2 minute read

Energikapsel booster både sædkvalitet og sexlyst

VIDEN & VIDENSKAB

Energikapsel booster både sædkvalitet og sexlyst

Advertisement

AF BJØRN FALCK MADSEN

Stoffet coenzym Q10 har i flere undersøgelser vist at kunne forbedre mænds chancer for at blive fædre. Nu har iranske forskere demonstreret, at det måske også kan gøre noget ved sexlysten.

En sædcelle har brug for energi for at kunne svømme som en gal og nå frem til ægget og befrugte det. Den er samtidig sårbar over for angreb fra frie radikaler, der kan forvolde ødelæggende skade på den, så den skal også have beskyttelse. Flere undersøgelser har vist, at stoffet coenzym Q10 kan øge mænds chancer for at blive fædre, og det er i grunden ikke så mærkeligt. Coenzym Q10 er nemlig en energikatalysator inde i cellers (også sædcellers) mitokondrier og fungerer samtidig som en yderst effektiv antioxidant, der bekæmper blandt andet cellers DNA imod frie radikaler.

Langt flere normale sædceller

I en ny undersøgelse, som forskere fra Hamadan University i Iran har udført, er det lykkedes at påvise, at når mænd tager et dagligt tilskud bestående af 100 mg coenzym Q10 i kapsler i tolv uger, har det en positiv indvirkning på deres sædkvalitet og en række andre parametre som for eksempel testosteronniveau og sexlyst. Der hvor forskerne så en markant effekt, var på sædcellens form. Blandt mændene, der fik Q10tilskud, var der en signifikant højere koncentration af normale sædceller sammenlignet med gruppen, der fik snydepiller. At en sædcelle har normal form, er tegn på, at den ikke har pådraget sig DNAødelæggelse, som kan føre til deformiteter, der hæmmer dens bevægelighed.

Øget testosteronniveau

I Q10grupen var der også en målbar stigning i testosteronniveauet samt i mængden af FSH (follikelstimulerende hormon) sammenlignet med placebogruppen, men der var ikke tale om signifikante forskelle. Alligevel var der blandt mændene i Q10gruppen en større sexlyst, melder forskerne. Der var 30 mænd i hver gruppe, og gennemsnitsalderen var cirka 34 år.

Virkede på ufrugtbare mænd

Forsøget læner sig op ad et tidligere forsøg med Q10 og fertilitet. For eksempel viste en italiensk dobbeltblind og placebokontrolleret undersøgelse udført af forskere fra blandt andet Polytechnic University of Marche, at tilskud af coenzym Q10 har en markant indvirkning på sædceller. I forsøget, som er udført på 60 ufrugtbare mænd, blev deltagerne inddelt i to grupper. Den ene gruppe fik 200 mg coenzym Q10 (BioQinon Q10) dagligt, og den anden gruppe fik snydekapsler med placebo. Hos mændene i den aktive behandlingsgruppe steg coenzym Q10indholdet i sædcellerne signifikant, og sædcellernes bevægelighed eller fremdrift blev ligeledes forbedret markant. Undersøgelsen blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Fertility and Sterility i 2009.

This article is from: