Københavnergrøn dk web

100 grønne oplevelser i København

KØBENHAVNERGRØN Projektet Københavnergrøn er skabt for Foreningen By&Natur Koncept, idé og redaktion: Stine Trier Norden og Søren Rud Billedudvælgelse: Stine Trier Norden og Søren Rud Forfattere: Susanne Sayers og Poul Arnedal Art Direction og DTP: Rikke Dam Wooller Design: Hello Group Illustrationer: Kristian Minthe Norden Korrektur: Caroline Rutter og Sanne Rud Særlig tak til: Jes Aagaard, Charlotte Nielsen, Naturstyrelsen, Scanpix og Sharing Copenhagen Forsidefoto: Kontraframe Bagsidefoto: Søren Rud Københavnergrøn har kun kunnet realiseres takket være et generøst bidrag fra Nordea-fonden.

Endvidere har PFA og Københavns Kommune støttet projektet Tryk: Tryk Team, Svendborg Bogen er produceret i overensstemmelse med det nordiske miljømærke Svanen, som sikrer, at der leves op til skrappe miljøkrav, hvor bl.a. CO2-udslippet begrænses i papirproduktionen, og der trykkes med vegetabilske og vandbaserede farvetryk. Papiret er PEFC-mærket, en certificering, som støtter den ansvarlige skovdrift ISBN nr. 978-87-993863-6-9 © Copyright: Life Publishing ApS København, juni 2014 1. oplag

Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge dansk lov om ophavsret.

Undtaget herfra er korte citater til brug i anmeldelser

2 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Xxxxxx

DEN KØBENHAVNERGRØNNE BY Der er ikke mange steder i verden, man på mindre end et kvarter kan komme fra byens pulserende centrum og ud til en veritabel vildmark. Eller kan hoppe direkte i bølgen blå lige inde midt i centrum af byen. Men det kan man i København.

På den måde er det et privilegium at bo i denne by – eller have lejlighed til at besøge den og gå på opdagelse. Den er fyldt med små og store grønne og blå oaser. Formålet med denne bog er at fortælle om både de kendte, de mindre kendte og de nærmest hemmelige steder, hvor man kan opleve og bruge den bynære og urbane natur og dens mange aktivitetsmuligheder.

stenbro-københavner og for de mange besøgende fra både ind- og udland, som hvert år kommer til København.

Vi vil med denne bog slå et slag for ’det gode byliv’ og for byens grønne og bæredygtige steder, som jo ikke blot er til pynt, men er til for at blive brugt. Her skulle gerne være noget for både dem, der interesserer sig for historien, for naturen, for miljøet, for bæredygtighed, for bylivet og for alle de, der – store såvel som små – vil kaste sig ud i de mange aktiviteter, som den københavnergrønne by har at tilbyde. Vi kan kun opfordre folk til selv at gå på opdagelse og finde deres helt egne favoritter blandt de grønne og blå oaser.

Vi har valgt 100 steder, som vi selv mener er blandt de mest spændende og tilsammen byder på store og meget forskelligartede oplevelsesmuligheder. Fra den hemmelige plads inde midt i Indre By til den storslåede naturoplevelse i byens periferi. De repræsenterer mangfoldigheden af det grønne liv i og omkring København, men sådan et udvalg kan selvfølgelig altid diskuteres, og vi har utvivlsomt udeladt steder, som andre føler burde være med.

Hele projektet Københavnergrøn er kun blevet til takket være Nordea-fondens generøse bidrag til Foreningen By&Natur.

Det er vores håb, at bogens 100 fotografier og beskrivelser vil være en inspiration og øjenåbner både for den garvede

God læselyst!

Og så vil vi opfordre læseren til også at gå ind på vores online-guide www.københavnergrøn.dk, hvor der findes uddybende oplysninger om stederne, hvordan man finder dem, og hvad de har at byde på.

KØBENHAVNERGRØN 3

Tårnby

NATURCENTER AMAGER Porten til vildmarken Aktiviteter

Bål, primitiv overnatning, cykelture, hestevognskørsel, ridning, vandreture, naturaktiviteter som insektsafari og fuglekigning, fiskeri, naturvejledning, naturlegeplads, picnic. Mulighed for leje af udstyr i naturcentret.

Natur

En lang række fuglearter, mange sjældne, bl.a. havørn og den smukke blå kærhøg samt verdens hurtigste dyr, vandrefalken. Den har udviklet en særlig jagtteknik, så den kan styrtdykke og torpedere sit bytte med over 300 km/t. Her er også cirka 400 dådyr.

I kanaler og grøfter er der fisk, frøer og Danmarks største slange, den fredelige og (for mennesker) ufarlige snog. Her er også mange insekter. Omkring Danmarks største birkeskov, Pinseskoven, finder man i foråret et væld af sjældne orkidéer.

I nærheden

Pinseskoven, Kyststien om Amager, Sydhavnstippen.

Læs mere på københavnergrøn.dk

4 KØBENHAVNERGRØN

Fem minutters gang fra metrostation Vestamager venter vildmarken. Eller så godt som. I hvert fald er Vestamager, eller Kalvebod Fælled, et fuldstændigt enestående naturområde så tæt på en millionby som København.

På mindre end et kvarter kan man komme fra storbyjunglen til en sand savanne.

Det kan man godt blive glad for. Afstandene herude under den høje himmel er store, og vejene er for det meste snorlige. Det skyldes, at hele området er gammelt militært øvelsesterræn. Indimellem ses nogle forhøjninger i det ellers flade landskab. Også de stammer fra militærets tid herude.

Her er højt til himlen, store linjer, sjældne fugle, et væld af insekter og fredede padder samt flokkevis af hjorte og græssende kvæg og får på et område, der er mere end dobbelt så stor som den langt mere kendte Dyrehaven.

Tæt ved naturcentret ligger den store naturlegeplads Himmelhøj, der indbyder til mange lege og aktiviteter i fire forskellige områder. De er skabt af den italienske landskabskunstner Alfio Bonanno og er samtidig skulpturer på kanten mellem den moderne Ørestad og den vilde fælled.

Porten til hele herligheden er Naturcenter Amager, hvor børn og voksne året rundt kan få naturvejledning og inspiration til en masse aktiviteter.

Man kan også leje eller låne diverse friluftsudstyr, så man kan komme ud at studere naturen, tænde bål, bage snobrød og poppe popcorn, genkende fugle eller leje cykler, løbehjul og rulleskøjter, så transporten rundt i området går lidt hurtigere.

Bonusinfo Kalvebod Fælled var indtil 1984 militært øvelsesterræn og blev først åbnet for publikum, da der var fjernet mere end et ton gamle granater og en masse anden ammunition. Nogle af dem kan ses i naturcentret.

Foto: Scanpix / Kontraframe

KØBENHAVNERGRØN 5

Vesterbro

KALVEBOD BØLGE Indre Bys nye sommerland Aktiviteter

Solbadning, picnic, afslapning, havnepromenade, løb, styrketræning, leg, kajakaktiviteter, kajakhotel, optimistjollesejlads, parkour, muslingedyrkning.

Natur

Havnen har siden 2001 været erklæret ren nok til at bade i, og der er mange dyr under vandet. Fra promenadekanten kan man være heldig at se de mange fisk, der bor i Københavns Havn. Der er også set en sæl i havnebassinet – sælerne er blevet mere almindelige i Danmark de senere år. Derudover er der mange fugle, først og fremmest forskellige mågearter og andefugle.

I nærheden

Det Grønne Strøg, Det Kongelige Biblioteks Have, Havnebadet Islands Brygge.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Det nyere Københavns mest udskældte strækning, Kalvebod Brygge, er blevet til det centrale Københavns nye sommersted. Lige over for fluepapiret på Islands Brygge bugter Kalvebod Bølge sig nu legesygt ud i vandet som en promenade, hvor der især er tænkt på solbadere, motionister og kajakroere.

Bølgen rækker så langt ud i havnen, at trædækket kommer fri af slagskyggerne fra mastodontbyggerierne inde på kajen.

Det er ikke officielt et badested, for bassinerne kan ikke spærres af og lukkes på samme måde som havnebadene, hvis vandkvaliteten skulle blive for dårlig efter et skybrud, hvor kloakkerne er svømmet over, og som beskyttelse mod havnens øvrige trafik.

Men Bølgen blev umiddelbart efter sin åbning lynhurtigt indtaget til alle former for vandleg. Man skal dog være klar over, at det kan være livsfarligt at svømme ud i det åbne havnebassin, hvor trafikken er travl. Og at det i øvrigt kan ende med en bøde.

6 KØBENHAVNERGRØN

Til gengæld er Bølgen skabt til havnens mange kajakroere, som her har fået en legeplads med mulighed for kajakpolo og en kajakrutsjebane. Her er kajakhotel, så man kan få opbevaret sin kajak centralt. Løberne har også fået rute på promenaden, og der er motionsredskaber, man kan prøve kræfter med – og strække ud ved efter løbet. Samtidig inviterer de svungne former, stigninger og fald til leg, hvad bl.a. skaterne benytter sig af.

Det ender nogle gange godt, andre gange vådt.

Under Bølgen har foreningen Maritime Nyttehaver en såkaldt muslingeline. Den skal gøre det muligt at høste gode spisemuslinger, og samtidig er muslinger med til at holde vandet rent.

Bonusinfo Foreningen Maritime Nyttehaver arbejder for at kunne dyrke østers, tang, muslinger og andre delikatesser i små anlæg under vandet, ganske som der er kolonihaver på land.

Foto: Kontraframe

KØBENHAVNERGRØN 7

Frederiksberg

FREDERIKSBERG HAVE Kongelig oase med elefanter i baghaven

Aktiviteter

Sejlads, løb, afslapning, ro og fred, spadsereture, legeplads, picnic, kælk, petanque. Hyppige kulturarrangementer i haven. I sensommeren kan man benytte en trækfærge, der er genskabt efter gamle tegninger.

Natur

Mange træer, heraf flere ualmindelige arter.

Rigt fugle- og insektliv på grund af kanalerne og småsøerne. Hejren bor her og er nærmest tam.

Grågæs er også et hyppigt syn. Mange flagermus i sommerperioden.

I nærheden

Søndermarken, Det Kongelige Haveselskabs Have, Universitetshaverne.

Læs mere på københavnergrøn.dk

’Romantisk’ er det ord, der hyppigst går igen, når parkgæsterne skal beskrive Frederiksberg Have med de mange stier, træer, broer og vandløb. Og romantisk er parken, og den er også tænkt sådan.

I 1700-tallet blev den anlagt som en del af Frederiksberg Slot, der var kongelig sommerresidens, og netop på den tid ændrede idealerne sig. Indtil da havde parker og haveanlæg været anlagt efter streng, fransk barokstil med symmetriske stier og præcist ordnede bede. Det kan stadig ses enkelte steder i parken. Men nu blev den franske barok afløst af det romantiske engelske ideal.

Haverne skulle efterligne naturen, og samtidig blev de fyldt med elementer fra fjerne egne – tehuse i kinesisk stil, antikke templer, vandfald og hemmelighedsfulde grotter.

Alt det kan man se i Frederiksberg Have, hvor de mange romantiske elementer er bevaret og er med til at forstærke indtrykket af at være langt væk fra byen.

At man samtidig har zoos elefanter som naboer og kan følge med i deres liv, gør det ikke mindre eksotisk.

Haven er skabt til de kongelige, men har været offentlig siden 1749 i modsætning til naboen Søndermarken, som

8 KØBENHAVNERGRØN

oprindelig var en del af det samlede parkområde, men i dag er den vildere tvilling i forhold til den velordnede Frederiksberg Have.

Mulighederne for aktiviteter er mange. I sommerhalvåret er en af de mest populære måder at opleve parken på at sejle gennem den. En lille bådfart tilbyder mod betaling roture, og så kan man ellers nyde de store træer og mange blomster, mens man i adstadigt tempo glider rundt i haven. Det var også sådan, at kong Frederik 6., der elskede parken, lod sig transportere rundt og hilse på sit folk.

Frederiksberg Slot oppe på toppen af bakken er i dag officersskole for hæren, og det har det været siden 1867.

Men med jævne mellemrum er der offentlige rundvisninger, så man kan få en fornemmelse af, hvordan et kongeligt sommerhus kunne se ud i 1700-tallet.

Bonusinfo På toppen af Smallebakken i haven ligger et af Københavns historiske udsigtspunkter. Det var et yndet sted at se pinsesolen danse hen over hovedstaden, og for nogle år siden blev det genskabt med en bænk under de 300 år gamle lindetræer.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 9

Indre By

TREKRONER FORTET På opdagelse i søfortets historie Aktiviteter

Historieoplevelser, picnic, gåture. Fortet er åbent fra maj til september. Al færdsel sker på eget ansvar.

Natur

Om foråret er der rugende fugle ved fortet, som ikke må forstyrres.

Historie

Under Slaget på Reden i 1801 spillede fortet en vigtig rolle. Man forhindrede, at admiral Nelsons flåde sejlede helt ind til København, men danskerne tabte alligevel slaget. Under Anden Verdenskrig brugte tyskerne fortet til indkvartering, og man kan stadig se resterne af et vægmaleri, som forestiller det stortyske rige.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Trekroner Fortet er den lille kunstigt skabte ø, som ligger ved indsejlingen til Københavns Havn med sine to karakteristiske røde kasernebygninger. Oprindeligt var den en del af Københavns Befæstning. I dag er der adgang til fortet i sommerhalvåret, hvor man kan gå på opdagelse i de gamle kasematbygningers historiske og dystre kældre og nyde udsigten ind over Københavns skyline.

De ældste dele af fortet stammer tilbage til slutningen af 1700-tallet, men først efter nederlaget til tyskerne i 1864 blev det forstærket med den solide kasematbygning, ammunitionslager og kanonbatterierne. I 1932 blev det nedlagt som søfort, og i årene frem til Anden Verdenskrig var det et yndet sommerudflugtssted med restaurant, revy, biograf og andre forlystelser, uden at man dog ændrede på bygningerne. Efter krigen forfaldt det mere og mere, men efter en omfattende renovering er det igen et attraktivt udflugtsmål i sommermånederne.

Nu er der igen café og restaurant på søfortet i sommermånederne. I kasematterne er der udstillinger om fortets og Københavns Befæstnings historie. Her er et særligt filmrum, som beretter om Slaget på Reden i 1801, hvor

10 KØBENHAVNERGRØN

fortet spillede en vigtig rolle, og man kan fare vild i de mørke kældergange, gå på opdagelse på bastionerne eller slå sig ned på græsskråningerne eller ved caféen og nyde solen, udsigten og den friske søbrise.

Trekroner er i dag et af Københavns Befæstnings centrale formidlingscentre med en skoletjeneste, som arrangerer særlige undervisningsforløb ude på fortet, men børnene og de unge kan også på egen hånd benytte sig af mobilguiden eller deltage i det mobilspil om stedet, som kan downloades.

Det er kanalrundfarten Canal Tours, som sejler ud til Trekroner, og sejlturen gennem havnen og tværs over havneindsejlingen er i sig selv en oplevelse.

Bonusinfo Under bogstavet ’A’ skriver Halfdan Rasmussen i sin populære ABC: ”Ane lagde anemoner/I kanonen på Trekroner/Ved det allerførste skud/Sprang Anes anemoner ud.”

Foto: Scanpix / Arne Magnussen

KØBENHAVNERGRØN 11

Indre By

BYBIER, KØBENHAVNS RÅDHUS Byen summer af biliv Aktiviteter

Man kan se ByBiernes stader ved Observatoriet i Botanisk have, ved Carlsberg, hos Bybi på Sundhold, hvor der holdes ’åben bigård’ og fortælles om bierne og deres liv og høstes honning. Bierne på taget af Københavns Rådhus kan opleves efter aftale med bybi.dk

Natur

Bier og blomster.

Historie

Ligesom mennesker stammer honningbien oprindeligt fra Afrika. I dag bestøver bier 70 pct. af alle blomster og afgrøder, og hvis den ikke eksisterede, ville vi mangle 30 pct. af alle vores næringsmidler.

Verdens ældste bi-fossil er 100 millioner år gammelt.

I nærheden Rådhushaven.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Det grønne København er et eldorado for honningbien, som efterhånden er blevet en truet art pga. udbredt brug af pesticider. Takket være Foreningen Bybi er der nu masser af bier i København, og der kommer stadig flere til. Bl.a. på toppen af Københavns Rådhus. Det er ikke blot godt for blomster og planter i byens haver, parker og grønne områder. Det byder også på spændende oplevelser, for eksempel når biernes honning skal høstes.

Bierne betyder, at der kan høstes flere saftige æbler i kolonihaverne og flere jordbær og squash i byhaverne, og at vi får en sundere og mere alsidig natur. En honningbi flyver i en radius på to kilometer fra sit bistade, så der findes ikke et eneste sted i København, hvor man ikke kan holde bier. De kan altid finde et område med blomster, hvor de kan suge deres honning og befrugte blomsterne.

Flere steder kan man komme og følge med i biernes summen ud og ind af deres bistader, og Foreningen Bybi laver arrangementer for både børn og voksne, hvor man kan lære mere om biernes liv og være med til at høste

12 KØBENHAVNERGRØN

deres honning. Alle – både private og virksomheder – kan adoptere en bifamilie og få stillet bistade op på taget, i haven eller det fælles gårdanlæg. Samtidig er man med til at skaffe arbejde for de tidligere hjemløse, langtidsledige, psykisk sårbare og andre socialt udsatte, som indgår i Bybis gruppe af biavlere, som passer bierne og udvinder og sælger honningen.

Bybierne findes på mange af byens tage, og man kan komme helt tæt på dem ved Observatoriet i Botanisk Have, på Carlsberg og på Bybis hovedkvarter på Sundholm.

Bonusinfo I byen bruges der ikke pesticider. Det er en af grundene til, at bybier har det bedre end bier på landet. Bier er ekstremt lugtfølsomme, og hvert bistade har vagtbier med supernæser, der afviser trækbier, der kommer tilbage og har været i kontakt med f.eks. sprøjtegifte.

De tungmetaller, vi har i luften i byen, trænger under honningproduktionen ind i biens krop og forurener derfor ikke honningen.

Derfor er byhonning et 100 pct. rent naturprodukt.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 13

EN KÆRLIGHEDSAFFÆRE af Susanne Sayers, journalist

Der var gode grunde til at flytte fra mit elskede Ebeltoft til København.

Et af Danmarks absolut tættest bebyggede områder.

Når jeg så ud gennem mit stuevindue, så jeg andre vinduer. Mennesker. Biler.

Naturen var ikke en af dem.

Jeg kendte København ganske godt, mente jeg, og græd allerede indvendigt af savn efter mine bakker og bugter og høje himle og fuldmånen over Ebeltoft Vig. Jeg vidste selvfølgelig, at der var grønne steder i København, jeg kendte endda nogle af de lidt mere hemmelighedsfulde som gården i Det Kongelige Bibliotek, Rådhushaven og haven ved Carlsbergs æresbolig.

Og palmehuset i Botanisk Have havde mere end én gang været min redning på en kold vinterdag, når længslen efter varme og farver og dufte og liv blev for overvældende.

Men København var et fornuftsægteskab, på mange måder valgt mere med hjernen end med hjertet, og jeg følte, at mine rødder flagrede forvirret, da de var blevet revet op fra den sandede jord og bjergene på Mols.

Jeg havnede midt på det, man engang yndede at kalde stenbroen, klemt inde mellem Istedgade og Halmtorvet.

14 KØBENHAVNERGRØN

Men efterhånden gik det op for mig, at Vesterbro ikke var en stenørken. Min egen gård var f.eks. fyldt med store frugttræer og masser af fugle, og et par naboer havde generøst lavet et højbed med krydderurter, som alle var velkomne til at både at bidrage til og høste fra.

Løvstikken voksede til over 2 meters højde.

En dag vovede jeg mig ind bag den store mur ud til Istedgade, der lignede en borg eller et fængsel, og stod pludselig i et grønt eventyr med legende børn, snakkende forældre og ældre bænkehvilere.

Det var da fantastisk! Jeg var begejstret og begyndte at læse op på, hvad Skydebanehaven i grunden var for et sted. Det blev det ikke mindre fantastisk af.

Jeg lærte de andre grønne pletter på Vesterbro at kende.

Jeg vidste, at min afdøde far i sin barndom for snart 100 år siden færdedes her. Pludselig gav mange af hans fortællinger ny mening, jeg kunne se ham for mig i Søndermarken, når dem fra nabogården skulle have et

par på tuden – livet på Vesterbro i 30’erne var ikke for de sarte. Og jeg badede i havnebadet ved Islands Brygge og huskede, hvordan han og hans kammerater på badeanstalten ofte havde råbt ’boller på suppen’, kodeordet for, at der var en lort på vej fra kloakkerne.

Den slags behøvede jeg ikke at bekymre mig om. For første gang i et halvt århundrede var havnebassinet rent nok til at bade i.

Jeg fandt min mormors tegninger fra Christianshavns Vold og Kastellet frem. Flere af dem kunne være tegnet i dag. Mine rødder blafrede ikke længere – de hørte også til her.

Men det var jo ikke rigtig natur, som jeg kendte den fra Jylland. Jeg forstod min jyske oldemor, som havde siddet under et træ i Enghaveparken i dens barndom og grædt af længsel efter sine enge og skove. Også selv om mit savn nu var mere behersket, hjemveen knap så påtrængende.

Min rastløshed og nysgerrighed tvang mig til at undersøge, hvad der ellers var af natur i cykelafstand. Så stødte jeg på Kalvebod Fælled. Det måtte prøves.

En morgen i maj stod jeg i en birkeskov så lysegrøn som håbet og hørte gøgen kukke og nattergalen klukke. Jeg havde overlistet en flok dådyr på min vej – de løb over Amagers savanne som gazeller på Serengeti, mit hjerte hamrede, jeg havde ikke set dem, før de sprang op foran mig og min cykel.

Kort efter nåede jeg ud til diget, der holder Amager oven vande. Havet lå foran mig, store søer og våde enge bag mig, himlen var høj, lydene fra tusindvis af fugle fyldte luften.

Den morgen blev mit fornuftsægteskab med København til ægte kærlighed.

Siden har jeg indtaget Københavns grønne pletter med stor appetit og glæde. Blandt favoritterne er Sydhavnstippen, også fordi det er en dejlig historie om lokalt engagement og udholdenhed.

I det hele taget er der i København en vilje til at gøre noget for at bevare og styrke de grønne muligheder, som det er umuligt for mig ikke at være dybt taknemmelig for og betaget af. Hvem katten giver sig i kast med at fjerne invasive arter som bjørneklo og gyldenris på en

gammel losseplads, der ved naturens luner er blevet lidt af en vildmark?

Jamen det gør københavnerne da. Og de adopterer vejbede, og de indretter naturvejledning for storbybørn i tidligere toilethuse, de holder bier på tagene, dyrker tomater i vindueskarmen, og de skriver rasende protestbreve til kommunen, når noget grønt er i fare.

De hjælper med at skabe nye blå og grønne ruter, og de passer kolonihaver, byder gæster på en bænkebajer og en snak om lidt af hvert. Og sørger for, at også mindre privilegerede unger kan få lov at holde hest og kaniner og få jord under neglene.

Helt uden at få penge for det, helt uden at forvente det.

Helt ærligt – det ER da fantastisk?

Der er dage, hvor jeg stadig savner mit Mols. Stjernerne kan ikke ses klart i en storby, Valby Bakke er ikke Mols Bjerge. Men tiden har lært mig, at Københavns natur ikke skal sammenlignes med noget andet. Den er helt sin egen og rig og mangfoldig med alt fra sæler i havnen, egern i træerne og ræve i jernbaneskråningerne til sjældne småplanter og insekter.

Spørger man mennesker med forstand på den slags, er der faktisk flere dyre- og plantearter i og omkring København end i nok så mange landlige områder.

Københavnernes trang til natur får dem – måske bør jeg efterhånden sige os – til at skabe landskaber og levesteder, hvor det umiddelbart virker naturstridigt.

Og stik mod forventning ved mange københavnske børn meget mere om naturen end børn i provinsen. Fordi byboerne ved, at naturen har en værdi, at man bliver gladere af den, og derfor sørger for, at deres børn lærer den at kende og ikke tager den for givet.

Min verden er blevet lidt større og rigere af at undersøge de mange grønne områder i og omkring København.

Derfor er håbet, at ’Københavnergrøn’ kan inspirere til at nyde de mange steder og muligheder, som frivillige, organisationer, offentlige myndigheder, private fonde, historien og naturen selv har velsignet hovedstaden med.

KØBENHAVNERGRØN 15

Nørrebro

BYHAVEN 2200 Byhaveanlæg af arkitektonisk skønhed

Aktiviteter

Haveoplevelser, boldspil, picnic, legeplads.

Natur

Alt, hvad hjertet kan begære af grøntsager og krydderurter.

Historie

Byhaver har gennem en årrække bredt sig som en steppebrand gennem mange af verdens storbyer fra New York og Havana til København og mange af Afrikas storbyer. Haverne giver frisk luft, rene råvarer og en direkte vej ’fra jord til bord’.

I nærheden

Assistens Kirkegård, ByOasen i De Gamles By, Mosaisk Begravelsesplads.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Den ligger på hjørnet af Stefansgade og Hørsholmsgade på Nørrebro og er en af de senest tilkomne byhaver i København. Et fællesprojekt for de lokale beboere, hvor de cirka 20 store højbede snor sig med en nærmest arkitektonisk skønhed ned gennem haveanlægget i et fredeligt hjørne af Hørsholmparken og er en del af det voksende netværk af urbane haver.

Højbedene har til formål at sikre, at planterne gror i sund og ikke-forurenet jord. I Byhaven 2200 er bede smukt kantet med barkbeklædte planker, som falder naturligt ind i omgivelserne. Alle bedene har forskellige former og er forsynet med håndskrevne skilte, som fortæller, hvad der vokser i dem. Her møder man ramsløg, squash, sommerporre, kartofler, grønærter, spinat, asparges, løg, tomat, bønner, rucola, jordbær, rabarber og buske med ribs, stikkelsbær og hindbær. Alt, hvad en køkkenhave kan have at byde på.

Midt i det hele er der bygget små urtespiraler af mursten, som nærmest minder om små babelstårne, og her gror der krydderurter af alle slags. Ud mod de omkringliggende trafikårer, hvoraf den ene er cyklisternes Nørrebroruten, er haven afskærmet med lave hække og mod resten af

16 KØBENHAVNERGRØN

parken afgrænset af en række nyplantede høje fyrretræer.

Byhaverne er noget, alle kan melde sig til. Her bruges hverken sprøjtegifte eller kunstgødning, og så vidt muligt anvendes der genbrugsmaterialer, som f.eks. plankerne, der kanter højbedene i Hørsholmparken, og alt dyrkes efter organiske principper, bl.a. ved at lade forskellige afgrøder vokse side om side, så jorden beriges med forskellige næringsstoffer, og man undgår at luge.

Midt i Byhaven 2200 er der er stort fællesbord med bænke, hvor også beboere, som ikke er aktive i haven, kan være med til smage på de grønne produkter, som skyder op af jorden, når tiden er inde. Og når man besøger haven, er der samtidig mange muligheder for børnene for at spille bold eller slå sig løs på legepladsen i den nærliggende Nørrebroparken, og de voksne kan nyde solen og en picnic i en af parkerne.

Bonusinfo DYRK Nørrebro er en anden af de mange fælles byhaver, som er dukket op i København. Det er en 600 m2 stor taghave, som ligger i femte sals højde på taget af Blågårdsskolen på Nørrebro.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 17

Frederiksberg

SØNDERMARKEN Ansigtsløft til romantikken Aktiviteter

Løb, bl.a. med interaktiv ’lyshare’, vandreture, fred og ro, kulturhistorie, naturvejledning, motionsbaner, område til fritløbende hunde, legepladser, picnic (grill er forbudt), kælkebakker. Åben døgnet rundt.

Natur

Der er ægte skovnatur nogle steder i Søndermarken.

Mange gamle træer, bl.a. bøg og lind og kastanjer.

Egernet ses hyppigt. Ræven er her også, men sørger for at holde sig skjult. I luften er der flagermus, der i sommernætterne jager de mange insekter i parken.

I nærheden

Frederiksberg Have, Enghaveparken, J.C. Jacobsens Have.

En snefyldt vinterdag genlyder Søndermarken af skrækblandede frydefulde hvin, når ungerne indtager parkens kælkebakker. Gode kælkebakker er der ikke mange af i København, men her kan man få fart på.

Også større legebørn og seriøse motionister har gode muligheder. Søndermarken er med sine bakker og slugter et af de mest udfordrende løbesteder i København, og løberne har med en såkaldt lyshare fået endnu bedre muligheder for at udfordre sig selv. Man vælger tempo, og så er det ellers om at holde trit med ’harens’ lyssignaler på elektroniske stolper langs ruten. Vil man hellere udfordre sin fysik på anden vis, er der forskellige motionsmuligheder indlagt undervejs, bl.a. balancegang på træstubbe og spring på trampoliner.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Løberuten er bare et af beviserne på, at der er kommet nyt liv til folkeparken. Projektet Liv og Lys er en ansigtsløftning til et af de mest populære grønne områder i København, men der er ikke kun tale om en modernisering. Projektet har også genskabt nogle af de historiske bygninger og monumenter i parken, som ellers var forsvundet eller forsømt.

18 KØBENHAVNERGRØN

Det norske parti, der med sit lille vandfald og spinkle bro over et vandløb med lidt god vilje godt kan minde om en nordisk vildmark, er bl.a. blevet renoveret, og nu har naturvejlederne i Frederiksberg Kommune fået base her.

Og der er masser af natur at kigge på i Søndermarken, ikke mindst insekter. Små vådområder bliver skabt og genskabt og giver levemuligheder for endnu flere dyreog plantearter.

Man kan også bare sætte sig på en bænk og nyde hele herligheden og måske så ærgre sig lidt over, at visionen om at grave Roskildevej i en tunnel under Valby Bakke (frederiksbergere siger Frederiksberg Bakke) foreløbig er strandet på manglende økonomi.

Bonusinfo Søndermarken spillede engang en vigtig rolle i Københavns vandforsyning, og man kan stadig se cisternerne. I dag fungerer de som underjordiske udstillingslokaler med en fantastisk stemning – og her er Danmarks eneste drypstenshule.

Foto: Scanpix / Mads Nissen

KØBENHAVNERGRØN 19

Lyngby-Taarbæk (Dyrehaven)

PRÆSTESLETTEN Druidernes og Lyngby-præstens uforstyrrede slette Aktiviteter

Naturoplevelser og picnic. Dyrehaven byder på masser af muligheder for gå-, løbe- og cykelture.

Om vinteren skiløb og kælkning. Ved Fortunen i Dyrehavens sydvestlige ende er der ponyudlejning til børn, som er ifølge med voksne. Der kan hyres kapervogne ved Klampenborg Station.

Natur

Sjældne svampearter og gamle fritstående egetræer.

Dyrehaven er også kendt for sine mange hvidtjørne og ca. 2.000 stk. kronvildt, dåvildt og sikahjorte (de sidste blev i 1923 foræret til Christian 10. af den japanske kejser).

Historie

Dyrehaven blev indrettet til parforcejagt, hvor ryttere og hunde jager et dyr, indtil det ikke kan mere af overanstrengelse, og hunden holder det til jorden, indtil den udvalgte jæger når frem og dræber det med en særlig kniv, kaldet hirschfænger.

I nærheden Dousbad Mose.

Læs mere på københavnergrøn.dk

20 KØBENHAVNERGRØN

Præstesletten ligger et stykke væk fra de offentlige veje og stier og er derfor ikke et område, man sådan lige falder over. Her kan man næsten uforstyrret holde sin picnic i det grønne. Eller man kan gå på opdagelse efter sjældne overdrevssvampe og nyde udsynet over den store, åbne og højtliggende slette, som er omkranset af århundrede gamle fritstående egetræer og en række oldtidsgravhøje, som vidner om, at her har der færdedes mennesker i tusindvis af år.

Længst mod syd står den gamle, knudrede Vorteeg og stikker op i landskabet, som er den taget ud af et gammelt eventyr.

Allerede i oldtiden mødtes datidens præster og hellige mænd – druiderne – på Præstesletten inde midt i Dyrehaven, hvor de afholdt deres ceremonier og ofrede til guderne. Navnet er dog af lidt nyere dato og skyldes, at præsten i Lyngby havde retten til at lade sit kvæg græsse på sletten, indtil kongen i 1669 indrettede Dyrehaven til sit jagtområde, og det er denne afgræsning, som den

store hjortebestand siden har fortsat, der har skabt vækstbetingelserne for mange enestående svampearter.

Lige nord for Vorteegen hæver nogle jordvolde sig op i terrænet. Det er resterne af en gammel, tildækket forsvarsskanse, som blev anlagt i 1894 og kunne rumme 300 mand. I dag er det mere fredelige ting, der finder sted på den fredfyldte Præsteslette, som når der om sommeren bliver afholdt midsommermeditationer ved de gamle druiders ceremoniplads.

Bonusinfo Dyrehaven – hvis officielle navn er Jægersborg Dyrehave – blev i 1669 efter inspiration fra Frankrig indrettet til parforcejagt som tilskud til den kongelige husholdning, hvor der ved hoffet årligt blev spist 1.000 hjorte. Ca. 1.500 meter nord for Præstesletten står Christian 5.s Eg med en omkreds på 8 meter, som Christian plantede, mens han var kronprins. Men skæbnen kan være grum, for i 1699 fik kongen så alvorlige slag fra en hjort, han var ved at slå ihjel lige ved egen, at man mener, at det var den egentlige årsag til, at han døde nogle måneder senere..

Foto: Scanpix / Bax Lindhardt

KØBENHAVNERGRØN 21

Østerbro

SVANEMØLLEN STRAND En kold dukkert til Østerbro Aktiviteter

Badning, snorkling, afslapning, solbadning, leg, gåture, cykelture, løb.

Natur

Der er mange fisk og smådyr i vandet. Hvis man snorkler, kan man blandt andet støde på ål, rødspætter og kutlinger. I fralandsvind kan der om sommeren være en del brandmænd.

Historie

Badeanstalter var tidligere mere almindelige i København. Det var svært at få et bad derhjemme – i så fald skulle vandet slæbes op i spandevis, hvad der var knap så festligt, hvis man boede på fjerde sal.

I 1906 havde mindre end tre procent af københavnerne adgang til et baderum i hjemmet. Derfor opstod der badeanstalter rundt om i København og efterhånden også søbadeanstalter, altså udendørs ved og i havnen.

På Østerbro brugte borgerne blandt andet Kalkbrænderihavnen. I 1885 kom søbadeanstalten Helgoland til, komplet med keglebane, café, konditori og det hele.

I nærheden

Fælledparken, Classens Have, Kildevældsparken.

Nogle steder er bare fødte klassikere. Da Svanemøllen Strand åbnede i 2010, var succesen nærmest hjemme fra dag 1. Og nu plager gæsterne om at få den udvidet, for på en varm sommerdag ligger man så tæt, at man nærmest skal koordinere det med sidemanden, når man vender sig om for at få sol på den anden side.

Stranden er ikke voldsomt stor – en 4.000 kvadratmeter stor trekant med fint, blødt sand. Men en 130 meter lang bademole går ud i vandet, og bænken, der følger hele vejen ud, giver en smuk udsigt til vandet og byen, ikke mindst det imponerende Svanemølleværket. Faktisk har tællinger vist, at stranden er det næstmest populære sted at tilbringe en sommerdag i København – kun overgået af den gamle turistmagnet Nyhavn. Det må siges at være godt gået af en grønskolling.

Den oprindelige strandpromenade er stadig i brug, og på en lun aften er stemningen nærmest sydlandsk, når rullende kaffe- og isboder triller forbi, og familier promenerer under træerne. Promenaden er også meget brugt til

løbeture, og en weekenddag er det sådan et sted, hvor man kan se forældre lære deres børn at cykle. I det hele taget er det tydeligt, at det i høj grad er lokale, der benytter stranden og promenaden.

Svanemøllen Strand er meget børnevenlig, for der bliver kun langsomt dybt. Desuden er der livreddere i højsæsonen, og det bløde sand er også bedre til sandslotte end den noget grovere udgave ved Amager Strandpark.

Ved den nærliggende lystbådehavn holder vinterbadelauget til. Ventelisten til medlemskab er lang, men selve stranden er åben for alle hele året, hvis man skulle få lyst til en gyser. Husk bare, at man aldrig bør bade alene og slet ikke om vinteren.

Bonusinfo Vandet i Svanemøllebugten er rent nok til at bade i, men for en sikkerheds skyld er der et underjordisk bassin, hvor stærkt ultraviolet lys dræber eventuelle bakterier.

Læs mere på københavnergrøn.dk

22 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Scanpix / Bax Lindhardt

KØBENHAVNERGRØN 23

KØBENHAVNERNE MALER BYEN GRØN

Helt tilbage i stenalderen indsamlede mennesker naturens farvestoffer og brugte dem til f.eks. hulemalerier. Mange af disse farvestoffer stammer fra forskellige jordtyper, og de klassiske jordfarver har man kendt siden oldtiden og nogle længe før. Farverne består af findelte pigmenter, som blandes op med en tyktflydende, bindende væske som f.eks. linolie.

En af de klassiske jordfarver er okker, som er er et jernmineral, der findes i flere jordtyper og i forskellige farvenuancer. En anden klassisk jordfarve er den blå ultramarin, der er udvundet af halvædelstenen lapis lazuli, som forekommer i Centralasien og har været så kostbar, at den ikke blev brugt til almindeligt malerhåndværk.

Først i 1701 lykkedes det en tysk apoteker ved et tilfælde at fremstille en jernholdig dybblå farve med et svagt blågrønligt skær. Den fik navnet berlinerblå, og da den kom i handelen i 1724, kunne den også købes i Frankrig under navnet pariserblå og til en rimelig lav pris.

24 KØBENHAVNERGRØN

Den blå farve egnede sig imidlertid ikke til at anvende i ren form, men ved at blande den op med guldokker fik man en dybgrøn blandingsfarve, som især blev populær i Holland, hvor det blev moderne at bruge den under navnet hollandsk grøn til døre og porte i Amsterdam.

Det var herfra, hollænderne på Amager bragte den til Danmark. Her blev den i første omgang kaldt dragørgrøn, men da den hurtigt blev lige så populær inde i København, som den var i Amsterdam, blev den selvfølgelig døbt københavnergrøn.

En vigtig årsag til den københavnergrønne farves popularitet var, at man i 1700-tallet fandt ud af at blande linoliemalingen med et afkog af rav-affald, hvorved man fik en skinnende blank og lakagtig overflade. Farven blev også brugt til datidens fine hestevogne under betegnelsen vogngrøn.

I dag er københavnergrøn stadig en integreret del af det københavnske bybillede og anvendes især til porte, døre, vinduer, københavnerbænke og byens skraldespande.

Foto: Scanpix / Anders Tvevad

KØBENHAVNERGRØN 25

Vesterbro

J.C. JACOBSENS HAVE Slentretur i historisk tidslomme Aktiviteter

Slentreture, picnic, solbadning, oplevelse af sjældne træer og planter – og af historiens vingesus . Evt. en afstikker til de fysiske aktiviteter på Boble Plads, som ligger lige ved siden af.

Natur

Haven rummer 74 forskellige eksotiske planter og træer og er anlagt som en romantisk landskabshave, der er beskyttet af træer og hække. Bl.a. rummer den en romantisk ’filosofgang’. Haven anses for at være den bedst bevarede have af sin art i Danmark.

Historie

Efter at have overtaget sin fars bryggeri i Brolæggerstræde midt i Københavns Indre By i 1835 byggede J.C. Jacobsen i 1848 bryggeriet Carlsberg – opkaldt efter hans søn, Carl – på Valby Bakke. Han blev ikke alene en af landets rigeste mænd, men fik også en kolossal indflydelse på Danmarks kulturliv. Han deltog i indførelsen af en fri forfatning i Danmark som afløser for enevælden.

I nærheden

Boble Plads, Søndermarken og Vestre Kirkegård.

Læs mere på københavnergrøn.dk

26 KØBENHAVNERGRØN

Selvom Carlsberg Byen emmer af liv og modernitet, så er det fortsat muligt at finde en tidslomme, der bringer den besøgende halvandet hundrede år tilbage i tiden. Det er brygger J.C. Jacobsens private have, som ligger i forbindelse med hans gamle privatbolig og blev anlagt samtidig med, at han åbnede sit bryggeri på Valby Bakke i 1848.

Haven har været lukket i 160 år og blev først åbnet for offentligheden i 2008. Den er ca. på størrelse med Kgs. Nytorv og anlagt som en romantisk have med små bakker, søer, krat, snoede stier, hække og en åben plæne med et storslået magnolietræ. Selvom den fremstår som et naturligt landskab, er intet overladt til tilfældighederne.

Haven byder på et farveflor af blomster, som skifter hen igennem forår, sommer og efterår. Der er 74 forskellige planter og træer, og mange af dem har brygger Jacobsen selv hentet hjem fra sine rejser i udlandet. Bakkerne er skabt af jord fra udgravninger af bryggeriets kældre.

Efter bryggeren døde, blev hans villa indrettet til æresbolig, hvor nobelpristageren Niels Bohr boede frem til sin død i 1962. I bryggerens tid blev haven besøgt af bl.a.

H.C. Andersen, den franske videnskabsmand Louis Pasteur og 1800-tallets største danske kunstnere. Mens Niels Bohr residerede i æresboligen, modtog han bl.a. besøg af Albert Einstein, Indiens premierminister Nehru, sin tyske kollega Werner Heisenberg og atombombens opfinder, Robert Oppenheimer, som han diskuterede fysikkens og verdens problemer med på spadsereture i haven.

Bonusinfo H.C. Andersen besøgte første gang J.C. Jacobsen og hans have i 1868. Han tog sporvognen inde fra byen til Pile Allé, men det kneb for ham at finde vej til Carlsberg. Han gik en lang omvej gennem Søndermarken og ankom træt og tilsølet af mudder og dynd. Siden gik det nemmere, og digteren foretog mange søndagsvisitter hos brygger Jacobsen og hans hustru.

Når man slentrer op gennem den romantiske filosofgang eller ad havens andre stier, går man i fodsporene på nogle af ikke blot Danmarks, men verdens store personligheder.

Foto: Kontraframe

KØBENHAVNERGRØN 27

Tårnby

KYSTSTIEN OM AMAGER Alverdens fugleliv i store træk Aktiviteter

Badning, fiskeri, fuglekigning, cykling, vandreture, rulleskøjter, picnic, primitiv overnatning i nærheden.

Natur

Det er fuglene, der er i centrum. Her er en stor ynglebestand af bl.a. gråstrubet, toppet og lille lappedykker, rørdrum, rørhøg og pungmejse. I vådområderne yngler bl.a. grågås, gråand og blishøne, viberne slår sig løs, og her er vadefugle som strandskade, stor præstekrave, dobbeltbekkasin og rødben. I træktiden raster mange fugle i området, bl.a. rovfugle, og Kalvebod Fælled er et af de bedste steder at se rastende odinshaner. I Øresund er der et rigt fiskeliv, og af og til kan man være heldig at se marsvin.

I nærheden

Pinseskoven, Naturcenter Amager, Sydhavnstippen.

Læs mere på københavnergrøn.dk

28 KØBENHAVNERGRØN

Det er en fuglesafari i eliteudgaven, som kyststien på diget rundt om Kalvebod Fælled byder på. Området ligger på en af de vigtigste internationale trækruter for et væld af fuglearter, og samtidig giver kombinationen af våde enge, krat, skov, hav og søer gode betingelser for mange ynglefugle.

En stor del af Kalvebod Fælled ligger i virkeligheden under vandets overflade, og diget blev bygget som led i et beskæftigelsesprojekt under Anden Verdenskrig, så danske arbejdsløse mænd kunne undgå tvangsarbejde i Tyskland. For nylig er diget blevet forhøjet med to meter for at sikre København mod oversvømmelser som følge af klimaforandringer, og nu kan man gå, løbe på rulleskøjter eller cykle hele vejen rundt om Kalvebod Fælled – fra Kongelunden til Islands Brygge.

Oppe fra diget er udsigten forrygende. På den ene side har man Øresund, Avedøreværket og Københavns skyline, på den anden side Klydesøen, der er et af Danmarks vigtigste vådområder for en række fugle. Det er et lukket reservat, men en række fugletårne oppe fra

diget sikrer, at man har god udsigt til sjældenhederne alligevel. I forsommeren høres nattergalen – og knap så idyllisk vandriksen og den gråstrubede lappedykker. De lyder begge som grise ved fodringstid.

Der kommer flere og flere beretninger om havørne fra området. De er svære at tage fejl af. Det er som at se en dør flyve. Mere elegant er vandrefalken, der kan ses i vinterhalvåret. Den har udviklet en særlig jagtteknik, hvor den styrtdykker med over 300 km/t og torpederer sit bytte. Den er verdens hurtigste dyr.

På det første stykke af diget fra pumpehuset, der endnu er i brug, er der i sæsonen en lille badebro, så man kan kombinere fuglekigningen med en dukkert i Øresund.

Man kan også fiske fra kysten.

Bonusinfo Kyststien er 14 km, men den er samtidig en del af fjernvandreruten E6, der går helt fra det nordligste Finland til det sydlige Grækenland.

Foto: Lars Bertelsen

KØBENHAVNERGRØN 29

Indre By

HAVNEGADE En promenade af de glade Aktiviteter

Boldspil, leg, trampoliner, løb, afslapning, picnic, solbadning.

Historie

Havnegade er anlagt i forbindelse med de store udvidelser af København i 1500- og 1600-tallet. I 1870’erne blev Havnegade stedet, hvor de såkaldte emigrantbåde, der fragtede danskere med håb om et bedre liv i den nye verden til USA, udgik fra. Op gennem 1900-tallet lagde Sverigesbådene til på stribe her – flere rederier og ruter konkurrerede. De sidste flyvebåde opgav i 2002, da den nye Øresundsbro til Sverige var blevet for hård en konkurrent.

I nærheden

Det Kongelige Biblioteks Have, Holmen, Kongens Have.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Engang var her et mylder af færgepassagerer. Bådene til Sverige lagde til her, først småfærger, så større færger med plads til biler, siden flyvebådene med plads til branderter og billig lakridskonfekt. Til sidst var der kun flyvebådene tilbage, og så opgav også de, da broen til Sverige åbnede. Men nu har Havnegade fået nyt liv og plads til store armbevægelser.

Langs promenaden er der kommet boldbur og multibane til basketball og fodbold, og børn og voksne kan slå sig løs på trampoliner og legeredskaber langs kajkanten.

Cyklister og gående har fået bedre plads, og især morgen og aften er der masser af løbere, der benytter sig af strækningen. Det er et af de havnestræk i København, der giver det fineste blik over vandet, og fra at være et dødt ingenmandsland er Havnegade blevet en glad promenade.

For de mindre bevægelseslystne er der masser af plads til bare at sidde og nyde udsigten og solbade, mens den krydrede duft fra de nyanlagte lavendelbede fylder luften.

Skygge er her til gengæld ikke meget af endnu. Den

30 KØBENHAVNERGRØN

kommer, når de plantede egetræer begynder at vokse til og folde deres løvkroner ud.

En stor, åben hal – ’Bornholmerknasten’ – som kan overdækkes, kan bruges ved forskellige arrangementer, bl.a. koncerter. Og så er det planen, at en bro til cyklister og gående herfra skal forbinde Indre By med Christianshavn.

Det er dog endnu uvist, præcis hvornår broen kan være klar.

Københavns Kommune har også planer om at lade et flydende fiskemarked lægge til her, der skal være plads til husbåde, og på en lun sommerdag kan det i dag være svært at huske, at Havnegade for bare få år siden lå øde og forblæst hen.

Bonusinfo Sverige var et sandt slaraffenland for danskerne efter Anden Verdenskrig. Besættelsen havde betydet varemangel, og svenskerne havde varer, som ikke kunne fås i Danmark. Derfor var sejlture til Sverige populære. Varerne, man havde med hjem, kunne man fortolde i toldbygningen, der i dag huser restauranter.

Foto: Kontraframe

KØBENHAVNERGRØN 31

Brønshøj-Husum, Rødovre, Brøndby og Hvidovre

VESTVOLDEN

Sved på panden i historisk natur Aktiviteter

Løb, vandreture, cykling, rulleskøjter på oplyst rute.

Forskellige former for formidling af historie, interaktive mobilspil, oplevelsescenter i Ejbybunkeren (mod betaling), legeplads flere steder undervejs.

Historie

Vestvolden er et af de største danske anlægsprojekter nogensinde, og den er anlagt 1988-1992. Under Første Verdenskrig var over 50.000 soldater gjort klar her.

Danmark blev dog aldrig en del af krigen. Vestvolden og den øvrige del af Københavns Befæstning blev nedlagt i 1920.

I nærheden

Vestskoven, Utterslev Mose.

Læs mere på københavnergrøn.dk

32 KØBENHAVNERGRØN

Vestvolden er et af de længste og bedst bevarede voldanlæg i verden – et enestående forsvarsanlæg på mere end 14 km, der strækker sig fra Utterslev Mose mod nord til Avedøre i syd. Det er også et fantastisk sted at få sved på panden, lære om fortiden eller bare nyde den særlige natur.

anstrengende, kan man høre historier fra Vestvoldens tid som befæstning på mobiltelefonen flere steder. Man kan deltage i mobilspillet ’Forsvundet i tiden’ eller forsøge at standse Tredje Verdenskrig i Ejbybunkeren, som forsvaret først forlod i 2005.

Der er stadig mange spor tilbage fra dengang, da volden skulle beskytte rigets hovedstad mod indtrængende fjender, blandt andet voldgrav, underjordiske anlæg og længst mod syd, i Avedøre, en gammel flyveplads med to bevarede træhangarer fra Første Verdenskrig.

Vestvolden byder samtidig på et rigt dyre- og planteliv med flere sjældenheder, selv om Vestvolden ligger midt i Danmarks tættest befolkede område. Netop beliggenheden gør Vestvolden særlig værdifuld. Den bliver en korridor, som sikrer, at planter og dyr kan færdes mellem flere områder i stedet for at blive isoleret på enkelte grønne øer midt i bebyggelsen. Det er med til at forhindre, at bestandene bliver for små til at kunne forny sig selv.

I dag er Vestvolden et populært rekreativt område. Det er et oplagt sted at løbe eller vandre, og man kan også gøre det, når det er mørkt, for det meste af volden er asfalteret og lyst op. Cyklister kan prøve kræfter med fire udfordrende baner – de ligger i Husum, Rødovre, Brøndby og Hvidovre – og kan bruges med almindelige cykler og mountainbikes og af både børn og voksne. Her kan man lave tricks og få pulsen i vejret. Kan man lide at løbe på rulleskøjter, er her 10 kilometer fin asfalt i trafiksikre og historiske omgivelser. Skal det være knap så

Bonusinfo Ejbybunkeren blev bygget i 1954. Den spillede en vigtig rolle under Den Kolde Krig og i det danske raketforsvar.

Foto: Scanpix / Anders Tvevad

KØBENHAVNERGRØN 33

Ørestad

PLUG N PLAY Storbysport på 25.000 kvadratmeter Aktiviteter

Sport som basket, street basket, parkour, speedskating, dirt jump, fodbold, amerikansk fodbold osv.

Historie

Plug N Play åbnede i 2009, og meningen med anlægget er dels at give plads til de nye storbysportsgrene, som det ellers kan knibe med at placere i traditionelle sportsanlæg, dels at sørge for liv og aktivitetsmuligheder i Ørestad.

De urbane haver ligger sammen med Plug N Play og har en særlig historie. De begyndte egentlig som små transportable haver bygget i europallekasser, som kunne stå på tomme byggegrunde. Når der så skulle bygges, kunne de flyttes til næste tomme grund.

I dag har haverne fået permanent opholdstilladelse ved Plug N Play, og der er ca. 60 af dem. De er stadig små – kun omkring 16 m2. Men de flittige gartnere kan få det mest utrolige ud af det lille areal.

I nærheden

Naturcenter Amager, kanalerne i Ørestad, Amager Fælled.

Det går rasende stærkt. De unge sætter af med hænder og fødder over mure, ned ad ramper, over gelændere. De hvirvler akrobatisk rundt i luften, og på ingen tid forcerer de et storbylandskab, der kunne have været tage, trapper og altaner, men det er en parkour-bane, der er en del af det store og gratis sportsanlæg Plug N Play i Ørestad.

Plug N Play er tænkt som et midlertidigt anlæg, som ligger på en endnu ubebygget grund i det sydligste Ørestad. Det skulle egentlig være væk i 2014, men foreløbig er dødsdommen over det udsat til slutningen af 2016, og mange håber, at Plug N Plays mange kvaliteter kan føres videre andre steder i Ørestad.

Plug N Play er åbent døgnet rundt alle ugens dage, og siden anlægget åbnede i 2009, har det tiltrukket især de yngre udøvere af den type sport, som man kunne kalde storbysport: parkour, basketball, street basket, speedskating, dirt jump og beach volley. Men der er også mere klassiske muligheder som fodbold. Har man ikke selv lyst til sved på panden, kan man nøjes med at kigge på udøverne. Toptrænede atleter fra store dele af København er tit på stedet, og det kan give underholdning og wow-effekt i timevis blot at se dem i bevægelse. Det farvestrålende område er 25.000 kvadratmeter stort – det er lige så meget som hele Rådhuspladsen i København.

Er man mere til vandaktiviteter, er der kajakpolo ved siden af – det er dog mod betaling og med faste åbningstider.

Og så ligger der i tilknytning til Plug N Play økologiske byhaver, som alle kan blive skrevet op til. Eneste betingelse er, at man vil dyrke økologisk. Det kan også blive en sport.

Bonusinfo Parkour-banen i Plug N Play er verdens største og designet af parkour-atleterne fra Team JiYo, der også har den som hjemmebane.

Læs mere på københavnergrøn.dk

34 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Scanpix / Kontraframe

KØBENHAVNERGRØN 35

Sydhavnen

SYDHAVNSTIPPEN En hemmelighed med kultstatus Aktiviteter

Naturvejledning, løb, vandreture, cykelture, rollespil, hyrdehundeopvisning, populært skiområde i vinterhalvåret, picnic, bærplukning, indsamling af urter, ro og fred, fuglekigning, kajaksejlads. Området ligger, så man kan fortsætte til Valbyparken eller Naturpark Amager ad stisystemer.

Natur

Meget stort antal plantearter, bl.a. bærbuske og frugttræer som æble og kirsebær. Rigt insektliv.

Over 150 fuglearter er set i området. Rigt liv i vandet, bl.a. er her sæler.

Historie

Sydhavnstippen er gammel havbund, som er blevet fyldt op, fordi stedet er brugt som losseplads for byggeaffald og overskudsjord. En stor del af området blev fredet efter langvarig kamp fra beboernes side.

I nærheden

Karens Minde, Naturcenter Amager, Valbyparken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

36 KØBENHAVNERGRØN

Få københavnere og næsten ingen turister kender Sydhavnstippen, eller Tippen, som den også kaldes.

Kenderne af området er til gengæld vilde med det selvgroede og nu fredede grønne område i den sydlige ende af København med den fineste havudsigt til fuglebeskyttelsesområdet Kalveboderne.

Det er et fristed som ingen andre i byen, og naturen byder bl.a. på en stor rigdom af plante- og dyrearter. Et af trækplastrene i vintertiden er den smukke isfugl. Den kan hyppigt findes ved kanalen, der populært kaldes Lorterenden, fordi kloakkerne i gamle dage løb ud her. I dag er vandet dog rent, og langs renden ligger små selvbyggede huse og skure og får hele sceneriet til at ligne noget fra Mississippi-floden i de amerikanske sydstater.

Mellem 1945 og 1973 var her en losseplads for byggeaffald og overskudsjord, og efterhånden groede den til af sig selv. Det er ikke mindst aktive lokale entusiasters skyld, at Tippen i dag er fredet i stedet for at være endt som

boligområde. Det er også aktive beboere, der står for at pleje og udvikle området, så naturen i endnu højere grad kan udvikle sig mangfoldigt.

Et frivilligt fårelaug sørger for, at der hvert forår kommer får på græs i området, så de kan holde plantevæksten nede.

Forskellige kunstnere har brugt Sydhavnstippen til arrangementer, og her er også hyppigt guidede naturture, hvor man kan se på fugle, insekter, samle urter og lære mere om Tippens særegne bynatur. Sydhavnstippens Naturskole, der ligger ved indgangen til området fra Fragtvej, tilbyder en række naturaktiviteter.

Bonusinfo I slutningen af 70’erne var der planer om at anlægge en motorvej hen over Tippen til Københavns Centrum.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 37

DET GRØNNE ER IKKE BARE TIL PYNT Interview med Københavns Kommunes stadsarkitekt, Tina Saaby

De tider er forbi, hvor en græsplæne var tilstrækkeligt til at kalde noget for en park eller et grønt område. Nutidens og fremtidens bynatur griber ind i hele den måde, vi lever på, og skal gøre byen endnu mere tiltrækkende, siger Københavns Kommunes stadsarkitekt, Tina Saaby.

Københavnerne elsker deres grønne områder. Det er det område, der scorer absolut højest, når indbyggerne bliver bedt om at vurdere kommunens indsats på en række områder i forbindelse med det årlige miljøregnskab.

Lige efter i tilfredshed kommer mulighederne for cyklisterne, på tredjepladsen kommunens indsats for at modvirke klimaforandringer. Og på alle tre områder er tilfredsheden blevet større de seneste år.

Stadsarkitekt Tina Saaby, der siden 2010 har været en del af udviklingen af København, kan se det som en opbakning til de tre områder, som kommunen prioriterer i byplanlægningen: bæredygtighed, byliv og grøn mobilitet.

38 KØBENHAVNERGRØN

”Den måde, vi indretter byen på, skal gøre det lettere at leve bæredygtigt. Men det er også vigtigt, at vi samtidig tænker oplevelserne og livskvaliteten ind i planlægningen. Når vi f.eks. udtænker en klimaløsning og lægger planer for at begrænse skaderne af et skybrud, så skal løsningerne give noget tilbage til byen og borgerne.

Det kan være nye og bedre byrum, som vi er ved at skabe på Tåsinge Plads i Skt. Kjelds Kvarter, der groft sagt har været et hundetoilet og asfalt, men fremover vil være et grønt og frodigt område,” siger Tina Saaby.

– et eksempel er Det Grønne Strøg, der som en stadig næsten hemmelig tagpark fører fra SEB Bank til Tivoli Hotel og siden skal føres helt til Fisketorvet, dels som beboeres og bydeles egne haver langt over gadeplan.

Tåsinge Plads på Østerbro bliver en af Københavns første klimatilpassede byrum. Pladsen skal hjælpe med at opsamle regnen under et kraftigt skybrud, så byens kloakker ikke svømmer over. Derfor skal en del af belægningen væk og erstattes af planter, og pladsen kommer til at skråne, så vandet kan samles på et sted, der kan tåle det.

Grønne tage kan optage 60-70 pct. mere regnvand end et tag med en hård belægning. Planterne forsinker også regnvandet på vej ned i kloakkerne. Samtidig hjælper det grønne tag med at holde temperaturen nede, det isolerer bygningen og sparer dermed energi og CO2, og så kan det give levesteder til insekter, fugle og andre dyr.

”Det er en klimaløsning, men det er samtidig en chance for at give beboerne i området et grønt og attraktivt sted,” siger Tina Saaby.

Det med levestederne for mange arter spiller en stigende rolle i den grønne planlægning i København. Selv om ordet ’biodiversitet’, altså en mangfoldighed af liv, stadig falder lidt svært i danske munde, forstår de fleste godt idéen: Jo flere forskellige levesteder og livsbetingelser, desto flere arter af planter og dyr. Det giver både større nytte og større oplevelser.

Meget mere mad Et andet eksempel er de grønne tage, som i stigende grad bliver en del af byen. Dels som parkstrøg i højden

”Der er et stort potentiale i, at folk godt kan lide at skabe noget. Der er blandt andet plads til meget mere lokal madproduktion, og haver på taget er en af mulighederne, og igen er det samtidig en klimaløsning,” forklarer stadsarkitekten.

”Biodiversitet kræver, at de grønne byrum indrettes forskelligt og varieret. En græsplæne er grøn, men den giver ikke nogen større oplevelse, og den rummer heller ikke ret mange arter. Hvorimod et byrum med forskellige planter og betingelser giver mulighed for meget større naturindhold og mange flere oplevelser,” siger Tina Saaby.

En række undersøgelser har vist, at der reelt er større biodiversitet, altså et større mylder af arter, i og omkring København end i landområder, hvor landbruget dyrker jorden intensivt. Det skyldes, at de grønne parker, haver og naturområder i København og forstæderne tilbyder langt flere levemuligheder for planter og dyr end områder, hvor størstedelen af arealet bruges som kormarker. Et nyere eksempel er, at bierne har lettere ved at finde føde i København end i landbrugsområder, og at København derfor har fået masser af bistader med flere på vej.

Plads til forskellighed Midt i al planlægningen er det vigtigt for Tina Saaby at sikre, at det hele ikke bliver for pænt og ensartet. Det er ikke kun planter og dyr, der skal sikres forskellige livsmuligheder. Det gælder i høj grad også københavnerne selv.

”Man kan sige, at vi planlægger på tre niveauer. Der er den overordnede, langsigtede, strategiske planlægning der gælder for hele København. Den er en stor del af forklaringen på Københavns succes som grøn storby.

Selv om der selvfølgelig er forskellige holdninger politisk, så er der bred enighed om, at det grønne er vigtigt, og derfor har det i mange år været prioriteret, og valg ændrer ikke på det. Det er en vigtig pointe,” siger Tina Saaby.

Den overordnede grønne strategi har været en del af hovedstadens planlægning siden Fingerplanen. Den såkaldte Fingerplan opstod i 1947 og sammenligner hovedstaden med en hånd. I håndfladen ligger byen København, ud ad fingrene er S-togslinjerne til de vigtigste byer i oplandet, og mellem fingrene er der grønne kiler.

”Det er det overordnede strategiske niveau. Det andet niveau, er de områdebaseret planer; lokalplaner, områdeløft etc. Her sikrer vi, at de politiske og strategiske visioner og mål bliver en del af de konkrete planer for konkrete steder i byen. Den sidste del af planlægningen, som er lige så vigtig, er det enkelte menneskes livskvalitet. Vi skal sikre, at der er plads til lokale initiativer, og anerkende det store frivillige arbejde, som københavnerne gør,” siger Tina Saaby og tilføjer, at det skal være let at sætte noget i gang for den enkelte. ”Der skal være plads til det skæve, det anderledes.

Vi skal arbejde endnu mere med at skabe gode byrum for alle, og de må ikke blive for ensformige. For så forsvinder livet.”

Sådan er det stadig, og det har været med til at gøre hovedstadsområdet enestående på verdensplan, fordi byudviklingen ikke bare er sket i alle retninger, men det grønne er bevaret og prioriteret i over et halvt århundrede.

KØBENHAVNERGRØN 39

Nørrebro

SUPERKILEN Storbyliv fra hele verden Aktiviteter

Sport, afslapning, leg, cykling, skateboard, solbadning, picnic, grill, loppemarked, koncerter og andre arrangementer, brætspil, byliv.

Historie

Superkilen åbnede i 2012 og er internationalt prisbelønnet for sin arkitektur og måde at inddrage de mange kulturer på. Ikke alle beboere på Nørrebro har dog været begejstrede. En del finder pladsen grim og støjende, men den er blevet et populært samlingssted.

I nærheden

Den Grønne Sti, Assistens Kirkegård, Fælledparken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

40 KØBENHAVNERGRØN

Det er legeplads, park, basar, cykelsti, picnicområde, sportsplads, samlingssted, verdensudstilling – Superkilen på Nørrebro er det hele og en park som ingen anden i verden. Først og fremmest er den en fejring af storbylivet og de mange kulturer, som tilsammen udgør Nørrebros befolkning.

Superkilen er et af de nyeste byrum i København og i virkeligheden tre pladser i én fra Nørrebrogade til Tagensvej. Den Røde Plads, som tager imod ud til Nørrebrogade, er både en utraditionel, pangfarvet park og sportsanlæg med plads til bl.a. basketball og boksning.

Næste plads er Det Sorte Marked, som bedst kan beskrives som en udendørs stue med masser af plads til at slænge sig, spille skak og mølle på de opstillede spilleborde, kigge op på de kinesiske palmer, holde middagsselskab eller lytte til vandets rislen i den store fontæne. Det er dog nok de færreste dagligstuer, hvor man kan køre på skateboard, men det er der god plads til her på pladsens bakker.

Den Grønne Park er sidste strækning ud mod Tagensvej, og her er det mere traditionelt parkliv, der er i centrum.

Midt i det hele ligger en hockeybane med indbygget basketbane.

Det helt særlige ved Superkilen er, at parken er fyldt med redskaber, bænke, gynger, affaldskurve og andet inventar, som er hentet fra alle de steder i verden, som Nørrebros befolkning kommer fra. Der er basketkurve fra Mogadishu, neonskilte fra Kina og Rusland, reklamer fra USA, det centrale springvand er fra Marokko, der er gynger fra Bagdad, bænke fra Cuba og en legeblæksprutte fra Japan.

Tilsammen en fortælling om, at storbyen København har rødder i mange lande og alligevel kan samle forskelligheden i leg, afslapning og sport.

Bonusinfo De mange forskellige genstande kommer fra de 57 lande, som udgør Nørrebros befolkning. Med en app til mobiltelefonen kan man få fortællingen om hver af genstandene, og hvordan de er fundet.

Foto: Scanpix / Mikkel Barker

KØBENHAVNERGRØN 41

Østerbro

FÆLLEDPARKEN SKATEPARK Flyvende på Fælleden Aktiviteter

På Fælledparken Skatepark: skateboard, BMX og rulleskøjter. På løbehjulsbanen er der løbehjulsmuligheder for begyndere og øvede. Flere konkurrencer og arrangementer i skaterparken sommeren igennem.

Picnic.

Siden 1988 har skaterne haft deres hjørne af Fælledparken, men for et par år siden blev det dengang lidt slidte sted opgraderet. Nu er Fælledparken Skatepark en af Nordens største og bedste, og har man ikke lyst til selv at deltage, er anlægget en enestående chance for bare at beundre mennesker, der kan noget særligt.

I nærheden

Fælledparken, Utterslev Mose, Superkilen.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Anlægget er bygget med en særlig teknik, hvor betonen bliver støbt på stedet. Det giver unikke muligheder for at lave lange, glatte flader, kurver og forhindringer, og skaterparken byder også på en af Europas største ’verts’ – en fem meter høj U-formet rampe, som det virkelig kræver koncentration og beskyttelse at bruge. Men så kan man også glæde sig over i nogle sekunder at flyve over Fælledparken. Og tilskuerne kan gyse og måbe over akrobatikken.

Den oprindelige skaterpark opstod som lidt af et gør det selv-projekt, hvor skaterne selv byggede og udbyggede skaterparken. Men efter 20 år var den slidt, og da Fælledparken fyldte 100 år, gjorde en gave fra

42 KØBENHAVNERGRØN

A.P. Møller Fonden det muligt at anlægge den nye og langt større skaterpark med hjælp og inspiration fra nogle af verdens bedste skatere.

Skaterparken er anlagt, så også begyndere kan få glæde af den, men den er ikke et sted for små børn. Det går virkelig stærkt, når de bedste folder sig ud, og det kan være svært for mindre børn at overskue.

Kort efter renoveringen af skaterparken opstod der flere farlige situationer, når små børn på løbehjul bevægede sig rundt på arealet, og derfor blev løbehjul forbudt.

Til gengæld er der kommet en ny bane til løbehjulsbrugere – også de voksne af slagsen – ved Tårnlegepladsen ikke så langt fra skaterparken. Det er landets første specialdesignede løbehjulsbane.

Bonusinfo Der er lys på både skaterbanen og løbehjulsbanen, så de også kan bruges om aftenen.

Foto: Steen Kelså

KØBENHAVNERGRØN 43

Gentofte

NYMOSEN Vangedes frodige hemmelighed Aktiviteter

Picnic, gå- og løbeture, motionsområder, legeplads, boldbaner, naturoplevelser.

Natur

Skræpper, vandplanter og rørskov. Pil, elm, ask, hæg, eg og bøg. Fiskehejre, lille og stor skallesluger, toppet, lille og sorthalset lappedykker, krikand, troldand, taffeland, hvinand og gråand. Grågås, blishøne, knopsvane og spætmejse.

Historie

Wildes Mose hørte oprindeligt under Bernstorffs Gods og lå som en tørvemose inde mellem dyrkede marker ved landsbyerne Vangede og Buddinge. Efter forskellige ejerskifter overgik den omkring år 1900 til Gentofte Kommune, som påbegyndte parkanlægget i 1937 under navnet Nymosen.

I nærheden

Gammelmosen, Gentofte Sø og Brobæk Mose.

Læs mere på københavnergrøn.dk

44 KØBENHAVNERGRØN

Nymosen er lidt af en hemmelighed for næsten alle andre end de mennesker, der bor i Vangede. Den gemmer sig bag Vangede Kirke og inde mellem boligblokke og villakvarterer. Det er en gammel tørvemose, som Gentofte Kommune gennem årene har gjort en del for at gøre attraktiv og tilgængelig. Her er både en lang løberute, en topmoderne legeplads og masser af natur.

Ligesom de nærliggende moser, Gammelmosen og Brobæk Mose, ligger den i en istidslavning på den højderyg, som strækker sig mellem Ordrup og Gladsaxe, og selve søen er opstået, efter der er blevet opgravet tørv i mosen. Inde midt i parkområdet ligger der et idrætsanlæg med fodboldbaner, som tilhører Gentofte-Vangede Idrætsforening (GVI) med tilknyttede faciliteter og en café.

Langs søbredderne vokser der store bredbladede skræpper, hvor blishøns, ænder, gæs og smådyr kan gemme sig, og spredt langs bredder og plæner vokser bøg, ask og kirsebær. Gamle piletræer er væltet ud i vandet, men vokser stadig videre og er med til at skabe variation og liv. På holmene ude i søen vokser der mange steder en tæt pileskov, som med tiden skal erstattes med rørskov

til gavn for bl.a. det fugleliv, som findes i så rig mængde i Nymosen. Flere steder er der opsat træredskaber, som kan benyttes til motion og styrketræning.

Samtidig er der anlagt en ny gangbro tværs over søens vådområde, og der er plantet nye træer for at skabe variation i plantevæksten og bedre betingelser for dyrelivet.

Det er også planen at skabe nye skovområder med bøg og eg i yderområder bag idrætsanlægget.

Oprindeligt hed den Wildes Mose, men da man i 1937 begyndte at anlægge den som et parkområde, fik den navnet Nymosen som en pendant til den fredede og uberørte Gammelmosen, der blot ligger ca. 700 meter derfra i luftlinje, og det er et navn, som den med de mange nye plejeinitiativer til fulde lever op til.

Bonusinfo Der er blevet gravet tørv i mosen siden det tidlige 1800-tal. Især under de to verdenskrige, hvor der var mangel på brændsel, blev der gravet mange tørv i Nymosen.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 45

Indre By

DET KONGELIGE BIBLIOTEKS HAVE Fald i staver med Søren Kierkegaard Aktiviteter

Fred, ro og fordybelse.

Historie

Både Proviantgården øst for Bibliotekshaven og Tøjhusbygningen mod vest er oprindelig fra 1604 og var lagre for den krigsflåde, som opankrede i Tøjhushavnen, hvor Bibliotekshaven ligger i dag.

Proviantgården er blevet hærget af flere brande, senest i 1992, men er hver gang blevet genopbygget.

Rigsarkivet ud mod Rigsdagsgården stammer fra 1720. Det Kongelige Biblioteks hovedbygning blev opført 1898-1906.

I nærheden

Havnegade, Islands Brygge, Kalvebod Bølge, Det grønne strøg/Kalvebod Brygge, Konsistoriegården.

Læs mere på københavnergrøn.dk

46 KØBENHAVNERGRØN

Der er meditativ stemning, skyggefylde træer og blomstrende bede omgivet af smukke bygningsværker. Og så er vi lige midt i den politiske, litterære og økonomiske magts centrum. Gå ind gennem porten i Rigsarkivet over for Christiansborgs hovedindgang i Rigsdagsgården, og du befinder dig midt i Det Kongelige Biblioteks Have – kaldet Bibliotekshaven.

Her er en andægtig ro, som kun brydes af lyden fra de kaskader af vand, den otte meter høje vandskulptur midt i anlægget sender ned i sit bassin. Og når Rådhusuret i det fjerne slår sine timeslag, markeres det med ekstra høje stråler og plasken fra skulpturens top.

Her kan man ikke blot nyde blomsternes skiften med årstiderne, de mange formklippede træer og vildvinen, der klatrer op ad den gamle biblioteksbygnings mure.

Man kan også fordybe sig i en bog eller blot filosofere lidt over livets vilkår sammen med en skulptur af den verdensberømte filosof Søren Kierkegaard, der sidder og skuer ud mod et sted bag de røde mure.

Kommer du her midt på dagen, kan du være heldig at træffe nogle af Folketingets ansatte eller medlemmer, som også kommer her i deres frokostpause for at finde fred og tid til eftertanke.

Haven er anlagt i 1920 på et opfyldt område, hvor Christian 4. tidligere havde sin krigshavn, Tøjhushavnen.

Denne tidligere maritime funktion afsløres bl.a. ved de indmurede, gamle fortøjningsringe, som stadig sidder i den vestlige mur ind til Tøjhusmuseet.

Bonusinfo Vandskulpturen midt i Bibliotekshaven er opført i bronze og udført af billedhugger Mogens Møller i forbindelse med indvielsen af Det Kongelige Biblioteks nye tilbygning ved havnefronten, Den Sorte Diamant, i 1999.

Foto: Scanpix / Kristoffer Juel Poulsen

KØBENHAVNERGRØN 47

Sundby

REMISEPARKEN Byens bedste børnested?

Aktiviteter

Dyrepasning, byggeaktiviteter, cykelværksted, mad over bål, rideture, legeplads, picnic, udflugt, boldspil, kælkebakke, soppesø, indendørs legemuligheder i dagtimerne, klatrevæg.

Historie

De første offentlige legepladser i København blev åbnet i midten af 1850’erne. Som regel var det bare arealer, hvor børnene havde lov at komme uden at være klædt pænt på. Sidst i 1800-tallet kom legeredskaberne til – gynger, vipper og balancebomme.

Efterhånden opstod behov for nye legepladser, og Remiseparken blev sidst i 1960’erne byens første egentlige legepark med et langt større spektrum af aktiviteter: byggelegeplads, bondegård, kælkebakke, boldbane osv.

I nærheden

Amager Fælled, Kløvermarken, Kalvebod Fælled.

Læs mere på københavnergrøn.dk

48 KØBENHAVNERGRØN

Skal man udnævne Københavns bedste børnested, er Remiseparken på Amager en stensikker kandidat til titlen. Klemt inde mellem Urbanplanens højhuse ligger der her en helt egen verden med bondegård og dyr, borg, byggelegeplads, byens længste tunnelrutsjebane, grønt at blive væk i, hockeybane og meget mere.

Det venlige kaos, der byder de over 80.000 årlige besøgende velkommen, får kontrast i den velordnede byplan, hvor ensartede boligblokke ligger placeret med matematisk nøjagtighed. På byggelegepladsen bygger ungerne lige så glade på øjemål som efter tømmerstok, og fantasien er vigtigere end arkitekttegninger.

Remiseparken består af flere dele. Byggelegepladsen, ’Byggeren’, er af sikkerhedshensyn for de lidt større børn fra seks år og opefter. Bondegården, ’Bonderen’, er for alle og ligger i en rigtig bondegård, der har været her siden 1700-tallet. Her er høns, kaniner, geder, grise, heste og en ko, og man kan få en tur i hestevognen, en ridetur på pony, kæle med dyrene og hjælpe med at passe dem.

Her er også et lille bylandbrug med højbede og mulighed for at studere bierne i aktion. Sidste del af parken er et stort lege- og parkområde med mange legeredskaber, en kælkebakke, bål- og grillpladser, soppesø, baner til boldspil, petanque … mulighederne er mange.

Både Bonderen og Byggeren er bemandede legepladser med faste åbningstider. Bonderen er åben alle ugens dage (dog ikke på helligdage), og er vejret dårligt, er der mulighed for at komme indenfor, hvor der er aktiviteter for børnene. Aktiviteterne er gratis, og man skal ikke melde sig ind, man kan bare dukke op. Men man skal være opmærksom på, at pædagogerne på de bemandede legepladser er der for at hjælpe og sætte aktiviteter i gang – ikke for at passe børnene.

Bonus Urbanplanen er opkaldt efter afdøde overborgmester Urban Hansen, der kom til magten på et løfte om at skaffe boliger. Det gjorde han.

Urbanplanen er en af dem, Tingbjerg på Nørrebro er et andet af hans områder.

Foto: Scanpix / Lars Bahl

KØBENHAVNERGRØN 49

Bispebjerg

SKOLEHAVERNE Lyslevende kulturhistorie med dybe rødder Aktiviteter

Havearbejde, bål, madlavning af egen høst, hygge, picnic. Man skal melde sig til for at få en skolehave, men de kan besøges af alle, og ringer man i forvejen, kan grupper få en rundvisning.

Natur

Nyttehaver, ofte med gamle frugttræer, krydderurter og krat.

Historie

Foreningen Skolehaven blev oprettet af lærer P.W. Lindholm i 1903. Samme år åbnede den første skolehave ved Kalundborg og året efter i København.

Tanken bredte sig hurtigt, og midt i 50’erne var der 31 skolehaver i København og 200 i resten af landet.

Skolehaverne drives af frivillige.

I nærheden

Fælledparken, Superkilen, Utterslev Mose.

Læs mere på københavnergrøn.dk

50 KØBENHAVNERGRØN

De sår, de vander, de luger, de leger, og de høster. De københavnske skolebørn elsker skolehaverne. Haverne er et stykke kulturhistorie, som går mere end 100 år tilbage, og efter at have været næsten glemt har de fået en renæssance.

Fra april til høst er der liv i de seks områder med skolehaver, som stadig findes i København. I 1956 var der 31 skolehaver, og haverne gav et vigtigt tilskud af frugt og grønt til de københavnske husholdninger. Men efterhånden svandt deres betydning, og da de grønne områder samtidig var attraktive steder at placere boliger, blev have efter have inddraget.

