Lynge Skole - Lad det regne med frøer by Line Berglund Petersen

Lynge Skole

Lad det regne med frĂ¸er

Lynge Skole - Lad det regne med frøer af Line Berglund Petersen [qrl808] 30 ECTS point speciale inden for Landskabsarkitektur ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet - Science Københavns Universitet 150 antal sider Afleveret d. 10. september 2014

Vejleder: Anne Dahl Refshauge, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Landskabsarkitektur og planlægning Medvejleder: Rikke Juul Monberg, Ph.d. studerende, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Landskabsarkitektur og planlægning Alle billeder er private, medmindre andet er angivet. Se liste over billeder under referencer.

Resume Vores samfund er påvirket af en række miljømæssige problemer og kriser, og vi står overfor nye udfordringer. Disse udfordringer er blandt andet de fremtidige klimaændringer og tilbagegang af den biologiske mangfoldighed, samtidig med at vi distancerer os fra naturen. Der er i dag bred enighed om, at dette primært skyldes menneskelige aktiviteter. Der er ingen enkle løsningsmodeller. Specialet, Lynge Skole - ’Lad det regne med frøer’, forsøger at forholde sig til disse udfordringer og sammentænke de naturlige systemer med de urbane systemer. Projektet tager udgangspunkt i skolegården og har til formål at skabe opmærksomhed i børnehøjde. Lynge Skole er et led i Allerød Kommunes klimatilpasningsplan, der skal løse en række udfordringer omkring regnvandshåndtering i engområdet Lynge Fælled i landsbyen Lynge. Flere enorme regnskyl har betydet overbelastning af kloakken og dermed risiko for kloakvand i søer og vandløb. En række tiltag skal sikre lokal afledning af regnvand samt forbedre vand- og naturkvaliteten i området. Ca. halvdelen af tagfladerne ønskes frakoblet kloaknettet og håndteret lokalt på skolens udeareal. Dette speciale søger at skabe et evidensbaseret skolegårdsdesign til Lynge Skole i Allerød Kommune ved at sammentænke klimatilpasning med formidling af beskyttelse og styrkelse af danske habitater og flora og fauna, og samtidig inkorporere fokus på leg & læring. Det har ledt til de tre hovedelementer; vand, natur og leg & læring, der er gennemgående for hele projektet. Specialet er bygget op i tre dele. I den første del indhentes relevant viden inden for regnvandshåndtering, biodiversitet og leg & læring. Anden del af opgaven er analysen, som undersøger de eksisterende forhold på Lynge Skole. Den sidste del er et overordnet designforslag på baggrund af den indsamlede viden. Der lægges op til større brug af udearealerne i frikvartererne samt i undervisningen, ved at skabe spændende opholds-, lege- og undervisningsrum på skolens udearealer. Den nye folkeskolereform trådte i kraft i august 2014, og giver plads til nytænkning i undervisningen, hvor der gøres større brug af udearealerne. Specialet søger at udnytte de potentialer der ligger i skolegårdsdesign, samt afdække vigtigheden af at børn tilbydes naturlige omgivelser som en vigtig del af deres læringsproces. Designforslaget lægger op til et videre forløb, hvor undervisere, elever og forældre involveres i projektet og sammen skaber et klimatilpasset udeareal på Lynge Skole med udgangspunkt i dette speciale. Udarbejdet af Line Berglund Petersen [qrl808]

Abstract Our society is influenced by a number of environmental problems and crises, and we are facing new and large challenges. These challenges include future climate change and the decline of biological diversity, and at the same time we distance ourselves from nature. There is a broad consensus that this is primarily due to human activities and there are no simple solutions. This project about Lynge School - ‘Let it rain with frogs’, tries to deal with the challenges we are facing, and integrate the natural systems with the urban systems. The thesis is based on the schools outdoor areas and aims to raise awareness about these issues for children. Lynge School is part of the climate adaptation plan set by Allerød Municipality to address a number of challenges concerning stormwater management in the area around Lynge Fælled in Lynge. Several large cloudbursts meant overloading of the sewers and therefore the risk of sewer water in the nearby water bodies. A number of initiatives will ensure local drainage of stormwater and improve the water quality and the nature in the area. About half of the roof surfaces is planned to be disconnected from the drainage network and handled locally in the school’s outdoor areas. This thesis explores how to create an evidence-based design for the outdoor areas of Lynge School in the municipality of Allerød. The design is incorporating considerations of climate adaptation with providing protection and enhancement of Danish habitats and flora and fauna, while focusing on creating places for play and learning. This has led to the three main elements; water, nature and play & learning, which sets the framework for the whole project. The thesis is structured in three parts. The first part contains a review of literature and relevant theories within stormwater management, biodiversity and play & learning. The second part of the thesis is an analysis that examines existing conditions at Lynge School. The last part is a design proposal on the basis of accumulated knowledge. The idea is to increase the use of the outdoor areas during recess and for education, by creating exciting settings for staying, playing and learning. The new education reform effective from August 2014 leaves room for innovative thinking in the teaching methods, which involves outdoor areas. The thesis seeks to exploit the potential that lies in the design of the school’s outdoor areas, and to identify the importance of children having access to natural settings as an important part of their learning process. The design proposal envisages a future process where teachers, students and parents get involved in the project and help create an outdoor area for Lynge School adapted to the climate changes inspired from this thesis.

INDHOLDSFORTEGNELSE

7 01

INDLEDNING................................................................................................................. 10

01.01 01.02 01.03 01.04 01.05 01.06

Problemformulering...................................................................................................... 12 Formål............................................................................................................................ 12 Afgrænsning................................................................................................................. 12 Målgruppe.................................................................................................................... 13 Metode.......................................................................................................................... 13 Teori & baggrundsviden.............................................................................................. 14

BAGGRUND.................................................................................................................. 16

02.01 02.02 02.03 02.04 02.05 02.06 02.07

Lad det regne med frøer............................................................................................. 18 Lynge Skole - fakta og visioner................................................................................... 20 Vand.............................................................................................................................. 22 Natur.............................................................................................................................. 28 Leg & læring................................................................................................................. 36 Erfaringer....................................................................................................................... 44 Opsamling..................................................................................................................... 50

ANALYSE....................................................................................................................... 52

03.01 03.02 03.03 03.04 03.05 03.06

Eksisterende plan.......................................................................................................... 54 Terrænanalyse.............................................................................................................. 56 Behovsanalyse & registrering...................................................................................... 58 Områdeanalyse........................................................................................................... 60 Klimatilpasningspotentialer......................................................................................... 70 Opsamling..................................................................................................................... 72

DESIGN......................................................................................................................... 74

04.01 04.02

Koncept......................................................................................................................... 76 Situationsplan................................................................................................................ 78

8 04.03 04.04 04.05 04.06 04.07 04.08 04.09 04.10 04.11

Landskabstypologier.................................................................................................... 80 Pladsen.......................................................................................................................... 84 Åen & gården............................................................................................................... 88 Legepladsen................................................................................................................. 92 Bakkelandskabet.......................................................................................................... 96 Skolehaven, lunden & banen................................................................................... 100 Skoven, stranden & plænen..................................................................................... 104 Vandets vej................................................................................................................. 108 Større naturpræg........................................................................................................ 118

AFRUNDING................................................................................................................ 122

05.01 05.02 05.03

Diskussion..................................................................................................................... 123 Konklusion.................................................................................................................... 124 Perspektivering............................................................................................................ 125

REFERENCER............................................................................................................... 126

BILAG.......................................................................................................................... 136

01 INDLEDNING

The future of conservation efforts hinges on building a love for nature in the hearts and minds of the youth. (Ferreira1, 2011)

Dette projekt udspringer fra denne overbevisning, der fremhæver vigtigheden af, at menneskets forståelse og værdsættelse af naturen, er altafgørende for at beskytte og styrke vores flora og fauna. Projektet tager udgangspunkt i skolegården og har til formål at skabe opmærksomhed i børnehøjde. Målet er at designe og udvikle en skolegård, med fokus på klimatilpasning i form af regnvandshåndtering, natur og leg & læring. De enorme klimatiske ændringer vi har set i Danmark de sidste mange år, har sat klimatilpasning højt på dagsordenen i mange kommuner. Lokal afledning af regnvand (LAR) er en af de metoder der bruges og forskes i, der kan reducere eller helt afværge oversvømmelser. Regnvandet kan indgå som en ressource, der skaber merværdi i skolegården. Samtidig er biodiversiteten under et enormt pres over hele verden grundet næringsstofbelastning, fragmentering, pladsmangel, regulering af vandets fri bevægelighed, intensiv erhvervsdrift, samt byernes ekspansion og udbygning af infrastruktur. Dette pres gør, at vi vil miste vigtige økosystemer, og et stort antal plante- og dyrearter vil forsvinde fra jordens overflade, hvis vi ikke sætter ind. I august 2014 trådte den nye folkeskolereform i kraft, hvilket blandt andet betyder at eleverne får en længere og mere varieret skoledag. Den nye folkeskole giver plads til nytænkning i undervisningen, og det er oplagt at skolegården tilpasses de nye behov. Forskning viser at fordelene er mange, når man skaber større nærhed til naturen. Nogle af de positive effekter er øget koncentrationsevne, bedre motivation for læring, samtidig med at der sker hurtigere fremgang i læringsprocessen end ved traditionel undervisning (White, 2004, Fuller et al., 2007). Jeg er interesseret i at udforske muligheden for at sammentænke klimatilpasning med beskyttelse og styrkelse af habitater samt flora og fauna, og samtidig inkorporere fokus på leg & læring. Da det primært er menneskelige aktiviteter, der er skyld i naturens tilbagegang, kan en større nærhed til naturen i skolegården, betyde flere naturog miljøbevidste borgere fremover, og dermed større chance for at sikre biodiversiteten på sigt. Lynge Skole er udvalgt til case område, da skolen indgår under forskningsprojektet ’Lad det regne med frøer’. Forskningsprojektet arbejder på at etablere fysiske arealer og korridorer, der kan håndtere regnvandsafstrømninger og skaber nye levesteder for dyr og planter. Der ønskes forskellige løsninger til håndtering af overfladevandet i skolens udearealer. Dette understøtter Allerød Kommunes vision om klimatilpasning og en bæredygtig udvikling. Kommunen ønsker at øge den biologiske mangfoldighed inden 2015 og samtidig forbedre tilgængeligheden til, anvendelsen af og kendskabet til vores natur (Allerød Kommune, 2014). Området der ligger i Lynge 1) Sanette Ferreira professor inden for geografi og miljøstudier, Stellenbosch University.

12 har i en årrække haft en udfordring omkring Lynge Å. Dette har betydet, at der ved kraftige regnskyl har været overbelastning af kloakken, og dermed risiko for kloakvand i bygninger og i søer og vandløb. Der er derfor et konkret problem med regnvandshåndteringen i området, der skal løses. Designet bygger på tre hovedelementer; regnvandshåndtering, biodiversitet og leg & læring. Udgangspunktet er at sammentænke de naturlige systemer med de urbane systemer for at få en bæredygtig udvikling af natur, miljø og klima.

01.01 Problemformulering Hvordan kan man designe og klimasikre udearealet på Lynge Skole, med fokus på regnvandshåndtering, biodiversitet og leg & læring?

01.02 Formål Projektets hovedformål er at skabe en helhedsløsning, der er forankret i og skræddersyet til Lynge Skole. Ideen er at udfordringerne kan løses i samspil med hinanden, og at målet er mere end blot at håndtere problemerne med regnvandshåndtering. I stedet stræbes der efter at skabe attraktive udearealer med fokus på regnvandshåndtering, biodiversitet samt leg & læring. Der er et enormt uudnyttet potentiale i at klimasikre offentlige institutioner i Danmark. Her er det muligt at demonstrere klimavenlige løsninger som gode eksem-

pler for elever, samt borgere generelt. Med afsæt i landskabelig regnvandshåndtering og øget naturkvalitet, er det projektets delmål at motivere eleverne til at være mere naturog miljøbevidste og dermed bidrage til at øge den biologiske mangfoldighed fremadrettet.

01.03 Afgrænsning Selve projektområdet afgrænses til Lynge Skoles udeareal. Engarealet Lynge Fælled nord for skolen ved Lynge Å indgår også som en del af overvejelserne, da der i øjeblikket er ved blive etableret et regnvandsbassin. Projektet koncentrerer sig om brugbare retningslinjer generelt for skolegårde inden for regnvandshåndtering, biodiversitet og leg & læring. En lang række andre klimatiltag kan indarbejdes på skolen, såsom: affaldssortering, transport, bæredygtigenergi, økonomiske strategier, borgerinvolvering, opsamling af regnvand til wc-skyl og lignende. Dette afdækkes ikke i dette projekt, men kan med fordel indtænkes på sigt med inspiration fra Projekt Klimaskolen, Lindebjergskolen i Gunsølille. Designforslaget har fokus på at skabe et udgangspunkt, som ved et videre samarbejde med skolens lærere og personale, kan konkretiseres yderligere. Under projektforløbet har jeg haft korrespondance med skolens pedel Mogens Wienberg Jensen, der viste mig rundt på skolen og fortalte om skolens udearealer.

01.04 Målgruppe

Landskabsarkitektoniske færdigheder og erfaringer

Forskning og velberundet praktisk erfaring

Evidensbaseret skolegårdsdesign

Brugernes særlige behov, ønsker og præferencer

Projektet henvender sig til kommuner og forvaltere, der kan bruge det som et designredskab og en inspirationskilde til at designe skolegårde. Helt specifikt henvender projektet sig til Allerød Kommune og Lynge Skole og deres målsætning om at forbedre udearealerne på skolen. Målgruppen for designforslaget er skolens brugere; eleverne, lærerne og pædagogerne. Mere indirekte bliver elevernes forældre og søskende påvirket af projektet. I designforslaget tages der højde for de forskellige aldersgrupper, der er blandt eleverne. Aldersspringet spænder fra 5-årige i indskolingen til 17-årige i udskolingen.

01.05 Metode Figur 1. Diagram over de tre felter, der udgør grundlaget for evidensbaseret skolegårdsdesign.

I figur 1 ses de tre felter, der er arbejdet med; landskabsarkitektoniske færdigheder og erfaringer, forskning og velbegrundet praktisk erfaring og brugernes særlige behov og præferencer. Sammen udgør de grundlaget for et evidensbaseret skolegårdsdesign. Selve rapporten er opdelt i tre dele; vidensindsamling, analyse af det konkrete site og et designforslag. Den første del består af et baggrundsstudie, hvis formål er at afdække brugbar eksisterende viden og forskning indenfor områderne regnvandshåndtering, biodiversitet og leg & læring. Derudover har jeg indsamlet erfaringer og inspiration fra realiserede projekter på andre skoler og i en SFO. Dette har ført til en række retningslinjer til designforslaget. Sammen ud-

14 gør det den eksisterende forskning og velbegrundede praktisk erfaring inden for skolegårdsdesign (se figur 1). I den anden del ses der nærmere på det valgte site ved hjælp af forskellige analyser. Dette klargør skolegårdens potentialer og problemer og fremhæver, hvor der skal sættes ind. I den tredje del overføres retningslinjerne samt resultaterne fra analysen over på sitet i form af et koncept, der skaber den overordnede struktur. Dette skaber en klar sammenhæng mellem teori og praksis. Her vil der være en mere valgfri og æstetisk side, hvor mine præferencer og færdigheder vil præge resultatet (se figur 1). Designforslaget præsenteres i form af et planforslag kombineret med planudsnit, snit, diagrammer og visualiseringer. Gennem processen har der været korrespondance med pedellen på skolen, medarbejdere i Allerød Kommunes Natur og Vandmiljøafdeling samt ansatte på de tre casestudier jeg har besøgt. Sammen med viden om skolen, hentet fra skolens hjemmeside, udgør dette brugernes behov og præferencer (se figur 1). Under forløbet har jeg flere gange besøgt skolen og selv lavet observationer i forhold til brugen af området. Derudover deltog jeg i konferencen om forvaltning og montering af søer og opland, samt regnvandshåndtering og biomanipulering i søer afholdt af Allerød Kommune (Allerød Kommune [Sinatur Hotel Frederiksdal] 2014, Sø konference, 21. maj).

01.06 Teori & baggrundsviden De teorier der er anvendt i specialet, er valgt fordi de understøtter de tre hovedemner; vand, natur og leg & læring. I afsnittet med vand gennemgås klimaforandringerne samt de fem forskellige tekniske principper inden for lokal afledning af regnvand (Backhaus & Jensen, 2010). Derudover ser jeg nærmere på sundhedsaspekter inden for rekreativ brug af regnvand og kreativ vandleg. Naturafsnittet ser nærmere på naturens indflydelse på børn. Her anvendes Attentions Restoration Theory (Kaplan, 1995), til at forklare hvordan vi opfatter vores omgivelser, og hvordan vi bearbejder information, og hvilken rolle naturen spiller i forhold til dette. Derudover ser jeg nærmere på forskellige natursyn, blandt andet professor Kongjian Yu’s ide om behovet for en Big-foot revolution (Kongjian Yu [Københavns Universitet] 2014, China Talks forelæsning, 11. juni). I dette afsnit ser jeg også nærmere på begrebet biodiversitet og naturkvalitet. I afsnittet, der omhandler leg & læring, ser jeg nærmere på den nye folkeskolereform, og hvad den betyder for undervisningen i folkeskolen. Her gennemgås en udeskole og læring og begrebet affordance, der er udviklet af den amerikanske psykolog James J. Gibson (Gibson, 1979). Dette begreb bruges til at forklare elementers aflæselighed i forhold til deres bruger. Til at beskrive samspillet mellem børn og skolens fysiske rammer, ser jeg nærmere på forskellige kombinationsmuligheder af aktiviteter udviklet af Inge Mette Kir-

15 keby (2006). For at beskrive hvorfor børn foretrækker naturlige intime steder gennemgår jeg Jay Appleton’s prospect/refuge teori (citeret i Kirkby, 1989). Teorien er bygget op omkring menneskets naturlige overlevelsesinstinkter. Afslutningsvis i dette afsnit ser jeg på den længerevarende virkning af disse tiltag, og om det er muligt at forme fremtidens borgere. Her ser jeg blandt andet på professor Peter H. Kahns (2002) fænomen for environmental generational amnesia (miljømæssig generationsskifte-hukommelsestab) og beskrivelse af nødvendige tiltag for at genoprette dette. Sammen udgør disse teorier den vigtigste del af den teoretiske ramme for dette projekt, i det omfang at de giver en baggrund og motivation for en række retningslinjer og selve designforslaget. Samtidig skaber de en ramme for en videre diskussion.

02 BAGGRUND

Billede 1. Frø.

Baggrundsstudiet er opdelt i tre overordnede emner; vand, natur og leg & læring. De tre emner dækker over relevante teorier og flere elementer, der indgår som brugbare retningslinjer. Under projektet har jeg fundet flere steder, hvor emnerne overlapper eller er tæt forbundet med hinanden. Derfor har jeg lavet en opsamling afslutningsvis i dette afsnit.

Vand

Natur

Leg & læring

Erfaringer

Retningslinjer

For bedst muligt at opsætte retningslinjer til skolers udearealer, er jeg gået i dybden med den relevante litteratur og har besøgt forskellige skoler og en SFO, for at finde inspiration og trække på tidligere erfaringer. Eftersom det endelig projekt skal designes på Lynge Skole i Allerød Kommune, zoomer jeg ud og ser på projektet ’Lad det regne med frøer’, der omhandler regnvandshåndtering og forbedring af den biologiske mangfoldighed i kommunen.

02.01 Lad det regne med frøer Mange danske byer står overfor en udfordrende opgave om at håndtere byens vand. Byerne skal være i stand til at håndtere større og kraftigere mængder nedbør grundet klimaforandringer og den tætte bystruktur. Derudover skal grundvandet beskyttes mod byernes miljøbelastning. Dette gøres mange steder ved udvikling af elementer til lokal afledning af regnvand (LAR). Forskningsprojektet ’Lad det regne med frøer’ er et samarbejde mellem KU-Science, COWI, Skælskør anlægsgartnere og en række kommuner der undersøger muligheden for at sammentænke regnvandshåndtering med tiltag, der er med til at forbedre biodiversiteten. For bedre at forstå projektet deltog jeg d. 21. maj 2014 i konferencen om forvaltning og monitering af søer og opland, samt regnvandshåndtering og biomanipulering i søer afholdt af Allerød Kommune. Formålet med projektet er at udvikle strategier og fysiske metoder til håndtering af nedbør i byens landskab og samtidig forbedre naturindholdet i urbane biotoper og forstærke netværket af grønne korridorer (Allerød Kommune [Sinatur Hotel Frederiksdal] 2014, Sø konference, 21. maj). Samtidig skal tiltagene øge bybefolkningens bevidsthed om naturen ved en øget tilgængelighed og større kendskab til vores natur (Monberg, 2014). Til projektet er et område i Allerød langs Lynge Å og et nærliggende parcelhuskvarter blevet udpeget. Her skal der de kommende år gøres en række tiltag for kommunens klimatilpasning, samtidig med at projektet skal øge biodiversiteten. Helt konkret skal der i

engområdet Lynge Fælled, som ligger mellem Årtusindskifteskoven og fritidsklubben Hobitten, etableres et stort regnvandsbassin. Dette skal aflaste kloaksystemet i området. Ved overbelastning af kloaksystemet kan der ende kloakvand i kældre, søer og vandløb i området. Denne regnvandsløsning vil skabe et rigt og varieret plante- og dyreliv, samtidig med at engens karakter og friluftsliv vil blive bevaret og forbedret.

Lyn

Årtusindskifteskoven

Lynge Fælled

Hobitten

Idrætshaller

Maglebjergskolen

Lynge Skole

Tokkekøb Hegn Hil

Lillerød

mo ød

ler n

eje

v tor

Allerød Ravnsholt

Lynge Skole

Uggeløse Skov

Lynge

Allerød Kommune

02.02 Lynge Skole - fakta og visioner Projektet tager udgangspunkt i Lynge Skole. Skolen har ca. 800 elever og 110 ansatte. Efter at have besøgt skolen og snakket med skolens pedel Mogens Wienberg Jensen, samt læst på skolens hjemmeside (Lynge Skole, u.d), har jeg fået et godt grundlag for at forstå skolens værdier. Skolens indsatsområde er bevægelse, motion og idræt, som indgår som en naturlig del af elevernes hverdag. Skolens holdning er at fysisk aktivitet gør, at eleverne lærer bedre, og hjernen og kroppen bliver udfordret. Dette gøres blandt andet gennem flere tiltag såsom frikvartersidræt, legepatruljer, morgenløb, leg og bevægelse i SFO´en, deltagelse i idrætsstævner, udeordning i SFO´en samt fokus på indbydende udearealer. Skolen arbejder på at skabe et godt fællesskab ved at afholde idrætsdage, motionsløb, juleafslutning, sommerafslutning og diverse koncerter. Dermed lægges der stor vægt på at skabe gode solide rammer for eleverne, der opfordrer dem til at bruge deres hjerne og krop. Det falder godt i spænd med projektets formål om at skabe attraktive naturlige omgivelser med spændende lege-, opholds- og undervisningsmiljøer. Skolen udnytter allerede området ved Lynge Fælled og Årtusindskifteskoven som et led i undervisningen. Skoven bruges blandt andet af SFO’en til at spille rollespil. Skolens mål er at deltage aktivt i at skabe robuste børn, der bliver robuste mennesker i samfundet. Der er her fokus på, at børn er forskellige. Underviserne bestræber sig på at være imødekommende, positive og anerkendende og fokuserer på det, der fungerer. Skolen tror på at stærke rollemodeller, der tager ansvar for sig selv, for hinanden og omgivelserne, er med til at skabe robuste børn. Som et vigtigt led i dette vil

det være hensigtsmæssigt at klæde eleverne bedre på i forhold til klimatilpasning og miljøbevidsthed, og dermed være med til at skabe bedre og mere robuste samfundsborger i fremtiden. Skolen kan ved større klimatilpasning arbejde hen imod at have en stærk grøn profil og dermed være rollemodel for skolens elever samt andre institutioner i landet. Læring og faglighed sker i flere forskellige sammenhænge på skolen. Læring finder sted gennem træning, praksis, leg, bevægelse, individuelt arbejde, samarbejde, idræt og ved at bruge kroppen. Det er et mål, at elever og lærere er nysgerrige, interesserede, åbne og lyttende i forhold til hinanden og i forhold til omgivelserne. Ligeledes er trivsel et vigtigt punkt på skolen, da holdningen er at børn i trivsel lærer bedre og fungerer bedre socialt. Der lægges både vægt på den fysiske, psykiske og sociale form. I trivsel indgår bevægelse også, da det fra skolens synspunkt er en forudsætning for at eleverne trives. Det er derfor vigtigt at udearealerne opfordrer til netop dette. Derudover arbejder skolen på at skabe en konstruktiv dialog med forældrene, hvor der er forståelse for hinandens virkeligheder.

21 Figur 2. Billed sekvens gennem Lynge Skole.

02.03 Vand Vand, eller mere specifikt regnvand, er et vigtigt emne at afdække for projektet. Designforslaget skal løse problematikken med at afkoble regnvandet fra kloaksystemet og håndtere det lokalt. Det er derfor vigtigt at forstå problematikkerne og løsningsmulighederne, der er i forhold til dette.

Forandringer i verden I takt med at verdensbefolkningen vokser, og flere og flere flytter til byerne, bliver de globale miljøudfordringer mere presserende. Mange af udfordringerne er skabt ved, at samfundet er blevet opbygget uden tilstrækkelig hensyntagen til at skabe bæredygtige løsninger. Dette skyldes udslip af CO2 fra afbrænding af kul, olie og gas, men også fældning af skove og udslip af andre drivhusgasser. På en række områder kan vi iagttage faresignaler, der indikerer, at den nuværende udvikling indebærer trusler mod fremtidige generationers levevilkår. Disse faresignaler ses blandt andet i form af klimaforandringer, udtømmelse af naturressourcer, forurening og forarmelse af natur og biodiversitet (MEA, 2005). Byernes hydrologiske kredsløb spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at skabe bæredygtige byer (Niemczynowicz, 1999). Ved at sammentænke de naturlige systemer med de urbane systemer, vil der opstå et symbiotisk forhold, der kan sikre en bæredygtig udvikling for natur, miljø og klima. Billede 2. Oversvømmelse på Dalgas Boulevard efter skybruddet d. 31. august 2014.

Klimaforandringer Klimaet har altid været under konstant forandring, som mennesker, dyr og planter har måttet lære at tilpasse sig. Tilpasningen fra menneskets side har fx bestået i at udvikle teknologi. Eftersom vi ikke kan forudsige præcis, hvilke klimaændringer vi står overfor, er det vigtigt at lave fleksible løsninger. I Danmark forventes klimaændringerne at give mere vand, mere vind og mere varme (IPCC, 2013). Mange af disse ændringer har vi allerede oplevet i Danmark, såsom skybruddet i 2011, som lagde mange gader og kældre i Storkøbenhavn under vand, og tilfældet i december 2013, hvor stormen Bodil nåede ’orkanlignende’ styrker (DMI, 15.05.14). Senest blev store dele af København oversvømmet efter skybruddet d. 31. august 2014 (se billede 2). Klimaændringerne betyder mere nedbør om vinteren og mindre om sommeren. Sommeren vil have lange tørkeperioder, og der vil komme kraftige skybrud (Jensen, Backhaus & Fryd, 2013). DMI definerer skybrud som en nedbørsintensitet på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder (DMI, 15.05.14). Byerne skal både være i stand til at håndtere mere hverdagsregn og disse kraftige skybrud, hvor vandet hurtigt skal ledes væk og midlertidig opbevares. Samtidig vil der være lange perioder med tørke, så regnvandet kan med fordel opsamles og opbevares til vanding af beplantningen i urbane miljøer. Temperaturerne vil generelt stige, hvilket betyder mildere og fugtigere vintre og varmere somre. Planternes vækstsæson kan derfor blive forlænget, og vi vil opleve hedebølger hen over sommeren. Derudover

vil vi opleve kraftige storme og højere vandstande (IPCC, 2013). Den stigende urbanisering vil især kunne opleves i byerne, grundet den såkaldte Urban Heat Island effekt (UHI-effekt). Effekten opstår idet energiudvekslingen ændres mellem solens stråler og landoverfladerne. Det forårsager at temperaturen er flere grader højere i byerne end i forstadsområderne (se figur 3). Urbaniseringen erstatter bevoksede overflader, som skaber skygge, fordampning, nedkøling, og tilbageholder, opbevarer og infiltrerer regnvandet, med uigennemtrængelige bebyggede overflader. Bynær natur kan opretholde disse processer og dermed nedsænke UHI-effekten (Gill et al., 2007).

Tem

Forstad

Figur 3. Illustration af UHI-effekten.

Bymidte

ratu

Forstad

Regnvandshåndtering Lokal afledning af regnvand (LAR) betyder, at regnvandet håndteres så tæt på kilden som muligt i stedet for, at det ledes væk. I takt med at det urbane landskab tiltager, spiller byens landskab en vigtig rolle inden for regnvandshåndtering. Her er der tale om at byens jord, vegetation, terræn og faste flader bidrager til at modvirke overbelastningen af kloakkapaciteten. Dette gøres gennem forbrug, forsinkelse, nedsivning og fordampning af en andel af nedbøren (Backhaus & Jensen, 2010). Hvad der sker med regnvand, afhænger af hvor det falder. Allerød Kommune har to forskellige kloaksystemer. Et fælles, der blander regnvand og spildevand, og et separat, der transporterer regnvand og spildevand hver for sig. Ved at aflaste kloaksystemet mindsker man forureningsproblemer fremadrettet, da oversvømmelser ved et fælleskloaksystem kan betyde direkte udledning af forurening i naturen og de omkringliggende vandområder. Samtidig giver man mulighed for at skabe merværdi i den bymæssige sammenhæng, når vandet håndteres lokalt, fremfor at den konventionelle kloakkapacitet udvides. Desuden er der risiko for at over- eller underdimensionere kloaksystemet for klimaforandringerne, der ikke kan forudsiges med sikkerhed. Regnvandet kan bruges som en ressource og blandt andet sikre grønne og attraktive byer fremover. Tage, veje og andre forseglede overflader kan blive afkoblet fra kloaksystemet, og vandet kan transporteres hen til beplantning eller opbevares midlertidig.

1. Forsinkelse

2. Nedsivning

3. Fordampning

4. Transport

5. Vandrensning

Figur 4. Opbygning af LAR-løsninger (Backhaus & Jensen, 2010).

25 LAR dækker overordnet set over fem forskellige tekniske principper (figur 4); forsinkelse, nedsivning, fordampning, transport og vandrensning (Backhaus & Jensen, 2010), som her gennemgås enkeltvis. 1. Forsinkelse Forsinkelseselementer samler regnvandsafstrømningen midlertidigt i et volumen, der kan være et tørt, vådt eller lukket bassin. Bassinerne kan tilbageholde regnvandet, indtil der er plads i kloakken eller lede det videre til nedsivningsområder i nærheden, og aflaster derigennem trykket. Tømmetiden på forsinkelseselementet skal være inden for et par dage for at bidrage til regnvandshåndtering. Det er her vigtigt at kende til jordens hydrauliske ledningsevne, for at udregne volumen og derved tømmetiden. 2. Nedsivning Nedsivningselementer, såsom græsplæner, permeabel belægning, regnbede, faskiner og vadier, tillader regnvandet at sive ned i jorden. Der skal derfor være en god kontakt mellem vand og jord, for at sikre at vandet kan sive relativt hurtigt ned, altså infiltrer i jorden. Elementet skal være drænet indenfor 1-3 dage. Eftersom vandet ikke kan sive ned i jorden med samme hastighed, som det strømmer til arealet, skal det forsynes med et forsinkelseselement. Her skal man være ekstra opmærksom på forurening, hvis elementet nedsiver direkte til råjord. Eftersom vandet ikke passerer gennem et biologisk aktivt muldlag, og derved ikke bliver renset.

3. Fordampning Fordampningselementer øger fordampning og består af fx grønne tage, grønne facader eller træer. Ved at bevare regnvandet på overfladen fremmes recirkuleringen af vandet til atmosfæren. Den gennemsnitlige potentielle fordampning er estimeret til 530 mm pr. år. i Danmark (DMI, 2001). Det er forudsat, at der er rigeligt med vand til rådighed. 4. Transport Transportelementer, såsom rendesten, trug og rør, leder vandet væk. Rendesten er lineære lavninger med fast bund af fx tegl, beton eller sten. Trug er uformede, brede kanaler eller grøfter med vegetation og fungerer både som transport, opmagasinering samt nedsivning og fordampning. Rør bruges til underjordisk transport af vand i områder hvor det af sikkerhedsmæssige årsager er nødvendigt eller, hvis vandet skal ledes hurtigt væk. 5. Vandrensning Kvaliteten af det vand, der afstrømmer fra befæstede arealer kan forbedres gennem forskellige metoder. Det kan gøres ved forebyggende tiltag baseret på information og adfærdsregulering eller ved forskellige renseelementer. Disse elementer omfatter sandfang og olieudskillere, men også elementer udviklet specifikt til rensning af regnafstrømning.

26 3-Punktsmetoden

Det er vigtigt at udforme et LAR-anlæg, der både kan forholde sig til hverdagsregn (80 %), dimensionsgivende regn (19 %) samt skybrud (1 %) af alle regntilfælde. Figur 5 viser ’tre-punktsmetoden’. LAR-systemerne skal fungere i hverdagssituationer såvel som under skybrud. Man kan med fordel kombinere forskellige elementer og designe et fleksibelt system, der både består af en robust Plan A og en Plan B (Backhaus, 2012). Dette kan fx ske ved, at vandet under normale tilstande ledes til et regnbed (Plan A), mens det omkringliggende åbne landskab anvendes som overløbsareal under ekstreme regnskyl (Plan B). Overløbsarealet kan fx være parkeringspladser, legepladser eller andre udendørsfaciliteter, som egner sig til episodiske oversvømmelser. Ved et fleksibelt LAR-system kan de enkelte elementer dimensioneres i forskellig skala, som sammen udgør et sammenhængende system. Det gør at alle elementer i sig selv ikke behøver at være i stor skala.

Sundhedsaspekter Det er vigtigt at forholde sig til de sundhedsmæssige aspekter ved at bruge regnvandet på legepladser til soppebassiner og anden kreativ vandleg. Et forskningsprojekt udarbejdet af COWI (Isager, 2010) viser at det almindeligvis ikke er sundhedsfarligt at soppe og lege med vandet på pladser og i parker. Det er dog ikke ligegyldigt, hvor regnvandet lander, og man skal følge bestemte retningslinjer. Vand fra

Hændelsesdybde

Dimensionering af LAR

50-85 mm

C Design-domæne

30-50 mm

10-20 mm

Accumuleret vol-% håndteret ~ 100 %

A 0,2 år

Ekstremdomæne

Hverdags-domæne 10 år

99 %

80 %

100 år Gentagelsesperiode

Figur 5. ’Tre-punktsmetoden’ udviklet ud fra DTU Environment (Jørgensen, Hoffmann & Mark, 2014).

27 trafikerede veje er forurenet og dur ikke, men regnvand fra tage og pladser medfører beskedne sundhedsrisici. Analyserne fastslår at kemikalier og bakterier, som kan give mave-tarmsygdomme, hvis man drikker vandet, stort set ikke er til stede. Visse forholdsregler skal der tages for at bruge regnvandet rekreativt. Enten undlader man at bruge det allerførste tagvand fra et skybrud, ellers renser man det inden brug, da det kan indeholde mikroskopiske rester af tagmateriale og mikrober. Desuden må regnvandet højst stå i et døgns tid i et bassin, før det skal udskiftes (Isager, 2010).

Kreativ vandleg LAR har et stort potentiale i forhold til leg og er oplagt at bruge på legepladser. Ofte er der problemer på vandlegepladser pga. af den manglende vedligeholdelse af de tekniske komponenter (pumper og cisterner). Det er derfor vigtigt at legepladsen er attraktiv i tørre perioder og ikke kun kan anvendes i regnfulde perioder. Legepladsens terræn kan anvendes til overløbsrum for overfladeafstrømning, og der kan skabes legemuligheder, uden at der behøves vand i lavningerne (Backhaus, 2012). En regnvandsbiotop på en skolegård kan bruges til at understøtte undervisningstemaer om vejr, vind, vandplanter og dyr. Regnvandet kan opsamles og bruges til vanding af en skolehave eller regnvandsmøller kan producere strøm. Det er vigtigt at skabe et kontekstspecifikt design, som imødekommer stedets kvaliteter. Billede 3. Vandleg ved havnefronten, Portland USA.

02.04 Natur Eftersom skolegården skal omlægges og tilpasses til at kunne håndtere regnvandet, er det oplagt at indtænke en strategi for at få mere natur ind i udearealerne. Ændringer i terrænet gør det også muligt at udvikle forskellige typer af natur. Det er derfor vigtigt at forstå naturens indflydelse på børn. I dette afsnit gennemgås børns forhold til natur og teorien Attention Restoration Theory (Kaplan, 1995). Teorien belyser vigtigheden af naturlige omgivelser. Derudover defineres begrebet biodiversitet, og hvilke plantearter der øger naturkvaliteten.

Børn og natur Målet med projektet er at fremme elevernes forståelse af naturen og forhåbentlig gøre dem mere naturog miljøbevidste på sigt. Skolegården skal derfor forbedre elevernes kontakt til naturen. Det er ikke en direkte målsætning at øge biodiversiteten på skolen, da der er mange elever og området konstant er i brug. Målet er nærmere at skabe større nærhed til naturen og dens processer. Mennesket har altid været afhængig af ressourcerne fra de naturlige processer, der konstant opretholdes gennem vedligeholdelse og genopfyldning af de levende økosystemer (MEA, 2005). De naturlige processer sikrer rent drikkevand, renset luft, produktion af fødevarer og energi. Udover at være en afgørende faktor for vores fysiske velstand, har naturen også en afgørende rolle i forhold til vores mentale tilstand og helbred (Fuller et al., 2007).

I takt med at flere mennesker flytter til byen, og urbaniseringen spreder sig som ringe i vandet ud fra byernes centrum, er der alt for mange børn, som ikke er opvokset med en daglig kontakt til naturen, fx i form af enge, vandløb eller skove. Det betyder at flere børn har et distanceret forhold til naturen. Forældres frygt for deres børns sikkerhed, er også en medvirkende faktor til, at børn ikke leger udenfor uden at blive ledsaget af en voksen (White, 2004). Mange børn tilbringer meget tid indendørs, hvor computerspil og tv’et ofte er centrum for deres opmærksomhed. Denne udvikling kan have alvorlige konsekvenser for menneskets fremtidige udvikling. Hvorfor er det så vigtigt, at børn har god kontakt til naturen? Undersøgelser viser at det øger børns koncentrationsevne, indbyder til mere bevægelse, træner motorikken og er en vigtig del af den sociale- og følelsesmæssigeudvikling. Hvis børn ikke har adgang til naturmiljøer, kan det resultere i fysiske og mentale problemer, såsom øget fedme, depressioner, koncentrationsproblemer samt dårligere færdigheder (Taylor & Kuo, 2006). ”In short, the research literature shows that people who affiliate positively with nature tend to be happier, more relaxed, more productive, more satisfied with their home and jobs, and healthier.” (Kahn, 2002) Forskning tyder på at grobunden for en positiv holdning til det naturlige miljø, dannes i ens barndom, og kræver regelmæssig interaktion med den nærliggende natur (White, 2004). Eleverne tilbringer en stor del af døgnets timer på skolen, og adgang og udsigt til grønne udearealer har stor betydning for deres trivsel

Billede 4. BĂ¸rn der klatrer i trĂŚer.

30 og dannelse. Skolen kan derfor spille en afgørende rolle for at genskabe kontakten mellem børn og naturen.

Øget opmærksomhed Forskerparret Stephen og Rachel Kaplan har udviklet teorien Attention Restoration Theory (ART). Teorien beskriver, hvordan vi opfatter vores omgivelser, og hvordan vi bearbejder informationen. Mennesket har to typer af opmærksomhed; ’den målrettede opmærksomhed’ (Directed Attention) og ’den spontane opmærksomhed’ (Soft Fascination) (Kaplan, 1995). Den målrettede opmærksomhed bruger vi i urbane miljøer, hvor vi konstant bombarderes med information, hjernen skal sortere. Dette system er begrænset og kræver energi, hvilket kan skabe mental udmattelse, hvis man ikke har mulighed for at restituere. Bymæssige sammenhænge kan føre til informationsoverlastning og dermed også stress. Den spontane opmærksomhed anvender vi i naturog havemiljøer. Denne form for opmærksomhed er ubegrænset og kræver ingen energi, da hjernen ikke sorterer i indtrykkene, men nærmere scanner omgivelserne. Den kræver ingen større mental anstrengelse. Elever der har behov for at koncentrere sig i længere tid, kan være hæmmet af den målrettede opmærksomhed. Ved at være omgivet af natur bruger eleverne en ubesværet og spontan opmærksomhed, der giver dem mulighed for at koncentrere sig i længere tid. Det er derfor vigtigt at skabe grønne udemiljøer, som tilbyder netop dette.

Billede 5. Elever i et klasselokale.

Vild natur Naturens rigdom er i den grad under pres på grund af samfundets udvikling. Det er derfor vigtigt at vi vælger at give plads til en rig og mangfoldig natur. Mange mennesker har desværre lidt kendskab til de mest almindelige planter og dyr, der findes i Danmark. En undersøgelse viser at børn har større kendskab til eksotiske arter end til hjemmehørende arter (Genovart, 2012). Hvis denne udvikling skal vendes, er det vigtigt at vi mennesker aktivt vælger at give plads til en rig og mangfoldig natur, og at vi undersøger, hvordan vi kan leve i samspil med den. Professor Kongjian Yu mener, at der er behov for en Big-foot revolution (Kongjian Yu [Københavns Universitet] 2014, China Talks forelæsning, 11. juni). Vi skal lære af naturens egne processer og skabe en bæredygtig infrastruktur. Ved at give naturen frit spil i nogle områder, vil vi løse nogle af urbaniseringens store problemer såsom håndteringen af regnvandet og tab af naturen. Det kræver at vi anser vilde og rustikke landskaber med højt naturpræg som æstetisk smukke, og at vi går væk fra idéen om trimmede hække, klippede græsplæner og belagte overflader, der ikke bidrager til biodiversiteten. Vi skal give plads til den vilde natur. Det giver plads til at planterne kan vokse frit, hvilket kan give levesteder for et væld af arter. For at det kan lade sig gøre, kræver det, at vi anser den såkaldt vilde natur for at være æstetisk pæn i stedet for uplejet og rodet. Der er behov for et paradigmeskifte. Ofte anses højt græs og væltede træer, som værende et tegn på forsømmelse. Ved at inddrage borgerne aktivt og undervise i hvad vi menne-

sker kan gøre for biodiversiteten, kan vi rykke ved folks forståelse af natur og sætte gang i samtalerne om vores rolle i naturen, og om hvilken natur vi ønsker os der hvor vi bor, lever og arbejder. Her kan skolegården være et vigtigt sted, da vi kan forme fremtidens borgere til at se naturen på en anden måde.

Biodiversitet Begrebet biodiversitet blev et vigtigt punkt på den internationale miljødagsorden under FN’s topmøde om miljø i Rio de Janeiro i 1992. Konventionens formål er at beskytte biodiversiteten på et globalt plan, men samtidig også udnytte naturens ressourcer på en bæredygtig måde (Det Grønne Kontaktudvalg, 2010). Efter topmødet i Rio de Janeiro har FN afholdt flere topmøder om biodiversitet, senest COP10-topmødet i oktober 2010 i Nagoya, Japan, som endelig gav en klar plan for at stoppe tabet af biodiversitet. Her blev der opsat 20 globale biodiversitetsmål, som senest skal være opfyldt i år 2020. I alt underskrev 193 lande, herunder alle lande i EU. Som et led i denne strategi, kræves det, at: “…people are aware of the values of biodiversity and the steps they can take to conserve and use it sustainably” (Convention on Biological Diversity, 2010) Det betyder, at der i Danmark skal gøres en række tiltag for at oplyse befolkningen om naturens vigtighed, hvilket dette projekt også har som omdrejningspunkt. Biodiversitet betyder direkte oversat biologisk mang-

32 foldighed og Fn’s biodiversitetskonvention har defineret det således:

tige byer, tiltrække turister og skabe sundere borgere (Ferreira, 2011).

”Ved biologisk mangfoldighed (biodiversitet) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen inden for og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer” (Danmarks Naturfredningsforening, u.d.)

I figur 6 ses en oversigt over en række principper for, hvad der er godt og dårligt for biodiversiteten.

På trods af at urbane arealer kun udgør 3 % af jordens samlede landoverflade (MEA, 2005), er mangel på plads og fragmentering nogle af de største trusler mod biodiversiteten. Over de sidste 200 år er der sket en femdobling i befolkningstallet i Danmark, hvilket lægger et øget pres på naturen og alle dens arter. Dette bevirker at naturen bliver splittet op i små enheder, pga. dræning, intensivt jordbrug, byernes ekspansion og udbygning af infrastruktur. Små øer af natur i det urbane landskab er sårbart og forringer arternes levevilkår og spredningsmuligheder. Det er derfor vigtigt at sammentænke de naturlige systemer med de urbane systemer, for at modvirke fragmentering. Den grønne infrastruktur kan i store træk beskrives som bestående af grønne korridorer, patches og den overordnede matrix (Gill et al. 2007). Ved at danne et sammenhængende netværk af bynatur, bestående af biodiversitetslommer, der er forbundet af grønne korridorer, skabes der de bedste forudsætninger for at øge biodiversiteten. De grønne netværk har flere fordele, de kan håndtere regnvand, skabe bæredyg-

Valg af planter De naturtyper, der er mest udbredte i byerne, er brugsnatur med græsplæner, blomsterbede, buskadser og enkelte træer eller trægrupper. Ofte kan man finde større områder beplantet af ens buske, typisk snebær, som hverken skaber muligheder for leg og spil eller øger den biologiske værdi, fordi disse arter ikke skaber de rette levevilkår for hjemmehørende dyrearter. Det er sjældent, at der i byens natur findes arealer med naturtyper som f.eks. overdrev, enge eller næringsfattige vandhuller. Det er vigtigt at vælge de rette planter for at øge biodiversiteten. Hjemmehørende arter vil altid bidrage med mest biodiversitet, da de har flest insekter tilknyttet. Træer har mange insekter tilknyttet til både rødder, stamme og krone. Det er arten og sorten der er afgørende for niveauet af biodiversiteten. Fx har egen (Quercus) 140 biller tilknyttet, hvor den introducerede hestekastanje (Aesculus) kun har 3 biller (Southwood, 1961). Hjemmehørende arter vil typisk også være mere robuste, samt fungere jordforbedrende. Introducerede arter er arter, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Det vil sige, at det er arter, der ikke naturligt har eksisteret i Danmark siden sidste istid, men som på et eller andet tidspunkt er blevet bragt til landet ved menneskelig hjælp. Det er langt fra alle

Designbegreb

Godt

Ikke godt

Forklaring

Afstand

Afstanden mellem naturarealer bør være så lille som muligt. Vanskeligt at give råd om konkrete afstande målt i meter, da forskellige arter har forskellige evner til at bevæge sig i landskabet.

Størrelse

Generelt kan store naturområder rumme større artsdiversitet end små områder. Vær opmærksom på at nogle områder er vigtige som ynglepladser, mens andre områder benyttes til at finde føde eller som korridorer. Der skal biologisk ekspertise til at vurdere dette.

Form

Naturområder bør være så runde som muligt. Da bliver afstanden til centrum størst muligt og dermed øges mulighederne for en uforstyret kerne, der kan rumme de mere følsomme arter.

Område variation

Variation i mellem-arealstørrelser varetager flere arters livsgrundlag end hvis områderne alle er lige store. Dog vægter princippet om så stor størrelse som muligt højere.

Korridorer

Forbindelser mellem naturområder anses som af betydning for arters muligheder for at sprede sig i landskabet. Turveje og grønne bakkedrag f.eks. i boligområder, langs veje, jernbaner og bække kan fungere som spredningskorridorer mellem naturområder.

Bufferzone

Rundt om vigtige naturområder er det fint hvis man kan holde indgreb og aktiviteter på et lavt niveau. Ofte kan indgreb i kantzonen spores langt ind i et naturområde.

Biotop variation

Læg mærke til indholdet i naturområderne; er der en god biotopvariation områderne i mellem? Er indholdet varieret med hensyn til vegetation, fugtighedsgradienter, lys og skygge, jordbundsforhold? Sikrer områderne den beskyttelsesværdige natur for stedet?

Alder

Bevar gamle biotoper

Fjern al eksisterende natur og plant ny

Det tager mange år at etablere et værdifuldt naturområde med høj biodiversitet. Skån derfor hellere natur når der bygges nyt, fremfor at fjerne eksisterende natur for så at etablere nyt.

Figur 6. Figuren viser nogle af de vigtigste principper i forhold til at sikre den biologiske mangfoldighed. Udarbejdet af Thorén & Nyhuus (1994). (Bearbejdet efter Monberg, 2013; Vincentz, Hahn-Petersen & Bro, 2013).

34 introducerede arter der bliver invasive. En art kan kun blive karakteriseret som invasiv, hvis den har negative konsekvenser for den naturlige biodiversitet. Arter der spreder sig til Danmark af egen kraft, fordi klimaet bliver varmere, betegnes ikke som invasive, også selvom de har en negativ indvirkning på den danske flora og fauna (Naturstyrelsen, u.d). Invasive arter er ofte hurtigtvoksende og konkurrencedygtige og kan medføre parasitter og sygdomme, som de hjemmehørende arter ikke har nogen forsvarsmekanismer over for. Nogle steder har de arter, som har haft gunstige levevilkår, spredt sig og udkonkurreret de eksisterende hjemmehørende arter. Det kan have alvorlige konsekvenser for den biologiske mangfoldighed, da en enkelt art kan udkonkurrere og erstatte mange forskellige arter, så artsdiversiteten bliver reduceret. Man skal derfor være påpasselig med at bruge nye eksotiske arter, som kan have en aggressiv vækst. I designforslaget bruges der primært hjemmehørende arter. Hovedfokuset er dog at skabe natur af høj kvalitet. Natur af høj kvalitet vil oftest være præget af hjemmehørende arter eller ligefrem egnsspecifikke underarter. I nogle tilfælde kan eksotiske arter og kulturarter dog supplere det lokale økosystem positivt, ved at bidrage med fødegrundlag eller skjulesteder. Det er derfor afgørende om arterne understøtter den lokale fauna og flora, og ikke nødvendigvis om den er introduceret eller ej. Ved at følge disse retningslinjer, samt indtænke biodiversiteten i driften af udearealerne, sikres oplevelsesmæssige, sanselige kvaliteter og en høj biodiversitet.

En naturnær drift arbejder med naturens egne dynamikker, principper og logikker.

Billede 6. VĂŚltet trĂŚ i Stanley Park, Vancouver Canada. Ingen menneskelig forstyrelse.

02.05 Leg & læring Foruden de to foregående emner, skal designet også skabe rum for leg og læring. Udearealerne skal skabe mulighed for samarbejde, fantasi, forundring, oplevelse, læring, kreativitet og afstresning samt udgøre et frirum og et læringsrum, som er tilpasset skolens forskellige aldersgrupper og køn. I dette afsnit beskrives betydningen af den nye skolereform og teorierne om affordances (Gibson, 1979) og prospect/refuge (citeret i Kirkby, 1989), der understøtter et funktionelt og hensigtsmæssigt design. Samtidig ses der også nærmere på muligheden for at forme fremtidens voksne til at være mere naturog miljøbevidste.

Den nye folkeskole Den nye folkeskole er trådt i kraft ved skolestarten i 2014 og har til formål at forbedre folkeskolen. Der skal bygges videre på de nuværende kvaliteter folkeskolen besidder, men samtidig skal der også tages hånd, om de vanskeligheder skolen står overfor. De overordnede målsætninger for den nye folkeskole er (Undervisningsministeriet, 2014): 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Billede 7. Den nye folkeskolereform giver bedre mulighed for at flytte undervisningen ud i naturen.

Den nye folkeskole giver plads til nytænkning i undervisningen, og det giver en unik mulighed for at undervise i og om naturen. Friluftsliv, natur, miljø og bæredygtighed kan blive en integreret del af undervisningen i folkeskolen. Elevernes trivsel er mere i fokus og det gøres obligatorisk for skolerne at følge denne udvikling. Dette understøtter nødvendigheden af, at skolernes udearealer optimeres og tilpasses de nye behov. Den nye skolereform betyder en længere og mere varieret skoledag for eleverne. Den ekstra tid giver plads til fagopdelte timer og ny understøttende undervisning, hvilket vil sige, at lærere og pædagoger skal samarbejde om elevernes læring, motivation og trivsel. Ved at forlænge skoledagen og gøre den mere varieret, ønsker man at klæde eleverne bedre

37 på til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Understøttende undervisning giver mulighed for at flytte undervisningen væk fra klasseværelserne. Her er det oplagt både at bruge skolens udearealer og den omkringliggende natur. Det kan skabe større interesse for miljø- og naturundervisning, hvor eleverne får mulighed for at undersøge og opleve naturen. Dette miljøskifte har vist sig at lede til bedre koncentrationsevne og motorisk udvikling samt færre sygedage, i institutioner der aktivt bruger naturen i deres dagligdag. Afveksling i skoledagen i form af skiftende miljøer fremmer også elevernes læring og hukommelse (Friluftsrådet, 2013).

Udeskole & læring For at bringe læring ind i skolegården er det vigtigt at forholde sig til hvordan læring forstås. Ifølge Politikens Nudansk ordbog er læring ”dét at lære sig selv de kundskaber og færdigheder, man har brug for, idet man tager aktivt del i læreprocessen”. Læring knytter sig altså til, hvordan elever og studerende bedst lærer, fagligt, socialt og personligt, samt hvordan de selv er aktive i læringsprocessen. Skolen er blevet det centrale sted for børn og unges organiserede og formaliserede læring (Lamm et al., 2010). Der stilles stadig større krav til det børn skal lære i skolen, og måden, de skal lære at blive gode samfundsborgere på, bliver hele tiden ændret alt efter nyeste pædagogiske linjer (Kirkeby, 2006). Forskning tyder på at børns fysiske leg og bevægelse er helt grundlæggende for evnen til læring og udvik-

ling, for ved at sanse, mærke, handle og bevæge erfarer kroppen (Lamm et al., 2010). Eftersom størstedelen af børns liv leves inden for rammerne af institutioner, skoler og SFO’er, spiller deres uderum en væsentlig rolle i børns mulighed for udvikling i samspil med fysiske omgivelser. Det er ikke kun i den traditionelle læringsform, hvor eleverne sidder på skolebænken og undervises at læring finder sted. Som Helle Nebelong (2008) skriver så præcist om læring: ”…implicit i al leg er læring – det store forkromede fænomen, som nogen fejlagtigt tror, kun finder sted med hjælp fra strukturerede handlings- og læreplaner”. Leg er en vigtig del af læringsprocessen, hvilket understøttes af flere undersøgelser (Taylor & Kuo, 2006). I Danmark er der en stigende tendens til at flytte formel undervisning ud i uformelle rammer og have en ugentlig udeskoledag (Lamm et al. 2010). Det kan blandt andet betyde undervisning i naturmiljøer. Dette gøres grundet opfattelsen af, at natur, uderum og barndom hænger sammen, og at der er kommet et øget fokus på omgivelsernes betydning i forhold til læring. Den nye folkeskolereform skulle gerne gøre det muligt at have mere udeskoleundervisning spredt over hele ugen i stedet for kun en dag om ugen. Præmisserne for den enkelte elevs læringsproces er forskellig og under påvirkning af samspillet mellem læringsaktiviteter, indretning og brugen af rummet. De fysiske rammer skaber læringsmiljøet og giver mulighed for stor fleksibilitet og mangfoldighed for bedst at kunne skabe de rette individuelle betingelser for læring (Ricken, 2010).

38 Undersøgelser peger på at udeundervisning har mange styrker både rent socialt, motorisk, læringsmæssigt samt, at det bidrager til øget fysisk aktivitet blandt børn (Lamm et al. 2010). Kombinationen af inde- og udeundervisning indeholder et stort potentiale og kan tilføje stor værdi til grundskolen. Det er her oplagt, at de to former for undervisning kan supplere hinanden.

og en mindre sten kan inspirere til, at vi tager den op og kaster med den. Oftest finder brugerne andre affordances, end hvad der var tiltænkt. Et elements affordance afhænger af individets evner, opfattelsesevne og tidligere erfaringer (Refshauge, 2013). Især børn finder andre affordances end tiltænkt pga. deres nysgerrighed.

En af de begrænsende faktorer til udeundervisning er især udgifter til transport og løn til en evt. ekstra lærer (Lamm et al., 2010). Det kan derfor være vigtigt at skabe undervisningsmiljøer i skolens udearealer eller nærmiljø, samt imødekomme skolernes individuelle behov.

I forbindelse med analysen er det vigtigt ikke kun at beskrive de rumlige elementers form, men også se nærmere på hvilke funktioner de forskellige rum tilbyder. Harry Heft (1988) bruger disse termer; sit-on-able, swing-on-able eller walk-on-able, til at beskrive et steds affordances. I opgaven har jeg valgt at beskrive de forskellige affordances som elementer, der inviterer til fx at sidde på eller løbe på.

Affordances Begrebet affordance, der er udviklet af den amerikanske psykolog Gibson i halvfjerdserne (Gibson, 1979), beskriver aflæseligheden som en vigtig ingrediens i samspillet med de fysiske rammer og dens bruger. Affordance henviser til det enkelte menneskes opfattelse af et objekt i omgivelserne og de egenskaber, vi aflæser direkte af de fysiske omgivelser. Dette bestemmes ud fra forudsætninger og vaner. Vores bevidsthed dannes i interaktion med andre mennesker, på samme måde dannes en del af vores bevidsthed i interaktion med de fysiske omgivelser. At opfatte omgivelserne og opfatte sig selv er to sider af samme sag (Kirkeby, 2006). Kort sagt: hvad inviterer omgivelserne til at gøre?. Gibson tager udgangspunkt i naturen, hvor vi opfatter at en jævn overflade indbyder til at gå på. En genstand i knæhøjde indbyder til, at vi sætter os på den,

Aldersgrupper Udearealet skal designes med henblik på at opfylde de affordances, der passer på elevernes aldersgrupper og deres kendetegn. I den forbindelse kan det være vigtigt at skabe tryghedszoner, så dem der føler, at det er lidt uoverskueligt at bevæge sig ud i det åbne og vilde, har stimulerende og trygge miljøer tæt på klasseværelset. De enkelte uderum skal derfor forholde sig til hvilke klassetrin, der har klasseværelse i nærheden. Blandt eleverne er der et stort aldersspring fra 5-6 årige, der starter i børnehaveklassen til 16-17 årige, der går i 9. klasse. Anne Dahl Refshauges (u.d) affordance-skema til design af offentlige legepladser, giver et overblik over dette. Drenge og piger i alderen 6-12 år har en tendens til at lege de samme steder, men på forskellige måder.

39 Drengene har en tendens til at konkurrerer meget, hvor pigerne udforsker kroppens kompetencer. Affordances der skal designes til, er noget der kan klatres højt på, hoppes op på og ned fra, løbes på, balanceres på, gynges på, flyttes på, modelleres med, føles på, appellere til fantasien, gemmes bag, spilles bold på, snurres rundt på, rulles ned ad (Refshauge, u.d).

Billede 8. Løse objekter der indgår i forskellige konstruktionslege.

Teenagergruppen 13-17 årige leger ikke længere, eller kalder det ikke længere for leg. Pigerne har brug for redskaber, der stimulerer deres vestibulare sans2 og drengene vil gerne spille bold. De affordances der skal designes til, er noget der kan spilles bold på, noget hvor flere kan opholde sig i forbindelse med boldspillet, gerne kombineret med noget der stimulerer balancen. Noget der ligger lidt afsides fra andre aktiviteter, og som ikke kaldes en legeplads (Refshauge, u.d). Generelt for alle aldersgrupper gælder det at designe noget der stimulerer sanserne, altså affordances der inviterer til at kigges på, høres, spises, duftes til og røres ved (Refhauge, u.d).

Læringsmiljø

Billede 9. Soppebassin udformet som et landkort over Roskilde Fjord på klimaskolen, Lindebjergskolen i Gunsølille.

I afhandlingen ’Skolen finder sted’, definerer Inge Mette Kirkeby (2006) forskellige ord og begreber på samspillet mellem børn og skolens fysiske rammer. Et væsentligt krav til skolerne i dag, er at de skal forberede eleverne til at kunne navigere rundt i vores informationsrige samfund, hvor aktiviteterne ikke er fastsatte, og hvor der ikke er en egentlig løsning. Eleverne skal derfor være i stand til at løse problemer, og afgøre hvad der er nødvendigt at vælge til, og

2) Den vestibulare sans: evnen til at opfatte balance og tyngdekraft, stimuleres f.eks. ved at hoppe op og ned, løbe, gynge, snurre, rutsje og klatre.

40 hvad der kan vælges fra. Det skal klæde dem på til at kunne håndtere valgsituationer. Eleverne skal selv være med til at definere opgavens indhold og afgøre hvordan den udføres og præsenteres, således stilles der krav til deres kreativitet. Netop dette stiller store krav til skolernes fysiske udformning og skolerne skal sørge for, at den fysiske udformning understøtter dens pædagogiske linje. Kirkeby (2006) opsætter forskellige kombinationsmuligheder af aktiviteter; forskellen mellem enkeltaktiviteter og kæder af aktiviteter, hvor selve processen tillægges stor betydning, og forskellen mellem det forhåndsbestemte og givne versus det ikke-forhåndsbestemte og åbne. Aktivitet forhåndsbestemt. Herunder tillægges faciliteter med specifikke aktiviteter. Der er der tale om legeredskaber, der er stærkt funktionelt kodet, som fx gynge, vippe eller fodboldbane. Stærkt funktionelt kodede elementer er ofte let genkendelige og har få affordances. De kan være vigtige katalysatorer eller igangsættere af lege, og for de nye elever kan der være noget rart i det familiære ved fx en gynge eller en vippe (Moore, Goltsman & Iacofano, 1992). Diverse sportsaktiviteter er oftest kendetegnet ved at være stærk funktionel kodet. Aktivitet ikke forhåndsbestemt. Herunder tillægges faciliteter med flere forskellige former for brug. Dette indbefatter rum og elementer, der er åbne for fortolkning. Brugeren inviteres til at bruge tingene på en måde, der passer ind i det givne øjeblik, det være sig leg eller i undervisningen. Løse objekter såsom kasser, reb, brædder kan tilpasses afhængig af brugerens

Billede 10. Tæt bambusbeplantning, Zoologisk Have København.

41 øjeblikkelige behov, fantasi og intentioner. På samme måde kan et amfiteater tjene som trappe mellem to niveauer, anvendes som tilskuerpladser, indgå i elevernes lege og bruges til undervisning. Elementer med svag funktionel kodning benyttes ofte af børn i grupper til forskellige former for lege fx rolleleg (Refshauge, u.d). De besidder typisk flere affordances end elementer der er stærk funktionel kodet. Proces forhåndsstruktureret. Herunder er arkitekturen fleksibel og kan dermed ændres efter behov. Hvis dette skal oversættes til udendørsarealerne kræver det bevægelige eller flytbare elementer, der ændrer aktivitetsmulighederne i det givne rum. Det er vigtigt at have for øje om aktiviteterne udelukker hinanden, eller om de er placeret sideløbende. Proces ikke forhåndsstruktureret. Herunder giver arkitekturen valgmuligheder mellem flere forskellige arbejdsmuligheder, aktiviteten er i de givne rum ikke bestemt ned i den mindste detalje. Denne differentiering handler om at have flere muligheder lagt ud ved siden af hinanden. Uderummet skal tilbyde forskellige former for forløb i undervisningen. Der skal være platforme der indbyder til gruppearbejde, men også steder hvor man samles. Ud fra Kirkebys afhandling (2006) kan man lede at udearealerne med fordel kan opdeles i flere forskellige rum, hvor der er en blanding af forhåndsbestemte og ikke-forhåndsbestemte aktiviteter. Rummene skal stille krav til elevernes kreativitet i forhold til brug og udføring. Ved at sikre en god kobling af legeelementerne, skabes der flere affordances. Legen bliver mere alsidig ved sammenhængende strukturer, da der of-

test er flere affordances der føder ind i hinanden, hvilket bevirker at legen oftest varer i længere tid (Refshauge, Stigsdotter & Petersen, 2013).

Variation i rum Flere undersøgelser viser at børn foretrækker naturlige intime steder, hvor de kan gemme sig og udforske, frem for traditionelle legepladser (Kirkby, 1989). Gemmesteder står højt på listen over foretrukne legesteder hos børn. Grunden til dette kan måske findes i Appleton’s prospect/refuge teori (citeret i Kirkby,1989). Teorien er bygget op omkring menneskets naturlige overlevelsesinstinkter. Her fokuserer man på menneskets behov for at observere og have et overblik uden selv at blive set. Tilflugtssteder eller gemmesteder (refuges) giver muligheden for at forblive gemt i sikkerhed og samtidig følge med i, hvad der sker i ens omgivelser (prospect). Det giver mulighed for at holde øje med, om ’fjenden’ nærmer sig. Det vil sige at der ud fra et biologisk synspunkt, skabes tryghed i legemiljøer, hvor man kan søge tilflugt. Ud fra det kan man forudsætte, at børnene føler sig tryggere og har nemmere ved at udfolde sig og indgå i forskellige lege. De forskellige rum kan inddeles i forskellige niveauer af åbenhed. Et rum med et loft, såsom et kronetag, føles mindre åben end et uden. Udearealerne skal indeholde forskellige typer af rum. Der skal både være store åbne rum, hvor der er plads til bevægelse og udsyn, og mindre intime rum, hvor små grupper kan lege uforstyrret uden at blive set.

Formgivning af fremtidens borgere Der er skabt meget fokus på de fordele, der er ved at skabe god kontakt mellem børn og natur på kortere sigt, såsom restitution og fysisk og psykisk trivsel. Det er vigtigt at se nærmere på, om der på lang sigt kan skabes mere naturog miljøbevidste voksne, der bestræber sig på at bevare og beskytte naturen. Flere videnskabelige undersøgelser peger på, at der er stor sammenhæng mellem barndommens naturoplevelser og den voksnes miljøbevidsthed (Wells & Lekies, 2006, Kahn, 2002, Bixler et al., 2002). Professor Peter H. Kahn (2002) mener at vores norm og standard af det naturlige miljø, sættes ud fra den natur vi oplever som børn. Vores barndomsforståelse bruges så at sige som pejlemærke for at vurdere miljøforringelser senere i vores liv. Derved vil der ved hver generation sættes nye standarder for, hvad den normale oplevelse er. Kahn kalder dette psykologiske fænomen for environmental generational amnesia (miljømæssig generationsskifte-hukommelsestab). I takt med at naturen nedbrydes, tilpasser vi os til disse tab, som vi allerede har gjort på nuværende tidspunkt. Vores miljømæssige standard nedsættes og kan få alvorlige konsekvenser for levestandarden fremover, og bekostningen vil være af psykisk og fysisk karakter. Men hvordan højner vi standarden og dermed de næste generationers forståelse af natur? Ifølge Kahn ligger svaret i barndommen og ved at skabe interaktion mellem børn og deres omgivelser. Det giver dem mulighed for at etablere kendskab og værdigrundlag overfor naturen. Samtidig er det vigtigt at være i dialog med børnene og give dem forståelsen af, hvilken

natur der er tabt. Børns tidlige forståelse af natur er oftest ikke forkert, men ufuldstændig og skal derfor nuanceres. Vi skal derfor bestræbe os på at sætte højere standarder for de naturlige omgivelser. Det skal afspejles i det urbane miljø, hvor der skal være adgang til områder med stort naturpræg. Andre undersøgelser understøtter, at tidlige erfaringer kan lede en person på en bestemt kurs fremadrettet, det er derfor vigtigt at skabe god kontakt til naturen i en tidlig alder. ”When children become truly engaged with the natural world at a young age, the experience is likely to stay with them in a powerful way shaping their subsequent environmental path.” (Wells & Lekies, 2006). Ophold og omgang i naturen kan lære børn at have omsorg og medfølelse med naturen, som er en vigtig faktor for at ændre den generelle verdensopfattelse af naturen og jorden (Bixler et al., 2002). Aktiviteter, såsom at plukke bær, være med til at plante træer og dyrke grøntsager i barndommen, har stor indflydelse på, hvordan man værdsætter naturen som voksen (Wells & Lekies, 2006). Børn skal have lov til at udforske deres nærområde, for at skabe rammerne for at forstå verden omkring dem, hvilket danner grobund for fremtidige miljøvenlige holdninger og adfærd. På baggrund af disse teorier er det skolens pligt at sikre at eleverne klædes på med det rette kendskab og værdigrundlag. Som samfund skal vi bestræbe os på at de fremtidige generationer, sætter en højere standard for vores naturkvalitet, end hvad vi har set hidtil. Eftersom tidlig interaktion med naturen kan gøre en kæmpe forskel, er et vigtigt sted at starte i danske

43 institutioner, da man her kan sĂŚtte nogle retningslinjer for udearealernes standarder og nĂĽ ud til mange bĂ¸rn.

02.06 Erfaringer

Natur

For at få større indblik i gode og spændende designløsninger til Lynge Skoles udearealer, har det været vigtigt at besøge steder, hvor leg, læring, regnvand og biodiversitet er implementeret i designet. Derfor har jeg besøgt Brøndbyøster Skoles SFO, Brøndbyvester Skole og Lindebjergskolen i Gunsølille.

De to centrale regnbede i gården er tiltænkt som små regnskove, med krat af birketræer, kornelbuske og græsser, åbne opholdslommer og trædesten.

Brøndbyøster Skoles SFO fik afkoblet regnvandet fra afløbssystemet i forbindelse med en renovering af daginstitutionens udearealer.

Tilplantede bede med buske med pil er trampet fuldstændig ned i løbet af vinteren. Nu er der plantet græs i de store bede langs facaden, hvilket kan blive et problem at slå. Det kan være nødvendigt at afmærke og indhegne beplantningen i etableringsfasen og det er vigtigt at vælge robuste planter, der kan tåle det store slid. Birketræerne kan på sigt skabe problemer i forhold til pollenallergi.

Vand

Leg & læring

Regnvandet håndteres lokalt i beplantede regnbede og græslavninger og indgår i institutionens leg, læring og ophold. Ved ekstreme regnhændelser er der et overløb ud til en boldbane. I den indre gård ledes regnvandet af åbne rødmalede asfaltrender hen til regnbedene (se billede 11).

Gården fungerer som skatebane og bagsiden af bygningerne med græslavninger indeholder en gynge (se billede 12) samt små hytter. Når beplantningen i regnbedene er groet til, er det meningen, at børnene kan finde ro og fordybelse i regnbedenes indre rum, hvor der er indlagt trædesten og åbne opholdslommer. Gården besidder desuden også et legetårn med rutsjebane og stænger.

Brøndbyøster Skoles SFO

De åbne asfaltrender er valgt for at imødekomme de behov institutionen har med til- og frakørsel. Til at starte med var planen et mere naturligt forløb med små åer og broer som overgange, hvilket blev droppet pga. adgangsforholdene. Den let bølgede asfalt har gjort det nødvendigt, at markere renderne med rødt for at undgå at folk snubler. En bedre kobling mellem vand og leg kunne forbedre gårdrummet og skabe større fokus på regnvandet.

Børnene bruger ikke regnbedene i deres lege, kun for at hente en bold eller lignende. Der er implementeret to ens regnbede, hvoraf det ene kunne have haft en anden karakter. Desuden kunne en bedre sammenhæng mellem legeelementerne have skabt flere affordances. Mange af legeelementerne er stærkt funktionel kodet.

Billede 11. Regnbed midt i gården.

Billede 12. Græslavninger på bagsiden af bygningen.

Brøndbyvester Skole Brøndbyvester Skole har implementeret LAR-løsninger i to skolegårde; den grå gård og den grønne gård. Vand Regnvandet afkobles de befæstede arealer og håndteres lokalt i henholdsvis den grå og den grønne gård. Hensigten har været at skabe multifunktionelle løsninger med fokus på leg og læring. I den grå gård ledes regnvandet ad åbne orange render hen til henholdsvis vandpytten (se billede 13) samt et orange amfiteater. Vandet siver her igennem gennemtrængelig gummiasfalt ned til en underliggende faskine. Den grønne gård udnytter regnvandet som en ressource til at skabe et rekreativt grønt rum. Regnvandet ledes ad åbne slyngede render hen til et bassin med et lavt permanent vandspejl (se billede 14). Ved store regnhændelser løber vandet fra bassinet ud i grøften, her siver vandet ned i jorden. Grøften har overløb til en nedgravet faskine, der i sidste ende løber over i fælleskloakken i tilfælde af skybrud. Regnvandet siver ikke hurtigt nok væk i den grå gård og oplagres i bassinerne, hvilket vil sige, at der i lange perioder ligger grumset vand med affald og blade. Der har været et større vedligeholdelsesniveau end forventet. Der mangler fokus på kreativ vandleg. Natur Den grå gård har ikke fokus på beplantning og har kun enkelte træer. Den grønne gård derimod består

af mange typer beplantning, der varierer i udtryk, så der både dannes skygge og solfyldte områder samt tørre og våde områder. Bassinet er tilplantet med engmåtter og i grøften står der pile- og kornelbuske. Træerne skaber et grønt loft. Beplantningen er trådt ned flere steder og det vil formentlig være nødvendigt at genplante visse områder. Leg & læring Den grå gård er asfalteret med få elementer. Amfiteateret er tiltænkt undervisning, gruppearbejde og hyggesnak. I den grønne gård er overskudsjorden fra henholdsvis grøften og bassinet genanvendt og danner små bakkeformationer. Det er med til at skabe et dynamisk legemiljø. Eleverne kan køre på mooncars på en blå asfaltsbane, der løber gennem gården. Gården besidder desuden træstubbe, en skatebane, et klatretårn samt borde og bænke. Den grå gård er meget åben og mangler variation og intime legeområder. Elementerne er stærkt funktionelt kodet med få affordances. Den grønne gård er åben og kan bruges uden for skolens åbningstid som en rekreativ grøn plet. Denne gård har en god sammenhængende struktur, hvor mange affordances føder ind i hinanden. Der er en god blanding af elementer med funktionel svag og stærk kodning. De to gårdrum supplerer hinanden godt.

Billede 13. Vandpytten i den grå gård.

Billede 14. Bassinet i den grønne gård.

