4 minute read

Det homøopatiske hjørne

SLUT MED DAGLIGE GENER

Dette Homøopatiske Hjørne vil denne gang omhandle to ubehagelige sygdomme, som mange lever med i det skjulte med daglige gener. Nemlig refluks (sure opstød og halsbrand) samt hæmorider.

Advertisement

SVAR FRA Thomas Kjærsgaard Lægemiddelkonsulent og heilpraktiker

Sure opstød og halsbrand = Refluks

Mange af mine klienter lider af refluks, hvor der kommer mavesyre op i spiserøret. Det svider og brænder naturligvis, da mavesyre er saltsyre med en pH værdi på 1,5. Fornemmelsen er ubehagelig og kan bl.a. stråle over mod hjertet, hvilket også er årsagen til, at englænderne kalder lidelsen heartburn. Mange oplever symptomerne om natten, hvor man ligger ned, og der derved lettere kan løbe mavesyre ud af mavemunden og op i spiserøret. Refluks fører også til spiserørskatar, hæshed, caries, dårlig søvn etc.

Der kan være mange årsager til refluks. Det kan være på grund af overvægt, hvor mavesækken bliver klemt af kropsfedtet. Store og fede måltider spiler mavesækken ud. Kombineres det med kaffe, alkohol, chokolade og rygning øges risikoen yderligere. Det kan føre til slap mavemund eller brok i nederste del af spiserøret. Det kan også være overdreven brug af tyggegummi, idet man danner både spyt i munden og bugspyt, når man tygger med kæberne. Så fordøjelsen bliver snydt, når der ikke kommer noget mad, og derved kommer der for meget fordøjelsessaft ind i mavesækken, som derfor kan blive irriteret med symptomer som mavepine og sultfornemmelse. Så tyg højest to til tre minutter, og spyt så tyggegummiet ud.

For meget/lidt mavesyre

Både for meget og for lidt mavesyre gør, at der kan optræde refluks. Stress, store mængder af dårlig kost, intolerans, for meget alkohol, mavekatar, galdesten og smertestillende medicin kan give for meget mavesyre.

Faktisk kan mavesyreneutraliserende medicin også øge mængden af mavesyre. Der sidder nemlig nogle receptorer i mavesækken, der hele tiden måler på pH-værdien. Stiger pH-værdien bliver mavesyren jo dårligere til at udføre det job i fordøjelsen, den skal, nemlig at opløse den tyggede mad til en lind grød, der føres videre til tolvfingertarmen.

Så når man medicinsk forhøjer pH, ja, så producerer cellerne mere saltsyre for at få pH ned igen. Det samme gælder en af myterne i branchen, nemlig at det er godt at drikke natron/bikarbonat. Det, der sker, er, at maden ikke bliver opløst særligt godt, og derved glider den videre

i fordøjelsen i for store klumper, som ikke kan optages, da vores enzymer og tarmbakterier slet ikke formår at nedbryde maden. Resultatet er bl.a. en ringe kostoptagelse, forstoppelse og energitab. Det, der bliver i tarmen, bliver jo ikke optaget i kroppen, og man får derved marginalt mindre ud af den gode mad, man spiser.

Når mavesækkens bægerceller har prøvet at opretholde en passende lav pH-værdi på trods af medicinske syrehæmmere i en periode, bliver de mindre effektive og producerer derfor for lidt mavesyre. Så stiger pH, og når den ca. 3, er der tendens til, at mavemunden åbner for at forsøge at skubbe mad/protein etc. op igen, da den ikke kan opløses i mavesækken. Det har samme symptombillede som for meget mavesyre, og bliver derfor ofte fejlbehandlet.

Behandling af refluks foregår hovedsageligt med mavesyreneutraliserende medicin, som typisk hedder noget, der ender med „… prazol“. De hæmmer syreproduktionen ved at hæmme de såkaldte protonpumper. Det er ofte som beskrevet ikke en holdbar løsning, da man gradvis vil få mindre og mindre ud af maden.

Et godt dokumenteret homøopatisk lægemiddel, der kan stimulere slimhinden i mavesækken til at få en balanceret syreproduktion, er sugetabletten Gastricumeel. Normaldosis er 1 x 3 dagligt eller 2 x 3 tabletter akut. Tabletten er faktisk hovedmidlet ved alle ubalancer i mavesækken og tolvfingertarmen samt mavemunden, så ved refluks er den midlet.

Et helt nyt studie konkluderer, at effekten af Gastricumeel sagtens kan sammenlignes med mavesyre-/protonpumpehæmmende præparater. Men helt uden bivirkninger som hovedpine, svimmelhed, diarré, forstoppelse, mavesmerter, opkastninger, luft i maven, tørhed eller sår i mund eller hals, hududslæt, kløe og træthed …

Er der samtidige kramper i maveregionen giver jeg også Spascupreel-tabletter. De er fantastiske ved alle kramper i mave-/tarm-/underlivsregionen inkl. menstruationssmerter.

Hæmorider og analrifter

Ikke mange ønsker at fortælle højt, at de lider af hæmorider. Det er dog et stort problem for mange, fx efter fødsler, ved forstoppelse, meget stillesiddende arbejde og hårdt stående arbejde. En nyere årsag er længere toiletbesøg med mobiltelefonen, der lige skal tjekkes, og mails gennemses.

Årsagen er, at tarmslimhindens blodårer bliver løsere pga. øget pres og derved kan pose ud gennem endetarmsåbningen og briste. Symptomerne kan være frisk blod på toiletpapiret og i toiletkummen, smerte, kløe, svien og irriterende udposning ved endetarmsåbningen.

Blødning fra tarmen kan i sjældnere tilfælde også være et tegn på cancer i den sidste del af tarmsystemet. Derfor bør man altid få lægen til at tjekke, om der er en alvorlig tilstand til stede.

Inden for homøopatien anvender jeg Paeonia-salve til påføring ved endetarmsåbningen samt stikpiller i form af Hæmorrhoidal-stikpiller fra firmaet Heel. Derudover kan du selv sørge for mere regelmæssig motion, mindre stillesiddende arbejde og tunge løft. Få rigeligt med vand og fibre, så afføringen bliver mere løs. Få generelt bedre afføringsvaner uden unødigt pres, og undgå lange ophold på toilettet. Lad telefonen blive udenfor, så forkortes besøgene generelt en del …

This article is from: