5 minute read

Økologisk viden, og så er det meget dansk …

Økologisk viden,

og så er det meget dansk …

Advertisement

Kører du på den vestfynske motorvej og giver dig tid til at køre til en lille by, Nr. Aaby, så vil du på et tidspunkt nå til Herrens Mark, heldigvis langt væk fra alle store veje og heldigvis en gård, der er omgivet af gamle økologiske marker. At det er dansk med et økologisk stempel, er faktisk vigtigt, for økologi bliver forvaltet lidt forskelligt rundt om på kloden.

AF MARIANNE PALM

På Vestfyn har de i årtier – faktisk siden 1959 – været kendt for deres fermenteringer af mælkebøtten, de har også i de sidste årtier været kendt for deres rødkløverekstrakter, som, ud over at have været præmieret i mange forskellige sammenhænge, også har den allerbedste danske forskning med sig, når køernes foretrukne spise omdannet til menneskeføde er med særlig fokus på hormonsystemet. Kig på firmaets hjemmeside, www.herrens-mark.dk, så får du de rette navne på de forskellige urteprodukter.

En sund urtesnaps helt uden alkohol

De helt nye, men meget gammelkendte planter på Herrens Mark, som har fundet vej i produktet Regomun, kan på alle måder være en støtte for immunsystemet. Det er et sammendrag af gode danske og udenlandske planter, som på hver deres måde, men især sammen, kan give et bidrag til et skrantende immunforsvar og både kan bruges forebyggende som en lille urtesnaps i belastende perioder og som en stor urtesnaps flere gange om dagen, hvis bakterier og virus er ved at brede sig ind over dine slimhinder. Nyd synet af de mange smukke planter, tænk på dem, når du tager din urtedrik, for ja, den er flydende, den er fermenteret, og det kan man godt smage. Til gengæld vil de fermenterede urter skabe fred, ro og harmoni hele vejen gennem fordøjelsen, en viden, som heldigvis snart er allemandseje: Vores immunforsvar bliver aktiveret allerede i hals og svælg, men også i høj grad i de lange tarme. Regomun klæder dine tarme på til opgaven, mens du drikker den lidt syrlige snaps. Du kan altid skylle efter med et glas vand, og bare rolig. En urtesnaps fra Herrens Mark er helt alkoholfri. Til gengæld er der fem planter i produktet, som er indsamlet på egne marker og fermenteret i store tanke på gården. Derefter hældes de på kartoner og er klar til at køre ud til butikkerne.

Fem fine urter skaber støtte til hele kroppens immunsystem

Du finder havre, rød solhat, mælkebøtte, oregano og citronmelisse i Regomun. Alle er økologisk dyrket, og bagved hver plante gemmer der sig en meget stor viden, som går tilbage til de europæiske munke, til middelhavsområdet og så langt væk som indianernes vidtstrakte enge, hvor den røde solhat engang hørte til.

Se alle fem planter på de næste sider, og nyd synet af de smukke planter og nu med viden om, at de er en lise for både krop og sjæl.

For det vidunderlige ved den rette planteterapi er, at enhver plante ikke kun har en enkelt egenskab, du kan få gavn af, men meget ofte en hel stribe.

Den røde solhat (Echinacea purpurea) er nok den, du kender allerbedst. Studie på studie har dokumenteret plantens evne til at støtte dit immunsystem. Den boede oprindeligt på de store sletter og enge i områder, hvor indianerne boede, men har nu bredt sig som en af de vigtigste immunregulerende planter, vi råder over. Den virker især, når de første tegn på en infektion viser sig. Her vil den stimulere visse dele af immunforsvaret – nogle af de såkaldte cytokiner – men heldigvis fortsætter stimulationen ikke uhæmmet, men klinger af, når cytokinerne er nået op på et vist niveau. Det er også derfor, du skal bruge den røde solhat, når du mærker de første tegn på immunologiske udfordringer.

Havre (Avena sativa) kender du med garanti også, selvom det måske er første gang, du får at vide, at den er et særligt nervestyrkende bekendtskab. I dag ved man, at vores immunforsvar og nervesystem nede i de lange tarme i høj grad samarbejder. Immunforsvaret sørger for, at der altid er et immunologisk vagtværn, så kroppen er beredt på eventuelle fremmede indtrængere, mens nervesystemet med de små nerveender har plantet sig ned i både slim og tarmvægge for at give hjernen besked, hvis der er problemer på vej. Her er havren både beroligende og styrkende og hjælper derfor immunforsvaret med sit job.

I et flot samarbejde med havren har vi citronmelissen (Melissa officinalis). Den er en smuk, velduftende plante, den kan brede sig på hver en bar plet i haven, hvis man ikke sætter den i en gammel spand med hul i bunden, som man graver ned i plantebedet. Men egentlig skal man jo blot lade den brede sig, for den er en af vores heltinder i den europæiske planteverden. Dens evne til at berolige og styrke et træt nervesystem er velkendt i hele Europa, den hjælper, ligesom havren, de små nerveender i tarmsystemet (se ovenfor), og den sender gerne styrkende og beroligende signaler af sted gennem den store nerve, nervus vagus, som forbinder hjerne og tarmsystem. At være syg med infektioner er ubehageligt, her er hjælpen.

Mælkebøtten bliver af uransagelige årsager kaldt fandens mælkebøtte, sikkert et øgenavn, den har fået, når flittige haveejere ser dens ellers smukke fjæs stikke frem i den nydelige græsplæne. Den har også fundet vej i Regomun, fordi den i høj grad støtter fordøjelsen i dens arbejde med at nedbryde affaldsstoffer, fremme evnen til at nedbryde fedtstoffer og i det hele taget hjælpe os med at nedbryde vores mad, så den ikke står for længe i tarmen. Det er nemlig vigtigt, at de lokale slimhinder sammen med immunsystem og nervesystem ikke skal håndtere slagger fra maden, der bare bliver liggende for længe. Et sundt immunsystem hænger således tæt sammen med en god fordøjelse.

Oregano (Origanum vulgare) hører til på pizzaer, og nå ja, så er den jo en af mest brugte krydderier rundt om Middelhavet. Det har ført til rigtig meget forskning, og der er ingen tvivl om, at olien og de aktive stoffer fra oreganoen er et helt specielt bekendtskab, når man gerne vil rydde op i fordøjelsen og støtte det lokale immunforsvar. Det er også oreganoen, der sammen med den røde solhat kan sætte mere fokus på det samarbejde, der er mellem luftvejene og tarmsystemet. Man anerkender i dag, at oregano understøtter normaltfungerende luftveje og hjælper med ophostning. Den er også et godt makkerpar til mælkebøtten, da den ligeledes fremmer evnen til at producere galde og dermed støtter fordøjelsen.

Fem fine urter skaber støtte til hele kroppens immunsystem

This article is from: