ne: k/ i l t on spot.d e v bre .blog s d yhe ficedk N s f LĂŚ ibreo ://l p t ht
Nyhedsbrev Juni 2013
Denne gang kan du læse om IT på skoleskemaet.....................................................1 Programmering?.....................................................1 GNU/Linux på læreruddannelsen...............................2 Studentereksamen uden Microsoft..............................2 LibreOffice 4.1............................................................2 Google Summer of Code............................................2 LibreOffice til Android...............................................3 Nasa skifter til Linux..................................................3 Nyhedsbrevet..............................................................3 Stavefejl i stavekontrolden?........................................3 Spændende nye designtiltag........................................3 Tips: Store dokumenter..............................................4 Planlæg arbejdet.....................................................5 Skabeloner og afsnitstypografier............................5 Tips: Sjældent brugt....................................................5 Titelside..................................................................5 Kommentarer..........................................................6 Releaseplan.................................................................7 Sociale medier.............................................................7 Facebook................................................................7 Google+..................................................................7 Donationer..................................................................7 LibreOffice shop.........................................................7
De gængse "fag" som f.eks. tekstbehandling, regneark billedbehandling o.s.v. skal indgå som en integreret del af den daglige undervisning. Eleverne i 6-7 klasse kan sagtens begynde at lære lidt om de mere avancerede muligheder i f.eks. tekstbehandling. Det forudsætter blot at lærerne er klædt godt nok på til det. Men det forudsætter også en anden ting, nemlig at læringsmidlerne (bøgerne) indrettes derefter. Det vil desuden være naturligt at inddrage IT mere i andre fag, f.eks. geografi og biologi. Hvorfor er f.eks. OpenStreetMap (http://www.osm.org) og Wikipedia (http://da.wikipedia.org) ikke kommet på skoleskemaet endnu? Altså ikke kun det at bruge det, men også at bidrage med input? Men allerede fra de små klasser bør der være konkrete fag, som tager fat på emner som privatliv, netikette (opførsel), rettigheder. Desuden de lidt mere tekniske kundskaber som f.eks. backup og brug af USBlagring (sikker fjernelse af hardware o.s.v.).
Dato:
2. juni 2013
Redaktør:
Leif Lodahl: leif.lodahl@documentfoundation.org
Tilmelding
nyhedsbrev+subscribe@da.libreoffice.org
Afmelding
nyhedsbrev+unsubscribe@da.libreoffice.org
Rettigheder
Dette værk er licenseret under en Creative Commons NavngivelseDelPåSammeVilkår 2.5 Danmark Licens.
Kontakt
Undlad at svare tilbage til adressen nyhedsbrev@da.libreoffice.org. Jeg modtager ikke disse mails. Skriv i stedet til min e-mail adresse eller brug vores postlister.
Vigtige Links LibreOffice i Danmark
http://da.libreoffice.org
Forum
http://www.oooforum.dk
http://www.facebook.com/Libr eOfficeDK
Google+
https://plus.google.com/u/0/b/ 100690024171421067605/100 690024171421067605/posts
Wiki (mest for de https://wiki.documentfoundati frivillige) on.org/DA/LibreOffice
Det kan ske allerede fra det tidspunkt, hvor eleverne begynder at bruge mobiltelefoner, hvilket er omkring 1. klasse. så mange discipliner fra dagligdagen, at det er "almen viden". Funktionel programmering, sortering, billedkomprimering, CSS-formatering og XML. Alt Programmering? sammen ting som hver i sær ikke (kun) har noget med IT på skoleskemaet Ja selvfølgelig også program programmering at gøre, men som i den rette Den seneste tids debat om IT i skolerne har fået mering. IT er ikke længere et sammensætning er med til at gøre en programmør. mange forskellige interessenter ud af busken. Og jeg selvstændigt "fag", men en Det er konkrete kompetencer som vil klæde de unge vil da ikke undlade at komme med min egen mening integreret del af dagligdagen. mennesker bedre på, også som fremtidige brugere og Programmering skal ses som en om sagen også: kravstillere af IT-systemer. grundlæggende egenskab på linje Selvfølgelig skal vi det! Der findes i øvrigt masser af open source projekter, med dansk og regning. Ikke at jeg Men lad os lige tøve lidt, for hvad er det vi gerne vil? tror at alle fremover kommer til at leve af som er målrettet mod børn (og andre nybegyndere). programmering, men fordi programmering indeholder LibreOffice har indbygget et lille skilpadde-program, Her er mit bud: document
Root element:
<html>
Element:
DOM
Document Object Model
<head>
Element:
<title>
Element:
<body>
Text:
"My title"
Element:
<h1>
Text:
"A heading"
Element:
Attribut:
<a>
href
Text:
"Link text"
Side 1
hvor det er muligt at lave ganske avancerede "systemer". Det kan være en god indgangsvinkel til f.eks. programmering i Python (syntaksen ligner). Men der er også andre spændende ideer, f.eks. Scratch ( http://scratch.mit.edu/ ) som er et programmeringsværktøj netop til børn. I de lidt større klasser kan man sagtens begynde at programmere makroer i f.eks. LibreOffice eller Word.
