2 minute read
Få et godt overblik over dine marker
Kender du det?
Du skal forklare maskinstationen, din medarbejder eller andre, hvor markerne ligger og de får måske en håndtegnet forklaring eller printudgaver over markerne i små A4-udgaver.
I begge situationer kan det være rigtig svært at få et godt overblik. LHN Planteavl tilbyder at lave store markkort i en trykbar fil ud fra din markplan og du bestemmer selv, hvor mange informationer kortet skal indeholde - fx årlige afgrøder, egne marker, alle marker eller måske vil du kombinere. Mulighederne er mange og du bestemmer.
De store markkort er i farver og den typiske størrelse vil være en A0 som svarer til 841 x 1189 mm eller en A1 med målene 594 x 841 mm. Kortet kan fx hænges op på en væg, hvor alle har mulighed for at danne sig et indtryk af placering og afstand til dine marker.
Glem alt om print i små A4 eller små håndtegnede skitser - få et stort oversigtskort over dine marker.
Kontakt
Kontakt
Afdelingschef Planteavl, Økologi & Miljø
Hans Henrik Post
Tlf. 7364 2931
E-mail hhp@lhn.dk
Planteavlsrådgiver
Thomas Krogh Rossen
Tlf. 7364 2929
E-mail tkr@lhn.dk
Forebyg arbejdsulykker
– har du råd til at lade være?
Der sker stadig alt for mange ulykker og nærved-ulykker i landbruget, som stadig betragtes som Danmarks farligste erhverv.
Alvorlige ulykker medfører næsten altid store personlige og økonomiske omkostninger, både for den forulykkede, pårørende og arbejdsgiver. For den tilskadekomne kan der være fysiske eller psykiske skader, som kan gøre dem uarbejdsdygtige i en lang periode og efterfølgende nedsætte deres muligheder i både arbejdsliv og fritid, eller i værste fald kan man omkomme i ulykken.
Som arbejdsgiver vil du møde økonomiske omkostninger ved en ulykke som f.eks. vikardækning, produktionsnedgang, evt. omkostninger til rekruttering og oplæring af ny medarbejder og evt. bøde fra Arbejdstilsynet.
Det handler derfor i høj grad om at forebygge, ifølge arbejdsmiljøchef ved SEGES Innovation Helle Birk Domino. - Det er meget nemmere at forebygge ulykken end at afhjælpe, når først ulykken er sket. Det er svært at prissætte en ulykke – der er mange forskellige beregninger herpå – men læringen efter en alvorlig ulykke er typisk at man vil gøre hvad som helst for at det ikke sker for andre igen. Prisen er ikke afgørende – det er smerten ved at se en anden komme til skade på ens arbejdsplads, der nager.
-Den bedste måde at forebygge er at involvere medarbejderne i løsninger og muligheder. En årlig arbejdsmiljødrøftelse er en oplagt mulighed for at få taget fat der, hvor man ønsker at få sat gang i en indsats. Det bliver dejlig konkret og til at handle på, siger Helle Birk Domino.
CAP-reformen
Den gode arbejdsplads skal være sund og sikker for at være attraktiv. Samtidig skal du som arbejdsgiver være opmærksom på, at der i forbindelse med implementering af den nye CAP-reform er risiko for reduktion af arealstøtten, hvis ikke arbejdsmiljøloven er overholdt, fordi der indføres ”social konditionalitet” den 1. januar 2025.
Det betyder, at landbrug kan forvente reduktion i arealstøtten ved alvorlig og gentagen overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Langt de fleste af disse omkostninger – såvel de personlige som de økonomiske – kan undgås uden en nævneværdig investering.
Det er en god ide at have sat en post af til prioritering af det gode arbejdsmiljø – det betaler sig at forebygge, det er alt for dyrt kun at afhjælpe.
Kontakt
Der er hjælp at hente hos SEGES’ arbejdsmiljøteam. Kontakt arbejdsmiljøchef Helle Birk Domino på tlf. 2133 7730 eller hbd@seges.dk
Læs mere om en årlig arbejdsmiljødrøftelse her
Guide til årlig arbejdsmiljødrøftelse arbejdsmiljødrøftelse