1 minute read
Et bumletog af en
AF MARIANNE PALM
Træthed, oppustede tarme, jeg ligner en gravid (jeg er 61), jeg kommer kun på toilettet tre gange om ugen …
Det er nogle af de klager, vi som biopater, naturopather og zoneterapeuter møder, når dørene til vores klinikker åbner efter sommerferien.
„Uh, det er måske, fordi jeg stresser op, at mine tarme er gået i stå“, „jeg fik måske heller ikke drukket nok vand i sommerferien.“
Og ja, det kan meget vel være nogle af årsagerne til, at mavesæk og tarme er begyndt at larme hen over de sidste uger og måneder.
Inden vi smækker dørene op på vid gab, sender vi lige klienterne rundt om lægen, for at alle kan være sikre på, at det bare er en harmløs forstoppelse, måske baseret på alt for lidt mavesyre eller andre problemer på turen ned gennem den alenlange fordøjelse. Så vi er sikre på, at det ikke er en mavesårsbakterie eller andre fortrædeligheder, der er på spil.
Selvom de ikke tror det, så eksisterer et fænomen alligevel … Ja, der står for lidt mavesyre, for selvom det næppe er den besked, du kommer retur med fra lægen, fordi de ikke anerkender fænomenet, men er det meget hyppigere, end nogen tror. Og blot fordi man ikke kan måle for lidt mavesyre, men kun for meget, er det jo ikke ensbetydende med, at det ikke eksisterer vel?
For lidt mavesyre gør, at vi har sværere ved at nedbryde vores mad. Punktum. Og er det svært, så går det ud over resten af fordøjelsen, da proteiner, kulhydrater og fedtstoffer får problemer med at blive nedbrudt, da den første del af hele det her meget lange bumletog, fra mund til endetarm, er i problemer fra første færd.
Bumletoget skal have hjælp hele vejen igennem, og hvis vi lige skal finde retur til en lidt mere faglig tilgang, så starter det hele her:
Tyg din mad, det er vi generelt ikke gode til! Vores mad skal knuses og æltes rundt i spyt, så enzymerne allerede i mundhulen påbegynder processen. Nogle mener, vi skal være 100 pct. bevidste, når vi spiser, andre får sat tempoet ned ved fx at læse undervejs i