LHN Magasinet nr. 1, 2024

magasinet

Vi skal bruge vores kræfter og

ressourcer rigtigt

Landmand - sæt ind der hvor du reelt har en mulighed for at påvirke tingene.

Politikere - sats på det, der reelt giver en gevinst på klimaregnskabet, siger LHN’s formand Christian Kock.

2024 har indtil nu budt på masser af udfordringer – som sædvanligt fristes man til at sige. Den største udfordring i dette forår er nok vejret. De våde forhold har gjort det svært at færdes på vores marker og udbyttetab pga. for sen såning er nok uundgåelig på mange egne.

I sådanne situationer er det vigtigt at skelne mellem hændelser den enkelte landmand har indflydelse på, eller om det er noget udefrakommende.

Skinnede solen på din fødselsdag, er det 100 procent sikkert ikke noget, du selv har haft indflydelse på. Det, du som landmand har indflydelse på i henhold til vejrets påvirkning, er derimod, om du har veldrænede marker, din jords frugtbarhed, ukrudtstryk, de rette afgrøder, en tilpasset maskinpark, vanding og ikke mindst driftsledelsen.

Et nyt globalt kæmpestudie* slår fast, at mennesker og miljø har bedst af varieret landbrug, og det giver også mening med de krav, landbruget bliver mødt af.

Pilen peger på..

Har du hørt om Albedo-effekten? Albedo er udtryk for hvor stor en del af det sollys, der rammer et givent objekt, reflekteres. Nyfalden sne reflekterer 100 % sollys tilbage og sort asfalt 0 %. Dette er også grunden til, at det er varmere i store byer - sorte tage og meget asfalt.

Hvad har det med dansk landbrug at gøre, tænker du måske? Det betyder i hvert fald, at mennesker i storbyer måske oplever, at klimaet forandrer sig hurtigere end os, der bor ude på landet. Jeg vil da gætte på, at de fleste meningsdannere bor i storbyerne – måske i nye lejligheder, hvor en times sol gør det helt ulideligt varm. Og ja det er så køernes skyld.

Albedo-effekten peger også på den mest klimaeffektive placering af solceller. Hvis man placerer solceller på et sort tag, bliver der reflekteret mere varme tilbage, end når solen rammer det ”tomme” sorte tag. Det er godt for klimaet.

Hvis man derimod placerer solceller på agerjord, mindskes

solcellernes bidrag til klimaregnskabet, da de tager pladsen for anden mulig grøn energi på agerjorden eller agerjordens muligheder for optag af CO2. Begge positive bidrag til klimaregnskabet som man kunne få samtidig med den grønne energi fra solceller placeret på tomme tage.

Bind kulstof i jorden Pyrolyse er en af teknologierne, som baner vejen for agerjordens positive bidrag til klimaregnskabet. I Landbrugsaftalen fra 2021 er ambitionen, at pyrolyseteknik i 2030 har reduceret CO2eudledningen med 2 mio. tons.

Den CO2 planterne optager fra atmosfæren, når de gror, lagres i korn, halm, græs eller lignende. På nuværende tidspunkt bruges gylle, dybstrøelse, halm og andre restprodukter i stadig større udstrækning til fremstilling af gas i biogasanlæg. Det nye med pyrolyseteknologien er, at man tager den tilbageværende fiberfraktion fra den afgassede gylle, som skal tilbage på landmandens marker, og opvarmer denne til ca. 600 grader under ilt fri forhold.

Herved produceres pyrolysegas, og der sker en forkulning af en del af biomassen, kaldet biokul.

Op mod halvdelen af biomassens kulstof/CO2 bliver fanget i biokullet og kan derefter spredes ud på markerne. Biokullet kan lagre CO2, der blev indfanget gennem fotosyntesen, i hundredvis af år.

I grove tal giver en ton halm en klimaeffekt på en ton CO2, når den bliver omdannet til biokul. Når pyrolyseteknologien når så langt, at den er etableret på landets biogasanlæg, og lovgivningen er på plads i forhold til fx brugen af biokullet, kan du som landmand handle denne klimagevinst gennem såkaldte klimakreditter. Derved tjener du penge, som du kan investere i andre klimatiltag eller som kan opveje eventuelle klimaafgifter, som kommer imod os som erhverv.

Formand Christian Kock

* Joint environmental and social benefits from diversified agriculture, forskningsartikel publiceret i tidsskriftet SCIENCE.

Overvejer du at sælge din ejendom?

Få en helt uforpligtende og vejledende snak med en af vores erfarne mæglere om, hvordan du opnår det mest optimale salg.

Vi har en bred kontaktflade til mange potentielle købere og mere end 50 års erfaring med salg af skov- og landbrugsejendomme i Danmark.

Det går kun én vej med ESG på opmærksomhedsskalaen og det er op. Som landmand kan du derfor lige så godt kridte skoene og komme i gang nu.

Hos LHN tog vi hul på 2024 med stor forventning til det kommende år og tro på, at der er en plads til et rådgivningshus som vores i landskabet af store rådgivningshuse i landboforeningsregi.

Det handler om at have det rette fokus på kunderne og vores ansatte - og det har vi. Vores kunder véd, vi er til rådighed for dem, og at vi har fingeren på pulsen i forhold til muligheder på lige netop deres bedrift. Og hvis man spørger vores ansatte, har vi en rigtig god arbejdsplads med medansvar, korte beslutningsveje og fleksible arbejdsrammer. Vi har i skrivende stund ansat 4 nye medarbejdere, og vi håber, at der kommer flere til i løbet af 2024.

ESG vinder indpas

Så er der ved at komme gang i ESGreenTool. Vi ser nu, at bankerne begynder at bede landmænd om at tage hul på

ESG-arbejdet ved såvel finansiering af nye investeringer som ved aflevering af årsrapporten 2023. Pt. tyder det ikke på, at ESG-arbejdet kaster kontante kroner af sig, men derimod at det bliver et ”must” for at låne nye penge.

Bæredygtighed på alle tre ESG-parametre er ikke kun et fokusområde for realkredit- og pengeinstitutter; det er også en prioritet inden for aftagererhvervet. Virksomheder som Arla og Danish Crown sætter fx krav til klimaregnskaber.

Også når det kommer til at tiltrække nye medarbejdere, får ESG en betydning, især for de yngre generationer. Og den dag bedriften sælges eller generationsskiftes, bliver det en fordel at have en god ESG-score.

Det giver dermed både kort- og langsigtede besparelser og fordele at få produktionen til at gå

i en mere bæredygtig retning og dokumentere dette. Med alt det in mente er det derfor en god idé at tage hul på arbejdet med ESG nu.

