Er din bedrift det vigtigste i dit liv?
Glem ”one size fits all”
Brak – kun et onde? Glædelig
En uforudsigelig fødevareproduktion
Det er i hvert fald, hvad vi må forvente, hvis klimaforskernes prognoser holder. Derfor skal verdens kornlagre øges betragteligt, siger LHN’s formand Christian Kock.
Høsten kom i hus og vintersæden blev sået, men her i det sønderjyske har vi nu haft to udfordrende vækstsæsoner i træk, der har resulteret i middel udbytter. Især dette års våde forår skabte panderynker og frustrationer både for landmænd og maskinstationer og dets ejere og ansatte. Der er blevet lavet et kæmpe arbejde i både stald og mark, og selv under svære forhold har vi bevist, at vi kan drive et effektivt landbrug.
I god tro
Et effektivt landbrug kræver dygtige og engagerede ansatte. Og dem har vi rigtig mange af. Men vi har også en voksende udfordring med den unge generation, når de lander på en arbejdsplads.
Nu skal man jo ikke skære alle over en kam, men der er nogle curlingforældre derude. De fejer og fejer alle små og store problemer væk foran deres børn. Selvfølgelig i en god tro.
Men resultatet er nogle børn og unge mennesker, som mister evnen til at tackle udfordringer, de mister troen på sig selv. Når de så kommer ud i det virkelige liv, fx på et landbrug, bliver de usikre og uselvstændige, hvilket giver et svært praktikforløb, som så heller ikke altid ender godt.
Image og følgevirkninger
Der er selvfølgelig masser af dygtige folk ude på gårdene, men selv den dygtigste kan blive fristet af en ”almindelig” ar
bejdsuge med fri hver weekend, og ferie, når solen skinner osv.
Derfor er det essentielt for dansk landbrug, at vi har nogle rigtigt gode arbejdspladser og også et godt image, så man som ansat i landbruget føler stolthed ved sit arbejde og føler, man gør en vigtig forskel.
Og det at drive landbrug og producere fødevarer, det er noget, man kan være stolt af, og bestemt ikke noget, man skal skamme sig over.
Der arbejdes på mange fronter med imagearbejde i dansk landbrug, og Åbent Landbrug er nok et af de vigtigste tiltag – det er imagepleje på et meget højt niveau. I år havde Jan David og
familie valgt at være værter til netop dette. I LHN takker vi for indsatsen.
Hvor skal der sættes ind L&F kæmpede til det sidste og fik sat nogle store aftryk på den grønne trepart. Landbruget var mest optaget af en kommende CO2 afgift. Umiddelbart blev denne afgift ikke så slem som frygtet. Dog er det i skrivende stund stadig uklart, hvordan afgiften skal indføres i praksis.
Der hvor kæden hopper af for mig er, når der skal udtages god agerjord, og fødevarer til dyr og mennesker må vige for fx skov. Hvis klimaforandringerne frem mod år 2100 bliver så kraftige som forskere forudsiger, vil produktionen af fødevarer blive mere uforudsigelig. Det betyder, at vi bliver nødt til at øge verdens kornlagre betragtelig. Lige nu er de på ca. 55 dage. Klimaflygtninge flygter jo fra manglen på mad og drikke.
At tro at vi i Danmark kan stoppe klimaforandringerne hurtigere, end der bliver mangel på fødevarer det er naivt og uansvarligt.
Overvejer du at sælge din ejendom?
Få en helt uforpligtende og vejledende snak med en af vores erfarne mæglere om, hvordan du opnår det mest optimale salg.
Vi har en bred kontaktflade til mange potentielle købere og mere end 50 års erfaring med salg af skov- og landbrugsejendomme i Danmark.
Formand Christian Kock
Brev fra formanden
Landbruget og LHN anno 2025
I mere end 15 år har landbrugsbedrifter været stavnsbundet til det pengeinstitut og den kreditforening, som de nu engang var i. Sågar ved en ejendomshandel var der ikke andre, der havde lyst til at tilbyde sig. Det er slut nu.
Efter 3 gode år, hvor landbruget har konsolideret sig og har en gennemsnitlig egenkapital på 17 mio. kr., er landbruget igen blevet en attraktiv samarbejdspartner. Det gør, at vi nu skal være oppe på dupperne og udfordre den finansielle verden langt om længe.
I skrivende stund har Trump lige vundet valget i USA, og alle
følger nu spændt, hvordan dette kan påvirke den fremtidige renteudvikling og prisdannelse på varerne.
Det ser dog ud til, at inflationen har lagt sig, og at vi ser ind i en periode med faldende renter. Dog skal vi være tålmodige med de lange renter, som oftest lader vente på sig.
Mælkeprisen er nu steget 8 gange i træk og er tæt på 4 kr. Selvom efterspørgslen stiger, stiger udbuddet ikke, hvilket er et meget godt udgangspunkt for dansk mælkeproduktion. Anderledes ser det ud for griseproduktionen, hvor efterspørgslen har en faldende trend.
De store prisstigninger, vi har set på jord over de sidste par år, ligner meget 2007 og 2008, hvor landbruget også havde en stor købekraft. Mange vil mene, at det er solceller og biogas, der driver jordpriserne op, men det er efter min vurdering meget lokalt afhængigt.
I LHN er der rigtig god aktivitet hele vejen rundt i huset. Også på medarbejderfronten, hvor vi i dette efterår har kunnet glæde os over ansættelsen af både en elev, en trainee og en juniorrådgiver. Der er plads til flere, og det har vi fuld fokus på.
Vi er dermed klædt godt på til det kommende år, hvor vi glæ
der os til at yde en god service og rådgivning til vores kunder, så vi i fællesskab kan manøvrere gennem de muligheder og udfordringer, som 2025 kommer til at byde på.
Kontakt Forretningschef Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 E-mail peh@lhn.dk
Få tryghed i din ejendomshandel
Et håndtryk i marken kan godt stadig besegle en aftale, men der skal betydeligt mere til for at aftalen gælder udenfor markskellet.
Og netop her kan LHN’s ejendomsrådgiver Inger Aagaard spille en afgørende rolle. Igennem 23 år hos LHN har hun oparbejdet en stor viden om alt, hvad en ejendomshandel kræver og et stort netværk indenfor ejendomsbranchen.
Når vores kunder vil købe eller sælge en ejendom, kan vi påtage os opgaven fra først til sidst, forklarer hun.
–Det vil sige udfærdige skøde, sørge for tinglysning eller aflysning og andre nødvendige papirer. Vi følger nøjagtig de samme regler og krav, som ejendomsmæglerne er underlagt, og vi har også et vist samarbejde med dem.
Der er dog en væsentlig forskel, påpeger hun. –Vi har ikke et kundekartotek over købere og sælger. Derfor bistår vi hovedsageligt i handler, hvor
parterne har fundet hinanden uden om ejendomsmægler.
Inddrager andre
Inger Aagaard illustrerer skillelinjen med et eksempel. Hun kan godt hjælpe en kunde med at frastykke jorden fra den ejendom, han har købt, men hun kan ikke gå ud og sælge stuehuset for ham. Der må han omkring en ejendomsmægler eller selv komme med en køber.
Drejer det sig om køb eller salg af større landbrug, hvor der også er regnskabs eller skattemæssige forhold inde i billedet, inddrager Inger Aagaard de relevante afdelinger i LHNhuset eller nødvendige samarbejdspartnere.
Det handler jo om, at vi sikrer kunden mod alle eventualiteter, så der ikke dukker problemer op, når først handlen er afsluttet, understreger hun.
Få styr på kontrakter og aftaler
LHN Ejendom og Jura er et team bestående af en ejendomsrådgiver og en juridisk assistent, som arbejder tæt sammen om sagerne, ligesom de kan inddrage LHNhusets øvrige rådgivere.
Det sikrer, at du kan få vendt alle aspekter i den udfordring eller opgave, du aktuelt står overfor, og vi ved af erfaring, at det er vigtigt, der er styr på kontrakter og aftaler.
Kontakt Ejendomsrådgiver Inger Aagaard Tlf. 7364 2926 E-mail ik@lhn.dk
Juridisk sekretær Kirsten Lorenz Tlf. 7364 2934
E-mail klo@lhn.dk
Jens Peter Kaad
Klaus Rahbek
Glem ”one size fits all”
Der findes ikke én rigtig måde at generationsskifte på. Valget af generationsskiftemodel afhænger af mange faktorer som bl.a. familiens størrelse, den økonomiske situation og de involveredes ønsker og kompetencer.
I landbruget er et generationsskifte ofte mere end blot et ejerskifte. For mange landmænd og deres familier er gården et sted fyldt med minder, familiehistorie og identitet. Når tiden er inde til at overdrage gården, står man derfor overfor en af de største beslutninger, man kan tage som landmand og familie. Men der findes ikke én rigtig måde at gøre det på. Et vellykket generationsskifte kræver, at man vælger den model, der bedst matcher den situation, man står i.
Mange veje
Også selvom udgangspunktet tages i et generationsskifte indenfor familien er der mange veje at gå. To af LHN’s erfarne medarbejdere tager fat på nogle af mulighederne. Når den direkte overdragelse fra forældre til børn er en mulighed, er det en god vej at gå, hvis søn eller datter har stor erfaring i rygsækken og er parat til at træde ind i en ledende rolle med det samme, således skatterådgiver Carsten Schmidt.
Skatterådgiver Brian Hansen supplerer. Hvis det ikke er tilfældet, kan en gradvis overgang, hvor ejerskabet overdrages i etaper være en god løsning. Fx kan den yngre generation indgå i en partnerskabsløsning, hvor ansvaret gradvist flyttes over tid.
For større bedrifter kan en opdeling af ejendommen via en selskabsdannelse være en mulighed, så flere børn kan overtage andele af landbruget. Det kan reducere risikoen for konflikter mellem søskende og sikre, at
ejendommen forbliver i familiens eje.
Ekstern partner Nogle gange er det nødvendigt at bringe en ekstern partner eller investor ind i landbruget. Det kan være relevant, hvis der ikke er én arving i familien, der ønsker at overtage alene, eller hvis virksomheden har brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning, siger de to rådgivere og påpeger. Det at entrere med en ekstern partner kan skabe nye muligheder på gården, men det kræver en meget klar forventningsafstemning mellem parterne, hvis det skal gå godt.
Kontakt
Reg. revisor og skatterådgiver
Carsten Schmidt
Tlf. 7364 2909
E-mail cas@lhn.dk
Kontakt
Skatterådgiver
Brian Hansen
Tlf. 7364 2945
E-mail bha@lhn.dk
LHN’s rådgivere drøfter mange ting med landmandsfamilien ved et generationsskifte, og følgende overvejelser hjælper processen godt på vej:
Personlige og familiære overvejelser
• Har den kommende generation lyst og engagement til at overtage landbruget – og kompetence?
• Hvordan er forholdet mellem søskende og familiemedlemmer, og er der klarhed omkring, hvem der skal overtage ejerskabet? Hvem skal inddrages i processen?
• Der bør ved et generationsskifte med flere arvinger, laves en klar forventningsafstemning til fordelingen af arven. Skal der ske en ligedeling af arven? Eller skal den/de arving(er), der overtager ejendommen forfordeles, da de overtager en større risiko end de arvinger, der ”blot” modtager penge?
• Hvordan vil generationsskiftet påvirke familiedynamikken? Er der potentiale for konflikter, som man kan forebygge ved at vælge en bestemt model?
Økonomiske og skattemæssige forhold
• Hvad er den økonomiske situation i virksomheden, og hvilke investeringer er nødvendige for, at den næste generation kan drive landbruget videre?
• Har familien adgang til ekstern finansiering, hvis det er nødvendigt?
• Hvad er de skattemæssige konsekvenser ved de forskellige generationsskiftemodeller?
• Hvor meget skal den ældre generation have med sig derfra?
Valg af generationsskiftemodel
• Hvilken model passer bedst til familiens ønsker og situation? Er der behov for en hurtig overgang, eller kan ejerskabet overdrages gradvist eller via en opdeling eller selskabsdannelse?
• Er der overvejelser om at bringe en ekstern investor eller partner ind i virksomheden? Hvad vil det betyde for familiens ejerskab?
Få overblik
Hvorfor jordprøver
• Passende reaktionstal giver øget tilgængelighed af næringsstoffer
• Der er et større udbyttepotentiale
• Du kan vælge afgrøder og sorter, der passer til markens jordbundsforhold
• Du kan spare penge ved kun at kalke, hvor der er behov
• Du kan begrænse mangan mangel ved at undgå overkalkning
• Har du nyerhvervet jord? Har det brug for kalk?
Har du råd til at overkalke - eller vente med at kalke?
I Grøn trepart er der lagt op til en afgift på 750. kr. pr. udledt ton CO2 fra udbragt landbrugskalk, hvilket svarer til omkring 250 kr. pr ton jordbrugskalk. Det betyder knap en fordobling af prisen på udspredt kalk.
Generelt set er reaktionstallene på de danske marker faldet de seneste 20 år. Forbruget af jordbrugskalk i Danmark toppede tilbage i 80’erne, og forbruget er gradvist faldet frem mod årtusindeskiftet. De seneste år har forbruget af kalk været meget stabilt, men for lavt, hvilket har resulteret i at de danske marker er blevet mere sure, siger juniorplanteavlsrådgiver Erik Muurmann.
Viden er vejen LHN’s planteavlsteam anbefaler i rigtigt mange tilfælde deres landmænd at få taget jordprøver og gerne med GPS. Erik Muurmann giver et godt eksempel.
Marken på billedet øverst til venstre på siden er ca. 22 hektar. Det er sandjord og marken er flad. Umiddelbart tænker man ikke, at der kan være stor forskel på jorden. Ved prøveudtagning er der er taget 22 prøver på marken og reaktionstallene ligger mellem 5,8 – 6,3. Så selv på meget ensartede marker kan der altså være stor forskel på reaktionstallet.
Ud fra analysekortet kan vi lave et tildelingskort, og en tildelingsfil, som kalken kan spredes efter. Langt de fleste maskinstationer kan i dag sprede med GPS efter en tildelingsfil.
Der er også penge at spare, påpeger juniorplanteavlsrådgiveren. Hvis ikke der var taget jordprøver i det her tilfælde, ville man måske have kørt 23 tons kalk ud pr. hektar og så have kørt med samme dosering igen efter 45 år.
På baggrund af tildelingskortet bliver det i stedet i gennemsnit 805 kg. kalk pr. hektar med 3 tons på arealerne med laveste reaktionstal, og ingen kalk på arealerne, hvor der jo slet ikke er behov.
Ikke bare kalk
Det er ikke kun reaktionstallet og kalkbehovet, du får data om ved at tage jordprøver. Også fosfor og kalitallet kan være interessant at kigge på. Med det nuværende fosforloft kan det være en fordel at graduere fosforen ved såning for at få fordelt den der, hvor der er et reelt behov.
Ved dyrkning af majs og kløvergræs, som bortfører meget kali, kan det være en fordel at kende kalitallet for at sikre at kalitilførslen reelt er tilstrækkelig.
Alt i alt kan man kun konkludere én ting, slutter Erik Muurmann. Udgiften til jordprøveudtagning og analyse er rigtigt godt givet ud og meget let tjent ind igen.
Kontakt
Juniorplanteavlsrådgiver Erik Muurmann
Tlf. 7364 2948
E-mail emu@lhn.dk
Du har din egen bedrift – men har du også din egen bank?
Har du din egen bedrift, har du også din egen bank
I Nykredit har vi i mange år arbejdet for og sammen med landbrugskunder.
I Nykredit har vi i mange år arbejdet for og sammen med landbrugskunder. Det har givet os en særlig baggrund for rådgivning af dig, som ejer et landbrug.
Vi har specialiseret os i at yde helhedsrådgivning, hvilket giver os mulighed for at tilbyde de bedste løsninger til dig – både når det gælder finansiering, investering og pension.
Vi kender de vilkår og den særlige gejst, det kræver at være landmand, og vi kender erhvervet og dets udfordringer. I rådgivningen afdækker vi dine behov
og finder mulige løsninger, både når det gælder finansiering, investering og pension.
Vi kender de vilkår og den særlige gejst, det kræver at være landmand, og vi kender erhvervet og dets udfordringer. Denne indsigt er grundlaget for de værktøjer, vi kan tilbyde dig.
Nykredit ErhvervsBank tilbyder dig dermed de bedste løsninger – både når det gælder dit landbrug og din private økonomi.
Kom foran på nykredit.dk/ditlandbrug
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at ringe til Nykredits Landbrugsdirektør Freddy Hansen, på +45 44 55 57 35.
Du er også velkommen til at se mere på nykredit.dk/ditlandbrug
Sdr. Havnegade 1, 6000 Kolding. Telefon 7010 9000
Brak - kun et onde?
Brakordningen med de pligtige 4 procent af omdriftsarealet fortsætter uændret i 2025, så alle er nødt til at have brak. Der ér gode løsningsmuligheder for de rigtige arealer.
Med den nuværende kornpris er der ikke god økonomi i at dyrke korn på arealer, hvor udbytterne i forvejen er lave. Fx på våde og ukrudtshærgede ukurante arealer. Her bør du overveje at etablere bestøverbrak, siger Hans Henrik Post, afdelingschef LHN Planteavl, Økologi & Miljø.
Der er en række fordele ved bestøverbrak, således Post. Du er sikker på udbyttet, og du kan bruge brakken til at forbedre jordstrukturen. Det gør du ved
at anvende frøblandinger med forskellige egenskaber. Fx kan blandinger, der giver planter med dybtgående rødder, bidrage til at løsne jorden i dybden på våde arealer.
Opbygning af organisk materiale er et andet plus ved brakarealerne, tilføjer afdelingschefen. Hvis du anvender kvælstoffikserende arter i bestøverbrakblandingerne, vil disse arter kunne samle store mængder kvælstof til efterfølgende afgrøder.
Husk kravet om afgrøderotation
Det er ikke tilladt at have samme afgrøde i en mark mere end 3 år i træk. Husk det i din markplanlægning.
GLM 7 kravet om at mindst 35 procent af din bedrifts areal skal tilsås med en ny afgrøde i hver vækstsæson blev vedtaget i 2023, og kravet er fortsat gældende. Du skal nu være opmærksom på, at 2025 er det første år, hvor du kan få udfordringer med at så en bestemt afgrøde på et areal, hvor du i 20222023 og 2024 havde samme afgrøde.
Det er nemlig ikke tilladt at have samme afgrøde i mere end 3 år i træk, og det skal du være meget
opmærksom på, når du laver din markplanlægning for næste sæson, siger Hans Henrik Post.
Ingen regel uden undtagelse Græs er undtaget af ordningen. Det er derudover også tilladt at tilså med majs i mere end 3 år, så længe det er anmeldt, og der er tilsået med græsudlæg i majsen hvert år.
Økologer og bedrifter under 10 ha er helt undtaget fra GLM 7 kravet.
Udgiften til bestøverbrak består af en jordbehandling og en såning med en bestøverblanding. Bestøverblandingen kan ligge i 2 år, hvis man ønsker dette.
Indtægten på bestøverbrak er i 2024 6.820 kr. pr. hektar sat sammen af grundbetaling, tilskud til biodiversitet på 3.422 kr. og bestøverbraktilskuddet på 1.501 kr.
Med den nuværende kornpris svarer det til et udbytte på ca.
4,5 tons korn efter udgifterne til korndyrkningen er betalt. Det er der mange jorde, der ikke kan matche, siger Hans Henrik Post, og påpeger.
Ordningen er ikke interessant, hvis man har harmoniproblemer, da brak jo som bekendt ikke er et harmoniareal.
Er dit græs registreret korrekt?
Der findes flere forskellige kvælstofnormer for græs, og derfor er det vigtigt, at dit græs er registreret korrekt i dit gødningsregnskab.
Alle afgrødekoder har en normproduktion, og det er meget vigtigt, at du kan dokumentere denne produktion, hvis du bliver udtrukket til gødningskontrol, siger Hans Henrik Post med eftertryk.
Dokumentationen kan være i form af bilag af solgt græs, eller dokumentation på, at arealet er afgræsset af egne eller andres dyr. Er dit græs fx registreret med kode 260 græs med kløver under 50 procent, skal du mindst kun
ne dokumentere et udbytte på 7400 FE for at få fuld N kvote til arealet. Kan du ikke avle 7400 FE på arealet, skal du vælge en anden afgrødekode, og dermed en kode, der har en lavere N kvote. Spørg din rådgiver hvilke muligheder der findes.
Kontakt
Afdelingschef Planteavl, Økologi & Miljø
Hans Henrik Post Tlf. 7364 2931
E-mail hhp@lhn.dk
Er din bedrift det vigtigste i dit liv?
Mon ikke du føler dig nogenlunde tryg omkring, hvordan din traktor, maskiner og din bedrift er forsikret, hvis der skulle ske noget. Hvordan ser det ud med dig selv og familien?
Bedriften, og alt hvad der følger med, er godt forsikret. Det har de fleste landmænd taget hånd om. Og det er godt. Det er naturligvis vigtigt, at der er styr på det, hvis uheldet er ude.
Rigtigt mange selvstændigeherunder landmænd føler sig ikke på samme måde trygge omkring deres personforsikringer ved sygdom og dødsfald – samt deres pensionsordninger. Nogle er slet ikke forsikret, hvis der sker sygdom eller dødsfald. Nogle landmænd har ikke de rigtige forsikringer, og nogle har også for mange forsikringer, så de betaler unødigt meget.
Det du ikke er herre over Mange føler, at det er lidt tungt og kedeligt med den slags. Måske du er en af dem.
Indrømmet der er nok meget andet, der er mere spændende, men det er til gengæld vigtigt at være korrekt dækket, hvis der skulle ske noget, siger LHN’s forretningschef Poul Erik Hedegaard.
Sygdom er vi ikke herre over. Den kan ramme enhver ud af det blå. Det at blive stressramt er også en faktor i landbruget, samtidig med at der naturligvis er meget fysisk arbejde på en bedrift. Det slider på kroppen, og giver udfordringer med sundheden og fysikken.
Hvis arbejdsevnen, og dermed indkomsten forsvinder, kan det have store økonomiske konsekvenser for familien. Det gælder både for landmand og ægtefælle og samlever.
Og hvordan er det nu så lige med eventuelle offentlige ydelser?
Det samme gør sig naturligvis gældende ved dødsfald. Er ægtefælle og børn sikret økonomisk, hvis du dør? Er der taget højde for dine, mine og vores børn? Mange ønsker at være sikret, så der er noget luft i økonomien og mulighed for selv at bestemme, hvad der skal ske, hvis den ene pludseligt faldet bort. Det er jo trist, hvis det er økonomien, der skal styre, om man er nødt til at flytte bolig, skole, børnehave osv., påpeger Poul Erik Hedegaard.
Fordel dine aktiver
Måske du er en af dem, som tænker, at du er tilstrækkelig sikret via din opsparing i din bedrift og virksomhed. Det kan også være
tilfældet, men det er ikke sikkert og der kan ske så mange ting.
Det er en god ide at fordele sine aktiver i både virksomhed, pensionsopsparing og frie midler, hvis det er muligt. På den måde får du spredt dine risici, og du bliver knap så sårbar, råder LHN’s forretningschef og fortsætter. Samtidig er der nogle skattemæssige fordele, som det typisk kan betale sig at gøre brug af.
Særligt sidst på året er det vigtigt, at du får taget stilling til, om der evt. skal foretages ekstra indbetalinger på pensionsordningen for at nedbringe skattebetalingen. LHN’s skatterådgivere kan hjælpe dig videre her.
Brug os!
Vi kender din branche, din drift og dine andre leverandører...
Vi har haft en rigtig god dialog og proces med LHN og L&F’s samarbejdspartner i forhold til forsikringer og pension. Jo mere vi har udviklet vores bedrift, desto tydeligere er det blevet for os, hvor vigtigt det er at sikre familien og bedriften, hvis der fx skulle ske mig noget.
Det har i høj grad handlet om tryghed for os som familie. Og også vores ansatte har kunnet drage fordel af bedre sikring for den samme pose penge, som de i forvejen brugte.
Griseproducent Hermann Thomsen, Bylderup-Bov
Gør brug af medlemsfordel Konklusionen må være, at det generelt er en god ide løbende at få kigget efter, om de løsninger, du har etableret og aftaler, du har indgået, er de rigtige –og i det hele taget bare få et overblik. Netop overblik er der nemlig mange, der ikke har.
Som medlem af LHN kan du få gratis rådgivning og gennem
sygdom og dødsfald samt dine pensionsordninger.
