UNDER OG OVER FLADEN by Line Leth

UNDER OG OVER FLADEN Transformation af det Ã¥bne land: Et landskabslaboratorium ved Horsens

Line Leth Kristensen

G RU N D VA N D S B E S K Y T T E L S E Projektet retter sit fokus mod forbindelsen mellem vore underjordiske ressourcer og udnyttelsen af jorden på overfladen. Jeg har særligt været optaget af grundvandsbeskyttelse, da grundvandet er kilde til 99% af vores drikkevand i Danmark, men pga. vores intensive udnyttelse af landskabet både i byen og på landet er det en ressource som er sårbar overfor forurening og dermed også et område som jeg mener bør have mere opmærksomhed. Mit projekt undersøger, hvordan mere skov kan løse problematikker både vedrørende klima og miljø og projektet kan dermed have relevans i en global såvel som lokal sammenhæng. De specifikke temaer, som er indarbejdet i skovrejsningen er foruden grundvandsbeskyttelse biodiversitet, bosætning, rekreation, fødevareproduktion og energiproduktion.

”Dråber i flok”

F O R M Å L

M E D

Biodiversitet CO2-lagring

Grundvandsbeskyttelse Fødevareproduktion

S KO V R E J S N I N G

Opretholdelse af liv Klimaregulering Drikke Mad

Bosætning

Husly

Rekreation

Helbred

Energiproduktion

Varme

I N D K R E D S N I N G

A F

T E R R I T O R I U M

HORSENS

FLYVESAND FERSKVANDSDANNELSER MARSK MARINT SAND OG LER STRANDVOLDE MORÆNESAND OG GRUS MORÆNELER SMELTEVANDSSAND OG - GRUS SMELTEVANDSLER EXTRAMARGINALE AFLEJRINGER ÆLDRE HAVAFLEJRINGER PRÆKVARTÆR SØER FYLD, HAVNE DIGER MM. LANDBRUGSAREALER

OMRÅDER MED SÆRLIGE DRIKKEVANDSINTERESSER

SKOV INFRASTRUKTUR OG BY

40 KM

40 KM 40 KM

OV E R F L ADE NÆ R E JOR DARTER

GRUNDVAND OSD

OVERFLADE

Jeg kalder mit projekt et landskabslaboratorium fordi det er et forsøg på at forene og eksperimentere med mange forskellige formål og programmer inden for den samme fysiske ramme som er et skovrejsningsområde ved Horsens. Jeg har valgt at arbejde med Horsens, fordi det også er et sted som er repræsentativt for andre danske byer særligt i Østjylland både pga. sin placering på den bakkede moræneflade, sin placering ved E45 og det forhold, at byen er omgivet af store landbrugsarealer og spredte skovområder. Landskabslaboratoriet er en fysisk ramme for eksperimenter og forskningsprojekter som andre byer vil kunne have gavn af. Det er hensigten at skovens forskellige typologier og oplevelsesrum kan ændre sig over tid således at skoven bedst muligt imødekommer de beskrevne formål, herunder grundvandssikring.

KILDER: GEUS OG KORTFORSYNINGEN

T E R R I T O R I U M H o r s e n s

AREAL: 2000 hektar 20 km omkreds

v e s t

1722

1819

1787

T E R R I T O R I U M

H I S T O R I S K E

KO RT

Det øverste kort til venstre viser, at der har været skov af betydelig størrelse vest for Horsens på daværende tidspunkt, og at Bygholm Gods har haft en fremtrædende rolle. På kortet fra 1787 er Hatting portrætteret og vi kan aflæse åløbene, som vi kender dem nu. Særlig interessant er det at se afgrænsningen af området på kortet fra 1819, hvor Bygholm Å afgrænser og definerer området ”Hatting Mark”., som udgør det meste af mit projektområde. Åen definerer dermed et afgrænset og administrativt territorium. Kortet viser desuden en stjernestruktur, hvor markerne, knyttes til gårdene som samles i landsbyen, denne opdeling er et resultat af landboreformerne som blev gennemført i slutningen af 1700-tallet.