Prioriter strategiarbejdet

Det fremadrettede arbejde med ESG bliver en del af landmandens strategiarbejde og arbejdet med en strategi for bedriften – på både den korte og lange bane – har jo altid været vigtig. For skal fremtiden styre dig eller vil du selv styre din fremtid?

Det er vigtigt at skabe tid og rum til refleksion som selvstændig landmand; Hvad giver egentlig mening for mig, og hvor vil jeg gerne hen med min bedrift og mit liv som selvstændig?

Vejen til målet er meget sjældent ryddet for bump og omveje. Det er vigtigt at få klarlagt hvilke bump og omveje, der er, så du kan få lagt en plan og få

planen beskrevet, så den kan synliggøres også over for dine samarbejdspartnere og dine evt. ansatte. Så ved de, hvorfor du gør, som du gør, og hvilken rejse du gerne vil på.

Hos LHN er vi altid klar til at hjælpe dig.

Kontakt Forretningschef

Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 E­mail peh@lhn.dk

Og fremtiden for landbruget DE UNGE DE UNGE DE UNGE

Vi, som har lysten til at følge med, er her også om 30 år

En grå og regnfuld torsdag i april har LHN sat to agrarøkonomstuderende i stævne på Gråsten Landbrugsskole med det formål at få deres perspektiv på fremtiden for dansk landbrug.

Lad os starte med den håbefulde konklusion på dagens snak.

Selvom vejen frem er fyldt med bump og udfordringer, er der masser af mod på og vilje til at drive selvstændigt landbrug hos Jacob Andresen og Martin Manø. Begge i fuld gang med sidste trin af landbrugets lederuddannelse.

Hjem til familiegården Martin Manø er 27 år og opvokset på en mindre griseejendom med full line-produktion i Øster Gejl tæt på Kruså.

Han bor med sin kæreste i en mindre by nogle få kilometer fra ejendommen, og har igennem de sidste år haft ansvaret for gårdens planteavl, mens hans far hovedsageligt tager sig af griseproduktionen.

Martin er ikke i tvivl om, hvad fremtiden skal bringe. -Når jeg

er færdig med min uddannelse, skal vi have lavet en plan for, hvordan gården derhjemme skal udvikles, så jeg kan komme til at leve af den, for der er ingen tvivl om, at jeg, indenfor en overskuelig årrække, gerne vil overtage gården. Hvordan det skal gøres, er ikke fastlagt endnu, men mit hovedfokus er, at jeg skal drive landbrug. Og det er helt sikkert på familiegården, jeg har de bedste muligheder.

Ud i fri handel

Jacob Andresen er 25 år og bor med sin kæreste i en mindre by tæt på Aabenraa. Han er vokset op i Aabenraa, men har rødder i landbruget med forældre, som er vokset op på landbrug i det sønderjyske.

Jacob har de sidste 3 år arbejdet på en bedrift med en stor slagtekyllingeproduktion og 300 ha planteavl. Netop slagtekyl-

lingeproduktion har hans store interesse, så det er det, han vil satse på. -For mig handler det også om at komme billigt i gang og man kan få nogle forholdsvis billige produktionsanlæg til slagtekyllinger, hvis man køber dem ”brugt”. Jeg skal have opbygget en god egenkapital og soliditet for at vise overfor banken, at jeg godt kan, siger den unge landmand med eftertryk.

-Altså jeg er meget optaget af at skulle vækste, der skal ske noget hele tiden. Hvis det lykkes med at købe den første ejendom, som nok bliver en mindre ejendom, kommer jeg til at være der i 10 år, og så skal der ske noget nyt. Enten udvikling af den ejendom eller købe den næste.

Ny dagsorden – nyt mindset

Jacob Andresen og Martin Manø er begge fuldt bevidste om, at landbruget bevæger sig ind på

Når der skal realkredit til at realisere drømmen

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3, Roost

6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk

Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet

6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

en ny vej nu. Der er sat en ny dagsorden, hvor klima, miljø og bæredygtighed står øverst.

Og den er de helt med på. De er overbeviste om, at der fortsat skal produceres fødevarer i Danmark, men at det bliver på en anden måde, end vi gør det i dag. Og hvordan det helt bliver, er der jo ingen, der rigtigt ved endnu. Det kan skabe bekymring og usikkerhed hos såvel den kommende generation af landmænd som den nuværende. Mange er afventende lige nu, og det kræver det rigtige mindset at kunne kigge fremad.

Martin Manø uddyber. -Der er ingen om tvivl om, at den hverdag, vi kommer til at være en del af de næste 30 år, bliver en hverdag, hvor vi hele tiden skal have fokus på det ting, som er oppe at vende nu. For 30 år siden skulle en landmand fx ikke tænke på at

Jens Hasling Frandsen ”Agentoft” Jelsvej 37

6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

få lavet en ESG-rapport, når han skulle låne penge, men det er jo en selvfølge for os.

-Der er selvfølgelig nogle, som kommer til at afvikle, fordi de ikke vil følge med den her udvikling, men jeg tror på, at vi som har lyst til at følge med – vi er her også om 30 år. Det handler om at have det rette mindset. Hvis du ikke har mentaliteten til at tage kampen op, så er man heller ikke selvstændig.

Jacob Andresen er enig. -Der vil ske en strukturudvikling, hvor der bliver afviklet nogle husdyrbrug herhjemme, og vi ser også ind i afvikling af noget planteavl. Den jord bliver simpelthen taget ud af drift til skovbrug, lavbundsarealer og andre ting. Vi kommer til at skulle omstille os. Det skal vi være klar til – og det er vi.

Teknologi - ikke afgifter Mange veje fører som bekendt til Rom. Nogle veje til målet er dog uden tvivl bedre end andre – mere effektive, lettere at omsætte og har større motivationsfaktor.

De to agrarøkonomstuderende ved godt, hvor de gerne vil lægge deres kræfter, og det er ikke i håndteringen af flere afgifter. De har ikke noget godt at sige om den kommende CO2-afgift. Den er for uigennemskuelig og kompleks og kommer kun til at betyde mere bureaukrati. Ny teknologi og digitalisering af bl.a. markdrift er til gengæld en helt anden snak.

Jacob Andresen lægger ikke skjul på sin begejstring. -Det er megafedt. Selve investeringen er dyr, men når vi har det hele kørt ind, kommer vi til at producere langt billigere, mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt, end vi gør i dag. Det samme gælder de andre håndtag, vi kan skrue på i markdriften. Fx med nogle faunastriber, hvor vi skaber gode forhold for nyttedyr som edderkopper. Får dem til at arbejde for os fx ved lus i marken. Det sparer

penge til pesticider, som vi alligevel får begrænset adgang til i fremtiden pga. bl.a. resistens.