Kontakt LHN hvis du ønsker at få en gennemgang af og et overblik over dine forsikringsog pensionsordninger samt de muligheder, du har som medlem af Landbrug & Fødevarer. Så hjælper vi dig videre.
Kontakt LHN Tlf. 7364 3000
Se alle L&F’s medlemsfordele for aktive medlemmer Klik her
Har du styr på din vandingstilladelse?
Ulovlig vanding kan være dyrt for det kan koste på hektarstøtten, hvis tilladelsen ikke er på plads.
Når du nu alligevel skal lægge din mark og gødningsplan så få også set på din vandingstilladelse, siger LHN planteavlsrådgiver Kristian Petersen og uddyber. – Bl.a. din gødningskvote afhænger af, at du har en gyldig markvandingstilladelse. Uden tilladelse risikerer du en sag om overgødskning. Der er også konditionalitetskrav pålagt din markvandingstilladelse, og du risikerer derfor støttetræk, hvis du ikke har styr på tilladelserne.
Som oftest er en markvandingstilladelse gældende i 15 år. Du skal være obs på udløbsdatoen – specielt hvis du driver landbrug i Aabenraa kommune, da du her ikke får besked om, at din tilladelse er udløbet, påpeger planteavlsrådgiveren.
Er der sendt fornyelsesansøgning ind på dine boringer er det vigtigt, at du kontrollerer, at du har modtaget en kvittering fra kommunen i eBoks og ret henvendel
se til kommunen hurtigst muligt, hvis kvitteringen mangler.
Taskforce Markvand
Markindvindingstilladelser har i en årrække været et stort tema og en stor udfordring for mange landmænd. I høj grad også i det sønderjyske. LHN blev derfor i 2023 en del af Taskforce Markvand.
I Taskforce Markvand er der bl.a. stor fokus på at forbedre datagrundlaget i BEST*, fortæller Kristian Petersen.
Det er vigtigt, at landmændene får en faglig korrekt og præcis sagsbehandling i forbindelse med fornyelse af boringer samt ved ansøgning om nye boringer.
Der er især fokus på, at der skal indgå lokale data i BESTmodellen. Fx skal naturarealernes tålegrænser i forhold til påvirkninger gennemgås mere præcist, så vi undgår generelle antagelser.
• Grundvand og overfladevand må ikke indvindes uden tilladelse.
• Vandindvindingsanlæg skal være forsynet med en anordning til måling af det indvundne vand. Kommunen kan til enhver tid bestemme måleanordningens art.
Desuden bliver der set på, om prøvepumpninger helt lokalt kan give andre resultater end det BESTmodellen viser.
*Et program som skal vurdere vandindvindingens påvirkning på et vandopland. Programmet er udviklet af NIRAS til kommunerne.
Taskforce Markvand
Taskforcens formål er i videst muligt omfang at sikre landmænd mulighed for at markvande afgrøderne optimalt under nødvendig hensyntagen til grundvandsressourcen og påvirkningen af miljø og natur.
Planteavlsrådgiver
Kristian Petersen
Tlf. 7364 2920
E-mail krp@lhn.dk
Gruppen består af følgende foreninger: Agillix, Familielandbruget Vestjylland, Fjordland, HerningIkast Landboforening, HolstebroStruer Landboforening, Jysk Landboforening, LHN, Spiras, Sønderjysk Familielandbrug og Vestjysk Landboforening.
• Ejeren af vandingsanlæg skal hvert år indberette årsindvindingen til kommunen.
• Vilkåret i tilladelsen vedr. maksimal indvindingsmængde af grundvand og overfladevand må ikke overskrides.
Kontakt
Udtagning af lavbundsjorder – frivillighed er bedre end tvang
I 2030 skal vi være i mål med den politisk aftalte reduktion af landbrugets klimaaftryk via de kollektive virkemidler. Vi er godt på vej ad frivillighedens vej, siger LHN’s udtagningskonsulent & miljø- og naturrådgiver Louise H. Riemann.
Ca. 60.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer er enten færdigbehandlet, under realisering eller under forundersøgelse til etablering. Udtagningsindsatsen er dermed rigtigt godt på vej mod målet om de 140.000 hektar, konkluderer Louise H. Riemann og fortsætter. Det er afgørende vigtigt, at så mange landmænd vælger at kaste sig ud
i det nu, og at der fortsæt kommer landmænd til, som vil være med, så vi kan opnå målet uden at det bliver via krav og tvang.
Tilskudsordninger
Som lodsejer skal du gøre op med dig selv, om du ønsker jordfordeling – det har nemlig indflydelse på, hvilken type landbrugsordning der skal søges.
Hvad får du ud af at tage din landbrugsjord ud af drift? Du kan få en bedre arrondering via en jordfordeling, du slipper for at dyrke lavbundsarealer med dårlig økonomi, du gør en indsats for både natur, miljø og klima, du kan måske forbedre mulighederne for jagt, du kan få et bedre klimaregnskab og sidst men ikke mindst får du goodwill fra samfundet og dit lokalområde.
Sådan kan du bruge det våde areal bagefter Hvordan du kan bruge dit areal bagefter afhænger af, hvilken måde arealet vådlægges på. Bliver mit areal til en sø? Nej ikke nødvendigvis.
Der findes to ordninger til udtagning af landbrugsjord. Landbrugsstyrelsens Vand og klimaprojektordning, som kan søges af kommuner og Naturstyrelsen med en engangskompensation eller jordfordeling. Og KlimaLavbundsordningen, som er delt op i to. I den ene del har Naturstyrelsen deres egen interne bevilling til at kunne lave
projekter med jordfordeling og den anden del er Miljøstyrelsens ordning, hvor kommuner, private lodsejere og fonde kan søge projekter med engangskompensation – ikke jordfordeling.
Så snart man kommer over 510 lodsejere kræver det oftest en ordning med jordfordeling.
Det vil være meget forskelligt, hvor stor en del af arealet, der bliver sat under vand. Alle vådområde og lavbundsprojekter tinglyses som permanente græs eller naturarealer med naturlig vandstand. Du må stadigvæk bruge arealerne til afgræsning og slæt, hvis det er muligt.
Afgræsning og slæt er oftest med til at øge naturværdien og kan samtidig hjælpe dig med at overholde din rydningspligt på arealet ved at holde det lysåbent. Arealer, der er vanskelige at rydde med almindelige landbrugsmaskiner, er fritaget for rydningspligten.
