Grobund nr 4 2016

GROBUND MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

04 | 2016

Fornuftsstyret mineralkøb Hvornår har du sidst tjekket markedet for den bedste pris?

Side 21

Effektivt etableringsforløb Unge får planerne trykprøvet før de køber gård Side 24

Velfærdskaniner på middagsbordet Sundt, velsmagende og klimavenligt kød er ved at blive hipt Side 18

grobund 2

INDHOLD

GROBUND Grobund nr. 04 · 2016 Udgiver: SAGRO

En tid for store omvæltninger

Nupark 47 7500 Holstebro Tlf. 96 29 66 66

Rådgivningsvirksomheden er under forandring

6

Birk Centerpark 24 7400 Herning Tlf. 96 29 66 66 Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@sagro.dk www.sagro.dk

Fusionens stædige fædre

8

To formænd fandt hinanden

Der skal folkeoplysning til

16

Forbrugerne ved ikke, hvor sunde danske fødevarer er

Kød fra kaniner 18 Sundt, velsmagende og klimavenligt

Effektiv etablering 24 SAGRO tester og trykprøver unges planer

www.sagro.dk

Redaktion: Annoncer:

Forsidefoto:

Oplag: Layout: Tryk:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 lsn@sagro.dk Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 mbr@sagro.dk Line Hostrup Rathe Tlf. 96 29 66 12 lhk@sagro.dk Jacob Nielsen, Geyserfilm SAGROs logo harves i jorden på en mark ved Holstebro 22.000 stk.

Heidi T. Hönger Arco Grafisk A/S

Formanden har ordet. Denne gang er det Kristian Gade fra Holstebro Struer Landboforening. Næste gang en anden af ejerkredsens formænd.

Om landmænd hersker der tit blandt byboere den opfattelse, at landmænd er bagstræberiske, krævende, lidt på tværs – og generelt negative.

Det er dejligt at have lejlighed til at rokke ved folks fordomme – og nu ved de bedre i Holstebro! Det har nemlig ikke skortet på ros og positiv omtale af det samfundsansvar, som landmændene ved Storå-systemet ved Holstebro har vist ved at gå positivt ind i et projekt, der vil redde byen fra tilbagevendende, ødelæggende oversvømmelser.

Som landmænd kunne vi egentlig være helt ligeglade. Det er jo ikke vores problem, at klimaforandringerne nu oftere og oftere skaber oversvømmelser, der sender masser af vand helt ind i Holstebro midtby.

HOLDNING OG HANDLING

grobund 3

Velkommen til n såvel som fas ye te læsere af Gro bund.

Læs mere om bladet på side 6

Land redder by Oversvømmelse af Storåen ved Holstebro, december 2015. Foto: Vejdirektoratet.

Men som erhverv og landboforening ser vi her en opgave, hvor vi kan være en del af løsningen. Derfor er vi nu meget tæt på at have indgået en aftale, hvor 40 lodsejere stiller 150 ha engareal til rådighed, så der kan skabes et kæmpestort vandbassin, der holder på vandet, til faren for byen og byboernes huse er drevet over. Landmændene bliver altså vandforvaltere!

De 40 landmænd bliver krumtappen i et projekt, hvor der etableres en dæmning og en sluse, som kan lukkes, når det er nødvendigt. Når stigende vandstand truer Holstebro by, tvinges vandmasserne i stedet til at fordele sig opstrøms i de naturlige lavninger, der er i engarealerne på begge sider af åen.

Som landmænd er vi glade for at kunne gøre noget – og løsningen er nærmest genial.

Nogle af de andre forslag, der

har været i spil i Holstebro, ville koste spidsen af en jetjager.

Lodsejerne skal selvfølgelig have kompensation. Det er der heller ingen, der stiller spørgsmålstegn ved. Til gengæld har vi brugt noget tid på at lægge arm om, hvordan der skal kompenseres.

"Som erhverv og landboforening ser vi her en opgave, hvor vi kan være en del af løsningen."

Vi vil ikke ud i en situation, hvor kommunen efter hver eneste oversvømmelse skal vurdere, hvor meget skade engen har taget. Det vil give alt for mange diskussioner. Derfor har vi foreslået, at der forhandles

en éngangskompensation på plads, og at det tinglyses på den enkelte ejendom, at engene kan bruges som vandbassin de få gange, det er nødvendigt.

Kompensationens størrelse, men vi forhandler endnu, så mere kan jeg ikke sige.

Vandforvaltere bliver der nok i øvrigt også brug for ved byer som Horsens og Silkeborg – og sikkert flere steder, hvor store vandløb passerer gennem midtbyen.

I det gode samarbejdes ånd håber vi nu på, at Holstebro Kommune i forbindelse med klimasikringen også forbedrer laksens chance for at gå langt op i Storåen til Herning og Ikast. Åen er fyldt med fisk, men en eksisterende fisketrappe skal repareres, for at udlejning af fiskerettigheder kan blive en bedre forretning. ”Stenrige” er der ikke mange landmænd der er, men jeg vil sige tak til de 11 landmænd,

som først i november brugte tid på at samle 150 tons marksten, for at de kan bruges som stenrev i Limfjorden. Vi håber, forsøget vil vise, at stenrev kan fjerne så store mængder kvælstof fra vandmiljøet, som teoretiske beregninger tyder på.

Aktionen er endnu et godt eksempel på, at landmænd er klar til at yde en indsats, der kommer samfundet til gavn.

Af Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening

grobund 4

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlem Høringssvar til ny husdyrgodkendelseslov Den nye husdyrgodkendelseslov, som skal træde i kraft den 1. august 2017, har været i høring. I den forbindelse har SAGRO indgivet høringssvar til SEGES, som så har samlet høringssvar fra hele landet.

I hovedtræk vil den nye lov betyde, at hele arealdelen forsvinder i nye og eksisterende miljøgodkendelser. Dyreenhedsbegrebet forsvinder, og fremadrettet gives en godkendelse ikke til et konkret antal

dyr, men til et staldareal, hvortil der er knyttet et krav i forhold til ammoniak-emission, hvilket vil give en større fleksibilitet.

I høringssvaret bakkes der op om de generelle principper i

lovforslaget, men der stilles spørgsmålstegn ved diverse tvivlsomme formuleringer og utilsigtede konsekvenser, som vil ramme landbruget.

Landmænd som vandforvaltere

der ikke indgår i almindelig omdrift.

Selv om ådalen i vinterperioden ofte er meget vandmættet/oversvømmet, vil dæmning og sluse medføre begrænsninger i rådighedsretten. Begrænsninger som lodsejerne skal kompenseres for.

Fra landboforeningerne arbejder vi for, at der skal gives en éngangskompensation, da det er vores vurdering at udbetaling af kompensation ved konstateret skade vil blive alt for bureaukratisk, og udbetalte erstatninger vil gå til alle andre end lodsejerne.

Efter en del udfordringer har vi dog fået en forståelse for, at en éngangskompensation er den rigtige løsning.

Vores udfordring er nu at sikre en retfærdig kompensation og få sikkerhed for at projektet ikke får andre utilsigtede virkninger på lodsejernes muligheder for drift af området.

40 lodsejere, der bliver berørt, har bedt Holstebro Struer Landboforening være deres forhandlingspartner – en opgave landboforeningen naturligvis påtager sig.

Kvælstofreduktion i Ringkøbing Fjord

og produktion kan gå hånd i hånd. Vi kan og vil gøre en indsats for at sætte kvælstofreducerende tiltag i værk.

Holstebro Struer Landboforening har sammen med Holstebro Kommune og Vestforsyning gennem nogen tid arbejdet med at finde løsninger, der hindrer oversvømmelser i Holstebro by, når Storåen i perioder med meget nedbør, går over sine bredder.

Mange forslag har været vurderet, bl.a. uddybning af Storåen, udvidelse af åens bredde, opførelse af ekstra beskyttelse ved å – forløbet i Holstebro bymidte – alle løsninger, der ikke er optimale.

Vi arbejder derfor nu med en løsning, hvor landmanden bliver vandforvalter, når der etableres en dæmning med sluse i ådalen.

Ved at etablere dæmning og sluse og udnytte de naturlige lavninger der er i området, kan de store vandmængder, der før har givet oversvømmelser i Holstebro by, tilbageholdes i ådalen.

De foreløbige beregninger viser, at der i ekstreme situationer vil blive forhøjet vandstand på ca. 150 ha. Disse arealer er græsningsarealer,

Vandoplandsstyregruppen (VOS), der består af kommunerne med opland til Ringkøbing Fjord, har involveret landbrugsorganisationerne i at udarbejde en rapport, der beskriver, hvor i oplandet en given målrettet indsats giver mest miljø for pengene. Her taler vi om minivådområder, skovrejsning og forskellige former for styret dræning.

Indtil videre er kun minivådområderne og skov godkendt som virkemidler.

Vi er i gang med at sænke kvælstofudledningen til Ringkøbing Fjord, imens vi afventer den internationale evaluering af indsatskravet og modelberegningerne. Vores forventning er, at reduktionskravet nedsættes.

Vådområderne i den kollektive indsats er udpeget, men der er endnu ikke indgået lodsejeraftaler, og heller ikke foretaget forundersøgelser af, om områderne overhovedet kan bruges.

Men de landøkonomiske foreninger ønsker at vise omverdenen, at det giver god mening at lave aftaler sammen med landbruget, fordi miljø

Indsatsen bliver efter nedenstående principper: • Mod fuld kompensation • Projekterne udføres og virker som planlagt og aftalt • Begrænser brugen af virkemidler så som efterafgrøder, reduceret N-norm mv.

• Begrænser indsatsen på dyrkningsfladen • Løser kvælstofreduktionskravet (2021) til Ringkøbing Fjord

Kollektive virkemidler i forbindelse med Nissum Fjord Holstebro kommune har inviteret de lokale landboforeninger og øvrige kommuner i Nissum Fjord opland til møde vedrørende de kollektive virkemidler i starten af november måned.

Landboforeningerne har en stor interesse i, at de kollektive virkemidler* benyttes så meget som muligt, da der er fuld kompensation for disse.

Hvis der ikke opnås en effek-

grobund 5

mmerne tiv kvælstofreduktion, vil landbruget opleve yderligere krav på dyrkningsfladerne med de målrettede virkemidler frem mod 2021.

Vi arbejder derfor på at have et godt samarbejde med kommunerne for at fremme processen. *De kollektive virkemidler er vådområder, minivådområder og skovrejsning. Målrettede virkemidler er fx reduktion i kvælstofkvoter, braklægning og efterafgrøder.

Bedre vandløbsvedligeholdelse i Herning og Ikast-Brande Det går den rigtige vej med vandløbsvedligeholdelsen i Herning og Ikast-Brande kommuner. Bestyrelsen i Herning-Ikast Landboforening har haft fokus på området, og nogle af de meget store problemområder, vi længe har kæmpet med, er nu ved at finde løsninger, fortæller miljørådgiver i SAGRO, Helle Borum, der nu fortsætter samarbejdet med kommunen om udformningen af skabeloner til nye vandløbsregulativer.

Vi har en udfordring i at finde balancen imellem vore afvandingsinteresser og miljømålene i vandløb med krav om god økologisk tilstand. I vandløb, såvel som på dyrkningsjorden, er der ønskede og uønskede plantearter. Vi skal måske nye veje og kigge på plantesammensætningen i vandløbene, og det ønsker vi at sætte politisk fokus på, forklarer Helle Borum.

Det er også stadig en ud-

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@sagro.dk

fordring at få klassificeret afvandingskanalerne som det disse reelt er, nemlig kunstige eller stærkt modificerede vandløb. Dette håber vi meget, de kommende lokale vandråd vil råde bod på.

Få medhold i retten i digeog § 3-sager Et par landmænd har i den seneste tid vundet retssager om § 3-arealer, fordi retten vurderede, at det retslige grundlag for at dømme landmanden var alt for usikkert. Eller sat lidt på spidsen: De såkaldte beviser for, at landmændene havde overtrådt reglerne, var så tynde, at retten underkendte anklagerne mod landmændene.

På den baggrund siger landboretsrådgiver Per Vinther i SAGRO, at Sydvestjysk Landforening og Jysk Landbrug nu ændrer strategi i forhold til rådgivning af landmænd, der bliver involveret i lignende sager. Bliver man anmeldt for at have dyrket et § 3-areal – og ved man med sig selv, at man ikke har gjort noget forkert – skal man som det første forsøge at få ændret kommunens afgørelse.

Lykkes det ikke, kan man enten målrettet gå efter at indbringe sagen for domstolen, eller man kan anke afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet giver dog sjældent landmænd medhold.

Taber man sagen, vil der komme et kommunalt påbud, som man kan vælge at sidde

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

overhørig. Det vil føre til, at politiet rejser tiltale, og derefter vil straffesagen køre.

I en straffesag er det myndighederne, der skal fremlægge beviser på, at landmanden har handlet i strid med reglerne, og det kan myndighederne have mere end svært ved.

(Det skal dog understreges, at der ikke kan forventes at være hjælp at hente gennem en retshjælpsforsikring, men til gengæld er man ikke oppe mod kammeradvokatens uendelige økonomiske ressourcer. Undlader man at klage til Natur- og Miljøklagenævnet kan man pådrage sig processuel skadevirkning i form af, at retten senere kan afvise sagen. Men erfarne advokater oplyser, at det ikke er almindelig praksis.)

Det er vigtigt, at den enkelte afklarer med sig selv, hvor langt man vil forfølge sin sag. Man bør ikke anke kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet, før man har besluttet sig for, hvilket spor man ønsker at følge, men Per Vinthers anbefaling er, at har man en god sag, så skal man tage kampen op.

I vores område er der nu retssager på vej om 3-4 jorddiger og et par § 3-arealer, hvor vi vurderer, at myndighedernes dokumentation er alt, alt for spinkel. Det bliver interessant at se udfaldet i den kommende tid, siger Per Vinther.

Nogle medlemmer spørger, om landboforeningen vil tage deres sag som en principsag, så den enkelte landmand

ikke selv skal betale advokatudgiften, men det er desværre ikke muligt, forklarer landboretsrådgiveren.

- Hver enkelt sag har så individuelt indhold, at en vunden sag ikke umiddelbart vil hjælpe naboen eller andre, siger han.

Jordfordeling – en temadag Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening har afholdt en temadag om jordfordeling for bestyrelsens medlemmer med deltagelse af fagfolk fra SEGES, politikere og medarbejdere ved jordfordelingskontoret i Tønder.

De to landboforeninger har nedsat en fælles arbejdsgruppe, der arbejder for at bane vejen for mere jordfordeling og fjernelse af stempelafgift på området.

De indlysende fordele ved bedre arrondering er lavere transportudgifter, færre udgifter til vejvedligehold og færre nabogener.

SEGESs beregninger viser, at for hver kilometer, man undgår at køre, er der sparet mellem 100 og 300 kr. pr. ha.