Martin Manø er med på vognen. -Det er jo også noget helt andet end en afgift og den slags. Og specielt teknologi synes landmanden jo er fedt. Vi vil jo rigtig gerne omstille os og vi vil udvikle os. Teknologien gør det jo muligt for os. En afgift giver os en følelse af afvikling.

Foregangsland

Det politiske system i Danmark vil gerne, at vi skal være et foregangsland – også på landbrugsområdet. Efter Jacob Andresens mening kan der også være fordele i dette. -Selvfølgelig er det træls, at vi skal være foregangsland, og på mange områder er vi hårdere ramt end resten af EU. Men det er så også med til at drive vores effektivitet. Vi er de mest effektive i verden. Vi producerer sindssygt godt pr. produceret enhed. Derfor kan vi konkurrere med udlandet. Vi

er så stærke i det, vi laver. Det er selvfølgelig ikke 100 procent affødt af den lovgivning, vi har, men den er med til at skubbe i den retning. Vi skal være effektive for at det kan løbe rundt.

Politikerne skal dog tage højde for følgende i den forbindelse, pointerer den unge landmand. -Landbruget er kapitaltungt og meget tungt omsætteligt. Det tror jeg ikke, politikerne altid lige er med på. Vi er omstillingsparate, men vores produktion er svær at omstille forstået på den måde, at vi er jo ikke et samlebånd, som kan lukkes ned en dag eller to for så at være klar til en ny produktlinje.

Det der driver os Vi slutter, hvor vi startede. Med to unge landmænd som har modet på og lysten til det selvstændige landmandsliv. -Vi gør jo det her fordi det er sjovt, siger Martin Manø med eftertryk. - Det at køre ud at sprøjte kl. 4 om morgenen og så bare se, at

hveden står kanongodt. Det er jo det, der får en op om morgenen. Man bliver jo ikke liggende i sengen, bare fordi de næste 20 år også byder på udfordringer.

Jacob Andresen er enig. -Det er lysten til at sætte noget i værk, skabe nogle ting, som driver os. Vi laver noget andet her end bare at vende papir. Og jeg kan godt lide, at der er noget uforudsigelighed i hverdagen. Vi handler meget på de præmisser, som naturen giver os.

Igen - det handler om mindset. Det er et sæt spilleregler, vi får, og så må vi jo spille de kort, vi har, bedst muligt i stedet for bare at smide det hele på bordet. For så kommer der bare en anden og samler kortene op og spiller videre med dem.

-Ja – tilføjer Martin Manø afsluttende – men giv os nogle fair spilleregler og noget tid til at spille.

Jacob Andresen og Martin Manø.

DE UNGE DE UNGE DE UNGE

Og fremtiden for landbruget

Unge tror på udvikling og ikke afvikling

Det ses som en tendens. På landets landbrugsskoler og i ungdomsorganisationen LandboUngdom er der tilgang.

Spørger man LandboUngdom, er de ikke i tvivl. Unge vil fortsat gerne beskæftige sig i landbruget, og ønsker også at udbrede viden om det er hverv, som er på manges læber.

-Jeg er i landbruget, fordi jeg elsker friheden og mulighederne. Det er fedt at være med til at producere gode danske fødevarer.

Sådan udtaler Kristina Laursen, som til hverdag arbejder med planteavl. Selvom der i første omgang stod ingeniør på eksamensbeviset, trak forældrenes landbrug i sådan en grad, at Kristina valgte ingeniørfaget fra og landbruget til. Som formand i LandboUngdoms Politiske Udvalg (LUPO) ønsker hun at være med til at nuancere de debatter der omhandler land og landbrug.

-Vi har brug for langsigtede og stabile rammer for fødevareproduktionen.

Unge har store ambitioner og vi er klar til at producere fremtidens fødevarer. Landbruget spiller en stor rolle i klimadagsordenen, og det er vigtigt at se landbruget som en samarbejdspartner. Som unge fødevareproducenter kan vi levere på bæredygtige løsninger og gode fødevarer, siger Kristina Laursen.

En af de unge, der også vil bidrage til fremtidens landbrug er 19-årige Isabella van Noordenne, som engagerer sig som lokalformand i Tønderegnens LandboUngdom. Hun ønsker også, at der kommer fokus på de gode fortællinger fra landbruget.

-Jeg vil gerne være med til at bringe min stemme i debatten, fordi det mangler vi, siger Isabella van Noordenne, som til dagligt læser på Gråsten Landbrugsskole, hvor hun bliver færdig til sommer.

Isabella van Noordenne har været med i forældrenes kostald siden hun var baby.

At være en del af forældrenes bedrift bekræftede hende i, at det var den vej hun skulle gå, men økonomiske udfordringer bevirkede at forældrene måtte sælge bedriften og det ledte Isabella af nye veje.

Usikkerhed om egen bedrift ledte Isabella mod en HF-uddannelse og i flere år tænkte hun også, hun skulle noget helt andet end landbruget. Det føltes dog aldrig rigtigt, og endelig vendte Isabella tilbage til drømmen og søgte ind på landbrugsuddannelsen; et valg hun ikke fortryder.

-Det var faktisk lidt hårdt for mig dengang mine forældre måtte sælge gården, for det var jo den vej jeg gerne ville gå. Så efter 9. klasse valgte jeg at starte HF på Tønder Gymnasium, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var det, jeg rigtig gerne ville. Så den afsluttede jeg efter et år. Og så sad jeg så derhjemme og tænkte: hvad skal jeg så, hvis det ikke er det her? Jeg arbejdede lidt ved en landmand ved siden af skolen og blev også rigtig hurtigt fanget, og derfra blev jeg bekræftet i at det var drømmen, siger Isabella.

LandboUngdom er den største ungdomsorganisation for unge på landet og i landbruget med 47 lokalforeninger fordelt i hele landet og 5700 medlemmer. Som foreningsfællesskab skaber LandboUngdom aktivitet, udvikling og en tro på fremtiden for unge der bor og lever på landet.

Du har din egen bedrift – men har du også din egen bank?

Har du din egen bedrift, har du også din egen bank

I Nykredit har vi i mange år arbejdet for og sammen med landbrugskunder.

I Nykredit har vi i mange år arbejdet for og sammen med landbrugskunder. Det har givet os en særlig baggrund for rådgivning af dig, som ejer et landbrug.

Vi har specialiseret os i at yde helhedsrådgivning, hvilket giver os mulighed for at tilbyde de bedste løsninger til dig – både når det gælder finansiering, investering og pension.

Vi kender de vilkår og den særlige gejst, det kræver at være landmand, og vi kender erhvervet og dets udfordringer. I rådgivningen afdækker vi dine behov

og finder mulige løsninger, både når det gælder finansiering, investering og pension.

Vi kender de vilkår og den særlige gejst, det kræver at være landmand, og vi kender erhvervet og dets udfordringer. Denne indsigt er grundlaget for de værktøjer, vi kan tilbyde dig.

