Elitens våde drøm

Da Danmark fik en ny regering i december, var det den endegyldige samling mellem blokkene. Det var kompromiset mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Et kompromis lige efter magtelitens bog.

23 danskere styrer landet. 423 danskere, der hovedsageligt er hvide, heteroseksuelle mænd, klædt i jakkesæt og med en uddannelse inden for økonomi eller jura. Mænd, der en søndag morgen går ud ad porten fra den nordsjællandske villa,finder racercyklen frem og bytter jakkesættet ud med cykeltøj.

Det er i hvert fald medianbeskrivelsen ifølge bogen ’Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet’, som Christoph Ellersgaard, Anton Grau Larsen og Markus Bernsen skrev i 2015. Her kortlagde de gennem store mængder data, hvordan magtens Danmark ser ud, og hvor personerne er placeret i magthierarkiet.

Selvom bogen er fra 2015, er forskningen og resultaterne stadig relevante at bruge, hvis man skal analysere det politiske landskab. Magtelitens interesser er ofte direkte repræsenteret i den politik, de store partier agiterer for. Det gælder for eksempel de magtfulde økonomer, som befinder sig i magteliten. De er ofte repræsenteret i kommissioner, råd og nævn, som er med til at afgøre, hvilken politik der skal føres i fremtiden. Økonomen Nina Smith var for eksempel med til at foreslå at fjerne et år fra en lang række kandidatuddannelser. Et forslag, som den nye regering også går ind for.

At sænke arveskatten for virksomhedsejere er jo noget, som særligt gavner de allerrigeste ejere af de store danske virksomheder, som også er i magteliten. Der gennemføres en række ting, som for almindelige danskere ikke betyder noget, men som betyder meget for folk i magtelitens økonomi

CHRISTOPH ELLERSGAARD

Lektor i sociologi og forfatter

Når man læser bogen lærer man denne elite at kende. Kendetegnet for magteliten er, at der en holdningsmæssig enighed. Man er fortaler for EU-samarbejdet, og politisk befinder man sig på midten. Man vil gerne have mere udenlandsk arbejdskraft, og man vil øge arbejdsudbuddet. Det med arbejdsudbuddet har du muligvis hørt før. Det er årsagen til, at store bededag i 2023 nok bliver den sidste af slagsen. Man kan derfor spørge, om den nye SVM-regering, regeringen over midten, er magtelitens våde drøm?

Jeg har henvendt mig til Christoph Ellersgaard, der er medforfatter til bogen og lektor i sociologi ved CBS. Hvordan vurderer han, som en af de fremmeste magtforskere i landet, regeringens politik? i forhold til magteliten?

»Det afspejler i hvert fald nogle ønsker, fordi de tænker politik hen over midten. De går meget op i det, de kalder ansvarlighed og at være villige til at træffe såkaldte ’svære beslutninger’. På den måde kan man sige, at den nye regering på mange måder afspejler, hvad det er, de her folk drømmer om,« siger Christoph Ellersgaard, da jeg fanger ham over telefonen en råkold og regnfuld tirsdag eftermiddag.

Arbejdsudbud, arveskat og afskaffelse Efter rekordlange regeringsforhandlinger tonede den nye regering frem foran Amalienborg med store smil og store ambitioner på landets vegne. Regeringsgrundlaget hedder ’Ansvar for Danmark’ og flere af de politiske tiltag, der indgår, er nogle, magteliten har råbt på i mange år.

Der er selvfølgelig også andre end jakkesætsklædte mænd i magteliten. Der er folk fra fagbevægelsen, embedsværket, universitetsverdenen og selvfølgelig en håndfuld politikere, men der er klart flest mænd fra det private erhvervsliv, som har en uddannelse inden for jura, statskundskab eller økonomi.

En af de ting som magteliten især er glade for ved den nye regering, er, at arveskatten for virksomhedsejere er blevet sænket. Det kommer helt konkret deres forretninger og økonomi til gode.

»At sænke arveskatten for virksomhedsejere er jo noget, som særligt gavner de allerrigeste ejere af de store danske virksomheder, som også er i magteliten. Der gennemføres en række ting, som for almindelige danskere ikke betyder noget, men som betyder meget for folk i magtelitens økonomi,« siger Ellersgaard.