Men jordfordeling kan måske også være instrumentet til at skabe mere natur på en måde, som ikke hæmmer bedrifternes vækstmuligheder.

Derfor ses kommunerne som vigtige medspillere.

grobund 6

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@sagro.dk

En tid for store omvæltninger Ikke bare navnet er nyt – hele mindset’et i rådgivningsvirksomheden er under forandring.

SAGRO er den nye store spiller inden for landbrugsrådgivningsområdet i Danmark. En virksomhed med 480 medarbejdere, skabt af fusionen mellem Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning.

grobund 7

Fusionen, der har skabt SAGRO, varsler mærkbare forandringer i forholdet mellem kunde og rådgiver. Det gælder både måden, rådgiverne arbejder på – og måden at afregne services og ydelser på.

Omvæltningerne kommer, og de bliver store, lover Torben Jensen, SAGROs administrerende direktør i dette interview.

- I krisetider kan alle se nødvendigheden af forandringer. Så der opstår en masse muligheder i en virksomhed, når det er klart for enhver, at hvis vi bare fortsætter med at gøre, som vi altid har gjort, så går vi ned med mand og mus, mener han.

Han kalder det ”crazy times” – og det er positivt ment. Som ledelse får man ikke bedre vilkår for at ommøblere en virksomhed, end når den befinder sig på en brændende platform. Og kun de, der formår at tilpasse sig, overlever.

- Er det barsk? Ja, det er det.

For nu sker der helt vildt meget på kort tid, slår han fast.

Hvad skal sikre fremtiden for SAGRO? - Vi er pisket til at tænke nogle ting anderledes. Der skal udvikles nye forretningsmodeller, nye betalingsmodeller og nye måder at arbejde på.

Måske skal rådgivning sælges i noget, der minder om en abonnementsordning. Vi skal væk fra det traditionelle timesalg og over i nogle pakker, hvor du som kunde køber rådgivning ad libitum til en fast, aftalt pris.

HVAD LANDMÆND HAR BRUG FOR! Hvad sigter du til, når du taler om nye måder at arbejde på?

Vi kan ikke længere bruge den model, hvor du som rådgiver er ansat 37 timer, møder kl. 8, og kl. 16 er du kørt igen. Landmænd har

brug for noget andet! Og det er den rejse, vi skal ud på internt. Vi skal i højere grad bruge jobløn, for at der kan være rådgivere tilgængelige 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.

Hvordan kan betalingsmodellen for sådan en service skrues sammen?

- Det kan for eksempel være, at du for en vis sum er helt dækket ind på et rådgivningsområde. Du får et aftalt antal årlige besøg, og du kan frit kontakte din rådgiver på telefon, Skype eller Facetime – for rådgiveren er tilgængelig! Og opstår der et problem, hvor der skal en person med specialviden på banen, så er det ikke kundens problem – det er rådgiverens ansvar at skabe kontakten.

Du taler om synergieffekt?

- Ja, ved at lægge to parallelle virksomheder sammen, bliver resultatet på omkostningssiden populært sagt, at 2 + 2 bliver 3. Alt overflødigt er skåret fra.

Betyder det lavere priser?

- Det betyder, at vi – som altid – arbejder på at gøre en god kvalitet billigere. Men når vi sammenlægger Heden & Fjordens og Jysk Landbrugsrådgivnings noget forskellige prisblade, så er det en umulig opgave at sænke alle priser. Men netto vil alle, der har samlet sin rådgivning hos SAGRO, opnå en gevinst.

STØRRELSE Hvordan skal SAGROs rolle som den nye store spiller inden for landbrugsrådgivningen i Danmark bruges?

- Til at få indflydelse.

Vi har fået størrelse og tyngde til at påvirke beslutningsprocesser, først og fremmest i det nye, slankere SEGES,

men vi skal også sætte dagsordenen i forhold til beslutningstagere i al almindelighed. Den ”magt” det giver at være blandt de største kunder i SEGES, vil vi bruge til at sikre, at der kun bliver sat gang i tiltag, der er til gavn for vores kunder, og dermed for landbruget som helhed.

CO-CREATION – DET KAN VI! I produktionsvirksomheder er co-creation det store nye, hvor fokusgrupper af kunder bliver inviteret ind, for at der kan opstå et samspil om at udvikle virksomhedens produkter.

- Her er vi langt foran i landbruget. Det helt unikke er, at det er vores kunder, der ejer virksomheden, og at vi på helt daglig basis har direkte kontakt med kunder, som giver en kraftig inspiration. Vi driver virksomheden fremad gennem de brugergrupper og udvalg, som vi har en lang tradition for at have i begge de fusionerede virksomheder. Det giver en masse gode ideer og holder os ajour på trends og udviklingsveje i landbruget. Det gavner hele den samlede kundeskare, mener Torben Jensen.

LANDBRUGSRÅDGIVNING I 2020 Hvor mange landbrugsrådgivningsvirksomheder er der i Danmark i 2020?

- Jeg ser for mig, at der er 3-5 store, dygtige enheder.

Er det en monopolverden?

- Nej, det er det ikke. Men der er ikke plads til, at alle specialiserer sig i for eksempel økologi, AMS og IT. Kvægrådgivning vil der højst være to enheder af. De store vil indbyrdes have kontraktslige, kommercielle samarbejdsaftaler om de snævre rådgivningsfelter. Der vil også fortsat være en række mindre, dygtige rådgivningsvirksomheder, som primært vil have et regnskabskontor, men på de faglige områder vil de være flettet ind i de store gennem samarbejdsaftaler, sådan som vi for eksempel allerede i dag er forbundet med LHN. Med et dansk landbrug, hvor der kun er 4-5000 heltidsbrug tilbage i 2020, så kan det ikke bære flere rådgivningsenheder, mener han.

- Man kan sidde og vente på udviklingen. Med SAGRO er vi foran og har selv skabt fremtiden.

Velkommen til nye såvel som faste læsere af Grobund Er du nysgerrig på, hvad landmænd i Midt- og Vestjylland er optaget af? I Grobund skriver vi om landbrugets faglige og politiske udfordringer og den vigtige samfundsmæssige rolle, som erhvervet spiller.

Læs om alt det, der vokser og gror i stald og mark. Om produktion af gode og sunde fødevarer. Om landmænd, der engagerer sig i naturpleje, miljø, energiproduktion, turisme, eller - det allernyeste - bliver vandforvaltere.

Denne udgave af Grobund er den første, efter at en fusion har skabt rådgivningsselskabet SAGRO. Med 470 medarbejdere fordelt i rådgivningshuse i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg er det vores ambition at nå ud med viden og serviceydelser til så mange jordbrugere som muligt.

Grobund samler de to magasiner fra tidligere Jysk Landbrugsrådgivning og Heden & Fjorden og udkommer fra 2017 seks gange om året i SAGROs kerneområde. Du kan se frem til mange levende og interessante artikler om, for og med landmænd.

I dette nummer er hovedvægten lagt på at beskrive de store forandringer og det kvalitetsmæssige løft, du som kunde vil opleve i det nye SAGRO. Det bliver landbrugsrådgivning i et helt nyt gear!

På gensyn i 2017.

Administrerende direktør, Torben Jensen

Sammen skaber vi fremtidens danske landbrug!

grobund 8

FORHANDLERNE

Sven Agergaard og Søren Søndergaard, henholdsvis formand og næstformand, er glade for den grundige proces med at finde et nyt unikt, kort navn til det nye selskab.

Nu er SAGRO både navnet, domænet på internettet og ordet, der indgår i alle ansattes mailadresse.

Fusionens stædige fædre Hvad der skete bag kulisserne, mens to formænd fandt hinanden og fusionen blev forhandlet færdig.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@sagro.dk

Det var slet ikke meningen, at det skulle ende i en fusion.

Heden & Fjordens formand, Sven Agergaard, havde bare tænkt at stikke en føler ud til Jysk Landbrugsrådgivning for at se, om der var basis for samarbejde på områder som kvæg, økologi og IT. Svaret fra Jysk Landbrugsrådgivnings Søren Søndergaard var på samme tid en klar afvisning – og en åben invitation.

- Søren sagde fra starten, at han ikke var interesseret, hvis vi ikke fik fælles bundlinje, fortæller Sven Agergaard i dette dobbeltinterview, hvor de to fusions-fædre frit fortæller, hvad der skete bag kulisserne før offentliggørelsen af fusionen i juni i år.

- Jeg mente – og mener stadig – at der er dårlige erfaringer med de mange fællesudvalg, der er så udbredte i landbrugsrådgivningen, siger

Søren Søndergaard. Når der er flere ejere, vil hver enkelt forsøge at mele sin egen kage, og så mister man det kommercielle fokus, forklarer han.

Den argumentation vandt genklang hos Sven: - Jeg har selv set eksempler på suboptimering i nogle af de fællesudvalg, jeg kender til. Hvad der overordnet er bedst, kan blive saboteret af ejere, der går efter en kortsigtet gevinst eller fordel, siger han.

SVENDESTYKKE Men hvad ville bestyrelsen i Heden & Fjorden sige? En fusion var absolut større, end det Sven havde sigtet efter.

Fortrolige møder med få centrale, folkevalgte fra begge lejre fulgte, de to direktører blev inddraget og et egentligt fusionsudvalg nedsat. Vision og strategi blev nedskrevet, og fusionsforslaget kunne i maj måned præsenteres for de to rådgivningsbestyrelser.

- Jeg husker reaktionen så tydeligt. De var helt målløse, men på en positiv måde.

Tænk, at en fusion var en mulighed! Det havde man ikke lige ventet, og det blev set som lidt af et scoop, fortæller han.

Så det blev en fusion, og dermed et fælles svendestykke for de to landmænd, der blot havde henholdsvis to og fem års erfaring som formænd på bagen.

DAGLIG KONTAKT I 3 MÅNEDER - Fusion er den svære løsning – til gengæld får du en virksomhed, der ledelsesmæssigt er nemmere at drive, fordi an-

Som svineproducent er jeg med i en erfagruppe under SvineRådgivningen, hvor vi beregner produktionspris på grisene. Efter fusionen har det været let at få trukket tal, fordi vores rådgivere nu er blevet kolleger. Det oplever jeg som en god forenkling.

Jeg vil holde øje med, om SAGRO er konkurrencedygtig på kvalitet og pris. Hvis det ikke lykkes at holde omkostningerne nede, så er virksomheden blevet for stor.

Der er gået noget romantik tabt, når man ikke længere kan sige, at man skal op på landboforeningen. Men navnet SAGRO virker sikkert mere professionelt i forhold til samarbejdspartnere.

Casper Berg Olesen, Ribe 27 år, 800 søer i full line produktion, konventionel

tant eller effekter i bytte). b, dog min. kr. 1.000 og maks grobund 9

svaret ligger ét sted, konstaterer Sven Agergaard.

Nu fulgte en periode på tre måneder, hvor de to formænd var i kontakt hver dag og ofte havde lange samtaler.

- Søren og jeg mærkede fra starten, at vi havde fuld tillid til hinanden. Det var helt afgørende, men det blev et hårdt forår.

- Ja, vi talte som regel mellem kl. 21 og 23, så det trak da veksler på familien, husker Søren, som også nåede at blive far midt i stormen.

Uanset hvilken forhindring for samarbejdet, der dukkede op, så var de enige om, at det ikke skulle stoppe processen.

Så de fortsatte dialogen, til de havde styr på konflikterne, fortæller de.

siger Sven Agergaard. Han understreger, at beslutningen om opsigelse alene var Heden & Fjordens, da man ikke ønskede at inddrage Jysk Landbrugsrådgivning i det forhold.

I oktober fik fusionen navnet SAGRO. To uger senere var det anderledes tungt, da

MODSTAND OG MISLYDE

virksomheden opsagde 16 medarbejdere.

- Det er beklageligt, men fusion eller ej, så skal der rationaliseres. Fusionen var ikke en spareøvelse, men vi kræver, at SAGRO skal være en trimmet forretning. Jeg ser det sådan, at det er fusionens synergi, vi har høstet, og det forventer vores kunder og ejere, lyder forklaringen fra Søren Søndergaard.

frem. En færdiguddannet landmand, der har fået lov at etablere sig, er dygtig og har al den generelle viden på plads. Hans behov er, at han kan ringe til den rådgiver, der har den ypperste viden om raps, og at han har adgang til den driftsøkonom, der er den bedste til at sætte

ejendomshandler. I SAGRO vil vi råde over eksperter, fordi rigtig god rådgivning helt enkelt kan være afgørende for, at kunden har en fremtid som landmand, siger Sven Agergaard.

Rådgivning skal gå til stålet og tvinge landmænd til at tænke sig om, mener han:

åned + gebyr kr. 50,-. af bestyrelsen (max. 6 år)

Som økolog har vi jo i forvejen fået rådgivning fra Jysk Landbrugsrådgivning, så springet har ikke været så stort. Men det er altid rart med friske øjne på tingene. Jeg håber, det vil kunne føre til lavere priser.

Jeg synes, navnet er okay.

Poul Nellemann, Fastrup 45 år, ca. 200 årskøer, 280 ha, økologisk drift

Driftsleder Niels Pilgaard Nie Mail: nylyngholm©fibermail.d Kun to uger efter den triumferende offentliggørelse, var fusionen på ny i medierne.

Den hidtidige direktør i Heden & Fjorden og direktionsmedlem i det nye selskab blev opsagt.

Det kunne have været håndteret kønnere, erkender Sven Agergaard.

- Opsigelse er en stor beslutning, og vi begik den fejl, at vi ventede, til vi var 100% sikre. Fusionsprocessen sled på samarbejdet, og vi skulle have fulgt mavefornemmelsen og reageret på de første tegn på, at vi var uenige om, hvad der skulle til for at gøre fusionen til en succes,

finansiering sammen. Med færre landmænd vil antallet af rådgivere også skrumpe, og skal vi fastholde det høje faglige niveau, kan det kun ske gennem fusion, ræsonnerer Søren.

Vi vil alle helst opereres af en kirurg, der har stor rutine på sit helt specielle felt. Kravet om specialister gælder også rådgivningen.

obsen: ard24@hotmail.com RÅDGIVNING AF HØJ KVALITET

- Vi er alle sammen entreprenører, der vil udvikle vores bedrifter. Men nogle gange er den kloge beslutning at undlade en investering, og den gode rådgiver skal få dig til at mærke efter. Jeg har selv fået rådgivning, der er afgørende for, hvordan jeg har klaret mig. Derfor under jeg mine kolleger – om det nu er min nabo eller landmænd rundt i landet – at de må få samme gode oplevelse. Det er sådan set min drivkraft i alt det her, lyder det fra Sven Agergaard, formand for SAGRO.