I dag melder skolehaverne om stigende interesse fra børn og skoler. Haverne kan man både passe som skoleklasser, som led i undervisningen og som en fritidsaktivitet for de enkelte børn. Skolehaverne ligger spredt ud over byen, og typisk har børnene et stykke jord, og så er der et større fællesareal, som alle kan høste f.eks. blommer eller æbler fra. Enkelte steder er der også bier og høns.

Den første københavnske skolehave lå på Kløvermarksvej i København og blev anlagt i 1904. Tanken var, at børnene skulle have noget frisk luft – hvad mange københavnske børn vitterlig trængte til. Luften i baggårdene og de overbefolkede lejligheder var usund. Samtidig skulle børnene lære noget om naturen, de skulle bruge kroppen og deres sanser, og hovedmanden bag, skolelærer P.W. Lindholm, mente, at skolehaverne kunne bruges i alle fag og samtidig lære børnene noget om ansvarlighed og arbejdsvaner.

Den tankegang gør sig stadig gældende, og skolehaverne bruges i dag også til at lære børnene, hvordan deres egne handlinger kan gøre en forskel for naturen og miljøet.

Bonusinfo I 2009 kom skolehaverne på skoleskemaet i København. Det har tredoblet antallet af børn i haverne – nu er der 2.500 børn, som bruger haverne i sæsonen.

Foto: Camilla Friedrichsen

KØBENHAVNERGRØN 51

Sydhavnen

SLUSEHOLMEN Hornfisk og hollændere Aktiviteter

Fiskeri, picnic, spadsereture, badning.

Historie

Slusen blev bygget tilbage i 1900-1903 for at gøre det lettere at sejle ind i Københavns Havn sydfra.

Opfyldninger ved Islands Brygge havde gjort strømmen i havneindløbet stærk, og det var svært at styre skibene. Slusen gjorde indsejlingen roligere, fordi den regulerede vandstand og strøm. I dag bruges den stadig af de mindste både, når de skal ud og ind gennem havnen, og den betjenes af frivillige.

Slusemesterboligen er tegnet af Dahlerup omkring år 1900. Selve Sluseholmen har været brugt til havneindustri. Aalborg Portland havde siloanlæg her, og DFDS havde en godsterminal. Da industrien flyttede ud, opstod idéen om at bygge boliger. De første beboere i den nye kanalby flyttede ind i 2006.

I nærheden

Amager Fælled, Nokken, Karens Minde.

Læs mere på københavnergrøn.dk

52 KØBENHAVNERGRØN

En forårsdag midt i april bliver der travlt på broen og stensætningerne, der går på tværs af slusen i Københavns sydhavn. Voksne og børn står skulder ved skulder med fiskestang, for rygtet har bredt sig: Hornfisken er kommet.

Midt i det nyeste København lever en af verdens ældste måder at skaffe sig føde på stadig.

Indtil for mindre end 10 år siden var det utopi, at man kunne fange fine spisefisk i Københavns Havn, men i takt med, at den tunge industri og skibene er forsvundet, er vandet blevet så rent, at man kan fiske (og svømme) i det.

Og Sluseholmen er et af de mest populære steder. Blot skal man huske fisketegnet, og at man skal lade være med at tage fisk som skrubber, ål og sild med hjem. De har stadig for højt indhold af tungmetaller og bør sættes ud igen.

Men hornfisk, ørred og torsk kan man roligt gå i køkkenet med – eller måske tage med over til et af bål- og grillstederne på den nærliggende Amager Fælled og lave aftensmaden der.

Fra broen har man udsigt mod noget af det nyeste København – kanalbyen Sluseholmen, der efter hollandsk forbillede er blevet en ganske livlig bydel i nærkontakt med vandet. Her bor flere end 1.000 mennesker. De røde skure foran bebyggelsen er oprindeligt fiskeskure for taxachauffører fra Valby, og navnet er stadig Bådklubben Valby, men i dag er de nye beboere også medlemmer, og det lille fristed er med til at skabe liv i området. Vil man hellere bade end fiske, er der fine muligheder i havnebadet på Sluseholmen.

Bonusinfo Teglværksbroen, der forbinder Teglholmen og Sluseholmen, er den første bilbro over Københavns Havn i mere end 50 år. Den stod færdig i 2011.

Foto: Kontraframe

KØBENHAVNERGRØN 53

Albertslund, Glostrup, Rødovre, Vanløse, Frederiksberg og Vesterbro

ALBERTSLUND CYKELRUTE

Cykelmotorvej i grøn indpakning Aktiviteter

Cykling, vandreture, studere byudvikling, picnic.

Natur

Varieret natur på ruten, der bl.a. krydser Den Grønne Sti på Frederiksberg, Damhussøen og Damhusengen, Grøndalsparken og Vestskoven.

Historie

Albertslundruten, C99, åbnede i april 2012.

I 2014 åbnede supercykelsti nr. 2, Farumruten, C95.

I alt er der planlagt 28 ruter på tilsammen 500 km.

I nærheden

Vestskoven, Damhussøen, Den Grønne Sti. Læs mere på københavnergrøn.dk

Albertslundruten er først og fremmest de københavnske pendleres første supercykelsti. Men det er samtidig en grøn tur, som giver mulighed for at studere hovedstadens udvikling fra tætpakket storby til forstædernes havebyer.

Ruten begynder idyllisk i en ådal tæt ved en golfbane, og 17,5 kilometer senere står man lettere forpustet på Vesterport Station i hjertet af København. Albertslundruten, også kaldet C99, har gjort det hurtigere og nemmere at være cykelpendler.

Ruten går så vidt muligt gennem grønne områder, hvor biltrafikken er adskilt fra cykeltrafikken, man kan få luft i dækkene flere steder, og selv om formålet først og fremmest er at få 20 pct. flere til at cykle på job eller uddannelse over længere afstande, så er ruten også en oplagt mulighed for en udflugt.

Cykler man fra København og ud, følger man samtidig sporene af Københavns moderne udvikling. Man ser det allerede, når man cykler gennem ruten på Frederiksberg, hvor mange veje stadig er domineret af store villaer og

54 KØBENHAVNERGRØN

palæer i stedet for boligblokke. Frederiksberg blev en selvstændig del af hovedstaden allerede i 1857, året efter at voldene blev sløjfet som Københavns grænse, og det blev sammen med Østerbro borgerskabets foretrukne sted at bo. I Vanløse ser man næste del af udviklingen – en meget gammel landsby, der nu er en del af København, og hvor nye boligblokke skød op i begyndelsen af 1900-tallet, efterhånden som byen fik vokseværk. På vejen ud mod Albertslund bliver bygningerne yngre og yngre, og det sidste stræk mellem Glostrup og Albertslund er der grønt og landligt. Har man kræfter til det, er der en oplagt mulighed for at tage videre ud i Vestskoven, Danmarks yngste store skov.

Bonusinfo Spørg en dansker, hvad den mest skovrige kommune i Danmark er, og svaret er næppe Albertslund. Ikke desto mindre er 40 pct. af Albertslund dækket af skov. Til sammenligning er ca. 26 pct. af Silkeborg Kommune og 24 pct. af Bornholm skovareal.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 55

Gentofte

BERNSTORFFSPARKEN Kongeparken, der blev folkepark Aktiviteter

Lange løbe- og gåture, hundeskov, skovture, picnic, kælkebakke.

Natur

Gamle ege- og bøgetræer samt ask, birk, ahorn og hyld. Ud over roser og rododendron findes der flere sjældne og eksotiske planter. Et rigt fugleliv samt flere slags frøer.

Historie

Da kong Christian 9. overtog slottet og blev ’Europas svigerfar’, fik slottet om sommeren besøg af både den engelske og græske konge og den russiske zar samt andre kongelige. Dronning Victoria af England besøgte også slottet og parken inden sin død.

I nærheden

Bellevue Strandpark, Charlottenlund Slotspark og Gammelmosen.

Læs mere på københavnergrøn.dk

56 KØBENHAVNERGRØN

Det officielle navn er Bernstorff Slotspark, men i folkemunde hedder den blot ’Bernstorffsparken’. Her har Europas kronede hoveder slået deres folder, da ’Europas svigerfar’, Christian 9., havde sin sommerresidens på slottet. I dag er det nærmest blevet en folkepark, som benyttes til skovture og picnic. Og så er det en særdeles populær ’hundeskov’, hvor de firbenede ikke skal være i snor.

Med sine store åbne vidder, tætte skovbevoksning og mange haverum er det en afvekslende oplevelse at besøge parken for både store og små og velegnet til lange gå- og løbeture. På toppen af det skrånende terræn troner det smukke, nyklassicistiske Bernstorff Slot, hvorfra der er udsigt ind over København. Rundt omkring i parken er der små blomsterparker, en rosenhave med historiske roser, rododendron, drivhus og køkkenhave med grøntsager. Midt i parken ligger den gule Svenske Villa, som

dronning Louise lod opføre, og som nærmest ligner en rigtig ’Pippi Langstrømpe-villa’. I dag fungerer den i sommersæsonen som cafeteria drevet af frivillige.

Oprindeligt indrettede udenrigsminister og greve Bernstorff parken som en rokokohave, men da de eksotiske træsorter efterhånden gik ud, og kongen overtog slottet og parken, blev det besluttet at bevare den som et stykke sjællandsk natur med store græsklædte sletter omgivet af dansk skov.

Bonusinfo En af Danmarks første filmoptagelser fandt sted på Bernstorff Slot, hvor hoffotograf Elfelt i 1899 filmede de kronede hoveder, som laver skæg og ballade på slotstrappen.

Foto: Kontraframe

KØBENHAVNERGRØN 57

Indre By

ISRAELS PLADS Københavnernes nye byrum Aktiviteter

Leg, boldspil, picnic, mødested, afslapning.

Natur

Nyplantet platan, elm, eg, ahorn, kastanje og bøg.

Historie

Israels Plads ligger midt på det gamle voldområde omgivet af klassiske boligblokke fra 1800-tallet og blot et stenkast fra Nørreport. Indtil 1958 lå Københavns Grønttorv på pladsen.

I nærheden

Botanisk Have, Ørstedsparken, Søerne, Kongens Have, Skt. Petri Kirkes Anlæg, Konsistoriegården.

Læs mere på københavnergrøn.dk

58 KØBENHAVNERGRØN

Som en fugl Føniks har Israels Plads rejst sig af betonørkenen og er Københavns helt nye og moderne byrum.

Det startede med de populære Torvehallerne. Nu har den sydlige del af pladsen gennemgået en fornyelsesproces og byder sig til som et flyvende tæppe med træer, lege-, boldspil- og rekreationsområder og er blevet et poetisk bindeled mellem Ørstedsparken og resten af byen.

Allerede med Torvehallerne, som åbnede i den nordlige ende af pladsen i 2011, blev denne del af Israels Plads et nyt samlingspunkt for mange københavnere og gæster i byen, og ikke blot for gourmetindkøb, men også som mødested over en kop kaffe eller et glas vin.

Med den nye del af pladsen har hele Israels Plads fået et internationalt præg, der trods sin modernitet også har rod i historien om det gamle grønttorv og de gamle fæstningsvolde, som tidligere lå lige her. Som en let foldet flade svæver den over jorden med gamle danske træarter som eg, ahorn, kastanje og bøg, en grøn græsvold, et vandfald og en forsænket boldbane med bl.a. street-basket.

Om aftenen er pladsen belyst, så det fremhæver fornemmelsen af at begive sig op på et flyvende tæppe, der med sine åbne plateauer giver direkte adgang til og sammenhæng med Ørstedsparken.

Det er en plads som med sine bløde afrundede former inviterer til leg og boldspil, ro og eftertænksomhed, picnic, stævnemøder og fornemmelsen af at være midt i byen og så alligevel ikke helt.

Bonusinfo På pladsen står en mindesten for Jødernes Flugt til Sverige i 1943.

Stenen stammer fra Israel og blev givet til det danske folk af foreningen ’Danmarks Venner i Israel’ i 1975. Efter renoveringen står mindestenen på sin oprindelige plads, nu neden for ’det flyvende tæppe’.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 59

Nørrebro

MOSAISK BEGRAVELSESPLADS På besøg i Evighedens Hus Aktiviteter

Kulturhistorie, fred, ro og tid til overvejelser. Begravelsespladsen har åbent mandag, onsdag, torsdag og søndag kl. 10-18 fra 1. april til 30. september, dog ikke på jødiske helligdage. Mænd anmodes om at benytte hovedbeklædning. Det Jødiske Museum arrangerer guidede ture. Kontakt: info@jewmus.dk

Natur

Lindetræer, efeu og masser af naturlig bundvegetation.

Historie

Mosaisk Begravelsesplads i Møllegade blev taget i brug i 1693. I 1886 blev den afløst af en begravelsesplads på Vestre Kirkegård, men der fandt begravelser sted helt frem til 1967. Nogle gravsten ligger ned og følger skikken blandt sefardiske jøder, som stammer fra Portugal.

I nærheden

ByOasen i De Gamles By og Assistens Kirkegård.

Læs mere på københavnergrøn.dk

60 KØBENHAVNERGRØN

Det er Danmarks ældste jødiske begravelsesplads, som gemmer sig inde bag den høje røde mur på hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade på Nørrebro. Under de høje lindetræer og de vildtvoksende bundplanter er danske jøder blevet begravet siden 1693, og der er en på én gang både alvorsfuld og uhøjtidelig atmosfære herinde på Beit Olam, som betyder Evighedens Hus på hebraisk.

De ældgamle, vejrbidte og prunkløse gravsten står tæt side om side over hele gravpladsen og stikker op mellem de vilde planter, som breder sig hen over gravene. Over 6.000 mennesker ligger begravet her, og det vil de blive ved med i al fremtid, for ifølge jødisk skik sløjfer man aldrig et gravsted. Op mod halvdelen af gravstene findes stadigvæk og vender næsten alle i samme retning, nemlig mod Jerusalem. Stedet kan på én gang synes både lidt uordentligt og ensartet, for ifølge den jødiske tradition er alle mennesker nemlig ’lige døde’, så der gøres ikke forskel på gravstederne. Og der er heller ingen blomster-

buketter, for man skal ikke plukke levende blomster til ære for de døde. I stedet for blomster lægger man eventuelt en lille sten på graven som tegn på respekt.

I mange år var gravpladsen inde bag den røde mur et lukket område, men i 2011 blev den åbnet for offentligheden fire dage om ugen. Der er mange orienterende skilte, som fortæller om pladsen, jødiske skikke og de markante personer, som ligger begravet og har haft en betydelig indflydelse på det danske samfund.

Bonusinfo Blandt de begravede er medgrundlæggeren af Politiken Edvard Brandes’ første kone, Harriet, som begik selvmord, efter at hun havde været sin mand utro. Edvard Brandes, som i øvrigt havde en elskerinde, ligger ikke på begravelsespladsen, da han lod sig kremere, hvilket ikke er i overensstemmelse med jødisk tradition.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 61

Furesø

FARUM SØSTI Smuk på alle årstider Aktiviteter

Vandreture, løb, cykling, fiskeri, picnic, robåde, kanoog kajaksejlads, mad over bål, primitiv overnatning, fuglekigning, oldtidsspor.

Natur

Farum Sø er en del af Mølleå-systemet og er skabt af smeltevand under seneste istid. Naturen i området er varieret. Bøgetræer dominerer en del af området – i søen er det især græsarten tagrør, man ser. Flere sjældne og beskyttede dyrearter lever her, bl.a. stor vandsalamander og den specielle skæv vindelsnegl.

Af større pattedyr er her grævling, ræv og rådyr. Søen er internationalt fuglebeskyttelsesområde. Fuglelivet er mangfoldigt, og fra et fugletårn på den sydlige søbred kan man overskue en stor del af det. Her er alt fra småfugle som isfugl til – nu og da – den gigantiske havørn.

I nærheden

Hareskoven, Mølleåen.

Læs mere på københavnergrøn.dk

62 KØBENHAVNERGRØN

Hov, dér var da en rørhøg. Den har gang i det helt store luftshow og skriger mågeagtigt imens. Er showet godt nok, falder en rørhøgehun eller tre nok for kunsterne. De dygtigste hanner nøjes ikke med én dame, når de nu kan score flere. Farum Søsti er et af de områder, hvor man kan opleve den elegante rovfugl i fuld fart, men det ualmindeligt smukke område byder på meget mere end det.

Turen rundt om søen er 10 kilometer og dermed den perfekte vandretur til en formiddag eller eftermiddag.

Den er smuk på alle årstider, og efter at stierne i 2012 blev sat i system, er det blevet lettere at gå hele vejen rundt, også selv om man ikke kender turen på forhånd. Sten viser vejen rundt de steder, hvor man eventuelt kan være i tvivl.

Farum Søsti byder på noget af den smukkeste og mest romantiske natur, vi har i Danmark. Høje bøgetræer helt ned til søen, skjulte kroge, enge og overdrev, spor efter oldtiden, blomstrende tjørn og kirsebær og sjældne planter som den stærkt truede lille tørveviol.

En søndag og i sommerferien får man sjældent søstien for sig selv. Den er meget populær blandt cyklister, løbere og vandrere. Men der er god plads. På andre årstider kan man på lange strækninger få en fornemmelse af at være alene i naturen. Generelt er den sydlige søbred – på Værløse-siden – den mindst befærdede.

Vil man hellere opdage søen og dens natur på vandet end ved vandet, kan man i sommerhalvåret leje robåde tæt ved Farum Station. Søen er også meget populær blandt kajak- og kanofarere, der kan fortsætte ud i den langt større Furesø gennem en kanal tæt ved bådudlejningen.

Bonusinfo Ude i søen ligger en lillebitte ø, Klaus Nars Holm. Ifølge legenden var Klaus nar ved kong Valdemar Atterdags hof. Efter lang tids tro tjeneste bad han kongen om en af de danske øer som belønning – og fik den lille klat land i Farum Sø.

Foto: Scanpix / Anders Tvevad

KØBENHAVNERGRØN 63

Sundby

NOKKEN Levende vildskud med havneudsigt Aktiviteter

Picnic, grill, vandreture, cykelture, udsigt, oplagt udflugt for have- og arkitekturinteresserede.

Natur

Nokken er et grønt område med træer og krat.

Mange småfugle. Her kommer også rådyr og ræve fra naboen Amager Fælled.

Historie

Islands Brygge og Nokken er historien om Københavns pladsproblemer. Oprindeligt var her strandeng, men i begyndelsen af 1900-tallet blev området inddæmmet og fyldt op, så der kunne blive plads til skibe, havneindustri og boliger. Det område, som Nokken ligger på, fungerede som losseplads. I 1920’erne og 30’erne begyndte daglejere og havnearbejdere at få tilladelse til at bygge skure i området, ofte bygget med materialer fra den nærliggende losseplads. Idéen greb om sig, og i løbet af få år var der omkring 100 selvbyggerhuse, stort set det samme som i dag.

Nokken er helt sin egen. Skæve, pudsige huse og skure i haver, der som regel er mere vild natur end parcelhusorden. En håndbajer på en bænk i solen med udsigt over havnen til Ørstedsværkets markante mure og høje skorstene. Små bådebroer med joller. Og en lille købmand, der i sommerhalvåret fungerer som samlingssted for både beboerne selv og folk på udflugt.

Der er næppe noget andet sted i København, hvor den strenge og nøje planlagte byudvikling i nye kvarterer som Sluseholmen, Havneholmen og Islands Brygge får så skarp kontrast. Haveforeningen Nokken er utæmmet idyl.

I alt består Nokken af over 100 små lodder, der egentlig begyndte som en skurby for fiskere og daglejere tilbage i 1920’erne og 30’erne. Siden udviklede området sig af sig selv og er reelt aldrig blevet gjort lovligt efter moderne lovgivning.

Fremover skal Nokkens særpræg sikres med en lokalplan, der fastslår, at Nokken er kolonihaver og ikke kan bruges til moderne boligbyggeri. Som noget usædvanligt står det også i lokalplanen, at der ikke er krav til, hvordan husene skal se ud. De skal bare være brandsikre og holde sig inden for en vis højde. Ellers er der plads til eksperimenter, så Nokken fortsat kan være et pudsigt sammensurium af byggestile.

Nokken er sin egen, men trods navnet ikke sig selv nok, så derfor er fællesarealerne ned til vandet også til glæde for gæster. Der er samtidig planlagt en ny sti langs vandet og en cykelsti gennem området, der kan forbinde Nokken med de øvrige cykelruter i København.

Bonusinfo Nokken betyder i den her sammenhæng ’for enden af kajen’.

I nærheden

Sluseholmen, Amager Fælled, Naturcenter Amager.

Læs mere på københavnergrøn.dk

64 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Kontraframe

KØBENHAVNERGRØN 65

Dragør

KONGELUNDEN En klassiker på Amager Aktiviteter

Løb, vandring, ridning, cykling, fuglekigning, flykigning, picnic, overnatning med eget telt, mad over bål, indsamling af bær og urter og svampe, fritløbsområde til hunde, soppetur, windsurfing, kitesurfing.

Natur

Kongelunden består især af egetræer, hvad der giver en langt lysere skov end den mere almindelige danske bøgeskov. Egenes blade tillader lyset at komme ned på skovbunden, og derfor kan flere planter gro under træerne i en egeskov end i en bøgeskov. Og så er her ualmindelig mange skovbryn med hvidblomstrende planter i forsommeren, bl.a. hvidtjørn, mirabeller, slåen og hyld. Her er flere sjældne planter, blandt andet orkidéer, og insekt- og fuglelivet er usædvanlig varieret.

I nærheden

Kyststien om Kalvebod Fælled, Amager Fælled, Naturcenter Amager.

Læs mere på københavnergrøn.dk

66 KØBENHAVNERGRØN

Kongelunden er den klassiske skovtur på Amager. Kom en tidlig morgen i forsommeren og overlist en ræveunge, der vover sig ud for første gang. Eller en varm sensommernat, hvor insekterne sværmer. Mange af dem er sjældne, og enkelte kendes kun fra dette ene sted i Danmark.

En stor del af Amagers vidtstrakte naturområder er nyheder for københavnere og amagerkanere, men Kongelunden har været et udflugtsmål så længe, at den er en del af syngespillet ’En søndag på Amager’ fra 1848. Og stemningen blandt Kongelundens aldrende træer er også anderledes end på den åbne fælled, hvor skovene først nu er ved at få fodfæste. Kongelunden er det, som mange vil kalde rigtig skov.

Fuglelivet i Kongelunden er varieret med over 300 arter, og i træktiden kommer der interesserede fuglekiggere fra store dele af københavnsområdet for at se fugletrækkene over Amager. Der er fugletårn i den sydlige del af Kongelunden, og med lidt held er der både traner og store rovfugle i luften. Og, nå ja, ikke sjældent en jumbojet.

Lufthavnen er tæt på.

Hvis man kan lide fasaner, bør man også sende en venlig tanke til skoven her. Det var i Kongelunden, at det første gang lykkedes at få den farverige fugl fra Asien til at yngle for alvor. Det meste af den danske bestand kan spores tilbage herfra, hvor overhofjægermester baron Løvenskjold i 1800-tallet fik fasanen til at yngle, så den kunne brede sig – og kongen gå på jagt efter den.

I dag er Kongelunden et yndet udflugtsmål for ryttere, løbere, naturelskere og ikke mindst insektinteresserede.

Den er også et godt sted at samle bær, urter og svampe.

Blandt andet er her ramsløg i forsommeren – bare gå efter lugten. Kongelunden har også hovedstadsområdets eneste vestvendte strand. Det trækker masser af kitesurfere til stranden ved sydvestpynten. På gode dage med vinden i den rigtige retning er der flere hundrede.

Bonusinfo Selv om her er både rådyr og ræve, mangler der flere almindelige pattedyr som egern og grævling. Det skyldes, at Amager er en ø, og nogle pattedyr bryder sig ikke om at krydse vandet.

Foto: Martin Rivero

KØBENHAVNERGRØN 67

Sundby (Islands Brygge)

HAVNEBADENE Hop i havnen Aktiviteter

Svømning, udspring, vandleg, afslapning, solbadning, mødested.

Historie

Der har allerede fra tidligt i 1800-tallet været søbadeanstalter ved og i Københavns havneområder.

Havnebadene på Islands Brygge ligger, hvor den gamle badeanstalt Rysensteen lå frem til 1954. Den blev åbnet allerede i 1825, men måtte til sidst lukke på grund af sundhedsfare. Den sidste badeanstalt måtte opgive i 1960. Med massive investeringer i regnvandsbassiner og kloakledninger vendte udviklingen, og i 2001 blev vandet i Københavns Havn igen erklæret rent nok til at bade i.

I nærheden

Havneparken, Christianshavns Vold, Amager Fælled.

Læs mere på københavnergrøn.dk

68 KØBENHAVNERGRØN

Det var en grøn drøm, ja, vel næsten en utopi, der gik i opfyldelse, da de første københavnere kunne indtage en ny badeanstalt midt i den før så forurenede Københavns Havn. I 2001 blev vandet erklæret rent nok til at bade i, og året efter stod det første midlertidige havnebad klar på Islands Brygge.

Havnebadene på Islands Brygge er som de øvrige havnebade åbne i sommermånederne og har egen livredder i sæsonen. Her er børnebassiner, udspringsbassin og ditto tårn og et egentlig motionsbassin, hvor mange kommer fast og svømmer nogle baner, inden de tager videre på job eller studier.

Det blev så gigantisk en succes at kunne køle ned midt i byen på en varm sommerdag, at der hurtigt kom et permanent havnebad på bryggen, mens det midlertidige flyttede skråt over på den anden side til Fisketorvet.

Også vinterbaderne har taget havnebadet til sig, og er man medlem af den lokale vinterbadeklub, kan man bade året rundt. Klubben holder med jævne mellemrum åbne arrangementer og arbejder på at få udvidet badet, så det bliver endnu mere helårsegnet.

Siden er der kommet flere bademuligheder til i havnen, bl.a. ved Sluseholmen, hvor det lokale bad hedder Koralbadet. Men Islands Brygges havnebad er stadig det absolut mest populære og er blevet selve vartegnet for det nye og grønne København. Turister ser med lige dele skepsis og misundelsesblandet forbløffelse på de vandglade københavnere, der hopper på hovedet i havnen, hvor det for bare et par årtier siden havde været en særdeles usund affære.

Bonusinfo Islands Brygge er suverænt det mest benyttede havnebad i København. I 2013 benyttede 72.000 badegæster det. Til sammenligning havde det nye Koralbadet 8.000 badegæster og havnebadet ved Fisketorvet ca. 12.000 gæster.

Foto: Scanpix / Linda Kastrup

KØBENHAVNERGRØN 69

DE OFFENTLIGT TILGÆNGELIGE

GRØNNE AREALER udgør ca. en

FJERDEDEL AF KØBENHAVNS AREAL. Mest grønt

HAR INDBYGGERNE PÅ AMAGER,

MINDST HAR DE på Nørrebro.

Kilde: Københavns Kommune

HVERKØBENHAVNER KØBENHAVNER SMIDER HVER SMIDER

345 KILO AFFALD ud om året.

DET ER NÆSTEN EN

FJERDEDEL MINDRE end for 10 år siden og svarer til,

AT KØBENHAVNERNE PÅ ET ÅR

SPARER MILJØET for 59 mio. kilo affald

I FORHOLD TIL DENGANG. Kilde: Københavns Kommune

Furesø, Gladsaxe og Ballerup

HARESKOVEN En kongelig skovoplevelse Aktiviteter

Cykling, løb, vandreture, ridning, kælkning og skiløb om vinteren, overnatning på lejrpladser og i shelters, fiskeri, rollespil, flere fritløbsområder for hunde, mountainbikespor, særligt motionsspor med redskaber og udfordringer, små naturlegepladser, picnic, bål, bær- og svampeplukning.

Natur

Hareskoven er et varieret naturområde med bakker, søer, åbne områder og dyb skov. Blandt de større dyr ser man hyppigst rådyr og til tider ræv og grævling.

Mange af de våde kær og søer har næsten været drænet væk, fordi københavnerne har hentet vand i området, men i dag er de blevet genetableret, og det giver bl.a. levested til en række padder og ualmindelige insekter. Skoven drives i dag også mere naturnært, så gamle væltede træer får lov at ligge og blive til nytte for svampe og insekter.

I nærheden Farum Søsti.

Læs mere på københavnergrøn.dk

72 KØBENHAVNERGRØN

Engang var det kongernes jagtområde, i dag er skovens mange aktivitetsmuligheder for alle. Mountainbikere, løbere, ryttere, rollespillere har alle taget skoven til sig.

Men man kan også bare komme for at nyde skønheden under bøgetræerne.

Skoven er blandt Danmarks ældste, og der er mange spor efter fortiden, bl.a. stendysser fra oldtiden og spor efter svenskernes belejring af København. Svenskerne havde en af deres lejre i skoven, og da de trak sig tilbage, var skoven stort set fældet og ødelagt.

Sætter man sig i S-toget mod Farum en søndag morgen, bliver der hurtigt rift om pladserne i togets cykelstativ.

Hareskoven – som egentlig burde hedde Hareskovene, for den består af flere skovområder – er populær blandt cyklister. Mountainbikerne har her Danmarks første egentlige mountainbikerute, og selv om der siden er kommet mange flere til, er ’Det Røde Spor’ på 25 kilometer gennem skovområdet stadig i stand til at tiltrække mange og er også velegnet til begyndere.

Det mærker man ikke i dag. Hareskoven er et ualmindelig smukt sted at nyde synet af det danske nationaltræ, bøgen, ikke mindst i forårskåd neongrøn udgave eller i efterårets gyldne farver.

Der er et væld af krogede og finurlige stier gennem skovområderne, men der er også snorlige veje anlagt i stjerneform. De stammer fra Christian 5.s tid. Han fik dem anlagt til datidens kongelige parforcejagt, hvor vildtet blev jagtet til udmattelse af ryttere med hundekobler og derefter aflivet af kongen eller en æresgæst på jagten.

Skovens konge er dog egetræet ’Skrædderen’, der er det største træ i området.

Bonusinfo Ud mod det åbne område Sletten er der i 2010 plantet 100 nye egetræer. Det er københavnske muslimer, der står bag træplantningsinitiativet.

Foto: Scanpix / Søren Svendsen

KØBENHAVNERGRØN 73

Vesterbro

DET GRØNNE STRØG/ KALVEBOD BRYGGE Københavns mest uventede park Aktiviteter

Cykling, skateboard, spadsereture, picnic, afslapning, lille legeplads.

Natur

Træer, slyngplanter og tørketålende urter dominerer.

Haven foran Tivoli Hotel har dog også en del tulipaner.

Fugle og insekter har fundet den særprægede hedenatur midt i storbyen, og bl.a. hvid vipstjert spankulerer rundt. De grønne tage spiller en meget vigtig rolle for miljø, klima og natur i det nye København. Tagene opsamler regnvand, så de kan bremse oversvømmelser under skybrud. Og så bidrager de bl.a. med luftrensning og sænker temperaturen om sommeren. Samtidig sikrer de, at der er grønne pletter til rekreation selv i det tætteste af det nye København.

I nærheden

Kalvebod Bølge, Rådhushaven, Havnebadet Islands Brygge.

Læs mere på københavnergrøn.dk

74 KØBENHAVNERGRØN

Et nordisk klippelandskab. En sydlandsk, solbagt hede.

Et lillebitte eventyr. Der, hvor de færreste venter det, gemmer København på et parkstrøg, der er helt forskelligt fra andre parker i byen og samtidig rummer tre meget forskellige rum.

På det ofte så udskældte Kalvebod Brygge binder en grøn park i 2. sals højde hovedsædet for SEB Bank, Rigsarkivet og Tivoli Hotel sammen. På sigt skal de grønne taghaver forbinde området helt til Dybbølsbro.

Skaterne har for længst opdaget opgangen til parken ved SEB Bank. Som et svensk fjeld kanter betonen sig opad.

Overalt er der træer og urter, som hører den nordiske natur til: birketræer, pil, fyr, mosser og stride græsser.

Kommer man en dag, hvor solen skinner, dufter her ligefrem som en svensk skov. Men skaterne er først og fremmest begejstrede for muligheden for at prøve kræfter med de mange spring, trin og bakker, som efterhånden fører op i 10 meters højde.

Her begynder anden del af parken, som går hen over Rigsarkivets tag. Arkivets store murflade er brudt af runeskrift, som spejler sig på jorden og inddeler parken i små rum. Her er kun planter, der kan klare sig selv i den magre, tørre jord, ikke mindst jordbær og tørketålende græsser og blomster. Små pergolaer med slyngplanter og siddepladser gør det oplagt at tage en bog eller madpakke med herop og sidde lidt gemt væk fra det hele.

Sidste del af parken ender foran Tivoli Hotel, hvor nogle af de eventyrlige elementer fra forlystelseshaven går igen i en lille have og legeplads, komplet med kinesisk pagode.

Her er fine kig ned til vandet og til den travle, travle trafik – som man er højt hævet over.

Bonusinfo De grønne tage kan ikke tåle de maskiner, man normalt anlægger nye haveanlæg med, og derfor er alt anlagt med håndkraft. Alene på Rigsarkivets tag er der transporteret 6.000 trillebøre med jord og planter.

Foto: Kontraframe

KØBENHAVNERGRØN 75

Sundby

AMAGER FÆLLED Legeplads for det nye København Aktiviteter

Friluftsliv, løb, picnic, bål, drageflyvning, modelflyvning, BMX, cykling, ridning, fiskeri, bærplukning, solbadning, boldspil, vandreture.

Natur

Den sjældne pungmejse yngler i området. Mange ynglende sangfugle. Ved Grønjordssøen er der bl.a. gråstrubet lappedykker, grågås og rørsanger.

En del rovfugle i vinterhalvåret. Ræve ses hyppigt, det samme gør rådyr. Her er flere forskellige frøer – og så findes der en lille bestand af hugorme.

Historie

Amager Fælled har sit navn, fordi den var fælles for bønderne i området, der lod deres husdyr græsse her. Den nordlige del af fælleden er fra gammel tid blevet brugt til at tømme latriner, og gennem en stor del af 1900-tallet blev den vestlige del benyttet som losseplads.

I nærheden

Kalvebod Fælled, Sluseholmen, Nokken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

76 KØBENHAVNERGRØN

Amager Fælled er det storslåede Kalvebod Fælleds travle lillebror. Amager Fælled og Kalvebod Fælled har det til fælles, at de er nye som offentlige områder. I dag et åndehul, legeplads og baghave for hundredtusindvis af mennesker, ikke mindst beboerne i de nye københavnske boliger på Islands Brygge og i Ørestad.

Amager Fælled er stedet, hvor man spiller bold, rider, løber, cykler, slikker sol, tager på picnic, laver bål, lufter hund, bygger huler, samler bær og blomster eller bare sætter sig på en bænk med en bog. I den del af fælleden, der er tættest ved Sjællandsbroen, er der BMX- og motocrossbane. Fælleden lever op til sit navn: Den er fælles og for alle.

Først på sommeren er det et godt sted at høre fuglekoret, bl.a. nattergalen. Den kan godt lide at sidde i krat ved vandhuller, og dem er der flere af på fælleden. Det sydlige regnvandsbassin er i øvrigt et populært fiskested, mens Grønjordssøen er et godt sted til picnic, kaffe og solnedgang.

Området har ikke altid været idyllisk. Det er her, navnet ’Lorteøen’ er opstået om Amager, for her blev latrinerne tømt, og siden blev området losseplads.

Noget af affaldet er blevet til den høje bakke, der giver en fantastisk udsigt over området og er populær blandt løbere på bakketræning. Egentlig hedder den bare Affaldsbjerget, men i folkemunde bliver den også kaldt ’Mount Anna’.

Amager Fælled er sammen med Kalvebod Fælled og Kongelunden en del af den nye Naturpark Amager, hvor der med tiden vil komme endnu flere aktiviteter og stier i det populære område.

Bonusinfo Udtrykket ’Ama’r halshug’, når man sværger på noget, stammer fra dengang, Amager Fælled var offentlig henrettelsesplads. Den sidste henrettelse blev foretaget i 1845.

Foto: Thomas Rousing

KØBENHAVNERGRØN 77

Valby

VALBYPARKEN Valbys vinder Aktiviteter

Løb, spadsereture, haveinspiration, picnic, grill, naturlegeplads, boldspil, drager, discgolf – som spilles med frisbee på anlagt bane – windsurfing, kajak, fuglekigning, fred og ro, solbadning, afslapning. Skøjteløb på søen ved indgangen i kolde vintre. Fritløbsområde for hunde. Med jævne mellemrum er her kulturelle arrangementer, bl.a. Grøn Koncert.

Natur

Mange fugle og dyr har deres levested her. I vinterhalvåret er der mange rastende fugle i fuglereservatet Kalveboderne. I parken er der bl.a. en frøpark, der består af fire små vandhuller, der skal give frøerne bedst mulige levevilkår. De mange forskellige naturtyper tiltrækker insekter, sommerfuglene er glade for flere af de blomstrende bede. Det mest markante træ i parken er pyramidepoplen – den imponerende allé af pyramidepopler er én kilometer lang, og selv om poplerne kun er knap 20 år, er de blevet høje.

Pyramidepopler vokser meget hurtigt.

I nærheden

Sydhavnstippen, Karens Minde.

Læs mere på københavnergrøn.dk

78 KØBENHAVNERGRØN

Vinden blafrer i sejlet. Brættet slår smut hen over bølgerne, og for en stund består verden af vandet, vinden og solen.

Valbyparken er populær blandt windsurferne, der her har et lille bådhus direkte ud til Kalveboderne. De kan surfe det meste af året, men i vintermånederne er det forbudt.

Kalveboderne er et fuglereservat, der vinteren igennem tiltrækker mange rastende svømmefugle.

Valbyparken er Københavns næststørste park, kun overgået af Fælledparken, og den mest varierede. Mange kender den kun af navn. Det er synd. Har man først lært Valbyparken at kende, kan den nemt blive favoritparken.

Fordi den har så mange ansigter, så meget at byde på året rundt. Fra små intime haveanlæg til store, åbne vidder med god plads til drager og boldspil – og så altså som noget helt unikt blandt de københavnske parkanlæg direkte adgang til vandet.

Hidtil har vandet i Kalveboderne ikke været rent nok til at bade i, men Københavns Kommune arbejder på højtryk sammen med nabokommunerne om at ændre det, og der er planer om at lave en stor sandstrand her inden for et par år.

Man behøver nu ikke at være en vandhund for at finde noget at tage sig til i Valbyparken. Blandt andet findes her Danmarks største naturlegeplads med bakker, broer og klatremuligheder. Der er bane til cykler, boldspil og beachvolleybane, og man kan tænde bål i bålhuset, hvis man har aftalt det med personalet på legepladsen først.

Rosenhaven og temahaverne er en særlig attraktion.

Rosenhaven er ældst og rummer 12.000 rosenplanter.

I højsommeren er både synet og duften overvældende.

Temahaverne er små haverum med inspiration fra alverdens havekulturer, bl.a. Den Islamiske Have, H.C. Andersens Orientalske Have, Surbundshaven, Vandhaven og den handicapvenlige have, som er indrettet specielt til blinde og kørestolsbrugere.

Bonusinfo Valbyparken ligger på en gammel losseplads. Omdannelsen til park var Københavns Kommunes første beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse – den åbnede for publikum i 1939.

Foto: Scanpix / Mads Nissen

KØBENHAVNERGRØN 79

Østerbro

MINDELUNDEN I RYVANGEN Her mindes krigens faldne modstandsfolk Aktiviteter

Ro, højtidelighed og eftertænksomhed.

