LibreOffice nyhedsbrev for september 2015

Nyhedsbrev september 2015

Denne gang kan du læse om

Rettigheder Dette værk er licenseret under Creative Commons Navngivelse-DelPåSammeVilkår 2.5 Danmark Licens.

Kontakt Undlad at svare tilbage til nyhedsbrev@da.libreoffice.org.

Jeg modtager ikke disse mails.

Skriv i stedet til min e-mail adresse eller brug vores postlister.

Redaktør: Leif Lodahl: leif.lodahl@documentfoundation.org

Tilmelding: nyhedsbrev+subscribe@da.libreoffice.org

Afmelding: nyhedsbrev+unsubscribe@da.libreoffice.org

Nyhedsbrevet i PDF-format...........................................1 Artiklerne on-line......................................................1 LibreOffice konferencen nærmer sig.............................1 Nej München har INGEN planer om at skifte tilbage....1 De kloge deler................................................................1 Dokumentation...............................................................3 LibreOffice 5.0 er frigivet..............................................3 Internationalt..................................................................3 Svensk universitet støtter open source.......................3 Frankrig: Nantes by bruger også LibreOffice............4 Grækenland: Staten indgår samarbejdsaftale med open source gruppe....................................................4 Releaseplan.....................................................................4 Sociale medier................................................................4 Facebook....................................................................4 Google+.....................................................................4 Donationer......................................................................4 Vigtige links...................................................................4

Østjylland.

Læs mere historien her

Nyhedsbrevet i PDF-format Ved de seneste par udgivelser af nyhedsbrevet har PDF-versionen været placeret på en anden server end sædvanligt. Det skyldes tekniske vanskeligheder med vores supportforum.

PDF-filerne ligger på min sonlige Dropbox

per-

Det er også muligt at hente PDFversionen fra Issuu, men det kræver at du har et brugernavn og logger ind først. Herefter skal du klikke p å "Share" og under visningsvinduet vælge "Download".

Artiklerne on-line

De kloge deler

Hvis du er interesseret i at deltage i planlægningen, betyder det ikke nødvendigvis at du absolut skal del- Artiklen er bragt i information d. 13. august 2015: tage i hele konferencen. Vi har brug for hænder til http://www.information.dk/541796 . Gengivet med tilladelse fra forfatteren Morten Kjærsgaard, som er praktiske opgaver op til konferencen. direktør i open source-virksomheden Magenta.

Hvis du har mulighed for at deltage en eller flere Deleøkonomien er kommet for at blive. dage, vil vi gerne vide om det. Weekend'en før vil nok For åbenhed er indbringende. Men den også blive lidt hektisk med opgaver. Vi skal blandt handler om meget mere end andet have udskrevet adgangskort og pakket sponsorboligudlejning og taxakørsel. Tusindvis af tasker. virksomheder er begyndt at levere åbenhed og fleksibilitet til gavn for hele samfundet.

Nej München har INGEN planer om at

skifte tilbage

Historien om at München har fortrudt at de for et par Alle artikler ligger også tilgængeligt på internettet år siden skiftede væk fra en traditionel Microsoft platpå adressen https://libreofficedk.blogspot.dk. form med Windows og Word og til en helt open source computer, dukker op sådan ca. hvert halve år. Hver gang, og jeg tror det er tredje eller fjerde gang det sker, viser det sig rent ud sagt at være "en storm i et glas vand". Først var det en borgmester som brokkede LibreOffice konferencen nærmer sig sig over at hans mobiltelefon ikke var sat op efter et Som alle sikkert ved, så afholdes den internationale par uger, og denne gang er det to "byrødder" som meudviklerkonference i Aarhus i slutningen af septem- ner at man ikke kan bruge Skype på Linux. ber.

Hver gang, også denne, viser det sig at historien er en Læs om konferencen http://conference.libreoffice.org/ "and". Men hvordan kan det være at sådanne rygter her hver gang spredes med lynets hast? Sandsynligvis fordi der i og omkring München er personer og virkKonHvis der er læsere af Nyhedsbrevet som er inter- somheder, som ikke er enige i beslutningen, og som esseret i at deltage i planlægningen, så kom endelig har interesse i, at de falske rygter spredes. ud af busken. Vi efterlyser specielt personer med rod i Så det er nok ikke sidste gang vi hører historien.

Side 1

om http://www.ocsmag.com/2015/08/24/nomunich-is-not-considering-ditching-linux-andgoing-back-to-windows/

Deleøkonomien er en værdiboble, der er bristefærdig.

Om få år vil vi betragte deleøkonomien som et levn fra en svunden tid. Sådan lød budskabet i kronikken her i Information den 7. august, og det fik mig til at tænke på Microsoft-stifter Bill Gates’ forudsigelse i 1995: »Internettet er bare hype,« sagde han.

