1807, og her har både kongelige, ministre, kultur- og erhvervsfolk drøftet Danmarks fremtid gennem fire århundreder. Søen og søbredden ved Tusculum er fredet, mens selve Villa Tusculum er karakteriseret som bevaringsværdig. Tusculum har en omfattende kunstnerisk udsmykning, bl.a. den italienske spisestue udført af kunstneren Lars Rasmussen.
ÅBENT HUS
SØNDAG 29/9
11:30-12:00 NYHED
TRONGÅRDSPARKEN 71 · 2800 KONGENS LYNGBY
KONTANT:14.250.000 EJERUDGIFT PR. MD.: 7.085
Fornuftige Christian V, der kunne vælge og vrage i to lande, han havde blik for, hvor der var særlig smukt at befinde sig. Derfor opførte han i 1696 Fortunen som et eminent sted at holde an og slukke tørsten. Og opkaldte stedet efter gudinden, der personificerer heldet i livet – Fortuna. Heldet tilsmiler også de omkringliggende boliger i kvarteret, hvor de, der har det særligt godt i Danmark, har slået sig ned. Så lad bare gå: selv om vi befinder os i whiskybæltet, er det også i orden at vælge en mocktail eller en smoothie, når man drikker lykkens skål hus i de 243
ENERGIMÆRKE:B SAGSNR.:IEN15957
skinnende nyrenoverede m2, der udgør kvarterets flotteste hus. Her er det nemlig som at leve det søde 60er liv på en 1214 m2 californisk manicureret grund omgivet af unge naboer, der har både optimisme og driftighed. Måske vælger man at spille en kamp med nogle af dem på den tennisbane, man får part i? Bagefter kan man lige slænge ketsjeren i soveværelset og gå direkte ud og afslutte de sportslige udfoldelser med et dyp i den klimavenligt opvarmede pool. Det er helt forståeligt, hvis fornemmelsen af at bo på landet mærkes.
ÅBENT HUS
SØNDAG 29/9
13:10-13:30
ESPLANADEN 26, 4. · 1263 KØBENHAVN K
KONTANT:21.500.000
EJERUDGIFT PR. MD.: 16.728
Esplanade, promenade, ja ja, ord tyvstjålet fra Frankrig. Franske låneord, kalder vi dem. Men hov hov, Frankrig har selv stålet dem fra gammellatin i det gamle Rom. En esplanade er såmænd bare en bred gangsti til spadsereture, hvor man hilser med handskefinger og fortsætter sin promenade. Esplanaden er fra slutningen af 1700-tallet, da Toldbodvej mellem Store Kongensgade og Kastellet skiftede navn til Esplanaden. Som ejendom er man lidt privilegeret her som nabo til Nyboder og Churchill Parken. Lejligheden er renoveret til en ny, toplækker lejlig-
ENERGIMÆRKE:C SAGSNR.:IEN15565
hed, men ejendommen er fra 1882. Gulve i lejligheder på den alder er ofte skæve, og de knirker. Men ikke her. Alle 217 m2 gulv er nivileret ud, så de nye planker ligger i niveau uden knirkeri, skævheder og gamle dørtrin. Lejligheden Esplanaden 26 ligger på trækroneniveau med træerne i Churchill Parken. Pyha, sikken udsigt til parken og Kastellet, ja, og til vandet i havneindsejlingen til København. For vi er på 4. Sal med udsigt, men tvivl ikke, elevator er vedtaget, den kommer snart lige til døren, og den er betalt.
Af Henriette Hejlskov, Boligsiden
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder steg for femte måned i træk i august. Se udviklingen i lejlighedspriserne i landets største bykommuner her.
Den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder i Danmark endte på 35.767 kroner per kvadratmeter i august måned, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.
Således steg lejlighedspriserne med 0,5 procent fra juli til august. Det betyder, at august blev den femte måned i træk med stigende lejlighedspriser.
Lejlighedspriserne er dermed steget med fem procent i perioden fra marts til august.
For en gennemsnitlig ejerlejlighed på 80 kvadratmeter
Se prisudviklingen for lejligheder i de større byer her:
svarer det til en værdiforøgelse på lidt over 137.000 kroner i perioden.
Med de seneste måneders stigninger i lejlighedspriserne betyder det nu, at niveauet for august i år er det tredjehøjeste målt i Boligsidens statistikker, som strækker sig tilbage til 2011 – kun overgået af salgspriserne for henholdsvis maj 2022 og juni 2022.