I nærheden

Ryvangens Naturpark, Kildevældsparken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Mindelunden er anlagt på det sted, hvor de tyske besættelsestropper henrettede 197 frihedskæmpere i de sidste år af Anden Verdenskrig. Ligesom sin ’vilde’ nabo, Ryvangens Naturpark, ligger Mindelunden på det tidligere øvelsesterræn, som tilhørte Svanemøllens Kaserne.

er også bevaret. Rundt om i Mindelunden findes der tre mindesteder: Det Store Gravfelt med 106 af de henrettede modstandsfolk, Mindemuren med navnene på 157 dræbte modstandsfolk, hvis rester aldrig blev fundet, og KZ-gravene for de, som døde i Tyskland.

I modsætning til Naturparken hersker der højtidelighed og orden i Mindelunden. Det er et sted, som maner til ro og eftertænksomhed.

Hver år den 4. og 5. maj fejres Danmarks befrielse ved højtideligheder i Mindelunden med kransenedlæggelse og blomster på gravene. Mindelunden er en statskirkegård, og stedet bør respekteres, hvorfor hundeluftning, kondiløb, solbadning og støjende adfærd ikke er tilladt, Men det er der også masser af mulighed for i naboparken.

Mindelunden er et smukt haveanlæg med græsplæner, formklippede hække og løvtræer. Det er begravelsesplads for både henrettede modstandsfolk og danskere, som mistede livet i tyske koncentrations- og arbejdslejre.

Den er delt op i flere afdelinger. Længst væk fra indgangen på Tuborgvej findes selve henrettelsesstedet, hvor pælene, som de dødsdømte modstandsfolk stod bundet til, er genskabt som naturtro bronzestøbninger.

Pistolskydebanen, hvor de første henrettelser fandt sted, 80 KØBENHAVNERGRØN

Bonusinfo Pistolskydebanerne ligger bag ved selve Mindelunden, og her fandt de første henrettelser sted. Området grænser op til nogle boligblokke og kolonihaver i Ryparken. Herfra kunne beboerne under besættelsen se tyske soldater ankomme i lastbiler med danske civile.

Efterfølgende kunne de høre skudsalver. Foran pistolskydebanen er opsat en mindesten.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 81

Lyngby-Taarbæk

SORGENFRI SLOTSHAVE Romantik og mystik i slotshaven Aktiviteter

Gå- og løbeture. Picnic og romantiske naturoplevelser.

Natur

Gamle ege- og bøgetræer og andre løvtræer og buske.

Haven har et rigt fugleliv, og i Mølleåen findes mange andefugle samt fiskehejre og isfugle.

Historie

Det oprindelige Sorgenfri Slot blev bygget i 1706.

Under besættelsen tilbragte kong Christian 10. en længere periode på slottet i husarrest, men under bevogtning af danske styrker, indtil tyske tropper med skyderier trængte ind på slottet den 29. august 1943.

Kongen overgav sig ikke officielt, men beordrede livgarden til ikke at besvare tyskernes geværild.

I nærheden

Mølleådalen, Bagsværd Sø.

Læs mere på københavnergrøn.dk

82 KØBENHAVNERGRØN

De kongelige har altid haft en god fornemmelse for at finde nogle af de smukkeste pletter på landkortet, og Sorgenfri Slotshave er ingen undtagelse. Den er skovklædt naturhave, som ligger langs Mølleåen og lige nord for Lyngbys livlige bymidte, og den tilbyder en fredfyldt og idyllisk kontrast til by- og handelslivet. Den er et roligt åndehul, som også byder på eventyr for de nysgerrige.

Sorgenfri Slot, som ligger midt i slotshaven, har været et kongeligt slot siden 1730, og haven, der er som taget direkte ud af et guldaldermaleri, blev tres år senere omlagt til en romantisk landskabshave i engelsk stil.

Men selvom terrænet ligner vild natur, er alting nøje planlagt – lige bortset fra Mølleåen.

Den Reserverede Have nærmest slottet er lukket og forbeholdt den kongelige familie, men der er stadig masser af plads til både en picnic samt løbe- og gåture ad de snoede stier, der helt i overensstemmelse med idéen bag en romantisk have fører frem til den ene overraskelse efter den anden. På havens højeste punkt, hvorfra der er udsigt over Mølleåen, ligger Grotten, der er bygget af

store utilhuggede sten og ligesom andre af havens elementer skal skabe mystik og oplevelse for havens gæster.

Ud til Mølleåen står der en mindebænk for digteren Viggo Stuckenberg, som på grund af økonomiske problemer måtte leje sig ind i slottets gartnerbolig. Andre steder kan man støde på både de små pavilloner Schweizerhuset og Norske Hus, og i den nordlige ende ligger Dronningekilden, hvor en ’kildekone’ solgte likør til havens gæster, som kunne blande den op med det friske vand fra kilden.

I den gamle køkkenhave finder man stadig resterne af en gammel espaliermur fra det tidlige 1700-tal og havens gamle frugttræer.

Bonusinfo Efter indflytningen i Sorgenfris gartnerbolig forsøgte digteren Viggo Stuckenbergs kone, Ingeborg, at begå selvmord, men blev reddet af gartneren, som hun derefter indledte et forhold til og stak af med til New Zealand. Stuckenberg indledte et forhold til gartnerens kone, som han giftede sig med, da han fik meddelelse om, at Ingeborg havde begået selvmord i New Zealand.

Foto: Mikkel Grabowski

KØBENHAVNERGRØN 83

Sundby

KLØVERMARKEN Frit udsyn til Københavns skyline Aktiviteter

Cykling, solbadning, drageflyvning, fodbold, hundeluftning og golf. Legeplads for børn.

Historie

Fra 1920 var der ruteflyvning fra Kløvermarken til Malmø. I 1926 startede to danske militærfly fra Kløvermarken og fløj henholdsvis til Siam (Thailand) og Tokyo.

I nærheden

Christianshavns Vold, Holmen og Christianshavns Kanal.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Kløvermarken er et grønt fristed med store vidder. Det kan give et helt sug i maven, når man første gang træder ind på dens kæmpemæssige åbne græsareal. Herfra har man nemlig, som det eneste sted i byen, et helt frit udsyn ind over alle byens mange klassiske tårne, og det er muligt at forestille sig, hvordan København tog sig ud på afstand for over hundrede år siden.

Her er fodbold- og cricketbaner, tennis- og vægtløftningsanlæg og masser af muligheder for rekreative aktiviteter som cykling, solbadning, drageflyvning, hundeluftning og golf. Og der findes et naturværksted for mindre børn, hvor de året rundt kan undersøge og opleve naturens omskiftelige forunderligheder, ligesom der er en legeplads med klatreredskaber, bålpladser og en labyrint af thuja-hække.

Det er det sidste areal af de demarkationsområder uden for Københavns volde, hvortil der skulle være frit udsyn, så en eventuel fjende ikke kunne søge dækning. I starten

84 KØBENHAVNERGRØN

af 1900-tallet var det Københavns første flyveplads og lufthavn, hvorfra de første dristige flyvninger ind over København og ud over Øresund blev foretaget. I årene efter Anden Verdenskrig lå her danmarkshistoriens største flygtningelejr, som rummede 18.000 flygtninge fra Tyskland.

Det var også her, den tyske grev Ferdinand von Zeppelin vakte københavnernes opmærksomhed, da han i 1912 landede på Kløvermarken med sit kæmpemæssige luftskib, Hansa – det var første gang, en zeppeliner besøgte udlandet.

Bonusinfo Grev Zeppelins besøg på Kløvermarken i 1912 menes ikke kun at være et høflighedsbesøg, men også et forsøg på at spionere over Danmark forud for Første Verdenskrig, som brød ud i 1914.

Foto: Kontraframe

KØBENHAVNERGRØN 85

Østerbro

KASTELLET Historie, leg og natur ved fæstningsanlægget Aktiviteter

Løbeture, spadsereture, legepladser, picnic og oplevelse af historie , kultur og natur. Der kan arrangeres rundvisninger gennem Kastellets venner: www.kastelletsvenner.dk. Åben hele året kl. 6-22.

Natur

Der findes 240 forskellige urter og græsarter på Kastellet. Bl.a. løgkarse, vild kørvel, ensidig klokke og hyrdetaske. I voldgraven ses gråand, knarand, troldand, gråand, blishøne, grønbenet rørhøne, knopsvane, toppet lappedykker, fiskehejre og skarv.

Historie

Enevældens statsfængsel ligger stadig i tilknytning til Kastelskirken. Her sad Struensee i 1772 fængslet i tre måneder, inden han blev henrettet. Efter besættelsen i 1945 sad den tidl. tyske befuldmægtigede, Werner Best, fanget i Kastellets fængsel.

I nærheden Østre Anlæg.

Læs mere på københavnergrøn.dk

86 KØBENHAVNERGRØN

Der er både eventyr, historie, natur og masser af legemuligheder på og omkring Kastellet. Det er et gammelt militært område, som i århundreder har skullet forsvare København mod fjender, der kom ad søvejen. Når man kommer inde fra byen og krydser voldgraven, går man ind gennem den gamle, statelige kongeport og er pludselig bragt tilbage til 1660’erne.

Her er man omgivet af de lange, røde mandskabsbygninger, den gule kommandantbygning og kirken med det tilbyggede fængsel, hvor bl.a. Struensee sad lænket til væggen inden sin henrettelse. Det er alt sammen omsluttet af de ti meter høje græsklædte volde og bastioner med kanoner og en gammel vindmølle, og hvor man på visse årstider kan opleve de vilde tulipaner og smukke, hvide voldhyacinter.

Lige uden for selve Kastellet ligger Churchillparken med Gefionspringvandet og Den Engelske Kirke.

Ved Langelinie blomstrer kirsebærtræerne om foråret,

ude i havneløbet hviler Den lille Havfrue på sin sten, og både her og ud for Den svenske Kirke nordøst for Kastellet er der legepladser for børnene.

I Kastellets voldgrav er der en rig bestand af vandfugle, og på voldene og i det omgivende parkområde kan man søge skygge under den spredte træbevoksning, som oprindeligt havde til formål at nedsætte fjendens mulighed for at se ind på det militære område og i tilfælde af krig kunne levere tømmer til palisader og udbedring af materielle skader. Kastellet, der er Nordeuropas fineste og bedst bevarede fæstningsværk, rummer stadig militære institutioner og kan i 2014 fejre sit 350-års jubilæum.

Bonusinfo Den såkaldte Sakura-festival finder sted hvert år i begyndelsen af maj på Langelinie. Her fejres 200 japanske kirsebærtræers blomstring. Det var den danske honorære konsul i Hiroshima, Seiichi Takaki, der forærede Københavns Kommune træerne i 2006.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 87

Indre By

RÅDHUSHAVEN Haven i maven Aktiviteter

Afslapning, kulturhistorie, gåture.

Dybt inde i Københavns Rådhus’ mave ligger rådhusets have. Og befinder man sig her midt i den travleste og mest hektiske del af København, er den en mulighed for lige at få pulsen ned og lytte til springvand og fuglefløjt i stedet for biler på H.C. Andersens Boulevard.

rådhuset, og den er skabt af Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll. Det var i øvrigt samme par, der stod bag Dragespringvandet, som man kan se på selve Rådhuspladsen få hundrede meter væk. Men bjørnen er mere enkel end Dragespringvandet – og nok så imponerende.

Rådhushaven er ikke et stort udflugtsmål med en masse aktivitetsmuligheder, men den er et velkomment grønt pusterum i et område, der ellers er domineret af trafik.

Her er fine, blomstrende bede, bl.a. med rododendron i forsommeren, og i sommerperioden er der sat borde og bænke ud, så man kan sætte sig og puste lidt ud.

Rådhushaven hed oprindelig Rådhusgården og var en del af et samlet haveanlæg, der lå ud til H.C. Andersens Boulevard. Den var et populært udflugtsmål for byens borgere, men den blev afviklet, da boulevarden skulle udvides. Og så blev selve gården spærret inde.

Natur

Tulipaner, rododendron, roser og andre buske. Op ad muren er der et par figentræer. De har været en sjældenhed tidligere, hvor det danske klima har gjort det svært for den varmekrævende plante. I dag kan de trives flere steder, men kræver stadig en beskyttet vokseplads som her i haven.

Historie

Københavns Rådhus blev bygget fra 1892 og stod færdigt i 1905. Arkitekten bag var Martin Nyrop, og bygningen skulle være en hyldest til København og derfor stå mål med slotte og herregårde. Rådhuset selv er rigt dekoreret overalt af nogle af datidens absolut største kunstnere, og det kan anbefales at tage med på en rundvisning og få historien bag.

I nærheden

Ørstedsparken, Havnebadet Islands Brygge, Det Kongelige Biblioteks Have.

Læs mere på københavnergrøn.dk

88 KØBENHAVNERGRØN

Haven er lidt af en hemmelighed, selv om der er skilte til den. Her er sjældent mange gæster, men måske optræder haven i japanske guidebøger om København, for japanerne er blandt de hyppigste besøgende. Ellers er det ikke mindst rådhusets egne ansatte, der for en tid skifter pc og papirdynger ud med planter og pause.

Haven er åben i dagtimerne, men den kan være lukket, hvis der er særlige arrangementer. Haven er i øvrigt et populært sted at skåle i champagne, hvis man er blevet gift på Københavns Rådhus.

Bonusinfo Rådhustårnet er 105 meter højt, og hvis man står i Rådhushaven, når klokken slår, kan larmen føles øredøvende her mellem murene.

Centralt i haven er et springvand med en siddende bjørn, der fanger vandstrålerne i sit mægtige gab. Springvandet har stået her, siden haven blev anlagt samtidig med Foto: Scanpix / Kennet Havgaard

KØBENHAVNERGRØN 89

Frederiksberg, Nørrebro og Østerbro

SØERNE

Københavnernes gamle vandreservoir Aktiviteter

Løbe- og cykelruter. Lange spadsereture.

Udlejning af robåde og vandcykler på Peblinge Sø ved Kaffesalonen, Peblinge Dossering 6, København N.

Natur

Kastanjetræer, hængepil og vandpileurt. Ande- og andre vandfugle. Fisk som aborre, gedder, suder, skaller og brasen. Krebsdyr og vandremuslinger.

Historie

Oprindeligt bestod området af én lang ådal, men allerede i middelalderen opdæmmede man noget af området til mølledrift. I 1600-tallet blev Søerne inddraget i Københavns ydre forsvarsværk og indgik i byens vandforsyning. Den nuværende udformning med opdeling i fem bassiner fik de i 1720’erne.

I nærheden

Classens Have og Holmens Kirkegård.

Læs mere på københavnergrøn.dk

90 KØBENHAVNERGRØN

I folkemunde hedder de blot ’Søerne’, men deres officielle navn er Københavns Indre Søer. De hører til blandt Københavns populæreste rekreative områder og strækker sig over næsten tre kilometer fra Østerbro over Nørrebro til Frederiksberg og Vesterbro som en lang perlerække af brede bassiner uden for Københavns gamle voldanlæg.

Der er promenader og brede græsskråninger langs vandkanterne og en 6,35 km lang cykel- og løberute rundt om de i alt tre søer, Sortedams Sø, Peblinge Sø og Skt. Jørgens Sø, der tilsammen er delt op i fem forskellige bassiner gennemskåret af vejdæmninger.

Der er flere caféer med udendørs servering langs Søernes vestlige promenade, og om sommeren kan man leje robåde og vandcykler på Peblinge Sø lige syd for Dronning Louises Bro. På bredden af Skt. Jørgens Sø vokser der hængepil, og ude i vandet breder vandpileurten sig.

Bonusinfo Stierne langs vestsiden af Peblinge og Sortedams Sø hedder Dosseringen, hvilket betyder en skråning eller vej ved en skråning.

Stien langs vestsiden af Skt. Jørgens Sø hedder Svineryggen, fordi befolkningen oprindeligt mente, at den dæmning, den ligger på, lignede ryggen af et svin. Brugen af drikkevand til københavnerne fra Søerne ophørte i 1959, da folk begyndte af få haletudser og myggelarver i morgenkaffen.

Når kastanjetræerne i slutningen af maj måned blomstrer med deres hvide blomsterstande, siger man, at ’kastanjen står i lys’ – og det kan man opleve rundt om det meste af Søerne. På den vestlige side ligger der private små haveanlæg foran husrækkerne direkte ud til de offentlige stier. Om vinteren kan der skøjtes på Peblinge Sø ved Søpavillonen – når isen kan bære.

Foto: Scanpix / Mads Jensen

KØBENHAVNERGRØN 91

Vesterbro

BOBLE PLADS Fysiske udfoldelser for alle aldre Aktiviteter

Fodbold, klatring, streetbasket, skateboard, BMX, løbehjul, grill, picnic og musik. Klatreskoven er åben i weekender og på helligdage og kan bookes på hverdage.

Natur

Her er ikke meget natur bortset fra de høje træer, som benyttes i Klatreskoven.

Historie

Bortset fra det lille Husbryggeriet Jacobsen er der ikke blevet brygget øl på Carlsberg siden 2008, hvor et storstilet byudviklingsprojekt gik i gang på de gamle bryggerigrunde. I dag er der videnskabsseminarer på området, danseteatret Dansehallerne, udstillingslokaler, en kunstboghandel og et supermarked. I fremtiden vil her være masser af boliger og erhverv.

I nærheden

J.C. Jacobsens Have, Søndermarken, Vestre Kirkegård.

Læs mere på københavnergrøn.dk

92 KØBENHAVNERGRØN

Den ligger inde midt i Carlsberg Byen og byder på fysiske udfoldelsesmuligheder for både store og små. Boble Plads er et af de seneste initiativer i et af byens nye byudviklingsområder. Her er åbent året rundt, og turen hertil kan kombineres med et besøg i J.C. Jacobsens fredelige have eller nogle af de andre aktiviteter, som er i Carlsberg Byen.

Boble Plads er en stor plads, hvor der er klatrestativer med udfordringer i mange sværhedsgrader. Her er en boldmur, en fodboldbane og streetbasket-kurve. De store asfaltbobler midt på pladsen indbyder til både skateboard, løbehjul og BMX-cykler. I vintermånederne er pladsen belyst om aftenen, og her er et særligt område, hvor man kan nyde sin medbragte mad eller tænde op i grillen. Og der er stik med strøm, så man også kan tage sin egen musik med. Et sted med masser af aktivitet og alt andet end fred og ro.

Her kan man gå på tovbane mellem træerne i 30 meters højde, svinge sig fra den ene trætop til den anden eller klatre op på toppen af en høj pæl og lege ’Simon Søjlehelgen’. Og midt i det hele står der en buste af Carl Jacobsen, søn af den ’gamle’ brygger J.C. Jacobsen og grundlægger af Ny Carlsberg-bryggeriet og Glyptoteket.

Et besøg oppe i Klatreskoven kræver dog betaling, men så er der også sørget for sikkerheden i alle ender og kanter.

Turen til Boble Plads kan kombineres med et besøg i Carlsbergs stalde, hvor man kan hilse på bryggeriets store bryggerheste.

Bonusinfo Ifølge planerne vil Carlsberg Byen få sin helt egen nye S-togsstation i 2016. Stationen vil afløse Enghave Station.

Er man færdig med de gratis glæder og trænger til endnu større udfordringer, så er her også en ’klatreskov’ med udfordring til alle aldersklasser og typer af vovemod.

Foto: Ty Stange

KØBENHAVNERGRØN 93

Rudersdal

JÆGERSBORG HEGN Romantisk picnic i Bøllemosen Aktiviteter

Vandre-, løbe- og cykelture.

Naturoplevelser, picnic, bålpladser.

Natur

Bøg, birk, eg, lærk, mosebølle, tranebær.

Ravn, grævling, ræv, duehøg, rådyr, egern.

Historie

Der har boet mennesker ved Jægersborg Hegn siden oldtiden. I 1850’erne foretrak kong Frederik 7. at bo og gå på jagt ved Skodsborg, hvor han kunne være i fred med sin grevinde Danner, som folk rynkede på næsen af inde i København.

I nærheden

Mølleådalen, Dousbad Mose og Præstesletten.

Læs mere på københavnergrøn.dk

94 KØBENHAVNERGRØN

Jægersborg Hegn ligger nord for Dyrehaven og Mølleåen, og især den nordlige del af skoven ud for Skodsborg Station byder på mange spændende naturoplevelser.

Oprindelig var det en del af Dyrehaven, men blev siden skilt ud til et selvstændigt skovområde, hvor der i dag er både afmærkede vandreruter og en særlig motionsrute.

Og så er der selvfølgelig Bøllemosen.

Bøllemosen ligger kun godt 500 meter fra Skodsborg Station og er en af naturperlerne i Jægersborg Hegn.

Den er omgivet af en stor gyngende mosepude – en såkaldt ’hængesæk’ – der breder sig ud i mosen, og når man hopper på den gynger hele skovbunden. Med sit brune, næringsfattige vand er den lidt af en sjældenhed, og på en varm sommerdag kan man opleve snoge, der ligger og soler sig eller svømmer rundt i vandet. Lige ved mosen er der flere bålpladser, en primitiv lejrplads og en stor bevoksning af selvsåede birketræer. Udenom er der en tæt højstammet bøgeskov og en tæt underskov, og både skoven og mosen inviterer til en romantisk spadseretur eller picnic i det grønne.

Er man heldig, kan man støde på både grævling, ræv samt den sjældne ravn og mange gamle udgåede træer, som er hjemsted for insekter, svampe og fugle som spætter, spætmejser og træløbere, der ruger i hule træer.

I den nordøstligste del af skoven mellem Kystbanen og Strandvejen er der en hundeskov, hvor hunde kan løbe frit. Lige siden Kystbanen blev indviet i 1897, har københavnerne taget toget til Skodsborg og nydt deres picnic i Jægersborg Hegn.

Bonusinfo I 1880’erne var Bøllemosen tilholdssted for nogle unge vagabonder, som fik deres betegnelse, bøller, efter planten mosebølle. Måske kom de på grund af mosebøllens bær, der i ældre litteratur betegnes som let euforiserende. Ordet ’bølle’ stammer altså fra denne ellers så fredelige og romantiske skov.

Foto: Scanpix / Henrik Pyndt Sørensen

KØBENHAVNERGRØN 95

Ørestad

ØRESTADS KANALER Den blå tråd i Ørestad Aktiviteter

Sejlads, skøjteløb om vinteren, cykelture, spadsereture. I det centrale Ørestad er der ud til fælleden et såkaldt sundhedsspor på 1,4 km, hvor man kan måle sit kondital og dyrke motion i naturen. Der er også en såkaldt hjertesti på 4 kilometer, specielt egnet til rask gang og stavgang. Da økosystemet i kanalerne endnu er skrøbeligt, må man ikke bade eller fiske i kanalerne i Ørestad. Der er til gengæld flere fiskemuligheder på Vestamager og Amager Fælled.

Historie

Planerne for Ørestad hænger uløseligt sammen med metroen i København. Den blev finansieret ved at sælge grunde til Københavns udbygning, bl.a. i Ørestad. De første indbyggere flyttede ind i 2004.

I dag bor der tæt ved 9.000 mennesker i Ørestads bydele, der forbindes med det indre København af metroen.

I nærheden

Naturcenter Amager, Amager Fælled, Sluseholmen.

Læs mere på københavnergrøn.dk

96 KØBENHAVNERGRØN

Kajaksejlads, køleanlæg om sommeren, skøjteløb om vinteren – kanalerne er livsnerven i Ørestad. Det blå bånd gennem Københavns nye bydel på Amager er ikke kun til pynt. Og gæster kan også få lov at tumle sig på vandet eller slå sig ned og nyde synet af moderne bygninger og blå himmel, der spejler sig i vand.

Kanalerne er ikke kun til pynt. De er med til at beskytte Ørestad mod oversvømmelser. Overskydende regnvand ledes ud i kanalerne, der kan lede det videre ud i havnebassinet. Og skulle der være mere vand, end kanalerne kan lede væk, så er søerne og vådområderne på Amager Fælled og Kalvebod Fælled klar til at tage imod.

Ørestad rejser sig som en slags miniature-Manhattan op over Amager Fælled og Kalvebod Fælled. Hvor der før var fladt land, lossepladser og militært øvelsesterræn, er der nu eksklusive og eksperimenterende boliger med naturområderne Amager Fælled og Kalvebod Fælled som nærmeste naboer.

Hele herligheden styres af Ørestad Vandlaug, der også er klar til at holde øje med tykkelsen af is på kanalerne om vinteren. Er isen tyk nok, bliver der fejet fine skøjtebaner, og så er det bare om at spænde skøjterne på.

Kanalerne binder det hele sammen. De bugter sig fra nord til syd og er blevet deres eget økosystem, hvor ænder, hejrer og fisk har fundet et hjem.

Bonusinfo Lad være at fodre ænder og fisk i kanalerne. Et kilo tørt brød indeholder lige så meget næring som 500 liter kloakvand og kan ødelægge den økologiske balance i vandet.

I hele sommerperioden kan man se kajakker og småbåde på kanalerne. De er lavet til at sejle på, og flere steder kan man låne både og kajakker, hvis man er over 15 år. Blandt andet i café 8-Tallet i Ørestad Syd helt ud mod Kalvebod Fælled og i universitetskvarteret hos Kong Kaffe.

Foto: Scanpix / Christian Lindgren

KØBENHAVNERGRØN 97

Vesterbro

SØNDER BOULEVARD Sommerliv i midterrabatten Aktiviteter

Solbadning, leg, boldspil, afslapning, byliv, cykling, spadsereture, picnic.

Historie

Tilbage i 1800-tallet gik stranden helt op, hvor Sønder Boulevard ligger i dag. Men efterhånden som København kom i pladsproblemer, blev strandområdet fyldt op, og byen bredte sig. Vesterbro blev – og er stadig – et af de tættest befolkede områder i hele Danmark.

Sønder Boulevard stammer tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet, men de oprindelige planer om en storslået og fornem gade var der ikke mange spor tilbage af 100 år senere. Til sidst udarbejdede lokalråd, beboere og kommune en plan, og det nye Sønder Boulevard er blevet et af Københavns mest populære lokale grønne områder.

I nærheden

Enghaveparken, Sluseholmen, havnebadet ved Fisketorvet.

Læs mere på københavnergrøn.dk

98 KØBENHAVNERGRØN

Kom en sommerformiddag, når solen har fået lidt magt, og Vesterbro så småt har fået øjne oven på nattens udskejelser. Så tager Sønder Boulevard imod med grønne arme, og plet efter plet indtages af beboere med kaffe, øl, madpakker og barnevogne. Stemningen er i top, tempoet i bund.

Dagen igennem kommer nye til, og om aftenen breder duften af grill og take-away fra de mange lokale spisesteder sig gennem boulevardens halvanden kilometer.

Særligt pladsen foran den lokale nærbutik Kihosk – der er en blanding af købmand, kaffebar, kiosk, boghandel og ølspecialist – er populær.

Sønder Boulevard er historien om Den Grimme Ælling, som den ville have været fortalt, hvis den havde handlet om en vej og ikke en fugleunge. Indtil for få år siden var den forsømt, forurenet og forhærdet. I dag er den i realiteten én lang og ombejlet park i midterrabatten fra Halmtorvet til Enghave Station, og det er i høj grad beboernes ønsker, der har inspireret til forvandlingen.

småbørn, formet som et oprørt hav med synkende skib og det hele. To steder langs boulevarden er der lavet strømstik, så man kan få strøm til f.eks. musik eller kaffemaskine, hvis man (efter forudgående tilladelse) holder et arrangement på boulevarden. Det benyttes bl.a. under festivalen Distortion, hvor Sønder Boulevard bliver fyldt til bristepunktet med mennesker og feststemning.

For tiden er en del af området spærret inde bag de grønne metrohegn, mens boremaskinerne maser sig igennem dernede i undergrunden og får koblet Vesterbro på metrolinjen. Men hegnene udsmykkes jævnligt af graffitikunstnere og er også værd at gå på opdagelse i.

Bonusinfo Dér, hvor legepladsen med det synkende skib ’Trinidad’ ligger nu, lå stranden faktisk i 1800-tallet.

Der er plantet træer, buske og græs og blomster, og undervejs veksler bordtennis med bure til basketball og andre boldspil. Her er også en populær legeplads til Foto: Scanpix / Christian Als

KØBENHAVNERGRØN 99

Albertslund, Glostrup, Høje-Taastrup og Ballerup

VESTSKOVEN

Den perfekte tumleplads Aktiviteter

Vandreture, cykelture, sundhedsspor, fiskeri, naturlegepladser, hundeskove, stjernekigning, fuglekigning, ridning, løb, picnic i det fri eller overdækkede madpakkehytter, overnatning i eget telt eller shelter, bålsteder og bålhytter, kulturhistorie, fodbold, ski, kælk, rollespil, bær- og frugtplukning. Den første hverdag i hver måned er det tilladt at køre op på Herstedhøje i bil. Café, udstilling og naturaktiviteter for grupper i Naturcenter Herstedhøje for foden af bakkerne.

Natur

Meget afvekslende med moser, engstrøg, sletter, ung skov under udvikling, ådale og småsøer. Mangfoldigt fugleliv, det er bl.a. et godt sted at se fugle på træk, men her er også mange ynglefugle, ikke mindst rovfugle og sangfugle. Det er et godt sted at høre nattergale. Der er fugletårn ved Harrestrup Mose. Vestskoven har Danmarks tætteste bestand af rådyr, og her er også andre pattedyr som ræv, grævling, egern og hare.

Højlandskvæg fungerer som naturplejere på fire ben.

Mange af søerne har gode fiskebestande.

I nærheden

Albertslund Cykelrute, Vestvolden.

Vestskoven er Vestegnens bedste legeplads, og den ligger ikke længere væk fra centrum af København, end at man kan se hovedstadens tårne og spir, hvis man går op på højdepunkterne Herstedhøje. Faktisk står man på sin vis midt på Nørrebro, hvis man går herop – højene er skabt af byggeaffald fra bl.a. rydningen af ’Den Sorte Firkant’ i forbindelse med byfornyelsen af Nørrebro tilbage i 70’erne og 80’erne.

Højenes unge alder fortæller også noget om, at den omgivende skov er af yngre dato. Det er Danmarks yngste store skov, skabt i forbindelse med at de københavnske forstæder for alvor kom på landkortet, og parcel efter parcel blev udstykket, hvor der før havde været marker og enge.

I dag er Vestskoven med sine søer og moser, ådale, enge, bakker og stier og efterhånden høje træer centrum for så mange aktiviteter, at man kan blive helt forpustet af at remse dem op. Der er flere legepladser i skoven, cykelruter også til mountainbike, hundeskove, ridestier

og sundhedsspor, løberuter, vandreruter, bålsteder og overnatningspladser. Om vinteren er der langrend, og så kan man selvfølgelig kælke ned ad Herstedhøje – der er højde nok til at give kriller i maven, når man suser ned.

Om vinteren arrangerer det nærliggende museum på Kroppedal også hyppigt stjernekigning i området. Den kendte astronom Ole Rømer havde et landobservatorium her i området – man kan se omridset af det tæt ved Porsemosen i Vestskoven.

Man skal i øvrigt ikke blive forbavset, hvis man på sin tur herud støder på en ridder, en middelalderlæge eller en ork. Vestskoven er også populær blandt rollespillere.

Bonusinfo Der har været planer om Vestskoven siden 1930’erne, men det var først med en Politiken-kampagne i 60’erne, at folkestemningen gjorde planerne til virkelighed. Det første træ blev plantet i 1967. Siden er der kommet flere end 10 mio. træer til.

Læs mere på københavnergrøn.dk

100 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Scanpix / Christian Lindgren

KØBENHAVNERGRØN 101

Bor man højst 300 meter FRA ET GRØNT OMRÅDE, har man markant

BEDRE HELBRED END DEM, DER BOR MERE END

1.000 METER VÆK. DE, DER BOR TÆT VED... » er mere fysisk aktive » er mindre stressede » har færre psykiske problemer

« er slankere « fungerer bedre socialt «

har ikke så mange smerter

Kilde: KU, SUSY Grøn-undersøgelsen, 2011

52 % eller ca. 293.000

AF ALLE KØBENHAVNERE

CYKLER

PÅ ARBEJDE ELLER til studierne hver dag.

DET ER MERE END

DOBBELT SÅ MANGE som på landsplan Kilde: Københavns Kommune

Sundby

KASTRUPFORTET Idyl blandt skudhullerne Aktiviteter

Picnic, afslapning, historie, løb, lege, cykelture.

Natur

Græs og gamle træer. For nylig er en del krat blevet ryddet, så konturerne af fortet træder tydeligere frem.

Fortet er omgivet af en voldgrav, hvor der er fisk som skaller, aborrer og sølvkarusser. Der er mange småfugle på fortet, men i voldgraven er der ikke så mange, som man kunne forvente. Muligvis er det undslupne mink, som tager æg og fugleunger.

I nærheden

Amager Strandpark, Kongelunden, Kalvebod Fælled.

Læs mere på københavnergrøn.dk

104 KØBENHAVNERGRØN

Hvor der engang stod kanoner, står der nu borde og bænke til fredsommelig picnic. Kastrupfortet, eller Kastrup Batteri, som det hed engang, indbyder i dag til leg. Men engang var det blodig alvor.

Englænderne havde bombarderet København i 1807, og da Danmark tabte Anden Slesvigske Krig i 1864, opstod der en ny sikkerhedspolitisk situation. Danmark var nu et lille, sårbart land. Derfor opstod tanken om at befæste København til lands og til vands, så man i det mindste kunne forsvare landets hovedstad, mens man ventede – og håbede – på hjælp fra venligtsindede nationer.

Kastrupfortet er et minde om dengang. Det blev bygget i 1886-1887 og skulle forsvare København, hvis der kom en flåde sydfra. Under Første Verdenskrig lå der 300 soldater i krigsberedskab her. Befæstningen blev opgivet i 1920, og da Amager Strand åbnede for Københavns borgere i 1933, åbnede Kastrupfortet med de tilhørende grønne områder som en folkepark. Her har bl.a. været friluftsteater og udskænkningssteder, inden tyskerne overtog stedet under Anden Verdenskrig.

Der går bl.a. historier om, at desertører blev skudt hernede i kasematterne, fordi der er skudhuller i væggen. Skeptikere peger på, at det ville have været et upraktisk sted at henrette mennesker, fordi der ikke er afløb i gulvet, så blodet kunne løbe væk.

I dag er den slags tanker fjerne, når man færdes på fortet, der mest af alt er en idyl. Løbere sætter pris på trapperne og bakkerne, når de skal udfordre sig selv, der er legeplads til børnene, og har man fået nok af strandlivet nede i Amager Strandpark, er fortet et oplagt sted at komme i ly for vinden og sandet og larmen.

Vær opmærksom på, at fortet kun er åbent i dagtimerne.

Efter lukketid kan man godt komme ud igen – men ikke ind.

Bonusinfo Fortets gård var fra 1950 til 1963 friluftsbiograf i sommermånederne.

Her var 1.200 siddepladser og 3.000 ståpladser, og hver dag i godt vejr var der gratis film, f.eks. ugerevyer, tegnefilm, rejsefilm og meget mere.

Foto: Stine Trier Norden

KØBENHAVNERGRØN 105

Christianshavn

CHRISTIANSHAVNS VOLD Den gamle volds velsignelser Aktiviteter

Gå- og løbeture, legeplads, solbadning, picnic, grill og masser af natur og kultur.

Natur

De dominerende træarter er ask, ahorn og hvidtjørn, og der findes også fuglekirsebær, kastanje og røn. Der findes omkring 60 forskellige ynglefugle på og ved voldanlægget.

Historie

Det var kong Christian 4., som i 1600-tallet anlagde Christianshavns Vold og købstaden Christianshavn på et sumpet lavvandet område mellem København og Amager. Voldanlægget er 3 km langt med 12 bastioner og en voldgrav, som i dag kaldes Stadsgraven.

I nærheden

Holmen og Den Blå Rute.

Læs mere på københavnergrøn.dk

106 KØBENHAVNERGRØN

På Christianshavns Vold er der legeplads for børnene og mulighed for lange løbe- og gåture på de gamle bastioner og på stierne langs Stadsgraven. Træer og buske har stået her, lige siden fæstningsanlægget blev skabt i 1600-tallet, og ude i Stadsgraven nyder blishøns, rørhøns, lappedykkere og svaner tilværelsen på vandet.

Man kan slænge sig på de grønne skåninger, nyde naturen fra en af de mange bænke og gå på opdagelse blandt de kulturelle mindesmærker. Om foråret blomstrer hvidtjørnen på voldene, men den havde oprindeligt den praktiske funktion at fungere som pigtråd mod fjenden.

Her er masser af muligheder for at slå sig ned med sin picnic og grille på de indrettede grillpladser, hvis man ikke vil ind på en af de restauranter eller caféer, som ligger på voldanlægget. På legepladsen, der er indrettet som natur- og klimalegeplads, er der et ’hamsterhjul’, som kan genoplade mobiltelefoner, og masser af udfordringer for både mindre og større børn.

Det er muligt at gå rundt om hele voldanlægget, som bl.a. også omfatter en del af Christiania, og på Elefantens Bastion kan hundene løbe frit, hvis man har husket sin hundepose. Volden er et langstrakt område, hvor man altid vil kunne finde en fredelig plet og en skråning, som vender mod solen. Den er velegnet både for den ensomme vandrer, en romantisk date og en familietur.

Og så ligger den klos op ad Københavns Indre By og er fuld af kulturminder.

Bonusinfo Lille Mølle på Løvens Bastion var den sidste mølle på Christianshavns Vold. I dag er den indrettet som restaurant og museum. Lige inden for døren til den gamle møllerbolig står de askefyldte urner tilhørende det sidste par, som ejede møllebygningen.

Foto: Scanpix / Henrik Pyndt Sørensen

KØBENHAVNERGRØN 107

Vesterbro

SAXOPARKEN En grøn oase i stenørkenen Aktiviteter

Legeplads, boldspil, natur- og miljøvejledning, afslapning, grøn inspiration, picnic, grill.

Natur

Arbejdet med at gøre det grønne område til et godt levested for planter og dyr har virket. Blandt andet er her mange fugle. Samtidig er Saxoparken demonstrationshave for, hvordan en byhave kan fungere bæredygtigt, opsamle regnvand, klare sig uden den store pasning og samtidig give masser af frugt, urter og grønt.

I nærheden

I det tæt bebyggede Vesterbro er der langt mellem de grønne områder. Men klemt inde mellem huse og gårde har naturen alligevel fået plads. Både i store, private haveanlæg og i små, offentlige parker som Saxoparken, der samtidig er centrum for bydelens natur- og miljøværksted, Træstubben.

Den lange, smalle park er anlagt i forbindelse med de mange byfornyelser på Vesterbro, hvor baggårde blev ryddet og åbnet, og hvor nogle ledige arealer blev til grønne muligheder for den lokale befolkning, hvad der særligt på Vesterbro var hårdt tiltrængt. Samtidig blev de få allerede eksisterende grønne områder renoveret.

Skydebanehaven, Enghaveparken, Kalvebod Bølge.

Læs mere på københavnergrøn.dk

108 KØBENHAVNERGRØN

I dag kan man midt på Københavns stenbro lære at leve bæredygtigt i naturen, og naturvejlederen i Saxoparken holder året igennem arrangementer for de mindste og deres forældre. Med naturværkstedets hjælp er Saxoparken ikke så meget en friseret park som en vild byhave med bier, insekthotel, urter, krat og masser af aktiviteter, som giver ungerne jord under neglene og

nye oplevelser at tage med sig. Det har Træstubben fået kommunens miljøpris for.