Det gik som bekendt ikke sådan, og det samme med deleøkonomien. Den er kommet for at blive, og den vil i stigende grad udfordre de eksisterende virksomheder og forretningsmodeller.

Til gengæld har kronikøren Christian Ingemann ret i, at begrebet deleøkonomi dækker over mange forskellige forretningsmodeller og arenaer, og han har en klokkeklar pointe, når han beskriver lønmodtagernes fremtidige udfordringer. Det ser vi i USA i stor stil, hvor cirka hver tredje arbejdstager er freelance, hvilket dækker over et totalt fravær af lønmodtagerrettigheder og socialt sikkerhedsnet. Og det bliver også et

problem i Danmark, hvor fagbevægelsen står over for sin nok største udfordring i mange årtier: Hvordan bevarer vi en eller anden grad af flexicurity i den danske model, samtidig med at der bliver plads til nye måder at samarbejde på?

selskab havde gjort dette tidligere. Og pludselig var hundreder af ingeniører, arkitekter, studerende, smede og husmødre i gang med at granske kortene og komme med deres bud. Mindre end to år efter gav minen 10 gange mere guld end i sluthalvfemserne, og på syv Lad os se på det udsnit af deleøkonomien, der handler år – fra 2000 til 2007 – steg værdien af selskabet 90 om at dele viden. Det er for mig at se det mest per- gange. Alt sammen på grund af tillid og åbenhed. spektivrige område, som på sigt bliver mere indbrin- Tesla og Goldcorp har vist vejen. Det virker ikke at gende end at dele boliger (Airbnb) og kørsel (Uber). bruge hundredvis af mandetimer og lige så mange tusinde kroner på patentansøgninger, fordi det fjerner Elbiler og guld fokus fra det, som innovatørerne skal koncentrere sig Hvad gør de dygtige og kloge? De deler. Verdens må- om: at opfinde nye ting. Ideer undfanges ikke i en ske mest succesfulde nulevende innovatør, Elon osteklokke, og de bliver under ingen omstændigheder Musk, stifter af PayPal, Tesla og SpaceX, der leverer befrugtet og beriget, hvis man barrikaderer sig bag ydelser til NASA, lagde for nylig alle tegninger og tykke mure af patenter. det samlede design til Tesla-bilerne ud på internettet.

Dermed kunne alle få indsigt i motor, chassis, batteri- James Watt, en af den industrielle revolutions absoluter – alt. Noget der er helt uhørt blandt bilproducenter. te fædre, opfandt en forbedring til dampmaskinen, Hvorfor? Fordi Elon Musk tror på, at kloge hoveder som han patenterede i 1769. Patentet skulle kun være verden over kan hjælpe med at videreudvikle motorer gældende i fem år, men via sine politiske kontakter fik Watt patentet forlænget 25 år til 1800. Og det kom og batterier. til at koste dyrt på den samfundsøkonomiske bundLad os for eksemplets skyld sige, at det samlede mar- linje. ked for elbiler er 0,2 procent i dag, og lad os antage, at Tesla sidder på halvdelen af dette marked. Disse tal Dampmaskinen var fundamentet under industrialiseer ikke helt ved siden af. Hvis Elon Musk ved at dele ringen, men Watt brugte imidlertid mere tid i retssale kan hjælpe det samlede marked for elbiler op på 5 på at forsvare sit patent end på at udnytte patentet til procent af bilmarkedet, dvs. 25 gange større markeds- at udvikle den. I de 30 år, Watt havde patentet, ændreandel end i dag, så gør det ikke så meget, hvis Teslas de brændstofeffektiviteten sig derfor stort set ikke. andel reduceres fra 50 procent til 20 procent, for sam- Men så snart patentet udløb, gik udviklingen hurtigt. let vil Teslas produktion tidobles.

Dampmaskinens effekt femdobledes henover de næÅbenhed betaler sig også i andre brancher. Et cana- ste 25 år. Efter år 1800 kunne andre også tjene penge disk guldmineselskab, Goldcorp Inc., var i 1999 tæt på dampmaskinen, og ironien er, at Watt tjente mere på konkurs. I 2000 lagde selskabet alle sine tegninger på dampmaskinerne, efter at patentet udløb end før, og geodata siden 1948 ud på internettet og gav en selv om han ikke havde eneret på opfindelsen.

open source, åben kildekode, og det er godt på vej til at blive big business. Open source er software, hvor koden er synlig og tilgængelig, og det betyder, at det er muligt for andre end den virksomhed, der har leveret programmet at videreudvikle på softwaren.