til hvad vi skal bruge af nye teknologier i Der er masser af nye funktioner i denne version, og undervisningen, disse kaldes populært det kan du læse om ved at følge linket i tabellen information- og kommunikations teknologier herunder. (IKT). Mere og mere undervisningsmateriale Ændringer i LibreOffice 4.1 https://wiki.documentfoundatio bliver digitaliseret eller er digitalt og det nye n.org/ReleaseNotes/4.1 buzzword eller new-and-fancy er tablets og i mit tilfælde i forbindelse med under Google Summer of Code visningen.” Igen i år er LibreOffice fællesskabet mentor for en https://www.linux.dk/2012/12/1 Men jeg synes da som udgangspunkt at det skal være Læs hele artiklen her række studerende, som arbejde for open source i 8/om-at-bruge-gnulinux-paopen source ;-) laereruddannelsen/ sommerferien. De studerende får løn af Google i Næste skridt? perioden. Det vi mangler er et læringsmål - eller en såkaldt Studentereksamen uden Microsoft I år er der tretten studerende, som skal arbejde på syllabus. Simpelthen en plan for, hvad vi ønsker at For noget tid siden startede jeg en afstemning på hvert sit projekt, som vi forhåbentlig får resultaterne opnå med det! af i version 4.1 eller 4.2. vores forum, hvor spørgsmålet lød: Danske skoleelever skal lære at programmere
http://politiken.dk/debat/profile r/larsgrarup/ECE1969233
IT som obligatorisk fag i gymnasiet nu!
http://itek.di.dk/Nyhederogpres se/ugenskommentar/Pages/ITso mobligatoriskfagigymnasietnu!. aspx
Selvfed nørd-idé: Programmering i skolen?
http://www.computerworld.dk/ blog/bagsiden/226633
Er det rimeligt at gymnasier og højere Her er en oversigt over projekterne: læreanstalter forudsætter at eleverne benytter • Tilføjelse af alternativ rækkefarver til et bestemt program (f.eks. Word eller Excel) i databaseområder og understøttelse af ny undervisning og til eksamen? struktureret referencesyntaks Afstemningen kører fortsat, men foreløbigt har 30 personer besvaret spørgsmålet. Resultatet er ikke overraskende:
GNU/Linux på læreruddannelsen Ole Holm Frandsen har skrevet en tankevækkende artikel om at bruge Linux på læreruddannelsen. Ole indleder således: ”Er i skrivende stund midt i tyverne og igang Så er spørgsmålet bare: ”Hvad kan vi gøre ved det?” med mit sidste år på læreruddannelsen Afstemnignen http://www.oooforum.dk/viewtopic.php? (linjefag i matematik, fysik/kemi og geografi), t=4681 som ligesom andre studier og undervisnings former bliver mere og mere baseret på IT og LibreOffice 4.1 andre informations teknologier. Derudover stiller mit (forhåbentligt) kommende arbejde Oversættelsen af LibreOffice 4.1 er godt i gang, og vi som lærer også større krav end nogensinde før forventer at den bliver frigivet i slutningen af juli i år. Side 2
•
Kodefærdiggørelse (type-ahead) i Basic IDE
•
Udviddet understøttelse af dokument håndteringssystemer
•
Implementere Firebird SQL connector i LibreOffice Base
•
Implementere en about:config funktion som i Firefox
•
Implementere rigtig tabeltypografi i Writer
•
Impress Fjernkontrol for iOS
•
Forbedre værktøjslinjer i LibreOffice
•
Forbedre Android Impress Fjernkontrol
•
Gøre det muligt at dias design kan udviddes
med eget design •
Bruge Widget Layout til Start Center
•
VLC integration i LibreOffice
Læs mere her:
http://www.zdnet.com/to-thespace-station-and-beyond-withlinux-7000014958/
Kæmpe it-projekt erstatter Windows med Linux
http://www.computerworld.dk/art/2 26567
samt i håndteringen af skabeloner. Små skridt, som hver i sær går i den rigtige retning. Men hvornår sker der noget, der rigtig kan mærkes?