Lindebjergskolen - Klimaskolen Lindebjergskolen, i Gunsølille i Roskilde Kommune, er benyttet som eksempel til at demonstrere LAR-anlæg på en folkeskole for andre skoler og borgere. Klimaskolen afprøver forskellige løsningsmodeller. Vand De anvendte LAR-elementer består af vandrender, et regnbed, permeabel belægninger, en grøft (se billede 15), faskiner, et grønt tag samt et soppebassin (se billede 16). Derudover skal der på sigt etableres et multirum med skybrudssikring. LAR-løsningerne forholder sig både til hverdagsregn, dimensionsgivende regn og skybrud. Regnvandet opsamles også i regnvandstønder til vanding af skolehaven. Løsningerne er integreret godt i området og skaber kreativ vandleg. Vandrenderne skal på sigt udstyres med sluser og andre legefunktioner. Eleverne kan ved hjælp af vandpumper styre vandet og bruge det i diverse lege. Natur Projektet har fokus på at styrke biodiversiteten og udspringer fra sloganet ’Det handler om storken’. Forklaringen ligger i at Gunsølille, har Sjællands eneste storkepar. Ved at bruge regnvandet som en ressource får frøerne i området bedre levevilkår, hvilket forbedrer levevilkårene for storkeparret. Skolen har en skolehave tilplantet med urter, sommerblomster og diverse grøntsager. Der er efterladt træstykker og større sten rundt omkring som træde- og hoppeelementer. Sko-

len besidder både træer, buske og krat og har mange forskellige arter. Skolen fremstår grøn og bidrager til elevernes trivsel, som et sted hvor de kan restituere. Der er stor variation i beplantningen og krat og træer inddeler udearealerne i mindre rum, hvor børnene kan gå på opdagelse. Regnbedet kræver større vedligeholdelse, og det kan være nødvendigt at genplante nogle arter. Leg & læring Skolens udearealer besidder mange forskellige elementer. Der er gynger, bålsted, stænger, tårne, vipper, hængekøjer, broer, bakker, hytter, klatrestativer, boldbaner, soppebassin, høns, svævebane og vandlege. Den store variation i udearealerne giver eleverne rig mulighed for at vælge hvilke aktiviteter, de vil tage del i. Læring indgår i de forskellige vandelementer såsom soppebassinet, der er udformet som Roskilde Fjord. Området har en god sammenhængende struktur, der skaber mange affordances.

Billede 15. Trapez-formet grĂ¸ft med drivtĂ¸mmer.

Billede 16. Soppebassin udformet som Roskilde Fjord med tilkoblet vandpumpe.

02.07 Opsamling

lig tage ansvar for sig selv og sine omgivelser.

Projektet skal designes på Lynge Skole og skal løse problemerne med afledning af regnvandet, øge naturkvaliteten samt skabe et attraktivt læringsmiljø, der giver klogere og sundere elever. For at skabe et funktionelt og attraktivt udemiljø, skal disse parametre sammentænkes i en stor kontekst, hvor flere elementer spiller sammen i designforslaget. Løsningen er at skabe klimatilpasning med merværdi. De forskellige LAR-elementer håndterer regnvandet, men bidrager også med noget andet. Det er vigtigt at skabe en god sammenhængende struktur, der inviterer til mange forskellige affordances.

De tre emner indgår på lige fod med hinanden og skal sammen skabe et unikt skolegårdsdesign. De tre emner er opsummeret i figur 7 på modsatte side. Her er de vigtigste virkemidler og overvejelser listet op, med det formål at have dette med i løsningsforslaget.

Skolens værdigrundlag og indsatsområder stemmer overens med de teorier, der er gennemgået. De bestræber sig på at skabe robuste børn, der bliver til robuste samfundsborgere. Børn har brug for at sanse, mærke, handle og bevæge sig for at kroppen skaber erfaringer, der er med til at danne deres verdenssyn. Denne definition af læring passer med skolens værdier. De tror på at læring finder sted ved at være i bevægelse og bruge kroppen. Der er dog plads til at tilføje at naturlige omgivelser kan bidrage til at øge trivslen og koncentrationsevnen hos eleverne. At være omgivet af træer og buske og have udsigt til grøn beplantning, er en vigtig del af at restituere og bruge deres spontane opmærksomhed. En vigtig del af skolens profil er deres tro på at være en stærk rollemodel, der tager ansvar for sig selv og sine omgivelser. Lynge Skole, kan ved at skabe en stærk grøn profil, stå som et eksempel for sine elever samt andre institutioner. På den måde vil skolen virke-

Retningslinjer Vand

Natur

Leg & læring

• Lav fleksible regnvandsløsninger for Plan A og Plan B

• Skab en stærk grøn profil

• Skab læringsrum i naturlige omgivelser

• Etabler permeable overflader • Etabler grønne levende tage • Skab lokale landskabelige forsinkelseselementer til regnvandet • Tydliggør fordybninger og lavninger af sikkerhedshensyn • Dæmp UHI-effekten med beplantning • Skab steder med kreativ vandleg

• Skab mulighed for den spontane opmærksomhed ved hjælp af naturlige omgivelser • Øget naturpræg med høj naturkvalitet • Skab forskellige levesteder med forskellige naturtyper • Skab varierede fugtighedsgradianter • Vælg robuste og hjemmehørende planter • Udfør naturnær drift

• Skab forskellige aktiviteter med mange affordances og gode sammenhængende strukturer • Design ud fra aldersgrupper og deres kendetegn • Skab gradueringer af tryghedszoner og mere åbne og vilde zoner • Variation mellem forhåndsbestemte og ikke forhåndsbestemte aktiviteter • Skab variation i rumtyper (store/små og åbne/lukkede) • Involver elever og forældre i processen • Inddrag naturen i undervisningen

Figur 7. Retningslinjer baseret på de tre hovedemner; vand, natur og leg & læring.

03 ANALYSE

Billede 17. Avnbøg rækker.

Eksisterende plan

Terrænanalyse

Behovsanalyse & registrering

Områdeanalyse

Klimatilpasningspotentialer

Potentialer og problemer

I dette afsnit ser jeg nærmere på projektområdet og gennemgår forskellige analyser, for bedst muligt at identificere, hvor der skal sættes ind henne. Analysen tydeliggør, hvilke problemer der er, og hvilke potentialer skolen besidder. Disse oplysninger bruges til det endelige designforslag.

03.01 Eksisterende plan Den eksisterende plan for Lynge Skole, viser skolens udformning i forskellige niveauer med indre gårde. Bygningerne følger det eksisterende terræn ned mod det åbne sportsareal i den nordlige del af grunden. Den nuværende SFO var førhen landsbyskolen i Lynge, som med tiden er blevet bygget ud og har fået en ny struktur. Vand Skolen har ikke fokus på lokal håndtering af regnvand i dag. Al regnvandet ledes sammen med spildevandet væk fra grunden. Kun enkelte steder er der synlige vandrender, der leder regnvandet direkte hen til kloakken. Natur Beplantningen på skolen består af forskellige træarter og ensartede buskadser. De fleste steder er der klippede hække og græsplæner. Kantbeplantningen langs det meste af skolen består af forskudte trærækker samt et underlag af buske. Skolen fremstår grøn, men der er stor mulighed for forbedring. Der er kun få stedsegrønne træer og busk, og der er overvejende hjemmehørende arter. Leg & læring Skolens opbygning gør, at udearealet er delt op i mange forskellige områder, og dermed også hvilke klassetrin der benytter området. Udearealerne tilby-

der noget forskelligt både med hensyn til størrelse, og hvilke legeelementer der er stillet til rådighed.

Kokkedalen

Buskads

cykelsti

parkering

længdespring

Løvtræer

Asfalt

fortov

grus

fodboldbane

Nåletræer

fliser sandkasse

tarzanbane

Indgange til skolen stænger giraf gynge

cykelparkering læskur

svævebane

fodboldbane

snurreredskaber asfalt boldbane

Stænger

gynge

fliser

bøgehæk

bassin indre gård

sandkasse skrænt

avnbøg rækker skur

græs cykelsti

terrasse

plantekasser asfaltbane

net skrænt

græsarmering

parkering

fliser indre gård

bøgehæk

fortov

terrasse

idrætsvej

græs

afsætningsplads klatrestativ

hytter gynger

læskur forplads SFO

hække

multibane

terasse sandkasse

klatrestativ

1:1000

cykelparkering fortov

Ved Gadekæret

03.02 Terrænanalyse Skolen ligger på et højdepunkt både på selve matriklen og set i forhold til det omkringliggende område. Grunden falder fra en kote 54 mod syd til kote 49 mod nord på den store legeplads (se figur 8 og snit AA). Det giver et fald på i alt 5 meter, som tydeligt har været med til at skabe skolens udformning med forskellige plateauer. Skolen ligger højt i kommunen, hvilket betyder, at den leder meget vand nedstrøms til mere udsatte områder. Ved at aflede regnvandet højere oppe i terrænet, aflaster man andre områder, som ikke selv kan komme af med regnvandet. Konklusionen af kortlægningen af terrænforhold er, at vandet skal ledes i nordlig retning ned mod Lynge Fælled via grøfter og overløb.

vej

cykelsti fortov

kant beplantning

legepladsen

terræn niveau

glasgang

aflang grå gård

overdækket gang

læskur

SFO

fortov

Snit AA, 1:1000. Snit gennem området der viser det naturlige fald, der er mod Lynge Fælled mod nord.

48,5

49,5

50,5

,5 54

,5 52

Figur 8. Kort over terrænet, som tydliggør faldet fra syd mod nord. Skolens område er markeret.

1:2000

03.03 Behovsanalyse & registrering Klasse- & funktionsdeling

Udgange

Eftersom der både er elever i børnehaveklassen og helt op til 8. - 9. klasse, er det vigtigt at kortlægge, hvor klasseværelserne er placeret. Det giver et godt overblik over, hvem der primært bruger de forskellige uderum. Uderummene skal afspejle den primære bruger (se bilag 2).

Alle udgange er indikeret med en pil. Skolen har mange udgange og mange af dørene er glasdøre, så der er en god kontakt til skolens udearealer.

0. - 2. klasse

cykelparkering

Udgange

3. - 5. klasse 6. - 9. klasse lærelokaler

idrætsfløjen

aulafløjen

tandklinik cykelparkering SFO

Tagfladehældninger & nedløb

Belægning

Dette diagram indikerer, hvilken vej vandet vil løbe, når det falder på tagene. I forhold til regnvandshåndtering giver det mulighed for at beregne regnmængden, området skal kunne optage eller aflede ved skybrud.

Næsten halvdelen af skolens område er dækket af impermeable overflader som tag, asfalt og fliser. Det vil sige at størstedelen af vandafstrømningen bliver ledt direkte hen til kloakken. Flere steder er asfalten ujævn, hvilket skaber vandpytter.

Nedløbsrør

Belægninger

Retning vandet falder

Tagflader

03.04 Områdeanalyse Skolen er blevet udbygget af flere omgange og tager form efter terrænet. Bygningerne fremstår forskelligt og er bundet sammen af glasgange og overdækkede gangarealer. Udformningen gør at der er tre indre skolegårde. For at få en god rumlig fornemmelse af udearealerne har jeg inddelt det i 7 områder. Områdeanalysen bygger på mine besøg på sitet, samt rundvisningen jeg fik af skolens pedel Mogens Wienberg Jensen. Under mine besøg har jeg gjort observationer af børnenes adfærd.

Inddelingen kan ses på figur 9 og vil blive gennemgået enkeltvis på de følgende sider ud fra de tre hovedemner vand, natur og leg & læring. Samtidig opridses eventuelle problemer og potentialer. 1. Forpladsen 2. Den grønne gård 3. De grå gårde 4. SFO - Legeplads 5. Indskolingsgården 6. Udskolingsgården 7. Legepladsen

3 3

Figur 9. Inddeling af udearealet.

Forpladsen Forpladsen er asfalteret og rummet er skabt af bygningerne og lave mure. Derudover er der et læskur, en indhegnet multibane, bænke og cykelparkering. Vand. Overfladerne er impermeabel og der er problemer med at aflede regnvandet. Træernes rødder tilstopper kloakken, hvilket forårsager at regnvandet samles i fordybninger i asfalten.

Billede 18. Den asfalterede forplads.

Natur. Forpladsens form er understøttet af rækker af egetræer (Quercus petraea), med klippede ligusterhække (Ligustrum vulgare) under, der deler rummet op. Nogle af egetræerne er tørkeramte, formentlig pga. saltning. Beplantningen højner ikke den biologiske værdi. Dog er egen en hjemmehørende art, der tiltrækker et rigt dyreliv. Leg & læring. Forpladsen har få affordances. Multibanen er stærkt funktionelt kodet og bruges meget af eleverne til at spille bold. Læskuret har en lang bænk, hvor flere af børnene leger. De store asfaltsflader er velegnede til at køre med løbehjul på, skate og til at tegne med kridt. Affordances: området inviterer til at sidde, løbe på rulleskøjter og skateboard, løbe og spille bold på. Der er mulighed for at tilføje flere permeable overflader og forstærke det grønne udtryk. Samtidig kan der skabes mindre rum til gruppearbejde, og tilføjes elementer der understøtter flere affordances.

Billede 19. Flisebelagt terrasse afskærmet af ligusterhække og egetræer.

De indre gårde Den grønne gård En af de indre gårde bliver omtalt som den grønne gård og er aflåst det meste af tiden. Den er primært tiltænkt lærerne til frokostpauser og samlingspunkt for møder. Gården er firkantet og forholdsvis lille. Vand. Området skal til tider håndtere store mængder regnvand. Tagrenderne overbelastes ofte, når det regner, og der har været problemer med vand i kælderen. Natur. Gården fremstår frodig med et klippet græs og bøgehække (Fagus sylvatica), der danner små runde rum med borde og bænke (se billede 21). I midten af gården står der et lille æbletræ med en mere vild bevoksning under (se billede 20). For nylig blev der fældet et større træ for at få mere sol til solcellerne på taget.

Billede 20. Æbletræet i den grønne gård og et indhegnet område til høns.

Leg & læring. Gården er ikke tiltænkt eleverne. Der er et indhegnet område, hvor der på sigt vil komme høns. Der er få affordances, da de borde/bænke der er sat ud, er for store i forhold til de runde rum. Desuden er der ingen skyggepladser. Affordances: Området inviterer til at sidde og undervise. Det er oplagt at arbejde med elementer, der er fleksible og giver mulighed for at sidde i større og mindre grupper. Desuden kan et regnbed opsamle regnvandet og skabe et frodigt udtryk.

Billede 21. Cirkelformede bøgehække.

63 De grå gårde De grå gårde er afgrænsede rum med flisebelægning. De eneste elementer er et ventilationsskur, enkelte træer, overdækkede bænke og vandrender.

Billede 22. Den smalle aflange flisebelagte gård (1).

Billede 23. Gennemgang ned til udskolingen og legepladsen med et enkelt egetræ (2).

Vand. Der er stort set ingen håndtering af regnvandet på overfladen. I den smalle aflange gård (se billede 22) hælder belægningen primært mod vandrenden, der har en kloakrist i midten. I den ende hvor ventilationsskuret står, er der en fordybning i belægningen, der skaber et problem, da vandet ophobes og ikke kan løbe væk. Natur. Der er ingen permeable overflader og stort set ingen beplantning på nær i to af gårdene, hvor der står et par træer. I gennemgangsområdet (se billede 24) er der et grusareal, hvor man har forsøgt at etablere en bøgehæk og et lille græsstykke. Dette lykkedes dog ikke, da det blev trampet ned. Her står der et egetræ (Quercus petrea). Den indre gård har tre rønnetræer (Sorbus) i hjørnerne. Leg & læring. Flere af klasselokalerne vender ud mod de grå gårde, hvor der ikke er noget spændende at kigge på. Gårdene indbyder ikke til nogen specifikke aktiviteter. Affordances: Området inviterer til at løbe på rulleskøjter, løbe og sidde. Det er muligt at tilføje mere beplantning i form af regnbede og enkelte træer, der vil skabe bedre indeklima i klasseværelserne. Samtidig kan der nemt tilføjes elementer, der understøtter flere affordances.

Billede 24. Den indre gård med tre rønnetræer (3).

SFO - Legeplads Legepladsen, der er tilknyttet SFO’en, ligger på en skråning og er indhegnet. Her er der samlet flest legeelementer, der alle har et naturligt udtryk. Vand. De fleste af overfladerne er permaeble og det naturlige fald leder vandet væk fra bygningerne. Regnvandet bruges ikke i nogen af legeelementerne. Natur. Underlaget består af grus og græs. Græsset slås ikke særlig ofte, da det slides af den store brug der er i området, flere steder er græsset slidt helt ned. Legepladsen er afgrænset af hække og hegn. Der står 8 ældre krogede æbletræer (Malus) (billede 25) fordelt ud på området. Æblerne tiltrækker fugle og har stor værdi for legepladsen. Langs den ene kant ved SFO’en er der en beplantning af hemlock (Tsuga), der hyppigt bliver brugt af eleverne til at klatre i. Derudover står der et stort værdifuldt egetræ (Quercus petrea), hvis krone skygger for dele af terrassen (se billede 27). Endelig er der birk (Betula), røn (Sorbus) og pil (Salix). Leg & læring. Området har mange forskellige legefaciliteter, blandt andet flere forskellige gynger, stænger, klatrestativer, et overdækket bålsted, sandkasser, små hytter og siddepladser. Der er en god blanding af funktionel stærke og svage elementer, der indbyder til mange forskellige affordances. Den lille skala skaber gode sammenhænge strukturer, der ligger op til længerevarende lege. Området bruges af de yngre elever og beplantningen appellerer til deres fantasi og indgår i deres lege. Flere af eleverne løb rundt mellem træerne og spillede rollespil med træsværd i

Billede 25. Gamle krogede æbletræer der skaber skygge for de borde/bænke, der er placeret rundt omkring.

Billede 26. Gyngearealet der ligger nederst på skråningen.

65 hånden. De krogede frugttræer bruges til klatretræer. Affordances: Området inviterer til at løbe, gynge, klatre, grave, hoppe, sidde, samle, balancere, tænde bål, konstruktionslege og gemme sig.

Billede 27. Den store eg, der skaber et grønt tag.

Billede 28. Udsigt til taget på idrætsbygningen fra den øverste del af skråningen.

Legepladsen besidder mange kvaliteter, der kan forstærkes og udnyttes bedre. Der kan indlægges vandelementer, der virkelig udnytter det skrånende terræn og skaber vandlege. Idrætshallens tag har potentiale til at blive et grønt tag, da det er fladt og kan ses fra legepladsen, da det øverst oppe er i samme niveau som taget (se billede 28). Det kan derfor fungere som et vigtigt læringselement, hvor naturen er uberørt. Den eksisterende beplantning kan udvides og skabe endnu flere legemiljøer.

Indskolingsgården Dette område bliver dannet af indskolingshuset (se billede 29), idrætsfløjen og to rækker med avnbøg (Carpinus betulus). Området består af et flisebelagt areal under et halvtag med bordbænke og et græsareal. Vand. Græsarealet ligger højere end indskolingshuset, og det er vigtigt at lede vandet ned mod naturlegepladsen og væk fra bygningerne. Der er et naturligt fald mod nord og området består af en blanding af permeable og impermeable overflader. Der er ingen synlig håndtering af regnvandet. Natur. De to rækker af avnbøg afskærmer området fra den store legeplads, og er et vigtigt rumskabende element (se billede 30). Stammerne står tæt og passer i størrelsen til at børn kan løbe igennem. Der står plantekasser flere steder til nyttehaver samt en mindre kompostbunke. Derudover står der to nyplantede navr (Acer campestre) og to æbletræer (Malus).

Billede 29. Bygningen ved indskolingen.

Leg & læring. Området bruges meget til leg, og der ligger legeredskaber og står forskellige køretøjer rundt omkring. Indskolingshuset har et stort glasparti ud til området, hvilket skaber en god kontakt mellem inde og ude. Affordances: Området inviterer til at sidde, hoppe, køre, dyrke grønsager og løbe. Området kan få flere legeelementer der understøtter flere affordances samt synlig håndtering af regnvandet. Naturkvaliteten kan forbedres.

Billede 30. Avnbøg rækker med asfalteret kørebane.

Udskolingsgården Tidligere lå klasselokalerne for de mindre elever ud til dette område, der nu er udskolingsgård og primært bruges af de ældre elever. Som et levn fra den tid er der et nedsænket areal i befæstningen, der kan fungere som soppebassin. Området fremstår meget åbent med et større græsareal med fodboldmål. Ellers er der bord/bænke og træer. Vand. Overfladerne er primært permeable. De eksisterende vandelementer består af vandrender og et nedsænket bassin i belægningen. Billede 31. Terrasse ved udskolingen med paraplyformede frugttræer.

Natur. Området er afgrænset af rækker af træer i forskellige arter, mest bestående af lind (Tilia), men også hassel (Corylus), æbletræer (Malus), eg (Quercus petrea). Derudover er der en række buske, der afgrænser området. Området fremstår forholdsvis grønt. Leg & læring. Eleverne har enkelte steder, hvor de kan hænge ud, som under halvtaget og ved de borde/ bænke, der er placeret rundt omkring. Ellers har de fodboldmål på græsplænen. Der har været problemer med hærværk på vinduesafskærmningen på 1. sal, der er blevet ødelagt. Området er afskærmet fra de øvrige arealer. Affordances: Området inviterer til at sidde, løbe og spille bold.

Billede 32. Åbent areal med nedslidt græs og afskærmning ud til parkeringspladsen.

Det er muligt at forbedre området og øge naturkvaliteten. Skabe hænge ud steder samt svage funktionelt kodede elementer, der ikke ligner en typisk legeplads. Regnvandet kan nemt ledes ud på græsplænen.

Legepladsen Legepladsen, der ligger i den nordlige del af skolen, ligger lavere end det resterende. Området bruges mest af indskolingen, men bliver også inddraget i idrætstimerne. Arealet er stort set fladt. Vand. Størstedelen af overfladerne er permeable. Der er ingen legeelementer, der udnytter regnvandet eller opsamler det til kreativ vandleg. Natur. Området er afgrænset af forskudte trærækker og buske (se billede 36), men består primært af en stor klippet græsflade. Blandt træarterne er der kirsebærtræer (Prunus), røn (Sorbus), eg (Quercus), el (Alnus) og avnbøg (Carpinus betula). Blandt buskene er der hybenroser (Rosa rugosa), der klippes ned og får lov til at vokse vildt i sommerhalvåret. Derudover er der en række af klippede bøgehække der afskærmer terrassen. Naturkvaliteten i området er ikke særlig høj. Leg & læring. Området rummer forskellige legeelementer, der er spredt ud som små øer uden tydelige sammenhænge (se billede 33). Legefaciliteter består af en svævebane, forskellige former for gyngestativer, sandkasser, en asfalteret boldbane, basketnet, et længdespringsområde, snurre-redskaber og klatrestativer. Der er en mindre tarzan bane, der skaber et kort forløb. De fleste af elementerne er funktionelt stærkt kodet, hvilket begrænser deres affordances. Affordances: området inviterer til at sidde, løbe, springe, hoppe, svinge, gynge, vippe, kravle, klatre, snurre og spille bold. Det naturlige fald gør det oplagt at lede vandet ud

Billede 33. Den åbne legeplads med giraf-gynge, tarzanbane, fodboldmål og svævebane.

Billede 34. Den asfalterede bane med basketnet og fodboldmål.

69 til dette område. Der er gode muligheder for at integrere regnvandet i legeområdet, hvor vandet kan bruges til kreativ vandlege. Området består af et stort rum, og kan med fordel omdannes til et mere dynamisk legemiljø med større variation. Ved at skabe bedre sammenhænge blandt elementerne og have en større blanding af svage og stærke funktionel kodede elementer, skabes der flere affordances. Dette vil skabe et bedre og mere alsidig legemiljø. Naturkvaliteten i området kan forbedres, og mere vegetation kan skabe små kroge til mere intime lege. Området bruges mest af de mindre klasser, og har stor potentiale til at være et vigtigt undervisningsmiljø i naturlige omgivelser på skolen. Billede 35. Snurre-redskaber og svævebane.

Billede 36. Kantbeplantningen bestående af to trærækker og et buskads.

03.05 Klimatilpasningspotentialer Som et led i forskningsprojektet ’Lad det regne med frøer’ i Allerød Kommune, er Lynge Skole udpeget til at lave forskellige LAR-løsninger. Området, skolen ligger i, har i en årrække haft en udfordring omkring regnvandshåndtering. Ved meget kraftige regnskyl overbelastes kloakken og der er dermed risiko for at der ender kloakvand i bygninger og de nærliggende søer og vandløb, såsom Lynge Å. Lavningskortet (se figur 10) udpeger parkeringspladsen ved aulafløjen og få områder på legepladsen, som steder der er særlig udsat for oversvømmelser.

0,1 til 0,99 m 1 til 1,99 m 2 til 2,99 m 3 til 3,99 m 4 til 4,99 m 5 til 5,99 m

Kloakopland © Geodatastyrelsen

Regnvandet og spildevandet på skolen samles og ledes gennem faskinen, der er nedgravet under legeskuret, herfra ledes det nord på mod Lynge Å (se figur 11), hvor det efterfølgende føres videre til Lynge Renseanlæg. Renseanlægget modtager vand fra Lynge, Uggeløse og Vassingerød, og har problemer med at håndtere store vandmængder. Når anlæggets kapacitet overstiges er der ingen aflastningsmuligheder, hvilket resulterer i at spildevandet aflastes i oplandet. Den præcise aflastningshyppighed er ikke kendt, da der ikke er etableret monitering, men det er blevet beregnet at overløbet aflaster ca. 5 gange årligt og der aflastes en mængde på ca. 4000 m3 årligt. Det betyder at forholdene i Kedelsø-Langesø å og Lynge å forringes. Projektet på Lynge Skole aflaster det samlede kloaksystem og forbedrer i sidste ende den økologiske tilstand i vandløbene.

