1 minute read
Stor meta-analyse: Tilskud af D-vitamin synes at hjælpe mod depression
VIDEN & VIDENSKAB
STOR META-ANALYSE:
Advertisement
Tilskud af Dvitamin synes at hjælpe mod depression
AF BJØRN FALCK MADSEN
Voksne mennesker med symptomer på depression kan efter alt at dømme blive hjulpet ved at tage ekstra D-vitamin, har finske forskere påvist i en stor og omfattende metaanalyse.
Den terapeutiske virkning af eksisterende antidepressive lægemidler er ikke altid fyldestgørende, viser erfaringerne, og af den grund kigger forskere efter yderligere behandlingsmuligheder, herunder inden for ernæringsvidenskabens rammer. Her er der tilsyneladende godt nyt, fordi en ny og omfattende gennemgang af videnskabelige undersøgelser af Dvitamins virkning mod depression viser, at vitaminet rent faktisk hjælper. Bag metaanalysen står et internationalt forskerhold under ledelse af Tuomas Mikola fra Institute of Clinical Medicine ved University of Eastern Finland. Ifølge ham vil deres observationer formodentligt føre til ny klinisk forskning i patienter med depression for at få mere viden om, hvorvidt Dvitamintilskud vil kunne hjælpe i den fremtidige behandling af disse lidelser.
Samlet analyse af 41 undersøgelser
Metaanalysen, som er den hidtil største af sin art, omfatter i alt 41 videnskabelige undersøgelser fra hele verden. Det samlede resultat viser, at tilskud af Dvitamin virker godt mod symptomer hos personer med depression, når man sammenligner med placebo. Der var stor forskel på de doser, der blev anvendt i de forskellige undersøgelser, men den daglige dosis lå typisk i omegnen af 50100 mikrogram dagligt. Bare for sammenligningens skyld viser en norsk undersøgelse, at 30 minutters soleksponering midt på dagen i Oslo gør kroppen i stand til at danne 250500 mikrogram Dvitamin.
Norsk forsøg med dansk D-vitaminpræparat
Videnskaben er ikke helt klar over, hvordan Dvitamin indvirker på depression, men der findes særlige Dvitaminreceptorer i både hjernen og centralnervesystemet, så alt tyder på, at vitaminet er involveret i en række processer i disse væv. Andre undersøgelser har for eksempel vist, at Dvitamin spiller en rolle for vores kognitive evner. For eksempel udførte norske forskere fra Universitetet i Bergen en undersøgelse, hvor de sammenlignede virkningen af Dvitaminpræparatet DPearls og snydekapsler. Undersøgelsen, som blev udført på en gruppe unge skoleelever, afslørede, at de børn, som fik Dvitaminkapslerne, klarede sig bedre i mentalt udfordrende opgaver og desuden havde markant bedre social adfærd end forsøgspersonerne i placebogruppen. Undersøgelsen er offentliggjort i Scandinavian Journal of Psychology.