HANSTED ÅDAL

NØRRESTR AND

B YGHOLM ÅDAL

HOR SE N S HAT T ING HORSENS FJORD

OSD

L AN DSKABET S DYBE ST RU K T U R E R

E T

H Ø J F U N K T I O N E LT

L A N D S K A B

Mit udgangspunkt har været de områder, som er udpeget som særlige drikkevandsinteresser og her har jeg valgt at arbejde med et område på ca 2000 ha vest for Horsens. Projektområdets ydre grænser er defineret af Bygholm ådal, som forgrener sig og bliver til Ølsted å mod syd-vest. Mod øst grænser projektområdet op til Horsens, hvor der sker en del byudvikling både i industriområder og i bydelen Torsted som udvikler sig med beboelse mod vest. Midt i projektområdet ligger den mindre lokalcenterby Hatting, som vokser mod Horsens i øst. Området er præget af mange infrastrukturelle anlæg og landbrug. De indre grænser i laboratoriet er defineret af både over -og underjordiske forhold såsom, historiske markstrukturer, placeringen af værdifuldt kulturmiljø og naturlige grænser som ådale og skift i jordbundstypen. Eksisterende lokalplaner vedrørende byudvikling mellem Horsens og Hatting og ligeledes kommunale planer om skovrejsning i et mindre område ved Bygholm Sø gentænkes i min skovrejsningsstratgi, som en del af en større helhedsplan for området. Det er mit ærinde med mit projekt at opløse og eksperimentere med skellene mellem produktions- og rekreationslandskaberne som vi kender dem. Landskabet rummer en arv og en historie om mennesker, der i tusindvis af år har brugt og dyrket jorden. Den arv kan sameksistere med nye lag som giver mening ift. den viden vi har nu. Dermed er landskabet som et palimpsest hvor historiske spor synliggøres og iscenesættes.

OSD

Ny afkørsel 56b E45

Jernbane

Vestvejen

Dræn

Agerjord

AGERJORD

50-60 dB 60-65 dB 65-70 dB 70-75 dB over 75 dB

DRÆN

INFRASTRUKTUR

TRAFIKSTØJ

F O R H O L D

U N D E R

O G

O V E R

F L A D E N

HANSTED EGEBJERG

HANSTED Å

NØRRESTRAND

OSD

BYGHOLM Å BYGHOLM SØ

RUGBALLEGÅRD ÅBJERGSKOVEN

BYGHOLM PARK

HORSENS BYGHOLM LANDBRUGSSKOLE

INDUSTRIVEST

HATTING

TORSTED

DAGNÆS

ERIKNAUER

TYRSTED

BOLLER OVERSKOV

INDUSTRI SYD

Jordbund og hydrologi Sø Vådområde Vandløb Lavbundsareal Grov lerblandet sandjord Fin lerblandet sandjord Grov sandblandet lerjord Fin sandblandet lerjord Lerjord

KLOKKEDAL

USSINGGÅRD SKOV

SÆRLIGT FOKUS PLANLAGT BOLIG PLANLAGT INDUSTRI PLANLAGT SKOV SKOV

DALLERUP SØ

S T R AT E G I KOMMUNAL SKALA

Hansted Ådal

Kortet viser landskabslaboratoriets skovrejsningsområde som et afgrænset rum. Skovrejsningsområdet kan vokse

Nørrestrand

over tid, og det er særligt oplagt både mod syd-østl angs byens nedre kant, hvor eksisterende skov og naturområÅbjerg Skov

der kan danne et samlet bryn, som også kan indstænkes i byudviklingen både ifht.bosætning og infrastrukturplaner. Den sammenhængende natur kan også

HORSENS

kobles til de nordvestlige naturarealer omrkingHansted Ådal som forbinder

Hatting

sig til Gudenåen.

Horsens Fjord

Ydereligere viser planen at laboratoriet også trækker sig ind i Horsens by og forbinder sig med eksisterende våde og

Boller skov

grønne rum, hvilket følger landskabets topografi, således at naturen trækkes ind gennem dalene og åløbene. Her kan den aktuelle genåbning af Bygholm Å gennem midtbyen, være en oplagt mu-

Klokkedal

Ussing skov

lighed for at skabe en rekreativ forbindelse ud i landskabslaboratoriet og til øvrig eksisterende natur.

Rold skov Anneks skov

Oens skov Dallerup skov

Ulstrup skov

E N G R Ø N P O RTA L TIL BYEN E45

Et multifacetteret skovrejsningsområde vil kunne skabe en grøn portal som ankomst til Horsens, der opleves fra alle de store infrastrukturelle årer som går igennem området, bl.a. E45, Vestvejen og jernbanen. Dette vil kunne markedsføre byen på en ny måde og tiltrække et bredere segment af tilflyttere til byen. JERNBANE

Skovrejsningsområdet skal kunne op-

NY SUPERCYKELSTI

leves som et sammenhængende forløb for fodgængere og cyklister. Der skal være flere sammenhængende stiforløb som skaber forbindelse ind til Horsens, hvilket både har en praktisk og rekreativ funktion. Der skal desuden være muligt at bevæge sig langs skovens ydre kant, som også er defineret af åløbene Bygholm Å og Ølsted Å. Der er en eksisterende motorvejsunderføring mod nord ved enden af Bygholm sø, som både er til fodgængere og cyklister. Der kan med fordel etableres større faunapassager/økologiske korridorer i forbindelse med E45.

VESTVEJEN

P L A N Helhedsplanen viser skovrejsningsområdet og dets fire delområder som er forbundet af et stiforløb, som forgrener sig og gør det muligt at opleve skovrejsningsområdets forskelli-

LYST SKOVE N E N E RG I SKOV E N

ge rumlige forløb som en helhed. Skovens rekreative ruter forbinder

HORSENS

sig til eksisterende stiforløb og motorvejsunderføringer.

HATTING

B O - SKOV E N

Transformation af landbrugsarealer til naturtyper som skov, overdrev, eng og mose kan også være et vigtigt led i at klimatilpasse byen, idet jordene og særligt lavbundsarealerne, hvor der til stadighed dyrkes intensivt kan rumme noget af det vand, der ellers ville havne i byen, der med sin placering ned til fjorden ofte er trængt under hændelser med ekstremt nedbør hvilken sker medstørre hyppighed end tidligere.

V I LDN I SSKOV E N

LYST SKOV E N

REKREATION TERAPI

E N ERG I SKOVE N

BIOMASSE

SOCIALT SAMLINGSSTED LAND ART

MONOKULTUR

B O - SKOV E N

STØJ-BARRIERE

FØDEVAREPRODUKTION

LINEARITET

BOSÆTNING

HAT T I NG

SOCIALT FÆLLESSKAB

UDDANNELSE

VI L DN I S SKOV E N

BIODIVERSITET ET STED HVOR MAN KAN FARE VILD CIRKULARITET

V I S I O N : D E L O M R Å D E R

HOR SE N S

E K S E M P E L

P Å

D E L O M R Å D E :

V I L D N I S S K O V E N Dette er et eksemplel på et af de fire delområder.Vildnisskoven er en del af det samlede skov-

HATTING Ølsted Å

rejsningsområde som grænser op mod Horsens’ industri i øst. Denne del af skoven indeholder vilde hjemmehørende arter, og her kan udsættes vilde heste, kvæg eller sågar bison som

E45

naturpleje. Udsættelsen af megafauna kan være medvirkende til at genoprette en bedre balance i naturen og større biodiversitet.

Gedehøj

Intentionen er, at skabe en skov, som kræver en lille mængde pleje og til gengæld har en stor TORSTED

biodiversitet samt forskelligeartede rumlige forløb, som vil have en stor oplevelsesværdi for besøgende. Denne skov møder industrien, og de to områder, som ellers står i kontrast til

Hatting Bæk

hinanden, væves sammen som et vidnesbyrd om, at forskellige interesser kan leve i fredelig sameksistens.

Jernbane

Vestvejen

Ny industri Transportcenter

SØNDERHÅB Industri Syd K A R A K T E R

Nye vådområder

B I O T O P Træer:

Buske:

Bærmispel, Amelanchier Fuglekirsebær, Prunus avium Guldregn, Laburnum Gran, Picea Tjørn, Hanespore-, engrifletog glansbladet Tjørn, Craetagus sp. Hunderose: Rosa canina Hvid morbær, Morus alba Manna-ask, Fraxinus ornus Navr, Acer campestre Pagodetræ, Sophora japonica Pommersk Pil ,Salix daphnoides og Purpurpil , Salix purpurea Rønnebær, Sorbus aucuparia Seljepil, Salix capréa Skovfyr, Pinus sylvestris Spidsløn, Acer platanoides Sølvpoppel, Populus alba Vintereg, Quercus petrea Vortebirk, Betula pendula Ædelgran, Abies concolor

Almindelig berberris, Berberis vulgaris Benved, Euonymus Blåskæg, Caryopteris Dronningebusk, Kolkwizia Amabilis Enebær, Juniperus Gedeblad, Lonicera Gyvel, Cytisus, Kornel, Cornus sp. Mahonie, Mahonia aquifolium Sommerfuglebusk, Buddleja Store pattedyr: Bison, Bison bonasus Bæver: Castor fiber Dådyr:Dama dama Grævling: Meles meles Guldsjakal: Canis aureus Krondyr: Cervus elaphus Ræv: Vulpes vulpes Rådyr: Capreolus capreolus Vildhest, Equus ferus Vildsvin: Sus scrofa

Vildnisset fortættes - et habitat for mange arter

Lavbundsarealer fredes og transformerer sig over tid til vådområde

Fugletårn

L A N D S K A B S S N I T

V I L D N I S S K O V E N

Bygholm landbrugsskole Kornmark

Frugt og nøddetræer

L A N D S K A B S S N I T

S K O V L A N D B R U G

Græsmark

Dræn fjernes i lavningen og sø opstår

Små boliger under trækronerne

Permakultur

Matrikler ophæves

L A N D S K A B S S N I T

B O S Æ T N I N G

S K O V E N

Fællesskab om jorden

S K I T S E

Cultivating Paradox

â&#x20AC;?Now is the time for telling new tales, for telling old dilemmas: how to live in the world and preserve it; how to sustain tradition and foster invention; how to promote freedom and cultivate order; how to forge identity and value difference; how to appreciate the parts and grasp the whole.

Paradox, the fusion of seeming contradictions, has never been more critical. Apparent oppositions need to be seen not as unsolvable dilemmas but as part of a larger whole; they need to be fused in undisguised dynamic tension without loss of distinctions, avoiding the tendency to reduce the discomfort that tension engenders. This is a function of art.â&#x20AC;?

Anne Whiston Spirn, Language of Landscape