Regeringens forslag om at afskaffe store bededag er ifølge Ellersgaard en tankegang, som i vid udstrækning er delt af magteliten. Man får sikret, at flere mennesker kommer i arbejde, men det peger også på, at et af regeringspartierne, nemlig Socialdemokratiet, har glemt sit bagland i form af fagbevægelsen.

Bosserne i fagbevægelsen er også at finde i magteliten, ganske højt placeret. De har tordnet imod afskaffelsen og hældt benzin og varme hveder på det bål, som lader til at være umuligt for regeringen at slukke.

»Det bliver forholdsvist dyrt for regeringen at sikre den lille stigning i arbejdsudbuddet, man får ud af ved at sløjfe store bededag, også fordi man har måtte tage så mange tæsk fra vennerne i fagbevægelsen,« siger Ellersgaard. Det vidner altså også om, at forbindelserne mellem magteliten og politikerne ikke altid er harmoniske på alle fronter.

De besværlige yderfløje I magteliten befinder man sig politisk på midten, og store afvigelser fra konsensus bliver kvitteret med et ’farvel og tak’. Det skriver forfatterne også om i bogen. Dem, der befinder sig i magteliten, er dem, der ikke råber højest eller indtager yderligtgående synspunkter. En person som Pia Kjærsgaard har aldrig været i nærheden af eliten, selvom hun har været formand for Folketinget, forhandlet finanslove og været partileder. Det skyldes, at hendes holdninger ikke flugter med magtelitens. Det samme gælder med en som Pernille Skipper. Derfor er den nye regering, som endegyldigt har gjort sig uafhængige af yderfløjene, næsten for godt til at være sandt for magteliten. Nu er yderfløjene endelig blevet afskåret for indflydelse, og de ansvarlige partier kan i fællesskab udstikke linjen for Danmark.

»Jeg tror, at politikerne har oplevet en frustration fra mange af de andre magtelitepersoner, om hvordan magtkampen mellem rød og blå blok nogle gange har betydet, at man har givet yderfløjene for stor indflydelse,« siger Ellersgaard. Nogle af magtelitens interesser bliver i høj grad varetaget af den nye regering. Det gælder skat, arbejdsmarkedspolitik og EUsamarbejdet. Men slaget om bededagen viser også, at hverken magteliten eller et flertal i Folketinget kan gøre, som det passer dem, uden det får konsekvenser eller møder modstand i befolkningen og endda også blandt elitens egne medlemmer. Så hvorvidt det er magtelitens våde drøm, må være op til de 423 mest magtfulde danskere at vurdere, men man kan i hvert fald ikke konkludere, at de er blevet forbigået i regeringsgrundlaget.

Jeg tror, at politikerne har oplevet en frustration fra mange af de andre magtelitepersoner, om hvordan magtkampen mellem rød og blå blok nogle gange har betydet, at man har givet yderfløjene for stor indflydelse

CHRISTOPH ELLERSGAARD Lektor i sociologi og forfatter

Kaloriet Lling Til

sygeseng og saltvandsdrop: Rikke Barfoed står stadig

Rikke Barfoed har kæmpet mod spiseforstyrrelse i snart 20 år, været indlagt talrige gange og svævet mellem liv og død på flere niveauer. Med en kropsvægt langt under gennemsnittet holder Rikke Barfoed sig alligevel i live til stor undren for folk omkring hende

En flexchauffør fremtryller en kørestol og løfter en tung taske op på dens sæde. En spinkel kvindelig passager fra taxaen skubber kørestolen foran sig igennem kulden. Ruten fører ind gennem en støjende, menneskefyldt foyer og videre ind i en elevator med kurs mod en lydfattigere 6. sal, hvor hendes parfume bryder den sterile lugt. Kørestolen parkeres på værelse 107. Fra værelsets vinduesparti kan man næsten røre skyerne. Det er her på Odense Universitetshospital, at Rikke Barfoed hver uge kommer for at få taget blodprøver. Selvom hun er 32 år og 170 cm høj, siger vægten blot 25 kg. Hun når kun lige at smide jakken, inden en sygeplejerske afsøger hendes arm i jagten på en blodåre. Bedst som samtalen er kommet i gang, kommer resultatet. Sygeplejersken vender tilbage for at tilkoble en slange til den udspilede blodåre i Rikkes spinkle venstre albueled. Rikke griber ud efter sin vinterjakke og trækker den over sig, mens hun ser på mig og forklarer:

»Det er ikke fordi, du ikke må se. Vandet er bare så koldt, at jeg fryser. «

250 ml. saltvand i timen ad fire omgange er nu yderligere på menuen i dag, og det er udover de fem skemalagte måltider, der skal indtages på klokkeslæt. Der er stort udvalg af muligheder til hvert måltid, men hverken vægt eller kalorieantal fremgår. Det vækker en angst hos Rikke. For hun lider af anoreksi, en spiseforstyrrelse, der har fulgt hende, siden hun var 14.