Vælg Indkøbsforeningen VE Men hvorfor egentlig skabe - Det kan godt være, der er ved Vælg Indkøbsforeningen VEST-Jylland lån til nye eller brugte Indkøbsforeningen såVælg stor en rådgivning – med rådgivere, VEST-Jylland der tror de ved det ved lånhele. tilMen nye eller brugte 470 ansatte? ingen kan på sam-maskiner og driftsmidler ved lån til nye eller brugte Vælg Indkøbsforeningen maskiner - Vi skal skabe faglige milme tidog væredriftsmidler ekspert i alt om maskiner og driftsmidler jøer,lån der er til store nok til, at dødsboer, arveregler, generaVEST-Jylland ved Vælg Indkøbsforeningen VEST-Jylland der kan vokse specialister tionsskifte og beskatning af ved eller lån tilbrugte nye eller brugte nye maskiner maskiner og driftsmidler og driftsmidler INGEN VED DET HELE

For en lang række landmænd og mindre virksomheder vil det være mere end blot én overvejelse værd, at lade os, den lokale indkøbsFor en lang række landmænd og mindre virksomheder vil det være stå som långiver ved f.eks. køb af nye og brugte maskiner m forening mere end blot én overvejelse værd, at lade os, den lokale indkøbsDet ligger nemlig i indkøbsforeningens målsætning at yde billige lån For en lang række landmænd og mindre virksomheder vil det være forening ståos, som långiver ved f.eks. køb af nye og brugte maskiner mm. ved køb af maskiner, udstyr og tekniske driftsmidler. mere end blot én overvejelse værd, at lade den lokale indkøbsDet ligger indkøbsforeningens billige lån forening stå som långiver ved f.eks. køb afnemlig nye ogibrugte maskiner mm.målsætning at yde Generelle lånebetingelser: ved køb af maskiner, udstyr og tekniske driftsmidler.

Det ligger nemlig i indkøbsforeningens målsætning at yde billige lån 1. Udlån kun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, ved køb af maskiner, udstyr og tekniske Generelledriftsmidler. lånebetingelser: som er beliggende i landdistrikterne.

Vælg Indkøbsforeningen VEST-Jylland ved lån til nye eller brugte maskiner og driftsmidler

2. Der kan lånes op til kr. 800.000,- pr. medlem.

For en lang række landmænd og mindre virksomheder vil det være 1. Udlån kun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, Generelle lånebetingelser: For en lang række landmænd og mindre virksomheder vil det være somen ermindre beliggende i landdistrikterne.

3.

Min. udbetaling 20% (kontant eller effekter i bytte). mere overvejelse værd, at lade os, denkun lokale indkøbs-der driver Yderligere oplysninger fås hos: Udlån til medlemmer, virksomhed, mereend endblot blot én én overvejelse værd, at lade os,1.den lokale indkøbs2. Der kan lånes op til kr. 800.000,- pr. medlem.

4. Provision 2% af maskinkøb, dog min. kr. 1.000 og maks. Kr. 4.000 som er brugte beliggende i mm. landdistrikterne. forening långiverved ved f.eks. af og nye og maskiner mm. foreningstå stå som som långiver f.eks. købkøb af nye brugte maskiner 3.

Min. udbetaling 20% (kontant eller effekter i bytte).

5.

Rentesats 3,5% Driftsleder Niels Pilgaard Nielsen 2. Der kan lånes op billige til kr. 800.000,pr. medlem.

Det indkøbsforeningens målsætning yde lån Provision Detligger liggernemlig nemlig iiindkøbsforeningens målsætning at ydeatbillige lån af maskinkøb, dog min. kr. 1.000 og maks. 6.

Kr. 4.000 Morarentesats måned + gebyr kr. 50,-.

Tlf.: 9715 5838 /1,5% 2048pr.8238 3. Min. udbetaling 20% (kontant4.eller effekter2% i bytte). vedkøb købaf afmaskiner, maskiner, udstyr tekniske driftsmidler. ved udstyrogog tekniske driftsmidler.

5. min.

Rentesats 3,5% 7. Lånets løbetid fastsættes af bestyrelsen (max. 6 år) 4. Provision 2% af maskinkøb, dog kr. 1.000 og maks. Kr. 4.000

EST-Jylland

6. Morarentesats 1,5% pr. måned + gebyr kr. 50,-.

Mail: nylyngholm©fibermail.dk

5. Rentesats 3,5% Generellelånebetingelser: lånebetingelser: Yderligere oplysninger fås hos Driftsleder Niels Pilgaard Nielsen: Generelle – eller hos 7. +Lånets løbetid 6. Morarentesats gebyr kr.

50,-. fastsættes af bestyrelsen (max. 6 år) 1. Udlån kun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, 1,5% pr. måned Tlf.: 9715 5838 / 2048 8238 Mail: nylyngholm©fibermail.dk 1. Udlån til medlemmer, der driver en virksomhed, 7. mindre Lånets løbetid fastsættes af Yderligere bestyrelsenoplysninger (max. 6 år)fås hos Driftsleder Niels Pilgaard Nielsen: som erkun beliggende i landdistrikterne.

Driftsleder Niels Jakobsen hos Driftsleder Niels Jakobsen: er beliggende 2. som Der kan lånes op til kr.i landdistrikterne.

800.000,- pr. medlem.

Tlf.: 9715Niels 5838Pilgaard / 2048Nielsen: 8238 Mail: nylyngholm©fibermail.dkEller Tlf.: 2064 6846 Yderligere oplysninger fås hos Driftsleder Tlf.: 2064 6846 Mail: sanggaard24@hotmail.com 2.3. Der lånes op kr. 800.000,pr. Tlf.: medlem.

Min.kan udbetaling 20%til(kontant eller effekter i bytte).

9715 5838 / 2048 8238 Mail: nylyngholm©fibermail.dk Mail: sanggaard24@hotmail.com Eller hos Driftsleder Niels Jakobsen: Provision 2% af maskinkøb, dog min. kr. effekter 1.000 og imaks.

Kr. 4.000 3.4. Min. udbetaling 20% (kontant eller bytte).

Tlf.: 2064 6846 Mail: sanggaard24@hotmail.com Driftsleder Niels Jakobsen: Rentesats 2% 3,5%af maskinkøb, dog min.Eller 4.5. Provision kr. hos 1.000 og maks.

Tlf.: 2064 6846 Mail: sanggaard24@hotmail.com 6. kr.

Morarentesats 1,5% pr. måned + gebyr kr.

50,-.

Nupark 47 4.000 7. Lånets løbetid fastsættes af bestyrelsen (max. 6 år) 5. Rentesats 2,5% Nupark 47 7500 Holstebro Tlf. 9629 6666 Fax 9629 6501 oplysninger fås hos Pilgaard Nielsen: 6.Yderligere Morarentesats 1,5% pr.Driftsleder måned +Niels gebyr kr. 50,-.

Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501 9715 5838 / 2048 8238 Mail: 7.Tlf.:Lånets løbetid fastsættes afnylyngholm©fibermail.dk bestyrelsen (max. 6 år)

Indkøbsforeningen VEST-Jylland Indkøbsforeningen VEST-Jylland

Eller hos Driftsleder Niels Jakobsen: Tlf.: 2064 6846 Mail: sanggaard24@hotmail.com

Indkøbsforeningen VEST-Jylland

grobund 10

AMBITIONER

”Vi vil selv skabe ny viden ved at flytte vægten over på udvikling og regulær forskning.”

Kvægrådgivning på den store klinge Nu skal afstanden til de konkurrerende kvægrådgivninger for alvor øges.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@sagro.dk Som ny chef for kvægrådgivningen i Heden & Fjorden i 2013 satte Erling Kristensen en mindre revolution i gang, hvor rådgivningsområdet på det nærmeste blev genopfundet. Forandringens vinde ramte afdelingen, og dette stormvejr fejer efter fusionen også ind over kvægrådgivningen, der i SAGROs sydlige del er samlet i Esbjerg.

Med en klar vision for, hvad der er mælkeproducenternes behov i fremtiden, bliver arbejdsrutiner, organisering og indhold nu underkastet omvæltende forandringer.

VIDEN ER NOGET VI SKABER - Vi vil væk fra at lave mere af det samme. Vi skal være mere ambitiøse. Vi skal ikke længere være tilfredse med at vente på, at forskere finder resultater, vi kan formidle. Vi vil selv skabe ny viden ved at flytte vægten over på udvikling og regulær forskning. Det vil ske i et direkte samarbejde med universiteter, fødevareindustri og andre interessante samarbejdspartnere. Pointen er, at med 25 kvægrådgivere og 6 dyrlæger, så er der mange ideer, som vi selv er store nok til at følge til dørs, forklarer rådgivningschefen.

Faglig rådgivning er kun relevant, hvis den er et niveau højere end den, landmænd selv besidder. Og det faglige

Jeg ser fusionen som rettidig omhu. Større miljøer er nødvendige for at kunne tiltrække de bedste medarbejdere, så de kan give den rigtige rådgivning. Jeg venter også, at vi vil komme til at stå stærkere politisk, og at vi på sigt kan få både den bedste og en billigere rådgivning.

Navnet synes jeg er flot og stærkt. Et kort og godt navn.

Det er vigtigt, at man ikke har valgt ét der var bundet af et bestemt område, og så var det en rigtig fin måde, det blev offentliggjort på.

Jan Gram Pedersen, Sdr. Felding 53 år, driver frilandsproduktion med 250 søer

niveau blandt dygtige mælkeproducenter er i dag så højt, at rådgivningen er nødt til at sætte gang i et niveauskifte, mener Erling Kristensen.

Det kræver, at en kvægrådgiver skal have en passende robusthed og faglig bredde.

Kvægrådgiveren skal derudover beherske et speciale til fingerspidserne. Han/hun skal være engageret og motiveret og samtidig særdeles omhyggelig med sin opfølgning.

Nu er der skabt så solidt et kundegrundlag for specialisterne, at der er mulighed for at opretholde og etablere egentlige specialer, selv i snævre emner.

3-ÅRIG EFTERUDDANNELSE Efteruddannelse af kvægrådgiverne er nødvendig. Derfor har Erling Kristensen været en central aktør i et kommende 3-årigt efteruddannelsesprogram for de dygtigste kvægrådgivere i landet. Projektet inkluderer og støttes af en håndfuld væsentlige landbrugsbanker, realkreditinstitutioner, branchens egne virksomheder, Den Danske Dyrlægeforening og Københavns Universitet.

VI SKAL ARBEJDE DER, HVOR VÆRDIEN SKABES SAGRO Kvægs størrelse betyder, at det bliver muligt at organisere kvægafdelingen, så rådgiverne helt overvejende skal arbejde med de arbejdsopgaver, hvor den enkelte skaber mest værdi. Nogle rådgivere er analytisk stærke og skal primært arbejde fra kontoret – andre er stærke i den direkte rådgivning og skal fokusere på at brænde igennem hos kunderne.

- Fremtidens rådgiver kan, tør og vil, lyder det i slagordsform fra Erling Kristensen.

DYRLÆGEPRAKSIS SAGRO er medejer af en kvægdyrlæge-praksis med fem kvægdyrlæger. Det ba-

grobund 11

nebrydende ved både at have dyrlæger og kvægrådgivere knyttet til SAGRO Kvæg er, at rådgivere og dyrlæger på en afgørende anderledes måde er fælles om at løse opgaven ude ved mælkeproducenten.

- Landmænd har tit prøvet at være kastebold mellem de to typer af rådgivere, men i denne her forretningsmodel kan rådgiverne ikke bare pege anklagende på hinanden – nu er de fælles om kunden, ansvaret og bundlinjen – og det forpligter, forklarer Erling Kristensen.

5-6 STORE SPECIALER Et led i kvægrådgivningens strategi er, at specialisterne også er til rådighed for mælkeproducenter og andre rådgivningscentre uden for SAGRO. Der er allerede indgået en sådan aftale med LHN og flere lignende aftaler er på vej på specialområderne

Jeg går ud fra, at fusionen skal gøre rådgivningen stærkere i markedet, og det er der brug for. Den basale rådgivning er der ikke længere behov for, det kan landmanden selv. Det er det ekstraordinære, vi skal have hjælp til, fx etablering af professionelle gårdrådsbestyrelser.

Navnet SAGRO er fint, og blev flot introduceret med en video, hvor navnet i kæmpeformat blev harvet i en mark. Den har jeg vist til familie og venner. Navnet blev fra dag ét rullet ud alle steder – det var godt forberedt.

Jesper Arnth, Nørre Nebel 33 år, 370 årskøer, konventionel

LEAN, robotrådgivning, produktionsøkonomi, mineralrådgivning, Grovfoderskolen og slagtekalverådgivning.

Dertil kommer, at SAGRO Kvæg planlægger at sætte gang i 2-3 ph.d.-studier med fokus på KMP-Fuldfoder, grovfoder og driftsøkonomi. Ambitionen er at være primus motor for praksisnær forskning hos egne mælkeproducenter.

- Det bliver enormt aktuelt og nærværende, når forskning foregår på naboens marker og i hans stald, siger Erling, der trækker på sine mange faglige kontakter for at skabe den smeltedigel, hvor fremtidens kvægrådgivning bliver udviklet.

FREMTIDEN Erling Kristensens medarbejdergruppe er på 25

kvægrådgivere – og med 5 kvægdyrlæger og 15 grovfoderrådgivere i SAGRO i baghånden, kigger kvægchefen fremad med store forventninger: - Det er vigtigt at sige, at det ikke er et mål i sig selv at være størst – men størrelse gør det nemmere, når man har ambition om fortsat at være de dygtigste.

Merkur Andelskasse finansierer økologien Merkur Andelskasse finansierer biodynamiske og økologiske landbrug – det har vi gjort siden 1982. Økologi kræver, at man tænker i helheder. Med Merkur som din finansielle partner, får du et pengeinstitut, der tænker med – også når det gælder omlægning til økologi, energiløsninger, naturpleje, skov mm.

Vi har erfaring med landbrug og virksomheder af enhver art og størrelse. Alt fra kvægbrug, svinebrug, fjerkræ, geder og får, til frilandsgrønt, frugt og drivhusgartneri mm. Merkur har rådgivere med speciale i landbrug og med stor viden om økologiske og biodynamiske bedrifter og fødevarevirksomheder.

Ring til os på 70 2727 06 eller se mere på merkur.dk

grobund 12

PLANTER & MILJØ

Rådgiverjobbet bliver en livsstil Fremtidens rådgivere vil skabe meget tætte kunderelationer.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@sagro.dk 40 planterådgivere og 15 miljørådgivere er samlet i afdelingen Planter & Miljø, der har Hans Jeppe Andersen som chef.

En stor og ressourcefuld gruppe, som nu er under omorganisering, så der inden for planteavl kan tilbydes et beredskab af dygtige rådgi-

vere, for hvem jobbet i højere grad bliver en livsstil end et 8-16 job, fortæller han.

- Det handler om tilgængelighed. Rådgivere, der virkelig vil være fremme i skoene, skal arbejde med opbygning af relationer, og det indebærer, at kunderne kan få fat i dem. I dag er der mange måder at kommunikere på – men pointen er, at vi skal have et beredskab, der står til rådighed, gerne på flere forskellige platforme.