Træstubben holder – på ægte genbrugsvis – til i en bygning, der tidligere var offentligt toilet. Da lokaludvalget overtog den for at gøre den til naturcenter, havde den været aflåst i mere end 10 år, var hærget og overmalet med graffiti og stod til nedrivning.

I dag kan man komme forbi og finde børn i færd med at bage snobrød over bål, grutte mel eller lave eksperimenter med regnorme og kompost. Eller man kan møde voksne, der får inspiration til, hvordan deres egne gårdhaver kan blive grønnere og et bedre levested for dyr og planter.

Bonusinfo Træstubben er en del af ’Blomstrende By’-samarbejdet, hvor lokale beboere adopterer vejbed, planter dem til og passer dem. I 2013 blev 42 bed adopteret af lokale borgere på Vesterbro.

Foto: Rikke Milling

KØBENHAVNERGRØN 109

Gentofte

CHARLOTTENLUND SKOV OG SLOTSHAVE ”Gå med i Lunden” Aktiviteter

Gå-, løbe- og cykelture. Orienteringsløb.

Hundeluftning, picnic og solbadning.

Natur

Bøg og eg og de to historiske lærketræer. Blandt de mange fuglearter er kernebider, korttået træløber, gøg, natugle, skovsanger, spætmejse, misteldrossel og stor flagspætte.

Historie

Den første kro i ’Lunden’ åbnede i 1663 med adgang for alle og mulighed for ”allehaande leg og spil til tidsfordriv”. Fra 1730 til 1930 blev slottet benyttet af kongefamilien. Navnet Charlottenlund stammer fra Frederik 6.s søster, prinsesse Charlotte Amalie, som fik stedet foræret, hvorefter slottet blev bygget.

I nærheden

Charlottenlund Fort og Bernstorffsparken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

110 KØBENHAVNERGRØN

Charlottenlund Skov er både en noget vildtvoksende løvskov og et pænt plejet parkområde. Og så er den en populær ’hundeskov’, hvor de firbenede kan få lov at løbe uden snor. Rundt om i skoven er der opstillet 30 poster til orienteringsløb, som alle kan benytte sig af. Centralt i skoven ligger Charlottenlund Slot omgivet af den smukke, fredede slotspark.

Skoven blev indrettet som kongelig dyrehave, inden den ’rigtige’ Dyrehaven ved Klampenborg blev etableret, og lige så længe – dvs. fra 1600-tallet – har de bedrestillede københavnere brugt ’Lunden’, som området blev kaldt, som forlystelsessted med underholdning og udskænkning. Den gamle Liva Weel-sang ’Gå med i Lunden’ fra 1932 stammer fra en film, som foregik her og på travbanen, der stadig ligger lige ved siden af.

Skoven består af gamle bøge- og egetræer og små plæner forbundet af selvtrampede stier. Slotshaven omkring slottet var oprindelig en barokhave, hvoraf alléen fra slottet ned til Strandvejen stadig eksisterer, men i slutningen af 1800-tallet blev den omlagt til en landskabelig

have i engelsk stil. På plænen bag slottet står to store 300 år gamle lærketræer, som er grundstammen for hele Danmarks bestand af lærketræer og blev plantet, samtidig med at kongefamilien overtog slottet. Men det er ikke kun i nyere historisk tid, mennesker har sat pris på stedet. Rundt omkring i skoven og parken ligger der omkring 15 oldtidshøje, som vidner om tidlige bosættelser med udsigt til Øresund.

I det sydvestlige hjørne af skoven ligger Forstbotanisk Have med en række sjældne og eksotiske træer og planter. Den lå i mange år hen som et noget vildtvoksende og uplejet område, men takket være lokale ildsjæle, som skabte foreningen Forstbotanisk Haves Venner, er det nu i samarbejde med Naturstyrelsen lykkedes at få genetableret haven.

Bonusinfo Den sidste konge, som boede på slottet, var Frederik 8. og hans dronning Louise, som døde i 1926. Den senere kong Christian 10. blev født på slottet. Foran det står en mindeobelisk for de sidste kongepar, som boede her.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 111

Vanløse

RØDKILDE PARK Bliv væk mellem vilde kirsebærtræer Aktiviteter

Naturlegeplads, løbeture, boldspil, solbadning, hundeluftning og picnic.

Natur

Omkring naturlegepladsen er der en tæt skovbevoksning af bl.a. bøgetræer, fuglekirsebær og stedsegrønne træer.

Histore

For hundrede år siden var det, der i dag er Rødkilde Park, ude på landet med gårde og marker. Parken er anlagt på landbrugsjorden fra to gårde, som lå i området.

I nærheden

Degnemosen og Bellahøjparken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

112 KØBENHAVNERGRØN

De fleste kender nok Rødkilde Park som den store grønne park med Vilhelm Bissens skulptur af ’Yngling til Hest’ mellem de to lange, smukke alléer af lindetræer, som hæver sig op mod Bellahøj nede fra Hulgårdsvej. Men der er også en anden del af parken, hvor en fantasirig naturlegeplads gemmer sig inde midt i en lille skov.

Naturlegepladsen ligger helt oppe ved Bellahøj inde mellem træer og buske med tovbane, vandpumpesystem, et skibsskrog, en lille hule, rutsjebane, naturlige sandomåder og masser af træbroer. I krattet kan man lege gemmelege og blive helt væk under de vilde fuglekirsebærtræer. Der er også borde og bænke til den medbragte mad og drikke.

De er nogle af de første rækkehuse, der efter inspiration fra Nyboder i 1921-23 blev bygget som en protest mod de omsiggribende etagebyggerier. De var et forsøg på at gennemføre en boligform, som fra gammel tid var typisk for danske byer.

Da man havde bygget seks lange rækker af sammenhængende, ensartede huse med egne haver, anlagde man fem år senere den store Rødkilde Park som et grønt åndehul i udkanten af byen.

Bonusinfo På naboområdet, som i dag hedder Bellahøjmarken, blev der i årene 1938-67 afholdt et årligt dyrskue, hvor bønder fra hele Sjælland kunne fremvise deres dyr. I dag er der bl.a. en campingplads på området.

Ude på den store plæne er der rigelig med plads til boldspil og solbadning. I den sydvestlige del af parken er der rigtige boldbaner. Og så er man lige ved siden af det smukke og i dag fredede rækkehusbyggeri Bakkehusene.

Foto: Kontraframe

KØBENHAVNERGRØN 113

Lyngby-Taarbæk (Dyrehaven)

DOUSBAD MOSE Mosen med den gamle troldeskov Aktiviteter

Dyrehaven byder på masser af muligheder for gå-, løbe- og cykelture. Ved Fortunen i Dyrehavens sydvestlige ende er der ponyudlejning til børn.

Picnic og køreture i hestetrukne kapervogne.

Natur

Bortset fra rødel-træerne i Dousbad Mose og de mange bøgetræer er Dyrehaven især kendt for sine mange ældgamle, enkeltstående egetræer og hvidtjørne.

Historie

I år 1900 blev Danmarks sidste kendte duel udkæmpet i Dyrehaven mellem teateranmelder og senere redaktør af Politiken Edvard Brandes og skuespilleren Robert Schyberg, som havde fået en dårlig anmeldelse. Heraf begrebet ’Duel i Dyrehaven’.

Ingen af duellanterne kom noget til, men de fik hver 14 dages fængsel, fordi dueller var forbudt.

I nærheden

Præstesletten i Dyrehaven og Raadvad.

Det ligner nærmest en troldeskov, som er taget direkte ud af ’Hobbitten’. Man forventer hvert øjeblik, at et lille behåret væsen dukker op af mosedyndet eller frem bag et af de mange forkrøblede elletræer, som står med rødderne nede i den fugtige mosebund. Men det eneste, man risikerer at møde, er en flok hjorte eller en ensom vandrer, som har forvildet sig ind i dette nærmest ukendte sted i Dyrehaven.

Vi befinder os lige midt i en gammel stævningsskov, som er en del af den oprindelige skov, der lå her allerede i 1200-tallet, og længe inden Frederik 3. i 1669 besluttede at indrette den nuværende Dyrehaven til sit jagtområde.

Stævningsskoven i Dousbad Mose består af rødel, og her har bønderne fra den nærliggende landsby, Stokkerup, kunnet hente brændsel og træ til stolper, pæle og hegn, som de skar af træerne i mosen. Heraf kommer betegnelsen ’stævningsskov’, som betyder, at man regelmæssigt skærer træet ned til roden, hvor der så dannes nye skud.

I rødelskoven i Dousbad Mose bærer træerne præg af denne oprindelige nedskæring, hvilket ses på de forvoksede ’fodposer’, der som knuder har bredt sig lige over rødderne. Men de seneste godt 400 år har træerne fået lov at vokse mere frit, omend den våde mosebund er med til at hæmme deres vækst. Da kongen indrettede sin dyrehave, fik bønderne i Stokkerup nemlig ordre på at nedrive deres gårde og flytte et andet sted hen. Som kompensation fik de tre års skattefrihed.

Bonusinfo Det eneste, som er tilbage af den oprindelige by, er det gamle gadekær, Stokkerup Kær, som ligger på Eremitagesletten, 200 meter sydvest for Eremitageslottet. Den gængse forklaring på navnet Dousbad Mose er meget yngre end selve mosen og stævningsskoven og stammer fra den tidligere Klampenborg Kur- og Søbadeanstalt, som blev bygget i 1844 og fik mudder til sine særligt berigende mudderbade fra Dousbad Mose. En del af anstalten er i dag restaurationen Den Røde Cottage ved Strandvejen.

Læs mere på københavnergrøn.dk

114 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 115

Nørrebro

BANANNA PARK En solstrålehistorie på Nørrebro Aktiviteter

Boldspil, skaterpark, løb, cykling, rulleskøjteløb, legeplads, bordtennis, grill , picnic og klatreportal.

For at klatre skal man være medlem af Nørrebro Klatreklub. Der er lys på pladsen om aftenen.

Natur

Græsplæne og ’jungle’ bestående af selvsåede løvtræer, kirsebærtræer og bambusbuske.

Historie

Oprindeligt var området en stor vildtvoksende byggetomt med giftig jord og blev benyttet af de lokale beboere og institutioner. Egentlig skulle det have været udnyttet til boligbyggeri, men takket være en underskriftsindsamling i lokalområdet blev byggeriet stoppet og grunden opkøbt og oprenset af kommunen. I 2010 var det, som tidligere blev kaldt ’giftgrunden’, forvandlet til BaNanna Park.

I nærheden

Balders Plads og Superkilen.

Læs mere på københavnergrøn.dk

116 KØBENHAVNERGRØN

Historien om BaNanna Park er en solstrålehistorie om, hvordan en gammel giftig byggetomt er blevet forvandlet til et spændende og attraktivt grønt fristed for de lokale beboere og andre, der har lyst til at benytte de mange faciliteter i lommeparken. Navnet kommer af den store gule, bananformede vold, som er velegnet til skaterområde. Og så selvfølgelig beliggenheden i Nannasgade.

Man bliver modtaget af en 14 meter høj klatreportal, der nærmest har karakter af en triumfbue. Selve parken er delt op i tre områder: ’junglen’, ’plænen’ og ’pladsen’.

Der er to boldbaner: én med blåt kunstunderlag og en græsbane, hvor den gule ’banan’-vold kan benyttes som tilskuerplads. Rundt om plænen løber en lang ovalformet asfalteret sti, som både kan benyttes til løb, cykling og rulleskøjteløb.

for de mindre børn med alt, hvad dertil hører. På pladsen lige inden for triumfbuen kan man nyde den medbragte mad og drikke eller tænde op i grillen med udsigt til store gavlmalerier, der pryder de omkringliggende huse.

I dag er BaNanna Park et smukt og spændende åndehul midt på det tæt bebyggede Ydre Nørrebro, og den bidrager ikke blot til den friske luft i området, men er også med til at køle byen ned i de varme sommerperioder.

Bonusinfo Lommeparker er små grønne områder midt i byen. De etableres oftest på gamle byggegrunde, kan udnyttes som rekreative områder, skaber frisk luft og er med til at køle byen ned om sommeren.

’Junglen’ er en gruppe selvsåede løvtræer, som er blevet suppleret med kirsebærtræer og bambusbuske, så den får rigtigt junglepræg. Bag junglen er der en legeplads

Foto: Scanpix / Thomas Lekfeldt

KØBENHAVNERGRØN 117

Frederiksberg

HAVESELSKABETS HAVE En kur mod storbystress Aktiviteter

Haveinspiration, fred, afslapning, gåture, picnic.

Hunde og cykler må ikke medtages. Haven er åben døgnet rundt.

Natur

De ældste træer og hække går helt tilbage til havens anlæg og er altså over 100 år. Her er mange sjældne træer og blomster, og de varierede beplantninger giver sammen med vandløb og småsøer gode betingelser for fugle og insekter. Der er mange sangfugle og andre småfugle, og blandt pattedyrene har egernet også fundet ud af, at haven er et glimrende spisekammer. Haven dyrkes giftfrit, bl.a. for at give bierne og andre bestøvende insekter de bedste betingelser og for at inspirere andre danske haveejere til at gøre det samme.

I nærheden

Frederiksberg Have, Søndermarken, Enghaveparken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

118 KØBENHAVNERGRØN

Vandet klukker fra en af de mange små fontæner. Et rødt egern vimser rundt på den gulkalkede mur, hvor solens flimren gennem trækronerne tegner fine skygger i konstant bevægelse. Haveselskabets have er Frederiksberg Haves diskrete nabo, men har en helt anderledes stemning og fornemmelse af tid og ro.

Det er ikke her, man bliver overhalet af forpustede løbere eller travle cyklister. Faktisk må man slet ikke have cykler med i haven. Dem stiller man pænt fra sig ved indgangen.

Haveselskabets have er skabt til adstadig nydelse og inspiration.

Haven, som også kaldes Det kongelige danske Haveselskabs have, har ligget flere steder, før den fik sin plads her neden for Frederiksberg Slot, som ofte dukker op i synsfeltet, når man går rundt i haven. Jorden var en del af slottets køkkenhave, men da slottet ikke længere skulle være sommerresidens, forsvandt behovet for køkkenhaverne, og haveselskabet rykkede ind. Fra begyndelsen

var haven tænkt som et sted, hvor haveejere kunne finde hjælp og idéer til deres egne haver, og sådan fungerer den også i dag. Og selv om der er en vidunderlig fornemmelse af tidslomme, når man varmer ryg op mod en solbagt bænk med udsigt til springvand, gamle træer og statuer, er det ingen museumshave. Anlæggene fornyes med jævne mellemrum, så også nye idéer og idealer får plads.

Ved indgangen til haven fra Frederiksberg Runddel ligger bygningen med det spøjse navn Brøndsalen. I en periode var her et kursted, og i Brøndsalen kunne gæsterne indtage det efter sigende helbredende kildevand fra brønden.

I dag er Haveselskabets have en kur mod storbystress.

Bonusinfo Haven har fået egne bistader, og honningen fra haven kan købes flere steder på Frederiksberg.

Foto: Scanpix / Mads Jensen

KØBENHAVNERGRØN 119

Gentofte

BELLEVUE STRANDPARK Fluepapir, funkis og folkepark Aktiviteter

Badning, beachvolley, picnic, brusebad m.m.

Natur

Adskillige gamle løvtræer på Staunings Plæne og Cottageparken.

Historie

Tilbage i 1800-tallet blev Klampenborg Kur- og Søbadeanstalt etableret i det, der i dag kaldes Cottageparken nord for Bellevue. Her opførte arkitekten Gottlieb Bindesbøl en række små cottager, hvoraf Den Gule og Den Røde Cottage er tilbage og begge indrettet som gourmet-restauranter.

I nærheden

Dousbad Mose og Præstesletten.

Læs mere på københavnergrøn.dk

120 KØBENHAVNERGRØN

Bellevue er ikke blot en hvilken som helst strand. Hele strandparken og dens omgivelser spiller en central rolle i den nyere danske kulturhistorie. Og selve stranden hører stadig til blandt de populæreste i københavnsområdet.

Aldrig så snart har vandet og sandet nået en passende temperatur, før sæsonens nyeste tendenser inden for bade-outfit bliver luftet på Bellevue.

Samtidig med at strandparken blev etableret, rejste arkitekt Arne Jacobsens ikoniske – og nu fredede – funkisbyggeri, Bellavista og Bellevue Teatret, også kaldet ’den hvide by’, sig på den anden side af Strandvejen.

Midt på Staunings Plæne ligger det lille smukke stråtækte hus, Den Gule Cottage, der i dag er indrettet til restaurant, men tidligere var indgangen til et større kurbadekompleks.

Sådan har det været, lige siden strandparken blev åbnet i 1932, hvor den 700 meter lange, kunstige sandstrand hurtigt fik tilnavnet ’fluepapiret’, fordi de badende gæster lå tæt side om side. I dag er det ikke blot Øresunds bølger, som tiltrækker folk. Strandens to beachvolleybaner er blevet særdeles populære, og på den store plæne – Staunings Plæne, opkaldt efter den statsminister, som tog initiativ til strandparken – søges der ly for solen under træernes skygge, tæpperne bredes ud til picnic, og folk slår sig ned med en bog.

Selve strandarealet er også præget af Arne Jacobsen, som har tegnet de servicebygninger, der i dag rummer kiosker og brusebade.

Bonusinfo Dousbad Mose i Dyrehaven har fået sit navn, fordi den leverede mudder til kurbadene på Kur- og Søbadeanstalten. I Cottageparken lige nord for Bellevue Strandpark er en hundeskov, hvor hunde kan gå uden snor, hvis man har styr på dem.

Foto: Stine Trier Norden

KØBENHAVNERGRØN 121

Lyngby-Taarbæk

RAADVAD Historisk perle lige midt i naturen Aktiviteter

Naturoplevelser, gå- og løbeture, fiskeri, historie, overnatning i det fri, mad over bål.

Natur

I området omkring Raadvad er der 400 forskellige plantearter fra anemoner, følfod, bøg, eg og pil til spiselige svampe om efteråret. I Mølledammen lever der skaller, gedder og brasen. Fuglelivet omfatter bl.a. spætte, spætmejse, træløber, isfugl og med mellemrum fiskeørn.

Historie

Mølledammen er en kunstig skabt dam, som stemmede vandet op fra Mølleåen, for at det mere effektivt kunne drive vandmøllen. Der var fabrikation af knive og brødskærere i Raadvad frem til 1973.

I nærheden

Dousbad Mose, Mølleådalen og Præstesletten.

Som en historisk og isoleret lomme inde midt i skoven ligger den fredede landsby Raadvad og mølledammen, Raadvad Dam, lige på grænsen mellem Dyrehaven og Jægersborg Hegn. Omgivelserne har stort set ikke ændret sig de seneste 300 år. Er man heldig, vil man både kunne opleve fiskeørn og isfugl fouragere i dammen.

Vi er lige midt i danmarkshistorien, hvor en af landets første industrier blev grundlagt ved Mølleåen i midten af 1600-tallet. Her er blevet lavet både krudt, mel og metalvarer, og efterhånden rejste der sig en hel lille by af arbejderboliger for de ansatte på det, der blev Raadvad Knivfabrik.

ture langs Mølleåen. Her er direkte afgang til Dyrehaven gennem den røde port, eller man kan gå på opdagelse i Jægersborg Hegn med dets frodige plante- og dyreliv.

Ved Raadvad er der et vandrerhjem indrettet i den gamle landsbyskole. Ved Stampenskoven under en kilometer derfra er der en primitiv lejrplads og en bålplads.

I Mølledammen ved Raadvad er det tilladt at fiske med stang uden et fiskekort.

Bonusinfo Siden 1986 har Center for Bygningsbevaring haft til huse i Raadvadindustribygningerne, hvor man bevarer og vedligeholder gamle håndværk og byggeteknikker.

Byen ligger der stadig, som den så ud for langt over to hundrede år siden, og er et af de smukkeste steder at dvæle ved historien eller benytte som udgangspunkt for

Læs mere på københavnergrøn.dk

122 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 123

Gentofte

CHARLOTTENLUND FORT Fra fort til folkepark Aktiviteter

Boldspil, leg, solbadning, havbad, picnic.

Natur

Tagrør, bredbladet dunhammer, gul iris, alm. mjødurt, gråpil, rødel, lodden dueurt, alm. fredløs, sværtevæld, vand-mynte, bittersød natskygge og kryb-hvene.

Historie

Strandarealet hørte oprindelig til Gentofte Dyrehave ved Stranden, som blev oprettet i 1622 af kong Christian 4. Senere hørte arealet til Gyldenlund – det nuværende Charlottenlund Slot. Ved anlæggelsen af fortet i 1886 blev den nordlige del, hvor parken ligger i dag, forpagtet af kronprins Frederik – den senere kong Frederik 8., som lod strandparken planere og udlægge til køkkenhave.

I nærheden

Charlottenlund Skov og Slotshave, Bellevue.

Charlottenlund Fort er ikke bare et gammelt militært fort.

Det er også en spændende og smuk park med en populær badestrand og badeanstalt. Det ligger mellem Charlottenlund Skov og Øresund, og de åbne plæner danner rammer for et væld af fritidsaktiviteter. Her er både mulighed for solbadning, leg og boldspil, picnic samt en dukkert i Øresunds bølger.

Fortet blev bygget neden for Charlottenlund Slot som et led i Københavns Befæstning i årene 1886-88. I 1910 blev det bygget om til et regulært søfort og var et af de forter, som skulle beskytte København mod angreb fra søsiden.

Der blev rejst en høj jordvold rundt om hele området og gravet en 30-40 meter bred og 3 meter dyb voldgrav.

Man kan stadig opleve de gamle kanoner på voldanlægget og resterne af det tætte krat, som skulle beskytte mod indtrængende fjender.

I dag er både fortet og dets omgivelser ved Strandparken et populært rekreativt område, som har været brugt til afholdelse af koncerter. Inde på fortområdet bag voldene er der en campingplads, og på volden ud mod Øresund en restauration. Parken uden for selve fortet er domineret af store, åbne græsfælleder med enlige træer og af mindre haverum indrammet af tætklippede hække, hvor man kan finde lidt ro og nyde sin picnic.

I forbindelse med Strandparken ligger Charlottenlund Søbad, som er en smuk, privat badeanstalt, der modtager sommergæster mod en beskeden betaling.

Bonusinfo Fortet og Strandparken har været offentlig park siden 1932. De traditionelle rockkoncerter på Fortet blev på et tidspunkt standset pga. klager fra de omkringboende, men der holdes fortsat operakoncerter.

Læs mere på københavnergrøn.dk

124 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Scanpix / Arne Magnussen

KØBENHAVNERGRØN 125

Christianshavn

ARSENALØEN Sport, leg og chill out på Holmen Aktiviteter

Boldspil, drageflyvning, gå- og løbeture, MTB-bane, picnic, solbadning, leg og afslapning.

Natur

Masser af vildtvoksende løvtræer i ’skoven’.

Historie

Arsenaløen var oprindelig en lille selvstændig ø lige nord for Christianshavn, som blev kaldt Motzmanns Plads. Den blev benyttet til at opbevare flådens kanoner, men efterhånden blev pladsen for trang, og man måtte udvide øen, som kom til at hedde Arsenaløen.

I nærheden

Den Blå Rute, Christianshavns Vold, Dyssen.

Læs mere på københavnergrøn.dk

126 KØBENHAVNERGRØN

Arsenaløen var længe en hemmelighed, som var forbeholdt enkelte christianshavnere og de beboere, som rykkede ind i de nye bebyggelser på Holmen. Men nu har en helt ny multihal og etableringen af den blå kajakrute skabt en bredere opmærksomhed om den kunstige ø, hvor flådens våben- og ammunitionsarsenal oprindeligt lå.

Det store åbne, grønne idrætsanlæg med boldbaner, løbebaner og en rugbybane er det første, man får øje på, når man kommer til Holmen inde fra Christianshavn.

Her er fri adgang, når nogen ikke lige har booket sig ind på banerne. Ud over boldspil bruger de lokale det bl.a. til drageflyvning.

Mellem boldbanerne og Laboratoriegraven, som kanalen kaldes her, rejser den nye store, røde Multihal – Hal C – sig, men den er ikke kun til indendørsaktiviteter.

Ud mod kanalen er der sydvestvendte træplateauer i flere niveauer, og nogle af dem fortsætter helt ud i vandet.

Her kan man nyde solen, holde picnic, mødes med sine venner, og der er mulighed for både leg og optræden.

Kanalen er en del af Den Blå Kajakrute og er samtidig indrettet som en bane for water rafting. Det er også

planen, at den lokale cykelrute, Christianshavnerruten, skal gå igennem dette nye promenade- og chill outområde ud mod Laboratoriegraven.

Bag boldbanerne og ud mod den sydøstvendte del af kanalen gemmer der sig et vildsomt lille skovområde, som endnu er en hemmelighed for mange. Her er er masser af legemuligheder. Inde imellem træerne er der en stor og udfordrende MTB-bane, som er populær blandt de lokale unge. Langs vandet er der en bred sti med muligheder for både en gå- og løbetur langs vandet.

På den allersydligste spids på Arsenaløen har Det Danske Spejderkorps et stort spejdercenter med lejrplads og hytter, hvor spejdere fra hele verden kan booke sig ind og kombinere lejrlivet med bylivet.

Bonusinfo På nordsiden af Arsenaløen ligger boligbyggeriet ’Halvtolv’. Navnet stammer tilbage fra flådens tid, hvor kanonbådsskurene lå i nr. 11, bortset fra de tre, der lå lige ved siden af og fik navnet halvtolv.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 127

Bispebjerg

LERSØPARKEN OG KOLONIHAVEPARKEN Boldspil, leg og kolonihave-picnic Aktiviteter

Picnic, boldspil, legeplads, kælkebakke, cykel-, løbe- og gåture.

Natur

Løvtræer og -buske. Forskellige vildtvoksende urter som vild kørvel, skvalderkål, småblomstret balsamin og svaleurt, ranunkel, humle-sneglebælg, kløver og løgkarse.

Historie

Navnet Lersø stammer fra en stor sø, som oprindeligt lå på området og strakte sig helt fra Lyngbyvejen og til Nørrebrogade ved den nu nedlagte Lygten Station.

Søen var en del af Københavns vandforsyning.

I nærheden

Bispebjerg Kirkegård og Ryvangens Naturpark.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Lersøparken ligger som et stort, fredet, grønt område lige over for Bispebjerg Hospitals gamle hovedindgang omkranset af store træer, skolehaver og kratbevoksning.

Her er både store fodboldbaner, en legeplads og en af byens bedste kælkebakker. I direkte forlængelse af parken langs S-togsbanen mellem Ryparken og Bispebjerg strækker sig et stort fredet og offentligt tilgængeligt område med kolonihaver.

Fredningen af både parken og kolonihaverne er sket for at sikre denne grønne kile mod bebyggelse. I Kolonihaveparken er der næsten 400 haver, som selvfølgelig er private, men hele området oser af traditionel dansk kolonihavekultur med offentlige stier, og mellem kolonihaverne er der mindre grønne områder, som inviterer til en picnic.

Den Grønne Cykelrute går tværs igennem både Lersøparken og Kolonihaveparken og er med til at forbinde området med mange andre grønne arealer og pladser

128 KØBENHAVNERGRØN

i København og på Frederiksberg. Den afmærkede motionsrute Byens Grønne Puls, som forbinder parker og grønne områder på Nørrebro, Nordvest og Brønshøj, går også gennem Lersøparken.

Herfra er der udsigt til det smukke og fantasifulde boligbyggeri Bispebjerg Bakke, som er udformet af kunstneren Bjørn Nørgaard, og som med sine naturmaterialer og svungne, organiske former er et kunstværk i sig selv og lægger nye alen til det fredede områdes skønhedsværdi.

I fremtiden er der planer om at genåbne den nedgravede Lygten Å, som tidligere løb langs med parkerne, og skabe et mere fritvoksende, skovpræget område, som vil tiltrække flere dyrearter.

Bonusinfo I slutningen af 1800-tallet var Lersøen efterhånden groet til og erstattet af et vildsomt område, hvor nogle hundrede forliste eksistenser, som blev kaldt ’Lersø-bøllerne’, holdt til i huler og hytter.

Foto: Scanpix / Lars Bahl

KØBENHAVNERGRØN 129

Dragør

DRAGØR SYDSTRAND Salt og sæler Aktiviteter

Løb, fuglekigning, vandreture, badning, fiskeri, afslapning, picnic, kite- og windsurfing, kajak, ridning (med ridekort fra Naturstyrelsen), fred og ro.

Natur

Strandenge med flere sjældne dyr og planter. Mange vadefugle. I træktiden er det et godt sted at se fugletræk. I vandet bl.a. sæler af og til og mange fisk.

Her fiskes hornfisk fra stranden i sæsonen.

Historie

Turismen kom tidligt til at spille en rolle i det idylliske Dragør. Først tog kunstnerne hertil, og da Amagerbanen kom til i 1907, blev den lille by også et mål for Københavns bedre borgerskab. I 1938 kom loven om ferie til alle, og så kom der for alvor gang i Dragør, når byens familier tog på landet. I dag er det svært at forestille sig, at sydstranden engang var Københavns svar på Sunny Beach.

I nærheden

Kongelunden, kyststien om Kalvebod Fælled, Pinseskoven.

Læs mere på københavnergrøn.dk

130 KØBENHAVNERGRØN

Luften er fyldt med strandskadernes skingre og hurtigt trillende kiviik-kiviik-kiviik. Solen er knap stået op, men forsommeren er travl for de mange ynglefugle på Dragør Sydstrand, og de er i gang med dagen før solopgang.

Dragør Sydstrand er en smuk sjældenhed i københavnsområdet. En strandeng med salte laguner, blomstrende græsser og masser af fugle, der på den flade strækning kan se vidt omkring, hvis fjender skulle nærme sig.

Strandengen er i evig forandring. Havets bølger både giver og tager, lægger nyt sand ét sted, fjerner det et andet. Nogle gange oversvømmes engen helt, og derfor er det kun de mest salttålende planter, der kan trives. Det gælder blandt andet den purløgsagtige engelskgræs, som kan danne store, lysegrønne tæpper i det sene forår, når den blomstrer.

For Dragørs beboere er sydstranden løberute, et sted at blive blæst igennem efter en travl dag eller bare gå en tur og nyde udsigten. Man kan også bade fra sydstranden, hvor der er sandbund og frisk badevand. Indimellem kan

man være heldig at spotte en spættet sæl, der hviler. Der er en større bestand på Saltholm, og det sker, at sælerne herfra tager på udflugt til Dragør Sydstrand.

Sydstranden har forandret sig drastisk og i modsat retning af, hvordan udviklingen normalt går. I slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900-tallet var den et livligt ferieområde med badehoteller, campingpladser, pensionater og traktørsteder. Efterhånden svandt interessen, en del af området blev losseplads, og i 1980 lukkede den sidste campingplads på stedet. Badeanstalten Dragør Søbad kan man dog stadig besøge, og fortsætter man langs stranden til Søvang, kan man bade fra landets længste badebro.

279,1 meter er den. Dragørs postnummer er 2791 …

Bonusinfo Badebroen i Søvang er næsten 100 år gammel. Den kan blandt andet ses i den gamle film ’Ved Kongelunden’. I 1998 blev den optaget i Guinness Rekordbog som Danmarks længste.

Foto: Scanpix / Johnni Balslev

KØBENHAVNERGRØN 131

Indre By

SKT. PETRI KIRKES ANLÆG En tidslomme midt i middelalderbyen Aktiviteter

Afslapning, eftertænksomhed og leg for børnene.

Pladsen er åben hele året. Kirken er åben hver dag i sommerhalvåret fra 11 til 15. Gravkapellet og Urtehaven kan besøges i samme tidsrum mod entré på 25 kr. Gudstjenester på tysk hver søndag kl. 11.

For guidede rundvisninger i kirke, gravkapel og urtegård: Ring 3313 3833 mandag til torsdag kl. 9-12.

Natur

Grønne træer og græsplæner.

Historie

Der har været kirke på stedet siden 1200-tallet. Den nuværende kirke er fra 1400-tallet og den ældste kirkebygning i København. Kunne man kigge ned under gravkapellets gulv, ville man opdage de jordiske rester af hundredvis af afsjælede legemer stablet i tre etager. Indtil for 50 år siden kunne man gennem kældervinduerne kigge direkte ned til skeletterne i gravkapellets kælder. Skt. Petri har i over 400 år været kirke for den tysksprogede evangelisklutherske menighed i København.

Der ånder fred og ro inde bag de høje kirkegårdsmure omkring anlægget ved Skt. Petri Kirke midt i Københavns latinerkvarter. En oase, der både taler til sjælen, øjet og fantasien. Der har været kirkegård på stedet siden middelalderen, og i 1700-tallet var det en af byens pestkirkegårde. Men gravene er for længst sløjfet og erstattet af anlæg med stenbænke, græsplæner og et åbent areal, hvor børnene kan lege eller spille bold.

Det er en tidslomme, hvor man med en god bog, dagens avis eller sin iPad kan opleve stilheden midt i byen, mærke solens varme fra kirkens tykke mure eller søge skygge under et af de høje løvtræer.

De ældste dele af kirken stammer tilbage fra det tidlige 1400-tal, og stenene er kommet fra det teglværk, som har lagt navn til nabogaden Teglgaardstræde. I dag huser kirken den tyske menighed i København.

I tilknytning til kirken ligger et langstrakt barokkapel, i hvis rigt udsmykkede murværker øjet og fantasien kan gå på opdagelse. Indenfor i det kølige kapel er en række københavnske notabiliteter stedt til hvile i imponerende gravmausolæer. Bag gravkapellet ligger en lukket urtehave, som tidligere har været benyttet som kirkegård.

Ved muren ud mod Skt. Peders Stræde står som en understregning af stedets historie billedhuggeren Niels Hansen Jacobsens symbolistiske skulptur ’Døden og Moderen’ inspireret af H.C. Andersens eventyr ’Historien om en moder’.

Bonusinfo Det folkelige navn for kvarteret omkring Skt. Peders Stræde er ’Pisserenden’. I Skt. Peders Stræde 29 ligger Københavns ældste fungerende bagerforretning.

I nærheden

Konsistoriegården, Ørstedsparken.

Læs mere på københavnergrøn.dk 132 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Stine Trier Norden

KØBENHAVNERGRØN 133

96% AF KØBENHAVNERNE ELLER ca. 550.000

MENNESKER KAN ~ til fods ~ NÅ ET GRØNT OMRÅDE, en strand eller et havnebad

INDEN FOR 15 MIN. I 2007 var det 63%.

Kilde: Københavns Kommune

Børn, der leger på NATURLEGEPLADSER,

ER MINDRE SYGE, har bedre motorik og er bedre til at

KONCENTRERE SIG END BØRN,

DER LEGER INDE eller på traditionelle

LEGEPLADSER. Kilde: ’Ute på dagis’, svensk rapport

Østerbro

HOLMENS KIRKEGÅRD Fra skibskirkegård til kendis-hvilested

Aktiviteter

Historieoplevelse, gåture, fred, ro og tid til eftertanke.

I modsætning til hærens kirkegård på den anden side af Dag Hammerskjölds Allé, der er blevet betegnet som en ’charmerende rodebunke’, så hersker der en helt anden orden på flådens pendant, Holmens Kirkegård. Her er lange lige stier i et nøje planlagt mønster, en lang og lige lindeallé og veltrimmede lave bøgehække. Men sådan har det ikke altid været.

Natur

Lind, bøg og traditionelle kirkegårdsplanter. Krokus og sommerfuglebuske.

Historie

I 1794 fik Holmens tidligere præst Laurids Smith som den første et gravminde. Men som et kompromis blev det placeret lige uden for kirkegårdens hegn, der hvor hovedindgangen ligger i dag. Præsten var en stor dyreelsker, og derfor hviler der en hund ved foden af mindesmærket. Mindesmærket er flere gange blevet fornyet af Dyrenes Beskyttelse. I dag holder en lille flok vilde katte, som er blevet neutraliserede og genudsat af Kattens Værn, til på kirkegården og passes af lokale foderværter.

I nærheden

Garnisons Kirkegård, Classens Have og Østre Anlæg.

Læs mere på københavnergrøn.dk

136 KØBENHAVNERGRØN

Holmens Kirkegård er Københavns ældste kirkegård, som stadig er i brug. Den blev grundlagt i 1660, da det begyndte at knibe med gravpladser inden for byens volde.

I første omgang var den en kirkegård for flådens menige og ubemidlede matroser og fik navnet Skibskirkegården, hvor det ikke var tilladt at rejse mindesmærker i form af gravsten eller trækors. Derfor brød de mere velbjærgede flådeofficerer sig ikke om at blive begravet her. En anden årsag var, at græssende kvæg fra de omkringliggende marker kunne trænge ind på kirkegården og rode op i gravstederne.

I slutningen af 1700-tallet blev der imidlertid sat skik på stedet. Der blev gravet en voldgrav uden om kirkegården og rejst en hvidtjørnehæk, som kunne holde kreaturerne ude. Samtidig blev der gennemført en stram plan for indretningen af kirkegården, som efterhånden gav tilladelse

til mindesmærker. Diagonalt igennem kirkegården blev anlagt en lang smuk poppelallé, som i overensstemmelse med stedets oprindelse blev kaldt Admiralgangen. Her kunne ligtogene promenere fra indgangen op til gravkapellet. Ud fra denne hovedpassage, hvor poplerne siden er blevet erstattet af høje lindetræer, løber der som i en halvstjerne tre snorlige stier. Det nuværende monumentale trækapel stammer fra 1902 og har i tidens løb mødt megen kritik fra æstetiske feinschmeckere, fordi det som forbillede har en norsk stavkirke.

I dag er Holmens Kirkegård en af byens fredelige oaser, hvor forældre promenerer med barne- og klapvogne og slår sig ned på bænkene, og hvor en lang række kendte kulturpersonligheder fra de seneste par hundrede år ligger begravet.

Bonusinfo Kirkegården har flere store mindesmærker bl.a. for de ca. 500 ’søkrigere’ som faldt under Slaget på Reden i 1801. Blandt de kendte personligheder, der ligger på kirkegården, er guldaldermaleren Otto Bache, skuespillerinden Johanne Luise Heiberg, forfatteren Christian Winther, komponisten H.C. Lumbye, forfatterinden Emma Gad, balletmester Harald Lander, skuespilleren Kjeld Petersen, journalisten Gunnar ’Nu’ Hansen og den socialdemokratiske politiker Svend Auken.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 137

Christianshavn

DYSSEN PÅ CHRISTIANIA Fred og idyl på det ’ukendte’ Christiania Aktiviteter

Gå-, løbe- og cykelture. Natur og leg.

Natur

Ask, ahorn, hvidtjørn, hyld, røn og fuglekirsebær.

Gransanger, løvsanger, gærdesanger og tornsanger, svane, blishøne, rørhøne, lappedykker og fiskehejre.

Historie

Dyssen – eller enveloppen – er en lav vold foran voldgraven, som kanonerne kan skyde hen over. Her lagde man krudtmagasinerne – de såkaldte redaner – som er solide, pileformede bygninger og ligger så langt væk , at hvis de springer i luften, går det ikke ud over selve forsvarsværkerne.