Baggrundskort og Matrikelkort

Figur 10. Illustrationen viser, hvilke lavninger der vil stå under vand over terræn under skybrud i området omkring Lynge Skole.

Geodatastyrelsen har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed anvendte kort fra GST. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kort fra GST og at anvende det i forretningsmæssige eller kommercielle sammenhænge.

Ortofoto fra COWI

COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Det er kun tilladt at tage kopier eller udprinte ortofotos (DDO®land) til dit eget private brug indenfor husstanden, eller hvis din instutuion har købt brugsrettigheder hos COWI. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

Årtusindeskifteskoven ge Å

Lyn

Nedsivning

Lynge Fælled

Allerød Kommune har en strategi der sigter mod at få afkoblet ca. halvdelen af tagflader og befæstede arealer på skolen (se bilag 3). Det svarer til i alt ca. 6900 m2, der skal afkobles kloakken og håndteres lokalt. For at sikre at regnvandet nedsives, og dermed forsvinder inden for den ønskede tidsramme, er det vigtigt at kende jordens hydrauliske ledningsevne (k). Ifølge nedsivningskortet (se bilag 1), der er udviklet af Orbicon (2013) er nedsivningsevnen mindre egnet på skolen. Der bør laves test af jordens nedsivningsevne for at sikre at LAR-anlæggets dimensioner er passende. Nedsivningsevnen kan variere meget alt efter de lokale forhold.

Lyn

vej

faskine

Figur 11. Oversigt over kloaksystemer i området: Fælles Regnvand Spildevand

03.06 Opsamling Efter at have udarbejdet en række analyser på skolen, har jeg fået en god forståelse af hvilke potentialer og problemer, der er på sitet. Ved at forstå hvad der forårsager problemerne i området, kan rammerne for designløsningen bedre stilles op. Lynge Skole har velegnede omgivelser til lokal afledning af regnvand grundet størrelsen samt terrænforholdene. Der er også rig mulighed for at forbedre det grønne udtryk og skabe gode sammenhængende strukturer af legeelementer i naturlige omgivelser. Analysen har ledt til en række punkter, hvor skolens potentialer og problemer er listet op (se figur 12).

Potentialer & problemer Potentialer • Store udearealer • God kontakt mellem ude og inde • Naturligt fald i terrænet, der leder vandet ud mod Lynge Fælled • Mulighed for at inkorporere forskellige LAR-løsninger • Plads til at skabe forskellige naturtyper og • Primært hjemmehørende arter • Plads til at skabe bedre sammenhængende strukturer

Problemer • Ingen lokal afledning af regnvandet • Fordybninger i asfalten, der holder på regnvandet • Oversvømmelser i kælderen • Forpladsen afspejler ikke skolens værdier • Mange klippede græsflader med lav artsdiversitet • Flere klasseværelser uden udsigt til vegetation • Åbne områder. Mangel på tilflugtssteder og gemmesteder • Spredte strukturer • Store åbne områder med mangel på • Mange stærkt funktionelt kodede elementer • Mangel på kobling mellem udearealer og klassetrin

Figur 12. Potentialer og problemer på Lynge Skole.

04 DESIGN

Billede 37. Floddelta.

I det følgende afsnit gennemgås designforslaget, der bygger på de opstillede retningslinjer samt analyse resultaterne. Forslaget er udviklet med henblik på, at sikre størst mulig samspil mellem de tre overordnede emner, samt de oplevelsesmæssige og funktionelle aspekter.

Retningslinjer

Analyse resultater

Konkret designforslag

04.01 Koncept

Natur: Større naturpræg

Konceptet er bygget op omkring de opstillede retningslinjer (jf. afsnit 02.07), samt resultaterne af analysen på sitet, hvor der er opstillet potentialer og problemer på Lynge Skole (jf. afsnit 03.06). Det er vigtigt, at lagene med henholdsvis vandets vej, større naturpræg, og landskabstypologier er bundet sammen, således at der skabes sammenhæng og kvalitet. På figur 13 ses lagene, der skaber den nødvendige sammenhæng, samtidig med at de tager højde på de stedlige betingelser og krav, deriblandt bygningen og topografien. Lagdelingen skaber en bred vifte af unikke forhold, der kan fortolkes på forskellige måder.

Vandstrategien sammentænkes med at øge mængden af natur. Skolens udearealer vil blive udformet med fokus på at give plads til en vildere natur, end udgangspunktet og dermed en forhøjet naturkvalitet. Vegetationen vil få et større naturpræg.

Vand: Vandets vej

På baggrund af retningslinjerne, arbejdes der ud fra forskellige landskabstypologier. De opfylder forskellige krav og designes med henblik på at skabe uderum, hvor der er fokus på leg & læring.

Skolen har velegnede omgivelser til at inkorporere forskellige LAR-løsninger og til at udnytte regnvandet som en ressource. Regnvandet skal håndteres lokalt i skolegården og synliggøres. Der arbejdes her med at følge vandets vej og udnytte det naturlige fald, der er på skolens grund. Samtidig fungerer vandet som et bindeled mellem skolens udearealer og er et gennemgående tema, der kommer til udtryk på forskellige måder. Målet med vandstrategien er at skabe et sammenhængende system af forskellige LAR-elementer, således at bygningerne ikke skades ved nedbør. Regnvandet skal opleves og synliggøres med rekreative funktioner og indgå i legeelementer, samt forbedre mikroklimaet. Overskydende regnvand afledes til Lynge Fælled. Der designes et fleksibelt system der både kan håndtere Plan A og Plan B.

Der skal skabes et naturlandskab der gennem sine dynamiske former og uregulerede udtryk pirrer elevernes nysgerrighed, aktiverer alle sanser og giver plads til anderledes bevægelsesmønstre.

Leg & læring: Landskabstypologier

Arealerne skal give mulighed for mental rekreation og inviterer til interaktion, læring, leg og bevægelse i naturlige omgivelser. De enkelte rum varierer fra hinanden og opfylder noget forskelligt. Landskabstypologierne er placeret ud fra, hvilke klassetrin der er i nærheden, hvilke funktioner de enkelte rum skal opfylde samt eksisterende forhold. Derudover arbejdes der med sammenhængende strukturer der inviterer til mange forskellige affordances og zoneinddeling.

Bygning

Vild natur

bakkelandskabet legepladsen

ĂĽen

plĂŚnen skoven stranden gĂĽrden

skolehaven lunden banen

Landskabstypologier

pladsen

Vandets vej

Topografi

Figur 13. Situationsplanens lag.

04.02 Situationsplan Masterplanen viser projektet i de overordnede linjer. De enkelte rum tilbyder forskellige oplevelser og naturværdier, hvor konceptet for de tre overordnede retningslinjer; vandets vej, større naturpræg og landskabstypologier, gør sig gældende. De grønne områder består af organiske former, som i grove træk vises på situationsplanen, men som mere specifikt kan ses på de enkelte nedslagsområder, som er illustreret i det følgende. Her vises der udsnit af; pladsen, åen & gården, legepladsen, bakkelandskabet, lunden og skoven, stranden & plænen. Jeg går mere i detaljen med vandets vej og større naturpræg efter præsentationen af de forskellige udsnit.

Kokkedalen

regnbed

Buskads

Skoven

parkering

Eksisterende løvtræer amfiteater

regnbed

Nye træer

Plænen

Eksisterende nåletræer

Stranden

Køkkenhaven

vandleg

Nye nåletræer grøft

grøft

Bakkelandskabet

regnbed

Lunden

Gården soppebassin

Banen

Åen

regnbed

parkering

regnbed regnbed

afsætningsplads regnbed

Legepladsen

regnbed / vandleg

Pladsen

1:1000 Ved Gadekæret

04.03 Landskabstypologier Udearealerne er inddelt i forskellige landskabstypologier alt efter deres placering. De forskellige typologier sikrer elevernes valgfrihed i udearealerne og sørger for, at området tilbyder forskellige rumlige oplevelser. Alle rum har fokus på leg & læring, og der er lagt stor vægt på at skabe et naturligt miljø.

skoven plænen bakkelandskabet

Landskabstypologierne er inspireret af den danske natur og det urbane landskab. Rummene skal fremstå enkle og nemt aflæselige. Alle områder skal ikke kunne tilfredsstille alle aktivitetsbehov på samme tid. Der er derfor arbejdet med niche- og zoneinddelinger i udearealet. Det enkelte område har fået en overordnet landskabstypologi, der sætter rammerne for områdets tema og udtryk. Det er med til at skabe den individuelle og differentierede oplevelse. Placeringen af typologierne er afgjort ud fra en graduering af tryghed og aldersgrupper, som behøves til de forskellige aktiviteter. Leg for de yngste lægges nærmest huset og den mere selvstændige leg lægges i udearealets ydre dele. Derudover er der taget højde for de eksisterende elementer samt klasse- og funktionsindelingen i bebyggelsen. Zoneinddelingen ses på figur 14. Nærmest huset ligger den grå zone med aktiviteter, som er knyttet til bygningen, såsom undervisning og indlæring. Terrasserne rundt om huset kan anvendes som en mellemzone mellem ude og inde og som mødepladser og samlingspunkter. I den orange zone findes plads for forskellige legeelementer såsom legepladsen, stranden og bakkelandskabet. Den grønne zone ligger i

stranden

gården

skolehaven lunden

åen

banen

legepladsen

pladsen

Figur 14. Zoneinddeling af udearealerne.

udkanten af skolegården. Her findes meget vegetation med et vildere udtryk. I det følgende gennemgås de enkelte landskabstypologier for udearealerne på Lynge Skole.

Pladsen

Skoven

Pladsen, som er skolens forplads, fungerer som entre. Her foregår også forskellige typer af leverancer til skolen. Pladsen har et meget urbant udtryk. Det er her vigtigt at synliggøre vandet og få nogle grønne elementer ind, så pladsen afspejler skolens værdier og byder folk velkommen.

Skoven er tæt beplantet og giver en intim rumlig fornemmelse, hvor eleverne kan gå på opdagelse, bygge huler, klatre, samle pinde og trække sig tilbage i mindre nicher. Skoven ligger i udkanten af skolegården og beplantningen skaber en tryg og omsluttende stemning i området. Eleverne har her mulighed for at lege mere selvstændigt.

Plænen

Stranden

Den åbne plæne er et frit græsareal, der kan bruges som samlingspunkt, fodboldbane og andre aktiviteter, der kræver plads. Her er der fokus på bevægelse og konkurrence.

Stranden består af sand og vand. Vandet kommer i regnvandsperioder i grøften, der løber ned gennem området. Kombinationen af sand og vand danner grobund for mange lege og er ofte meget attraktiv.

Åen

Bakkelandskabet

Åens formål er at transportere regnvand og kan være helt tom eller mere eller mindre fyldt. Den bringer naturen ind i det aflange gårdrum og eleverne kan følge vandets vej. Samtidig giver det et grønt udsyn fra klasselokalerne. Denne typologi passer godt som LAR-løsning i det aflange rum og er bestemt ud fra udformningen på rummet.

Her er det landskabets former, der er i fokus. Den lave vegetation følger terrænet og understøtter de bløde bølgede former. Det skaber et dynamisk landskab, der lægger op til bevægelse og leg. Området bruges primært af indskolingen.

Gården

Legepladsen

Det største gårdrum har også et urbant udtryk og bevares åbent. Det er fokus på at inkorporere beplantning, men bevare plads til at samle eleverne og mulighed for at lave forskellige aktiviteter.

Den eksisterende legeplads ved SFO’en bevares. Her er der fokus på at tilføje mere vegetation samt aflede regnvandet synligt i landskabet og give plads til vandlege. Området bruges primært af indskolingen

Lunden

Banen

Lundens karaktertræk består af et grønt tæppe og et grønt loft i form af trækroner. Den er let overskuelig og nærmer sig haven i form og symbolik. Her er der fokus på at fordybe sig, hænge ud, lave gruppearbejde og restituere. Området bruges primært af de ældste klassetrin.

Banen er et åbent græsareal, der kan bruges til mange forskellige aktiviteter. Området bruges primært af udskolingen. Her er der fokus på bevægelse og konkurrence.

Skolehaven Her skabes der rum til at se planter spire og gro. Eleverne deltager aktivt i at etablere en skolehave og følger grøntsager, frugter og urter fra jord til bord. Skolehaven er placeret tæt på madkundskabslokalerne.

04.04 Pladsen

Leg & læring

Vand

Pladsen, som er skolens forplads, repræsenterer Lynge Skole udadtil og skal afspejle, at miljømæssige tiltag og bæredygtighed er en central del af skolens værdigrundlag. Da formålet med projektet er at skabe fokus på netop dette og vigtigheden af at håndtere regnvandet lokalt, er pladsen et vigtigt sted. Den eksisterende multibane bevares og hvide klippeagtige betonformationer afgrænser regnbedet og danner siddepladser samt skateramper. Betonformationer inviterer til flere forskellige affordances og er svagt funktionelt kodet. Boldbanen er derimod stærkt funktionelt kodet, må få affordances.

Omlægning af pladsen til lokal nedsivning af regnvand foretages ved at anlægge permeabel belægning ved cykelparkeringen, grønne tage på de to cykelskure samt etablere et regnbed. Regnvandet ledes ad åbne vandrender fra tagene hen til regnbedet, der har overløb til regnbedet i den aflange gård. Regnbedets størrelse strækker sig over et længere område, og der etableres en overgangsbro, så der er en direkte ganglinje hen til en af indgangene.

Natur De eksisterende egetræer (Quercus petrea) bevares så vidt muligt. Dog viser træet, tæt ved skolens indgang, tegn på saltskader. Det kan derfor være nødvendigt at udskifte dette. Nedgravningen af regnbed og render skal ske med hensyntagen til træernes rodnet. Beplantningen i regnbedene afskærmer borde/bænke arealet inde ved bygningen, så eleverne har mulighed for at sidde uforstyrret. De to cykelskure etableres med ekstensive grønne tage med mos-sedum vegetation. Ekstensive grønne tage øger ikke den biologiske mangfoldighed nævneværdigt, men er med til at mindske UHI-effekten samt øge fordampningen af regnvandet. Denne type tage vælges til cykelskurene pga. deres konstruktion og det lave plejeniveau.

Beplantningen i regnbedet afskærmer borde/bænke arealet, så der skabes et trygt miljø, eleverne kan bruge til gruppearbejde. Forholdene på pladsen gør det muligt for indkørsel af biler og skraldevogne. Affordances: området inviterer til at skate, sidde, spille bold, vandlege, lave gruppearbejde og undervisning.

bro asfalt

musiklokale

regnbed

aula

kontorer indgang hovedindgang

overløb

bordebænke

overdækket gangareal

rende

fliser rende

fliser

eksisterende Quercus

rende

eksisterende Quercus

indgang eksisterende buskads

tandklinik overløb

rende

regnbed ganglinje hvide klippeagtige betonformationer

læskur

eksisterende Quercus x53.5

mur

asfalt

eksisterende buskads ekstensivt grønt tag

eksisterende buskads eksisterende Quercus

overdækket cykelparkering

bred rende eksisterende multibane SFO

bænk

eksisterende Quercus

Crataegus laevigata eksisterende Quercus

Quercus petrea

græsarmering cykelparkering 0 eksisterende Tilia cordata

indgang

mur fortov

Billede 39. Hvide klippeagtige betonformationer.

Billede 40. Cykelparkering med grĂŚsarmering. Billede 38. Regnbed.

fortov mur

kontorer

borde/bĂŚnke

eksisterende Quercus

regnbed

hvide klippeagtige betonformationer

eksisterende Quercus

hvide klippeagtige betonformationer

eksisterende Quercus

flagstang

eksisterende indhegnet multibane

eksisterende Quercus

cykelparkering grĂŚsarmering

10 5 0

Snit BB.

Visualisering af forpladsen.

04.05 Åen & gården Vand Åen etableres i den aflange gård. Her transporteres regnvandet fra forpladsen og mange af tagene ned til LAR-elementerne nede på den store legeplads og er derfor et nøglepunkt for regnvandshåndteringen. Her omlægges gården med et langt regnbed med overløb ned til den store legeplads. Regnvandet ledes ad åbne vandrender fra tagene hen til regnbedene. Den samme type regnbed etableres i gården. Regnvandet ledes ad åbne vandrender fra tagene hen til regnbedet og har overløb til et regnbed ude foran gården.

Natur Regnbedene bringer et grønt og frodigt element ind i de grå gård. Derudover plantes der tre træer ved åen, og der genplantes en røn (Sorbus) i det ene hjørne af gården. Det tilføjer noget grønt eleverne kan se på fra klasseværelserne. Artsdiversiteten og det grønne udtryk bliver væsentlig højere ved indførelsen af regnbedene.

Leg & læring Regnbedene transporterer regnvandet og er et lærerigt element for eleverne. De kan følge vandets vej og se hvordan regnbedet ændrer karakter alt efter om det regner eller ej. Gangbroerne giver dem mulighed for at løbe ind mellem beplantningen og appellerer til

deres fantasi samt skaber muligheder for at gemme sig. Gården tilføjes et grafisk læringsmiljø med alfabetlege og et optegnet skakbræt, der inddrager bevægelse, balance og leg i læringen. Afmærkninger af cirkler tydeliggør bevægelsen i rummet, og kan samtidig bruges som hoppecirkler. Eleverne kan spille skak/ dam i frikvarteret. Langs den ene facade etableres en lang bænk til ophold og tilskuerpladser. Gården bruges primært af de lidt større elever og er lidt isoleret fra de øvrige områder. Her har eleverne mulighed for at trække sig tilbage og være i trygge rammer. Elementerne er svagt funktionelt kodet og kan bruges på forskellige måder. Affordances: området inviterer til at spille, sidde, vandlege, undervisning, lave gruppearbejde, bruge fantasien, gemme sig og trække sig tilbage.

overløb

Gården

rende

Åen overgang overdækket gangareal regnbed

rende

Sorbus aucuparia Acer palmatum

bro

rende

bro

rende

asfalt

regnbed

bro

klasseværelser

skak/dam

overdækket gangareal

klasseværelser

lang bænk

bevægelsescirkler

klasseværelser

CC overgang

Acer campestre

klasseværelser

eksisterende træ Sorbus

rende

DD overløb overgang

Acer palmatum rende

eksisterende træ Sorbus

overdækket gangareal

overgang

overløb

Billede 42. Optegnede skak/dam bræt.

Billede 43. Bro over grøft, Brøndbyvester Skole.

Billede 41. Lang bænk, Dan Turélls Plads ved Vangede Bygade, Gentofte Kommune.

overdækket gang

regnbed med bro

Sorbus aucuparia

asfalt

eksisterende Sorbus

optegnet skak/dam bræt

rende

bænk

Snit CC.

Billede 44. Regnbed, Stig Lommers Plads. Billede 45. Vandrende, Stig Lommers Plads.

Acer campestre

asfalt

regnbed

Snit DD.

04.06 Legepladsen Vand Legepladsen får tilføjet LAR-elementer i form af en kanal med vandlege med en tilknyttet vandpumpe, der løber over i et regnbed. Regnvandet føres ad åbnerender og regnbedet har overløb til en mindre grøft der følger terrænet.

Natur Der tilføjes mere beplantning i form af buskads og nye træer. De nye træer skaber en aldersspredning i træerne og sikrer at legepladsens rummelighed bevares. Et tættere krat øger levevilkårene for dyrelivet og skaber flere intime legesteder. Regnbedet tilføjer forskellige fugtighedsgradueringer og dermed en større artsdiversitet.

Leg & læring Her er der især fokus på at tilføje læringselementer. Pga. det skrånende terræn kan eleverne se hen på taget til idrætsfløjen. Her er det oplagt at etablere et semi-intensivt grønt tag, eftersom det er synligt for eleverne og taget er forholdsvis fladt. Det grønne tag vil være uberørt og uforstyrret for daglig færden af mennesker, hvilket vil øge naturkvaliteten og tiltrække flere sommerfugle, insekter og fugle. Det vil derfor fremstå som et vigtigt læringselement for eleverne. Derudover etableres der en kanal med en pumpe, hvor eleverne kan styre vandets forløb ved hjælp af vandhjul og sluser. Kanalen ligger op ad en sandkas-

se, hvilket er en god kombination og skaber mange typer lege. Ved at øge beplantningen skabes der flere intime steder. Hytterne afskærmes af pilebeplantning, hvor der på sigt kan skabes et buet indgangsparti. Det lægger op til større fordybelse og muliggør at flere lege kan finde sted på et afgrænset areal. En beplantningstunnel vil stå i stor kontrast til de åbne rum og eleverne vil føle at de går ind i en i en anden verden, hvor de kan være lidt for sig selv. Bålpladsen, vandlege, regnvandsopsamling, sandområder, skulptursand, vand og muddersteder giver mulighed for lege med alle naturens elementer. Ved at indsætte forskellige løse legematerialer som fx brædder, rafter, kasser, bildæk og mursten, kan eleverne flytte og modellere omgivelserne. Området er oplagt til rollelege pga. legehusene, de intime steder samt det skrånende terræn, der inviterer til at rulle ned ad. Legepladsen har stor variation i svage og stærke funktionel kodet elementer, hvilket skaber mange affordances samt længerevarende lege. Den lille skala gør miljøet trygt for eleverne. Affordances: området inviterer til at grave, lege med sand, gynge, klatre, svinge sig, sidde, tænde bål, vandlege, rollespil, undervisning, hoppe, flytte på, modellere med, føle på, bruge fantasien, gemme sig, spille bold og rulle ned ad.

eksisterende Quercus

eksisterende Alnus

klasselokaler

Quercus robur

x51.5 rende

eksisterende Alnus

overdækket gangareal

eksisterende Corylus

semi-intensivt grønt tag idrætsfløjen

eksisterende buskads Tsuga

sand

eksisterende Malus

eksisterende Sorbus aucuparia eksisterende hytter eksisterende dækgynger

pilekrat Salix cinerea

eksisterende sandkasse eksisterende hytter eksisterende hytter

eksisterende Corylus

eksisterende klatrestativ

eksisterende rende Corylus buskads Crataegus laevigata Cornus sanguinea Salix cinerea Viburnum x burkwoodii

rende vandleg

regnbed

sand

pumpe Crataegus laevigata

græsarmering eksisterende Malus

klippet hæk Ligustrum vulgare

eksisterende fugleredegynge

rende

eksisterende Malus eksisterende Quercus

x54.5

x52

eksisterende Malus

græsskråning

Acer palmatum

borde/bænke

terrasse

SFO

Acer palmatum

2 x Pinus sylvestris

eksisterende pilekrat Salix

eksisterende sandkasse

Eksisterende Betula pendula indgang

eksisterende Malus

eksisterende bålhytte

eksisterende Betula pendula fortov

sand eksisterende klatrestativ

2 x Carpinus betulus

hegn

eksisterende Malus

eksisterende buske

0 eksisterende Tilia

Billede 46. Regnbed med vandpumpe, Lindebjergskolen i Gunsølille.

Billede 47. Kanal med vandhjul og sluser, Nordvestskolen i Helsingør.

idrætsfløj med grønt tag

eksisterende Corylus

SFO

kanal med vandlege og vandpumpe

eksisterende Corylus klippet hæk

græs

sti med græsarmering

eksisterende Malus

eksisterende gynger

eksisterende Sorbus

pilekrat Salix cinera

eksisterende hytter

buskads

eksisterende Corylus

græs

Crataegus laevigata

regnbed

eksisterende stænger

10 0

Snit EE.

Billede 49. Indgangsport af pileflet

Billede 50. Grønt tag Augustenborg i Malmø. Billede 48. En grøn tunnel.

idrætsfløjen semi-intensivt grønt tag

eksisterende hytte

vandrende eksisterende Sorbus

fortov

eksisterende buske

hegn

Carpinus betulus eksisterende Betula

Carpinus betulus

eksisterende bålhytte

eksisterende Malus

bænk

Acer palmatum

græs

eksisterende Malus

eksisterende fugleredegynge

pilekrat Salix cinerea

10 5 0

Snit FF.

04.07 Bakkelandskabet Vand Regnvandet ledes ad åbne render fra det grønne tag på idrætsfløjen ned til et regnbed, der har overløb til en grøft der følger kantbeplantningen. Fra åen ledes regnvandet, af et overløb under glasgangen, ud til det store legeareal. Her ledes det i flere niveauer ned ad skråningen til et område med vandlege bestående af et soppebassin, kanaler samt en vandpumpe. Skråningen lader vandet fordele sig på forskellige runde platforme (se billede 51), der leder vandet ned til bassinet. Her kan eleverne følge vandet og anvende det i forskellige lege. Soppebassinet er udformet så det forestiller et kort over Danmark. Her vil kystlinjerne og de større byer blive optegnet. Vanddybden fastsættes til max 12 cm, da der er gode erfaringer med dette på Brøndbyøster Skole og Lindebjergskole (Jørgensen, Hoffmann & Mark 2014). Dybden har vist sig at være velegnet, da den netop ikke overstiger en barnegummistøvle, så eleverne ikke får vand i støvlerne, når de sopper i bassinet.

Natur Regnbedet er udformet som en lille regnskov, med tæt krat af træer, kornelbuske og græsser, åbne opholdslommer og trædesten, hvor man kan gå på opdagelse i tørvejr og i regnvejr. Grupper af buske plantes i bakkelandskabet og un-

derstreger landskabets form. De to avnbøgrækker fungerer stadig som et rumopdelene element, og der tilføjes flere trægrupper for at skabe nogle intime rum med borde/bænke. Beplantningen stimulerer sanserne og kan bruges i elevernes lege.