Vi har allerede set noget af det, selvom du måske ikke har bemærket det. Flere end to hundrede enkelte • Writer: Kant omkring tegn dialoger er genkomponeret med en helt ny metode. Jeg er sikker på, at vi kommer til at høre mere om Dette arbejde har stor strategisk betydning for disse projekter til efteråret. fællesskabet, fordi det ud over at give en umiddelbar Nyhedsbrevet Læs mere om http://fridrich.blogspot.co.uk/2013/05/l forbedring af udseendet, desuden åbner for en lang projekterne her: ibreoffice-google-summer-of-codeHvis du har ideer til emner, så henvend dig gerne. række muligheder for fremtidige forbedringer. 2013.html Også hvis du kunne tænke dig at bidrage med Læs mere om Widget Layout her https://wiki.documentfoundatio indhold. n.org/Development/WidgetLay
LibreOffice til Android
Det ser ud til at LibreOffice til Android snart er ved at være klar. LibreOffice er endnu ikke i Google Play butikken, så du skal selv downloade og installere apkfilen på din tavlecomputer. Læs mere
http://www.muktware.com/5553/installlibreoffice-android
Nasa skifter til Linux Den internationale rumstations bærbare computere migreres nu også fra Windows til Linux, og R2, den første Linuxbaserede menneske lignende robor i rummet, er i gang med at blive testet.
Nyhedsbrevets artikler udkommer forsøgsvis som blog på adressen http://libreofficedk.blogspot.dk/ .
Stavefejl i stavekontrolden? Vi modtager jævnligt besked om, at der er en stavefejl i stavekontrollen. Nemlig i selve navnet "Stavekontrolden". Fejlen er bevidst! Det er et forsøg på en lille ordleg, hvor stavekontrol bliver til stavekontrold, hvilket da også giver sig udtryk i logoet.
"Vi skiftede nøglefunktionalitet væk fra Du kan læse mere om http://www.stavekontrolden.dk sprogprojektet her: Windows fordi vi havde behov for et operativsystem som var stabilt og pålideligt et som kunne give os in-house kontrol. Så hvis Spændende nye designtiltag vi har brug for en rettelse, så kan vi selv Der har igennem de seneste år været en del forslag til, programmere det." hvordan LibreOffice skal blive mere moderne i sit Det udtaler Keith Chuvala, chef for Space Operations generelle udtryk. En del tiltag er allerede implementeret i brugergrænsefladen, hvilket blandt Computing (SpOC) hos NASA. andet ses i områderne omkring linealerne i Writer Side 3
out
Men snart vil du også se nogle mere konkrete forbedringer... Der er eksperimenter i gang, som skal udnytte, at flere og flere skærme er i 16:9 format, i stedet for tidligere, hvor de fleste var i 4:3 format. Denne udvikling har gjort skærmene bredere i forhold til højden, hvilket har gjort det muligt at indrette programmernes skærmbilleder lidt anderledes. Tendensen går imod lodrette paneler, som dermed altså udnytter den bredere skærm. Det er i modsætning til Microsoft, som holder fast ved, at deres ribber skal sidde i loftet og optage plads der. Jeg vil understrege at det er et forslag, som endnu ikke er vedtaget og det endelige arbejde med at implementere modellen, skal tidligst forventes hen sidst på året. Til gengæld er skærmbillederne her ikke mock-ups fra et tegneprogram, men skærmbilleder fra en rigtig Windows-version. Men vær opmærksom på, at dette er en meget tidlig testversion som på ingen måde kan anbefales at benytte i det daglige. Ideen er et panel i højre (eller venstre) side af
skærmen, som består af en række værktøjer.