Nykredit ErhvervsBank tilbyder dig dermed de bedste løsninger – både når det gælder dit landbrug og din private økonomi.

Kom foran på nykredit.dk/ditlandbrug

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at ringe til Nykredits Landbrugsdirektør Freddy Hansen, på +45 44 55 57 35.

Du er også velkommen til at se mere på nykredit.dk/ditlandbrug

Unge er klar til at bidrage Alt det der foregår politisk lige nu, skaber usikkerhed og bekymring. Men vi skal fastholde troen på at vi kan bidrage til de udfordringer vi står overfor; for det gør vi allerede, siger Kristina. Det handler i høj grad om at åbne op og vise, hvad der sker ude på bedrifterne og være med til at skabe dialog.

-Vi skal blive ved med at være åbne, og vise hvad vi laver. Vi vil gerne vise vores ejendomme, og vi kan også se at der er interesse for det. Fx når vi i LandboUngdom laver arrangementer ude på bedrifter, møder der virkelig mange unge mennesker op, som er interesserede. Det skal vi blive ved med, siger Isabella og fortsætter.

-Vi skal som landmænd jo heller ikke lægge ansvar fra os. Der er brug for nødvendige ændringer, og det ser jeg, vi er i gang med

lige nu. I alle de her snakke tror jeg også det er vigtigt at huske på, at vi jo hjælper med at løfte nogle fundamentale behov, uddyber hun.

Blandt unge landmænd er der er bred enighed om at ville bidrage til fremtidens landbrug, og det kan ikke gøres uden rammer, der gør visionerne mulige.

-Nogle af de største udfordringer i landbruget lige nu er generationsskifte og generelt rammerne for at drive landbrug, som jo lige nu er et stort emne på den politiske dagsorden. Unge har brug for langsigtede og stabile rammer for at få den bedste start som selvstændig, siger Kristina.

Landbruget er muligheder

For både Isabella og Kristina er der ingen tvivl: Landbruget er fremtiden og en fremtid de gerne vil bidrage ind i.

-Jeg kan megagodt lide at se at flere unge er interesseret i landbruget og håber det bliver ved, så næste generation er sikre, siger Isabella.

For Isabella selv handler landbruget også om det ansvar der følger med overfor dyrene. Og så ønsker hun at bidrage til at skabe de bedste betingelser for en bæredygtig udvikling.

-Jeg har valgt at tage en landbrugsuddannelse, fordi det er et fedt erhverv. Jeg synes det er fedt, at vi kan opfylde nogle vigtige behov og være del af løsningen på nogle af de største udfordringer, vi har i samfundet.

Det er fedt, når en ko kælver og man kan se den vokse op. At man kan følge hvert eneste skridt den tager, og sikre, at den udvikler sig. Der synes jeg, at jeg er med til at gøre en forskel, og det er virkelig dejligt, uddyber Isabella.

-Vi tror på udvikling og ikke afvikling. Det kræver, at man fra politisk side vil være med til at investere i de muligheder, der kan hjælpe os på vej, tilføjer Kristina.

-Landbruget er ikke bare sådan at afvikle. Så længe der er mennesker, der skal have føde, vil der være nogen der skal producere det. Når man sidder ved middagsbordet, kan man jo tænke over, hvor den mad, man spiser, kommer fra. Det er en landmand, der har været med til at producere det, der står på bordet, og det kan man jo ikke afvikle bare sådan lige, afslutter Isabella.

Isabella van Noordenne, lokalformand Tønderegnens LandboUngdom

Kristina Laursen, formand LandboUngdoms Politiske Udvalg (LUPO)

Husk krav om gyldig vandindvindingstilladelse ved KO-kontrol

Få søgt om ny vandingstilladelse i god tid, hvis du kan se, at din nuværende snart udløber.

Det har tidligere været tilstrækkeligt at have ansøgt om en fornyet tilladelse for at overholde krydsoverensstemmelseskravet 1.35, som fastslår, at grundvand og overfladevand ikke må indvindes til markvandingsformål uden tilladelse. Den regel blev ændret i 2023.

Hvis din gamle tilladelse udløber, inden du har fået tilsendt en ny fra kommunen, og du får besøg af Landbrugsstyrelsens kontrollører, vil de betragte den manglende gyldige vandingstilladelse som en overtrædelse.

Aabenraa Kommune I Aabenraa Kommune er sagsbehandlingen af ansøgninger om fornyelse af vandingstilladelser meget forsinket, og en række ansøgninger har afventet sagsbehandling flere år.

Ved kontrolbesøg på landbrug i Aabenraa kommune accepterer Landbrugsstyrelsen af den grund, at der ved kontrol ikke foreligger en gældende markvandingstilladelse, men kun hvis der kan fremvises en bekræftelse fra kommunen på, at der fortsat må indvindes

Økologi eller ej – få et gratis tjek

LHN tilbyder gratis omlægningstjek til landmænd, der overvejer at omlægge til økologisk drift og gratis fastholdelses- og udviklingstjek på eksisterende økologiske bedrifter.

I forbindelse med både omlægningstjek og fastholdelses- og udviklingstjek får du besøg af LHN’s økologirådgiver, som giver dig kvalificeret sparring og rådgivning.

Ved omlægningstjekket gennemgår I bedriften og vurderer mulighederne såvel som udfordringerne ved at omlægge til økologi. I vil komme omkring

både praktiske, faglige og økonomiske forhold i forbindelse med at gå over til økologisk produktion.

Et omlægningstjek vil således give dig et godt grundlag at tage beslutning ud fra. Ved fastholdelses- og udviklingstjekket gennemgår I de forudsætninger og muligheder, der er på dit økologiske land-

brug i forhold til sikring af en fortsat økologisk drift. Det handler om at få sat nogle tal på og kigge på fremtidsscenarier for din bedrift.

vand, selvom om den oprindelige tilladelse er udløbet.

Aabenraa Kommune har tilbage i marts udsendt en skriftlig bekræftelse til alle, der har ansøgt om fornyelse af deres markvandingstilladelse, om at der fortsat kan indvindes vand efter den tidligere tilladelse, indtil ansøgningen er behandlet.

Kontakt

Planteavlsrådgiver

Kristian Petersen Tlf. 7364 2920

E­mail krp@lhn.dk

Kontakt

Afdelingschef Planteavl, Økologi & Miljø

Hans Henrik Post Tlf. 7364 2931

E­mail hhp@lhn.dk

Omlægningstjekket og fastholdelses- og udviklingstjekket er støttet af:

Brug os!

Vi kender din branche, din drift og dine andre leverandører...

Nye ejerformer

Mange unge landmænd skal se sig selv i nye ejerformer, hvis drømmen om egen bedrift skal blive virkelighed.