Leg & læring En del af den asfalterede boldbane er blevet til et spændende udeområde, hvor der er mulighed for at løbe op og ned af skrænter, køre eller spille bold. Gennem bakkelandskabet er der anlagt en sammenhængende mooncarbane. Mooncarbanen binder indskolingsgården sammen med det øvrige areal. Bakkelandskabet skaber dynamik og bevægelse og indbyder til mange forskellige aktiviteter. Bakkerne fungerer som gode tilskuerpladser til boldbanen. Her er der er god udsigt til det åbne areal i mere beskyttede og rolige omgivelser. Overskudsjorden fra grøfter og regnbede anvendes til at danne bakkerne. Ved udskolingen kan en stenlabyrint etableres i græsset. Her kan eleverne være med til at bestemme mønsteret og lægge stenene ud. Eleverne kan bruge labyrinten til at gå, springe over eller spurte igennem ind til midten (se billede 52). Elementerne er en blanding af svagt og stærkt funktionelt kodet, hvilket skaber mange affordances og længerevarende lege. Der er skabt en god sammenhængende struktur i naturlige omgivelser, der appellere til fantasien. Området bruges primært af de yngste elever, der her har mulighed for at lege i trygge omgivelser. Beplant-

bakker

svævebane

rampe

x51 2 x Acer palmatum

Alnus glutinosa x51

græs

fliser bakke højt græs

x51.5

buskads

x50

borde/bænke grøft

bakke

x50

x51.5 grøft

rende

buskads

snurreredskaber

bro

x51.5 bakke eksisterende Prunus

Quercus robur sportsbane

pilekrat Salix rosmarinfolia

soppebassin landkort

græs

Sorbus aucuparia 2 x Crataegus laevigata

x50 vandpumpe

rende mooncarbane x50

rende

eksisterende Carpinus betulus

asfalt

overløb x50.5

skrænt

trappe vandlelement klasseværelser

rende x50.5

asfalt

skrænt

redskabsskur fliser

sten

eksisterende Alnus

terrasse

Malus sylvestris borde/bænke

skrænt sten

udløb

insekthoteller

Malus sylvestris

eksisterende Acer

N glasgang 10

overløb x53.5 regnbed

98 ningen skaber en mindre skala end før med flere intime legesteder. Affordances: Området inviterer til at sidde, løbe, udforske, fart, køre, gemme sig, vandlege, klatre, snurre rundt, balancere, spille bold, rulle ned ad og bruge fantasien.

Billede 51. Funktionel og legevenlig vandafledning ned af skråning.

Billede 52. En stenlabyrint i græsset er et smukt indslag i udearealet.

Billede 53. Asfalteret mooncarbane.

Billede 54. Bløde bakker der ligger op til bevægelse, Lindebjergskolen.

asfaltbane Acer palmatum Acer palmatum

asfaltbane

bakke med buskads

bakke med pilekrat, Salix rosmarinfolia

Crataegus laevigatas Sorbus aucuparia Crataegus laevigatas asfaltbane

eksisterende sten

eksisterende asfaltbane

eksisterende avnvbøgrækker Carpinus betulus

bænk

10 5 0

Snit GG.

100

04.08 Skolehaven, lunden & banen

Leg & læring

Vand

I skolehaven kan eleverne i samarbejde med de voksne dyrke frugt og grønt, som tilbyder mange sanseoplevelser. Eleverne inddrages i hele processen fra der lægges frø i jorden, til der høstes grøntsager og frugt, eller plukkes blomster og urter. Disse forskellige former for beplantning er gode læringssteder for eleverne, hvor de kan følge planternes udvikling og årstidernes skiften.

Regnvandet ledes fra tagene ad åbne vandrender ned til et nedsænket græsareal, der udgør banen. Derudover etableres der regnvandstønder til opsamling af regnvand, der kan bruges til vanding i skolehaven.

Natur Der etableres en skolehave i form af 10 højbede, hvor der dyrkes grøntsager, urter og blomster. Skolehaven afgrænses af et kvashegn (se billede 55), der på sigt bliver opbygget, når hasselkrattet i skoven skal stævnes. Stævning er en gammel driftsform som har stor biologisk værdi, fordi den sikrer kontinuitet i skovbunden og samtidig holder skoven mere lysåben. Kvashegnet vil således opbygges af de grene og kviste, der fjernes på skolens udearealer. Denne form for hegn/afskærmning skaber levesteder for mange dyrearter. Lunden udgøres af de eksisterende træer og der plantes yderligere træer. Der plantes mange frugttræer til stor glæde for eleverne og fuglelivet. Blandt arterne er æblesorterne Malus ’Discovery’ og Malus ’Filippa’ valgt da de er gode til at bestøve hinanden. Ligesom alle andre blomster skal æbleblomster bestøves for at kunne sætte frugt. Æbler har behov for fremmedbestøvning af en sort, som både blomstrer på samme tid og er forligelig med den sort. Derudover plantes der Prunus avium og Cydonia oblanga.

Som en del af sløjdundervisningen kan eleverne være med til at bygge insekthoteller. Et insekthotel er udformet med hulrum, der fyldes med mange forskellige materialer, som insekterne godt kan lide at bo i. Her er det kun fantasien der sætter grænser. Rigtig mange ting kan fyldes i, og der kan skabes et smukt og spændende indslag i uderummet. Nogle af materialerne skaber hulrum og giver gemmesteder, andre fortæres, og så er der dem, som kan bruges til at lægge æg i, eller som larver kan forpuppe sig i. Insekthotellerne kan variere i størrelse og form og indgå aktivt i undervisningen. Insekterne kan bidrage til at bestøve frugttræerne. Området benyttes primært af de større elever. Den aldersgruppe kan være svær at motivere til at være fysisk aktiv og de lege ikke længere. Drengene har mulighed for at spille bold på banen. Langs banen etableres et mindre aktivitetsbånd i form af klatre- og opholdsstænger kombineret med to høje gynger. Gyngerne er høje og fremstår æstetisk flotte. Aktivitetsbåndet lægger op til, at især pigerne i udskolingen, kan hænge ud, og se på drengene der spiller fodbold. Derudover etableres der mindre trampoli-

Corylus colurnum

insekthoteller

Carpinus betulus

plantekasser Cydonia oblonga

eksisterende Quercus

eksisterende Alnus

skolehaven eksisterende Prunus

klasseværelser plantekasser bænk

læskur

bænk

kvashegn

Sambucus nigra

eksisterende Corylus

fliser Prunus avium

x49.5

eksisterende Malus

Crataegus laevigata

Malus x ’Discovery’

fortov

3 x Pinus sylvestris

Cydonia oblonga

cykelsti

eksisterende buskads

eksisterende Malus borde/bænke

Idrætsvej

regnvandstønder

Crataegus laevigata rende Malus x 'Filippa'

eksisterende Tilia hængekøjer

Crataegus laevigata

HH klasseværelser

Malus x 'Filippa'

x50.5

Malus x ’Discovery’

rende

eksisterende Malus

eksisterende Tilia eksisterende Tilia

Crataegus laevigata

eksisterende Malus trampoliner

bordfodbold Crataegus laevigata

slået græs

mål

eksisterende Tilia

eksisterende Malus

rende

x49 klatre- og opholdsstænger eksisterende Crataegus

eksisterende Tilia højt gyngestativ

eksisterende Crataegus

eksisterende buskads

plinte

102 ner samt hængekøjer, der skaber mindre steder, hvor eleverne kan kombinere små aktiviteter med at sidde sammen. Området har ikke udtryk af at være en legeplads. Der er større fokus på at skabe attraktive opholdsarealer kombineret med elementer der ligger op til flere forskellige affordances. Der er kun få elementer med stærk funktionel kodning. Under trækronerne i lunden kan eleverne være med til at sætte deres præg på området. Her er der plads til at skabe midlertidige rum som en del af undervisningen (se billede 58). Trækronerne skaber et naturligt miljø med trygge omgivelser. Området ligger isoleret fra de resterende områder. Affordances: inviterer til at sidde, hænge ud, spille bold, undervisning, arbejde i skolehaven, plukke frugter, hoppe, gynge, klatre, løbe

Billede 55. Kvashegn.

Billede 56. Klatre- og opholdsstænger.

103

Billede 59. Insekthotel. Billede 57. Hængekøje på legeplads.

Billede 58. Paller stablet som et midlertidigt hænge-ud miljø under egetræer i udearealet ved foran CBS.

INSEKTHOTEL

fortov

eksisterende buskads

eksisterende Tilia insekthoteller

højt græs

Cydonia oblonga

Malus x 'Discovery'

Malus x 'Filippa'

Pinus sylvestris Pinus sylvestris

Pinus sylvestris

Prunus avium

hængekøjer

klasselokaler

bænke

Crataegus laevigata

eksisterende Malus

eksisterende Malus rende

Malus x 'Filippa'

10 5 0

Snit HH.

104

04.09 Skoven, stranden & plænen Vand Regnvandet ledes fra de afkoblede områder gennem legepladsen via to grøfter med forskellige poster til kreativ vandleg undervejs. Den ene grøft løber langs kantbeplantningen og den anden ned gennem legepladsen ned til et regnvandsbed med overløb til Lynge Fælled.

Natur Legepladsen vil få et nyt udtryk med større naturpræg og rumskabende beplantning. I den nordlige del af legepladsen etableres skoven, bestående af vildt bevoksede let bakkede øer med en robust vegetation, der på sigt kan bruges til at klatre og lege i. Vegetationen består af græsser og hassel- og pilekrat. I etableringsfasen bliver beplantningen skånet ved at opfordrer eleverne til at gå på forskellige trædeelementer, samt benytte de to tårne til at klatre i. Kun græsset ved plænen klippes, alle de andre steder er der højt græs. Øerne består af forskellige arter der skaber små nicher og gemmesteder. Klatretræer kan give mennesker i alle aldre lyst til at lege og klatre rundt. Ved at klatre forbedrer man sin motorik, styrker arm- og benmuskler, træner ens balance og kommer tættere på naturen. Klatretræer bidrager til landskabet på flere planer, da de både fremstår æstetiske i et rum, giver eleverne mulighed for at bruge deres krop og deres fantasi, øger biodiversiteten og tydeliggør årstidernes skiften. Se bilag 5 om klatretræer.

Robuste og gode klatretræer kommer ikke af sig selv. Det er almindeligt at plante højstammede træer med stor stammediameter, hvor børn ikke har mulighed for at nå de nederste grene. Det kræver planlægning at skabe egnede træer til at klatre i. Ved at vælge de rette arter, kan der skabes en robust beplantning, der kan holde til at indgå aktivt i forskellige lege. Pile- og hasselkrattet stævnes for at skabe flere stammer. Der plantes en lille gruppe af hybridasp (Populus x wettsteinii), som er en rodskudsdannende træart. Ved på sigt at tynde ud i dem, vil det vælte op med rodskud fra hybridaspen. Det vil skabe et spændende og robust legerum af tætstående opstammede stammer, der næsten virker uigennemtrængelig, men passer perfekt til børnestørrelser. Billedet er taget i Alnarps demonstrationsplantninger og blev udpeget af børn til at være det mest interessante sted i hele området (se billede 60). Barkfarvens ensartede grå giver en fornemmelse af aluminiumsrør. Græsset omkring denne tunge af rodskud kan evt. slås for at forhindre nye fremspirende rodskud, hvis det er nødvendigt. Randbeplantningen fortættes med forskellige buske for at skabe flere gemmesteder og de eksisterende træer bevares.

Leg & læring Mellem øerne og det let bakkede landskab skabes der mindre rum, der er indrettet med forskellige legeelementer. Niveauforskellen og beplantningen gør det spændende og udfordrende at bevæge sig. Det tæt beplantede område indbyder til hulebygning, gemmelege og udforskning af vild natur. Overskuds-

eksisterende Prunus avium

eksisterende Alnus glutinosa

buskads Alnus glutinosa pilekrat Salix cinerea

Prunus padus

x49 tårn

bakke

regnbed

kæmpe biller

sand

hasselkrat Corylus colurnum

rutsjebane

bakke

hytter græs

buskads

hængebro

klatrestabel

3 x Alnus glutinosa

3 x Populus x wettsteinii

rodskud

3 x Betula utilis

klatrenet

pilekrat Salix cinerea sand stolper Acer campestre

bakke

x49

eksisterende Quercus

hævet sti tårn

Malus sylvestris

amfiteater

girafgynge

Acer campestre

overløb

Malus sylvestris buskads grøft

x49.5 plante ø Salix caprea trædesten

bro

sten slået græs

eksisterende Quercus

3 x Quercus robur

sand

trædesten vandleg mål

mål

balancebro

kugle hus

ekstensivt grønt tag overdækket cykelparkering fliser x50

0 3 x Carpinus betulus

tag

106 jorden fra grøfter og regnbede anvendes til at danne bakkerne. Legeområderne bindes sammen af hævet stiforløb, bestående af forskellige elementer, såsom sten, brædder, træ, stolper med net og billeformede figurer. Stien udfordrer børnenes motoriske udvikling med balance og klatreleg samt deres sanselighed ved variation i rumfølelse og materialer. Midt i arealet er der placeret et sandareal, der udgør stranden, med vegetation, balancebomme og vandleg. Området får en bedre sammenhængende struktur, der skaber lege, der er mere alsidige, da der er flere affordances, der føder ind i hinanden. Det bevirker at legene varer i længere tid. Der er mange svage funktionelt kodede elementer, med mange affordances. De stærkt funktionelt kodede elementer, såsom gynger, balancebomme og klatretårne, kan være med til at starte elevernes lege. Amfiteateret gør det muligt at samle eleverne og flytte undervisningen ud i uformelle rammer.

Billede 60. Tætstående opstammede rodskud fra Populus x wettstenii, Alnarps demonstrationsplantninger.

Skoven ligger i kanten af området, og der er plads til en mere uforstyrret og vild leg. Det er især skabt affordances, der kendetegner aldersgruppen 5-12 år. De to tårne med hængebroen, lægger op til at klatre højt, og der er rig mulighed for at lege rollelege. Affordances: området inviterer til at klatre og klatre højt, løbe, spille bold, hoppes op på og ned fra, balancere, gynge, lege i hytter, vandlege, finde ro, gå på opdagelser, bruge fantasien, holde udkig, grave, lege med sand, snurre rundt, flytte på, modelleres med og gemme sig.

Billede 61. Bakket område med beplantning og stisystem.

107

Billede 66. Hytter i græsareal, Brøndbyøster Skoles SFO.

Billede 63. Klatrestabel, Ørestad Skole Billede 65. Tårne med hængebro, Havneparken syd.

Billede 62. Stolper med net op ad skrænt, Naturlegepladsen i Valbyparken.

Billede 64. Billeformede figurer i krat, Bo01 Malmø.

bakke med buskads

hytter

billefigur

hasselkrat, Corylus colurnum

tårn med hængebro

klatrestabel

rutsjebane

bakke med pilekrat, Salix cinerea

klatrenet

grøft med stolper

bakke med buskads

Snit II.

108

04.10 Vandets vej Eftersom området skal sammenkobles med projektet på Lynge Fælled, lægges der vægt på at udnytte vandets naturlige vej. I det foreslåede design udvikles et fleksibelt LAR-system, som sammen udgør et sammenhængende netværk, der har overløb ud til Lynge Fælled. Designet bestræber sig på at håndtere vandet lokalt og ikke kun aflede vandet ud til Lynge Fælled. Regnvandet anses som en ressource, der styrker skolens udearealer.

vegetationsdækkede overflader for at øge fordampningen og forsinke og reducere afstrømningen af regnvand. Regnvandet indgår også i elementer med kreativ vandleg, hvor eleverne har mulighed for at følge og styre vandets forløb. Planen viser en oversigt over designets LAR-elementer, samt deres størrelse. Pilene angiver vandets vej. I det følgende gennemgås dimensioneringen af LARelementene samt deres principper.

De enkelte LAR-elementer er forbundet i serier via overløb og vandrender, hvor det naturlige fald i området udnyttes (se figur 15). Generelt benyttes der

tagflade

nedløbsrør

fordampning

rende

Figur 15. Principsnit der viser regnvandets vej.

regnbed

overløb

grøft

overløb

nedsivning til grundvandet

Lynge Fælled

overløb

109

regnbed 155 m2

amifi teater 113 m2

regnbed 67 m2

overløb

216 m2

grønt tag 93 m2

216 m2 60 m2

117 m2 grøft 73 m2

grøft 83 m2

regnbed 45 m2

soppebassin 53 m2

indre gård 670 m2 846 m2

860 m2

281 m2

510 m

nedsænket græsareal 757 m2 2

overløb regnbed 30 m2

398 m2

overløb

overløb regnbed 94 m2

510 m2

250 m2 indre gård 181 m2

344 m2 grønt tag 546 m2

234 m

342 m2

indre gård indre gård 360 m2 449 m2 overløb regnbed 37 m2

82 m2

regnbed 92 m2

belægning 250 m2

170 m2

81 m2

170 m

81 m2

244 m2

overløb

156 m2

regnbed 133 m2 regnbed 12 m2

882 m2

belægning 1900 m2

permeable belægning 225 m2

grønt tag 120 m2

1:1000

110

Dimensionering af LAR

LAR-elementerne består primært af regnbede, grøfter, vandrender, permeabel belægning og tørbassiner i forskellige udformninger. Derudover lægger designet op til at der anlægges grønt tag på flade tagområder såsom cykelparkeringen og over idrætsfløjen, samt at der etableres regntønder og faskiner, der bruges til at opsamle regnvandet til vanding og kreativ vandleg.

Forudsætninger Først udarbejdes en grov beregning af hele det areal der forventes afkoblet. Dette gøres for at få en idé om størrelse og mængde. Beregningerne kan se i bilag 3. Da hele området er beliggende i et område med leret jord, vil regnvandet sive langsomt ned til grund-

900 m2

700 m2

400 m2

1600 m2

400 m2

Ca. halvdelen af skolens tagflader og faste belægninger forventes afkoblet fra kloaksystemet. Det svarer til i alt 6900 m2 (se figur 16). De anvendte LAR-elementer skal dimensioneres til at kunne håndtere vandmængder i forskellige regnvandssituationer. LAR-anlægget skal etableres som serieforbundne anlæg med overløb til hinanden, lidt ligesom perler på en snor. Anlægget kan herved rumme både hverdagsregn, dimensionsgivende regn samt skybrud.

1000 m2

Regnvandsbassinet, der etableres på Lynge Fælled, er dimensioneret til at kunne håndtere regnvandet, der afkobles kloakken og ledes væk fra Lynge Skole. Bassinet skal kunne håndtere en 5 års regnhændelse, før det løber over, og vandet udledes til Lynge Å.

1900 m2

Afkoblet areal

Nedsivningsevne

Max. vandføring 5 års regn

6900 m2

1 * 10-6 m/s

33 l/s/ha

Figur 16. Forudsætning for dimensionering af LAR-anlæg på Lynge Skole.

111 vandet, og den hydraulisk konduktivitet (k) er ca. 10 * 10-6 m/s (se bilag 1). Det bør laves test af jordens nedsivningsevne forskellige steder på skolen, da den kan variere meget alt efter de lokale forhold.

5 års regn

215 m3 regnvand

40 m 0,17 m

40 m 1246 m2

Figur 17. Figuren viser regnmængden fra 6900 m2 hårde overflader, der er det areal, der forventes afkoblet fra kloakken.

LAR-løsningerne dimensioneres til at kunne håndtere op til en 5 års regnhændelse (t=5), for at stemme overens med dimensioneringen af regnvandsbassinet på Lynge Fælled. Ved dimensionering af LAR anbefales det at indberegne en klimafaktor, for at LAR-systemet kan rumme fremtidens klimaændringer. Her indregnes en klimafaktor på 1,3, hvilket er standarden og vurderes til at være et rimeligt skøn i forbindelse med dimensionering med en planlægningshorisont på 100 år (Gregersen et al., 2014). Ved T=5 gælder, at der falder 33 l/s/ha over en periode på to timer. Det giver en regndybde på 24 mm. LAR-løsningerne skal dimensioneres til at have en tømme tid inden for 48-72 timer, for at undgå at have stående vand i en længere periode. Det betyder at overfladearealet for at nedsive en 5 års regnhændelse fra 6900 m2 hård befæstelse kræver 1246 m2 jordoverflade og et volumen til tilbageholdelse af regnvandet på 215 m3. På figur 17 ses en skitsering af dette. For at have et volumen, der opfylder dette, kræver det en dybde på i alt 0,17 m. Hvis alle tagflader, indre gårde samt forpladsen af-

112 kobles på i alt 12765 m2, vil det kræve 2305 m2 jordoverflade og et volumen på 398 m3 for at tilbageholde en 5 års-regnhændelse.

Regnvandselementer og volumen I figur 18 ses en samlet oversigt over designforslagets LAR-elementer og deres volumen. Tabellen viser alle de LAR-elementer, der kan håndtere de arealer Allerød Kommune forventer at afkoble, samt en oversigt over de elementer der kan tilføjes hvis alle tagflader og indre gårde afkobles (se figur 19). I tilfælde af en 5 års regnhændelse kræves der 1246 m2 jordoverflade for at nedsive regnvandet for det areal der forventes afkoblet. Designforslagets LARelementer udgør i alt 1704 m2, og vil derfor kunne nedsive en 5 års regnhændelse. LAR-elementerne har et volumen på 234 m3, og kan derfor godt tilbageholde 215 m3 regnvand. Hvis alle tagflader, indre gårde og forpladsen afkobles kloakken kræver det et nedsivningsområde på i alt 2305 m2. Alle LAR-elementerne udgør et areal på 2728 m2, og er derfor stort nok til at kunne nedsive regnmængde fra en 5 års regnhændelse. Alle LARelementerne har et volumen på 603 m3, og kan derfor godt tilbageholde 398 m3 regnvand. I tilfælde af lav nedsivningsevne i jorden kan det være nødvendigt at etablere en faskine, hvori elementerne kan løbe over i. Fra faskinen løber regnvandet langsomt ned i jorden. Ved ekstreme regnskyl vil faskinen blive fyldt, og vandet kan løbe over i fælleskloakken eller ud til Lynge Fælled alt efter dens placering.

LAR-element

Areal

Dybde

Volumen

LAR-elementer der ligger i forbindelse med arealet der forventes afkoblet Regnbede

511 m2

0,3 m

153 m3

Grøfte

156 m2

0,5 m

53 m3

Soppebassin

53 m2

0,12 m

6 m3

Permeabel belægning

225 m2

0,1 m

22 m3

Grønne tage

759 m2

I alt

1704 m2

234 m3

LAR-elementer der ligger i de øvrige område Regnbede

154 m2

0,3 m

46 m3

Nedsænket græsareal

757 m2

0,3

227 m3

Amfiteater

113 m2

0,85 m

96 m3

I alt

1024 m2

369 m3

Figur 18. Samlet oversigt over LAR-elementer og deres volumen.

113

Plan B

De grønne tage indgår ikke som en del af volumen, da de ikke tilbageholder regnvandet under ekstreme regnhændelser. Volumen på regnbedene er beregnet ud fra en dybde på 0,3 m. Regnbedene varierer i dybde fra 0,3 til 0,5 m. Dette er derfor en grov udregning, og elementerne kan rumme større mængder regnvand end beregnet.

Figur 19. Oversigt over LAR-elementer, der ligger i forbindelse med arealet, der forventes afkoblet (vist med gråt) og LAR-elementer der kan tilføjes, hvis alle tagflader afkobles (skraveret).

LAR-systemet fungerer i hverdagssituationer såvel som under skybrud. Under normale tilstande ledes regnvandet hen til regnbedene, og under ekstreme regnskyl ledes det videre via overløb. Det sammenhængende system ender i den nordlige ende af udearealet, hvorfra der er overløb ud til Lynge Fælled. I tilfælde af at det ikke kan ledes videre, kan lavningen i græsarealet fungerer som et overløbsareal der kan klare episodiske oversvømmelser (se figur 19, Plan B). Området kan rumme vandet, indtil der er plads til, at det kan løbe videre. Regnbassinet på Lynge Fælled er dimensioneret til at kunne håndtere regnvandet fra skolen ved en 5 års regnhændelse. Designforslaget lægger op til at regnvandet fra en 5 års regnhændelse håndteres direkte på skolens matrikel. Lynge Fælled burde derfor være i stand til at rumme regnvandet fra skolen ved ekstreme tilfælde.