Tusindvis af virksomheder tager forretningsmodellen til sig og leverer åbne og fleksible programmer og systemer. Samtidig organiserer kunderne sig i alternative fællesskaber og går uden om de officielle kanaler som for eksempel Statens og Kommunernes Indkøb (SKI), for de vil dele, og det kan man ikke i de traditionelle rammer. Kunderne sparer typisk 30-80 procent på de åbne systemer, og om nogle år vil vi sandsynligvis se os tilbage og spørge os selv og hinanden, hvorfor vi dog fandt os i en forretningsmodel, hvor vi ikke måtte dele, og hvor vi skulle betale for det samme igen og igen.

Den lukkede forretningsmodel fejler. Den koster for mange kræfter, og den er baseret på en negativ tilgang – frygten for, at andre er ude på at stjæle noget fra os – og derfor stresser den medarbejderne.

Vi bør i stedet koncentrere os om at blive de bedste på et område, og skulle der komme en konkurrent, som er lige så god som os, og som vil bruge vores produkt, ja, så skal de være velkomne, for de vil berige produktet. Og med de åbne licensformer er konkurrenterne forpligtet til at ’dele tilbage’. Det fungerer.

Vores sektor – de åbne virksomheder – vokser, mens de lukkede systemer taber markedsandele.

Closed source, de lukkede computerprogrammer, som du ikke må dele, er en parentes i historien. Og en meget dyr parentes. De store it-skandaler – PolSag, Amanda, Rejsekortet, SKATS’s systemer, Nets, osv. – er alle baseret på closed source. Det virker ikke, og halv million canadiske dollar i præmie til dem, der Lukkethed koster kunne hjælpe med at finde mere guld. Intet guldmine- På mit eget felt, it, er åbenheden udtrykt i begrebet det er kun leverandøren, der har lov til at forsøge at udbedre fejl. Havde det været open source, kunne Side 2

kunden – i dette tilfælde os alle sammen, fordi der er tale om offentlige udgifter – meget nemmere slippe af med den inkompetente leverandør. Vi kunne have taget de åbne systemer og sagt farvel og tak, og vi ville kunne finde en anden leverandør, der kunne fuldføre opgaven, fordi systemerne var åbne og alle ville have ret til at arbejde videre med dem.

LibreOffice.

Her er en kompileret udgave med masser af guldkorn, vejledninger og gode råd. Der er også gode introduktioner til nogle af de mere avancerede emner, som Base og makroprogrammering.

Download den her (engelsk):

http://fullcirclemagazine.org/201 5/08/08 /libr eo f fi c e-go ldenanniversary-special-edition/

Indtil for få år siden kontrollerede de store leverandører i vid udstrækning kommunikationen mellem kunderne. Jeg talte for år tilbage med en kommunal itLibreOffice 5.0 er frigivet chef, der berettede, at hun havde spurgt en stor leverandør om muligheden for at bruge et open source- Du kan som sædvanligt hente den nyeste version af produkt sammen med leverandørens systemer. Hun LibreOffice her: https://da.libreoffice.org/hentfik at vide, at det var helt umuligt. libreoffice Hun tog det alligevel op et par år efter på en konference for it-chefer. Og der viste det sig, at omtrent halvdelen af kommunerne havde stillet samme leverandør præcis det samme spørgsmål. For det var en god idé, og det kunne have sparet kommunerne for en masse penge. Men alle havde fået samme besked: Det er en rigtig dum idé, du har der, og du er alene med den! Og hvem ønsker så at dele ideen med andre? Private brugere kan sagtens tage LibreOffice 5.0 i Den, der kontrollerer kommunikationen, kontrollerer anvendelse allerede i dag, men virksomheder, offentlige myndigheder og andre som bruger LibreOffice markedet. professionelt anbefales at vente til version 5.0.3 frigiMen faktum er, at udviklingen går i retning af en ves, hvilket forventes at ske ca. tre måneder efter 5.0. delebaseret kultur og økonomi. Uber, Airbnb og open source er forskellige aspekter af delekulturen. De De vigtigste nyheder i denne version er etablerede virksomheder og brancher må vågne op 1. at Android versionen med begrænset remeget hurtigt. Alternativet er, at de slet ikke når at redigering nu er klar til at blive taget i brug gistrere, hvad der kørte dem over. for alvor. (En version som kan afvikles i browseren forventes at blive præsenteret i første kvartal næste år).

Dokumentation

Der findes masser af dokumentation rundt omkring, og et af de rigtig gode kilder er Full Circle Magazine som har lavet en række "Special editions" om Side 3

meget mere moderne udseende, blandt andet med simple og moderne ikonsæt, samt et velfungerende værktøjspanel i højre side af skærmen.

4. at flere funktioner er tilgængelige på en mere intuitiv måde, f.eks. at indsatte billeder nu kan beskæres vha. musen.

5. at LibreOffice håndterer fremmede filformater langt bedre end tidligere, og langt bedre end konkurrerende leverandørejede kontorprogrammer.