-Landbruget har altid været specielt hvad angår den tunge kapital set i forhold til overskudsgrad og afkastningsevne, men bankerne er med tiden blevet mere forsigtige. Drømmen om at blive selvstændig landmand kollapser derfor ofte i mødet med banken.

Pengeinstitutternes krav om, at 15-20 procent af salgssummen i egenfinansiering, kan de allerfærreste opfylde, når prisen på ønskebedriften rask væk løber op i 20-30 mio. kr., fastslår Poul Erik Hedegaard og Carsten Schmidt samstemmende - henholdsvis forretningschef, og registreret revisor og skatterådgiver i LHN.

Skal drømmen realiseres, må der altså ofte tænkes i nye baner. Endda i baner, der meget vel kan betyde et farvel til det højt skattede selveje, noget der uden tvivl vil gøre ondt på mange både unge og ældre landmænd. I stedet kommer fx selskabskonstruktionerne ind i

billedet, hvilket indebærer, at det er lettere for den unge at købe ”dele” af en ejendom eller løbende købe mere og mere af ejendommen.

Investor-vejen

Jordpriserne i Danmark er blandt de laveste i Europa og derfor er dansk landbrugsjord interessant for investorer. -Når landbrugsjorden er billig, rummer den en potentiel mulighed for en værdistigning og dermed også et afkast til investorerne, forklarer Poul Erik Hedegaard.

-Til gengæld har beboelse og driftsbygninger ikke deres interesse, medmindre de kan finde en ung landmand og ansætte ham/hende til at passe stalden.

Det er så her, han og Carsten Schmidt ser en af de nye veje og ejerformer i landbruget, nemlig at den unge landmand slår sig sammen med en investor.

-Bedriften bør så lægges fx i et ApS eller A/S, understreger

Carsten Schmidt. -På den måde er landmanden via sin andel sikret medbestemmelse og indflydelse på alle beslutninger.

Det kan måske være svært at se sig selv i et aktieselskab, hvis man helst vil være sin egen frie fugl, erkender Carsten Schmidt. -Men fordelen er, at selskabsformen afspejler nogle ganske objektive regler for samarbejdet, og ikke at forglemme: Landmanden står ikke alene med det finansielle ansvar, ligesom hans privatøkonomi er adskilt fra selskabets og dermed ikke inddrages, hvis selskabet kommer i vanskeligheder

Hvad med et Partnerselskab En anden af de nye ejerformer i landbruget er partnerselskabet P/S. Og den kan også kombineres med investorvejen, hvis det den mulighed, man vil gribe, da denne selskabsform kan håndtere samspillet imellem det personligt drevne landbrug og A/S’et.

-Vi kan lade den ældre generation transformere den faste ejendom over i et P/S, der kan generere kapital fra en investor. Det kunne fx være et A/S, som så kan udleje aktiverne til sønnen/datteren, der driver sin virksomhed i et P/S.

Her har han/hun besætning og beholdninger, som har en væsentlig lavere balance. På den måde bliver det lettere at opfylde kravet om 20 procent egenkapital, konkluderer Hedegaard.

Poul Erik Hedegaard tror på de fordele et partnerselskab giver; nemlig mulighed for at drage fordel af både aktieselskabets begrænsede hæftelse og interessentskabets skattefordele.

Ligegyldigt hvordan vi vender og drejer den, bliver konklusionen, at mange unge landmænd skal se sig selv i nye ejerformer, hvis drømmen om egen bedrift skal blive virkelighed, slutter Carsten Schmidt og Poul Erik Hedegaard.

Kontakt

Skatterådgiver og reg. revisor Carsten Schmidt Tlf. 7364 2909 E­mail cas@lhn.dk

Drifts­ og skatterådgiver Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 E­mail peh@lhn.dk

Hos Byggeri & Teknik tilbyder vi uvildig og professionel rådgivning indenfor byggeri og teknik.

Overvejer du at investere i solceller?

En investering i solceller kan give rigtig god mening, både klimamæssigt og økonomisk. Det er dog vigtigt at tage en beslutning om investering på det rigtige grundlag, siger driftsrådgiver Rasmus Kjærgaard.

En beslutning om investering i solceller kræver en række overvejelser. LHN kan være behjælpelig med at regne på, om et anlæg er rentabelt ud fra de forudsætninger, vi kender i dag.

-Det er svært at spå om udviklingen på elpriser og ligeledes svært at spå om politiske vinde og fremtidig lovgivning, men kan vi lave en beregning med en simpel tilbagebetalingstid på under 6 år vil det trods alt være en af de mere sikre investeringer i forhold til, hvad landbruget ellers investerer i, siger driftsrådgiver Rasmus Kjærgaard.

-Hvis du kan opnå et højt eget forbrug af den producerede strøm fra dine solceller, vil en given investering som udgangspunkt være rentabel, da de faldende indkøbspriser på el på den måde påvirker investeringen i mindre grad, samtidig med at du nedsætter dine udgifter til tariffer til Energinet, pointerer driftsrådgiveren og fortsætter.

-Ligeledes har et prisfald på solpaneler gjort investeringen mere attraktiv, og hvis du slutteligt er opmærksom på placeringen af dine solceller, så de genererer mest mulig strøm til højeste pris, er udgangspunktet optimalt.

Produktionen af strøm bør bære præg af kvalitet fremfor kvantitet, og dette vil du typisk opnå ved at installere solpaneler mod øst og vest, så morgen- og aftensolen fanges. Det er her, prisen er højest, og her de fleste bedrifter bruger mest strøm.

Rasmus Kjærgaard oplister en række vigtige overvejelser, som alle bør være en del af beslutningsgrundlaget:

• Et solcelleanlæg holder i plus 25 år. Er det sandsynligt at du har et stort eget forbrug af produceret strøm de næste 25 år?

• Hjemtagning af tilbud

• Gennemlæsning af tilbud

• Tilbudssammenligning

• Altid kundens mand også når skaden opstår

• Står bygningen, hvor solcellerne skal monteres, stadig om 25 år? Eller har taget på bygningen en forventet levetid på 25 år?

• Ved montering af solceller på jord - har du arealer, der kunne være gode til solceller og ikke kan bruges til andet?

• Betyder en prisafdækning af en del af dit strømforbrug meget for dig de næste mange år?

• Har du mulighed for at flytte en del af dit forbrug til tidspunkter, hvor solen skinner?

• Har du brug for pluspoint i din ESG-afrapportering og dit Arla klimatjek?

Hvis du kan sige ja til flere af ovenstående punkter, kan det være givtigt for dig at få kigget på tallene for en eventuel solcelleinvestering.