I Københavns Kommune, som har landets største marked for ejerlejligheder, endte den gennemsnitlige salgspris
Kommune Salgspris aug. 2024 (kr. pr. kvm.) Månedlig ændring Årlig ændring
på 54.046 kroner per kvadratmeter i august, som er det næsthøjeste niveau målt i Boligsidens statistikker. Dermed steg lejlighedspriserne i København med 0,6 procent fra juli til august.
Det gælder desuden også for Frederiksberg og Odense kommuner, at lejlighedspriserne steg fra juli til august, mens de dalede i Aarhus og Aalborg kommuner i samme periode.
”Den seneste tid har vi set flere positive takter på boligmarkedet. Når det kommer til boligpriserne, er der overordnet set tale om et højt niveau, der læner sig op ad topniveauet, som vi så tilbage i foråret og sommeren 2022, før priserne for alvor faldt i andet halvår af 2022de prisfald er nu mere end indhentet,” siger Birgit Daetz, som er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
”Den seneste tids prisstigninger har især gjort sig gældende for ejerlejlighederne, særligt i København. Det er sket på trods af de nye boligskatter, som generelt er steget for ejerlejligheder i hovedstaden. Set i det lys er der tale om en overraskende positiv prisudvikling, som blandt andet er hjulpet på vej af rentenedsættelser, et robust arbejdsmarked, højere lønninger og en generel optimisme omkring boligmarkedets udvikling,” fortsætter hun.
Sølyst Strandpark ligger midt i historiske omgivelser og fredet natur, med udsigt til Øresunds blå bølger, ved Nivå Strand og havn. Skal en af disse skønne boliger være dit nye hjem?
Åbent hus
Kom til Åbent hus nu på søndag mellem kl. 15.15 og 16.
Til Åbent Hus søndag den 6. oktober byder vi på lækker kaffe, thé og kakao – ikke mindst kage fra bageren.
Velkommen til det naturskønne Sølyst Strandpark-kvarter ved Øresund i Nivå. Her tilbydes lejligheder i 1- og 2-plan, og rækkehuse i to etager med indgang til lys entré, gæstetoilet og velindrettet køkken/alrum i forbindelse med lys stue. Førstesalen byder på lyst, rummeligt soveværelse, med to gode værelser, samt flot badeværelse med bruseniche og plads til vaskesøjle.Alle boliger har deres eget ’private’ udeområde i form af terrasse eller altan – mange med panoramaudsigt over Øresund.
Du finder Sølyst Strandpark lige ved siden af Nivå Havn. Vi glæder os til at byde dig inden for.
Send os en mail på info@soelyststrandpark.dk www.soelyststrandpark.dk
Åbent hver lørdag & søndag kl. 13 - 16
Fyn:
Bygge Centrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart.
Sjælland:
Oddenvej 153, 4583 Sjællands Odde
Ring til:
Rasmus Thomsen
Rasmus Thomsen 28 87 08 01
Jan Sørensen
Helge Sørensen 27 79 59 33
Susanne Thing 30 73 74 45
Jan Sørensen 30 55 03 22
Tlf. 28 87 08 01
Trine Lundgaard Olsen 48 88 21 22 - og få en aftale, der passer dig. Vi har huse til fremvisening, flere steder i landet.
Tlf. 30 55 03 22
...og få en aftale, der passer dig. Vi har huse til fremvisning flere steder i landet
LEJ ELLER RESERVER EN BOLIG I ETAPE 3
Kom og oplev de veldisponerede rækkehuse, i det eftertragtede og naturskønne Kokkedal – og se om en af boligerne skal være dit eller din families fremtidige hjem. Nu åbner vi op for udlejningen af de skønne rækkehuse i etape 3, og glæder os til at vise de nye boliger frem.
Vi bygger med ambition om DGNB Guld, samt lyse, venlige og fremtidssikrede boliger.
Kom og oplev de skønne rækkehuse. Vi byder inden for til Åbent Hus på søndag, mellem kl. 15.30 og 16.00
Kontakt
I de naturskønne omgivelser i Kokkedal i Nordsjælland, byder Engrækkerne-kvarteret på 136 rækkehuse med 4-6 værelser, fordelt på 106-137 m2. Boligerne giver rig mulighed for at nyde nærområdet, det gode familieliv, og et væld af rekreative oplevelser.
Åbent Hus foregår i vores prøvebolig på Bronzealdervej 1, 2980 Kokkedal. Adgangsvej fra Brødregårdsvej.