Få hjælp af
en udtagningskonsulent
Som lodsejer kan du helt gratis få råd og vejledning fra en af landets mange udtagningskonsulenter. Herunder kan du læse mere om de typer af projekter, en udtagningskonsulent kan hjælpe med.
Lavbundsprojekter (CO2)
Et lavbundsprojekt etableres på tørvejord, hvor grøfter, dræn og eventuelt pumper fjernes, så de naturlige vandstandsforhold genetableres. Udtagningskonsulenten kan hjælpe med at kontakte kommune eller Naturstyrelsen for at høre, om de vil gennemføre et projekt hos dig eller du kan få hjælp til at søge tilskud, hvis du selv vil stå for projektet
Vådområder (kvælstof & fosfor)
Et vådområde etableres ofte i en ådal, ved at genslynge åen,
tilkaste grøfter og fjerne dræn, så de naturlige vandstandsforhold genetableres. Udtagningskonsulenten kan hjælpe med at kontakte kommune eller Naturstyrelsen for at høre, om de vil stå for at gennemføre et projekt hos dig.
Minivådområder
(kvælstof & fosfor)
Et minivådområde består af en række dybe og lave bassiner, der udgraves ved hoveddrænet inden vandet løber ud i vandløbet. Du kan selv stå for at etablere et minivådområde, og udtagnings
konsulenten kan hjælpe dig med at finde gode placeringer, at søge tilskud samt at indhente de nødvendige tilladelser.
Skovrejsning (CO2)
Der er en række krav for at kunne få tilskud til at etablere ny skov. Udtagningskonsulenten kan oplyse dig om de overordnede krav for tilskudsordningen og hjælpe dig videre til en af de aktører, der kan hjælpe med at søge tilskud og at lave en plan for projektet.
Kontakt
Udtagningskonsulent
Miljø- og naturrådgiver Louise Hedegaard Riemann Tlf. 7364 2915
E-mail lhr@lhn.dk
Husk at få tilrettet din forskudsopgørelse
Skatterådgiveren anbefaler: Juster din indkomst og dine fradrag og undgå dyre fejl.
Det er vigtigt at sørge for, at alle indkomster og fradrag er korrekte, så skatteberegningen bliver så præcis som muligt, understreger LHN skatterådgiver Hugo Schmidt. Har du fx fået nyt job, hvor kørselsfradraget ændrer sig, eller er du overgået fra dagpenge til løn, vil det påvirke skatten, og forskudsopgørelsen bør derfor opdateres.
Ifølge skatterådgiveren bør du især være opmærksom på at ændre forskudsopgørelsen ved følgende hændelser:
• Du begynder at få pension eller efterløn
• Du indbetaler mindre eller mere til pensionsopsparing
• Du begynder eller stopper med at få SU
• Du begynder eller stopper med at få kørselsfradrag
• Du får eller stopper med at have fradrag for renteudgifter
• Dine renteudgifter ændrer sig
Også selvstændige erhvervsdrivende og dem, der planlægger at starte virksomhed eller stoppe med at have virksomhed, bør lave en grundig vurdering af den forventede indtægt for 2025. Har du lavet et budget, kan du bruge disse tal, korrigeret for driftsøkonomiske og skattemæssige beløb, råder Hugo Schmidt.
Du kan til enhver tid i løbet af året justere din forskudsopgørelse, hvis der kommer ændringer, som kan påvirke skatten.
OBS på indefrysningsordning Fra og med forskudsopgørelsen 2024 er stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld for boliger lavet som lån (indefrysning). Ofte meget små beløb og ifølge skatterådgiveren bør man fravælge denne ordning.
Min generelle anbefaling er, at du siger nej til indefrysningsordningen og selv betaler skatten løbende, forklarer Hugo Schmidt og uddyber. Fravalget laver du i Skat Tast Selv via en ændring af forskudsopgørelsen 2025 og du kan også fravælge dette for 2024 indtil 31.12.24 i forskudsopgørelsen for 2024.
LHN’s skatterådgivere hjælper dig gerne med at sikre en optimal forskudsregistrering for 2025, samt at se på indefrysningsordningen.
Kontakt
Skatterådgiver Hugo Schmidt Tlf. 7364 2913 E-mail hs@lhn.dk
• Hjemtagning af tilbud • Gennemlæsning af tilbud • Tilbudssammenligning
• Altid kundens mand også når skaden opstår
Er du pensionist eller på vej på pension?
Fra 1. januar 2025 påvirker indkomst med arbejdsmarkedsbidrag ikke længere din pension.
Hvad betyder det så for dig som pensionistlandmand, spørger LHN’s skatterådgiver Lars P. Hansen og giver selv svaret.
Har du vindmølle eller udlejning kan du formentlig få større pensionstillæg. Og alle folkepensionister kan nu få fuldt årligt grundbeløb på 83.136 kr. De fleste kan derudover få et årligt pensionstillæg på 96.192 kr. for enlige. Samlevende kan få 49.224 kr. hver. Alle beløb er 2024tal. Derudover kommer der i 2025 en pensionsstigning på 3,9 procent.
Får du den rigtige pension
Din forskudsopgørelse for 2025 har været tilgængelig i skattemappen på skat.dk fra 12. november, og denne danner beregningsgrundlag for 2025. Når året er gået, indgives selvangivelse senest 1. juli året ef
ter, og du får din skattemæssige årsopgørelse.
Denne årsopgørelse danner grundlag for en ny pensionsberegning fra Udbetaling Danmark, hvis der er forskel mellem forskudsopgørelse og årsopgørelse, og så får du en udbetaling eller efterbetaling af pension.
De fleste pensionister får den rigtige pension, og de får dermed ingen regulering, ofte med baggrund i meget lave andre indtægter, siger Lars Hansen og tilføjer. En del får dog efterreguleringer, og det kan være store og små beløb. Husk du får alle dine pensionsændringer i eBoks.