Jeg har tidligere skrevet om et par http://libreofficedk.blogspot.dk/s af de enkelte nye funktioner her earch/label/LibreOffice%205.0 Om android-versionen her

http://libreofficedk.blogspot.dk/s earch/label/Android

Du kan også se en stort set https://wiki.documentfoundation. komplet beskrivelse af alle nye org/ReleaseNotes/5.0 funktioner her (engelsk)

Internationalt Svensk universitet støtter open source

Umeå University bidrager til open source ved at stille lokaler, udstyr og netværk til rådighed for "The Academic Computer Club", som består af ansatte og studerende fra universitetet.

Foreningen driver blandt andet et såkaldt "free software mirror", som indgår i et vedensomspændende netværk af servere, som alle kan downloade open source software fra.

Af konkrete udviklingsprojekter arbejdes der blandt andet med "Open and Free Technology Community 2. at LibreOffice nu findes i en 64 bit-ver- (OFTC)" og Freenode. sion til Windows.

Universitetets medarbejdere og studerende, som er in3. at LibreOffice efterhånden har fået et volveret i klubben, bruger det som en paraply til at bi-

drage til open source fællesskaber. Klubben tilbyder nings- og udviklingsprojekter. hjemmeside, Facebook og Google+. også medlemmer en kraftig platform til at udføre kræ- Ministeriet har indgået en fire-årig kontrakt med vende tekniske udviklingsopgaver. Gfoss.

Facebook Academic Computer Club Umeå https://www.acc.umu.se/ University Læs mere

Læs mere

https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/gre ece-promote-open-source-and-open-data

https://joinup.ec.europa.eu/node /145364

Juni Maj Apr Mar Feb Jan Dec Nov Okt Sep Aug Jul

Frankrig: Nantes by bruger også LibreOffice Releaseplan

Vores side på Facebook er efterhånden ved at blive temmelig populær. Gå ind på siden hvis du er på Facebook, og klik på ”Synes godt om”.

Foreløbigt har flere end 625 klikket på ”synes godt om”, men der er plads til flere.

Kommunen i Nantes i Frankrig startede i 2013 med at udskifte Microsoft Office med LibreOffice på kom.5 .6 munens PC arbejdspladser. Foreløbigt er over halvde- 4.4 LibreOffice i Danmarks side på http://www.facebook.com/LibreO len af kommunens arbejdspladser udskiftet.

5.0 .0 .1 .2 .3 .4 .5 Facebook fficeDK 5.1 .0 .1 .2 De største problemer i Nantes har været i forbindelse med dokument-interoperabilitet og makroer. It-afde- 5.2 Donationer lingen løste dog problemerne, fandt ud hvilke risici der skulle håndteres, og hvordan der skal kommuni- Versionerne som er markeret med blå og grøn farve Det er nu også muligt at donere bidrag med kreditkeres. "Vi ved nu hvordan vi skal forklare os, og betragtes som stabile og egnet for professionel brug. kort. hvordan vi bedst beroliger brugerne." udtaler projekt- Røde versioner er kvalitetssikret, men kan indeholde Donér http://donate.libreoffice.org/ lederen Eric Ficheux. fejl i nye funktioner.

Læs mere

https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/na ntes-%E2%80%9Cchange-management-key-switchfree-software

Komplet releaseplan

http://wiki.documentfoundation.org/Release Plan

Sociale medier Grækenland: Staten indgår samarbejdsaftale med open source gruppe

Side 4

LibreOffice i Danmark

http://da.libreoffice.org

Forum

http://forum.liboforum.dk

LibreOffice i Danmark har ikke noget markeds- Nyhedsbrevets føringsbudget, og derfor er vi afhængige af de sociale artikler medier. Vi bruger primært Facebook og Google+.

Facebook

Den græske regering ønsker at landets offentlige myndigheder skal skifte til open source software, Det er en vigtig del af markedsføringen at du sender beskederne videre til dine venner. åbne standarder og åbne data.

Ministeriet for Økonomi, Infrastruktur, Marine og Turisme har derfor bedt den græske open source gruppe 'Gfoss' om at organisere workshops og konferencer, uddanne embedsmænd samt foreslå forsk-

Vigtige links

http://libreofficedk.blogspot.dk/

http://www.facebook.com/LibreOfficeDK

Google+

https://plus.google.com/ +libreofficedansk/

Wiki (mest for de

https://wiki.documentfoundation.org/DA/ LibreOffice

Det handler om at du klikker på Synes godt om og frivillige) Del og i øvrigt selv skriver om LibreOffice. Du er velkommen til f.eks. at citere fra nyhedsbrevet og sende links til vores sider (hjælpeforum, nyhedsbrev,