Hvad blev der af ORANGE FEELING?

Sebastian er i vildrede over, Roskilde Festival har valgt at lukke Orange Press. Hvor efterlader det Roskilde Festival? Og hvor efterlader det festivalgæsterne?

Det var på Twitter (selvfølgelig), jeg læste det først. ORANGE PRESS ER DØD. Ordene var nogle andre, men det var, hvad Ronja Pilgaard skrev. Ronja, der havde været chefredaktør for avisen.

ROSKILDE FESTIVAL HAR LAGT DEN I GRAVEN. Roskilde vil satse på digital formidling til de unge, som ikke læser avis. Latterligt tænkte jeg, da jeg scrollede gennem Ronjas twittertråd. Nu kommer jeg aldrig til at skrive for Orange Press.

Jeg ringede til Ronja for at pitche min idé:

ORANGE PRESS FORTJENER EN NEKROLOG. Hun synes, idéen var sjov. Det gjorde Christian Lindhardt chefredaktør for Journalisten også, men det kommer vi til. Ja, sagde jeg, for Orange Press fortjener mere end den lille nyhedsnotits, som Journalisten har skrevet. Og alle store dagblade sagde Ronja. Nå ja måtte jeg sige, da jeg kunne høre, det var vigtigt for hende. Men vi var enige om, at den fortjente noget mere dækning. Og det var Christian Lindhardt næsten også. Jeg synes, idéen er sjov, men jeg ville ønske, du havde ringet for 14 dage siden, sagde han. Vi har lige sendt et magasin ud, og det er ikke aktuelt nok til Marts. Hvorfor ventede jeg også 14 dage? Og hvorfor skrev jeg ikke for Orange Press i sommers?

Orange Press var måske den sidste avis unge læste. Den sidste avis de bladrede i. Nu må de swipe sig gennem telefonen for at se, hvordan koncerten fra i går klarede sig.

ORANGE PRESS HAR ALTID VÆRET

DER. Den ene festival efter den anden. Uen- delig. Udødelig. Orange Feeling du kunne have mellem hænderne. SYNONYM MED ROSKILDE FESTIVAL. Hvad fik koncerten fra i går? Et ubetydeligt spørgsmål, man var der jo. Men det var aktuelt nok dagen efter. Vi læste det. Vi diskuterede det. Vi håbede, at koncerten vi nød, fik fuld plade. En avis mellem hænderne og en kaffe i kopholderen. Eller en reparationsbajer. Når det blev for varmt, havde vi avisen over hovedet som en hjemmelavet solhat. Nu er det forbi. Det uendelige fik sin ende.

Tænk at have taget sine journalistiske babyskridt på den avis. Det kaldte Ronja det. Journalistiske babyskridt. At være med til at materialisere Orange Feeling, ja at være budbringer.

Orange Press var måske den sidste avis unge læste. Den sidste avis de bladrede i. Nu må de swipe sig gennem telefonen for at se,

Fri os fra de onde nyheder

hvordan koncerten fra i går klarede sig. Med hånden henover skærmen for at kunne læse i solskinnet. ORANGE PRESS’ DØD ER ET TAB. Avisbudene har forlængst forladt storbyerne, men på Roskilde Festival levede de stadig. Et minde om der var mennesker bag avisen. Nogen der ville dig noget. Orange Feeling lever videre, men nu lidt mere abstrakt. Lidt sværere at tage og føle på - sikke et tab.

Antallet af danskere, der bevidst undgår nyheder, stiger igen. Faktisk vælger hver femte dansker ifølge en ny undersøgelse bevidst ikke at orientere sig i nyhedsstrømmen af frygt for, at tidens voldsomme nyhedsvirkelighed vil give bekymringer og dårligt humør.

Af Frederik Boesgaard

Der er flere og flere danskere, der er så trætte af nyheder, at de aktivt vælger dem fra. Fravalget af nyheder skyldes i høj grad, at danskerne er trætte af et nyhedsbillede, der konstant er præget af det dramatiske og ekstreme.

Det påvirker mit humør, når jeg ser et eller andet forfærdeligt, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved.

LAURA CHRISTENSEN Sygeplejerskestuderende

I begyndelsen af corona-pandemien sad danskerne klistret til skærmene aften efter aften. Mediehusene kunne registrere kraftige stigninger i nyhedsforbrugere. Men der skulle ikke gå længe før, at interessen dalede.

Og netop som de fleste kunne smide både bekymringer, mundbind og lænker, så beordrede Putin de russiske troppe til at påbegynde invasionen af Ukraine. Igen sad langt de fleste danskere med næsen langt inde i skærmene for at suge de seneste informationer til sig. Og så gentog historien sig ellers. Den stigende interesse for nyheder forsvandt endnu engang lige så hurtigt, som den var opstået.

En af dem, der har taget et aktivt valg om at undgå nyheder, er den 23-årige sygeplejerskestuderende Laura Christensen: “Jeg synes, at nyhederne alt for tit er negative. Det påvirker mit humør, når jeg ser et eller andet forfærdeligt, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Så jeg har besluttet mig for at se bort fra det, der ikke har nogen relevans for mig,” fortæller hun til LIXEN.

Kombinationen af bekymrende og sørgelige historier har skabt en af de cocktails, man efter at have nippet lidt til og set lidt på, bliver enig med sig selv om aldrig at vælge igen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Reuters Institute Digital News Report med sit tydelige sprog. Rapporten fremlægger at hver femte dansker ofte eller indimellem aktivt vælger at undgå nyhederne – et tal, der er steget fra 15 % i 2019. Det er særligt de unge, der aktivt vælger at undgå nyheder. I dag undgår hver tredje unge dansker nyheder, og det tal ser kun ud til at stige.

De nyhedstrætte danskere giver hovedbrud hos medierne. Mediernes opgave er at være samfundets vagthund og skildre virkeligheden, som den ser ud. Men det er også mediernes ansvar at sørge for den demokratiske samtale kan fungere på et oplyst grundlag. Et oplyst grundlag der blandt andet kræver, at borgerne følger med i nyhedsstrømmen.