Kontakt
Skatterådgiver
Lars P. Hansen Tlf. 7364 2910 E-mail lph@lhn.dk
Kontakt din skatterådgiver NU hvis du:
• i løbet af året har solgt eller købt ejendom og forventer større/mindre indtægt fremover
• har købt/solgt værdipapirer der udløser væsentlig større/mindre indtægt
• gerne vil optimere på egen og ægtefælles pension og dermed få mest mulig i pension fremover
• bare gerne vil have styr på din økonomi – og undgå overraskelser som tilbagebetalinger
Erfagruppe fejrer 20-års jubilæum
Tilbage i 2004 initierede LHN en erfagruppe i regi af projektet ”Udvikling af rådgivningstilbud til deltidslandmænd” og gruppen er still going strong.
Vi er en erfagruppe, der nu kan fejre 20 år med et stærkt fællesskab og fælles interesse. Vores gruppe består af dedikerede deltidslandmænd og iværksættere, der brænder for at dele erfaringer, udveksle idéer og støtte hinanden i det daglige arbejde, siger deltidslandmand Martin Thomsen Jørgensen fra Asset med stolthed i stemmen.
LHN dannede tilbage i 2004 erfagruppen for at skabe et forum, hvor deltidslandmændene kunne få faglig sparring, drøfte udfordringer og løsningsmuligheder og arrangere faglige og sociale ture og arrangementer.
Der blev skabt et netværk, der har gjort os stærkere sammen, konkluderer Martin Jørgensen og uddyber. Det at drive et deltidslandbrug kan byde på særlige udfordringer og muligheder, og i en tid med stigende fokus på bæredygtighed og lokale produkter har vores fællesskab været en kilde til konstant inspiration og udvikling.
Fællesskab som grundpille Martin Jørgensen lægger vægt på, at de 20 års fællesskab har givet gruppen et solidt grundlag for at dele både op og nedture.
Vi har sparret med hinanden med alt fra nye teknikker inden
for landbrug til produktion og markedsføring af produkter fra vores deltidsbrug. Vi har haft stor glæde af hinandens erfaringer og også af vores drøftelser omkring, hvad der rører sig politisk på deltidsfronten.
Fællesskabet i vores gruppe har været altafgørende. Vi har ikke kun delt viden og professionelle indsigter, men også skabt venskaber og et socialt netværk, som vi sætter utrolig stor pris på. Vores erfagruppe har været et fast holdepunkt i en branche, hvor forandringerne er store og behovet for tilpasning konstant.
At kunne fejre 20 år sammen er for os et bevis på, at deltids
landbrug og følgeerhverv ikke kun handler om arbejde, men også om passion, fællesskab og lysten til at lære af hinanden. Vi ser frem til de næste 20 år med lige så stor entusiasme og glæde – og håber, at vores historie
kan inspirere andre til at starte lignende fællesskaber, slutter Martin Jørgensen.
Den erfarne erfagruppe oplister nogle succeskriterier for en erfagruppe:
• Man skal have være enige om formålet for erfagruppen, så såvel faglige som sociale forventninger bliver opfyldt for alle deltagere.
• Troværdighed og tillid; gruppens medlemmer skal udvise åbenhed og respektere fortroligheden.
• Der skal afholdes regelmæssige møder, hvor man arbejder seriøst med fokusområder, og emnerne har den nødvendig faglige tyngde.
Fra venstre Martin Jørgensen og Linda Ibsen, Peter og Nina Jepsen Schmidt, Kurt og Annelise Madsen og Tommy Nissen
Få et godt
overblik over dine marker
LHN Planteavl tilbyder at lave store markkort i en trykbar fil ud fra din markplan, og du bestemmer selv, hvor mange informationer kortet skal indeholde fx årlige afgrøder, egne marker, alle marker eller måske vil du kombinere. Mulighederne er mange, og du bestemmer.
De store markkort er i farver og den typiske størrelse vil være en A0 som svarer til 841 x 1189 mm eller en A1 med målene 594 x 841 mm.
Kortet kan fx hænges op på en væg, hvor alle har mulighed for at danne sig et indtryk af placering og afstand til dine marker.
Glem alt om print i små A4 eller små håndtegnede skitser få et stort oversigtskort over dine marker.
Kontakt
LHN Planteavl
Tlf. 7364 3000
Regnskabssystem skræddersyet
til kunden
Kemitjek - få styr på dit lager
Kan dit kemirum klare et kontrolbesøg? Der kan gemme sig potentielle bøder for titusindvis af kroner i dit kemirum, hvis du har dunke stående med midler, som ikke længere er tilladte.
Vi anbefaler at du to gange årligt gennemgår alle midler i dit kemirum og vi kan hjælpe dig med tjek af dit kemirum. Vi kan også hjælpe med at sætte kontrollen i system, så du fremover er sikker på at få ryddet op i pesticiderne i takt med at de bliver afregistreret.
Brug app’en KemiTjek KemiTjek hjælper dig til at undgå bøder for opbevaring og anvendelse af ulovlige pesticider.
Scan stregkoden på emballagen eller tast cifrene i registrerings
Hos LHN kan kunderne få lavet deres regnskab i et system, som passer lige netop til deres virksomhed
Regnskabssystemet Ø90, der er udviklet til landbrugskunder, er det største regnskabssystem i LHN, men virksomheden laver også regnskaber i en række andre systemer, hvoraf economic er det største.
Ø90 er et supergodt regnskabssystem til vores landbrugskunder, faktisk findes der ikke noget lignende i forhold til fx måling af performance for landbruget. Men for mange af vores kunder udenfor landbruget og for små landbrug er systemet meget tungt, siger skatterådgiver Carsten Schmidt, LHN Erhverv.
Med economic får kunden et regnskabssystem, der udelukkende rummer de oplysninger, som er nødvendige og relevante for hans/hendes virksomhed,
pointerer han. – Det er rart at kunne tilbyde kunderne noget, som er lavet specifikt til dem.
I economic findes der også en standardkontoplan til mindre landbrug, og denne gør vi gerne brug af, men vi anbefaler som udgangspunkt langt de fleste af vores landbrugskunder at holde sig til Ø90, som især bankerne er glade for, siger Carsten Schmidt.
Tag-selv-bord
Economic er et dansk udviklet, modulopbygget regnskabssystem, der kan fungere næsten som et tagselvbord. Det er nemlig op til kunden, hvor meget og hvor lidt LHN skal stå for af papirarbejdet, og hvad kunden selv vil lave, understreger skatterådgiveren.
nummeret og få straks at vide, om det fortsat er lovligt at opbevare og anvende produktet. Efter scanning kan du sende en oversigt over de scannede produkter pr. mail.