I nærheden

Christianshavns Vold, Arsenaløen, Kløvermarken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

138 KØBENHAVNERGRØN

Alle kender til Christiania, men det er de færreste, som har besøgt Dyssen, der er den lange, smalle landtange – eller enveloppe – som går parallel med fristaden på den østlige side af Stadsgraven. Det er det ’ukendte’ Christiania, hvor man kan løbe, gå eller cykle i forholdsvis fred og ro, opleve både fuglelivet på vandet og i træerne på land, nikke til de lokale christianitter eller finde en rolig plet at slå sig ned.

Dyssen er en del af Christianshavns voldanlæg, men blev først anlagt omkring hundrede år efter resten af forsvarsværkerne som en lav, ydre voldlinje uden for voldgraven. I modsætning til selve den gamle Bådsmandsstrædes Kaserne, som blev besat og omdannet til Fristaden Christiania i 1971, så lå Dyssen uden for selve kaserneområdet og rummede ikke andre bygninger end de gamle krudtmagasiner, kaldet redaner. Derfor er der heller ingen elektricitetsforsyning herude på Dyssen, som lå nærmest uberørt hen, indtil christianitterne rykkede ind i krudtmagasinerne og begyndte at bygge nye huse, der gemmer sig mellem den grønne bevoksning.

Langs den to kilometer lange Dysse-sti, som man kommer til enten over broen fra Christiania eller fra den nordlige ende ude ved Holmen, vokser der ask, ahorn, hvidtjørn, hyld, røn, fuglekirsebær og andre selvsåede løvtræer og buske. Fra krattene kan man høre sangfuglene, og man kan gå på opdagelse efter vinbjergsnegle i jordbunden. I voldgraven yngler svanerne, blishønsene, rørhønen og den toppede lappedykker. Her er masser af muligheder for både børn og voksne at gå på opdagelse i det grønne og nyde deres medbragte picnic og de mange sommerfugle, som holder til her.

Bonusinfo På Dyssen ligger Danmarks sidste henrettelsesplads, hvor 29 dødsdømte blev henrettet ved skydning i forbindelse med retsopgøret efter Anden Verdenskrig. Den sidste henrettelse fandt sted i juni 1950 og var den sidste i Danmark. Henrettelsespladsens betongulv med afløbsrist kan stadig ses.

Foto: Kontraframe

KØBENHAVNERGRØN 139

Sundby

AMAGER STRANDPARK Costa København Aktiviteter

Aldrig har det været så let for københavnerne at komme til stranden. Og det gør de så. I den grad. Amager Strandpark er blevet et af Københavns nervecentre i sommersæsonen, men der er aktivitetsmuligheder året rundt.

Historie

Bare fem kilometer fra Rådhuspladsen og med tre metrostationer næsten til første klitrække ligger Københavns største badestrand og tilbyder vand- og strandliv til alle aldersgrupper. Stranden har i sin nuværende form ikke engang holdt 10-års fødselsdag endnu, men nu hvor den er her, kan man godt undre sig over, hvordan København har kunnet klare sig uden.

Badning, afslapning, løb, rulleskøjter, boldspil, dykning, undervandsaktivitetsbane, snorkling, wind- og kitesurfing, kajak, småbådssejlads, picnic, grill, solbadning, vandreture, legemuligheder for børn, koncerter, sportsarrangementer. Man må gerne have sin hund med på stranden, men kun i snor og i badesæsonen kun på stier. Der er fritløbsområde til hunde lige nord for strandparken. Uden for badesæsonen må man fiske i det meste af området.

Oprindelig var her et sumpet, lavvandet område.

Efterhånden blev det fyldt op, og den første Amager Strand blev anlagt i 1933. I forbindelse med metrobyggeriet opstod tankerne om at forbedre stranden, og i 2005 kunne den nye Amager Strandpark åbne første gang.

I nærheden

Amager Fælled, Kastrup Fort, Kongelunden.

Læs mere på københavnergrøn.dk

140 KØBENHAVNERGRØN

Det er ikke en strand, hvor man på de varmeste sommerdage skal søge fred og ro. Det kan man få uden for sæsonen eller meget tidligt om morgenen, men i højsæsonen er strandparken et sted, hvor man bader, slikker sol, løber, cykler, sejler kajak, snorkler, prøver kræfter med aktivitetsbanen under vandet, wind- og kitesurfer, holder picnic, sopper, bygger sandslotte, kigger på mennesker, løber på rulleskøjter, spiller beachvolley, styrketræner og meget, meget mere.

Heldigvis er strandområdet så stort, at der er plads til alle aktiviteterne. Stranden er – som storebror Køge Bugt Strandpark længere mod syd – skabt ved at bygge en ny strand et stykke længere ude end den oprindelige kystlinje, så på den måde har man både fået åben strand og nogle beskyttede og børnevenlige laguner. Badeanstalten Helgoland er genopført i ny, men genkendelig udgave. Og de gamle populære samlingssteder Femøren og Tiøren ligner sig selv med koncerter og parkliv.

Og kommer man en sommeraften, er stemningen helt sydlandsk med store grupper af familier og unge, der samles, spiser og hygger, til længe efter de første stjerner har vist sig på himlen.

Bonusinfo Der er mange forklaringer på navnet Femøren og Tiøren. En af dem lyder, at man i gamle dage kunne komme ind at danse her, og det kostede fem øre. Tiøren har så fået sit navn, fordi den er større end Femøren.

Foto: Scanpix / Jan Djenner

KØBENHAVNERGRØN 141

Nørrebro, Frederiksberg og Bispebjerg

DEN GRØNNE STI/ NØRREBRORUTEN Cykelvej med overraskelser Aktiviteter

Cykling, picnic, vandreture, leg på legepladser undervejs, særligt Nørrebroparken og Superkilen har mange muligheder. Mindre legeplads tæt ved Frederiksberg Centret.

Natur

Det meste af vejen parknatur, hyppigt med store træer og mange småfugle. Blomster, græs og blomstrende buske. Er man tidligt på færde, kan man se ræve, særligt på den nordlige strækning.

Historie

Nørrebroruten begyndte som et pilotprojekt i 2008.

Siden har ruten dannet forbillede for flere grønne cykelruter.

I nærheden

Superkilen, Frederiksberg Have, Valbyparken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Når man kører på cyklisternes egen tværgående rute gennem København og Frederiksberg, kan man få samme fornemmelse, som når man ser en by fra et tog. Det er lidt som at få serveret byen på vrangen, den mere private udgave af bylivet. Nørrebroruten åbner for overraskende kig bag Københavns facade.

Måske er følelsen ikke så sær – ruten løber en del af vejen, hvor der tidligere var en jernbane gennem Frederiksberg.

Den er i dag under jorden som metro.

Andre steder går ruten mellem så høje træer, at storbyen virker langt væk, selv om man befinder sig i hjertet af hovedstaden. Man passerer adskillige parker og aktivitetsområder på vejen, og selv om cykelvejen til daglig mest benyttes af pendlere til og fra de mange arbejds- og uddannelsessteder i nærheden, er den et oplagt udflugtsmål også.

Ruten er i alt knap 10 kilometer lang og går fra Lyngbyvej i nord til Valby i syd. Gennem Frederiksberg kaldes ruten

142 KØBENHAVNERGRØN

Den Grønne Sti, men navnet er dækkende en stor del af vejen. Turen går gennem baghaver, parker, kolonihaveområder og boligkarréer, og undervejs er der skabt nye oplevelser, bl.a. park- og aktivitetsområdet Superkilen med Den Røde Plads på Nørrebro, cykel- og gangbroen over Åboulevarden og det grønne, bugtede landskab ved Copenhagen Business School. Langt det meste af ruten kører man på egentlige cykelveje, men nogle steder er det på cykelstier sammen med den øvrige trafik. Også fodgængere kan benytte ruten, og bliver man træt i benene, er der gode muligheder for at sætte sig på en bænk undervejs.

Nørrebroruten er en af de i alt 40 kilometer grønne cykelruter gennem København. Om 10 år er det planen, at der skal være 110 kilometer cykelruter gennem grønne områder.

Bonusinfo Nørrebroruten er prisbelønnet – den fik Byplanprisen i 2013. Det har København kun fået to gange tidligere.

Foto: Scanpix / Mikkel Østergaard

KØBENHAVNERGRØN 143

Østerbro

GARNISONS KIRKEGÅRD En charmerende og stemningsfuld rodebutik Aktiviteter

På opdagelse i historien og kirkegårdens labyrint.

Afslapning og eftertænksomhed. Hundeluftning. Åbningstid fra kl. 8 til mellem 16 og 21 afhængigt af årstiden.

Natur

Løvtræer, buske, thujaer og buksbom.

Historie

Grundlagt som ’soldaterkirkegård’ i 1664. Pestkirkegård fra 1711. Garnisons Kirkegård fra 1723 med gravplads for både militære og civile personer. På kirkegården står bl.a. et stort monument over de faldne i krigene 1848-50 og 1864.

I nærheden

Holmens Kirkegård, Classens Have, Østre Anlæg og Søerne.

Læs mere på københavnergrøn.dk

144 KØBENHAVNERGRØN

Hvis man tror, at alt, hvad der har med hæren at gøre, er noget med lige rækker, stramme former og opmarcherede geledder, så kan man godt tro om igen. I hvert fald når det drejer sig om Garnisons Kirkegård.

Det er forfatteren Peter Olesen, der har kaldt den ’en charmerende og stemningsfuld rodebutik’, og han kunne ikke have mere ret. I modsætning til flådens kirkegård, som ligger længere nede og på den anden side af Dag Hammerskjölds Alle, så er gravpladsen for hærens folk et farverigt sammensurium af labyrintiske stier, mørke kroge, himmelstræbende thujaer, buksbom i flotte former og små skjulte pladser med træer og monumenter. Det er et velegnet sted at gå på opdagelse for store såvel som for små. Her kan både solen, stilheden og historien få fingre i ens opmærksomhed.

skjölds Alles længde, hvor der oprindeligt var en fugtig strandeng, som i 1664 blev udlagt som ’soldaterkirkegård’.

I starten af 1700-tallet blev den udvidet med en pestkirkegård og fik efterhånden også anvendelse som almindelig kirkegård. Derfor er et besøg som at vandre gennem flere kapitler af danmarkshistorien, hvor man både kan møde gravpladser for ukendte faldne soldater, højtstående militærchefer og kendte kulturpersonligheder fra såvel den nære som fjernere fortid.

Bonusinfo Blandt kulturpersonligheder, som ligger på kirkegården, finder man bl.a. Tivolis grundlægger, Georg Carstensen, kogebogsforfatter Kirsten Hüttemeier, designeren Verner Panton og skuespilleren Buster Larsen samt generalmajor Olaf Rye og krigsminister A.F. Tscherning.

Klemt inde som noget, der kunne betragtes som en bufferzone mellem den amerikanske, russiske og britiske ambassade, strækker den sig i næsten hele Dag Hammer-

Foto: Kontraframe

KØBENHAVNERGRØN 145

Indre By

KONSISTORIEGÅRDEN, FRUE PLADS Pladsen med historiens vingesus Aktiviteter

Ro og oplevelse af historiens vingesus.

Natur

Lind og rådhusvin.

Historie

Pladsen er omkranset af lutter historiske bygninger: Kommunitetsbygningen ud mod Nørregade, hvoraf de ældste dele er fra 1500-tallet. Konsistoriehuset, som er Københavns ældste eksisterende hus, fra omkring 1520. Den sort/blå Professorvilla i såkaldt borgerbarok fra 1732. Hovedbygningen ud mod Frue Plads og den tilstødende Festsal fra 1836. Frue Plads og Vor Frue Kirke, som er Københavns domkirke, bygget i 1826 efter tegninger af F.C. Hansen. Der har ligget en kirke på stedet siden omkring år 1200.

I nærheden

Skt. Petri Kirkes Anlæg, Ørstedsparken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

146 KØBENHAVNERGRØN

Der har gået studerende og fremtrædende åndspersoner rundt i Konsistoriegården, lige siden Københavns Universitet blev grundlagt for over 525 år siden.

Man kommer ind i gården gennem den store, massive fyldningsport ud mod Frue Plads, passerer gennem det dybe, hvælvede portrum, hvorefter den lille brostensbelagte plads åbner sig for øjnene af én.

I midten står det høje, ranke lindetræ, omkranset af ’Oves bænk’, opkaldt efter den tidligere rektor Ove Nathan.

Højt op ad murene på bagsiden af universitetets hovedbygning slynger rådhusvinen sig og farver om efteråret murerne vinrøde med sine falmende blade.

I hjørnet modsat porten ligger Københavns ældste verdslige bygning, Konsistoriehuset, fra omkring 1420. Den var oprindelig residens for Københavns katolske biskop, men efter reformationen og mange år fremover husede den universitetets ledelse – Konsistorium – som bl.a. har talt Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, Ole Rømer og Niels Bohr.

Og kigger man ind gennem de spidsbuede kældervinduer i Konsistoriehuset, kan man se ned i den middelalderlige fangekælder, hvor genstridige studerende tidligere blev indsat til afstraffelse.

Her kan man læne sig tilbage på ’Oves bænk’, nyde de foranderlige farver på rådhusvinens blade, måske støde på nutidige fremtrædende åndspersoner og mærke historiens vingesus.

Bonusinfo Porten ind til Konsistoriegården er malet i farven københavnergrøn.

Denne vogngrønne farve kom først frem i 1809, da man kunne fremstille kromgul, som blandet med den klassiske blå farve pariserblå giver en dybgrøn farve, som oprindeligt blev kaldt amsterdamgrøn og blev bragt til København med hollandske indvandrere.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 147

Østerbro

ØSTRE ANLÆG Masser af natur, kunst og plads til leg Aktiviteter

Legepladser, gå- og løbeture, picnic, grill, naturog kunstoplevelser.

Natur

Birke-, ege-, elle- og piletræer. Rododendron, rose, vilde tulipaner, cikorie og prikbladet perikon. 50 forskellige fuglearter, sommerfugle, guldsmede, vandnymfer og skaller, aborrer og brasen ude i søen.

Historie

Østre Anlæg er skabt ’med bløde bølger, gemmesteder og udkikspunkter’, som landskabsarkitekten H.A. Flindt, der også stod bag udformningen af Botanisk Have og Ørstedsparken, skrev i sit oplæg.

Siden har de to kunstmuseer ædt sig ind på parken.

I nærheden

Botanisk Have, Kongens Have og Søerne.

Læs mere på københavnergrøn.dk

148 KØBENHAVNERGRØN

På det langstrakte, kuperede terræn i Østre Anlæg kan man stadig ane de bløde konturer af det gamle voldanlæg, som i 1879 blev omskabt til en park i engelsk havestil. Fra første færd blev det et populært udflugtsmål for Østerbros borgerskab. I dag tiltrækker anlægget alle slags københavnere og er ikke mindst et paradis for børn og kunstelskere.

De yngste generationer kan tumle sig på de græsklædte skråninger, gemme sig i kratbevoksningen og kælke på bakken foran Statens Museum for Kunst. Der er legepladser specielt for mindre børn og et legelandskab med boldbur, soppebassin, basketbane, en fiskekutter og mulighed for at spille tennis.

Naturen byder på både en birkelund, en rosenhave, en rododendronhave, bregnebøge, vilde tulipaner og urter som cikorie og perikon. Om natten kan man være heldig

at høre natuglens tu-tu-tu-tuuut. Den er blot en af de 50 forskellige fuglearter, som lever i anlægget sammen med sommerfugle, guldsmede og egern.

Der er opstillet flere grill og borde til medbragt engangsgrill, som frit kan benyttes, hvis man ikke blot vil brede tæppet ud i græsset og nyde sin medbragte picnickurv – eller besøge anlæggets to kunstmuseer, Den Hirschsprungske Samling og Statens Museum for Kunst, hvor der også er særlige tilbud til børnene.

Bonusinfo Der gøres meget for at gøre Østre Anlæg til byens mest fuglevenlige park. Her er bl.a. byens nok eneste højhus for fugle, som er indrettet i et udgået træ, der er savet til med tag og udboret, så der er masser af fuglelejligheder med tilhørende altan-pinde.

Foto: Scanpix / Torben Huss

KØBENHAVNERGRØN 149

Gentofte

GENTOFTE SØ OG BROBÆK MOSE En ren fornøjelse Aktiviteter

Løb, leg – legeplads i den sydlige ende af søen, vandreture, fiskeri, bådture, natur, fuglekigning.

Natur

Mange fugle og insekter. I krattene mange småfugle, de fleste somre, bl.a. sangfugle som nattergal og sangdrossel. På søen en lang række svømme- og andefugle. Omkring Brobæk Mose får naturen lov at passe sig selv, og derfor opstår der en urskovsagtig stemning med væltede og døde træer, der giver både fugle og insekter gode levesteder. Området kan også prale af usædvanlig mange orkidé-arter.

I nærheden

Utterslev Mose, Bernstorff Slotshave, Charlottenlund Slotspark.

Læs mere på københavnergrøn.dk

150 KØBENHAVNERGRØN

Gentofte Sø overrasker. Selv om den i fugleflugt ligger bare otte kilometer fra Rådhuspladsen i København og klos op ad en travl motorvej til den ene side, er den en af landets reneste søer, og naturen er ualmindelig rig og varieret. Naboen Brobæk Mose er fredet og lokker med en urskovsagtig stemning.

Brobæk Mose hedder i daglig tale ofte ’Insulinmosen’, fordi den har været brugt som rekreativt område for diabetespatienter og ejet af Nordisk Insulin Laboratorium, der i dag er en del af Novo Nordisk. Skoven i den nordlige del af moseområdet har ikke været dyrket af mennesker i et halvt århundrede, men har fået lov at passe sig selv og udvikle sig naturligt. Det har givet planter og dyr gode betingelser, blandt andet er her adskillige sjældne orkidéer eller gøgeurter, som de også kaldes på dansk. Mosen var oprindelig en del af Gentofte Sø, men søen er blevet afvandet og brugt til tørvegravning og er derfor mindre i dag end tidligere.

Løberne ved, at ruten rundt om søen er 2,5 kilometer, men der er mulighed for at udvide og slå nogle sving undervejs. Det er en populær rute for både løbere og vandrere med mange muligheder for at nyde den smukke udsigt på vejen.

Det gamle Gentofte lå ned til søen. Det er der ikke mange spor efter længere, men her findes nogle gamle, gule bygninger, som fra 1795 var skotten Alexander Mitchells strømpefabrik. Fabrikken lå ved en sø, for der skulle bruges meget vand, når strømperne skulle farves eller bleges. Samtidig var Gentofte Sø drikkevandsforsyning for København helt frem til 1959, og vandet er stadig meget rent, søen er blandt landets ti reneste. Man kan leje både på søen, og fra båd må man også fiske, hvis man har fiskekort. Det kan man købe på Gentoftes borgerservice.

Bonusinfo Der er karper i Gentofte Sø, der bl.a. blev serveret ved Christian 4.s hof, og der fanges stadig karper – de største vejer over ti kg.

Foto: Scanpix / Anders Tvevad

KØBENHAVNERGRØN 151

Nørrebro

BALDERS PLADS Pariserstemning midt på Nørrebro Aktiviteter

Afslapning, nyde solen og omgivelserne, picnic, kaffedrikning, boldspil og leg. Loppemarked om lørdagen i sommerhalvåret.

Natur

Høje lindetræer, bøgehække og et bed med sommerfugleblomster og forskellige liljer.

Historie

Området blev bebygget i årene 1874 til 1901, og mange af gaderne er opkaldt efter de gamle nordiske guder, som f.eks. Balder, der var søn af gudernes konge og dronning, Odin og Frigg, og skulle være den smukkeste af alle aseguderne.

I nærheden

Balders Plads er en af de gamle pladser på Nørrebro fra dengang, området blev bebygget i slutningen af 1800tallet. Den rummer en hel del eksklusiv pariseratmosfære med de smukke, statelige etageejendomme, som omkranser den store, åbne plads og skiller den lidt ud fra resten af kvarteret.

Det er en af de mest stemningsfulde pladser i de københavnske brokvarterer, og den bliver ivrigt brugt af kvarterets beboere, som nyder deres medbragte mad, en håndbajer eller en kop kaffe fra den lokale kaffebar ved de mange borde og bænke, som står i den ene ende ud mod Baldersgade. Den inviterer ligefrem til, at man slår sig ned, og fraværet af butikker gør den både fredelig og relativt ukendt.

Pladsen hænger uløseligt sammen med Baldersgade, som den støder op til. Her er der stadig den oprindelige toppede brostensbelægning og stynede lindetræer langs fortovskanten.

I forlængelse af pladsen ned ad Baldersgade og inde bag et lavt, rødmalet stakit ligger en offentlig legeplads med boldbane, vippebænke, rulleskøjtebane og et klatrelandskab. Beboerne har sluttet sig sammen i Balders PladsLaug, som laver arrangementer på pladsen.

Bonusinfo Filmen ’Her i nærheden’ fra 2000 med Frits Helmuth, Ghita Nørby, Henning Moritzen og Thure Lindhardt er optaget i området omkring Balders Plads.

BaNanna Park og Superkilen.

Læs mere på københavnergrøn.dk

152 KØBENHAVNERGRØN

Mellem de høje, gamle lindetræer og de formklippede, lave bøgehække er der masser af plads til leg og boldspil for børnene – og til det ugentlige loppemarked, som holdes på pladsen hver lørdag i sommersæsonen.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 153

Christianshavn

DEN BLÅ RUTE En kajaksti gennem historien Aktiviteter

Kajak- og anden sejlads i både, der er små nok til at kunne blive slæbt ved slæbestederne. Flere muligheder for at gå i land. Picnic. Har man ikke selv kajak, er der flere muligheder for at leje en eller komme med på guidede ture i København.

Natur

Mange ynglende svømmefugle, bl.a. svaner og blishøns. Tag hensyn gennem fugleområderne.

Guldsmede ses på jagt hen over vandoverfladen, og i det hele taget er området godt for insekter, flere sjældne arter er set her.

Læs mere på københavnergrøn.dk

154 KØBENHAVNERGRØN

I dag er Holmen den rene idyl med træer, fugle, smukke bygninger og grønne brinker. Engang var det Danmarks travleste arbejdsplads. Kajakroernes nye rute gennem Københavns Havn er også en sejltur gennem et stykke militærhistorie – og samtidig et trafiksikkert alternativ til at tage turen gennem havneløbet Kajaksejlads er blevet en af de mest populære måder at opleve København på og samtidig få motion. Men havneløbet kan være en stressende oplevelse i en kajak.

At padle rundt her svarer nærmest til at cykle på en motorvej.

Derfor var det en gammel drøm for mange kajakroere, der gik i opfyldelse, da Den Blå Rute åbnede i 2013. Seks kilometers sejlads parallelt med havneløbet fra Toldboden i nord til Den Sorte Diamant mod syd – men i det langt fredeligere farvand bag Holmen og gennem Christianshavns Kanal. Helt i opfyldelse gik drømmen ikke – så skulle de to dæmninger, der spærrer søvejen, være fjernet.

I stedet er der nu ramper, hvor man kan slæbe kajakken over forhindringen. Men stadig en markant forbedring fra tidligere. Tilmed er ruten en smuk tur gennem et historisk kvarter, der først i nyere tid er blevet åbnet for offentligheden.

Holmen var fra 1690 og 300 år frem flådebase og orlogsværft. Den danske flådes stoltheder blev bygget her, og hele området var domineret af bygninger til at bygge og vedligeholde den danske flåde. Der er stadig mange spor efter den tid, også forfaldne, men i kajakken opfatter man mest, hvor fredeligt og grønt her er i dag.

Bonusinfo Holmen blev officielt nedlagt som flådestation i 1993, men flåden har stadig en marinestation i området, og det er også her, Søværnets Officersskole ligger.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 155

Indre By

KONGENS HAVE Fra kongelig til folkelig lysthave Aktiviteter

Solbadning, picnic, boldspil, petanque-bane, legeplads, marionetteater, musik og underholdning.

Parken er åben dagligt året rundt i tidsrummet kl. 7-17 eller kl. 7-22 afhængig af årstiden.

Natur

Lindetræer, kastanje, ask, pil, bøg, japansk kirsebær, tulipantræ, krokus, roser, stauder. Egern og mange fuglearter.

Historie

Da Christian 4. i 1607 fik bygget sit lystslot, Rosenborg, og samtidig anlagde sin lyst- og urtehave, som skulle forsyne hoffet med frugt og grønt og underholde de kongelige gæster, lå det på et åbent areal uden for selve byen.

I nærheden

Botanisk Have, Østre Anlæg og Israels Plads.

Kongens Have er byens ældste park og har eksisteret i over 400 år. Oprindelig var den kongens private have, men i dag besøges den årligt af ca. 3 millioner mennesker, og på en varm sommersøndag er der kamp om pladsen på parkens græsplæner. I sommerperioden spiller Marionetteatret to forestillinger hver dag undtagen mandag.

Allerede i 1770 blev den åbnet for offentligheden, der hurtigt tog den til sig som det eneste større åbne område inden for voldene. I dag ligger de snorlige stier stadig, som Christian 4. placerede dem, men ellers er der ikke meget tilbage af den oprindelige have, som har ændret karakter flere gange. Den er ikke mindst præget af mange høje træer, som står ved de to gamle alléer, Kavalergangen og Damegangen, og kendt for sin krokusplæne, rosenhaven og det 7 meter brede og 240 meter lange staudebed, som er Nordeuropas længste af sin slags.

I Hercules Pavillon er der indrettet café, og ved siden af er der indrettet en eventyrlegeplads helt i stedets historiske ånd med drager, der vogter over deres æg, en stolpeskov, der ligner en labyrint, og en sandgrav med hængebro over.

Her holdes også koncerter, sommerballet, skulpturbiennaler og et væld af andre arrangementer. I Kongens Have er der noget for enhver smag på enhver årstid, om det er rundbold, kroket, picnic, gåture i den vinterklædte park eller musik i forskellige afskygninger.

Bonusinfo Rosenborg Slot fungerer i dag som museum. Det rummer bl.a. kronjuvelerne og andre kostbare kongelige skatte og historiske genstande og kunstværker fra de seneste 400 år.

Læs mere på københavnergrøn.dk

156 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Scanpix / Christian Lindgren

KØBENHAVNERGRØN 157

Nørrebro

ASSISTENS KIRKEGÅRD En kirkegård for både levende og døde Aktiviteter

Kulturhistorie, solbadning, picnic, gå- og løbeture.

Fred og fordybelse. Åbent april-september kl. 7-22, oktober-marts kl. 7-19.

Natur

Hængeask og hængebøg, som er særlige ’sørgetræer’.

En række eksotiske træer som kaukasisk vingevalnød, manchurisk kirsebær, slangebarksløn, tempeltræ, sukkerløn, dværgcitron, papegøjebusk, mandeltræ, mispelæble, duetræ, vandgran, ægte tulipantræ, magnolie, og korktræ. Egern, spurvehøg, skovdue, skovskade, skovsneppe, spurvefugle og mejser.

Historie

Assistens Kirkegård blev oprettet i 1760, da det begyndte at knibe med pladsen på kirkegårdene inden for byens volde. Den skulle ’assistere’ med nye gravpladser – deraf navnet.

I nærheden

Mosaisk Begravelsesplads, ByOasen i De Gamles By. Læs mere på københavnergrøn.dk

158 KØBENHAVNERGRØN

Den ligger så smukt inde bag den lange gule mur, som de fleste københavnere kan nikke genkendende til. Og Assistens Kirkegård på Nørrebro er ikke blot en almindelig kirkegård. Det er også en folkepark og et kulturelt skatkammer, hvor man kan gå på opdagelse i danmarkshistorien, sole sig på en af plænerne eller mødes med sine venner under træerne.

Her har unge nørrebroere gennem årtier læst til eksamen eller holdt picnic i selskab med Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, Peter von Scholten og H.C. Ørsted mellem de gamle krogede træer dækket af vedbend, rododendronbuske på størrelse med huse og gamle maleriske gravmonumenter.

Så snart solen kigger frem, er her masser af småbørnsfamilier, motionister, pensionister, cyklister og forelskede par, der gemmer sig i kirkegårdens mange, grønne afkroge. Det er et af byens unikke åndehuller og er med god grund blevet sammenlignet med de berømteste historiske kirkegårde i både Paris og London.

Kirkegårdens gamle kapel er blevet indrettet til et kulturcenter, som formidler viden om kirkegårdens 250 år gamle historie, de mange berømtheder, som ligger begravet her, og om kirkegårdens helt specielle natur.

Kulturcenter Assistens arrangerer bl.a. rundvisninger på kirkegården og har en skoletjeneste, som tilbyder undervisning med udgangspunkt i kirkegården og dens historie.

Assistens Kirkegård benyttes stadig som kirkegård, og både de nyere og ældre grave har et meget personligt præg. Kirkegården er netop blevet fredet, så den kan få lov at bestå som et nationalt klenodie, og er dermed sikret mod nye byudviklingsprojekter.

Bonusinfo Blandt de senere kulturpersonligheder, som ligger på Assistens Kirkegård, er bl.a. Michael Strunge, Dan Turèll, Ebbe Kløvedal Reich, Thomas Koppel, Natasja, Jens Jørgen Thorsen og Ib Spang Olsen.

Foto: Scanpix / Nikolai Linares

KØBENHAVNERGRØN 159

Nørrebro

BYOASEN I DE GAMLES BY Generationerne mødes i det grønne Aktiviteter

Leg, bålplads, udekøkken, picnic, dyrkning af grøntsager, klappe og kæle med dyrene, lege i det grønne og opleve fugle i voliere. Naturaktiviteter for alle aldersgrupper. Åben på hverdage kl. 9.30-17.30 (vinter til kl. 16).

Weekend og helligdage kl. 10-13.

Natur

Der findes adskillige gamle træer og en stor græsplæne.

Historie

ByOasen er oprindeligt et gammel og nærmest ukendt parkområde i De Gamles By. I 2008 gik en gruppe lokale beboere fra Miljømidtpunkt Nørrebro i gang med at skabe en aktiv, grøn oase i den gamle park. De fik støtte fra mange sider. Fra januar 2014 fik ByOasen status som kommunalt bemandet legeplads.

I nærheden

Mosaisk Begravelsesplads og Assistens Kirkegård.

Læs mere på københavnergrøn.dk

160 KØBENHAVNERGRØN

Hønsene kagler, gederne bræger, i volieren synger parakitterne, og rundt om i træerne hører man de fritlevende fugle. ByOasen er en grøn oase fuld af liv. Et åbent aktivitetssted for både unge og gamle i alle aldre placeret på en af byens ukendte grønne perler i De Gamles By på Nørrebro.

ByOasen ligger som en del af De Gamles By, så her er masser af mulighed for kontakt og samspil mellem generationerne. Inde på en stor plads midt i De Gamles By ligger et stort orangeri, hvor der serveres kaffe, og hvor kanariefugle, undulater og parakitter højlydt underholder fra deres volierer.

Det startede som er lokalt miljøinitiativ. I dag er det et bemandet, kommunalt støttet område, hvor lokale beboere og daginstitutioner har små kolonihaver.

Beboergrupper og beboere fra plejehjemmet i De Gamles By dyrker grøntsager i højbede. Og så er her masser af dyr, som både børn og voksne kan komme og opleve. I en særlig fold midt på den store græsplæne lever et hold dværggeder. Kaninerne har deres eget hus, og hønsene har deres hønsegård. Andre steder kan man møde mus og marsvin. Og så er det hele placeret på og omkring en stor plæne med gamle træer, hvor man kan slå sig ned i græsset med sin bog eller iPad eller bænke sig omkring borde i det grønne med sin medbragte mad.

Ude på den store græsplæne er der både et udekøkken og en bålplads, og ByOasen, som er åben for alle, afholder mange arrangementer i løbet af året.

Bonusinfo ByOasens vision er at skabe natur, miljø og sundhed på Nørrebro og fungerer som et samlingssted for børn og unge, der på tværs af målgrupper kan komme og deltage i forskellige aktiviteter under temaerne miljø, sundhed og natur.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 161

Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk

BAGSVÆRD SØ Oplevelser og aktiviteter for enhver smag Aktiviteter

Gå-, løbe-, cykel- og roture. Motionsløb, fiskeri, natur, picnic, solbadning, kulturoplevelser.

Natur

Bøgeskov og mange gamle træer, som er levested for insekter, fugle og flagermus. Vandplanter, ellesump og masser af planter og urter langs bredderne.

Overdrev, et rigt fugleliv og mange ferskvandsfisk.

Historie

Landskabet omkring Bagsværd Sø er en del af et tunneldalsystem, som blev skabt under den sidste istid. For 1.000 år siden lå her nogle af Danmarks første vandmøller. I 1930 foregik den første kaproning på søen.

I nærheden Mølleådalen.

Læs mere på københavnergrøn.dk

162 KØBENHAVNERGRØN

Omgivet af skove, bakker, parker, overdrev, ellesump og kulturperler har Bagsværd Sø noget at byde på for de fleste. Her er en opmærket løberute, mulighed for lange gå- og cykelture og sejlads på søen, som rummer Danmarks Rostadion. På den ene side ligger statsministerens embedsbolig, Marienborg, og på den anden side Danmarks første radiosender, som stadig er i anvendelse.

Der har været menneskelig aktivitet i omkring 2.000 år. For tusind år siden blev søen brugt som mølledam til at drive nogle af de allerførste vandmøller. I dag kan man tage på lange ture rundt om søen eller deltage i de månedlige motionsløb, som den lokale atletikklub afholder. Slå sig ned og nyde solskinnet, sin picnic og naturen ved slotsruinen i Aldershvile Slotspark. Gå på opdagelse langs den helt enestående Ellesump ved Radiomarken. Eller træde indenfor og opleve de vekslende kunstudstillinger i det tidligere lystslot, Sophienholm.

Der er også mulighed for at leje kanoer og robåde eller tage en tur med bådfarten, som sejler hele sommersæsonen.

I sommernætterne sværmer flagermusene over søen, hvor de meterhøje og blomstrende vandplanter breder sig over dele af vandfladen, og de sjældne hvinænder yngler langs bredderne. Er man heldig, kan man også observere fiskeørn, isfugl og duehøg. Hvis man erhverver sig et fiskekort, er det – med få restriktioner – muligt at fiske efter sandart, skaller, aborrer, gedder, karper og brasen, mens den danske verdenselite inden for rosport træner ude på søen.

Bonusinfo I 1918 etableredes Bagsværd Folkepark med badeanstalt, efter det længe havde været et ønske, at borgerne fik adgang til vandet i søen.

I 1935 måtte man lukke badeanstalten og folkeparken, fordi der blev ledt spildevand ud i søen. Inden for de seneste år er vandkvaliteten blevet væsentligt forbedret.

Foto: Scanpix / Mads Jensen

KØBENHAVNERGRØN 163

Vanløse, Rødovre, Hvidovre og Valby

KROGEBJERGPARKEN OG HARRESTRUP Å En park i forvandling Aktiviteter

Løb, cykling, legeplads, kælkebakke, bålplads, fritløbsområde til hunde.

Natur

Park med gamle træer, krat, urter og plæner.

Den nordligste del med søen virker mere vild end den sydligste. Mange insekter og en del fugle, flagermus kan ses særligt omkring den del af parken, der ligger i Rødovre Kommune. Åen er der ikke meget liv i, men bliver den genslynget og restaureret efter planerne, kan den få et varieret dyre- og planteliv med mange fisk.

I nærheden

Damhussøen, Albertslund Cykelrute, Vestvolden.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Krogebjergparken går som en grøn smutvej fra Vestvolden i nord til Damhusengen i syd. Egentlig er den en ådal, men åen selv har længe været forsømt. Nu skal den genoprettes og vandet gøres rent, så området kan tiltrække både naturglade gæster og dyr og planter.

Krogebjergparken er en af de parker, som gæster fra andre dele af København kun sjældent finder frem til. Det er synd. For den lange, smalle park har sine egne fine indslag.

Længst mod nord er der en sø og forholdsvis vild natur, længere mod syd bliver området mere parkagtigt, indtil det ved Jyllingevej i Vanløse glider over i Damhusengen.

Midt i hele herligheden er der en legeplads med et klatrestativ som en slags mini-Eiffeltårn i reb og berlinergynger, de store gynger udviklet til Mauerpark i Berlin, som også appellerer til voksne.

Men om nogle år vil parken se anderledes ud. Harrestrup Å, som løber gennem hele parken, videre til Damhussøen

164 KØBENHAVNERGRØN

og ud i Kalveboderne ved Valbyparken, skal lægges fri og tilbage i sit naturlige leje. I øjeblikket er der ikke meget naturligt over åen de få steder, hvor man kan se den. Der er fliser i bunden af åløbet, og fra tid til anden bliver den brugt til at udlede spildevand, når kloakkerne svømmer over.

Det skal være slut, og de kommende år vil Krogebjergparken igen blive en rigtig ådal med varieret natur og nye muligheder for parkens gæster. Vandet skal være så rent, at der kan være ørreder i åen og fuglearter som isfugl, der også kun trives, hvor vandet er klart – isfuglen fisker med synet, så grumset vand betyder sulten isfugl. Som en sidegevinst vil genopretningen gøre vandet i Kalveboderne så rent, at Valbyparken kan få sin egen badestrand.

Bonusinfo Den grønne cykelrute Vigerslevruten går gennem parken. Stien kan følges fra Vestvolden i nord til Valby i syd og løber langs med Harrestrup Å.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 165

Om 100 år vil der falde

30% MERE NEDBØR OVER HOVEDSTADEN END I DAG

på grund af klimaforandringer.

GRØNNE TAGE OG GENSKABTE ÅER OG ENGE skal hjælpe med at optage regnen,

SÅ KØBENHAVN IKKE OVERSVØMMES I ET SKYBRUD. Kilde: Københavns Kommune

166 KØBENHAVNERGRØN

KØBENHAVNS KOMMUNE

planter i gennemsnit ca.

20 NYE TRÆER HVER DAG.

I 2025

SKAL KOMMUNEN HAVE

100.000

FLERE TRÆER

Kilde: Københavns Kommune

END I 2011.

Østerbro

ØSTERGRO Newyorkertaghave på Østerbro

Aktiviteter

Åben have 2-3 gange om ugen. Workshops, grønne oplevelser i femte sals højde. Åbningstider se: www.facebook.com/farmengro

Natur

Masser af grøntsager, bier og høns.

Historie

ØsterGro er inspireret af taghave-landbruget, Brooklyn Grange, i New York, som blev etableret på taget af et gammelt filmstudie i Brooklyn i 2010 og med udsigt til Manhattans skyline. Sammen med Brooklyn Grange, der er 560 m2 stor, er ØsterGro med sine 600 m2 blandt verdens største taghaver.

I nærheden

Kildevældsparken, Ryvangens Naturpark, Fælledparken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

168 KØBENHAVNERGRØN

En 600 m2 stor økologisk taghave i 5. sals højde på toppen af et gammelt bil-auktionshus lyder som en historie fra New York, men den er ærkekøbenhavnsk. Stedet er Østerbro, foreningen bag hedder ØsterGro, og de 90 tons jord formet i sirlige højbede er blot et eksempel på, hvordan storbyhaverne i København også kan rykke op på tagene og blive til frodige bylandbrug.