Rasmus Kjærgaard slutter af med et par ord om solcellebatterier – kan det betale sig at installere et sådant? Svaret er,

at det ikke er rentabelt i øjeblikket. Det bliver det dog indenfor de næste år, hvis den nuværende nedadgående prisudvikling fortsætter.

Hvis en investering i et solcellebatteri skal være rentabelt, må et batteri maksimalt koste 1.800 kr./kWh. I skrivende stund koster de billigste på markedet ca. 2.500 kr./kWh. Men prisen er som sagt på vej ned, og det har den været igennem det sidste årti, konkluderer driftsrådgiveren.

Kontakt

Driftsrådgiver

Rasmus Kjærgaard Tlf. 7364 2940 E­mail rk@lhn.dk

Forsikringsmæglere Flemming Post og Lea Vaaben

Forsikringsmæglere v/Post & Vaaben

Når du har ansatte - kort og godt

Er du klar til arbejdstidsregistrering?

Fra 1. juli 2024 bliver det lovpligtigt for alle danske arbejdsgivere, at virksomhedens medarbejdere registrerer deres arbejdstid. Det sker for at sikre, at vi som arbejdsgivere overholder arbejdstidsreglerne og dermed beskytter vores medarbejderes rettigheder.

Der er metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver vælger at indrette sit arbejdstidsregistreringssystem og der er intet krav om, at systemet er digitalt. Systemet skal dog fx være objektivt og pålideligt, og tidsregistreringen skal være tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen. Kontakt os hvis du har spørgsmål.

HR & Lønservice hjælper bl.a. med:

• Ansættelseskontrakter og personalejura

• Refusioner ved sygdom, barsel, løntilskud

• Regler ved udenlandsk arbejdskraft

• Elevkontrakter

• Lønindberetning og diverse afregninger

• Anmeldelse af arbejdsskader

• Udarbejdelse af personalehåndbog

• Skemaer og forberedelse til MUS

• Rådgivning af dig som leder

• GDPR i ansættelsesforholdet

Det psykiske arbejdsmiljø – dit ansvar

Hvis du er leder, og har medarbejderansvar, har du et særligt ansvar for at dine medarbejdere ikke blive syge eller kommer til skade på grund af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø.

Det er derfor vigtigt, at du føler dig klædt på til at håndtere og forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø – og det kan betale sig. Et godt psykisk arbejdsmiljø kan nemlig bidrage til øget arbejdsglæde, motivation og produktivitet, og det fører til mindre sygefravær og lavere medarbejderomsætning.

Når du skal skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, kommer du længst med at arbejde systematisk med at forebygge arbejdsmiljøproblemer. At arbejde systematisk betyder, at det psykiske arbejdsmiljø fx tænkes ind i den daglige opgaveløsning, på 1:1 samtaler, tavlemøder osv.

At arbejde systematisk betyder også, at arbejdsmiljøet skal tænkes ind i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, og i forbindelse med oplæring og instruktion. At lave en grundig APV-proces med inddragelse af dine medarbejdere er en god måde at arbejde systematisk og få overblik over, hvor der bør sættes ind og hvordan.

Hotline for ledere Arbejdstilsynets har en hotline for ledere med medarbejderan-

svar, der tilbyder hjælp og vejledning i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet kan bl.a. vejlede om regler om psykisk arbejdsmiljø – og oversætte dem til din hverdag som leder – og hjælpe og vejlede ved konkrete udfordringer, du som leder oplever med det psykisk arbejdsmiljø.

Når du kontakter hotlinen, er du anonym. De oplysninger du giver i telefonen, bliver ikke registreret, og de fører ikke til besøg fra Arbejdstilsynet.

Nummeret på hotlinen er tlf. 7012 1288.

Ekstra barselsorlov

Den 19. marts 2024 vedtog et enigt Folketing lovforslag om ændring af barselsloven, for at tildele 26 ugers ekstra orlov til tvillingeforældre, som trådte i kraft den 1. maj 2024.

Den foreslåede ordning indebærer, at hver forælder får tildelt 13 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge, uanset om de er lønmodtagere, selvstændige eller ledige. De 13 ugers ekstra orlov er øremærket den enkelte forælder og kan ikke overdrages til den anden forælder.

Som noget nyt vil reglerne om ekstra orlov fremover også gælde for adoptanter, som adopterer to eller flere børn under 1 år, der er født ved samme fødsel.

Fyraftensmøde med HR & Lønservice

Deltag onsdag den 19. juni kl. 16.00-18.00 og få bl.a. meget mere viden om krav til ansættelseskontrakter, arbejdsgiverpligt til registrering af ansattes arbejdstid herunder også input til systemer, arbejdstidsregler og ferielov. Vi slutter af med en sandwich.

Tilmeld dig hos LHN senest torsdag den 13.6. på tlf. 7364 3000 eller lhn@lhn.dk

Kontakt

HR & Lønservice

Rikke Nim Festersen Tlf. 7364 2902

E­mail rnf@lhn.dk

Lise Søndergaard

Tlf. 7364 2928

E­mail ls@lhn.dk

Kontakt

Miljø­ og naturrådgiver

Louise Hedegaard Riemann Tlf. 7364 2915

E­mail lhr@lhn.dk

Pas på den natur, du har – få lavet et naturtjek

Bæredygtighed er i dag et produktionsvilkår for dansk landbrug hos politikere, forbrugere og finansielle institutioner og bl.a. en øget biodiversitet er derfor et vigtigt punkt på dagsordenen for den enkelte bedrift.

Som landmand arbejder du tæt på naturen hver dag, men hvor ofte tænker du på, hvor meget dine til- og fravalg på din ejendom, betyder for de mange arter af fugle, planter, insekter og pattedyr, der lever på og omkring din bedrift?

-Det kan være en aha-oplevelse at få lavet et naturtjek på sin bedrift, siger LHN’s miljø- og naturrådgiver Louise H. Riemann.

-Som landmand er du måske ikke altid selv opmærksom på de muligheder for større naturindhold, som din ejendom gemmer på.

Ved hjælp af naturtjekket kan jeg udpege de områder for dig, og så kan vi efterfølgende i fællesskab finde ud af, om og hvordan områdernes naturindhold og biodiversitet kan øges.

Konkret redskab

-Med naturtjekket får du faktisk et konkret redskab, du kan tage i hånden og arbejde efter og med, pointerer Louise H. Riemann.

-Du bliver guidet til at lave lige præcis den indsats, der giver allerstørst effekt for naturen og biodiversiteten på din bedrift samtidig med, at jeg har

et skarpt fokus på at finde løsninger, der passer dig bedst, så natur, økonomi og driftspraksis går op i en højere enhed.

Naturtjekket indeholder et besøg af Louise H. Riemann, som ud fra tilgængelige data og en markvandring med landmanden, vil komme med ideer til udviklingen og prioritering af bedriftens natur.