Eksklusivt og meget præsentabelt rækkehus tegnet af Arkitekt Dahlerup-Berthelsen i 1930. I dag er Parkvænget et af de mest eftertragtede områder i Charlottenlund og Hellerup grundet det smukke udtryk og beliggenheden få meter fra Charlottenlund Skov og Fortet. Ligeledes er der tæt til HIK, Maglegårdsskolen samt de lækre cafeer og restauranter på Strandvejen. Rækkehuset er beliggende roligt i midten af bebyggelsen, med god ugeneret baghave med terrasse samt solrig forhave / gårdhave mod vest på en 298 m2 stor grund. De 221 m2 bolig fordeles således , entre med adgang til hyggeligt køkken samt opholdsstue. Fra køkken har man forbindelse til godt bryggers med toilet. 3 smukke stuer med flot lysinfald. 1 sal med super udsigt over området som rummer 3 rigtige gode børneværelser. 2 sal er fantastisk atalier med loft til kip. Herudover en god disponibel kælder på 38 m2 med fyrrum, vaskerum mv.
HURDLEVEJ 4 · KLAMPENBORG
Enestående velholdt herskabsvilla fra 1934 i engelsk stil med alle de originale detaljer i behold. Villan er belligende på en 1158 kvadratmeter stor grund. Smuk ankomstparti med muret garage. Villaen har stor aftenterrasse mod vest med udgang fra køkken. Villaen er på 246 kvadratmeter bolig og 168 kvadratmeter kælder med stort disponibel rum, vinkælder, kontor/au pair, vaskekælder, depotrum. Nyt el fra 2010 stort set overalt og en del nyt VVS. Ejendommen in-
deholder imponerende sittinghall med originale blyindfattede ruder i originale teak vinduer. Grovkøkken samt badeværelse. Kæmpe køkken/alrum med udgang til terrasse mod vest. Lækkert Unoform snedker køkken i eg. Stor opholdsstue med udgang til haven og enestående udsigt over fredskov. 1. sal indeholder fire super disponerede soveværelser, med let mulighed for fem soveværelser samt badeværelser fra Aquadomo (2023).
v/ Arne Skafdrup A/S
Lindegårdsvej 10 A
2920 Charlottenlund
charlottenlund@home.dk · facebook.com/homeCharlottenlund Tlf. 39 64 59 00
ØRNEKULSVEJ 15 · CHARLOTTENLUND
Krathuskvarteret - Med perfekt beliggenhed og gåafstand til Skovgårdsskolen samt Dyrehaven og gode indkøbsmuligheder på Ordrupvej, finder du denne store og rummelige bolig med god plads til den store familie. Velkommen til denne fantastiske velholdte villa fra 1934. En ejendom der er udført i kvalitetsbevidste materialer. Denne fantastiske ejendom strækker sig over en 856 kvadratmeter stor grund. Haven er privat og indeholder en stor opvarmet pool fra
2021 på 32 kvadratmeter. Villaen byder på 189 kvadratmeter boligareal samt en veludnyttet underetage på 85 kvadratmeter.Haven er skøn og privat, og der er en dejlig gårdhave med flere hyggelige kroge, hvor sommeren kan nydes til fulde. Igennem hele ejendommen er der mange smukke detaljer som bestemt skal opleves på første hånd.
På én af Sundvejene og samtidig en helt særlig lomme i det klassiske kvarter, hvor de smukke villaer ligger som perler på en snor efter hinanden, finder du dette stykke funkiskunst fra 1949. Villaen byder på 148 boligkvadratmeter i form af en lys stueetage og en 148 kvadtrameter høj underetage. Hall med et bauhaus-inspireret ildsted, der sammen med de istandsatte korkgulve sætter stemningen for villaens originale detaljer. Den store stue med villaens oprindeli-
v/ Arne Skafdrup A/S
Lindegårdsvej 10 A 2920 Charlottenlund charlottenlund@home.dk · facebook.com/homeCharlottenlund Tlf. 39 64 59 00
ge sildebensparket opdeles af originale glasdøre til spisestuen, der sørger for at lyset lever og strømmer gennem villaen. I forlængelse heraf et Multiform køkken i højeste kvalitet. Stueetagen rummer desuden et stort master-bedroom med tilhørende walk-in og direkte udgang til terrassen. En høj underetage med en praktisk fordeling præges af store vinduespartier, der giver masser af lys og luft. Villaen er beliggende på fantastisk solrig grund på 874 kvadratmeter.
KØBENHAVN
Kontakt Lene Halse
info@multiformcopenhagen.com
Mobil/sms 24480393
Instagram: #lenehalseofficial