En af de første taghaver skød op på taget af et skur i en baggård på Nørrebro for tre år siden og blev til projektet TagTomat, der har spredt sig som en løbeild og i dag involverer op mod tusind familier, som dyrker deres egne grøntsager og blomster i selvvandende ’kapilærkasser’, som ikke kræver daglig pasning og kan placeres både på ledige baggårdstage, på altaner eller som fortovshaver på en solrig plads nede på jorden. ”Jeg har arbejdet som byplanlægger, hvor man snakker meget om at nedbryde sociale skel. Og det er lige netop, hvad der sker, når man bygger en plantekasse sammen og bagefter skal passe den i fællesskab. At byen så samtidig bliver grønnere, det er blot en positiv sideeffekt,” siger Mads Boserup Lauritsen, som er initiativtageren til projekt TagTomat og har måttet tage et helt år ud af kalenderen for at lave workshops for byens borgere og undervise dem i, hvordan man laver sine egne små haver.

De urbane haver har på rekordfart bredt sig i de københavnske brokvarterer. På taget af Blågårds Skole på Nørrebro er indrettet en taghave under navnet DYRK Nørrebro, men med de 90 tons jord på det store tag i Æbeløgade har ØsterGro udvidet begrebet til et egentligt by-tag-landbrug, hvor der ud over masser af grøntsager skal være bybier og høns, som producerer hhv. honning og æg til de foreløbigt 17 medlemmer af foreningen. ”Vi har ingen illusioner om, at københavnerne kan blive selvforsynende med landbrugsvarer fra byhaver og -landbrug, men vi vil gerne være et bindeled mellem byen og økologiske landbrug for byen, inspirere til lokale økologiske markeder og formidle viden om fødevareproduktion – både på byens tage og ude på landet,” siger Livia Urban Swart Haaland, som er en af initiativtagerne til ØsterGro. Bonusinfo Ordet kapilær – eller kapillær – stammer fra fysiologien og er navnet på de små blodkar, som løber langs en krops celler og forsyner dem med næringsmidler. Hos planter er det de mikroskopiske kanaler, gennem hvilke vandet vandrer fra rødderne til bladene. En kapilærkasse består af en bund fyldt med vand, som langsomt vandrer op gennem jorden og til planterne. TagTomat-projektet laver bl.a. workshops om, hvordan man laver sin egen kapilærkasse, som kan holde planterne med vand i 7-14 dage.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 169

Indre By

ØRSTEDSPARKEN Københavnernes folkelige promenadepark Aktiviteter

Løbe- og promenadeture, hundeluftning, solbadning, picnic, musik. 2 legepladser med masser af aktiviteter for alle aldre. Den bemandede legeplads er åben hverdage kl. 10-17.

Natur

Der er blomster og buske, som blomstrer på skift gennem forår, sommer og efterår. Ud over typiske danske løvtræer vokser der i parken en række eksotiske træer, som stammer fra Kina og Japan, bl.a. sort valnød, hjertetræ, tempeltræ og pagodetræ. Der findes op mod 50 forskellige fuglearter, og om efteråret kan man høre skimmelflagermusens høje tikkende lyde.

Historie

Parken er opkaldt efter den danske fysiker H.C. Ørsted, som der står en monumental statue af på Hahns Bastion ud mod Nørre Voldgade. Det er brygger Carl Jacobsen, som har skænket de mange skulpturer, som står rundt om i Ørstedsparken.

Aldrig så snart begynder de første forårssolstråler at varme luften, før de mange lokale beboere i området omkring Ørstedsparken vrimler mod det gamle voldanlæg og slår sig ned på de skrånende plæner og parkens populære udendørscafé – eller tager sig en løbe- eller promenadetur på stierne med udsigt ud over den smukke sø. Ørstedsparken er en del af Københavns gamle indre forsvarsværker, som blev nedlagt i 1850’erne. 20 år senere anlagde man parken her, som hurtigt blev et populært sted for borgerskabet at sværme og vise sig frem og mødes på de snoede stier. Den smukke smedejernsbro, som krydser søen, der er en del af den gamle voldgrav, er formentlig Danmarks ældste af sin type og blev benyttet af kong Frederik 7. på hans rideture gennem byen.

og eksotiske træer og buske. I sommerens løb er der musikarrangementer, men også masser af mulighed for at finde fred og ro.

Spredt i parken er der masser af blomsterbede og adskillige statuer med motiver fra den græske og romerske mytologi skænket af brygger Carl Jacobsen.

Bonusinfo Kældrene på Hahns Bastion fungerede som øllager for brygger J.C. Jacobsen, inden han flyttede sit bryggeri fra Københavns Indre By til Valby, hvor han grundlagde bryggeriet Carlsberg. Ørstedsparken er om aftenen og natten kendt som et populært mødested for bøsser.

I dag er det en folkelig park i ordets egentlige betydning med to legepladser, grillpladser og et mylder af gamle

I nærheden

Israels Plads, Konsistoriegården, Skt. Petri Kirkes Anlæg, Botanisk Have, Søerne.

Læs mere på københavnergrøn.dk

170 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 171

Sydhavnen

KARENS MINDE OG BØRNENES DYREMARK En bondegård midt i byen Aktiviteter

Ridning (for medlemmer), pasning af dyr, fællesskab, picnic, leg. At holde kanin, høns eller have part i hest på Børnenes Dyremark kræver, at man er medlem, men muligheden for at nyde det grønne område og stemningen af bondegård midt i byen er for alle.

Stor legeplads lige ved indgangen til Karens Minde fra Wagnersvej. Med jævne mellemrum offentlige arrangementer, hvor andre end medlemmer også kan prøve at ride.

Natur

Den sydlige del af Karens Minde kaldes ’Tryllelilleskoven’, og man kan virkelig godt føle sig lille her under de store, gamle træer. Her er blandt andet egern, og skovhornugler gør også opmærksomme på sig selv fra tid til anden. Ved siden af ligger en mose, som er med til at gøre insektlivet livligere og er en lille naturperle.

I nærheden

Sydhavnstippen, Valbyparken, Vestre Kirkegård.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Heste. Kaniner. Lam. Høns. Og ved siden af et kulturhus, der i dag kan tilbyde livemusik, øvelokaler og en lang række arrangementer, men oprindeligt var en bondegård langt uden for byen. Området Karens Minde i Kgs. Enghave har rødder i den danske landbokultur, men er samtidig historien om et godt og aktivt liv i storbyen.

Børnenes Dyremark er stedet, hvor børn med tilknytning til området kan få part i en hest, holde kaniner og være med til at passe høns. Meningen er, at storbybørn også skal have kontakt til naturen og dyrene, og de mange børn på dyremarken viser, at muligheden for at være i nærkontakt med dyrene, selv om man måske bor på femte sal, er populær.

Det er ikke kun børn, der passer dyr på stedet. Voksne har bl.a. mulighed for at være med i det nye fårelaug, der står for pasning og slagtning af en flok får. Fårene græsser på det nærliggende naturområde Sydhavnstippen, hvor de er med til at holde uønskede planter nede.

arbejdskraft, der skal sikre, at børnene har et godt fristed, lærer om natur, miljø og økologi og får voksne rollemodeller.

Naboen Karens Minde Kulturhus, ’Sydhavnens Slot’, er bydelens ældste bevarede bygning. Oprindelig var den tidligt i 1800-tallet en gård, bl.a. var stedet ejet af en apoteker, der dyrkede lægeurter på stedet. Fra 1880 blev bygningen brugt til åndssvageforsorg.

De sidste beboere blev sluset ud til andre institutioner og bofællesskaber i 1987, og aktive lokale beboere i Sydhavnen kæmpede for at få stedet som kulturhus.

Det lykkedes, og i dag er Karens Minde det aktive hjerte i den grønne del af Sydhavnen.

Bonusinfo Gården Karens Minde hed oprindelig Lises Minde. En senere ejer ændrede navnet i 1856, da han opkaldte stedet efter sin bedstemor.

Desuden er voksne altid velkomne som frivillige i Børnenes Dyremark. Stedet drives udelukkende af frivillig 172 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Kontraframe

KØBENHAVNERGRØN 173

Brønshøj

DEGNEMOSEN Mosen midt i istidslandskabet Aktiviteter

Gå- og løbeture, boldspil, kælkebakke, solbadning, boldspil og gemmeleg.

Natur

På søen lever der skallesluger, fiskehejre, lappedykker, rørhøne, blishøne, svane og gråand. Plantelivet består bl.a. af pil, el, kastanje, tjørn og åkander.

Histore

Indtil for 115 år siden var området ved Degnemosen landbrugsområde. I starten af 1900-tallet begyndte villabyggeriet vest for mosen. I 1950’erne måtte kolonihaverne på østsiden af Degnemosen lade livet for at give plads til Danmarks første højhusboligbyggeri på Bellahøj.

I nærheden Rødkilde Park.

Læs mere på københavnergrøn.dk

174 KØBENHAVNERGRØN

Degnemosen er et urbant parkområde, som ligger mellem et gammelt villakvarter og højhusene på Bellahøj.

Anlægget ved den gamle mose hænger direkte sammen med Bellahøjparken, og hele området bliver flittigt brugt af de lokale beboere og de nærliggende daginstitutioner, men er ellers ikke kendt af ret mange andre.

Landskabet er skabt under den sidste istid. Den langstrakte mose er resultatet af et dødishul, hvor der, efter isen trak sig tilbage for omkring 14.000 år siden, blev efterladt en stor klump is, som kun langsomt er smeltet gennem de følgende århundreder. I dag vokser der pil og ask rundt om mosen, og ude på vandet breder åkanderne sig, jo længere hen på foråret og sommeren man kommer.

Fra Københavnerbænkene er der fri udsigt til de mange andefugle, som lever på vandet. Hele vejen rundt om mosen går der en asfalteret sti, som er velegnet til løbeog gåture.

Op mod højhusene rejser Bellahøjparken sig med en kæmpe græsplæne, en boldbane samt krat og buske.

Den stejle græsklædte bakke er en af byens bedste kælkebakker. På toppen af bakken dukker der pludselig tre store bronzealderhøje op ved siden af et stort amfiteater med plads til 2.000 mennesker, hvor der om sommeren kan holdes koncerter og teaterforestillinger.

Degnemosen og Bellahøjparken er et af de få steder inde midt i det københavnske byområde, hvor man kan fornemme, hvordan det danske landskab er blevet skabt af istiden.

Bonusinfo Navnet Bellahøj stammer fra navnet Isabella Henriques, hvis mand byggede et landsted på området i 1700-tallet. Landstedets stuehus huser i dag den stråtækte restaurant Bellahøj.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 175

Frederiksberg

LANDBOHØJSKOLENS HAVE Sansebombardement i eventyrhaven Aktiviteter

Intense plante- og sanseoplevelser, solbadning, boglæsning, fred og historisk idyl. Der er rundvisninger i haven den første onsdag og søndag i sommermånederne. Åben fra solopgang til solnedgang.

Natur

Ud over de 6.000 forskellige plante- og træarter tiltrækker havens blomster, mange forskellige slags sommerfugle og guldsmede. I træerne lever egernet sit eget liv, og i skumringen dukker ræven ofte op.

Historie

Landbohøjskolens Have blev anlagt, samtidig med at Landbohøjskolen blev bygget i 1858, og den indeholder fortrinsvis have- og parkplanter. I 2007 blev Landbohøjskolen fusioneret med Københavns Universitet og fik det officielle navn ’Universitetshaverne på Frederiksberg’, men kendes stadig bedst under sit oprindelige navn. Haven blev fredet i 1965.

I nærheden

Frederiksberg Have og Haveselskabets Have.

Læs mere på københavnergrøn.dk

176 KØBENHAVNERGRØN

At træde ind i Landbohøjskolens Have på en forårs- eller sommerdag er som at blive lukket ind i et eventyr. Man rammes af et sansebombardement af farver, lyde, dufte, lys og skygge. Haven har over 6.000 forskellige planter, og dens tykkeste træ, blodbøgen, har en omkreds på 5 meter. Alle træer og planter er forsynet med navneskilte.

Haven blev anlagt i 1858 i datidens romantiske stil under stærk inspiration fra de landskabelige haver og med mange forskellige have- og parkrum. Her er løgplæne, hvor blomstrende løgplanter stikker hovederne op gennem græsset, blomsterbede, en skov, en lund, en stenhøj og åbne arealer. Et oplagt sted at tilbringe en forårs- eller sommerdag i solen på en af de mange bænke eller på de græsplæner, som må betrædes.

Centralt i haven er der en sø med en ø i midten, som man kommer ud til ad en lille gangbro. Især er den berømt for sin rosenhave med hundrede forskellige rosenarter, som

man kommer til gennem en pergola af slyngroser, der vokser hen over hovedet på én. Både her og i krydderihaven bliver lugtesansen bombarderet, mens ænderne giver lyd fra sig i søen.

Bagerst i haven ligger Væksthuset, som er et gammelt drivhus, der er indrettet som café . Det er en have for solbadere, boglæsere og haveelskere, og alle besøgende synes at respektere stedets fred og idyl ved at tale stille og sagte.

Bonusinfo Det fritstående Tempeltræ er et af de mange forunderlige træer i haven. Det har ingen naturlige fjender, hverken insekter, vira, svampe eller bakterier, og selv mennesker har svært ved at skade den. Det siges, at der stod et stort tempeltræ i Hiroshima i Japan, hvor der som bekendt blev nedkastet en atombombe under Anden Verdenskrig. Tempeltræet blev brændt ned som et halmstrå som alt andet i flere kilometers omkreds, men allerede året efter havde det friske skud som den eneste plante overhovedet.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 177

Indre By

BOTANISK HAVE Fred og fordybelse midt i blomsterfloret Aktiviteter

Blomsteroplevelser, ro og fordybelse, picnic. Åben 1. maj-30. september kl. 8.30-18.00.

1. oktober-30. april kl. 8.30-16.00

Natur

Eksotiske vilde plantearter fra hele verden. I det ’Danske Kvarter’ kan man forår og sommer opleve vilde orkidéer og kødædende planter.

Historie

Haven blev anlagt i 1874 på det gamle voldanlæg.

Palmehuset er en miniatureudgave af Crystal Palace i London, der i 1851 rummede en verdensudstilling i Hyde Park. Krystalpaladset blev få år senere genopført i Sydlondon, hvor brygger J.C. Jacobsen, som var en af folkene bag haven, så det og blev bjergtaget.

Haven er en del af Københavns Universitet.

I nærheden

Mens der i de andre store parker i det indre København kan være trængsel og leben på de varme dage, så er Botanisk Have skabt til fred, ro og fordybelse. Det rige og mangfoldige blomsterflor og havens mange skyggefulde træer skaber en helt særlig stemning, hvor man kan slappe af eller gå på opdagelse i planteriget.

Ligesom andre af byens parker er den skabt på det gamle voldanlæg med det imponerende Palmehuset i glas og støbejern, som blev rejst samtidig med Botanisk Haves oprettelse i 1874. Efter en nylig omfattende renovering er haveanlægget nu endnu mere indbydende og publikumsvenlig. Det er delt op i forskellige områder med hver sit særpræg og særlige plantearter. Her er f.eks. et område med en brombærhave, stenhøje med alpine planter, et ’staudekvarter’, ’rododendron-kvarter’, et særligt område for danske planter og langs søen en lang, smuk pergola.

Der er masser af bænke og udsigtspunkter i haven og flere plæner, hvor man kan slå sig ned. De mange områder er forbundet med kurveformede, handicapvenlige stier.

Som noget nyt er Observatoriehøjen blevet inddraget i haven. Det er Indre Bys højeste punkt, hvorfra der er udsigt over hele området og til Københavns mange tårne og spir, og plænen foran Observatoriet inviterer nærmest til en picnic eller en undervisningsstund for en børnehave eller skoleklasse.

Bonusinfo Crystal Palace er i dag en bydel – og en fodboldklub – i Sydlondon.

I en af sine tidlige romaner beskriver forfatteren Ib Michael, hvordan han sammen med en veninde sneg sig ind i Palmehuset i Botanisk Have om natten og indtog euforiserende svampe – ikke et eksempel til efterfølgelse!

Kongens Have, Ørstedsparken, Israels Plads, Østre Anlæg.

Læs mere på københavnergrøn.dk

178 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Scanpix / Christian Lindgren

KØBENHAVNERGRØN 179

Østerbro

KILDEVÆLDSPARKEN Fra helbredende kilde til folkepark Aktiviteter

Solbadning, afslapning, løbeture og mange former for leg og boldspil.

Natur

Pilekrat, store løvtræer og rosenbede.

Adskillige andefugle.

I nærheden

Ryvangens Naturpark og Mindelunden i Ryvangen.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Kildevældsparken er et grønt åndehul midt i et tæt og blandet boligbyggeri på det Ydre Østerbro. Parken er domineret af den store sø midt i parken, som skaber frisk luft og køler luften på varme sommerdage.

Det kuperede terræn skråner med sine græsplæner, træer, pilekrat og blomsterbede ned mod søbredden og rummer flere udsigtspunkter. Man kan slå sig ned og nyde solen på parkens græsplæner og bænke og eventuelt søge skygge under de høje træer. Eller tage sig en løbetur, trille med barnevognen eller spadsere roligt på stien, der løber rundt om hele søen.

I parkens vestlige ende er der en stor bemandet og meget benyttet legeplads med tilbud til børn i alle aldre. Her er boldbaner, sandkasser, klatrestativer, gynger, bordtennisbord og legehuse, og man kan låne bolde, cykler, løbehjul, rulleskøjter, stylter og sjippetov. I sommermånederne bliver der afholdt en tilbagevendende kulturfestival med sang, dans, cirkus og meget mere.

180 KØBENHAVNERGRØN

Parken blev anlagt i 1927, men området har endnu længere tilbage i tiden været et fristed for københavnerne.

Oprindeligt lå her en kilde, som ifølge overleveringen skulle have helbredende virkning og blev opsøgt af mange mennesker. Navnet ’Kildevæld’ stammer fra et landsted, der lå her i 1743, og et traktørsted af samme navn, som holdt til på hjørnet af Østerbrogade og Kildevældsgade.

Bonusinfo Søen midt i parken har ikke noget med det oprindelige kildevæld at gøre. Den opstod ved en stor afgravning i 1880’erne, hvor der skulle skaffes byggemateriale til at anlægge Frihavnen og Langeliniekaj samt ler til opfyldning ved Kastellet. Der er hverken til- eller afløb fra søen, hvis vand iltes af et stort springvand midt i den.

Foto: Scanpix / Anna Agnete Nissen

KØBENHAVNERGRØN 181

Vanløse

DAMHUSSØEN OG DAMHUSENGEN Store flader under himlen Aktiviteter

Løb, leg, boldspil, langrend om vinteren, mindre kælkebakker, fri hundeluftning i en del af området, grillpladser, fuglekigning, spadsereture, picnic, cykling – Albertslundruten fra Albertslund til Vesterport skærer gennem området, og Vigerslevruten fra Vestvolden til Valby fører langs engen og søen. Fiskeri (kræver medlemskab af en sjællandsk lystfiskerforening).

Natur

Fuglelivet ved søerne er livligt, og her er registreret flere sjældne arter, bl.a. den smukke rødbrune rustand.

De to småøer har skarver og måger fordelt imellem sig, så skarverne har besat den ene ø og mågerne den anden. Træerne på skarvernes ø viser, at skarvers ekskrementer er hård kost for omgivelserne.

Der er fundet flodkrebs i søen, der er flere flagermus i træerne ved søen og engen, og der er et varieret planteliv både i og ved søen.

I nærheden

Krogebjergparken, Valbyparken, Vestvolden.

Læs mere på københavnergrøn.dk

182 KØBENHAVNERGRØN

Damhussøen og Damhusengen tilbyder de lange, frie kig hen over vand og land, som ellers kan være svære at finde i en storby. Samtidig lokker de mange aktivitetsmuligheder gæsterne til – og fuglene er også glade for søen og parken.

Særligt morgen og aften er området meget besøgt af løberne, der her kan glæde sig over smuk natur og en fredelig og overskuelig rute. Nøjes man med Damhussøen rundt, er her 3,4 km, og Damhusengen fylder yderligere 2,6 km på kilometertælleren.

Damhusengen er fyldt med boldbaner, der er et område, hvor hunde kan lege frit, der er grillpladser og naturlegepladser. Men det er også et smukt sted bare at spadsere, og den er et populært motiv for fotografer. De kan glæde sig over motiver som hængepile hen over den blanke søflade, himlen, der spejler sig i søen, og udsigt til den nye tids høje huse hen over en landlig idyl.

Der er masser af fisk i søen, der har forholdsvis rent vand.

Fra tid til anden belastes vandet dog af Harrestrup Å, som løber gennem området.

Damhussøen er ikke en naturlig sø, den er skabt ved at opstemme åen for at sikre drikkevand nok til københavnerne også i den tørreste periode, når åen løb tør.

Oprindelig var Damhusengen en del af søen. I dag er den drænet, men den lavest beliggende del af engen er våd og giver gode levemuligheder for en række dyr og planter.

Bonusinfo Damhussøen hed oprindelig Langvaddam Sø, og bomhuset i området, hvor opsynsmanden kunne opkræve vejskat, hed Langvaddamshus.

Det blev senere bare til Damhuset, og derfor hedder søen i dag Damhussøen.

Foto: Scanpix / Kjeld Olesen

KØBENHAVNERGRØN 183

Gentofte

GAMMELMOSEN En uberørt mose midt i civilisationen Aktiviteter

Gå- og cykelture. Fuglekigning og oplevelse af sjældne plantearter.

Natur

Fugle som broget fluesnapper, stor flagspætte, skovsneppe, duehøg, musvåge, munk, gærdesmutte, grønsisken og fuglekonge. Den sjældne sommerfugl bølleblåfugl, der lægger sine æg på blade af dværgbusken tranebær, kan man også være heldig at opleve.

Langbladet soldug, rosmarinlyng, tranebær, bukkeblad, smalbladet kæruld, grå-star, dusk-fredløs, hedelyng, kragefod, graner, rødel, birk, rododendron, taks, irsk vedben og sphagnummosser.

Historie

Før 1844 leverede Gammelmosen tørv til opvarmning for københavnerne. Christian 8. fredede mosen for at undersøge, om højmosen kunne gendannes.

Siden 1886 har Landbohøjskolen (nu Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet) fulgt mosens udvikling.

Der er en duft af fugt, råd og gammel mosebund, som i planternes blomstringsperioder blander sig med vellugten fra rosmarinlyng , tranebær, rododendron og andre arter, som ynder at vokse i og omkring sure og fugtige områder. Sandsynligvis kan du høre den store flagspætte sidde og hakke med sit næb i et udgået træ og i skumringen høre skovsneppen sende sine parringslyde ud mellem træerne.

Gammelmosen ligger blot 12 km nord for Rådhuspladsen i København og er verdens ældste videnskabelige fredning. Den er på størrelse med 40 fodboldbaner og ligger klemt inde mellem en motorvej, et industriområde og en parcelhusbebyggelse. Her har den fået lov at ligge fuldstændig uberørt af menneskehånd siden 1844. Først i 2009 fik offentligheden adgang til mosen med ret til at færdes på særligt udvalgte stier.

Oprindelig var Gammelmosen en typisk højmose, som blev udnyttet til tørvegravning. Da kong Christian 8. i 1844 besluttede at frede mosen, var en stor del af tørven gravet bort, men langsomt er den igen begyndt at danne nye lag af tørv og sphagnum. Samtidig er den vokset til med en kraftig og tæt bevoksning af rødel, fyr og birk, og mosen er et oplagt udflugtsmål, hvis man vil opleve et stykke uberørt natur med en række sjældne plantearter og dyr som den kødædende rundbladet soldug, mosebølle og den blå sommerfugl bølleblåfugl.

Bonusinfo Gammelmosen blev genfredet i 2009, da der blev lavet offentlig adgang til mosen. Ud over stien rundt om mosen er der offentlige trampestier ud midt i mosen, så man kan opleve den på tæt hold og mærke den gyngende mosebund.

I nærheden Nymosen.

Læs mere på københavnergrøn.dk

184 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 185

Christianshavn

REFSHALEØEN Det vildeste København Aktiviteter

Klatring, gokart, paintball, vandski, boldspil, kajak, afslapning, sejlads, bungee jump, koncerter, picnic, kulturhistorie, cykling, løbeture, fiskeri, vandreture, loppemarked.

Historie

Halvøen er kunstigt skabt af opfyldninger fra uddybningen af Københavns Havn i 1800-tallet.

I 1872 anlagde Burmeister & Wain, B&W, et skibsværft her. Virksomheden var også ekspert i fremstilling af motorer, men det foregik på Christianshavn.

Nu skulle der bygges store skibe, og der var plads på Refshaleøen. B&W blev et af verdens førende skibsværfter, blandt andet på grund af produktionsmetoder, hvor man kunne samle skibene indendørs i gigantiske haller. Det er nogle af dem, man stadig kan se på Refshaleøen.

I nærheden

Den Blå Sti, Kløvermarken, Amager Strandpark.

Læs mere på københavnergrøn.dk

186 KØBENHAVNERGRØN

Engang var det arbejdsplads for 10.000 mennesker. Nu kan man vælge at se Refshaleøen som et monument over fordums storhed, men halvøen er samtidig grobund for de vildeste idéer og aktiviteter.

Det rå industrikvarter er i hastig forvandling, og hvor der før blev produceret dansk maskineri og skibe i verdensklasse, er der nu overraskende gallerier, koncertsteder, sportsmuligheder, strandbarer, restauranter, rumraketproduktion … det er, som om det meste kan lade sig gøre på halvøen. Inklusive at afholde et Melodi Grand Prix i en ellers forladt hal, hvor der engang blev samlet skibe.

Man kan vælge at betale sig fra at stå på vandski på kabelbanen ved indgangen til Refshaleøen, køre gokart, klatre i verdens højeste indendørs klatrebane, sejle kajak, spille beachvolley – også indendørs – eller gå til en af de mange kulturbegivenheder, der finder sted her i løbet af året. Metalmusikfestivalen Copenhell er den mest markante.

Men det er også et fantastisk sted at gå eller at cykle en tur og fornemme et København under forandring.

Bygninger forfalder, nye opstår. Hvor der før var asfalt, dukker der planter op. Hvor der før var planter, bliver der bygget. Man kan lade fantasien få frit løb en kold vinterdag, hvor her virker ekstra forladt, og forsøge at forestille sig tusindvis af mennesker i arbejde på det gigantiske B&W-skibsværft. Her blev verdens første oceangående motorskib, Selandia, bygget i 1912.

Skibsværftet lukkede i 1996. I dag er Refshaleøen et københavnsk Klondyke, men med tiden er det meningen, at der også skal være boliger her. Og at værftsøen skal være Københavns første CO2-neutrale bydel.

Bonus Refshaleøen hedder sådan, fordi den set på et kort har en vis lighed med en rævehale.

Foto: Scanpix / Jens Nørgaard Larsen

KØBENHAVNERGRØN 187

Østerbro

RYVANGENS NATURPARK Vild natur midt i byen Aktiviteter

Løbeture, ridestier, picnic, gemmelege i krattene, snakke med får og heste og fiske uden fiskekort i søen.

Ideelt sted til familiepicnicen.

Natur

Gamle træer som ask, lind, røn, eg, ahorn og kastanje.

Krat med pil, tjørn, slåen, hassel, rødel, brombær, hyld.

På søens to øer vokser bl.a. birk og ask, og i søens nordlige ende er der en lille rørskov af tagrør.

Stor flagspætte, sjagger, spætmejse og dompap yngler her. Herudover er her spurvehøg, og på søen yngler gråand, knopsvane, grønbenet rørhøne og blishøne, og man kan se lappedykker, grågås, fiskehejre og skarv. I vandet kan man fiske suder, skaller og karusser.

Historie

Militæret overtog området omkring Ryparken i 1883.

Inden da var det et stort, vildt og sumpet område langt fra bebygget område. Det var i mange år en del af øvelsesterrænet for Svanemøllens Kaserne.

Der er mere natur, end der er egentlig park i dette nærmest uberørte og tæt bevoksede område. Det er det ideelle sted for en familiepicnic, en løbetur i naturskønne omgivelser tæt på byen eller en udflugt med børnene, der kan fiske i den store sø, lave bål, kælke på kælkebakken, gemme sig mellem træer og krat og komme tæt på både får og heste, som græsser på sletten midt i naturparken.

Det er et gammelt militært øvelsesterræn, som har fået lov at ligge nærmest uberørt hen, også efter at militæret forlod det i 1972. I 1998 blev det etableret som naturpark, men en nænsom naturpleje har bibeholdt det ’vilde’ præg.

Man kan stadig opleve gamle bunkers og ammunitionsanlæg midt i naturparken, som grænser op til S-togsbanen mellem Hellerup og Ryparken Station. Men der har faktisk også gået en selvstændig jernbane fra Hellerup og ind midt i den nuværende park, hvor man stadig kan genfinde de gamle militære af- og pålæsningsramper.

Parken byder også på et rigt naturliv med et par hundrede forskellige plantearter – bl.a. hundrede år gamle aske-, ahorn- og kastanjetræer, hvor særlige fuglearter, som foretrækker hule træer, kan bygge rede og yngle. I den store sø er der også masser af liv både på og under vandet, og som et af de få steder i københavnsområdet kan man fiske i den store sø uden et fiskekort.

Bonusinfo Under Anden Verdenskrig beslaglagde tyske besættelsestropper området og indrettede fra 1943 en plads i den nordlige del, hvor de henrettede 197 modstandsfolk. Det er i dag indrettet til Mindelunden i Ryvangen.

I nærheden

Mindelunden i Ryvangen og Kildevældsparken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

188 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 189

Vesterbro

KINESERBYEN En uventet landsbyidyl Aktiviteter

Spadsereture, cykel, kulturhistorie, legeplads, picnic.

Der er fuglefløjt i trætoppene, søndagsro i de blomstrende haver, legende børn og sol på de gulkalkede facader. Det kunne have været en dansk landsby, men Kineserbyen – der hedder sådan på grund af husenes farve – ligger det mest uventede sted i byen.

Natur

I Kineserbyen haver og store træer.

På banearealet mange vilde urter og brombær.

Historie

De fine boliger er egentlig bygget som tjenesteboliger til den del af DSB’s personale i Hjælpetjenesten, der hurtigt skulle kunne rykke ud, og som derfor havde bopælspligt tæt ved arbejdspladsen. Man kan sige, at det er DSB’s svar på Søværnets Nyboder. Husene er bygget i 1909, og først 100 år senere ophørte bopælspligten, så de fine lejeboliger kunne søges af andre end DSB-ansatte. Ventelisten blev dog hurtigt så lang, at DSB lukkede for tilgangen, for på trods af den lidt sære placering midt i et jernbaneterræn er Den Gule By et populært sted at bo, og beboerne omtaler det internt som ’Paradiset’.

Mellem Vesterbro og Kalvebod Brygge ligger DSB’s enorme Centralværksted. En slags ingenmandsland på størrelse med 70 fodboldbaner i byens hjerte, jernbanespor, vilde blomster, udrangerede togvogne, store værkstedsbygninger. Og så – i et hjørne af det hele – den idyl, som er Kineserbyen eller Den Gule By, som den også kaldes. Bygningerne stammer fra 1909 og blev bygget til den del af DSB’s personale, der skulle kunne rykke ud med få minutters varsel, hvis der opstod problemer som afsporinger, skinnebrud og den slags. Derfor var der også installeret alarmer i hvert enkelt af hjemmene, så der var garanti for hurtig udrykning.

maskindirektør, der spillede en vigtig rolle for damplokomotivets udvikling. En af vejene herind går gennem en tunnel oppe fra den travle Enghavevej. Tunnelen er lav og overmalet med graffiti, og det er som at forsvinde ned i et af kaninhullerne fra ’Alice i Eventyrland’ og dukke op et helt andet sted, når man for enden af mørket misser med øjnene og står i den gule tidslomme.

Man skal ikke tage hertil for aktiviteternes skyld, selv om her er en lille legeplads og borde og bænke til mad, men for fornemmelsen af at have opdaget en særlig plet i København, som tiden har glemt.

Bonusinfo I nærheden af Den Gule By findes Det Gule Palæ, som egentlig hedder Kommandoposttårnet, hvorfra godsbanetrafikken blev dirigeret. Bygningen spiller en hovedrolle i filmen ’Olsen-Banden på Sporet’.

I nærheden

Sønder Boulevard, Enghaveparken, Søndermarken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

190 KØBENHAVNERGRØN

Engang var området en af Københavns største arbejdspladser, nu virker det lidt forladt, her midt på den forvirrende Otto Busses Vej, opkaldt efter en tidligere

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 191

Bispebjerg

BISPEBJERG KIRKEGÅRD Her er døden smuk Aktiviteter

Udflugt, cykelture, løb, afslapning, kulturhistorie, havekultur. I sommerhalvåret ofte rundvisninger.

Alle aktiviteter skal ske med hensyn til, at man befinder sig på en kirkegård, hvor de efterladte skal have ro og plads til at mindes. Åben fra kl. 7-19 i vinterhalvåret, 7-22 fra april til september.

Historie

Bispebjerg Kirkegård er anlagt fra 1903 og udvidet i flere omgange. Det er en af Københavns yngste kirkegårde, og behovet for den opstod, da byen voksede voldsomt i sidste halvdel af 1800-tallet. Flere berømte personer har gravsted på Bispebjerg Kirkegård, det gælder bl.a. forfatteren Johannes V. Jensen og astromekaniker Jens Olsen, manden bag ’Jens Olsens Verdensur’ i Københavns Rådhus.

I nærheden

Utterslev Mose, Nørrebroruten, Skolehaverne.

Læs mere på københavnergrøn.dk

192 KØBENHAVNERGRØN

En solbeskinnet forårsdag bliver Bispebjerg Kirkegård til et særligt udflugtsmål. Fra nær og fjern kommer gæsterne til for at fotografere en af havens attraktioner: alléen med japanske kirsebærtræer, der bliver til én lang, lyserød tunnel i blomstertiden.

nærmest et ikon for området. Den fører hele vejen fra Grundtvigskirken til Utterslev Mose. Desværre er de 90 år gamle træer syge og skal fældes i efteråret 2014, og selv om pyramidepopler er nogle sprintertyper, vil der gå 10-15 år, før nye træer vil få alléen til at ligne sig selv.

Virker det upassende at kalde en kirkegård romantisk?

Det kan være svært at lade være, når man er på Bispebjerg.

Da kirkegården blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet, var det på baggrund af en ny idé: at brænde de døde i stedet for at begrave dem. Derfor er gravene her også hyppigst urnegrave, ofte i smukke fællesanlæg.

De danske kirkegårde er et unikt bidrag til verdens havekultur. Intet andet sted findes tilsvarende gravsteder, hvor de døde har deres egen lille og velpassede have hver især. Der er langt til forestillingen om et hjemsøgt og uhyggeligt sted, i Danmark må døden gerne være smuk, og kirkegården er de dødes have.

På Bispebjerg Kirkegårds eget kort over den store og meget besøgte kirkegård er det da heller ikke kun de vigtigste grave, der er markeret. Her er også de mest seværdige træer og vigtigste alléer tegnet ind. Foruden kirsebæralléen er den lange poppelallé berømt og

Der findes på kirkegården et såkaldt kolumbarium, en urnehal, hvor urnerne står på hylder. Her er også en særlig buddhistisk afdeling, ligesom der på kirkegården er afdelinger for andre trosretninger end kristendom.

Bonusinfo Et af de oprindelige kapeller og krematorier er i 2012 åbnet som Dansekapellet. Efter en større ombygning er det nu et levende kulturhus for dans under Københavns Kommune og et af Nordeuropas største dansehuse.

Foto: Scanpix / Christian Lindgren

KØBENHAVNERGRØN 193

Brønshøj-Husum og Bispebjerg

UTTERSLEV MOSE Far vild tæt på Rådhuspladsen Aktiviteter

Fuglekigning, løb, cykling, fred og ro, spadsereture, leg, boldspil, picnic, grillplads, naturværksted med naturvejledning, fiskeri. Hundeløbegård, hvor hunde kan løbe frit.

Natur

Mange fuglearter, bl.a. en række terne- og mågearter, grågæs, sjældne småfugle. Ræven ses hyppigt, her er også egern. Søerne huser en af landets største bestande af gedder. Mange sommerfugle og guldsmedearter. Pil er det mest udbredte træ.

Mange urter og bærbuske.

I nærheden

Bispebjerg Kirkegård, Damhussøen, Nørrebroruten.

Læs mere på københavnergrøn.dk

194 KØBENHAVNERGRØN

Det er Københavns største park. Det er fuglekiggernes favorit, stedet, hvor løberne har god plads, og hvor man kan finde plads og luft og himmel og vand og fred og en plæne til solbadning og legepladser til børn … alt sammen bare få kilometer fra Rådhuspladsen. Utterslev Mose har mange venner, men plads til flere.

Faktisk er det grønne område så stort, at det er muligt at fare vild. Heldigvis på den ufarlige måde – man finder hurtigt tilbage til en sti igen. Men i en ellers velordnet storby er det fascinerende at støde på et område, der har præg af naturlig uorden.

Vandet, rørskoven og krattet tiltrækker et væld af fugle.

Intet andet sted i København yngler så mange forskellige arter. Engang husede mosen en gigantisk koloni af hættemåger, men de har holdt flyttedag. I dag er den fugl, man mest lægger mærke til, den normalt så sky grågås, i kraft af dens størrelse og antal, og her er den tillidsfuld.

Formentlig er vejene omkring Utterslev Mose de eneste i verden, hvor man ligefrem med skilte advarer om gæs, der krydser vejen.

Kom en morgen i maj, så synger nattergalen for fuld kraft. Og rørdrummen sukker mellem sivene, så det lyder, som når man puster ned i en flaske. Fugleentusiaster kan finde flere sjældne arter her det meste af året og overskue området fra et fugletårn midt i hele herligheden. Og er man aldeles ligeglad med fuglelivet, kan man komme for alt det andet, den smukke mose – der i virkeligheden er fire søer – kan lokke med.

Slangen i paradiset er vandkvaliteten i mosen, der er i en sølle forfatning. Spildevandsudledninger har ødelagt vandmiljøet, men det bliver langsomt bedre takket være diverse planer for vandforbedring.

Bonusinfo Utterslev Mose var engang stedet, som København fik sit vand fra.

Det blev ledt ind i byen og brugt i springvand, ’vandkunster’, hvor københavnerne kunne hente drikkevand.

Foto: Scanpix / Stig Nørhald

KØBENHAVNERGRØN 195

Vesterbro

ENGHAVEPARKEN Frisk luft til baggårdsbørn Aktiviteter

Afslapning, solbadning, leg, boldspil, picnic, havevandring, kulturarrangementer. Legepladsen er bemandet i dagtimerne, og man kan låne f.eks. stylter og bolde.

Historie

Oprindeligt var området en fælled, hvor lokale bønder lod deres køer græsse på området ned mod vandet.

I 1885 blev der anlagt næsten 500 kolonihaver til byens voksende befolkning – dengang hed området Dronningens Enghave. I 1925 blev det besluttet at anlægge en folkepark, og den åbnede fire år senere som Enghaveparken.

I nærheden

Valbyparken, Sluseholmen, Sønder Boulevard.

Læs mere på københavnergrøn.dk

196 KØBENHAVNERGRØN

Engang var her marker og strandenge med græssende køer. Det er svært at forestille sig i dag, hvor Enghaveparkens plæner og farvestrålende staudebede ligger omgivet af høje boligkarréer for enden af den travle Istedgade. Men i gammel tid lå området uden for byen og var en del af det landlige stræk, som førte ned til vandet ved Kalveboderne.

Nu er Enghaveparken sammen med naboen Enghave Plads et populært samlingssted for hele Vesterbro.