Derudover indeholder tjekket en skræddersyet Naturtjek-plan med oversigtskort, billeder og beskrivelser af naturværdierne på ejendommen, et Natur-

tjek-skilt til opsætning på ejendommen samt ideer til hvordan naturen kan forbedres på ejendommen.

-Hvis du ønsker det, laver jeg også et udkast til en pressemeddelelse, som du kan sende til lokalpressen og lægge på fx din facebookside, så du tydeliggør for lokalområdet og omverdenen, at du involverer dig aktivt i indsatsen for biodiversiteten på din bedrift, slutter miljø- og naturrådgiveren.

Sæt dig selv i spil som naturforvalter

Landbrug & Fødevarers skoletjeneste og SPOR har søsat projektet ”Læring i landskabet”. Projektet skal give skolebørn mulighed for at lære om naturen i og omkring en landbrugsbedrift. Vil du være med?

Med ”Læring i landskabet” er der skabt et nyt undervisningstilbud uden for stalden. Undervisningen har det formål at skolebørn møder landmanden som naturforvalter, og at de lærer om naturen i og omkring landmandens marker og bedrift.

Det kræver to ting at blive en del af ”Læring i landskabet”. For det første skal du have lyst til at etablere en trampesti på, eller i nærheden af din bedrift, og for det andet skal du have lyst til at være skolevært.

Køreplan

For at blive Læring i landskabet-skolevært skal du oprettes som skolevært, hvis du altså ikke allerede er det. Som skolevært hos L&F har du en gårdside på skole.lf.dk. Her er dit navn og adresse samt en kort beskrivelse af din bedrift synlig.

Lærere, der ønsker at besøge dig med en skoleklasse, kan således kontakte dig direkte, og sammen laver I en aftale om besøget.

Dernæst skal du planlægge en rute på din jord. Jo flere naturtiltag, ruten berører jo bedre. Vær dog opmærksom på, at der vil være offentlig adgang på stien for alle gående og overvej derfor nøje, hvor du ønsker færdsel.

Overvej om der er mulighed for parkering et sted på ruten eller om ruten evt. kan forbindes til andre stisystemer eller et busstoppested, hvor skoleklasserne står af. Stien skal også være farbar, hvilket vil sige at børn i praktisk fodtøj skal kunne komme rundt.

Med baggrund i din rutes naturtiltag sammensætter L&Fs skoletjeneste relevante undervisningstilbud til hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Undervisningsmaterialet vil som udgangspunkt være tilgængelig for både dig og læreren online. SPOR udarbejder en folder med et kort og ruten, samt information om de tiltag, der kan opleves undervejs.

Eksempler på naturtiltag

• Eng, hede eller overdrev med mange forskellige arter af vilde blomster

• Permanent udtagning af dyrkningsjord til natur

• Udtagning af lavbundsjord

• Gammel råstof- eller grusgrav, som får lov til at stå

• Dyrkningsfri bræmmer

• (Re)etablering af naturlig hydrologi

• Ekstensiv afgræsning

• Beskyttet sø, mose, vandhul eller å

• Paddeskrab

• Ynglesteder til fugle eller flager- mus (gamle træer eller redekasser)

• Artsspecifik naturpleje (særlige hensyn til specifikke arter, som f.eks. viber, ugler, frøer)

• Barjordsstriber

• Insektvolde

• En kvasbunke eller stenbunke som ligger hele året rundt

• Levende hegn eller krat

• Stort, gammelt eller døende træ (mere end 50 cm i diameter)

• En fauna-/blomsterstribe med udsået frøblanding

• Vej- eller markkanter med højest to årlige slåninger

Folderen kan bruges som udgangspunkt for din snak med eleverne på turen eller som en selvforklarende tekst til de klasser, som går turen selv.

Du kan finde den fuldstændige køreplan på skole.lf.dk under ”For landmænd”.

Rammerne

Et gårdbesøg kan indeholde en rundtur i stalden eller en tur ud i det åbne land eller begge dele. L&F udbetaler et mindre beløb pr. besøg booket via skole.lf.dk uanset, hvordan besøget er sammensat.

”Læring i landskabet” er et fondsstøttet pilotprojekt og udgiften til materialer, som SPOR forsyner landmanden med, dækkes af SPOR.

Kontakt

Projektleder, Skole

Ida Binderup

Tlf. 2179 0617

E­mail ibi@lf.dk

Projektleder, SPOR

Charlotte Bie

Sonnichsen

Tlf. 2779 3431

E­mail chas@lf.dk

Fremtids- fuldmagt

Giv fuldmagt til fremtiden

Hvem skal tage over, hvis ulykke eller sygdom sætter dig delvist ud af spillet?

Hvad gør man, når man af en eller anden grund ikke længere selv kan varetage egne økonomiske og personlige interesser?

Man handler, inden det kommer så vidt. Det korte utvetydige svar kommer fra Inger Aagaard, rådgiver i LHN Ejendom & Jura.

-Man kan, uddyber hun, -næsten når som helst i sin tilværelse lave en fremtidsfuldmagt. I fremtidsfuldmagten udpeger man en eller flere personer, som har ret til at handle på ens vegne. Såkaldte fremtidsfuldmægtige. Det skal naturligvis være mennesker, man har tillid til, - så man tør slippe ansvaret, når det bliver for besværligt at klare tingene selv.

Typisk vil fremtidsfuldmagten give fuldmægtigen ret til at foretage alle økonomiske dispositioner, bankforretning, køb, salg etc. også af hus og bil.

Desuden kan man give fuldmægtigen ret til at træffe beslutninger vedr. ens personlige interesser. Det vil typisk sige pleje og behandling, beslutning om transplantation og ret til at klage over den pleje og omsorg, kommunen yder.

Med andre ord: Det er den, der giver fremtidsfuldmagten, der

mere end en fuldmægtig og en ”reserve” i tilfældet af, fuldmægtigen ikke kan varetage hvervet længere.

Aldrig for tidligt

Aldersmæssigt skal man være fyldt 18 år for at oprette en fremtidsfuldmagt, men derefter er det aldrig for tidligt at få det gjort. -Lad være at vente for længe, advarer Inger Aagaard, - ligesom ved et testamente, er fremtidsfuldmagten kun gyldig, hvis man ved oprettelsen er ved sine fulde fem. Men sygdom og demens kan ramme uventet og ikke kun ældre.

Rådgiveren påpeger, at man ikke behøver frygte, at fuldmægtigen begynder at handle på egen hånd før tid, da der er indbygget flere barrierer i fuldmagten.

Fremtidsfuldmagten bliver underskrevet digitalt på tinglysning.dk, og skal så vedkendes hos notaren.

