3 minute read
De gode gamle E-vitaminer
I de sidste tyve år har der været rigtig meget fokus på farvestrålende grøntsager og frugter som vigtige antioxidanter, og bliv endelig ved med at spise så varieret som muligt.
Men det hele begyndte med viden om E-vitaminernes evne til at beskytte både vores kredsløb og være en vigtig medspiller i vores hormonsystem. E-vitaminerne var faktisk nogle af de eneste næringsstoffer, behandlere i 70’erne og 80’erne havde i deres værktøjskasse, når klienter kom med gener fra trætte, tunge ben eller et hormonsystem, der ikke virkede optimalt.
8
AF MARIANNE PALM
To-co-phe-ro-ler. To-co-tri-e-no-ler. Det er de meget besværlige navne på de små forbindelser, som vi i daglig tale opfatter som en gruppe, vi kalder E-vitamin. Der findes otte forskellige forbindelser: fire tocopheroler og fire tocotrienoler, men sidstnævnte er ikke at finde i naturlig form, og derfor har der mest været fokus på tocopherolernes evne til at fungere som en supervigtig antioxidant og medspiller i et ethvert kredsløb. Det gælder både ude i de mindste blodkar til fx hud, hjerne, underliv og storetæer, men også de helt store arterier og vener, som bringer iltrigt blod ud fra hjertet og det mere iltfattige blod retur til hjertet, hvor det bliver iltet igen ved hjælp af lunge-hjertekredsløbet.
Både tocopherol og tocotrienol deles op i alpha, beta, gamma og delta, og det er ret interessant at kigge på diverse studier, som der er ikke mindre end 28.000 af, hvis du tjekker på pubmed.com. Studierne er dog af mangeartet kvalitet, og forskerne er slet ikke enige, måske fordi de i deres studier har forsøgt at skelne mellem de forskellige tocopheroler og tocotrienoler, hvor kun fx alpha tocopherol indgik, frem for den synergieffekt, der kan være så vigtig mellem flere forskellige forbindelser af næringsstoffer. Studier viser nemlig, at de forskellige forbindelser bærer hinanden ind i kroppens celler, så de fungerer bedst sammen.
Få fat i gamma, selvom alpha altid fylder mere
Da alpha-tocopherol er tydeligst at finde i naturen, har man mest kigget på dens evne til at hjælpe på kredsløbet, men det ser ud til, at det er gamma-tocopherol, der viser sig at have størst virkning på både forebyggelse af blodpropper og fx det mandlige hormonsystem i forebyggelse af prostatacancer. Studier har også vist, at det er gamma-tocopherol, der kan være med til at hæmme udviklingen af tyktarmskræft.
Når alle tocopherolerne arbejder sammen, er de fleste forskere enige om nogle overordnede virkninger i kroppen:
De er med til at hjælpe vores gener, det såkaldte genudtryk, der bestemmer, om en celle skal blive til en muskel-, nervecelle eller noget helt tredje.
De er også med ind over, når et gen skal kode et protein og i det hele taget – og for lige at undgå meget svære forklaringer – er tocopherolernes rolle gennemgribende vigtig, også når det gælder forebyggelse af blodpropper.
De er stort set også alle enige om, at E-vitamin har en stor (og glemt) betydning for udviklingen af et godt immunforsvar generelt og til at forebygge inflammationer i kroppen.
Der er identificeret otte forskellige tocopheroler og tocotrienoler med vitamin E-aktivitet ... den fysiologiske virkning beror på vitaminets antioxiderende effekt, hvorved autooxidationen af umættede fede syrer i cellemembraner hæmmes.
www.medicin.dk
De gode gamle
Blodprøver giver ikke det korrekte svar
Det kan være svært at måle i blodprøver, hvordan de forskellige tocopheroler er repræsenteret i kroppen, for man har set, hvordan der godt kan være alt for lavt niveau af gamma-tocopheroler, selvom blodprøverne viser, at der er et normalt niveau af alpha-tocopherol.
Det lyder alt sammen meget besværligt, når vi ikke engang kan måle, hvordan det hele står til via blodprøver, men egentlig er det kun væsentligt, når man er en nysgerrig forsker, der gerne vil pille det fra hinanden. Det kan være nødvendigt ved meget sjældne genetiske sygdomme, men alle os andre, der bare gerne vil blive rigtig gamle uden alt for mange skavanker, vi må ty til naturlige kilder og supplere op med fx E-vitamin Extra fra Berthelsens serie, der med sit indhold af alle fire naturlige tocopheroler og med hele 100 mg Gamma-tocopherol kan støtte os på vejen gennem livet.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28624327/ https://www.medicalnewstoday.com/articles/319689#benefits-of-tocotrienols
Nogle har sågar kaldt E-vitamin for alderdomsvitaminet, og hvem vil ikke gerne bevare sit kredsløb intakt i flest mulige år?
NATURLIGE E-VITAMINKILDER: Da E-vitamin er fedtopløseligt, findes det i fedtstoffer fra kosten og især i vegetabilske kilder som planteolier, nødder, kerner, frø, fuldkorn, avokado og grønne grøntsager som broccoli og rosenkål. Desuden torskelevertran, torskerogn, æg, fede mejeriprodukter og modermælk.