i LibreOffice. På den måde, udnytter vi skærmens 1. Egenskaber, som viser detaljer og bredde frem for højden. valgmuligheder for det aktuelt aktiverede Sidst men ikke mindst ser det ud til, at det bliver objekt. Dette panel skifter altså indhold, alt muligt at installere udvidelser, som giver panelet efter hvad du markerer i dokumentet: Tekst, et endnu flere nyttige funktioner. Selv har jeg været billede eller en tabel o.s.v. involveret i to udvidelser, som hidtil har udnyttet opgavepanelet, og det ser ud som om, at de to begge 2. Typografier, som vi kender det kommer ind i det nye panel, godt nok uden virkning. 3. Galleriet som vi kender det Men godt ser det ud. 4. Navigatoren som vi kender det Baggrunden for denne fremgangsmåde er i virkeligheden resultatet af, at IBM har foræret Lotus 5. Andet, f.eks. formler i regneark Symphony til Apache Open Office. Bidraget er Man skifter mellem de forskellige værktøjskasser licenseret på en sådan måde, at denne type bidrag med ikonerne helt ude i højre margin, og på et godt kan medtages i LibreOffice. tidspunkt kan panelet afløse nogle af værktøjslinjerne
Som nævnt er denne feature absolut i sin vorden, og der skal rigtig mange arbejdstimer til, før det er klar til at blive implementeret. For det første er koden udviklet tilbage i 2008 og stort set ikke vedligeholdt siden. Endvidere kræver det en stor indsats at indbygge sidepanelet i LibreOffice koden på en god og sikker måde. Du kan se flere skærmbilleder på bloggen:
http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/05 /nyt-spndende-designtiltag.html
Tips: Store dokumenter Hvis du jævnligt eller bare af og til bruger tekstbehandling til at bearbejde store dokumenter, vil du sikkert give mig ret i, at det kræver lidt ekstra overvejelser. I denne serie af artikler, vil jeg forsøge at give mit bud på, hvordan du kan gøre arbejdet med store dokumenter lidt lettere. Dette er ikke en lærebog i tekstbehandling. Du kan ikke finde en vejledning i, hvordan du opretter indholdsfortegnelse, nulstiller sidetallet eller hvordan du opretter krydshenvisninger. Det må du finde et andet sted, f.eks. her: http://blog.magentaaps.dk/kontor/vejledninger/ . Det du derimod kan forvente dig af artiklerne, er nogle gode råd og overvejelser om, hvornår du skal bruge hvilke features, og til hvad. Der er to grundlæggende problemer med at arbejde med store dokumenter i tekstbehandling, det uanset hvilket program du bruger. Disse problemer er: 1. Det første problem er, at programmet indlæser hele dokumentet i computerens hukommelse, hvilket betyder meget stort forbrug af hukommelse, når vi snakker om store
Side 4
dokumenter. Resultatet er naturligvis en langsom computer! 2. Det andet problem er, at vi mennesker ikke er særlig gode til at overskue store informationsmængder, og vi mister hurtigt overblikket over store dokumenter. Artiklerne forsøger at imødekomme begge de to problemer. Hvornår snakker vi om store dokumenter? Tjaa der findes jo nok ikke en definition af begrebet, men problemerne, som er skitseret herover, kan vise sig allerede ved 10-15 sider. Men et stort dokument er, når vi kommer op på 30-40 sider og op efter. Det kan faktisk godt lade sig gøre at arbejde med dokumenter på 100-150 sider eller mere – hvis du gør det rigtigt.
om formatering, retningslinjer for fodnoter, reklamere lidt for nogle af dem. krydshenvisninger o.s.v. Har du forslag til sjældent brugte funktioner, som jeg kan skrive om i • Skal du arbejde med dokumentet på flere fremtiden? Kontakt mig gerne! computere? • Hvordan udveksler du dokumentet? Bruger du DenneDenne gang er det funktionen ”Titelside” jeg vil Dropbox eller en USB-nøgle? Har du i øvrigt skrive om. tænkt på back-up af dokumentet undervejs? Disse spørgsmål har hver i sær indflydelse på, hvordan du bedst tilrettelægger arbejdet.
Titelside
Funktionen samler nogle af de funktioner, som samlet Skabeloner og afsnitstypografier giver dig en forside med korrekt paginering. Tidligere Hvis du fra tid til anden skal arbejde med store var det en kamp at få de forskellige detaljer til at dokumenter, er det en rigtig god idè, at lave en eller hænge korrekt sammen, men med denne funktion flere skabeloner til formålet. Skabelonen behøver i klarer du det hele i et enkelt skærmbillede. første omgang ikke være andet en holdeplads for dine Funktionen finder du under Formater – Titelside... typografier. Typografier er i øvrigt et godt værktøj, og du får denne dialog frem: uanset om du arbejder med små eller store Planlæg arbejdet dokumenter. Fordelen er bare mange gange større, når En gammel talemåde siger ”Godt begyndt er halvt du arbejder med store dokumenter. fuldendt”. Og den talemåde kunne sådan set være overskriften på denne serie af artikler. Den fejl vi ofte Som grundregel bør du aldrig benytte direkte begår, er nemlig, at vi starter et stort dokument på formatering af teksten, med mindre der er tale om en samme måde som vi starter et lille notat. decideret undtagelse. Hvis du f.eks. ønsker at fremhæve et afsnit, fordi det er et citat, skal du Tryllekunsten er helt præcist at få begyndt rigtigt. benytte en typografi til formålet. Har du ikke en Nogle af de ting du skal overveje fra starten er typografi til citater? Så må du oprette en. Nu og her er følgende: det en lille smule mere besværligt, men ikke meget. • Hvad skal slutproduktet bruges til? Til gengæld, så har du typografien næste gang, du Sagt på en anden måde: Hvordan skal skal bruge et citat. Og resultatet viser sig i øvrigt ved, resultatet af dit arbejde se ud? Skal du sende at alle dine citater altid ser ud på samme måde. en pdf-fil til din lærer, eller skal bogen udgives på et forlag?
Tips: Sjældent brugt
• Skal andre end du selv redigere dokumentet? LibreOffice har som mange andre programmer en Hvis flere forfattere skal arbejde sammen om masse funktioner, som ingen rigtigt ved hvad skal dokumentet, bør I i på forhånd aftale detaljer bruges til og hvordan virker. Jeg vil forsøge at Side 5
1. Først vælger du om den eksisterende første side skal udnævnes til at være titelsiden. Alternativet er at der indsættes en blank ny side før din egen første side. 2. Dernæst skal du vælge hvor mange sider der skal betragtes som titelsider. 3. Så skal du også lige beslutte hvor titelsiden eller siderne skal placeres. 4. Sidenummereringen er et af de vigtigste dele af en titelside. Formålet er blandt andet, at første side efter titelsiden får side 1. 5. Til sidst skal du afgøre hvilken sidetypografi din titelside skal benytte. Du kan nå rigtig langt ved hjælp af standardværdierne, men jeg vil nok foreslå at du markerer ”Nulstil sidenummerering efter titelsider”. Det netop for at opnå at den første indholdsside får side 1.
Kommentarer kan tilknytte et punkt eller et tekstområde (fra og med version 4.0). Tidligere var det kun muligt at sætte kommentarer på et punkt. Selve kommentaren skriver du som en lille note i højre margin. Hver bruger får sin egen farve. Teksten i kommentaren kan formateres med simpel formatering, men du kan ikke indsætte tabeller og billeder i kommentaren. Du kan vælge om kommentarerne skal vises (Vis – Kommentarer). Fra og med version 4.1 bliver det lettere at vise eller skjule kommentarerne. Hvis du vælger at skjule kommentarerne vil den markerede tekst fortsat være fremhævet med farver.
Kommentarerne bliver aldrig udskrevet sammen med dokumentteksten, men på særskilte sider. Siderne med Når du udskriver dokumentet vil kommentarerne som kommentarer tæller ikke med i sidetal o.s.v., så Kommentarer udgangspunkt ikke blive udskrevet. Det kan du ændre kommentarerne påvirker altså ikke teksten direkte. Jeg ved faktisk ikke om jeg kan tillade mig at kalde enten i indstillingerne eller i udskrivningsdialogen Kommentarerne udskrives med informationer om kommentarfunktionen for en sjældent brugt funktion. (CTRL+P). Du kan vælge mellem flere muligheder: hvem der har skrevet dem og hvornår. Det fremgår Selv bruger jeg kommentarfunktionen meget. • Ingen også på hvilken side og på hvilken linje kommentaren I Writer bruger du funktionen med Indsæt – • Kun kommentarer er skrevet. Hvis kommentaren er tilknyttet et Kommentar (eller CTRL+ALT+C). tekstområde, som spænder over flere linjer, fremgår • Placering ved slutningen af dokumentet det kun på hvilken linje kommentaren starter. Og så • Placering af slutningen af siden. selvfølgelig også den tekst der står i kommentaren. Hvis kommentarteksten er formateret med f.eks. fed skrift eller understregning, fremgår dette desværre ikke af den udskrevne kommentar.
Udskrivning
Hvis du bruger udskrivning af kommentarer foreslår jeg at du aktiverer linjenummerering (Funktioner – Linjenummerering...). Hvis du i linjenummere ringen vælger at nummereringen skal starte fra linje 1 på hver side, vil dette også slå igennem på Side 6
kommentarsiderne.
Det er en vigtig del af markedsføringen at du sender sidst: beskederne videre til dine venner. Paraply til 150 kroner
Hjælp Omkring emnet kan jeg henvise til en udvidelse jeg har lavet til mig selv, hvor du får de forskellige funktioner der relaterer sig til korrekturlæsning samlet i en enkelt værktøjslinje. Her kan du også slå linjenummerering til og fra med et enkelt klik.
Det handler om at du klikker på Synes godt om og Del og i øvrigt selv skriver om LibreOffice. Du er velkommen til f.eks. at citere fra nyhedsbrevet og sende links til vores sider (hjælpeforum, nyhedsbrev, hjemmeside, Facebook og Google+.
Facebook Hent udvidelsen her
http://extensions.libreoffice.org/extension -center/review-toolbar
Vores side på Facebook er efterhånden ved at blive temmelig populær. Gå ind på siden hvis du er på Lille sportstaske til 240 kroner. Facebook, og klik på ”Synes godt om”. Foreløbigt har mere end 200 klikket på ”synes godt om”, men der er plads til flere.
Releaseplan Maj Apr mar Feb Jan dec Nov Okt Sep Aug Juli Juni
LibreOffice i Danmarks side på http://www.facebook.com/Libre Facebook OfficeDK
3.6 .7 Google+ 4.0 .4 .5 .6 Hvis du er mere til Google, så er vi også til stede der. 4.1 .0 .1 .2 .3 .4 .5 .6 4.2 .0 .1 .2 .3 LibreOffice i Danmark på https://plus.google.com/u/0/b/1006 90024171421067605/10069002417 Versionerne som er markeret med blå og grøn farve Google+ 1421067605/posts betragtes som stabile og egnet for professionel brug. Røde versioner er kvalitetssikret, men kan indeholde fejl i nye funktioner. Donationer Komplet releaseplan
http://wiki.documentfoundation.org/Releas ePlan
Sociale medier
Det er nu også muligt at donere bidrag med kredit kort. Bidrag
http://donate.libreoffice.org/
LibreOffice i Danmark har ikke noget markeds LibreOffice shop føringsbudget, og derfor er vi afhængige af de sociale Husk at vores danske LibreOffice shop altid har åben. medier. Vi bruger primært Facebook og Google+. Der er kommet et par nye produkter på hylden siden Side 7
LibreOffice Shop
http://libreoffice.spreadshirt.dk/ libreoffice-paraply-A21409843