4 minute read
Kiselgel til behandling af irriterede tarme
Hører du til blandt de mange, der jævnligt bokser med maveproblemer som oppustethed, ubehag og mavekramper? Og som helst vil have nærmeste toilet inden for kort rækkevidde? Så læs med her, for måske kan noget så naturligt som kiselgel gøre dit liv en hel del lettere.
AF MARIANNE PALM
Advertisement
Man skønner, at op imod 20 pct. af danskerne lider af irritabel tyktarm. Lidelsen kaldes også for colon irritabile, irriteret tyktarm, irriteret tarm og, på engelsk, irritable bowel syndrome (IBS). Trods de mange navne er IBS absolut ikke noget kært barn.
Tilstanden gør nemlig livet besværligt og forringer livskvaliteten for mange. IBS indebærer ofte smerter og mavekramper, og det siger sig selv, at det kan nedsætte lysten til det, man ellers gerne vil, og måske er det også svært at passe sin skole eller sit arbejde.
Derudover kan oppustet mave påvirke os psykisk, når man står foran spejlet og ligner én, der er gravid, selvom man ikke er det (og de udspilede tarme kan også gøre ondt og give ubehag).
Langt til toilettet, oh shit
Tynd mave og diarré er ofte også en del af billedet, selvom man ikke ellers er syg, og frygten for ikke at nå et toilet i tide er en reel ting, som gør det sværere at tage hjemmefra. Løbeture, lange gåture i skoven og offentlig transport er pludselig ikke så tiltalende mere, når tarmene bobler og koger og er ude af kontrol. Der er ganske enkelt alt for langt til toilettet.
Kiselgel stabiliserer
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så ved du, hvor træls det kan være. Måske har du fået at vide, at du må leve med det, og at der ikke er noget, du kan gøre. Det er ikke hele sandheden, for der er meget, der kan afhjælpe, både lige nu og her og på sigt. Lige nu og her kan du prøve med kiselgel, der sandsynligvis vil give dig en hurtig lindring.
Spørg efter Silicea MaveTarm gel i helsekostbutikkerne – det er godkendt til behandling af IBS, og produktet er helt fri for tilsætningsstoffer, hvilket er en fordel, fordi tilsætningsstoffer kan drille de i forvejen sensitive tarme. Kiselgelen stabiliserer, giver ro på maven og reducerer smerterne, fordi den binder luft, tarmgas og væske ved diarré og styrer det hele ud med afføringen. Sidstnævnte gælder også for sundhedsskadelige bakterier og deres affaldsstoffer. Desuden ligger kiselgelen sig som et beskyttende lag på tarmslimhinden og giver den ro til at komme sig. Samlet set lindrer kiselgelen symptomerne og understøtter regenerering af mavetarmkanalen. Hvis du har IBS, kan du regne med mindst 50 pct. reduktion af symptomerne.
Alle kan bruge det
Kiselgel i Silicea MaveTarm gel består af mineralet kisel, ilt og vand. Kisel kaldes også silicium, og det er et grundstof. Det er helt naturligt og helt uskadeligt, og det kan anvendes af alle, også børn og gravide. Det er godt at vide, fordi kisel
gelen også hjælper på andre mavelidelser end IBS, som fx akut ondt i maven, halsbrand og graviditetskvalme. Den kan også bruges, selvom man tager medicin. Så det kan anbefales at have den i husapoteket.
Man indtager kiselgelen, som den er eller blander den i vand, juice eller yoghurt og drikker den. Fortrinsvis på tom mave eller mellem måltider. Alt andet lige er det et tiltag, du nemt kan komme i gang med.
Hvad kan man ellers gøre?
Først og fremmest skal du gå til lægen, hvis du ikke allerede har været der. Dernæst er der en række ting, du kan gøre for at bedre tarmenes tilstand. Det har at gøre med kost, spisevaner, stress og livsstil. Spis sundt, og suppler med tarmvenlige kosttilskud, tyg din mad grundigt, undgå stress, og dyrk motion – ja, samme rumle, som vi hele tiden hører.
Men dertil kommer, at du i en afgrænset periode måske er nødt til at undgå visse fødevarer, som vi ellers anser som sunde – fordi tyktarmen har brug for at komme sig, før den kan tage sig af især visse kortkædede kulhydrater, som mange fødevarer indeholder. En diæt, hvor man undgår disse, kaldes FODMAPdiæten.
At sætte ind på kost og livsstil er i sagens natur meget omfattende, og vi anbefaler, at du kontakter en biopat, naturopath eller en ernæringsterapeut for at få hjælp, hvis du ikke hurtigt får det væsentligt bedre.
Uanset hvad du vælger at gøre, kan du i mellemtiden bruge kiselgelen. Kiselgelen giver tarmene førstehjælp, så du slipper lettere gennem hverdagen, og den vil bidrage til at give dine tarme ro til at hele op og genvinde deres naturlige tilstand.
Silicea Mave-Tarm gel er et tysk naturprodukt, der består af kisel, ilt og vand. Indeholder ikke tilsætningsstoffer. Klassificeret som medicinsk udstyr og godkendt til behandling af akutte og kroniske mave-tarm-problemer, bl.a. IBS.