Jeg er ikke så overrasket over fusionen, men nok over, at det blev mellem Heden & Fjorden og sydpå med Jysk Landbrugsrådgivning.

Det vigtigste er, at vi kan få den bedst mulige rådgivning til den bedst mulige pris og samtidig have de dygtigste medarbejdere.

Navnet skal man da lige vænne sig til. Jeg kan godt lide, at ordet ”agro” er med i navnet.

Esben Brødbæk, Mejrup 57 år, 5000 slagtesvin og 20.000 minkskind årligt.

Driver 334 hektar hvoraf han selv ejer de 115.

Efterspørgslen vil afgøre, om beredskabet skal omfatte 10, 20 eller flere rådgivere.

TYNGDE I SPECIALER Det faglige felt inden for planteavl er for længst blevet så omfattende, at den enkelte rådgiver ikke kan spænde over det hele.

- Det siger sig selv, at vi i kraft af fusionen nu står med så stor en medarbejdergruppe, at vi kan give specialerne stor tyngde, simpelthen fordi

den enkelte specialist nu får et meget større kundeunderlag.

- Det er en ønskesituation rent ledelsesmæssigt, for nu er det muligt at skabe rammerne for, at specialisterne kommer til at rage op i landskabet, fortæller han.

Emnerne er allerede valgt ud, og inden for dem vil navngivne medarbejdere nu dygtiggøre sig yderligere.

Hans Jeppe Andersen nævner reduceret jordbehandling, hvor der bliver investeret i at hæve rådgivernes viden om såvel den teoretiske som den tekniske, praktiske udvikling.

IT og anvendelsen af smart data, big data, højteknologi og autostyring skal give markante forbedringer i markbruget. Derfor er dette område, herunder Cropsat og lignende, også et centralt speciale.

Markøkonomien er et tredje fokusområde.

- Nu skal det altså være! Vi har så meget viden og erfa-

grobund 13

ring omkring benchmarking og forandringsprocesser, at vi kan gå virkelig hårdt ind og gøre en forskel. Her er kunderne ikke kun landmænd, men også maskinstationer, der jo driver betydelige arealer, nogle vel omkring 10.000 ha. For dem og for større bedrifter kan vi skabe en langt bedre mark- og maskinøkonomi.

HER MØDER DU OS Besøg på bedriften vil stadig være fundamentet for planteavlsrådgivningen i form af markbesøg og gruppeture, som de fleste kender.

Kunderne kan desuden regne med hyppigt at få invitationer til demonstrationsvirksomhed for specifikke afgrøder og forsøg, større arrangementer med maskiner og teknologi og næsten spontane, kortvarige grøftekantsmøder med et helt aktuelt fokus.

Hans Jeppe Andersen lover også, at plantefaglige em-

ner vil dominere SAGROs hjemmeside og facebookside, ligesom planterådgiverne vil sørge for at kommunikere flittigt i landbrugsmedier m.m.

også være muligt omkring markdrift. NaturErhvervstyrelsen har så mange oplysninger fra satellitovervågning, at megen indberetning forekommer helt overflødig.

OG SÅ ER DER SKEMAERNE…

FORENKLING

- Jeg vil gerne slå fast, at vi som rådgivere ikke er sat i verden for at fastholde oldnordiske rutiner. Vi vil være med på al den automatisering, som kan gøre EU-ansøgninger, gødningsregnskaber og andre skemaer og indberetninger mere effektiv.

Hans Jeppe Andersen vil være garant for, at unødige rutiner bliver jagtet.

- I dag er det nødvendigt med en masse tjek, så kunder ikke får sanktioner eller et smæk i kontrollen. Min ambition er, at vi skal have samme udvikling, som inden for selvangivelse. Vi sidder ikke længere og sveder over dem, fordi myndighederne allerede har oplysningerne, og det må

Nu ser det heldigvis ud til, at der med et lovforslag fra fødevareministeren er forenkling på vej inden for regulering af husdyrbrug, så grænserne rykkes for, hvornår der kræves miljøgodkendelse.

- Det er den slags, vi skal presse på for, siger Hans Jeppe Andersen. Når den nye husdyrregulering træder i kraft, er Planter & Miljø klar med kompetencerne og den muskelkraft, der er nødvendig for at finde og udnytte mulighederne for at skaffe kunderne den ekspansion, de ønsker.

Planter & Miljø er ved at udforske mulighederne i et samarbejde med Varde Kommune, hvor også 10 vækst-

og udviklingsorienterede landmænd deltager.

JA TAK ELLER NEJ TAK Et særligt felt inden for miljørådgivning handler om natur. Nogle lodsejere ønsker mere natur på deres ejendom, mens andre kæmper for at undgå, at naturen medfører begrænsninger på deres produktionslandbrug.

Her er Hans Jeppe Andersen meget pragmatisk: - Uanset om man vil have mere eller mindre natur, kan vi levere skarp rådgivning, der hjælper kunden, siger han.

De specialiserede rådgivere på dette felt, arbejder også med kommunale projekter om naturpleje, naturgenopretning og afgræsningsprojekter i ådale – ofte som den tillidsskabende kraft mellem kommune og lodsejer.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Område 67

Område 68

Område 70

Område 72

Område 74

Område 76

Område 78

Område 80

Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding Mobil: 24 22 99 61 E-mail: jhf@dlr.dk

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Mobil: 24 22 99 70 E-mail: sis@dlr.dk

Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig Mobil: 24 22 99 16 E-mail: am@dlr.dk

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe Mobil: 24 22 99 67 E-mail: sk@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Mobil: 24 22 99 72 E-mail: stl@dlr.dk

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev Mobil: 24 22 99 22 E-mail: tm@dlr.dk

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde Mobil: 24 22 99 68 E-mail: kc@dlr.dk

Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning Mobil: 20 41 51 08 Fastnet: 97 14 34 24 E-mail: tk@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern Mobil: 24 22 99 50 E-mail: pst@dlr.dk

Område 86

Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern Mobil: 24 22 99 53 E-mail: flm@dlr.dk

grobund 14

SPECIALISTER

Nu hæver vi overliggeren SAGRO skaber de bedste vilkår for ægte specialister inden for revision og driftsøkonomi.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@sagro.dk

Forestil dig, hvad det betyder for en rådgiver, der er ved at opbygge specialviden omkring stiftelse af nye selskaber i landbruget, at kunne gå fra at have få sager om året til at have 20-30 sager.

- Det bliver mere effektivt, det bliver skarpere, og det bliver i hvert fald ikke dyrere for kunden, forudser Palle Høj, chef for SAGRO Regnskab.

Han bruger eksemplet for at vise, hvordan niveauet bliver hævet, og kunden får merværdi, når rådgiveren i kraft af et stort antal sager bliver endnu mere sikker på hånden.

- Der bliver flere opgaver og bedre plads til vores spyd-

spidser inden for skat og profilerne inden for driftsøkonomi. Det er en af de helt store gevinster ved fusionen, forklarer han.

MUSKLER SVULMER Sammen med Bjarke Poulsen, der er chef for SAGRO Økonomi & Strategi, har Palle Høj til opgave at få de to store økonomiske afdelinger til at samarbejde om kunderne.

De mærker begge, hvordan musklerne svulmer i den nye organisation.

- Til alle opgaver – også de mere specielle – står vi nu med medarbejdere, der har prøvet det før. Vi kommer ikke til at stoppe halvvejs i en opgave, for nu er vi så full line, at vi kan følge kunden til dørs, siger Bjarke Poulsen.

Ejendomsavanceberegninger eller håndtering af dødsboer er komplicerede opgaver, som de særlige eksperter nu drager fordel af at kunne drøfte med hinanden. Det kræver også meget at være helt skarp i alt om efterløn eller delpension, for ikke at tale om vanskelige sager om medarbejderes lønforhold.

Her kommer specialiseringen til sin ret og det vil kunderne kunne mærke.

FULDTIDSSPECIALISTER Specialiseringen virker på flere måder.

- I stedet for, at vi måske har 30 medarbejdere, der kan håndtere en bestemt, mere sjælden specialopgave, for eksempel

Palle Høj

hjælp til nyetablering, kan vi i SAGRO have 5, der på fuld tid helliger sig specialet, så de bliver rigtig dygtige. Det er kunsten, forklarer Bjarke Poulsen.

Palle Høj er især overbevist om, at behovet for selskabsdannelser vil vokse: - Skal man overtage en ejendom til 30 mio. kr., så er det altså ikke nok at møde op med en halv million, en gammel Kadet og en glad far. Man skal arbejde på en bedrift i nogle år og måske overtage ejendommen i succession, og sælger skal eventuelt lade nogle penge stå i virksomheden. For at få det finansieret, skal vi over i en eller anden selskabsløsning, og nu har vi skatteeksperterne, der kender dét område.

SAGRO opruster også på det område, der handler om hjælp til at få styr på lønforhold, så man undgår bøder og problemer.

- Vi tilbyder hjælp til rekruttering, fastholdelse af medarbejdere og andre udfordringer man har, når man er dybt afhængig af, at have ansatte for at passe 150 eller 500 køer. Den hjælp har bønderne brug for, konstaterer Palle Høj.

Selvom han er uddannet økonom, udførte han også opgaver inden for skat og revision.

- Men det er svært at gabe over det hele og samtidig være skarp. Derfor organiserer vi os i SAGRO i to afdelinger, med hvert sit ledelses- og udviklingsfokus, så vi udnytter medarbejdernes kompetencer bedst muligt.

Der er dog stadig kunder til ”multikonsulenten” eller ”familielægen”: - Det er typisk dygtige landmænd, der kan rigtig meget selv, og som har det fint med, at de kun har én rådgiver.

Med i alt 270 økonomimedarbejdere i den nye, store virksomhed, kan vi også imødekomme dét behov, slår Bjarke Poulsen fast.

PLADS TIL ”FAMILIELÆGEN” I branchen er det stadig meget udbredt, at økonomirådgivere følger kunderne fra vugge til grav.

- Jeg startede selv som ”multikonsulent”, fortæller Bjarke Poulsen.

Bjarke Poulsen

ØKOLOGI

grobund 15

Lille enhed - men størst og skarpest i Danmark ØkologiRådgivning Danmark er landets mindste rådgivningsselskab, men har landets største samling af økologisk rådgivningskompetence.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@sagro.dk Den tid, hvor økologirådgivere sad nogle få stykker spredt ud over hele landet er forbi. Tiden løb fra en organisering, hvor alt blev skrøbeligt, så snart der var sygdom, barsel eller jobskifte. ØkologiRådgivning Danmark har nu snart et år på bagen, og samler i dag 22 medarbejdere, der udelukkende arbejder med økologer eller landmænd, der er ved at blive økologer. Der er løbende tilført flere ressourcer – i takt med at interessen for at lægge om til økologi vokser.

- Der er gang i forretningen, konstaterer chefen, direktør Ole Engellyst fra ØRD.

NY VÆKST I 2016 er der kommet 600 nye økologiske landmænd, og 40.000 hektar er omlagt til økologi, heraf stammer halvdelen fra helt nye økologer.

Fusionen mellem Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning betyder nye vækstmuligheder for ØRD, for dermed bliver økologirådgivningen det naturlige valg for økologiske landmænd, der hidtil er blevet serviceret af økologirådgivere fra Heden & Fjorden.

Tre planterådgivere, der har arbejdet med økologi i Heden & Fjorden, er nu organisatorisk rykket over til økologikollegerne i ØRD. Lidt anderledes

er det med tre kvægrådgivere, som både har haft konventionelle og økologiske kunder.

- Kvægmedarbejderne fortsætter under SAGRO, men vi etablerer et tæt samarbejde mellem dem og ØRD's seks kvægrådgivere, og alle kunder får kendskab til de specialer, ØRD råder over, forklarer Ole Engellyst.

Inden for kvæg er det særligt afgræsning, herunder afgræsning i kombination med robotmalkning, der sammen med grovfoderskoler, er specialer, der skal øge produktionsresultaterne hos økologiske mælkeproducenter.

ØRD HAR EKSPERTERNE - Vi arbejder med en meget bevidst faglig specialisering.

Derfor bliver der lagt mange ressourcer i at skaffe viden og erfaring om for eksempel jordfrugtbarhed, ligesom der er fokus på et par udfordrende områder som rapsdyrkning og frøgræs.

Dertil kommer specialer som biogas, bæredygtighed og strategiudvikling, som ØRD opprioriterer, fordi kundegrundlaget nu er stort nok til at generere mange opgaver. ØRD har ikke selv driftsøkonomer ansat, men siden ØRD's start har der eksisteret et formaliseret samarbejde med tre driftsøkonomer ved SAGRO, der arbejder med rådgivning af økologer.

- De tre har opnået en meget stor indsigt og forstår det særlige værdisæt, som økolo-

ger arbejder ud fra. Det har tidligere været et problem, at andre driftsøkonomer kunne have svært ved at se de udviklingsmuligheder, der er inden for de økologiske rammer, mener Ole Engellyst.

SALG, EKSPORT OG AFSÆTNING ØRDs direktør er ikke kun chef for 22 økologirådgivere, han er også chef for 18 medarbejdere i landbrugsafdelingen hos Økologisk Landsforening i Aarhus. Det er her, det økologiske landbrug udvikles gennem projekter, så ny viden kan udbredes via rådgivningen.

- Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening vil jeg også fremhæve. Det er unikt, at vi her har en håndfuld medarbejdere, der kan rådgive og skabe kontakter om afsætning, salg/gårdbutikker og eksport.

Ikke uden stolthed kan Ole Engellyst slå fast, at ØRD har beredskabet, uanset om det er driftsmæssige eller helt kommercielle forhold. Ved også at trække på SEGES og DLBR er ØRD altid først med det nyeste.

- Derfor kan landets mindste rådgivningsenhed levere Danmarks stærkeste økologirådgivning, lover han.

ØkologiRådgivning Danmark ejes halvt af SAGRO og halvt af Økologisk Landsforening. Der er medarbejdere i Esbjerg, Billund, Herning og Aarhus.

grobund 16

LAND OG BY

Der skal folkeoplysning til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen understreger, at ministeriet er til for borgerne.

TEKST Steen Ancher Kommunikationschef Tlf. 96 29 66 17 sta@sagro.dk

- Vi skal have et landbrug, der kan leve af de markedspriser, der er.

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen er klar i mælet, da Grobund mødes med ham for at spørge til erfaringerne fra trekvart år med nøglerne til ministeriet.

- Vi skal have et markedsdrevet landbrug uden alle mulige særordninger, men med rammebetingelser, der ligger på linje med vores nabolande, siger han.

Han er i øvrigt optimist på landbrugets vegne. Det

danske landbrugs kvaliteter, hvad angår produktivitet, dyrevelfærd og lav klimapåvirkning er noget af det, andre lande misunder os, og som vi kan konkurrere på.

Samtidig er der en global efterspørgsel på fødevarer, alene på grund af befolkningstilvæksten, ligesom efterspørgslen efter økologiske fødevarer stiger.

STILLE EFTER STORM? Esben Lunde Larsen overtog 29. februar ansvaret for Miljø- og Fødevareministeriet

efter stor politisk og mediemæssig uro. Gav det ham ikke en vis bekymring at overtage et skib lige efter en voldsom storm?

- Nu har jeg en rolig vestjysk natur, og det vigtigste for mig var, at statsministeren havde tillid til, at jeg kunne håndtere opgaven.

VI ER TIL FOR KUNDERNE Internt er ministeriet også en større mundfuld med små 5.000 medarbejdere fordelt ud over hele landet. Det er desuden et felt, der udgør en

fjerdedel af Danmarks eksport.

Som i forhold til det politiske landskab, finder han det vigtigt, at ministeriet internt og eksternt har fokus på samarbejde.

- Vi er til for borgerne. For kunderne. Det betyder, at de skal forstå, det vi gør. Det kan godt være, de ikke er enige, men de skal forstå, det vi gør.

Dét handler for ministeren i høj grad om kommunikation og tilstedeværelse.

- Det er jo meget tydeligt

grobund 17

et meget mere borgernært område, som befolkningen er utrolig optaget af. Derfor er folkeoplysning noget, vi skal tænke i, siger Esben Lunde Larsen, der også har tilstedeværelse rundt i landet som en høj prioritet.

- Landbrug er fuldstændigt lige så svært at forstå, som videnskabelig forskning, hvis man aldrig har været i en stald eller set en kartoffelmark, der er ramt af skimmelsvamp, siger han.

Tidligere generationer havde mere eller mindre en relation til landbruget. Den viden og forestilling, nye generationer har om landbruget er en overført viden, og her kan billedet brydes af at opleve en so-produktion med 1.000 grise.

PLADS TIL LANDMANDEN Det borgernære viser sig også i debatten om fødevarer.

Her er der stærke interesseorganisationer, der tit er med til at sætte dagsordenen, hvis der opstår en eller anden fødevareskandale.

- Vores opgave er at få sat tingene i det rigtige perspektiv og få forklaret, hvordan det hele hænger sammen, siger han.

- Det er vigtigt, at danskerne forstår, at vi har nogle af de bedst producerede fødevarer i verden, men den mindste miljø- og klimabelastning og den allerhøjeste grad af dyrevelfærd, siger han.

Med i den ligning er den faktor, at der skal være et rum for landmanden at arbejde inden for, så han kan drive sin forretning godt.

PLADS TIL MILJØET Esben Lunde Larsen betragter miljøbevidstheden som et velstandstema, der har udviklet sig siden 70’erne.

En tilsvarende bølge er skyllet gennem landbruget, hvor nye generationer ser anderledes på kemikalier og miljøhensyn.

- Der er en bevidsthed om, at vi bærer et kollektivt ansvar for miljøet, siger Esben Lunde Larsen.

Der skal dog være en forståelig mening med de miljøindsatser, der sættes i værk.

Esben Lunde Larsen er derfor godt tilfreds med, at der fremadrettet bliver taget prøver mere direkte i vandløb og søer, fremfor at der reguleres på baggrund af teoretiske modeller.

ET VIGTIGT ERHVERV Med trekvart år i spidsen for ministeriet har Esben Lunde Larsen tydeligt mærket, at der på Christiansborg er en klar bevidsthed om landbrugets betydning for samfundet.

- Uden landbruget er der jo ikke arbejde på slagteriet.

Men landbrug og miljøpolitik er ikke et spørgsmål om mælkepriser og svinenotering.

Det er også et spørgsmål om, hvorvidt det er en livsform, vi vil have i Danmark.

- Jeg mener, at landbruget er vigtigt, fordi det har været med til at forme det Danmark, vi har, med grundlæggende sunde værdier som reflekterer sig i lokalsam-

fundet, siger Esben Lunde Larsen.

ET LANDBRUG I KNÆ Derfor piner det også ministeren at se en landmand, uanset om han er gammel eller ung, komme i klemme i gældskriser eller lignende.

At være landmand handler nemlig ikke alene om arbejdet. Det handler om ens identiet, bosætning og familie.

- Det er en drivkraft for mig til at forsøge at skabe de bedste rammevilkår for landbruget, siger han.

Men når det kommer til at hjælpe den landmand, der har overspekuleret eller købt jord til priser, der aldrig vil kunne forrente sig, er Esben Lunde Larsens holdning klar.

- Dem kan vi ikke gøre noget for. Jeg føler ikke nogen forpligtelse for dem, der på grund af deres egen spekulation og overmod har sat sig i en svær situation, siger han.

BANKER ER IKKE KUN FOR LANDMÆND - Der er banker – også her i området, der siger, at der er landbrug, der skal væk. Det kan lyde hårdt, men en bank har også andre interessenter

end porteføljen af landmænd at tage hensyn til, siger Esben Lunde Larsen.

Han mener ikke, det er regeringens forpligtelse at banke bankerne til at hjælpe landbruget.

- Vi kan ikke tvinge bankerne til at låne ud til landmændene, men vi kan måske skabe rammevilkår, der giver dem tillid til at gøre det, siger han.

Han erkender, at det er en langsigtet indsats, der ikke hjælper landmændene her og nu.

- Men alle, der tænker sig om to gange kan nok godt se, at man ikke kan regere et land eller regulere på et erhverv, fordi mælkeprisen har været lav i en periode. Vi kan jo heller ikke lave om på betingelserne for industrien, hvis B&O rammes af en ny trend inden for design, siger Esben Lunde Larsen.

Han glædes dog over, at der er landbrug, der kan køres med god økonomi i dag, fordi landmændene har tænkt sig om, er kommet ind på det rigtige tidspunkt, eller har været dygtige.

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder.

Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

grobund 18

VÆRDITILVÆKST

Velfærdskaniner til middagsbordet Gitte Høj Arnum er ved at opbygge en produktion af kaninkød til gourmetrestauranter.

Fra næste år regner hun med at slagte op mod 1200 kaniner.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@sagro.dk - Kaniner? Ja, hvorfor ikke!

En af Gitte Høj Arnums venner driver en nærliggende gourmetrestaurant, og det var værten her, der en dag snakkede løs om, at han kunne tænke sig at servere kanin for sine gæster.

Og så tog Gitte fat. Hun fik ægtefællen Thomas til, i genbrugstræ og net, at bygge båse op i en tom stald på bedriften i Nørre Nebel.

Bure valgte hun fra. Hendes kaniner skal have plads, og pasningen er enklere, når den foregår i båse.

To uger senere var de første kaniner købt, og snart kunne hun ringe og sige til vennen, at nu var de første 20 kaniner klar til restaurationsgæsterne.

- Det overrumplede ham vist lidt, men han var frisk!

BLÅBJERG KANINER Gitte havde en tid været på jagt efter en nicheproduktion som supplement til bedriftens svineproduktion: - Jeg ville producere noget anderledes, som jeg kan have en stolthed ved, og som bærer vores navn. Kaninkød er sundt og CO2-venligt, og jeg kan give kaninerne et godt liv, inden de slagtes. Det betyder noget!

Det krævede ikke den helt store investering i hverken dyr eller inventar, og de foreløbige erfaringer viser, at økonomien er ganske god.

Thomas kan tilfreds konstatere, at når næste hold slagtekaniner bliver solgt i denne måned, så går produktionen i plus!

FAKTA

- Vi regner med et dækningsbidrag på 150-175 kr. pr. kanin. Det er bedre end slagtesvinene, for dem tjener jeg sjældent ret meget på. Jeg tror ikke, jeg får 100 kr. på dem, sukker han.

Én hunkanin kan producere 60 kg slagtet kød pr. år!

Lokal kaninslagter Gitte Høj Arnum fik de første kaniner slagtet på dispensation, for endnu er kommerciel kaninkødsproduktion helt nyt i nutidens Danmark.

Men i oktober gennemgik slagtere fra fem danske slagterier det kursus, der autoriserer dem til at slagte

kaniner. En af dem er Torben Kousgaard, der driver en større gårdbutik og eget slagteri i Alslev ved Varde: - Jeg vil være klar, hvis kaninproduktion bliver en niche, der vokser. Der er restauranter i København, der ville tage 20 kaniner om

ugen, hvis vi kunne skaffe dem. Men det er en udfordring, at en fersk dansk, økologisk kanin koster dobbelt så meget som en konventionel, frossen fransk kanin.

- På den anden side, så kan det altså heller ikke passe, at danskere ikke vil betale, hvad

det koster at producere en dansk kanin, siger han.

Selv producerer han et mindre antal slagtekaniner, og så afventer han markedsudviklingen.

grobund 19

Kaninerne har kontakt med hinanden gennem trådnettet. Hver hunkanin har 3,25 m2 plads – det er mere, end der kræves i det økologiske regelsæt.

KÆLEKANINEN BLEV SPIST Da kaninavlen startede op i foråret, var en af de første konsekvenser, at børnenes kælekanin måtte lade livet og røg i kødgryden. Både Gitte og Thomas er uddannede landmænd, så deres tilgang til husdyrproduktion er professionel. Og en kælekanin, der færdedes ude, kunne slæbe smitte med ind til produktionsdyrene, og den risiko måtte elimineres.

- Børnene tog det pænt, griner Gitte. De fik jo en hel stald fyldt med nye kaniner.

Det professionelle præger hele set up’et. Dyrene er inddelt i velordnede båse, hvor hanner, hunner og slagtedyr går hver for sig. Fodertru-

gene er egentlig beregnet til grise, men fungerer fint til kaninerne, der fodres med kaninfoder, byg, lucerne, hø, affaldskartofler og -gulerødder. Som supplement får de nedfaldsfrugt. Kaninerne er vaccineret mod kaninpest.

Båsene holder Gitte strøet, og der er rør, grene, paller og andre ting som beskæftigelsesmateriale. Et par gange om året skal kaninerne have klippet negle, men ellers kræver de ikke meget pasning.

Gitte og Thomas deltog i oktober i en studietur til Sjælland, men Blåbjerg Kaniner skal ikke være økologi.

- Det ville kræve, at dyrene kom ud på græs, og det kan jeg ikke se, vi kan få økonomi i. Jeg mener, der er meget dyrevelfærd i min måde at have dyrene på, forklarer Gitte, der er i dialog med Dyrenes Beskyttelse om at måtte bruge en af foreningens mærkningsordninger.

ALT KØD ER SOLGT IKKE ØKOLOGISK Interessen for kaninavl spirer flere steder i år. Blandt andet har Landbrug & Fødevarer igangsat et pilotprojekt for opstart af økologisk kaninavl.

aninkød?

Vil du producere nektvæ rksgruppe om en nystartet Du kan nu komme med i af kaninkød. g produktion og afsætnin Kontakt: Solvejg Horst Petersen @oerd.dk Tlf. 21 68 40 98 eller sop er i en Der er også ledige plads start af ”Op netværksgruppe for de for en var gårdbutik” og en tils gårde ed ler ab indehavere af ”Et butikker”.

Alle besætningens hundyr bliver lagt til. Til jul er det blevet til 40 moderkaniner.

Otte måneder gammel kan en hun blive drægtig første gang, én måned senere føder den, og når ungerne er

to måneder gamle, tages de fra. Det giver basis for fire kuld om året, og det er helt imponerende, at én hunkanin på et år kan producere 60 kg slagtet kød. Hver slagtet kanin vejer omkring 2,5 kg.

Produktionen bliver nu solgt til den oprindelige aftager, og endnu en restauration er blevet kunde. En stor gårdbutik har også vist interesse for at aftage kaniner.

For Gittes skyld kan produktionen øges i takt med efterspørgslen: - Kaniner kræver ikke meget plads, og vi har tomme bygninger nok!

Kaniner er klimavenlige, fordi de har en høj foderudnyttelse og producerer mange kilo kød med et meget lille CO2-aftryk. Kødet er desuden sundt og meget proteinrigt.

For 50-60 år siden var der en storstilet dansk kaninkødsproduktion. Slagtningen foregik på fire slagtehuse, som fx i 1959 slagtede 836.000 kaniner.

I 1965 eksporterede Danmark 2.260 tons slagtede kaniner. I dag importerer Danmark frosne, franske kaniner.

Blåbjerg Kaniner drives af Gitte og Thomas Høj Arnum. Gården har 250 ha, og hovedaktiviteten er 18.000 slagtesvin årligt. Samtidig er Thomas fuldtidsansat driftsleder for otte ansatte på sin fars ejendom med 450 malkekøer og planteavl.

grobund 20

NYT VÆRKTØJ

Erfaringer indtil videre • Mange landmænd har vist stor interesse for produktet. Som de siger ”DB er ikke nok, vi vil se bundlinjen”.

Fremstillingsprisen – lige nu og her

• Andre steder i verden har man brugt fremstillingsprisen/produktionsprisen pr. kg EKM som et styringsværktøj. Stadig flere danske landmænd efterspørger nu deres fremstillingspris.

• Mange oplever, at Cost4Milk giver et godt overblik over omkostningerne, herunder foderpris, kapacitetsomkostninger og kapitalomkostninger.

Cost4Milk giver hurtigt og sikkert overblik over omkostninger ved mælkeproduktion.

TEKST Aage Harrild Nielsen SAGRO Kvæg Tlf. 24 34 98 87 ahn@sagro.dk Med Cost4Milk får mælkeproducenter et værktøj, der kan give et meget aktuelt billede af den enkeltes produktionsomkostninger. Frem for at få tallene halv- eller helårligt, giver Cost4Milk landmanden et overblik kvartalsvist og dermed chancen for at have hånden på rattet undervejs.

Det er utroligt vigtigt at have fokus på de omkostninger, som kvægbrugeren har en reel indflydelse på – modsat afregningsprisen – og her er Cost4Milk-analysen et særdeles robust værktøj til overvågning i hverdagen.

Med Cost4Milk følger mælkeproducenten hyppigt op på fremstillingsprisen, ligesom han kan se, hvordan kollegerne klarer sig.

Cost4Milk følger alle indtægter og udgifter inde i kostalden, og på baggrund af dette, kan vi følge fremstillingsprisen på mælken. Fremstillingsprisen pr. kg EKM er én af mælkeproducenternes vigtigste konkurrenceparametre. Den viser, hvad det koster den enkelte landmand at producere et kg EKM, og ved hvilken afregningspris alle omkostningerne er dækket.

Når man kender sin fremstillingspris, har man mulighed for at få overblik over, hvor der evt. kan være nogle forbedringer.

SÆT MÅL FOR BEDRIFTEN Med Cost4Milk kan man benchmarke sig med andre bedrifter. Det motiverer altid at se, hvor andre kan gøre det bedre, og det er rart at finde sine egne styrker, så man er opmærksom på at fastholde eller udvikle dem.

det giver et godt samarbejde internt, at man har kendskab til de samme tal/mål for bedriften og taler samme sprog.

Cost4Milk-analysen går et spadestik dybere end hidtil, da analysen tager højde for kapacitetsomkostningerne.