Kommer man en sommeraften, er her legende børn på legepladsen, familier med madkurv, venner, der spiller petanque, unge i fuld fart på basketbanen og ældre i mere adstadigt tempo langs de snorlige stier. Her er også god plads og ro til bare at sidde på en bænk og kigge på springvandet i bassinet.

Parken blomstrer fra det tidligste forår til sent efterår.

Flottest tager staudebedene sig ud i højsommeren, hvor der er fuldt blus på alle farverne. Det tiltrækker også mange sommerfugle, som flakser rundt og konkurrerer med blomsterne om at være mest iøjnefaldende.

Parken åbnede i 1929 og skulle være en folkepark, så bydelens beboere kunne få noget natur og frisk luft i smukke omgivelser. Det var der brug for. Vesterbro var på det tidspunkt blevet tæt bebygget, og livet i baggårdene var ikke det sundeste.

Enghaveparken er stadig i høj grad bydelens egen park, og derfor er bl.a. børn fra skolerne på Vesterbro blevet spurgt om deres ønsker til fremtidens park. Parken skal have et kraftigt ansigtsløft, og mange af børnenes idéer er med i planen, der skal sikre, at Enghaveparken fornyer sig uden at miste sin sjæl.

Bonusinfo Enghaveparkens lille tribune var stedet, hvor der i 50’erne blev holdt de første asfaltballer til den nymodens pigtrådsmusik.

Foto: Scanpix / Pia G Hansen

KØBENHAVNERGRØN 197

Tårnby

PINSESKOVEN En svensk skov i Danmark Aktiviteter

Skovtur, lytte til fuglesang, afslapning, mad over bål, overnatning i shelter, picnic, plukning af bær og svampe, ridning.

Natur

Dåvildt, fugle som nattergale, bogfinker, gøge, fasaner.

Harer og andre gnavere. Krybdyr, bl.a. snog og flere arter af frøer. I alt lever 8 af landets 14 paddearter på Kalvebod Fælled og tæt på eller i Pinseskoven. Flere spændende insektarter, ikke mindst sommerfuglearter som ’Det hvide C’, sørgekåbe, blåt ordensbånd og den overdådigt smukke og for Danmark nye art ilia.

Vortebirk og dunbirk. Flere sjældne plantearter, bl.a. orkidéen purpur-gøgeurt.

Historie

Kalvebod Fælled med Pinseskoven, der er cirka 50 år, blev fredet i 1990.

Danmarks største birkeskov er et lille stykke Sverige langt inde på dansk grund. Pinseskoven hedder den og ligger midt på Kalvebod Fælled. Birkefrøene er kommet flyvende hertil fra Sverige og har slået sig ned, efter at jorden blev inddæmmet under Anden Verdenskrig.

Navnet Pinseskoven har den fået, fordi den tidligere opsynsmand Mardal Jensen havde en tradition med at tage sin familie herud og spise pinsefrokost. Han kaldte derfor skoven for Pinseskoven, og det navn har holdt ved.

Skoven er da også meget smuk i den tidlige sommer med de hvide stammer og det spædt grønne løv. I efteråret forvandler bladkronerne sig til gyldne fontæner, mens det skarpe vinterlys får stammerne til at stå særligt markant frem. Birkeskoven er et besøg værd på alle årstider, og man kan være heldig at se flokke af dådyr mellem stammerne.

Pinseskoven har stort set fået lov at passe sig selv, så stammerne står tættere, end vi er vant til i dansk plantageskov. Det er en vild skov ganske tæt på hovedstaden.

Gå herud en morgen midt i maj – så kukker gøgen, nattergalen synger, orkidéen blomstrer, og solen står op mellem de slanke stammer. Og er vinden i det rette hjørne, kan man stå midt i naturen og høre rådhusklokkerne slå.

Længere væk fra Københavns hjerte er man alligevel ikke.

Bonusinfo I den første sæson af tv-serien ’Forbrydelsen’ er det i Pinseskoven, liget findes.

I nærheden

Kalvebod Fælled, Naturcenter Amager, Kyststien, Kongelunden, Nokken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

198 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Martin Rivero

KØBENHAVNERGRØN 199

Frederiksberg Kommune

HAR VEDTAGET, at man fra alle boliger SKAL KUNNE SE

MINDST 1 TRÆ.

Kilde: Frederiksberg Kommune

HVER KØBENHAVNERS private elforbrug

ER I GENNEMSNIT 1250 KWH OM ÅRET Det er næsten en fjerdedel

MINDRE END

GENNEMSNITSDANSKEREN. Målet er at få københavnerne ned på

1000 KWH. Kilde: Energistyrelsen og Københavns Kommunes miljøregnskab, 2012

Vesterbro

VESTRE KIRKEGÅRD Kirkegårdenes smukke hall of fame Aktiviteter

Kultur- og naturoplevelser, picnic, gå-, løbe- og cykelture. Gratis rundvisninger i sommerhalvåret. Åben april-september kl. 7-22, oktober-marts kl. 7-19.

Også adgang for biler.

Natur

Her gror en lang række eksotiske træer samt elm, lind, bøg, efeu m.m. Egern, flagermus, ræve, frøer, tudser, padder, vandsalamander, gråand, blishøne, skovskade, ravn, rød glente.

Historie

Vestre Kirkegård blev taget i brug i 1870 og flere hundredtusinde mennesker er blevet begravet her i tidens løb. Mange af gravene er i mellemtiden blevet sløjfet, og i dag, hvor ligbrænding bliver mere udbredt, og mange bliver begravet i fællesanlæg, er der stadig masser af ledig plads. Over 125 kendte danskere er begravet på kirkegården.

Det er Danmarks største begravelsesplads, og den er på alle måder imponerende. Ikke kun i kraft af sin størrelse og sin naturrigdom, men også på grund af sin overvældende mængde af kunstværker udformet som gravstene og mindesmærker og det store antal af kendte danskere, som ligger begravet her. Vestre Kirkegård er politikernes, kunstnernes og videnskabsfolkenes hall of fame.

På grund af sin lidt afsides beliggenhed mellem jernbaneanlæg, store befærdede veje og lige bag Vestre Fængsel kommer her ikke mange mennesker, så det er altid muligt at finde en rolig plet på en af kirkegårdens mange afdelinger. Særligt området nærmest hovedindgangen og vest for det store Nordre Kapel byder på mange forskellige oplevelsesmuligheder. Her findes bl.a. et kuperet område med æresgrave omkring den smukke sø, hvor man kan finde gravstederne for flere kunstnere og fem forskellige socialdemokratiske statsministre – fra Thorvald Stauning

til Jens Otto Krag. Lige ved siden af er der et urskovsagtigt område overgroet med efeu, hvor man bl.a. støder på forfatteren Herman Bangs gravsted.

Vestre Kirkegård er et oplagt sted at gå på opdagelse efter kendte menneskers sidste hvilesteder og kunstneriske gravmonumenter mellem store græsplæner, lange lige lindealléer, formklippede bøgehække eller labyrintiske stier og velholdt kratbevoksning.

Bonusinfo Vestre Kirkegård har både en katolsk, en jødisk og en muslimsk gravplads samt afdelinger for nationale mindretal.

I nærheden

J.C. Jacobsens Have og Boble Plads.

Læs mere på københavnergrøn.dk

202 KØBENHAVNERGRØN

Foto: Scanpix / Christian Ringbæk

KØBENHAVNERGRØN 203

Vesterbro

SKYDEBANEHAVEN OG OTTO KRABBES PLADS Newyorkerstemning i ly af murene Aktiviteter

Legeplads, bemandet legeplads og indendørs legeplads i dagtimerne, boldspil, soppebassin, bordtennis, afslapning, picnic, grill, solbadning.

Natur

Skydebanehaven har flere gamle træer og kroge med krat, mens Otto Krabbes Plads er mere velordnet med blomstrende magnolietræer og et lille fontæneanlæg.

Her findes tilmed en gavl med en lodret have. Haven er fremkommet ved at skabe hylder og udspring på muren, så det bliver en slags miniklippelandskab, hvor dyr og planter kan finde levesteder.

I nærheden

Saxoparken, Enghaveparken, Søerne.

Kører man langs Istedgade eller Vesterbrogade, får man indtryk af endeløse rækker af bygninger uden mange grønne pusterum. Vesterbro er et af Danmarks tættest befolkede områder. Men gemt mellem gaderne ligger parkerne og haverne som frodige hemmeligheder.

Skydebanehaven er den største og mest populære.

Udefra er den nærmest usynlig. Fra Istedgade bliver man mødt af en massiv borgmur, og fra Vesterbrogade-siden ligger indgangen i Absalonsgade bag Københavns Museum. Men finder man først vej, er det som at træde ind i et helt andet Vesterbro. Grønne plæner med solbadende gæster, borde og bænke, bede og plads til eftertænksomhed.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Helt fredeligt er her ikke – området genlyder som regel af glade børnestemmer. Den ene halvdel af den store have er en legeplads med soppebassin om sommeren, masser af legeredskaber og i dagtimerne på hverdage bemandet med personale, der arrangerer mange aktiviteter.

Skydebanehaven har været et frirum for Vesterbros mange børn siden 1946.

204 KØBENHAVNERGRØN

Skydebanehaven fortsætter gennem en låge ud til det grønne – og mere rolige – område på Otto Krabbes Plads.

Kommer man en weekendmorgen eller omkring fyraften på en hverdag, er her en stemning, der kan minde om den, man finder i mange lignende små, grønne områder i New York: Lokale mødes, lufter børn og hunde, spadserer og snakker og drikker medbragt kaffe fra en af de mange caféer i området.

Selve Skydebanemuren blev sat op i 1887 for at beskytte Istedgades beboere fra vildfarne kugler, når skydebrødrene, mænd fra byens bedre borgerskab, brugte området som skydebane. Skydebanehaven hængte oprindelig sammen med den bygning, der i dag rummer det seværdige Københavns Museum. Den blev opført for Det Kongelige Københavnske Skydeselskab i 1787.

Bonusinfo Skydebanehaven kan prale af Vesterbros eneste kælkebakke.

Foto: Martin Sørensen

KØBENHAVNERGRØN 205

Østerbro

FÆLLEDPARKEN Tradition og fornyelse på fælleden Aktiviteter

Boldspil, løbe- og gåture, petanque, legepladser, skaterpark, sansehave, picnic, solbadning m.m.

Natur

Lunde- og skovbeplantning med bøg og eg.

Langs søen findes nåletræer, vingevalnød, hængepil og blomstrende staudehave. Der findes over 65 forskellige fuglearter i parken og flere forskellige slags flagermus.

Historie

Oprindelig var det et fælledområde brugt som græsningsareal for kreaturer. Den blev også anvendt som henrettelsesplads. Det var her, Struensee blev henrettet i 1772 for øjnene af 30.000 mennesker.

I nærheden

BaNanna Park, Balders Plads og Søerne.

Læs mere på københavnergrøn.dk

206 KØBENHAVNERGRØN

Med 11 millioner besøgende årligt er Fælledparken næppe nogen hemmelighed for de fleste, men for folk, der ikke har været der i nogle år, kan den rumme mange overraskelser. Efter en omfattende renovering er der i dag næsten ingen grænser for, hvad man – midt i alt det grønne og omsluttet af en tæt træbevoksning – kan kaste sig ud i af aktiviteter her på den gamle fælled.

form og udfordre kroppen i havens labyrint. Løbehjulsbanen er egnet til både børn, unge og voksne. I den nordøstligste ende af parken er lavet et sammenhængende ’aktivitetsbånd’, hvor både børn og voksne kan lege, spille, træne og tumle. Aktivitetsbåndet rummer gynger, små fodboldbaner, sandområde og klatreområde samt et område, hvor man kan træne og strække ud.

I de seneste hundrede år har Fælledparken haft adskillige fodboldbaner. Her bliver afholdt fester, musikarrangementer og de traditionelle 1. maj-møder. Folk har løbet, spadseret og slænget sig i solen på de store grønne plæner, og børnene har boltret sig i parkens soppebassin.

Desuden er der masser af muligheder for at nyde naturen omkring den store sø eller mellem de mange træbeplantninger. Og så er det jo også her, Danmarks nationalstadion, Parken, ligger.

Inden for de seneste år er parkens tilbud blevet udvidet med Nordeuropas største skaterpark og en række legepladser og aktivitetstilbud til både børn og voksne.

I Sansehaven kan både store og små nyde velduftende planter, føle sig til forskellige materialers overflade og

Bonusinfo ’Slaget på Fælleden’ foregik i 1872, hvor politiet nedkæmpede demonstrerende arbejdere og fængslede deres leder, Louis Pio. Siden 1890 har arbejderbevægelsen holdt sine 1. maj-demonstrationer i Fælledparken.

Foto: Scanpix / Bax Lindhardt

KØBENHAVNERGRØN 207

Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve

KØGE BUGT STRANDPARK Vestegnens vandland Aktiviteter

Løb, badning, fiskeri, vandring, sejlads i både og kano og kajak, bålpladser, grillpladser, legepladser, fitnessredskaber, kite- og windsurfing, naturvejledning, fuglekigning, afslapning, solbadning, picnic. Året igennem mange arrangementer. En app med guide til oplevelser kan downloades fra strandparkens hjemmeside. Cykel- og løberuten Vestegnsruten er 42 kilometer lang og officiel maratonrute. Den går gennem alle 7 kommuner på Vestegnen. 200 kilometer cykelstier binder området sammen, og der er cykelsti langs kysten hele vejen fra København til Køge.

Natur

Meget varieret natur med strand, lavvandede laguner, rørskove, åer, søer, enge og skov. Rigt fugle- og insektliv. Den fredede orkidé skov-hullæbe vokser i skoven ved Ishøj Strand. Der blev plantet 190.000 træer i forbindelse med anlæggelsen af strandparken, og de har efterhånden vokset sig høje.

I nærheden

Valbyparken, Vestskoven, Albertslund Cykelrute.

Læs mere på københavnergrøn.dk

208 KØBENHAVNERGRØN

Sæt ’Vestegnen’ og ’naturskønhed’ i samme sætning, og mange vil se spørgende ud. For Vestegnen er i store dele af Danmark mest kendt som noget med bøvl og betonbyggeri. Det er dybt uretfærdigt, og langs Køge Bugt står naturseværdighederne og aktivitetsmulighederne i kø.

En varm forsommermorgen bliver man mødt af duften af vilde roser og blomstrende hvidtjørn blandet med salt fra havet. Viberne flakser rundt og jager krager væk – de er lidt for glade for fugleæg efter vibernes mening.

I krattet synger nattergale, i St. Vejleå kvækker frøer, i skoven kukker gøgen, og i lagunerne og åen springer fisk som ørred og aborrer.

Og hvor lagunerne med deres rørskove holder op, begynder sandstranden. Syv kilometer af den er der, skabt kunstigt ved at bygge uden på den oprindelige kystlinje.

Den minder lidt om en vesterhavsstrand, og det er ikke så mærkeligt. Der blev hentet 2,6 mio. små totter af den stikkende havgrønne græsart hjælme fra Vestkysten til at holde på klitterne, da stranden blev anlagt i slutningen af 70’erne.

Strandparken blev fra begyndelsen en succes, og selve stranden er bare en lille del af oplevelsen. Aktivitetsmulighederne er nærmest uendelige, og det er tydeligt, at de lokale har taget deres vandland til sig. Her løbes, bades, padles kajak, luftes hunde, sejles, leges, grilles, promeneres, udforskes og cykles.

Midt i herligheden ved de fredede områder omkring Ishøj Strand ligger kunstmuseet Arken, som er et af Danmarks ypperste museer. En sjælden mulighed for at kombinere natur og kultur.

Bonusinfo I gamle dage sagde man, at hvis viben byggede sin rede højt oppe på land, hvor det var tørt, så blev sommeren våd. Omvendt ville det blive en tør sommer, hvis vibens rede lå på en fugtig eng. Så prøv at holde øje med, hvor reden er.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 209

Østerbro

CLASSENS HAVE Hemmelig eventyrhave med dramatisk fortid Aktiviteter

Solbadning, afslapning, fordybelse og leg.

Bænke og legeplads for småbørn.

Historie

Det militære fremstød i Classens Have var en af de få vellykkede operationer under Københavns belejring i 1807. Krigen endte med et sviende dansk nederlag, hvor englænderne endte med at terrorbombe København og erobre hele den danske flåde.

I nærheden

Garnisons Kirkegård.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Kunne man skrue tiden godt et par hundrede år tilbage, ville der lyde geværskud, krigslarm og dødsskrig, men i dag ånder stedet fred og idyl inde bag gitterporten i Classensgade. Her ligger en af Københavns bedst bevarede hemmeligheder godt gemt af vejen i læ af den smukke, nyklassicistiske boligblok, som omkranser den romantiske eventyrhave.

Her er der mulighed for at gemme sig og gå på opdagelse i krattene på og omkring de gamle beskyttelsesbunkere, krybe i skygge under de høje kastanjetræer, smide sig i solen på græstæppet eller fordybe sig i en bog på en af anlæggets mange Københavnerbænke, mens børnene boltrer sig på gyngerne og i legehuset på havens legeplads. Det er et haveanlæg, som inviterer til picnic og tilbyder et uforstyrret pusterum midt i byen på en varm sommerdag, hvor andre parker kan være overfyldte.

Classens Have er en del af et tidligere landsted, som strakte sig fra Sortedams Sø og ned til Strandboulevarden.

210 KØBENHAVNERGRØN

Under englændernes belejring af København i 1807 foretog danskerne et udfald fra Kastellet, hvor de nedbrændte både landstedets lystslot og dets mange træer for at forhindre englænderne i at søge dækning. Efter krigen lå haven i mange år hen som et vildnis. Den nuværende have er det eneste, som er tilbage af det tidligere parkanlæg, og den blev indrettet samtidig med opførelsen af det omkringliggende boligkompleks i 1924. Haven er opkaldt efter generalmajor Johan Frederik Classen, der oprindeligt ejede landstedet, og som der står en mindeobelisk for ved indgangen til anlægget.

Bonusinfo J.F. Classen grundlagde krudtværket og kanonstøberiet i Frederiksværk og ejede godser i Nordsjælland og på Falster foruden landstedet og lystejendommen Justineborg ved den nuværende Classens Have, som blev nedbrændt i 1807. Hans almennyttige fond, Det Classenske Fideicommis, eksisterer stadig med dronning Margrethe som protektor.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 211

Sundby (Islands Brygge)

HAVNEPARKEN Kul på kajkanten Aktiviteter

Afslapning, picnic, grillpladser, havnebad, kulturhistorie, boldspil, petanque, løb, havnepromenade, skaterbane, legeplads.

Historie

Islands Brygge opstod i 1880’erne og er skabt af de opfyldninger af havnen, som skulle give plads til nye bebyggelser. Den bedst kendte industribygning var Sojakagen, det folkelige navn for Dansk Sojakagefabrik, der forædlede sojabønner til madolie og foder. Det var noget, der kunne lugtes i området, og beboerne klagede hyppigt over stanken. Den 15. juli 1980 eksploderede udvindingsanlægget med et brag, der kunne høres over det meste af København. Det blev begyndelsen til enden for Sojakagen, beboerprotesterne mod den tog til i styrke, og i 1991 lukkede den, og omdannelsen af Islands Brygge begyndte for alvor.

I nærheden

Havnebadet Islands Brygge, Amager Fælled, Nokken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

212 KØBENHAVNERGRØN

For et par årtier siden var Islands Brygge et nedslidt industriområde. Beboerne ville det anderledes, og nu er kajkanten langs havnen et af de mest søgte steder at tilbringe sommeren i København. Og Islands Brygge er blevet et eftertragtet sted at bo.

Sommeren igennem er havneparken ramme om koncerter og andre kulturbegivenheder, badning, grillaftener, boldspil, petanque og solnedgangsture hånd i hånd med udsigt til både det nye og gamle København.

Det er et af de områder i København, som en tidsrejsende fra 1950’erne ville have sværest ved at genkende. Dengang lå her industri, nu ligger her næsten nøgne kroppe og bader i solen. Og hvor der engang blev opbevaret kul i store bjerge, er der græs. Jernbanen er skiftet ud med cykler, og hårdt arbejdsliv for tusindvis af københavnere er ombyttet med sommerlet fritid for endnu flere. Det særegne ved havneparken er imidlertid, at sporene efter fortiden er der endnu og bliver brugt til at understrege

stedets historie. Jernbanevogne, skinner, rester af skibe og maskiner indgår i parken. Mange af de gamle bygninger rummer i dag boliger, fundamenter er bevaret og brugt som afskærmning.

Allerede sidst i 70’erne gik de aktive beboere i området i gang med en plan for at omdanne det nedslidte og forurenede område til en bypark. Første del af parken anlagde de selv og for egne indsamlede penge. Det var i 1984. Kommunen accepterede planerne, og ti år efter blev havneparken udvidet. Siden er der kommet kulturhus og havnebad til, og det har ikke gjort stedet mindre populært.

Faktisk er der arrangementer i parken cirka 75 pct. af tiden fra marts til oktober. Ikke mindst sommerfestivalen Kulturhavn er velbesøgt.

Bonusinfo Cykel- og gangbroen Bryggebroen er fra 2006 og et populært sted at vise sin kærlighed ved at låse små hængelåse med navnene på de elskende fast.

Foto: Thomas Rousing

KØBENHAVNERGRØN 213

Lyngby-Taarbæk

MØLLEÅDALEN Industriens vugge i Danmarks Amazonas Aktiviteter

Kanosejlads, cykel-, gå- og løbeture, fiskeri. Picnic og mad over bål. Masser af naturoplevelser og mulighed for kulturindtryk. Der er kanoudlejning fra 15. april til 1. oktober.

Natur

Rørskov, sumpe, moser, skov med løvtræer, som hænger ud over åen. Fuglelivet består bl.a. af spætte, stær, mejse, træløber, spætmejse, natugle, fiskehejre og i heldigste fald også isfuglen.

Historie

Der blev i 1600-tallet anlagt seks vandmøller ved Raadvad, Brede, Ørholm, Nymølle, Stampemølle og Strandmølle, og de producerede krudt, metalvarer og papir. De sidste industrier lukkede i midten af 1900-tallet.

I nærheden

Bagsværd Sø, Dousbad Mose og Præstesletten.

Læs mere på københavnergrøn.dk

214 KØBENHAVNERGRØN

Mølleådalen er ikke blot et af de smukkeste naturområder i københavnsområdet. Det er også en strækning, som emmer af kultur og historie. Ved vandmøllerne langs åen lå den danske industris vugge, og undervejs i enten kano, på cykel eller til bens møder man et varieret landskab med småskove, moser, enge, rørskove og ellesumpe. Det nærmeste, vi kommer på et dansk Amazonas.

Der kan lejes kanoer ved både Frederiksdal og ved Lyngby Sø på Nybrovej, og der går cykel-, løbe- og vandrestier gennem det meste af ådalen, som strækker sig fra Lyngby og ud til Øresund ved Strandmøllen. På dette stykke har åen et fald på 19 meter, og det er grunden til, at man allerede i 1600-tallet anlagde en række industrier drevet af vandmøller. De smukke gamle industribygninger står der endnu, og der er flere steder indrettet restauranter, hvis man skulle have glemt madpakken. Undervejs er der også indrettet bålpladser, og man kan samle brænde i skoven. I flere af mølledammene er der frit fiskeri.

I de tidlige sommernætter høres nattergalen, og om vinteren ses den sjældne gæst vandstæren ved mølledammene. Året rundt er her et livligt fugleliv: spætter, stære, mejser, og hvis man er heldig, støder man også på isfuglen.

Det er intet mindre end en bjergtagende oplevelse, hvor man både kan få brugt sine kræfter på at komme frem og nyde de helt usædvanlige naturoplevelser, samtidig med at historien passerer forbi. En oplevelse, som kun de færreste under sig selv. Så prøv det!

Bonusinfo Hele Mølleåen er 36 km lang og starter ved Bastrup Sø. Allerede i middelalderen anlagde man her de første kornmøller. Flere møller er i dag overtaget af Nationalmuseet.

Foto: Scanpix / Kasper Monty

KØBENHAVNERGRØN 215

Østerbro

BRUMLEBY Italiensk landidyl midt i byen Aktiviteter

Gåture, fred og ro, historisk inspiration, legeplads.

Natur

Lindetræer, akacietræer, frugttræer og haveplanter.

Da Brumleby blev opført for 150 år siden, lå bebyggelsen langt uden for byen, på Østre Fælled. Det skete efter den store koleraepidemi i 1853, hvor 4.800 københavnere døde af sygdommen. Meningen var, at beboerne skulle have lys og luft og grønne områder, og det har de stadig i denne fredelige enklave, der nu ligger inde midt på Østerbro.

Historie

Brumleby hed tidligere Lægeforeningens Boliger og blev bygget af Lægeforeningen som ’Boliger for de ubemidlede klasser’. ’Brumleby’ var et kaldenavn helt fra starten og henviser til den ’brumlende’ lyd fra det græssende kvæg på den nærliggende Østre Fælled.

Brumleby er optaget i den danske kulturkanon.

I nærheden Fælledparken.

Læs mere på københavnergrøn.dk

Når man går ad de offentlige veje og stier mellem de fire rækker af gule og hvide toetages boligblokke, kan man godt fornemme, at inspirationen er kommet fra italienske landarbejderboliger. De høje, opstammede lindetræer på de grønne plæner mellem husrækkerne kan med lidt god vilje godt bringe tankerne hen på en godsbesiddelse på Posletten.

De mange grønne friarealer og den megen luft mellem husene var en helt ny måde at planlægge boligområder på i 1850’erne, og den intime stemning tiltalte også de mange unge studerende, som i 1960’erne rykkede ind i de små lejligheder. Det var bl.a. takket være dem, at planerne

216 KØBENHAVNERGRØN

om at rive det fredede og historiske område ned og erstatte det med et mere ’tidssvarende’ socialt boligbyggeri blev forhindret. I stedet blev hele området renoveret og istandsat, og nogle af lejlighederne blev slået sammen og gjort større.

Derfor emmer området stadig af fred og ro og landlig idyl, lige bortset fra når der er koncert eller store fodboldkampe i Parken, som er nærmeste nabo til Brumleby.

Foran nogle af husene er der små, grønne, private haver, og i den ene ende af bebyggelsen er der skabt en legeplads, som skal afspejle områdets ukonventionelle karakter og vender det hele lidt på hovedet med huse, der er vinde og skæve, og betegnes som en ’rumtosset legeplads’.

Bonusinfo Forfatteren til bl.a. ’Pelle Erobreren’ og ’Ditte Menneskebarn’, Martin Andersen Nexø, boede som barn i 1870’erne i Brumleby. Forfatteren til bl.a. ’Frøken Smillas fornemmelse for sne’, Peter Høeg, boede også en lang årrække i Brumleby.

Foto: Søren Rud

KØBENHAVNERGRØN 217

Sundby, Tårnby, Ørestad og Dragør

NATURPARK AMAGER En af verdens største storbyparker Aktiviteter

Løb, gang, cykling, ridning, naturaktiviteter, leg, primitiv overnatning, mad over bål, fiskeri, kite- og windsurfing, fuglekigning, pladskrævende aktiviteter som modelflyvning og drageopsætning, rollespil, guidede ture, picnic, kajaksejlads, badning.

Historie

Amager er for en stor dels vedkommende inddæmmet område og har været losseplads og militært øvelsesterræn. Store dele af området er først blevet offentligt midt i 80’erne. Metroen har gjort naturparken let tilgængelig, og nye cykelforbindelser gør det muligt at cykle langs kysten hele vejen fra Islands Brygge til Dragør. For de enkelte steders historie, se Pinseskoven, Naturcenter Amager, Kongelunden, Dragør Sydstrand og Kyststien om Amager.

I nærheden

Naturcenter Amager, Amager Fælled, Dragør Sydstrand.

Læs mere på københavnergrøn.dk

218 KØBENHAVNERGRØN

En række af hovedstadens største naturattraktioner bliver kædet sammen i Naturpark Amager. Her er alt fra savanne, tæt skov og strandenge til fuglerige søer og kanaler med frøer og snoge. Alt sammen få kilometer fra Rådhuspladsen.

Langs kysten kan man få et indtryk af, hvordan øresundskysten oprindelig har set ud med lave strandenge og naturlige laguner. Det er stort set det eneste sted, der er tilbage – resten er enten bebygget eller omdannet til kunstige strande.

Naturpark Amager er først og fremmest en grøn vision for et helt enestående naturområde, der er en af verdens største naturparker så tæt på en millionby. Her er 3.000 hektar – eller cirka 4.000 fodboldbaner – natur inden for cykelafstand af centrum. Vel at mærke meget varieret natur med mange arter og et usædvanlig rigt fugleliv.

Visionen for Naturpark Amager er at gøre de mange naturoplevelser endnu mere tilgængelige og attraktive for alle, hvad enten man søger fred og ro, vil studere sjældne planter eller dyrke motion i naturen. Nye stier skal supplere de eksisterende, nye traditioner skal udvikles og sikre, at flere får lyst til at tage hertil.

I et så tæt befolket land som Danmark er det nødvendigt med naturpleje for at sikre den type varieret natur, som ellers ville være opstået af sig selv. I Naturpark Amager hjælper græssende køer, heste og får med til at holde træer og store planter nede, men her er også store flokke af dåhjorte, som har fast job med at bevare fælleden som savannenatur med spredte træer.

Potentialet er stort: Hvis man ikke lige tæller naturparkens nærmeste naboer med, har over halvdelen af københavnerne aldrig været i området.

Bonusinfo Hele naturparken er 3.000 hektar. Til sammenligning er New Yorks berømte Central Park 350 hektar. Og Dyrehaven 1.000 hektar.

Foto: Martin Rivero

KØBENHAVNERGRØN 219

Rudersdal

Herlev

KØBENHAVNERKORTET

94

62

122

Furesø

114 20

Lyngby-Taarbæk 82 120

Bispebjerg

Brønshøj Husum

Gladsaxe Herlev

Ballerup

44

110

Gentofte

Egedal

124

NV

Vanløse

Brønshøj Husum 174 100

Rødovre Glostrup

Albertslund

8

108 204

196 98 74 6 Vesterbro

26 202

Valby

Brøndby

78

212

64

76

Sundby 48

52

36

Hvidovre

132 146

Indre By 30

12 88

Ørestad

Vallensbæk

Syd172 havnen

170

68

190

156

58

84

92 8

Høje Taastrup

154

178

Frederiksberg

118

18

10

186

90

Frederiksberg 142 176

32

54

210

144 136 86 148

116 152 Nørre160 16 bro 158 60

Vanløse 182

206 42 216

40

164

Rødovre

Østerbro

NV

112

188 180

168

126

46

140

Ch

Glostrup

80

192

50 128 Bispebjerg

INDRE BY OG CHRISTIANSHAVN

Nørrebro

22 194

Østerbro

104

138

r.H

150

n

56 184

Alle områder på kortet er opdelt efter kommunegrænser bortset fra Københavns kommune, som er opdelt efter bydele.

av

214 162

72

106

Vesterbro

96

Valby 34

Ishøj

218 208

Tårnby

SydDragør havnen

Greve 28

øndby 220 KØBENHAVNERGRØN

Sundby

4

198

130

66

Hvidovre

restad

Allerød

ALFABETISK OVERSIGT 54

Albertslund Cykelrute

130 Dragør Sydstrand

76

Amager Fælled

138

Dyssen på Christiania

140 Amager Strandpark

196 Enghaveparken

126 Arsenaløen

62 8

158

Assistens Kirkegaard

162 Bagsværd Sø 152 116

180 Kildevældsparken

188

Ryvangens Naturpark

190 Kineserbyen

112

Rødkilde Park

84

Kløvermarken

88

Rådhushaven

Farum Søsti

46

Kongelige Biblioteks Have, Det

108

Saxoparken

Frederiksberg Have

66

Kongelunden

50

Skolehaverne

156 Kongens Have

132

Skt Petri Kirkes anlæg

146 Konsistoriegården, Frue Plads

204 Skydebanehaven og Otto Krabbes Plads 52

Sluseholmen

206 Fælledparken

Balders Plads

42

BaNanna Park

184 Gammelmosen

164 Krogebjergparken og Harrestrup Å

144 Garnisons Kirkegård

28

Kyststien om Amager

82

Sorgenfri Slotshave

40

Superkilen

120 Bellevue Strandpark

Fælledparken Skatepark

56

Bernstorffsparken

150 Gentofte Sø og Brobæk Mose

208 Køge Bugt Strandpark

192

Bispebjerg Kirkegård

142 Grønne Sti, Den/Nørrebroruten

176

Landbohøjskolens Have

22

Svanemøllen Strand

154 Blå Rute, Den

74

Grønne Strøg, Det/Kalvebod Brygge

128

Lersøparken og Kolonihaveparken

36

Sydhavnstippen

Mindelunden i Ryvangen

90

Søerne

98

Sønder Boulevard

92

Boble Plads

72

Hareskoven

80

178

Botanisk Have

118

Haveselskabets Have

214 Mølleådalen

68

Havnebadene (Islands Brygge)

60

Mosaisk Begravelsesplads

18

Søndermarken

216 Brumleby 12

Bybier, Københavns Rådhus

30

Havnegade

4

Naturcenter Amager

10

Trekroner Fortet

16

Byhaven 2200

212

Havneparken (Islands Brygge)

218

Naturpark Amager

194

Utterslev Mose

160 ByOasen i De gamles By

136

Holmens Kirkegård

64

Nokken

78

Valbyparken

124 Charlottenlund Fort

58

Israels Plads

44

Nymosen

202 Vestre Kirkegård

26

J.C. Jacobsens Have

198 Pinseskoven

106 Christianshavns Vold

94

Jægersborg Hegn

34

Plug N Play

32

Vestvolden

210 Classens Have

6

Kalvebod Bølge

20

Præstesletten

96

Ørestads Kanaler

Raadvad

170

Ørstedsparken

168

ØsterGro

148

Østre Anlæg

110

Charlottenlund Skov og Slotshave

182

Damhussøen og Damhusengen

172

Karens Minde og Børnenes Dyremark

122

174

Degnemosen

86

Kastellet

186 Refshaleøen

114

Dousbad Mose

104 Kastrupfortet

48

Remiseparken

100 Vestskoven

KØBENHAVNERGRØN 221

REGISTER 2

Kolofon

3

Den københavnergrønne by

Brøndby 32 Vestvolden

220 Københavnerkortet 221 Alfabetisk oversigt

14 En kærlighedsaffære

90 Søerne 18

Søndermarken

Furesø

194 Utterslev Mose

62 Farum Søsti

32 Vestvolden

72 Hareskoven

24 Københavnerne maler byen grøn 38 Det grønne er ikke bare til pynt

Hvidovre 164 Krogebjergparken og Harrestrup Å 32 Vestvolden

Brønshøj-Husum 174 Degnemosen

Artikler

176 Landbohøjskolens Have

Høje-Taastrup 100 Vestskoven

Indre By Christianshavn

Gentofte

178 Botanisk Have

126 Arsenaløen

120 Bellevue Strandpark

12

106 Christianshavns Vold

56 Bernstorffsparken

46 Det Kongelige Biblioteks Have

54 Albertslund Cykelrute

154 Den Blå Rute

124 Charlottenlund Fort

30 Havnegade

100 Vestskoven

138 Dyssen på Christiania

110 Charlottenlund Skov og Slotshave

58 Israels Plads

186 Refshaleøen

184 Gammelmosen

156 Kongens Have

150 Gentofte Sø og Brobæk Mose

146 Konsistoriegården, Frue Plads

44 Nymosen

88 Rådhushaven

Albertslund

Ballerup 72 Hareskoven 100 Vestskoven

Dragør

Bispebjerg

218 Naturpark Amager

Gladsaxe 72 Hareskoven

10 Trekroner Fortet 170 Ørstedsparken

162 Bagsværd Sø

192 Bispebjerg Kirkegård 142 Den Grønne Sti/Nørrebroruten

132 Skt Petri Kirkes anlæg

130 Dragør Sydstrand 66 Kongelunden

Bybier, Københavns Rådhus

Ishøj

Frederiksberg

128 Lersøparken og Kolonihaveparken

54 Albertslund Cykelrute

50 Skolehaverne

142 Den Grønne Sti/Nørrebroruten

194 Utterslev Mose

8

Frederiksberg Have

118 Haveselskabets Have

Glostrup 54 Albertslund Cykelrute 100 Vestskoven

208 Køge Bugt Strandpark

Lyngby-Taarbæk 162 Bagsværd Sø

Rudersdal 94 Jægersborg Hegn

114 Dousbad Mose 214 Mølleådalen

Valby

Ørestad

164 Krogebjergparken og Harrestrup Å

34 Plug N Play

78 Valbyparken

96 Ørestads Kanaler

Sundby

20 Præstesletten

76 Amager Fælled

122 Raadvad

140 Amager Strandpark

54 Albertslund Cykelrute

80 Mindelunden i Ryvangen

82 Sorgenfri Slotshave

212 Havneparken (Islands Brygge)

182 Damhussøen og Damhusengen

216 Brumleby

68 Havnebadene (Islands Brygge)

164 Krogebjergparken og Harrestrup Å

210 Classens Have

104 Kastrupfortet

112 Rødkilde Park

22 Svanemøllen Strand

Nørrebro

Vanløse

Østerbro

158 Assistens Kirkegaard

84 Kløvermarken

152 Balders Plads

218 Naturpark Amager

116 BaNanna Park

64 Nokken

54 Albertslund Cykelrute

86 Kastellet

16 Byhaven 2200

48 Remiseparken

92 Boble Plads

90 Søerne

74 Det Grønne Strøg/Kalvebod Brygge

148 Østre Anlæg

196 Enghaveparken

168 ØsterGro 180 Kildevældsparken

160 ByOasen i De gamles By 142 Den Grønne Sti/Nørrebroruten

Sydhavnen

206 Fælledparken Vesterbro

42 Fælledparken Skatepark

60 Mosaisk Begravelsesplads

172 Karens Minde og Børnenes Dyremark

26 J.C. Jacobsens Have

40 Superkilen

52 Sluseholmen

6

90 Søerne

36 Sydhavnstippen

190 Kineserbyen

136 Holmens Kirkegård

108 Saxoparken

144 Garnisons Kirkegård

Rødovre

Tårnby

54 Albertslund Cykelrute

28 Kyststien om Amager

164 Krogebjergparken og Harrestrup Å

4

32 Vestvolden

218 Naturpark Amager

Naturcenter Amager

198 Pinseskoven

Kalvebod Bølge

204 Skydebanehaven og Otto Krabbes Plads 98 Sønder Boulevard 202 Vestre Kirkegård

188 Ryvangens Naturpark

KØBENHAVNERGRØN er bogen om 100 af de mest spændende grønne og rekreative steder i København og byens nærmeste omegn.

Her skildres både de kendte, de mindre kendte og de nærmest hemmelige oaser i fantastiske fotografier og tankevækkende tekster.

Her fortælles om de grønne åndehullers historie, deres rekreative kvaliteter og mangeartede aktivitetsmuligheder.

Her er øde sletter, hemmelige haver, parker, skove, søer, moser, landskaber af næsten enhver art, cykelruter, løberuter, kanoruter og legepladser.

Københavnergrøn er både en nydelsesbog og en brugsbog om den bynære og urbane natur og dens muligheder.

Københavnergrøn er også den farve, som i over et par århundreder er blevet brugt til byens porte, vinduer, døre, bænke og skraldespande.

Det kan du også læse om i bogen.

100 fantastiske fotografier.

100 tankevækkende tekster.

Hundredvis af aktivitetsmuligheder. www.københavnergrøn.dk