Line Bremer

En dag, jeg lå i sneen for en engel der at lave. Jeg så en kæmpe-UFO komme ned imod min have. Jeg næred ingen tvivl om, at dens mandskab kunne se mig. Jeg skælvede ved tanken om, hvad der mon skulle ske mig Jeg prøvede at flygte ind i huset til min mor, men jeg blev grebet af en krog og hevet brat om bord. Jeg kæmped som en gal med mine arme, ben og tænder. Og prikkede fem øjne ud og knak to-tre antenner. Men overmagten var for stor. Snart gled en luge op og til min isse fæstnedes en mægtig sugekop. Jeg mærkede en voldsom strøm igennem hjernen løbe. Den tappede de data, som jeg nægtede at røbe. Alt, hvad jeg havde lært om tal og ligninger i skolen, blev automatisk slettet og forsvandt som dug for solen. Jeg undslap, men med huller i min viden jeg må vandre jeg ikke mere regne kan, så spørg en af de andre.