Fuldmagten træder først i kraft via Familieretshuset, når lægen og de pårørende er enige om dette. Det vil sige når giveren er i den tilstand at han/hun ikke har evne til at varetage sine egne dispositioner.

og andre aftalepartner se, hvem der har ret til at disponere over giverens økonomi og personlige forhold

-Hvis man mister tilliden til sin fuldmægtig, kan man annullere fremtidsfuldmagten, understreger Inger Aagaard. -Men ellers ophører fremtidsfuldmagten først ved død, eller hvis man kommer under værgemål på de punkter, der ligger i fremtidsfuldmagten.

Kontakt

Ejendomsrådgiver

Inger Aagaard

Tlf. 7364 2926

E­mail ik@lhn.dk

Juridisk sekretær Kirsten Lorenz

Når iværksættelse er sket, kan banker, offentlige myndigheder

Tlf. 7364 2934

E­mail klo@lhn.dk

Når livet gør ondt

Alle bliver ramt af kriser i løbet af deres liv, og det kan være svært at erkende og acceptere, at man har brug for hjælp. Selv overfor sine nærmeste. Redningen kan komme udefra.

Og denne redning kan komme fra familievejleder Karin Hansen Osmanoglu.

Rolig, smilende, lyttende. Det er indtrykket, man får af Karin i løbet af en samtale. Ingen pylren men masser af empati og varme. Begge dele noget som gør det lettere at få sat ord på de udfordringer, man står i og dermed tage første skridt til så også at finde en vej ud af dem.

-Det, jeg kan tilbyde, er hjælptil-selvhjælp, siger Karin Hansen Osmanoglu. -Så udover at være en aktiv lytter og samtalepartner, kan jeg også blive en øjenåbner for folk og hjælpe dem med at navigere i alt det svære, så de kan bane sig en vej ud på den anden side.

En styrke at række ud Mange af de mennesker, Karin Hansen Osmanoglu møder i sit virke som familievejleder, spiller ofte en påtaget rolle. På jobbet, i familien og hvor de ellers færdes. De skjuler, hvordan de i virkeligheden har det. Så er det svært at bryde ud af rollen, den dag de ikke magter eller ønsker den længere.

-Hvis man selv føler, det er skamfuldt at række ud efter

hjælp, tror man jo, at alle andre vil se det på samme måde, pointerer hun. -Derfor kan det være en fordel at tage fat i en person udenfor ens normale kreds, som kan sætte de rette proportioner på problemet og måske ændre perspektivet.

Familievejlederen afviser, at det er et nederlag at bede om hjælp. Det kan lige så godt tolkes som en styrke og du viser dig selv og dine nærmeste, at alt det svære kan overvindes.

-Det er ikke naturligt for mennesker at tale om lykke, så kald det trivsel i stedet, forsætter hun. -Og hvis man trives, er man også velfungerende. Derfor er det både fornuftigt og vigtigt at passe på sin mentale sundhed.

Mange årsager

Der kan være mange årsager til at folk slås ud af kurs, og ofte er de ikke en gang selv herre over det, påpeger Karin Hansen Osmanoglu. Psykisk og fysisk sygdom, død, skilsmisse, konkurs, ensomhed, stress – alle tunge, menneskelige emner.

Familievejlederens arbejde omfatter også mindre smertelige ting. Det kan være at følge med på borgerservice eller jobcenter,

være bisidder hos fx læge eller blot hjælpe med at etablere et netværk. -Men, understreger hun, -den person, der er i situationen, vil altid føle den alvorlig og problematisk nok.

Om LHN’s familievejledning

LHN’s familievejledning bygger på et mangeårigt samarbejde med Sozialdienst Nordschleswig, der har kontor i Aabenraa og syv familievejledere, der dækker hele Sønderjylland.

Karin Hansen Osmanoglu er familievejleder med fast tilknytning til LHN.

LHN’s familievejledning er et gratis tilbud til alle LHN’s medlemmer. Ikke-medlemmer kan tilkøbe rådgivningen.

Kontakten til Karin Hansen Osmanoglu foregår via LHN eller direkte til familievejlederen.

MAGASINETS REDAKTØR

Administrationschef

HR & kommunikation

Rikke Nim Festersen, Tlf. 7364 2902 / 2442 4490

E-mail: rnf@lhn.dk

Ny medarbejder

LHN har udvidet medarbejderstaben med skatterådgiver Brian Hansen, som indgår i et team på 6 medarbejdere i LHN Skat & Erhverv.

Brian er 34 år og cand. merc. aud. uddannet. Han har 8 års erfaring i revisionsbranchen med sig i bagagen. Han er opvokset på en ejendom med svine- og

planteavl, som har været drevet såvel økologisk som konventionelt.

Brian bor i Kelstrupskov ved Kruså. I sin fritid hjælper han med markarbejdet på de 89 ha på forældrenes ejendom, og derudover er jagt i ind- og udland den helt store fritidsinteresse.

Vidste du at LHN også tilbyder

Brian Hansen

Skatterådgiver

Gratis etableringsrådgivning

Det skal ikke koste en bondegård at blive førstegangskøber af en bondegård og derfor er de første 20 timer af vores etableringsrådgivning gratis.

Hos LHN vil vi rigtigt gerne hjælpe dig godt i gang med dit liv som selvstændig fuldtidslandmand. Lige fra den spæde start, hvor drømmen skal konkretiseres og der skal sættes gang i en række seriøse overvejelser omkring hvornår, hvorhenne og hvordan. På www.lhn.dk kan du se, hvad der er inkluderet i den gratis etableringsrådgivning.

Ansøg LHN Fonden

LHN Fonden indkalder herved ansøgninger om tilskud.

Tag kontakt til vores driftsrådgivning, hvis du går med en seriøs drøm om din egen bedrift. Vores rådgivere er klar til hjælpe dig hele vejen igennem til du står med nøglen i hånden, hvis det viser sig, at drømmen kan blive til virkelighed.

Du skal være opmærksom på, at de gratis rådgivningstimer

gives under forudsætning af, at du som nyetableret fuldtidslandmand bliver kunde hos LHN efter din etablering og at du fortsætter som kunde i mindst 2 år efter din etablering. Vi kan kun tilbyde rabatten 1 gang pr. kunde.

Kontakt LHN’s driftsrådgivning på tlf. 7364 3000 og hør mere.

OPLAG

5000 eks. to gange årligt PRODUKTION

Iprinting, Tinglev

Artiklerne i LHN Magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde fondens formåls-paragraf, som forefindes på www.lhn.dk under »Om LHN«.

Ansøgninger kan indsendes løbende

Ansøgningen skal sendes på e-mail til fond@lhn.dk

Mød os på

Industriparken 1 lhn@lhn.dk

DK 6360 Tinglev www.lhn.dk tlf. +45 7364 3000