2 minute read
Tomatekstrakt kan gøre en forskel for metabolisk syndrom
TOMATEKSTRAKT
kan gøre en forskel for metabolisk syndrom
Advertisement
Metabolisk syndrom er ingen sygdom i traditionel forstand, men forstyrrelser i kroppens normale funktioner og omsætning af næringsstoffer. Ofte taler man om, at det er en livsstilsbetinget tilstand med overvægt, højt blodtryk, forhøjede kolesterolniveauer samt nedsat følsomhed for hormonet insulin.
AF MARIANNE PALM
Bliv endnu klogere, mens du går. Lyt til vores podcast: SUND-FORSKNING
Hver af forstyrrelserne er risikofaktorer for andre sygdomme, og hvis man har flere af disse forstyrrelser på samme tid, så øges risikoen for at udvikle sygdom.
Type 2-diabetes er den mest udbredte sygdom, men også hjertekramper, blodprop i hjertet, slagtilfælde og forsnævrede pulsårer er konsekvenser af problemer med det metaboliske syndrom og øger risikoen for type 2-diabetes med op til fem gange og større problemer med hjertet med op til 1,7 gange.
Motion og en sund livsstil kan forebygge eller afhjælpe metabolisk syndrom
Man kan ikke adskille fysisk aktivitet fra en sund, varieret og gerne planterig kost. Fysisk aktivitet sænker blodsukkeret, blodtrykket og mængden af lipider i blodet. Insulinfølsomheden forbedres, og vi får mindre af det farlige fedt omkring maven og taber formentlig et par kilo fedt.
Kosten bør ændres, så der spises mange flere farverige grønsager, gode fedtstoffer fra fx olivenolie og nødder og meget mindre kød fra firbenede dyr.
Lycopen udgør en særlig støtte til det metaboliske syndrom
Vi har ofte skrevet om tomatekstraktet i SanoKardio, som har en særlig god klinisk dokumentation, og fordi det fuldspektrede tomatekstrakt har en gavnlig effekt på kroppens generelle inflammation, blodtryk og kolesterolniveau.
Med baggrund i en metaanalyse fra 2018, publiceret i Nutrition Reviews, har carotenoider en særlig betydning for en række af de risikofaktorer, som metabolisk syndrom består af.
Af alle de carotenoider, der indgår i kosten, er det kun betacaroten, lycopen, alfacaroten, beta-cryptoxanthin, lutein og zeaxanthin, som findes i serum i kroppen. Og i vores måltid er lycopen den største kilde til carotenoiderne.
Og konklusionen fra metaanalysen fra 2018 er klar. En kost, der er rig på carotenoider, ikke mindst betacaroten og lycopen, medfører en væsentlig reduktion i udviklingen af metabolisk syndrom.
Så på med vandreskoene, og forsøg at være aktiv i en time hver dag – det betyder ikke så meget, om det er egentlig motion – det kan være, du kan spadsere til dit arbejde eller arbejde lidt i haven. Og husk, at du ikke skal presse dig selv for meget – og du behøver ikke svede. Alle livsstilsændringer starter i det små.
Man bør ikke vælge enten den fysiske aktivitet eller en ændring af kosten
Vejen ud af det metaboliske syndrom er hurtigere og bedre, hvis man kombinerer fysisk aktivitet med gode kostvaner.
Der er stadig meget, som vi ikke ved om carotenoiderne, men denne fuldspektrede tomatekstrakt har igen og igen vist en gavnlig effekt for at minimere risikoen for hjerte-events.
Kilde: doi: 10.1093/nutrit/nuy044 Nutrition Reviews Vol. 77(1):32–45