114

LAR-elementer I det følgende gennemgås principperne for de anvendte LAR-elementer. Regnbede Et regnbed er en lavning i terrænet i forskellige udformninger, hvor der er plads til at regnvandet kortvarigt kan opholde sig for derefter at sive ned i jorden. Se principsnit figur 20. Arealet af regnbedet skal sikre at vandet siver ned i jorden i løbet af 48-72 timer. Samtidig fungerer det som et grønt bed, hvor der er god vækstjord samt planter, der kan tåle såvel våde som tørre perioder. Udtrykket afhænger af hvilke arter der plantes. Regnbedet opbygges af sand og grus der fremmer nedsivningsevnen. Regnbedets kapacitet kan øges ved at koble en faskine på for yderligere forsinkelse og nedsivning (Backhaus & Jensen 2010). Regnvandet renses ved at stofferne optages i planterne, bliver nedbrudt af mikroorganismer og af solens ultraviolette stråler, sedimenterer og binder sig til sedimentet (Københavns Kommune, 2011). Regnbede har stor landskabelig værdi, reducerer UHI-effekten og øger biodiversiteten. Se bilag 4 for eksempler på planter i regnbede. Grønne tage Grønne tage er en klimavenlig løsning på regnvandshåndtering. Tagene er dækket med et flerlaget system bestående af et vækstmedium, drænlag og en vandtæt membran. De optager, fordamper og forsin-

ker store mængder regnvand, alt efter tykkelsen på vækstmediet (se figur 20). Man skelner mellem tre forskellige typer grønne tage; ekstensive, semi-intensive og intensive. Det ekstensive grønne tag har mindst vedligeholdelse og klarer stort set sig selv. Afhængig af vækstlagets tykkelse og tagets hældning, kan det tilbageholde 3-10 mm vand (Backhaus & Jensen, 2010). Når det grønne tag er mættet, løber vandet af som på et normalt tag. Taget kan altså primært magasinere og forsinke normal regn. En Plan B er derfor nødvendig i skybrudssituationer. Udover at være et vigtigt element i regnvandshåndtering, har grønne tage også andre fordele. De medvirker til et lavere energiforbrug og dermed et mindre CO2-udslip på grund af den isolerende og nedkølende effekt. Sammenlignet med traditionelle tagoverflader, der typisk tiltrækker og afgiver varme, er grønne tage medvirkende til at reducere UHI-effekten. Grønne tage bidrager også ved at fungere som levested for dyr og planter. De har større etableringsomkostninger og vedligeholdelsesniveau end traditionelle tage. Dette modsvares dog af at tagets levetid fordobles, da tagmembranen er beskyttet mod UV-strålernes nedbrydende effekt (Københavns Kommune, 2014). Samtidig vil der være en mærkbar reduktion i energiforbruget til opvarmning og nedkølning af bygningen. På Lynge Skole foreslås der at etablere ekstensive grønne tag på de overdækkede cykelparkeringer og et semi-intensiv grønt tag på idrætsfløjen. Se bilag 4 for et eksempel på planter til henholdsvis det ekstensive og semi-intensive grønne tag.

115 Principsnit for LAR-elementer

Regnbed muld

overløb

råjord

blandet muld og grus 40 cm

Grønne tage Semi-intensiv

Ekstensiv

vækstmedie min. 20 cm

Figur 20. LAR-elementer.

vækstmedie 4-6 cm

116 Render & grøfter Render og grøfter indpasses i området og øger den rekreative og landskabelige værdi, og leder vand videre til de etablerede LAR-elementer. Forskellige typer vandrender benyttes til transport af regnvandet (se figur 21). Derudover etableres der overløb, der sammenkobler de forskellige elementer. Vandrenderne transporterer regnvandet samtidig med, at der kan ske en fordampning eller nedsivning af vandet. Vandrenderne tydeliggøres så folk ikke overser dem og snubler i fordybningerne. Grøfterne er naturlige lavninger i terrænet, hvor bunden er opbygget af sand og grus, hvor vandet kan magasineres og sive ned i jorden. For at forsinke, ilte og fordele regnvandet lægges der store sten samt større stykker træ i grøfterne, der etableres på skolen. Der er mulighed for at etablere legemuligheder med spjæld, der kan åbnes og lukkes, så man kan kontrollerer vandets vej i renderne. I de større vandrender anvendes der forskellige fliser i bunden, for at vandet har forskelligt bevægelsesmønster (se figur 21). Erfaringer fra Klimaskolen viser at de runde vandrender ikke skal etableres med 90o’s vinkler, da tagvandet løber ud over og eroderer den omkringliggende jord (Jørgensen, Hoffmann & Mark, 2014). Permeabel belægning Permeabel belægning anlægges under cykelparkeringen, hvor vandet fra pladsen ledes til. Der etableres en belægning, hvor regnvandet løber ned gennem

belægningenselementerne (se figur 21). De primære formål er at reducere og forsinke regnvandet samt at permeabel belægninger har en relativ høj fordampning. Permeabel belægninger kan anvendes hvor der er begrænset plads. Regnvandstønder Regnvandet opsamles til vanding af køkkenhaver via tagrender og nedløbsrør der er koblet direkte på tagnedløb tæt ved en skolehave som etableres ved udskolingen. Beholderen forsynes med en hane, hvor vandet kan aftappes til en vandslange eller vandkander. Udløbet fra beholderen bør ikke være placeret helt i bunden, hvor der ofte samles bundfald, som let kan stoppe hanen (Københavns Kommune, 2011). Kreativ vandleg Ved soppebassinet og ved kanalen med vandlege ved SFO’en lægges der op til at anlægge faskiner, der opsamler regnvandet. Via vandpumper kan eleverne pumpe vandet ud til soppebassinet, kanalen eller regnbedet. Vandpumperne giver mulighed for at inddrage undervisning i elevernes leg. De har mulighed for at undersøge hvordan en pumpe virker, og hvor mange kræfter der skal til for at pumpe vandet fra opsamlingstanken op. De sundhedsmæssige forholdsregler ved at bruge regnvandet til vandlege skal overholdes. Der skal regelmæssigt holdes øje med vandkvaliteten samt sikring af at vandet ikke står for længe. Her kan der fordel anvendes erfaringer fra Lindebjergskolen.

117 Principsnit for LAR-elementer

Permeabel belægninger afretningsand

bærelag

Trapez-formet grøft

brosten

råjord

Transportprincipper Rund vandrende

Bred vandrende

Anvendte fliser i bunden af renden, så vandet bevæger sig forskelligt bulet flise - tæt bulet flise - spredt rillet flise

Figur 21. LAR-elementer.

118

04.11 Større naturpræg Vegetationen på skolen skal have et større naturpræg. Overordnet set skal udearealet i langt højere grad beplantes med buske, græsser og vilde urter for at skabe bedre vilkår for dyrelivet og spændende udearealer for eleverne. Det kræver en robust beplantning, der kan tåle at blive leget i. Figur 22 viser en overordnet beplantningsoversigt. En mere detaljeret oversigt, kan ses i de gennemgåede udsnit. I figur 23 er der opstillet en række retningslinjer for den nye beplantning. En samlet planteliste over eksempler på planter kan ses i bilag 4. Arterne er udvalgt ud fra deres forskellige egenskaber, såsom vintertilstand, spiselige bær, blomster, robusthed og væksthastighed. Der tilstræbes en stor mangfoldighed i valget af arter. Det gøres både for at sikre det overordnede udtryk, i tilfælde af at en art bliver angrebet af skadedyr eller sygdom, og for at skabe et godt grundlag for dyrelivet. Samtidig er det også vigtigt at have træer i forskellige aldre, så de kan afløse hinanden. Beplantningen bruges som et vigtigt rumskabende element i designforslaget, og inddeler det store udeareal i mindre rum, der indeholder forskellige kvaliteter. Samtidig skabes der skyggesteder og mindre skjule- og gemmesteder. Der skal etableres forskellige biotoper, der passer til jordbundsforholdene og det ønskede udtryk og brug, der passer til de enkelte områder. Biotoperne er inspireret af Urban Greens syv forskellige danske plantebiotoper (Urban Green, u.d). Urban Green er et tværfagligt projekt, hvor gartnere, biologer og arkitekter

Buskads

Grønt tag

Eksisterende løvtræer

Klippet græs

Nye træer

Højt græs

Eksisterende nåletræer

Regnbed

Nye nåletræer

Figur 22. Beplantningsoversigt.

119

Retningslinjer for den nye beplantning

Natur med større naturpræg fremfor slåede græsplæner, hvilket giver et lavere vedligeholdelsesniveau og giver et bedre grundlag for dyrelivet.

Varieret beplantning der tydligører årstidernes skiften.

Hjemmehørende plantearter, der tiltrækker flere dyrearter.

Spiselig beplantning for både dyr og mennesker i form af nødder, bær og frugt.

Rumskabende beplantning og variation, hvilket giver naturlige intime steder og gode legemuligheder, skaber skygge for elever og dyr samt skabe områder med mere eller mindre forstyrrelse for dyr.

Robust beplantning der kan tåle at blive leget i.

Figur 23. Retningslinjer for beplantningen.

120 sammen har udviklet plantebiotoper, med henblik på at øge den biologiske mangfoldighed, samt tiltrække sommerfugle, fugle og bestøvende bier. Eftersom regnvandet håndteres på skolen i regnbede og grøfter, vil der opstå varierende fugtighedsgradienter. Det er med til at øge artsdiversiteten, og det er vigtigt at udvælge arter, der kan tåle at jorden tørrer ud samt stå vådt i en længere periode. Eftersom legepladsen benyttes af mange elever og er i brug hele tiden, er der et voldsomt slid på beplantningen. Vegetationen har derfor helt specielle vilkår og skal modstå en særlig grov og hård behandling. Det skyldes at eleverne tramper rundt på hele området og ikke er opmærksomme på nyetableret beplantning. Især i etableringsperioden er planterne sårbare. For at give planterne mulighed for at vokse sig større og dermed mere robuste, gøres en række tiltag, såsom at skabe planteøer, samt indhegne enkelte træer eller plantegrupper til at starte med. Der udlægges også alternative ruter gennem planteøerne i form af elementer der er velegnede til at hoppe, gå og balancere på. Disse elementer skulle gerne være sjove for børnene at benytte og dermed aflaste beplantningen.

Etablering & naturnær drift Vedligeholdelsen af udearealerne til skolen kan med fordel gøres på måder, der arbejder med naturens egne dynamikker, principper og logikker. Der skal udføres naturnær drift, for at sikre en natur med gode oplevelsesmæssige, sanselige kvaliteter og en høj biodiversitet.

Alternative tømidler For at sikre sikkerheden og nem fremkommelighed på stierne og parkeringspladserne, vil det være fordelagtigt at anvende alternative tømidler fremfor traditionel vejsalt (NaCl) i vinterhalvåret. Vejsalt skader alt biologisk liv, og kan på længere sigt også skabe problemer for grundvandet. Saltning er en alvorlig stressfaktor for træer og kan forårsage bladrandsnekroser, døde knopper og kviste, forsinket udspring og deform/nedsat vækst og i værste tilfælde plantedød (Randrup & Pedersen, 1997). Blandt de alternative tømidler findes kaliumformiat, der passer bedre på naturen og grundvandet (Skov & Ingerslev, 2012). Højt græs Græsarealer, der ikke benyttes til boldspil eller lignende intensive aktiviteter, kan med fordel slås meget mindre. Gerne så sjældent som to gange årligt. På den måde bliver der plads til andre planter, der ellers ikke tåler den hyppige slåning. Det afklippede plantemateriale opsamles, så der sker en reduktion af de ophobede næringsstoffer. Det sikrer en rigere flora af mere blomsterrig og urteagtig karakter (Vincentz, Hahn-Petersen & Bro, 2013). Der kan klippes lommer af slået græs, som danner rum fx rundt om plænen og banen. Klippede græsstier kan være med til at føre eleverne rundt i områderne.

121 Regnbed Regnbedene tilplantes med biotopen rikær (Urban Green, u.d) (se bilag 4). Denne biotop er særlig velegnet til at tilbageholde og fordampe regnvandet. Artssammensætningen får tilføjet buske i form af pilearter og kornel og træer i form af el og birk, for at skabe små lommer i de større regnbede. Planterne i regnbedet bør klippes ned enten sent efterår eller tidligt forår og det afklippede plantemateriale fjernes. Efter udplantning skal planterne vandes jævnligt, minimum den første måned, alt efter vejret, og luges et par gange for frøplanter af træer og ukrudtsplanter, indtil planterne er vokset sammen. Grønt tag Driften af de ekstensive tage er lav. Her etableres mos-sedum vegetation, der holder sig lavt hele året og ikke behøver at blive slået. Der er lav risiko for ukrudt, eftersom de tørre forhold sikrer, at kun de ønskede mosser og stenurter klarer sig.

Billede 67. Ekstensivt sedums tag, Augustenborg i Malmø.

Det semi-intensive tag på idrætsfløjen etableres med en overdrevsbiotop inspireret af Byggros planteblanding (Urban Green, u.d)(se bilag 4). Efter etableringen bør biotopen luges et par gange for frøplanter af træer og ukrudtsplanter, indtil planterne er vokset sammen. Derefter kræves det let lugning en til to gange om året. Planterne klippes ned enten sent efterår eller tidlig forår og det afklippede plantemateriale fjernes. Hvis den ønskede artsammensætning skal opretholdes, kan det blive nødvendigt at genplante enkelte arter. Det vil dog være spændende at følge udviklingen, og holde øje med, hvilke arter der naturligt falder til.

05 AFRUNDING

123

05.01 Diskussion Baggrunden for projektet har været at lave et designforslag, der håndterer regnvandet i udearealerne på Lynge Skole, i håb om at aflaste kloaknettet. Dette vil på sigt betyde at man undgår oversvømmelser af kældre og veje i området. Selve projektforslaget er et overordnet designforslag, som har fokus på denne problematik, men også implementering af natur med større naturpræg samt leg & læring. Disse tre temaer udgør et solidt grundlag for at skabe et spændende udeareal, der øger interaktionen mellem eleverne og naturen. Motivet har været perspektivet i at etablere et godt koncept for den klimatilpassede folkeskole, som godt eksempel for andre institutioner, for borgere samt skoleelever. Det kan diskuteres, om udformningen af skolens udearealer, kan være med til at påvirke eleverne i forhold til deres naturog miljøbevidsthed. Som gennemgået i afsnittet leg & læring (se afsnit 02.05), viser flere studier at daglig kontakt med naturen, såsom skove og enge, har en stor påvirkning på børn. Det er derfor vigtigt at tage det op til diskussion, da det kan have stor betydning for biodiversiteten fremover. Som understreget i afsnittet om natur (se afsnit 02.04), er der behov for et paradigmeskifte, for at vi kan bevare naturens rigdom. Vi skal sammentænke de urbane og naturlige processer på nye måder. Naturkvaliteten skal forbedres i byerne, hvilket betyder en natur med større naturpræg og en mere naturnær driftsform. Udearealerne på Lynge skole kan være et vigtigt led i dette. En undersøgelse viser at selv eksperter og folk med biologisk forståelse faktisk har en ne-

gativ korrelation mellem biodiversitet og præferencer (Qiu, Lindberg og Busse, 2013). De foretrækker ikke nødvendigvis grønne områder med et højt niveau af biodiversitet. Der er derfor vigtigt, at det der plantes både fungerer driftsmæssigt og rent æstetisk. Det skal være forståeligt for byens borgere. Specialet lægger op til at vi diskuterer, hvordan vi ønsker vores natur skal være, der hvor vi færdes, arbejder og bor. LAR-projekter er stadig på et eksperimenterende stadie, og der er mange ukendte faktorer der kan spille ind. Det er en umulig opgave, at forudsige præcis hvordan fremtidens klimaændringer kommer til at påvirke os. Det er derfor vigtigt at hente erfaringer fra lignende projekter, såsom demonstrationsprojektet på Lindebjergskolen i Roskilde, men også afprøve nye teknikker af og dermed bidrage med større viden indenfor dette felt. LAR-projekter har fokus på regnvandet, og ser det som en måde at gøre byerne blå. Det er dog vigtigt, at skabe løsninger der både fungerer i tørke, under hverdagsregn samt ved skybryd. Det meste af året står LAR-elementerne uden regnvand, der skal derfor oftest indtænkes vandingsmuligheder. Det kan være i form af opmagasinering af regnvand. De anvendte LAR-elementer i specialet fungerer også i tørvejr, ved at bidrage som et grønt element eller et samlingssted. De steder hvor der er vandlege, opsamles vandet, og kan, via en vandpumpe, pumpes op af eleverne.

124

05.02 Konklusion Baggrunden for projektet er at designe og klimasikre udearealet på Lynge Skole, hvor der er fokus på regnvandshåndtering, biodiversitet og leg & læring. Projektforslaget er et overordnet designforslag der inddrager disse tre elementer. Konceptet bygger på mit baggrundsstudie samt analysen af sitet og tager udgangspunkt i; vandets vej, større naturpræg samt landskabstypologier. Designet løser problematikken med regnvandet, og håndterer det på skolens grund. Forslaget går ud på at skabe en række serieforbundne LAR-elementer, der leder vandet ned til den nordlige del af skolens udeareal. LAR-systemet er designet til at kunne rumme en 5 års regnhændelse og er forbundet med regnvandsbassinet på Lynge Fælled. Derudover skabes der større naturpræg på skolen, hvilket øger elevernes trivsel og læring og skaber naturlige omgivelser. Den nye beplantning er med til at skabe levesteder og fødekilder til både fugle, insekter og egern og bidrager dermed til den biologiske mangfoldighed. Beplantningen skaber varierede udearealer og giver eleverne god mulighed for at restituere og bruge deres spontane opmærksomhed. Her er der fokus på at bruge hjemmehørende arter og skabe et vildere udtryk end det nuværende. Beplantningen lægger op til at blive brugt i elevernes lege. Til at skabe de rette rammer for leg & læring, lægger designet op til at inddele udearealet i forskellige landskabstypologier. Landskabstypologierne for-

holder sig til det enkelte område og imødekommer brugen af stedet, samt placeringen i forhold til hvilke klassetrin, der har klasseværelse i nærheden. Jeg har arbejdet meget med at skabe sammenhængende strukturer og forbedre legeforholdene for eleverne. Legeelementerne understøtter de affordances, der kendetegnes for elevernes aldersgrupper. Dette skaber gode forhold, der lægger op til længerevarende lege. Der er skabt en god blanding af elementer, der er svagt og stærkt funktionelt kodet. Forslaget skaber større variation i rummene end de nuværende forhold. Dette bidrager til trygge legemiljøer, hvor eleverne har gemmesteder og kan holde øje med, hvad der sker omkring dem. Derudover er det gjort muligt at flytte undervisningen ud i uformelle rammer. Dette understøtter den nye skolereform, der gerne skulle gøre det muligt at inddrage udearealene i undervisningen endnu mere end hidtil. Specialet bidrager med et designforslag der forbedre de eksisterende forhold på Lynge Skole samt et større kendskab inden for skolegårdsdesign, hvor flere aspekter sammentænkes. Tiden må vise om eleverne lader sig påvirke af disse tiltag og får et mere nuanceret naturog miljøsyn.

125

05.03 Perspektivering Lynge Skole er et led i et enormt, uudnyttet potentiale i at etablere LAR-anlæg i de danske folkeskoler. Der er i alt 1510 skoler i Danmark, og man anslår at hver skole har 10000 m2 tagareal (Jørgensen, Hoffmann & Mark, 2014). Specialet bidrager med forslag til dette, og hvordan man sammentænker regnvandshåndtering med at øge biodiversiteten samt indtænker leg og læring. Designforslaget er et designudkast, som Allerød Kommune kan arbejde videre med. Visse aspekter skal undersøges i forhold til regnvandshåndtering. Som nævnt i specialet, skal der foretages boreprøver i jorden på skolens matrikel for at finde den nøjagtige nedsivningskoefficient. Dette er vigtigt for at kunne dimensionere LAR-elementerne. Derudover skal vandkvaliteten undersøges nærmere i forhold til brug i vandlege. Skolens personale skal involveres i projektet, og der skal etableres et samarbejde med skolen for at udformningen afspejler deres behov og ønsker i forhold til undervisningen. Det er vigtigt for at skabe udearealer, der bruges aktivt i undervisningen og er til gavn for elever og lærere. Som et delprojekt på Lindebjergskolen i Gunsølille er de ved at udvikle en ny undervisningsportal, som deler relevante guidelines til forløb med opgaver relateret til regnvandshåndtering på alle klassetrin (Jørgensen, Hoffmann & Mark, 2014). Her kan erfaringer og gode råd deles mellem skoler. Lynge Skole kan aktivt tage del i dette og på sigt bidrage med deres egne erfaringer.

Eleverne kan også inddrages i den endelige udformning af udearealene. Ved at lade eleverne tage del i dette, bliver tilknytningen større. Det er derfor vigtigt at inddrage forældre og elever og afholde events såsom ’plant et regnbed’ eller ’byg et insekthotel’. Erfaringer fra Lindebjergskolen viser, at dette har været en stor succes. Lynge Skole kan på sigt gøre andre tiltag som klimaskole. Såsom at bruge regnvandet til wc-skyl, være selvforsynende med el og varme, skabe sammenhæng mellem læring om sund og klimarigtig mad og indtænke bæredygtig transport til og fra skole, såsom at opfordrer eleverne til at cykle eller have en skolebus drevet af el. Ved videre arbejde med projektet samt involvering af de forskellige parter, kan designforslaget være et udgangspunkt for forbedringer på Lynge Skole.

06 REFERENCER

127

Kilder Allerød Kommune (2009): Strategi for biologisk mangfoldighed. Opdateret november 2010. Cowi. Hentet d. 23. maj 2014 på <http://www.alleroed.dk/borger/Natur_Miljo/Natur-vand/~/media//Forvaltningen/Miljo/Strategi_ biodiv_Allerod_version2_komprimeret-2-12112010.ashx>. Backhaus, Antje (2012): Lokal afledning af regnvand (LAR) som merværdig og synergi. Klimatilpasning Kokkedal, Bilag nr. 2, Erfaringskatalog: LAR som merværdi og synergi. Hentet d. 23.06.2014 på < http://www.fredensborg.dk/files/Fredensborg%202012/Filer%20Fredensborg/Kokkedal/Konkurrence/Bilag_2_Erfaringskatalog.%20 Lokal%20afledning%20af%20regnvand%20(LAR)%20som%20merv%C3%A6rdi%20og%20synergi.pdf>. Backhaus, Antje & Jensen, Marina B (2010). Lokal Afledning af Regnvand. Udgivet i Grønt Miljø. Nr 3. April 2010. Hentet d. 15. maj 2014 på <http://www.grontmiljo.dk/numre/2012/gm312.pdf>. Bixler, Robert D., Floyd, Myron F. & Hammitt, William E. (2002): Environmental socialization. Quantitative tests of the childhood play hypothesis. Environmental and Behavior, Vol. 34 No. 6, November 2002 795-818. Sage Publications. Lamm, Bettina, Stigsdotter, Ulrika K., Hare, Richard, Bentsen, Peter & Randrup, Thomas B (2010): Udeskole og Læringsmiljø. AproPOS Arkitektur, Pædagogik og Sundhed, side 45-53. Kunstakadamiets Arkitektskoles Forlag. Convention of Biological Diversity (2010): Updating and revision of the strategic plan for the post – 2010 period. Tenth meeting, Nagoya, Japan, 18-29 October 2010, Agenda item 4.2. Hentet d. 23. maj på <http://www. dn.dk/Default.aspx?ID=20630>. Danmarks Naturfredningsforening (u.d.): Biodiversitet – FAQ. Hentet d. 23. maj på <http://www.dn.dk/Default. aspx?ID=20630>. Det Grønne Kontaktudvalg (2010): Danmarks natur 2010 – om tabet af biologisk mangfoldighed. Udgivet af Det Grønne Kontaktudvalg, c/o Danmarks Naturfredningsforening, 2010. Ellerbæk, Anna Gerd (2014). Klatretræer - etablering og formgivning. Pointopgave i landskabsarkitektur, marts 2014. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Københavns Universitet. Ferreira, Sanetta (2011). Moulding urban children towards environmental stewardship: the Table Mountain Na-

128 tional Park experinece. Geography and Environmental Studies, Stellenbosch University, Stellenbosch, South Africa. Udgivet på nettet d. 3.november 2011. Forman, Richard & Godron, Michel (1986): Landscape Ecology. John Wiley & Sons, Inc. Friluftsrådet (2013): Fakta om friluftslivet i Danmark. Meyer og Buchdahl as. Friluftsrådet. Fuller, Richard A, Irvine, Katherine A, Devine-Wright, Patrick, Warren, Phillip H & Gaston, Kevin J (2007): Psychological benefits of greenspace increase with biodiversity. Udgivet d. 22. august 2007, doi: 10.1098/rsbl.2007.0149, vol. 3 no. 4, 390-394. Hentet d. 23. maj 2014 på <http://rsbl.royalsocietypublishing.org/content/3/4/390. abstract#cited-by>. Genovart, Meritxell, Tavecchia, Giacomo, Enseñat, Juan José & Laiolo, Paola (2012): Holding up a mirror to the society: Children recognize exotic species much more than local ones. Biological Conservation 159 (2013) 484489. Gibson, James J. (1979): The ecological approach to visual perception. Boston: Houghton-Mifflin. Gill, S., Handley, J., Ennos, A. & Pauleit, S. (2007). Adapting Cities for Climate Change: The Role of The Green Infrastructure. Part of ASCCUE.Built Environment, Vol 3, No 1, pages 115-133.University of Manchester. Gregersen, Ida Bülow, Madsen, Henrik, Krüger, Jens Jørgen Linde, Arnbjerg-Nielsen, Kartsen (2014): Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter. IDA Spildevandskomiteen, Skrift nr. 30. Heft, Harry (1988): Affordances of children’s environments: to environmental description. Denison University. IPCC (2013): Klimaforandringer 2013: Det naturvidenskabelige grundlag. Sammendrag for beslutningstagere. Bidrag fra arbejdsgruppe 1 til IPCC’s femte hovedrapport. Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) og DMI, 2013. GlobalDenmark. Isager, Eva (2010): Regnvand er fint til vandpjaskeri. Udgivet d. 21. maj 2010. Hentet d. 28. juli 2014 på <http:// www.cowi.dk/menu/NyhederogMedier/Nyheder/Nyhedsarkiv/Pages/regnvanderfinttilvandpjaskeri.aspx>. Jensen, Marina Bergen, Backhaus, Antje & Fryd, Ole (2013): Landscape elements for stormwater management and their greening potential. University of Copenhagen.