TAL HURTIGT I ARBEJDE Det har været vigtigt for os, at værktøjet samtidig skal være nemt at håndtere.

Mælkeproducenten kan på et enkelt stykke papir aflæse de helt aktuelle regnskabstal og samtidig gå i dybden med de konkrete indtægts- og udgiftsområder.

Cost4Milk er baseret på de samme tal, som regnskabet bygger på ved årsafslutningen.

Det unikke ved vores nye analyse er, at vi kan sende tallene hurtigt i arbejde – og dermed sikre opfølgning på vores mål meget hurtigere, end det har været mulighed hidtil.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS Cost4Milk er opbygget i fællesskab mellem driftsøkonomi- og kvægafdelingen, og

BESØG INKLUDERET For at vi kan lave den bedste rådgivning, er det ikke nok at

aflevere et stykke papir, hvor fremstillingsprisen er beregnet. Vi skal rådgive/udfordre landmanden på de enkelte indsatsområder. Derfor er det en del af konceptet at opstille mål og løbende udarbejde foderkontroller for bedriften.

Typisk vil opfølgning bestå af 3-4 besøg.

Cost4Milk er udviklet i samarbejde med LandboSyd og deres mælkeproducenter. Det betyder, at tallene hviler på et stort sammenligningsgrundlag.

Med Cost4Milk er det muligt at få helt aktuelle svar på væsentlige spørgsmål: • Hvad koster det at producere et kg EKM i en bestemt periode?

• Hvordan har udviklingen i omkostningerne været på bedriften i de seneste tre måneder?

• Hvordan klarer bedriften sig sammenlignet med andre bedrifter?

• Følger bedriften budgettet?

MINERALER I UDBUD

grobund 21

Fornuftsstyret mineralkøb Er der streng faglighed bag dit valg af mineralblanding – og hvornår har du sidst tjekket markedet for den bedste pris?

TEKST Mette Fjordside Tlf. 96 29 68 44 mef@sagro.dk og Morten S. Thomsen Tlf. 76 60 21 51 mst@sagro.dk SAGRO Kvæg Mineraler, vitaminer og tilsætningsstoffer er helt uundværlige, men markedet er præget en del af lykkeriddere og dygtige sælgere, som forhandler den rene ”magi”.

I SAGRO Kvæg har vi uvildige specialister, der kender årsag og virkning, og den ekspertise stiller vi nu til rådighed.

For fakta er, at der i dansk kvægbrug bruges rigtig mange penge – og ofte for mange – på mineralblandinger. I gennemsnit købes mineraler og vitaminer for 550 kr. pr årsko, men spredningen er stor, fra 250 kr. pr. årsko til over 1.500 kr. Uanset hvad dit niveau er, vil der i de fleste tilfælde være penge at spare ved at få tilbud hjem på mineraler.

SAGRO Kvæg har udviklet et nyt værktøj, der hjælper dig til at få mineralblandingen til den rigtige pris. Vi sætter ordren i udbud hos 2-3 leverandører – præcis som man gør ved byggerier og andet. Den metode bliver nu anvendt af flere.

STRAMT OG PRÆCIST Men vi går et skridt videre. Vi spidser nemlig pennen ekstra, når vi vurderer behovet

i den konkrete besætning.

Hvilke mineraler er der brug for set i forhold til de udfordringer der er i besætningen, og i hvilken mængde. Og især: Hvilket behov er der for organiske forbindelser af fx selen eller zink?

Samtidig vurderer vi behovet for øvrige tilsætningsstoffer, såsom gær eller andet i hver besætning, til hver dyregruppe.

På den måde har vi allerede inden blandingen sendes i udbud taget stilling til både kvantitet og kvalitet af det enkelte mineral. Dermed sikres sammenlignelige priser på de tilbud, der kommer hjem. Så er det op til dig som landmand at vælge den billigste – eller den leverandør du helst vil handle med.

TILPASSET BEHOVET Når du sammen med os sender mineraler i udbud, får du et bedre grundlag at træffe beslutning på. Forud for udarbejdelse af udbudsmateriale har vi besøgt din besætning og fået en snak med dig om dine iagttagelser for at danne et billede af, hvad der er behov for at have særligt fokus på, når det gælder mineralbehovet i din besætning.

Vi vurderer dit nuværende omkostningsniveau til mineraler, og ud fra de tilbud der kommer tilbage, beregner vi en evt. gevinst ved at skifte til den blanding, vi anbefaler.

Sidst men ikke mindst sikrer et udbud og en efterfølgende aftale med en af leverandørerne, at du til enhver tid ved, hvad du har købt, hvor meget, i hvilken periode, og hvordan det skal leveres.

BESØG FØR UDBUD

Vælger du at få dine mineraler i udbud hos os, får du 1 times besøg i din besætning af en af vores mineralrådgivere, udarbejdelse af udbudsmateriale og kontakt til 2-3 mineralleverandører, sammenligningsoversigt med priser beregnet pr. dyr pr. dag, ramme for aftale om levering (hvordan og i hvilken periode) og vores anbefaling til, hvilket produkt du bør vælge.

Men valget er dit.

HEGNSKLIPNING MED KLINGER

■

Hvis læhegnet bliver plejet giver det mulighed for et større udbytte på markerne, læhegnet giver mere læ og har en længere levetid.

KONTAKT HELLE ANDSBJERG PÅ 30 65 18 71 Mads Bjerres Vej 7 7500 Holstebro Telefon 96 10 44 00 www.kajbech.dk

grobund 22

PROFESSIONELLE SPRØJTEMIDLER

Gør klar til krav om registrering Alle skal leve op til krav for at kunne købe, sælge og håndtere plantebeskyttelsesmidler.

TEKST Jesper Kjelde Planterådgiver Tlf. 76 60 21 69 jjk@sagro.dk Registeret (MAB) har længe været under opsejling, og i løbet af de næste 4 år skal

alle landmænd, maskinstationer m.fl., der køber, anvender eller sælger plantebeskyttelsesmidler, lade sig registrere. Der er frist til den 1. juli 2020, men der er åbnet for tilmelding nu.

Foderstofbranchen skal efter 1. juli 2020 kontrollere, om deres kunder har autorisation. Tilmelding i registret er gratis første gang. Herefter koster det 184 kr. at forny

Til jordbrugere i Vejen kommune

Op til 60% i tilskud til plantning af levende hegn og småplantninger Plantning & Landskab, Vejen har fået bevilget tilskudsmidler til kollektiv plantning af levende hegn og småplantninger på landbrugsejendomme i Vejen kommune. Plantning udføres forår 2017.

Med tilskud op til 60% kan plantes:

 3- og 6-rækkede levende hegn.  Vildt/småplantninger op til 0,5 ha/stk.

Projektet omfatter: Projektering, jordarbejde, planter, plantning samt renhold og efterplantning i 3 vækstsæsoner.

Tilmelding snarest og efter ”først til mølleprincippet” til HedeDanmark, plantningskonsulent Jakob Nielsen Mobil: 2125 4816 Email: jnie@hededanmark.dk Projektet udføres af Plantning & Landskab, Vejen

autorisationen hvert 4. år.

Formålet med registeret er at samle alle brugere af bekæmpelsesmidler, bejdsningsmidler til udsæd, gasningsmidler til mosegrise/muldvarper og gasningsmidler til skadedyr i lagre inden for landbrug, skovbrug og gartneri.

Kravet om autorisation stammer fra EU-regler, og med certifikatet dokumenterer brugerne, at de har den nødvendige viden om sikker og korrekt brug af sprøjtemidler og viden om risikoen for miljø- og sundhed ved forkert brug af midlerne.

ER DIT GAMLE BEVIS VÆK? For at blive optaget i registret, skal man inden for de sidste 4 år have et ajourført opfølgningskursus eller et sprøjtecertifikat for nye brugere.

Kan man ikke finde sit gamle certifikat fra engang i 90’erne, så vil Miljø- og Fødevareministeriet acceptere, at man bliver optaget i registret, blot man gennemgår et opfølgningskursus. Bliver ligestillet med.

Hvis man pt. er stoppet som landmand eller måske har omlagt til økologi, kan det godt være, man ikke ønsker at ryge helt ud af systemet, så man ikke igen kan anvende plantebeskyttelsesmidler.

Hvis det er tilfældet, skal man blot inden 1. juli 2020 på

et opfølgningskursus for at aktivere sig i MAB-registeret.

Tilmelding til MAB sker via Miljøstyrelsens hjemmeside på mst.dk.

Man logger ind med sit personlige NemID. Er man landmand, som køber og anvender plantebeskyttelsesmidler, tilmelder man sig ”S1”. Såfremt det er medarbejdere/driftsleder, der udfører sprøjtearbejde, kan disse knytte sig til landbrugets CVR-nr. som brugere. Herved kan landbruget erhverve og anvende plantebeskyttelsesmidler på vegne af medarbejderne.

Vælger man at vente med at tilmelde sig frem til den 1. juli 2020, oplyser Miljøstyrelsen, at man i mellemtiden skal udfylde og opbevare en tro og love-erklæring, hvor man bekræfter at være i besiddelse af et gyldigt sprøjtebevis/certifikat. Denne tro og love-erklæring fås også på Miljøstyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til din planterådgiver.

SAGRO udbyder opfølgningskurser i sprøjtebeviser/certifikater og underviser i den nyeste tilgængelige viden på området. Området omkring sprøjter og sprøjteteknik, lovgivning og planteværn er under kraftig udvikling i disse år, hvorfor en løbende ajourføring er relevant.

grobund 23

EFTERAFGRØDER

Du har kun set begyndelsen…

Efterafgrøderne fylder allerede godt i landskabet, men nye krav vil få efterafgrødearealet til at eksplodere.

TEKST Christian Hansen Teamleder Planter & Miljø Tlf. 76 60 23 97 cha@sagro.dk Når du udarbejder din markog gødningsplan den kommende vinter, bliver efterafgrøder uundgåeligt et tema.

Komplicerede regelsæt skal

gennemskues og hver enkelt skal for eksempel regne sig frem til, om eller hvordan, en ekstra indsats nu evt. kan virke som en opsparing til kommende sæsoner.

Fakta er, at man skal indstille sig på store ændringer: • Markplan 2017 - nye muligheder for pligtige efterafgrøder med støtte.

• Markplan 2017 - planlæg evt. ekstra ”husdyr”-efterafgrøder, som skal spares op til 2018.

• Forbered dig på nye, væsentlig større krav om

efterafgrøder, som skal indføres over 3 år indtil 2021.

Med landbrugspakken fik afgrøderne den fulde kvælstofkvote tilbage, men der følger et krav med om 100.000 ha ekstra efterafgrøder, der skal samle den ekstra udvaskning op. Men efterafgrøderne er frivillige, og der ydes støtte på 600-700 kr. pr. ha i 2017 og 2018.

I 2018 kommer der en ny husdyrgødningsbekendtgørelse, som udløser ny fordeling af efterafgrøder.

I 3-års perioden fra 2019 til 2021 følger nye krav til begrænsning af kvælstofudvaskning, som vil betyde større krav til efterafgrøder.

Et tankeeksperiment, der trods alt tager udgangspunkt i den skinbarlige virkelighed, viser et regnestykke for en bedrift med husdyrgødning, som om ganske få år kan blive mødt med et krav om 37 % efterafgrøder.

Vil du vide mere, så læs en uddybende artikel på sagro.dk.

Gør det I er bedst til – det gør vi i Byggeri & Teknik I/S!

Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden og erfaring indenfor blandt andet:       

Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak ‐ du skal bare kontakte os!

grobund 24

ÅRETS UNGE LANDMAND

Effektivt Patrick Blenner, nomineret.

SAGRO tester og trykprøver unge landmænd før etablering – målet er at få de unge succesfuldt fra start.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@sagro.dk Mælkeproducent Connie Linde og ægproducent Patrick Blenner er to ud af fem unge landmænd, der i år var nomineret til titlen som ”Årets unge landmand”. Connie og Patrick har begge gen-

nemgået et særligt, gratis, individuelt etableringsforløb i det daværende Heden & Fjorden. Et koncept, der nu fortsætter i SAGROs regi.

Hvem der løb med titlen som ”Årets unge landmand”, er først blevet afsløret efter dette blads deadline, men alene nomineringen vidner om, at de to er kommet godt fra start som selvstændige.

70 UNGE SØGTE I alt 70 unge landmænd har de seneste tre år søgt om at komme i betragtning til etableringsforløbet, fortæller Dorte Kvistgaard.

Men først må de igennem en screening.

- Vi kræver, at alle udfylder et omfattende elektro-

”Ansøgerne bliver også udfordret på, om de går for meget i fars fodspor.”

Dorte Kvistgaard Jakobsen

grobund 25

etableringsforløb i SAGRO

Connie Linde, nomineret.

nisk skema, for at vi kan vurdere, hvor seriøs, han eller hun er, fortæller hun.

25 slap gennem nåleøjet med en etablering, og de er alle selvstændige landmænd i dag, heriblandt Connie og Patrick.

GÅR TÆT PÅ - Vi går hårdt, men konstruktivt til den enkelte i forløbet.

De står jo over for at skulle træffe den måske vigtigste beslutning i deres erhvervsaktive liv. Vi kratter i lakken, så deres ideer og forestillinger bliver trykprøvet.

ER DER FX LAGT EN KARRIEREPLAN? Hvis der mangler uddannelse eller erfaring, hvad er så planen for at rette op på det?

- Forståelse for økonomi, kendskab til budgetlægning

og viden om strategisk planlægning lærer man på landbrugslederuddannelserne, og det klarer man sig ikke uden, vurderer Dorte Kvistgaard.

En stor flot bil med alufælge viser måske nok, at man evner at spare penge sammen – men bilen er nu engang ikke en værdifast del af egenkapitalen! En opsparing tæller, og har man den ikke, skal man i hvert fald have en logisk og god forklaring, eller kompensation. Hvis pengene er brugt til at betale ekstra uddannelse eller til at rejse til udlandet for at dygtiggøre sig, så er det jo positivt, mener hun.

- Du skal have arbejdet på både små og store landbrug, og vil du etablere dig med ansatte på bedriften, så skal du have været leder med personaleansvar, så du har vist, at det ikke kun er dig, der er dygtig,

men at du også kan opnå resultater gennem andre.

Ansøgerne bliver også udfordret på, om de går for meget i fars fodspor, eller om de er selvstændige i deres tankegang. Skal de have samme produktion som far, samme rådgivere, samme mål? Kan de se sig selv i det, og har de mærket ordentligt efter, om det er præcis den retning, de vil?

- Den grundige screening virker som en tragt, hvor vi med sparring og rådgivning hjælper de unge til at træffe individuelle, rigtige beslutninger. Når de kommer ud på den anden side, går de typisk videre til specialiserede rådgivere, der tager hånd om de driftsøkonomiske og faglige opgaver i forbindelse med gårdkøb og etablering.