Fra large til xxs Rikke har dog ikke altid været slemt undervægtig.

»Som 11-årig vejede jeg 70 kg og blev mobbet med, at jeg var for tyk. Da jeg skulle konfirmeres, begyndte jeg at være mere opmærksom på, hvad jeg spiste. Pludselig tog det så bare overhånd.«

Det gik fra et fravalg af søde sager til løgne om, at hun havde spist hos andre og derfor ikke skulle have aftensmad hjemme. Et sidespor, der førte til, at hun til sidst blot spiste en enkelt tallerken pasta hver onsdag. Rikke blev indlagt dagen efter blå mandag. Kort tid efter blev hun udskrevet, da hun begyndte at tage på i vægt. Men hverken Rikke eller hendes mor følte, at de var klar til at tage hjem. Moren, der var leder i hjemmeplejen i lokalområdet, måtte herfra selv stå med ansvaret for at tage hånd om sin datter, når hun havde fri. Rikke har i grove træk boet hjemme hele livet.

Drik dig på benene

To hurtige bank lyder på døren her på Odense Universitetshospital. Før Rikke svarer, vælter en ny sygeplejerske ind med en sort opløsning, der ligner et shot stærk spiritus. Formålet er dog ikke at drikke Rikke under, men derimod at holde hende på benene. Rik- ke er nemlig i kaliumunderskud. Efter en kort protest glider kaliumopløsningen gnidningsløst gennem svælget. Rikke ved, det er for hendes eget bedste. Rikke er iført et par sorte Dr. Martens, der både tjener som fodtøj og træningsredskab. Uden træning er hun bange for at miste den sidste mængde muskelmasse, der gør hende i stand til at gå. Hun har tidligere været henvist til kørestol og fastindlæggelse på afdelingen. Ifølge hende selv tvang stædighed hende op af stolen. Det er den samme stædighed, der er årsagen til, at hun overlevede lægernes profeti om, at hun ikke ville blive 30. Men ifølge Maria Guala, der er overlæge ved Team for Spiseforstyrrelser på OUH, kan der være flere forklaringer på, at man kan leve i mange år, hvor man vejer 25 kg.

»En støttende familie derhjemme, socialt netværk og ikke mindst det, at man regelmæssigt kommer til kontrol, er alle vigtige at have med i ligningen, når man tænker: ”Hvordan kan denne person dog være i live?”. De folk, der står uden de ting, har dårligere odds.«

Maria Guala fortæller yderligere, at personer uden førnævnte ting oftest vil være mere tilbøjelige til at gøre alvor af selvmordstanker. Rikkes tanker holdes dog i skak af familiens støtte og omsorg. Rikkes mor er for nylig overgået til at passe hende på fuld tid. Lige inden klokken slår 15:30 og 1,5 dl ylette og to spsk. müsli skal indtages, spørger jeg til Rikkes håb for fremtiden. Rikke lægger sin jakke fra sig og bevæger sig mod vinduespartiet med stativet med saltvandsdrop rullende efter sig. Der er en del sekunders stilhed, mens Rikke stirrer ud ad vinduet. Selvom vi er tæt på skyerne her på sjette sal, er det hverken nu eller herfra, Rikke vil rejse ind i dem. »Jeg har mere at leve for. Først og fremmest en familie. Jeg vil gerne se mine brødres børn blive store. De holder mig i live.«

Få hjælp og rådgivning.

Har du, eller en du kender måske en spiseforstyrrelse?

Du kan kontakte LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, der giver rådgivning på telefon 7010 1818 eller på www.lmsos. dk/raadgivning.

Her kan du både få rådgivning gennem telefonen, chat, SMS, video eller personligt fremmøde

Merian Garde Gräs