129 Jørgensen, Hanne Kjær, Hoffmann, Birgitte og Mark, Ole (2014): ViB Projekt Klimaskole Konceptudvikling af den klimatilpassede folkeskole. Vand i Byer - Klimatilpasning og Innovation. Teknologisk institut. Hentet d. 14. august 2014 på < http://www.vandibyer.dk/31787 >. Kahn, Peter H. Jr. (2002): Children’s Affiliations with Nature: Structure, Development, and Problem of Environment Generational Amnesia. Fra bogen Children and Nature: psychological, sociocultural, and evolutionary investigations, side 93-116. Massachusetts Institute of Technology. Kaplan, Stephen (1995): The Restorative Benefits of Nature: Toward and Integrative Framework. Department of Psychology, University of Michigan, Ann Arbor, MI 48109-1109, USA. Kirkeby, Inge Mette (2006): Skolen finder sted. Udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut. Tryk Sangill Grafisk. Kirkby, MaryAnn (1989): Nature as refuge in children’s environments. Island Garden Designs, Mercer Island, WA. Koch, Niels Elers og Christiansen, Henning (2001): Planter & Vejsalt. Hæfte, Vejdirektoratet – Skov og Landskab. Københavns Kommune (2011). Regnbede. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S, Erling Holm ApS, KU, Skov og Landskab, DTU Miljø, Orbicon A/S. Hentet d. 16. august 2014 på < http://www.kk.dk/da/erhverv/tilladelser/byggeri/vand/lokal-afledning-af-regnvand/metoder-til-lar/metodekatalog>. Københavns Kommune (2011). Render og grøfter. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S, Erling Holm ApS, KU, Skov og Landskab, DTU Miljø, Orbicon A/S. Hentet d. 16. august 2014 på < http://www.kk.dk/da/erhverv/tilladelser/byggeri/vand/lokal-afledning-af-regnvand/metoder-til-lar/metodekatalog>. Københavns Kommune (2011). Opsamling og anvendelse. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S, Erling Holm ApS, KU, Skov og Landskab, DTU Miljø, Orbicon A/S. Hentet d. 16. august 2014 på < http://www.kk.dk/da/erhverv/tilladelser/byggeri/vand/lokal-afledning-af-regnvand/metoder-til-lar/metodekatalog>. Københavns Kommune, (2011). Plads til Naturen - Strategi for biologisk mangfoldighed i København. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kom¬mune. Hentet d. 23. maj 2014 på <http://www.kk.dk/da/om-kommunen/ indsatsomraader-og-politikker/natur-miljoe-og-affald/groenne-omraader/biologisk-mangfoldighed>. Københavns Kommune (2014): Green Roofs Copenhagen. Teknik- og miljøforvaltningen, Københavns Kommune. Hentet d. 23. maj 2014 på < http://www.kk.dk/da/borger/byggeri/klimatilpasning/groenne-tage>.

130 Lamm, Bettina Stigsdotter, Ulrika K., Hare, Richard, Bentsen, Peter & Randrup, Thomas B. (2010): Udeskole og Læringsmiljø - Empiriske perspektiver. AproPOS – Arkitektur, Pædagogik og Sundhed. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag og Center for Idræt og Arkitektur. 1. udgave, 1. oplag, København 1. maj 2010. Lynge Skole (u.d): Lynge Skole - en skole i bevægelse. Skoleportal <http://lyngeskole.skoleporten.dk/sp>. MEA (Millennium Ecosystem Assessment) (2005): Ecosystems and Human Wellbeing: Current State and Trends: Findings of the Condition and Trends Working Group. Island Press, Washington. http://www.milleniumassessment.org. Moore, R. C., Goltsman, S. M., & Iacofano, D. S. (1992). Play for all guidelines: Planning, Design and Mannagement of Outdoor Play Settings for All Children. Second edn, MIG Communications, Berkely, California. Vincentz, Rasmus, Hahn-Petersen, Philip & Bro, Lise Kloster (2013): Biodiversitet I Byer – forslag til synergier mellem biodiversitet og byudvikling. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Organisation: Habitats ApS. Hentet d. 27. juni 2014 på <http://www.habitats.dk/publications/biodiversitet-i-byer>. Monberg, Rikke Juul (2014): Case-exploration of a project combining stormwater management and nature quality enhancement. Lake Conference 2014. Forelæsning afholdt d. 21. maj 2014 af Rikke Juul Monberg, PhDstuderende, Københavns Universitet. Naturstyrelsen (u.d): Invasive plantearter. Miljøministeriet. Læst d. 29. april 2014. på < http://naturstyrelsen.dk/ naturbeskyttelse/invasive-arter/invasive-arter-i-danmark/plantearter/>. Nebelong, Helle (2008): Vi leger at… Tanker om leg, læring og indretning af legepladser og sansehaver for børn. Dafolo A/S. Niemczynowicz, Janusz (1999): Urban hydrology and water management – present and future challenges. Urban Water. Elsevier. Marts 1999. Odense Kommune (2007): Fremtidens legepladser. Udgivet af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg. KreativGrafisk Aps. Hentet d. 25. maj 2014 på <http://www.legeplads.odense.dk/>. Orbicon (2013): Rapport: Paradigmer for nedsivning af regnvand. Forsygningen Allerød Rudersdal A/S. Hentet d. 5. juni 2014 < http://www.alleroedkommune.dk/~/media/ESDH/committees/Aller%C3%B8d%20Byr%C3%A5d%20

131 2010-2013/680/1276394E7.ashx>. Qiu, Ling, Lindbjerg, Stefan & Nielsen, Anders Busse (2013): Is biodiversity attractive? - On-site perception of recreational and biodiversity values in urban green space. Landscape and Urban Planning 119 (2013) 136-146. Elsevier. Randrup, Thomas B. & Pedersen, Lars Bo (1997): Skadevirkninger af vejsalt på træer og buske. Videnblad, Skov og Landskab. Bladnr. 5.23-1, marts 1997. Refshauge, Anne Dahl (u.d). Affordances der bør designes til på den offentlige legeplads baseret på forskellige brugergruppers kendetegn. Affordance-skema til design af offentlige legepladser, designet af Anne Dahl Reshauge. Refshauge, Anne Dahl, Stigsdotter, Ulrika, K. & Petersen, Lise Specht (2013): Play and Behavior Characteristics in Relation to the Design of Four Danish Public Playgrounds. Kilde: Children, Youth and Environments, Vol. 23, No. 2, School Grounds and Playgrounds (2013), pp. 22-48. Refshauge, Anne Dahl, Stigsdotter, Ulrika K., Lamm, Betina & Thorleifsdottir, Kristin (2013): Evidence-Based Playground Design: Lessons Learned from Theory to Practice. DOI:10.1080/01426397.2013.824073. Ricken, Winie (2010): Samspil mellem læringsaktiviteter og fysiske rum. AproPOS Arkitektur, Pædagogik og Sundhed, side 45-53. Kunstakadamiets Arkitektskoles Forlag. Wells, Nancy M. & Lekies, Kristi S. (2006). Nature and the Life Course: Pathways from Childhood Nature Experiences to Adult Environmentalism. Children, Youth and Environments 16: 1-24. Hentet d. 12.marts 2014 på <http:// www.colorado.edu/journals/cye/>. White, R. (2004). Young Children’s Relationship with Nature: Its Importance to Children’s Development & the Earth’s Future i Taproot. Fall/Winter 2006, Vol. 16, No. 2; The Coalition for Education in the Outdoors. Cortland, New York. Hentet d. 17.06.14 på: http://www.whitehutchinson.com/children/articles/childrennature.shtml. Saunders, William (2012): Designed ecologies: the landscape architecture of Kongjian Yu. Birkhäuser. Schul, Jane (2014). Byparker og Bynatur. Landskab nr. 1 2014 95. årgang, side 2-9. Dansk Landskabsarkitektforening i samarbejde med Arkitektens Forlag.

132 Skov, Simon & Ingerslev, Morten (2012): Alternative tømidler i Københavns Kommune. Foreløbig arbejdsrapport, Københavns Universitet. Southwood, T.R.E. (1961): The Number of Species of Insect Associated with Various Trees. Journal of Animal Ecology, Vol. 30, No. 1, May, 1961. Spildevandskomiteen (2011): Dimensionering af LAR-anlæg. Udgivet af Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark. Hentet d. 5. juni 2014 på <https://ida.dk/sites/prod.ida.dk/files/SVK_LAR-Dimensionering_v1_0. pdf>. Taylor, A. Faber & Kuo, F.E. (2006): Is contact with nature important for healthy child development? State of the evidence. In Spencer, C. & Blades, M. (Eds.), Children and Their Environments: Learning, Using and Designing Spaces. Cambridge University Press, Cambridge, U.K. Thorén, A.-K. H. & Nyhuus, S. (1994). Planlegging av grønnstruktur i byer og tettsteder. Naturforvaltning D. f. Trondheim: Direktoratet for naturforvaltning. Urban Green (u.d): Urban Green biotoper. Hentet d. 6. august 2014 på <http://urbangreen.dk/>.

133

Billeder Billeder taget af Line Berglund Petersen: 2, 3, 6, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30,31, 32, 33, 34, 35, 36, 40, 42, 43, 46, 50, 54, 56, 58, 60, 61 67, 65, 66, 67. Billede 1. Frø. < http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Dixi-Rana_temporaria.jpg>. Billede 4. Børn der klatrer i træer. Taget af Anna Gerd Ellerbæk. Billede 5. Elever i et klasseværelse. < http://politiken.dk/indland/ECE924795/kommuner-vil-have-flere-elever-iklasserne/>. Billede 7. Undervisning i naturen. <http://naturligvisen.mediajungle.dk/?p=357>. Billede 9. Soppebassin udformet som Roskilde Fjord, Lindebjergskolen i Gunsølille. <http://www.mynewsdesk. com/dk/teknologisk-institut/news/klimaskolen-i-roskilde-indvielse-65578>. Billede 38. Regnbed, Stig Lommers Plads ved Flintholm Station. <http://1til1landskab.dk/stig-lommers-plads/ >. Billede 39. Klippeagtige formationer i Nansensgade. <http://www.irfa.dk/idraetslegeplads_multibane_inspiration.aspx>. Billede 41. Lang bænk ved Dan Turèll’s Plads, Vangede. <http://1til1landskab.dk/dan-turells-plads/>. Billede 44. Regnbed, Stig Lommers Plads ved Flintholm Station. <http://1til1landskab.dk/stig-lommers-plads/ >. Billede 45. Vandrende, Stig Lommers Plads ved Flintholm Station. <http://1til1landskab.dk/stig-lommers-plads/ >. Billede 47. Kanal med vandhjul og sluser, Nordvestskolen i Helsingør. <http://aagaardlandskab.dk/?cat=17>. Billede 48. Tunnel af beplantning. <http://stud.epsilon.slu.se/1197/1/Chronval_S_100524.pdf>. Billede 49. Indgangsparti af pileflet. <http://www.fm.dk/publikationer/2009/renovering-og-byggeri-af-daginstitutioner-og-folkeskoler/>.

134 Billede 51. Funktionel og legevenlig vandafløb i forskellige niveauer. <http://web.pmc.odense.dk/legeplads/ Projektrapport%20evaluering%202009Søpølse.pdf>. Billede 52. Stenlabyrint, Skanderborg. <http://dinby.dk/ugebladet-skanderborg/labyrinten-skaber-liv-og-leg-igalten>. Billede 53. Asfalteret mooncarbane, Skæring Skole. <http://www.gustin.dk/portfolio/skaering-skole/>. Billede 55. Kvashegn, Kulturbotanisk Have i Odense taget af Steen Himmer <http://www.habitats.dk/publications/biodiversitet-i-byer/>. Billede 57. Hængekøje ved Nordvestskolen, Helsingør. <http://aagaardlandskab.dk/?cat=17>. Billede 59. Insekthotel. <http://haveprojekter.blogspot.dk/2012/08/insekthoteller.html>. Billede 62. Naturlegepladsen i Valbyparken. <http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_legepladser/defaultasp?mode=d etalje&id=103>. Billede 63. Klatrestabel, Ørestad Skole. <http://www.bogl.dk/orestad-skole/>.

135

07 BILAG

137 Bilag 1.

Jordbundsforhold

Bilag 2.

Planoversigt

Bilag 3.

Udregninger af LAR

Bilag 4.

Planteliste

Bilag 5.

KlatretrĂŚer

138

Bilag 1. Jordbundsforhold Kort over jordbundens nedsivningsegnethed, udarbejdet af Orbicon på baggrund af jordartskort og boredata. Her skabes et overblik over de fysiske muligheder for nedsivning af regnvandet i kommunen. Kortet viser en opdeling af nedsivningsegnetheden i tre klasser; egnet til nedsivning, måske egnet til nedsivning, mindre egnet til nedsivning. Lynge Skole

Alle nedsivningsløsninger forudsætter, at jordbunden er nedsivningsegnet. Kortet kan give et overblik over, hvilke områder, der er velegnede til nedsivning. Dimensionering af nedsivningsanlæg vil ofte forudsætte en lokal måling af nedsivningsevnen. (Orbicon, 2013)

Egnet

Jordtype

Hydrauliske ledningsevne (K), m/s

Måske egnet

Grus

10-3 - 10-1

Sand

10-5 - 10-2

Silt

10-9 - 10-5

Ren ler

10-10 - 10-6

Moræneler

< 10-9

Mindre egnet

Figur 24. Tabellen viser den hydrauliske ledningsevne (k) for forskellige jordtyper. (Spildevandskomitten, 2011)

139

Bilag 2. Planoversigt

140

141

142

Bilag 3. Udregninger af LAR Forudsætninger 5 års hændelse (t=5), som er 33 l/s/ha i løbet af 120 min Hydraulisk konduktivitet (k) = 1 * 10-6 m/s Klimafaktor = 1,3 Regnmængde pr. m2: V120min = 33 l/s/ha * 120 min * 60 s/min = 237.600 l/ha 1 ha = 10.000 m2, det betyder at V120min = 24 l/m2 = 24 mm

Alle tagflader + forplads + indre gårde Areal (A) = 12765 m2 Mængden af vand der falder på tagene (Q) Q = V120mm * A = 24 l/m2 * 12765 m2 = 306,4 m3 Med klimafaktor 1,3: Q = 306,4 m3 * 1,3 = 398,3 m3

Areal (A) = 6900 m2

Nedsivningsareal (AInfiltration) AInfiltration = qEmpty / kSat Nedsivningshastighed (qempty): 398,3 m3 / 172.800 s = 2,3 * 10-3 m3/s AInfiltration = 2,3 * 10-3 m3/s / 1 * 10-6 m/s = 2305 m2

Mængden af vand der falder på tagene (Q): Q = V120mm * A = 24 l/m2 * 6900 m2 = 165,6 m3 Med klimafaktor 1,3: Q = 165,6 m3 * 1,3 = 215,3 m3

Det betyder at overfladearealet for at nedsive en 5 års-hændelse af regnvand fra i alt 12765 m2 forseglede overflader kræver 2305 m2 jordoverflade og et volumen til tilbageholdelse af regnvandet på 398,3 m3.

Arealet der forventes afkoblet

Nedsivningsareal (AInfiltration): AInfiltration = qEmpty / kSat Nedsivningshastighed (qempty): 215,3 m3 / 172.800 s = 1,2 * 10-3 m3/s AInfiltration = 1,6 * 10-3 m3/s / 1 * 10-6 m/s = 1246 m2 Det betyder at overfladearealet for at nedsive en 5 års-hændelse af regnvand fra i alt 6900 m2 forseglede overflader kræver 1246 m2 jordoverflade og et volumen til tilbageholdelse af regnvandet på 215,3 m3.

143

Bilag 4. Planteliste Navn Højde Lysforhold Grønt tag: ekstensiv (Vec Tech mos-sedumtag)

Blomstring Jordforhold

Andet

Sedum acre

5-10 cm

Sol

jun-jul

Middel, nærringsrig, drænet

Tørketolerant

Sedum album

7-18 cm

Sol

jul-aug

Middel, nærringsrig, drænet

Hvide lidt rødelige blomster

Sol

jun-jul

Middel, nærringsrig, drænet

Gule blomster

Sedum sexangulare

Grønt tag: semi-intensiv (Byggros biotop overdrev) Agrostis capillaris

20-50 cm

Sol

jul-aug

Middel, nærringsrig, drænet

Tueformet, tæppedannende vækst

Briza media

20-40 cm

Sol

jun-jul

Middel, nærringsrig, drænet

Dekorative aks, bronze efterårsfarver

Dianthus deltoides

10-15 cm

Sol

jun-jul

Middel, nærringsrig, drænet

Fine mørkerøde blomster

Geranium sanguineum

15 cm

Sol

jun-jul

Middel, nærringsrig, drænet

Lys rosa blomster

Hypochoeris radicata

30-40 cm

Sol

jun-aug

Middel, nærringsrig, drænet

Gule, tungeformede enkeltblomster

Knautia arvensis

30-90 cm

Sol

jul-sep

Middel, nærringsrig, drænet

Tiltrækker sommerfugle og bier

Prunella vulgaris

25 cm

Sol

jun-sep

Middel, nærringsrig, drænet

Enkelte blåviolette blomster

5-10 cm

Sol

jun-jul

Middel, nærringsrig, drænet

Tørketolerant

Silene viscaria

25 cm

Sol

maj-jun

Middel, nærringsrig, drænet

Flerårig, urteagtig plante

Thymus pulegioides

25 cm

Sol

jun-sep

Tør, veldrænet jord

Små lyserøde blomster, tiltrækker bier

25-50 cm

Sol / Let skygge

jun-jul

Middel, nærringsrig

Gullige blomster, god til bunddække

Sedum acre

Regnbed Alchemilla mollis

144

Anemone ranunculoides

10-20 cm

Sol / Let skygge

apr-maj

Fugtigt

Gullige blomster

Carex morrowi ’varigata’

30 cm

Sol / Skygge

apr-maj

De fleste jorde

Stedsegrøn

10-15 cm

Sol / Let skygge

mar-apr

De fleste jorde

Lillablå, stjerneformede blomster

Deschampsia caespitosa

120 cm

Sol / Skygge

feb-mar

De fleste jorde

Vinterstander

Geranium macrorrhizum

30 cm

Sol / Skygge

jun-jul

De fleste jorde

Vintergrøn, rosa blomster

20-30 cm

Sol / Skygge

mar-maj

Fugtigt

Hvide klokkeformede blomster

Luzula sylvatica

25 cm

Halvskygge / Skygge

apr-maj

De fleste jorde

Stedsegrøn

Molinia caerulea

40 cm

Sol / Skygge

jun-okt

De fleste jorde

Vinterstander, god og robust

Tulipa turkestanica,

20 cm

Sol

feb-mar

De fleste jorde

Hvide blomster

Sol / Let skygge

maj-jun

Surbund, nærringsrig, drænet

Lækre velsmagende blåbær

Amelanchier laevis

3-6 m

Sol / Let skygge

maj

Næringsrig

Buddleja davidii

2-4 m

Sol

jul-okt

Alm. næringsrig

Tiltrækker sommerfugle, smukke blomster

Cornus sanguinea*

3-4 m

Sol / Let skygge

maj

De fleste jorde

Røde grene, hårdfør

Corylus avellana*

4-6 m

Sol / Let skygge

apr-maj

Corylus colurnum

15 m

Sol / Let skygge

apr-maj

Middel, næringsrig, kalkholdig

Kan stævnes, kraftig vækst

Hippophae rhamnoides

Sol

maj-jun

De fleste jorde

Bærlignende gule frugter sidder på busken til langt hen på vinteren

Ribes alpinum

Sol / Skygge

maj-jun

De fleste jorde

Røde ribsagtige spiselige bær, tiltrækker fugle

Salix caprea*

5-8 m

Sol / Let skygge

mar-apr

De fleste jorde

Robust med gæslinger

Salix cinerea*

Sol / Let skygge

mar-apr

Alm. havejord

Kraftigtvoksende, tåler styning

Salix rosmarinfolia

1-2 m

Sol

Sambucus nigra*

Sol / Let skygge / Skygge

maj-juni

De fleste jorde

Blomster og bær til madlavning

2-3 m

Sol / Let skygge

maj

De fleste jorde

Dufter, stedsegrøn

Chionodoxa sardensis

Leucojum vernum

Vaccinium corymbosum

Buske

Viburnum x burkwoodii

Kan stævnes, kraftig vækst

Kraftigtvoksende, hårdfør busk

145

Viburnum x bodnantense ‘Charles Lamont’

Sol / Let skygge

nov-apr

De fleste jorde

Dufter, blomstre om vinteren

Acer campestre*

7-15 m

Sol / Let skygge

De fleste jorde

Acer palmatum

2-4 m

Sol / Let skygge

maj-jun

Alm. havejord

Små mørkerøde blomster, mindre klatretræ

Alnus glutinosa*

10-20 m

Sol / Let skygge

Tåler fugt

Kan stævnes, fugle elsker frøene

Betula pendula*

20-25 m

Sol

De fleste jorde

Gule høstfarver, obs på pollenallergi

Betula utilis

15- 20 m

Sol

Alm. havejord

Hvid bark, hårdfør

Carpinus betulus*

15-20 m

Sol / Let skygge

Alm. havejord

Kraftig voksende

4-6 m

Sol / Let skygge

maj-jun

Alm. havejord

Hvide blomster, bronzefarvet hørstfarver

Cydonia oblonga

Sol

apr-maj

Middel, næringsrig, drænet

Gulgrønne frugter, hvide blomster

Malus x ’Discovery’

Sol

apr-maj

Middel, næringsrig, drænet

Syrligt frisk rødt sommeræble

Malus x ’Filippa’

Sol

apr-maj

Middel, næringsrig, drænet

Fast spise og madæble,

Malus sylvestris*

5-8 m

Sol / Let skygge

maj-jun

De fleste jorde

Gule-røde æbler

Træer

Crataegus laevigata*

Populus x wettsteinii

Laver rodskud

Quercus petraea*

25-30 m

Sol / Let skygge

De fleste jorde

Brunlige høstfarver, Robust og stormfast

Quercus robur*

25-30 m

Sol / Let skygge

De fleste jorde

Gul-brunlige høstfarver, robust og stormfast

Pinus sylvestris*

4-6 m

Sol / Let skygge

Alm. havejord

Nåletræ med kogler

Prunus avium*

20-25 m

Sol / Let skygge

maj

De fleste jorde

Små røde/sorte kirsebær, tiltrækker fugle

Prunus padus*

15 m

Sol / Let skygge

maj

De fleste jorde

Hvide blomster, små røde/sorte spiselige kirsebær

Sorbus aucuparia*

6-8 m

Sol / Let skygge

maj

Veldrænet jord

Hvide blomster, orangerøde bær

*Hjemmehørende arter i Danmark.

146

Bilag 5. Klatretræer Fire punkter med anbefalinger til planlæggere (Fra Anna Gerd Ellerbæks opgave: Klatretræer - etablering og formgivning, 2014) 1) Hvilke egenskaber kan du gå efter? Ru bark, stærkt ved, jævn grenfordeling, tåler beskæring godt, åben eller mellemtæt grenstruktur. 2) Hvilke egenskaber skal du undgå? Sorter med spidse grenvinkler, grentorne, arter med svage grene, arter der ikke tåler beskæring, arter med tendens til indgroet bark. 3) Hvordan skal jeg etablere træet? Brug ikke træer med rodklump. Træet skal udvikle sin rod på den blivende vokseplads. Den skal kunne tilpasse sig vokseplads, vindretning og belastning fra en ung alder. Plant træet på sin blivende plads og i blivende afstand fra nabotræer. Vælg gerne frøformerede planter, der har den mest assymetriske vækst og giver et mere uforudsigeligt/spændende træ. Er stedet udsat for meget vind eller slid så vælg en langsomtvoksende art. 4) Hvornår må der klatres? Lad børnene klatre i træet så snart det overhovedet er muligt. Dette vil øge vedstyrken, gøre grenene mere horisontale og træet vil være til glæde i længere tid. Der vil sandsynligvis ikke opstå problemer i den forbindelse: Et lille træ vil appellere til små børn, og jo større træet bliver desto større bliver de børn, der får lyst til at klatre i det. Som tommelfingerregel kan man groft sige, at et træ kan blive klatret i at et barn der er halvdelen af træets

147

højde eller derunder. Forslag til valg af arter: Større klatretræer

Quercus Corylus Colurna Carpinus betulus Pinus sylvestris Fagus sylvatica Mindre klatretræer Malus Salix cinerea Prunus Magnolia Carpinus betulus Pinus mugo Taxus bacchata Acer Palmatum Små klatretræer i grupper Rododendron Cotoneaster X waterei Klatretræer der bliver gode ved stævning (kun 1 gang så der Salix udvikles flere stammer) Populus Corylus colurnum Carpinus betulus