Vil du søge om gratis etableringsrådgivning ved SAGRO? Du finder ansøgningsskemaet på sagro.dk.

Modtag op til 10 timers gratis etableringsrådgivning og sparring på tværs af alle rådgivningslinjer i SAGRO. Kriterier for at komme i betragtning: • Minimum gennemført virksomhedslederuddannelsen, eller anden økonomisk uddannelse på samme niveau.

• Ikke momsregistreret.

• Ansøgningsskema skal udfyldes.

For yderligere oplysninger – kontakt: Dorte Kvistgaard Jakobsen Tlf. 96 29 68 58 – dkr@sagro.dk

grobund 26

BALANCE

Vær ambitiøs med foderplan Samspillet mellem mark og stald afgør, om resultatet bliver optimalt – eller træls.

TEKST Anne Eriksen Planterådgiver, ØRD Tlf. 23 34 85 14 aer@oerd.dk og Hans Lund Kvægrådgiver, ØRD Tlf. 25 57 98 63 hal@oerd.dk Det er rigtig træls at stå i en situation, hvor man mangler foder. Det er også rigtig træls, hvis lageret rækker 1,5 år frem i tiden. Begge dele er dyrt, ikke mindst for en økolog.

Derfor er der mange penge i at finde en god balance mellem foderproduktion og foderforbrug, og i at vurdere, hvor stor en buffer, der skal til for at tage højde for årenes udsving i udbyttet i markerne.

Landmand, kvægrådgiver og planterådgiver må indgå i et målrettet samspil og hver især yde deres bedste.

Ofte kan det virke som om, foderplanen laves lidt på bagkant: Vi har det foder, vi nu engang har, og det skal bruges. Men man må aldrig glemme at se på, hvad der kunne være den optimale foderplan, og om det er muligt at arbejde sig hen imod den.

LANDMANDEN Sørg for at levere pålidelige oplysninger om foderbeholdninger og markernes forventede udbytteniveau samt hvilke marker, der hovedsagelig bruges til afgræsning, og hvilke hovedsagelig til slæt.

Arronderingen må tænkes med, så transportomkostningerne ikke bliver for store, men samtidig skal der opnås fornuftige sædskifter og fornuftig udnyttelse af husdyrgødningen. Der skal også tages stilling til, om omlægning af græsmarker skal ske efter en fast plan, eller om man hellere vil vurdere fra år til år. Begge muligheder rummer fordele og ulemper.

Et felt, der fortjener særlig opmærksomhed, er at sikre, at der uge for uge er tilstrækkeligt med frisk afgræsningsgræs. Her er din fornemmelse for styring af afgræsning og græsmarker vigtig at få med.

Planterådgiveren kan komme med input til, hvilke ”elastik-afgrøder” der kan komme på tale i markplanen: Korn og ærter til helsæd kan måske stå til modenhed eller omvendt. Der kan et år være plads til flere salgsafgrøder på grund af store beholdninger osv. Er der mulighed for at ”slippe af” med foderbeholdninger af ringe kvalitet til andet formål – måske er det så elendigt, at grøngødning er sidste udvej?

BEHOVET I STALDEN

Næsbjerg Foderstofforening Vi er til for alle landmænd – samt private

Kvalitetsfoder fra egen fabrik Din lokale Foderstofforening Lille foderstof, der kan tilpasse foderet efter dine ønsker Ring og hør hvilken forskel vi kan gøre for dig

Næsbjerg: tlf. 75 26 71 66 • Knoldeflodvej 99, 6800 Varde Nordenskov: tlf. 75 29 84 11 • Kærgårdsvej 30, 6800 Varde www.naesbjergfoder.dk www.facebook.dk/naesbjergfoder info@naesbjergfoder.dk

Ud fra beholdninger og foderplaner må ”stalden” levere en bestillingsseddel over ønsket produktion af foderenheder i de forskellige fodermidler til marken i det kommende kalenderår, og stille krav til kvaliteten i det avlede foder.

Hvis der ligger en ændring af besætningsstørrelsen lige om hjørnet, må det regnestykke tages med, ligesom aftaler om levering eller køb af foder fra andre landmænd skal med.

NÅR JORD SKIFTER HÆNDER Der vil ofte opstå situationer, hvor jord skifter hænder uden lang forudgående betænkningstid. Det er vigtigt, at rådgiverne orienteres, så snart der er jordhandler på trapperne – også for at få diverse producentskifter eller anmeldelser af ny økologiske marker ordnet i tide.

VIRKELIGHEDEN I MARKEN Derefter skal der tages stilling til, om marken vil kunne levere de ønskede mængder og kvaliteter uden at komme ud i uheldige sædskiftemæssige forhold. Hvis ikke, må man lave den bedst mulige markplan og så spille bolden tilbage til stalden i form af en oversigt over forventet foderproduktion.

Tjek!

Bliv skarp på udbyttemålinger fra de enkelte marker, følg foderforbruget, så du er på forkant, og vær en god medspiller, så resultatet bliver vellykket.

AKTUELT OM REGNSKAB

grobund 27

Vi moderniserer din årsrapport Fra næste år bliver din årsrapport fra SAGRO både mere informativ og mere overskuelig.

Når du bliver præsenteret for årsrapporten i foråret 2017, vil du opleve en række forbedringer. Du får simpelthen en bedre og mere målrettet rådgivning inden for regnskab og driftsøkonomi.

Nye muligheder: • Øget sammenhæng mellem driftsgrensanalyse, Business Check, benchmarking og fremstillingspris • Mulighed for at optimere nytten af benchmarking • Regnskabsmateriale, der åbner op for en forbedret dialog med bank og realkredit Den nye årsrapport er udviklet af SAGRO i samarbejde med de øvrige rådgivningsvirksomheder i branchesamarbejdet DLBR og SEGES. Målet har blandt andet været at kunne tilbyde et moderniseret regnskabsprodukt, der i højere grad er tilpasset regnskabspraksis i andre brancher og erhverv, men uden at gå på kompromis med landbrugets mangeårige tradition for særdeles grundig og detaljeret rapportering.

- Kunder, der får udarbejdet årsrapport i SAGRO, får fra næste år et nyt, moderniseret regnskab med større informationsværdi, forklarer direktør og regnskabschef Palle Høj, SAGRO.

KONSOLIDERINGSANALYSE Noget af det nye i årsrapportens interne regnskab er en konsolideringsanalyse, der viser regnskabsårets nettovirkning på formueudviklingen. Nyt er også en række

supplerende nøgletal, som de finansielle virksomheder allerede i dag bruger i deres kreditvurdering og rating af landbrugsvirksomheder.

Palle Høj fortæller videre, at årsrapporten også er forbedret med et nyt grafisk udtryk, der betyder et mere tilgængeligt, læsevenligt og overskueligt regnskab.

PRIVAT KONTRA ERHVERV Andre nyskabelser er, at regnskabet fremover får en skarpere sondring og opdeling mellem erhvervsmæssige og private poster.

For eksempel skal stuehuset nu behandles som en del af landbrugsbedriften og dermed afskrives som andre erhvervsmæssige aktiver. En anden ændring er, at værdien af afgrøder ikke, som hidtil, skal medregnes med værdien

ved regnskabsafslutningen, typisk ultimo året.

AFGRØDER TIL DAGSVÆRDI Værdiansættelsen af afgrøder vil fremadrettet ske til dagsværdien på høsttidspunktet.

- Vi glæder os til at komme i

gang med at bruge den moderniserede årsrapport. Med den som udgangspunkt kan vi levere en endnu bedre og værdiskabende regnskabs- og driftsøkonomirådgivning til kunderne, end det allerede er tilfældet, lover Palle Høj.

Dødsfald – få regnet på skatten Når den ene ægtefælle falder bort, er den gængse opfattelse, at den efterlevende ægtefælle skal vælge uskiftet bo.

Men pas på – der kan ofte være store skattebesparelser ved at vælge skifte af boet.

Det kan være tilfældet, hvis den samlede formue er under ca. 5,4 mio. kr., og der er ”skatterelevante” aktiver, eksempelvis landbrugsejendom eller værdipapirer.

Hvis du i mange år har siddet i uskiftet bo, og du nu påtænker at sælge landbrugsejendom, kan skatten af ejendomsavance også ofte spares. Det sker ved, at du starter skifte af det uskiftede bo. Ejendommen skal så arveudlægges til dine børn, som efterfølgende kan videresælge ejendommen skattefrit i forhold til arveudlægsværdien.

Spørg altid din rådgiver i forbindelse med dødsfald, påtænkt salg af skatterelevante aktiver mv.

grobund 28

SAMARBEJDSAFTALE

SAGRO leverer rådgivning i Sønderjylland LHN, et mindre rådgivningsselskab, trækker på SAGROs faglighed og ekspertise.

Rådgivningsselskabet LHN i Tinglev har indgået en samarbejdsaftale, der betyder, at omkring 50 landmænd med kvæg kan få gavn af de samlede kompetencer, SAGRO råder over.

Samarbejdsaftalen dækker bl.a. fagområderne kvægproduktion, produktionsøkonomi, LEAN og ledelse, slagtekalverådgivning, AMS-rådgivning, ERFA-grupper og diverse kvægfaglig information. Hertil kommer, at LHN’s medlemmer kan del-

tage i SAGRO Kvægs arrangementer.

Desuden får LHN’s medlemmer og kunder adgang til landets største og mest ambitiøse grovfoder-koncept, Cost4Milk, der giver et hidtil uset produktionsøkonomisk overblik.

FORDELE OG FAGLIGHED Samarbejdsaftalen imødekommer også økologiske mælkeproducenters behov via en tilsvarende samarbejdsaftale med Økologi-

Rådgivning Danmark på de tilsvarende økologiske fagområder.

Tage Hansen, direktør for LHN, er glad for aftalen: - Selvom LHN ikke er Danmarks største landboforening, kan vi med sådanne samarbejdsaftaler tilbyde vores medlemmer fuldstændig de samme muligheder som hos den nye rådgivningsgigant. Denne samarbejdsaftale vil give ny inspiration og udfordre mælkeproducenterne i LHN’s geografiske område –

og jeg ser en række spændende perspektiver i nye typer af samarbejde mellem store og små aktører i landbrugsrådgivningen. Det er nemlig ikke størrelsen, som er afgørende, men evnen til at ville, kunne og turde, siger han.

Kvægrådgivningen i SAGRO dækker stort set hele Vestjylland – og ca. 30 procent af mælkeproducenterne i Danmark.

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

grobund 29

25 ha landbrugsejendom ved Mammen

Fritidsejendorn, Barslundvej 13, 7330 Brande

Fritidsejendorn, Fjald 6, 7500 Holstebro

Lystejendom, Himmestrupvej 49, 8850 Bjerringbro

45 ha jagt- og naturejendom i særklasse - beliggende på et natur­

2 ejendomme beliggende Fjald 4 og Fjald 6, 7500 Holstebro - ca. 4

Beliggende ved Mammen, ca. 10 km nord for Bjerringbro, i tre­

er og nåleskov. Vest for ejendommen ligger 7,2 ha fredskov og ca.

en bolig i særklasse og en særdeles god beliggenhed. Moderniseret

tidligere statshusmandsbrug og er i dag særdeles veludbygget i

oplevelser. Boligen er opført i 2003 i teglsten og m/sort IBF tag.

isoleret, solcelleanlæg. Mulighed for udstykning af byggegrunde.

km fra centrum. Fjald 6 på 13,5 ha er en landbrugsejendom med

areal på ca. 15 ha, hvor der er ca. 1,4 ha fredskov, lille sø, juletræ­ 19 ha agerjord. Skov- og naturarealer er velegnet til jagt og natur­

Sagsnr. 201149

li �

·

. l!lk· . . �· Kontant:

Kontakt:LandboGruppen Midtvest Birk Centerpark 24, 7400 Herning Tlf.: 96296505 midtvest@landbogruppen.dk

6.195.000

Areal drlftsbygn:

62om2

Areal stuehus:

209m2

Hektar:

55

både bolig og driftsbygninger. Renoveret og moderniseret stue­

Sagsnr. 201136

201121

li .

Kontant:

C

Energimærke:

kanten mellem Viborg, Silkeborg og Randers. Ejendommen er et

i 2007, nyere WS- og el-installationer, derudover er boligen efter­

I!] �

Areal drl�sbygn: Areal stuehus:

Kontakt:LandboGruppen Midtvest Birk Centerpark 24, 7400 Herning Tlf.: 96296505 midtvest@landbogruppen.dk

4.495.000 1.399m•

Hektar:

14

C

Energimærke:

242m2

hus. Velegnet til håndværker eller andet liberalt erhverv. Sagsnr.

11 I!]

.

Kontant:

Areal dri�sbygn: Areal stuehus:

Kontakt:LandboGruppen Midtvest Birk Centerpark 24, 7400 Herning Tlf.: 96296505 midtvest@landbogruppen.dk

5.495.000

1.308m•

26

Hektar:

E

Energimærke:

1Bom2

Planteavlsejendom, Ølgodvej 31, 7200 Grindsted

Kvægbrug, Pottervej 8, 7323 Give

Hobbyejendom, Fællesmarksvej 13, 6690 Gørding

Mindre planteavlsejendom med et jordtilliggende på 17,27 ha, der

Kvægejendom godkendt til 200 køer med kalve, og kvierne i pensi­

Velpasset ejendom med bolig fra 1915 på 143 m' i grundplan og 70

rettet til småkalve, 2 foderlader , maskinhus, 2 gylletanke mm. Al

1955, sammenbygget med stuehuset og delvist inddraget til bebo­

ligger fint arronderet ved bygningerne ca. 16,40 ha. er støttebe­

on. 2 x 12 SAC malkestald med plads til 220 køer. Ældre stalde ind­

med et samlet boligareal på 123 m', hvoraf de 35 m' ligger på 1.sal.

jorden er sammenhængende og kan vandes. Det støtteberettigede

med eternittag. Sagsnr. 400-0615

træder som en pæn nutidig beboelse. Sagsnr. 400-1684

rettiget. Overskueligt bygningssæt bestående af stuehus fra 1927

areal udgør 66,31 ha. Stuehus på 189 m2 er opført i 1884, og frem­

Solide udbygninger på i alt 669 m'. Opført i røde facadesten og

li I

Ejendom med udstykningspotentiale

I!] .

• •

•

Kontakt:LandboGruppenJysk John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 76602333 jysl<@landbogruppen.dk

�·

li I

I!] .