Du kan prøve KemiTjek gratis til 31. dec. 2024.
Kontakt
LHN Planteavl
Tlf. 7364 3000
Economic er forholdsvis let at sætte sig ind i, derfor kan de kunder, der ønsker det, selv løfte en del af det papirarbejde, der følger med at drive egen virksomhed, siger Carsten Schmidt.
Hvor tjenes pengene Samarbejdet i economic foregå på 2 måder: LHN opretter kunden i economic via LHN’s licens eller kunden giver LHN adgang til kundens economickonto.
I vores opstartsdialog med kunden aftaler vi denne adgang til economic og meget vigtigt en fordeling af opgaverne mellem kunden og os, siger Carsten Schmidt. Og ønsker kunden efterfølgende at lægge flere af opgaverne fra sig, justerer vi selvfølgelig bare aftalen.
Lav den del af papirarbejdet, du synes, er overkommeligt, og koncentrer dig i stedet for om det, du er god til. Altså dér, hvor du skal tjene dine penge, slutter skatterådgiveren.
Kontakt
Reg. revisor og skatterådgiver
Carsten Schmidt
Tlf. 7364 2909
E-mail cas@lhn.dk
Få tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning
Den 22. oktober åbnede en ny runde af tilskudspuljen ”Rydning og forberedelse til afgræsning”.
Puljen lukker den 16. december, så det er nu, du skal tage fat i os, hvis vi skal hjælpe med en ansøgning.
Sidste år sendte LHN mange ansøgninger ind for vores kunder, og alle de indsendte projekter har fået tilsagn.
Rydningsdelen i tilskudspuljen er ikke så relevant, da den kun gælder til særligt udpegede natura 2000 områder. Den del, der omhandler forberedelse til afgræsning, kan derimod være attraktiv for mange. Der gives tilskud til opsætning af 14trådet hegn, vandforsyning, strømforsyning, broer over grøfter og åer og til fast fangefold – alt sammen indenfor en ansøgnings projektområde.
Tilskuddet beregnes ud fra en standardpris. Standardprisen er
fx 28 kr. pr. meter 1 eller 2trådet hegn, 2500 kr. til en mulepumpe, 8000 kr. til strømforsyning og 12.600 kr. til en fast fangefold.
Alle investeringer skal være nye, der gives ikke tilskud til brugt udstyr.
Tilsagnskriterier
Kravene til støtteberettigede arealer er stort set de samme som til tilsagn om ”Pleje af græs og naturarealer”. Hvis du har et PLGtilsagn, vil du derfor højst sandsynligt også kunne få tilskud til hegning.
Kravene til at få tilskud til hegning er, at mindst 50 % af
projektarealet er inden for et særligt udpeget natura 2000 område, eller min 0,1 hektar har en HNVscore på over 5, eller at mindst 50 % af arealet ligger inden for et vådområdeeller lavbundsprojekt.
Opmærksomhedspunkter Du skal være opmærksom på følgende for at få udbetalt et evt. tilsagnsbeløb:
• Du skal have råderet over arealet i mindst 5 år fra ansøgningstidspunktet.
• Indkøb nyt materiel, der må ikke bruges eller indkøbes brugt hegn eller andet.
• Der skal kunne fremvises en kvittering udstedt til ansøger på alle investeringer.
Kontakt
Juniorplanteavlsrådgiver Erik Muurmann
Tlf. 7364 2948
E-mail emu@lhn.dk
Nye medarbejdere
Erik Muurmann
Juniorplanteavlsrådgiver
Pr. 9. september har LHN ansat Erik Muurmann som juniorplanteavlsrådgiver. Erik har tidligere været ansat som assistent i LHN’s planteavlsteam.
Erik er 26 år og uddannet agrarøkonom. Han er født og opvokset i Abkær på en mindre ejendom med malkekøer og har arbejdet på flere kvægejendomme, og også med planteavl og kartoffelproduktion. Erik bor i Stollig på en mindre ejendom med sin kæreste og datter.
Katrine Andersen
Regnskabsassistentelev
Katrine er 36 år og bor i Stubbæk med sin kæreste og datter og har en familieforøgelse på vej. I starten af året blev Katrine færdig med sit EUDSforløb, så hun var klar til at starte som elev i regnskabsafdelingen hos LHN 15. august 2024.
Winnie Marie Hauschultz
Trainee Regnskab
Winnie er 35 år, uddannet kok og finansøkonom. Hun bor på en lille ejendom uden for Tinglev med sin mand og deres tre børn. Winnie er opvokset på et nedlagt landbrug i Perbøl og har altid haft en tæt forbindelse til livet på landet. Winnie er pr. 1. september 2024 blevet en del af LHNteamet som trainee i regnskabsafdelingen.
MAGASINETS REDAKTØR
Administrationschef
HR & kommunikation
Rikke Nim Festersen, Tlf. 7364 2902 / 2442 4490
Email: rnf@lhn.dk
Kom til opfølgningskursus sprøjtebevis hos LHN
Torsdag den 12. december 2024 kl. 8.30-16.00
Opfølgningskurset udbydes som AMUkursus i et samarbejde mellem
Dalum Landbrugsskole og LHN. Kursusdagen giver dig et opdateret sprøjtebevis, som er gyldigt i 4 år.
Kursusindhold
• Lovgivning og miljø
• IPM er nødvendig kemi gør det ikke alene
• Skadedyr, svampesygdomme og vækstregulering
• Ukrudt – forebyggelse, bekæmpelse og herbicidresistens
• God praksis for at gennemføre en sprøjteopgave fra A til Z
• Sprøjteteknik
Tilmelding via voksenuddannelse.dk senest den 10. december – find linket på www.lhn.dk, hvor du også kan finde yderligere oplysninger om kurset.
Ansøg LHN Fonden
LHN Fonden indkalder herved ansøgninger om tilskud.
Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde fondens formålsparagraf, som forefindes på www.lhn.dk under »Om LHN«.
Ansøgninger kan indsendes løbende
Ansøgningen skal sendes på email til fond@lhn.dk
OPLAG
5000 eks. to gange årligt PRODUKTION
Iprinting, Tinglev
Artiklerne i LHN Magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.
Industriparken 1 lhn@lhn.dk
DK 6360 Tinglev www.lhn.dk tlf. +45 7364 3000