• •

•

�·

Kontakt:LandboGruppenJysk John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 76602333 jysl<@landbogruppen.dl< Hektar:

73,19

EU-areal:

66,31

DE:

••

m' på i.sal. Boligen er løbende vedligeholdt. Stalden er opført i

else. Der er endvidere foderlade på 216 m' fra 1979. Rundbuehal på

216 m' fra 1991. Garagebygning på 66 m' fra 1987. Alt i alt en hyg­

gelig lystejendom der absolut er et besøg værd! Sagsnr. 400-1647

li ..

l!l�· . . �·

Kontakt:LandboGruppenJysk John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 76602333 jysk@landbogruppen.dl<

14,5

Hektar: Energimærke:

C

283,56

� LandboGruppen

Allan Elsted Hansen

Holger Bjørnskov

aeh@landbogruppen.dk Tlf.: 7660 2134 aeh@limdbogruppen.dk TI!.: 76602134 Afdeling: JYSK

hob@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk jra@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk Tlf.: 7660 2135 Tlf.: 7660 2132 Tlf.: 9629 6505 jra@landbogruppen.dk hob@la.ndbogruppen.dk nr.: 76602135 nr.: 76602332 Afdeling: JYSK Tlf.: 96296505 Afdeling: JYSK Afdeling: MIDTVEST

Ejendomsmægler MDE, Cand. Agre Landbrugsspecialist

Allan Dichow

Ejendomsmægler, MDE&. Valuar

Jens Ravn

Salg&. vurdering

Din professionelle landbrugsmægler

grobund 30

KALENDER

Fakturagebyr i SAGRO Med henvisning til stadig stigende udgifter til porto, frankering samt administration af papirfakturaer har vi valgt fra 1.1.2017 at indføre fakturagebyr på alle udsendelser af papirfakturaer. Dette er kun nyt for hidtidige kunder hos Jysk Landbrugsrådgivning, idet fakturagebyret i nogle år har været opkrævet af Heden & Fjorden.

Man kan slippe for fakturagebyret ved at tilmelde sig modtagelse af faktura på mail og betaling via leverandørservice/pbs. Bemærk, at man kun undgår gebyret ved tilmelding til begge dele.

Send tilmelding til info@sagro.dk med oplysning om e-mail samt kontonummer, som betaling skal ske fra.

Personalenyt SAGRO Regnskab Revisor Henriette Nielsen, tiltrådte 1. november en stilling i Billund, hvor hun får til opgave at videreudvikle rådgivning, revision og kvalitetssikring vedr. kunder med selskaber .

Tre nye trainees begyndte 1. september i henholdsvis Esbjerg og Billund. Det er Kim Nielsen, 27 år, Christian Salek, 28 år og Michelle Kristensen, 24 år.

AFTENKONGRES Torsdag den 8. december 2016 kl. 19.00-22.00 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum

Hvad er strategien?

SAGROs rådgivere har sammensat et varieret program til alle landbrugere Fælles programpunkter: Velkomst v/ Sven Agergaard, bestyrelsesformand SAGRO – Viden og vækst Alt om baggrunden og visionen for SAGRO v/ bestyrelsesformand Sven Agergaard og administrerende direktør Torben Jensen Hvad ved vi om den målrettede kvælstofregulering? v/ miljørådgiver Helle Borum Markedsorientering Hvordan ser markedsudsigterne ud for mælk, kød og salgsafgrøder.

Og hvordan bliver prisudviklingen på råvarer og renter. v/ Hans Fink, chefredaktør og analytiker på Agromarkets Efter kaffen opdeling i 4 sessioner:

Kartofler • Betydning af sædskifte • Læggekartoffelkvalitet • Næringsstoffer, hvilken vej skal vi vælge?

• Bladplet og andre sygdomme

Salgsafgrøder • Vælg den rigtige strategi – giver Landbrugspakken anledning til nytænkning i forhold til gødskning i vækstregulering?

• Deltag i SAGROs udgave af ”VERSUS” og bliv udfordret på salgsafgrøder

Kvæg • Proteinforsyning – køb eller dyrk?

• Hvordan bliver koen og marken enige om grovfoderstrategien?

• Pløjefri dyrkning af majs

Økologi • Hvor meget skal økologer kalke?

• Hvordan udnytter du din husdyrgødning bedst?

• Andre organiske gødninger – alternative gødningskilder for økologer • Årets grovfoder og sortsvalg 2017 Mødet er vanen tro GRATIS for alle.

Af hensyn til disponering af kaffe og lokaler er tilmelding til sessionerne efter kaffen nødvendig.

Limfjorden skal have bedre ”lunger”, og det skal genetablering af forsvundne stenrev sikre. Landmænd fra Holstebro Struer Landboforening sørgede 3. november for, at op mod 150 tons marksten blev samlet til formålet.

Nu er det håbet, at der hurtig etablerer sig sunde dyre- og plantesamfund på revene, fordi det vil have en positiv effekt på miljøtilstanden i fjorden.

Tilmelding senest fredag den 2. december 2016 på sagro.dk eller tlf. 96 29 66 66.

grobund 31

NYTÅRSMØDE Fredag den 6. januar kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning

Nytårsmødet er med Ruth Brik Christensen, Fasterholt, over emnet: Soldatermor i Irak og Afghanistan.

Ingen tilmelding.

Arrangør: LandboSenior Herning, Hedeboernes Seniorklub, Ikast-Bording LandboSenior og Herning-Ikast Landboforening

Han er en aktiv deltager i den folkelige debat om landbrugets og landbefolkningens situation og udvikling, og han stiller spørgsmålet: Er det nuværende høje tempo i strukturudviklingen i landbruget den rigtige løsning for landbrugets udøvere? Derefter kaffe og afslutning.

Tilmelding: senest 4. januar 2017 til Birthe Christensen, tlf. 23 46 11 85 eller meget gerne på mail, bic@sagro.dk.

Arrangør: Familielandbruget Midt-Vest og Familielandbruget VEST-Jylland

NYTÅRSKUR MED LINDY ALDAHL Fredag den 13. januar kl. 11.00-15.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, Esbjerg Ø

NYTÅRSKUR Fredag den 6. januar kl. 15.00-17.00 hos SAGRO, Majsmarken 1, Billund Program offentliggøres på sagro.dk.

Arrangør: Jysk Landbrug

FOKUS PÅ MINK Onsdag den 11. januar kl. 18.00 hos SAGRO, Majsmarken 1, Billund

Lindy Aldahl fra ”Rigtige mænd” sætter skub i nytårskuren i Sydvestjysk Landboforening.

I den mere seriøse ende byder arrangementet på et indlæg om konsekvenserne af Brexit v/ cheføkonom Frank Øland, Landbrug & Fødevarer.

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

3-DAGES ARBEJDSMILJØKURSUS 30. og 31. januar samt 9. februar hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning En aften om hvad der rører sig på miljøområdet, hvad sker der på de finansielle fronter og tanker om de økonomiske udfordringer, som lave skindpriser giver.

Se endeligt program på sagro.dk.

Tilmelding senest den 6. januar på tlf.76 60 21 00 eller info@sagro.dk.

Arrangør: SAGRO

NYTÅRSFEST Torsdag den 12. januar kl. 18.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning

Aftenen starter med spisning. Efterfølgende får vi besøg af professor Johannes Nørgaard-Frandsen, der stammer fra landbruget og virker som professor ved Syddansk Universitet.

Kurset er lovpligtigt og rettet mod arbejdsmiljø i landbruget. Deltagerne vil være nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter eller -repræsentanter, der endnu ikke har været på kursus.

Tilmelding senest 9. januar til Alice Nielsen, arbejdsmiljørådgiver, SAGRO, tlf. 96 29 66 38, ani@sagro.dk.

Arrangør: SAGRO, SEGES og DM&E.

BLIV EN STÆRK FORHANDLER 1. og 2. februar 2017 i Billund samt 7. marts 2017 i Aabenraa Undervisningen er kl. 9-16 alle dage Kurset henvender sig til • Landmænd, der arbejder med fx køb og salg af varer, kontraktforhandlinger eller forhandlinger i bankerne.

• Virksomhedsrådgivere og rådgivere, der fx deltager på møder i den finansielle sektor.

Kursusforløbet starter med to sammenhængende dage. Derefter følger en periode, hvor du kan træne dine nye kompetencer samt arbejde med en aktuel opgave, som afleveres til underviseren forud for kursets tredje og sidste dag.

På dag 3 får du ny inspiration, mulighed for erfaringsudveksling og konkret sparring på dine udfordringer.

Underviser: Lektor Søren Hilligsøe, Erhvervsakademi Aarhus.

Pris: 8.100 kr. (ekskl. moms) – der er ikke overnatning mellem de to sammenhængende kursusdage.

Tilmeld dig senest den 2. januar 2017 til Dorte Kvistgaard Jakobsen, SAGRO, dkj@sagro.dk, tlf. 96 29 68 58 eller Anita Baagøe, LandboSyd, anb@landbosyd.dk, tlf. 74 36 50 23.

Arrangør: SAGRO og LandboSyd

BESTYRELSEN I LANDBRUGSVIRKSOMHEDEN Torsdag den 2. februar på Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle 4-dages kursus i februar og marts Styrk din rolle som professionelt bestyrelsesmedlem i landbruget.

På uddannelsen får du viden om og træning i, hvordan du som professionelt bestyrelsesmedlem indgår i et effektivt samarbejde med ejerlederen og den øvrige bestyrelse eller advisory board i en landbrugsvirksomhed.

Pris for deltagelse: 18.050 kr. ekskl. moms.

Prisen er inkl. overnatning mellem 9.-10. marts 2017.

Sidste dato for tilmelding er den 6. januar 2017.

Arrangør: LandboSyd og SAGRO

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Julemøde i Filskov Kirke Tirsdag den 6. december kl. 13.30 Afslutning med gløgg, julefortællinger, advents- og julesalmer. Sognepræst Karin Engmarksgård deltager.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Fra aktiv landmand til aktiv pensionist Onsdag den 30. november kl. 14.00 I Markedsrestaurationen i Brørup Tidl. Gårdejer Knud Dahl, Brørup, fortæller om indtryk og hændelser fra livet som aktiv landmand og samfundsborger i Andst til en aktiv pensionisttilværelse i Brørup.

Sydvestjysk Landbo Senior

Nytårskur 2017 Tirsdag den 10. januar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Vi starter med champagne. Senere kommer direktør for Sydvestjyske Museer, Flemming Just, som vil tale om emnet – ”Har andelsbevægelsen en fremtid?”

Der afsluttes med kaffebord. Pris for deltagelse er 100 kr. pr. person.

Der er ingen tilmelding.

grobund grobund 32 32

??

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning Jysk LandbrugsrĂĽdgivning John Tranums Tranums Vej Vej 25 25 John John Tranums Vej 25 6705 6705 Esbjerg Esbjerg Ă&#x2DC; Ă&#x2DC; 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

% ÄŻ Ä­

% ÄŻ Ä­

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

Gür du med tanker om køb eller salg?

TÌnker du pü køb eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere

â&#x20AC;&#x201C; â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ sĂĽ fĂĽ fĂĽ en en uforpligtende uforpligtende snak snak med med LandboGruppen LandboGruppen

TEKST Peder Foldager TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70 Tlf. 76 60 22 70

indsender løbende, men nu Pü Regnskabskontoret har indsender løbende, men nu Pü Regnskabskontoret har appellerer vi altsü til de sidste vi et meget skÌvt arbejdsür, appellerer vi altsü til de sidste vi et meget skÌvt arbejdsür, om at gøre det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligom at gøre det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligger i 1. halvür, hvilket udløser holder bilagene tilbage, fordi ger i 1. halvür, hvilket udløser holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed men det ikke tilfÌldet. TvÌrtiekstra omkostninger. Det vil men det ikke tilfÌldet. TvÌrtiekstra omkostninger. Det vil vi gerne Ìndre med din hjÌlp. mod bliver det dyrere, hvis vi gerne Ìndre med din hjÌlp. mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.

Derfor forbereder vi allerede arbejdet udløser overarbejde.

Derfor forbereder vi allerede For i øvrigt at fremme arnu den kommende sĂŚson FĂĽ enkommende uforpligtende snak â&#x20AC;&#x201C; et stĂŚrkt og kompetent team For imed øvrigt LandboGruppen at fremme arnu den sĂŚson bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ med en rĂŚkke tiltag, som gør, bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ med en rĂŚkke tiltag, som gør, hul pĂĽ af regnskaat du kan fĂĽ dit regnskab af salg til gennemførelse ogopgørelsen ejerskifte! hul pĂĽ opgørelsen af regnskaat du kan fĂĽ dit regnskab bet før jul. Det gĂŚlder blandt tidligere. Vi kan samtidig udbet før jul. Det gĂŚlder blandt tidligere. Vi kan samtidig udandet opgørelse af aktiehandjĂŚvne arbejdet bedre til fordel andet opgørelse af aktiehandjĂŚvne arbejdet bedre til fordel ler frem til fx 1. december, for bĂĽde dig og vore medarler frem til fx 1. december, for bĂĽde dig og vore medarligeledes opgørelse bejdere.

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskovaf ejen- Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger Jensen ligeledes opgørelse bejdere.

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskovaf ejen- Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger Jensen Statsaut. ejendomsmÌgler Landbrugsspecialist SekretÌr SekretÌr (barsel) domshandler og evt. andre SekretÌr Du kan bidrage vedStatsaut. at ind-ejendomsmÌgler Statsaut. ejendomsmÌgler Statsaut. ejendomsmÌgler Landbrugsspecialist SekretÌr SekretÌr SekretÌr (barsel) domshandler og evt. andre Duagro. kan bidrage vedValuar at indCand.

Cand. agro.dine bilag münedsvis Valuar investeringer, planlÌgning af sende investeringer, planlÌgning afbpe@landbogruppen.dk sende dine bilag münedsvis aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen.dk aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen.dk revision7660 og2135 review af regnskaresten af üret, süledes vi 7660 2134 7660at 2332 7660 2141 7660 2142 7660 2143 revision og review af regnskaresten af üret, süledes at vi 7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143 berne. kan komme foran med bogberne. kan komme foran med bogLav en konkret aftale med din føringen og undgür at sidde Lav en konkret aftale med din føringen og undgür at sidde revisorassistent, sü vi kan fü med flere müneders bogføring revisorassistent, sü vi kan fü med flere müneders bogføring aeh@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk jra@landbogruppen.dk optimeret arbejdet.

Det iTlf.: januar-februar â&#x20AC;&#x201C;Tlf.:pĂĽ 7660 2134 7660overar2135 Tlf.: 7660 2132 Tlf.: 9629 6505giver optimeret arbejdet.

Det giver iAfdeling: januar-februar pĂĽ overarJYSK JYSKEsbjerg Ă&#x2DC; Afdeling: JYSK Afdeling: MIDTVEST John Tranums Vej 25,â&#x20AC;&#x201C;Afdeling: 6705 bejde.

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; billigere og tidligere regnskabilligere og tidligere regnskabejde.

Majsmarken 1, 7190 Billund Majsmarken 1, 7190 ber.

Vi ved godt, at enBillund del allerede ber.

Vi ved godt, at en del allerede

â&#x20AC;&#x201C; â&#x20AC;&#x201C; et et stĂŚrkt stĂŚrkt og og kompetent kompetent team team til til gennemførelse gennemførelse af af salg salg og og ejerskifte! ejerskifte!