På Vejen til fremtiden (om Vejen Lokalarkiv

På Vejen til fremtiden

Stort gå-på-mod og mange opgaver på Vejen Lokalarkiv

Det gælder givetvis ikke for de lokale eller for folk med familieforbindelser til området, men forfatteren til denne artikel er mange gange bare kørt forbi stationsbyen Vejen mellem Kolding og Esbjerg. I forskellige sammenhænge har jeg gennem årene besøgt højskolerne i Askov og Rødding og andre lokaliteter med en landskendt historie i nærheden, men hver gang er jeg kørt uden om Vejen. Da dette arkivportræt skulle udarbejdes, fik jeg heldigvis mulighed for at rette op på fortidens forsyndelser og fandt (i stedet for en søvnig stationsby) et større bysamfund med en levende bymidte, der langt overgik, hvad jeg havde forestillet mig. Og det var også her, jeg fandt Vejen Lokalarkiv i en bygning, som oprindelig var opført til kommunekontor, og som senere er blevet fredet.

Tidligt på færde

En lokal ildsjæl, skoleinspektør Wilhelm Rasmussen, begyndte arkivvirksomheden i det, der var Vejen Kommune op til 2007, og det skete tilsyneladende i årene omkring 1970 i Andst et par kilometer øst for Vejen. I 1972 fandt man dog ud af, at det var bedst at knytte arkivet til det kommunale bibliotek i kommunens hovedby, og derfor fik arkivet i årene frem til 1989 plads på Vejen Bibliotek. Da ordningen blev indført, ydede staten endnu støtte til lokal biblioteksvirksomhed udregnet efter, hvor mange penge kommunen selv brugte til formålet, og også derfor var mange af 1970’ernes lokalarkiver placeret under eller på folkebiblioteker.

Vejen Kommunekontor, fotograferet 1933 – det er her i den fredede bygning, arkivet nu har til huse (Vejen Lokalarkiv). Postkort af Margarinefabrikken Alfa, der var stærkt medvirkende til Vejens vækst i begyndelsen af det 20. århundrede (Vejen Lokalarkiv).

Da Vejen Kommune allerede inden den seneste strukturreform havde en stor udstrækning, voksede der også sognearkiver frem andre steder i kommunen, som det var at vente i en egn med en stærk historisk bevidsthed. Vejen Sogn grænser mod syd til Kongeåen, hvor landegrænsen gik 18641920, og Vejen Kommune er efter 2007 navnet på en sammenlægning af den gamle kommune med samme navn plus Holsted og Brørup kommuner (nord for Kongeåen) samt Rødding Kommune (syd for Kongeåen), og der er nu mindst 17 arkiver i den nye kommune. De er samlet i Arkivrådet i Vejen Kommune, og Vejen Lokalarkiv er som de øvrige arkiver også med i sammenslutningen Sydvestjyske Arkiver.

Længe inden den nye kommunesammenlægning var Vejen Lokalarkivs forhold ændret grundlæggende. Det skete i 1989, da tømrermester Helge Kragelund var i gang med at restaurere herregården Sønderskov omkring 5 kilometer sydvest for Vejen. En lokal gruppe med interesse for kulturhistorie arbejdede samtidig på at lave et egnshistorisk museum, og parterne fandt sammen – også med Vejen Kommune, hvorefter der blev lavet en driftsaftale mellem kommunen og det nye museum om driften af Lokalhistorisk Arkiv for Vejen Kommune, der samtidig blev flyttet til det gamle kommunekontor. Arkivet har endnu i dag til huse i bygningen, som ligger me

Højskolemanden og fysikeren Poul la Cours forsøgsmølle i Askov, hvor han gjorde vigtige opdagelser, der har fremmet vindkraftens udnyttelse (Vejen Lokalarkiv).

get centralt i Vejen, lige ved siden af byens kunstmuseum (den første stationsby med eget kunstmuseum!) og tillige tæt ved det næsten nybyggede rådhus, den centrale forretningsgade m.m. Og helt bortset fra skiftet i den organisatoriske placering, hvor man nu er sammen med museet, satser man fra arkivets side også på samarbejde med eksterne aktører generelt, som f.eks. et samarbejde med biblioteket eller lokale erhverv. Man vil gerne forholde sig åbent til omverdenen. Forholdet til museet er selvfølgelig nært i kraft af driftsaftalen og personalefællesskabet. Dækningsområdet for museet er hele den nye Vejen Kommune, mens det for lokalarkivet er den gamle kommune minus de sogne i den gamle kommune, som selv har et arkiv. Aftalen fra 1989 har givet Vejen Lokalarkiv faste rammer gennem mere end 30 år, og den har tilladt, at der også kunne være ansat personale sammen med den række af frivillige, der også her yder et meget vigtigt bidrag til arkivdriften. I 2020 var både museet på Sønderskov og lokalarkivet igennem nyansættelser. Museumsleder er nu cand.mag. Anne Cathrine Lorentzen, mens arkivet ledes af cand.mag. Christian Ditlev Rasmussen – sidstnævnte deles om arkivararbejdet med cand.mag. Nick Schaadt, og de arbejder således begge for arkiv og museum. En arkivassistent, Lena Brønd, er også knyttet til arkivet, og da jeg var på besøg, var der også en praktikant, som arbejdede på arkivet. Før Coronaen havde man hjælp af 14 frivillige på arkivet, men for tiden er der i underkanten af 10, og man vil meget gerne have flere igen nu, hvor genåbningen ser ud til at være nogenlunde stabil.

De frivillige spiller også en stor rolle i museets arbejde, og alle frivillige inviteres typisk på en årlig udflugt som tak for deres indsats. I september i år går turen til Kongernes Jelling og Den Geografiske Have i Kolding.

Samlingerne

Udviklingen omkring landsbyen Vejen var i gang, inden der i 1874 kom en station syd for den gamle landsby ved jernbanen mellem Kolding og Esbjerg, men anlæggelsen af banen forbedrede mulighederne for den industri, der nu voksede frem. Gårdejer Johannes Lauridsen (18471920) blev den erhvervsmand, der for alvor fik sat Vejen på landkortet i årtierne omkring 1900, og snart

Vejen Station 1911. Ved anlæggelsen af banen i 1874 lå stationen et stykke vej fra den gamle landsby, men snart voksede stationsbyen og landsbyen sammen (Vejen Lokalarkiv).

Højskoleforstander Ludvig Schrøder på talerstolen i Askov Højskoles foredragssal, postkort efter maleri af Erik Henningsen 1902. Askov hører under Vejen-arkivets dækningsområde (Vejen Lokalarkiv).

voksede bebyggelsen omkring den nye station sammen med den gamle landsby.

En buste af den gode mand er derfor opstillet foran stationsbygningen i Vejen, og på arkivet har man også en gipsbuste af Lauridsen, som blandt andet gjorde sig bemærket ved at grundlægge en cikoriefabrik og margarinefabrikken Alfa (som senere blev en af landets største). Han havde også fingeren med i spillet, da den lokale bank blev oprettet og den senere landskendte tagpapfabrik, Phønix. I 1907 blev han medlem af Landstinget for Venstre og året efter (i kølvandet på Albertiskandalen) endda landbrugsfaglig direktør i Nationalbanken. Jernbane og industrialisering satte med andre ord deres tydelige præg på den stærkt voksende by i en egn, hvor landbruget i forvejen stod stærkt – og der har derfor været masser af virksomhedshistorie og foreningshistorie at dokumentere gennem arkivindsamlingen siden 1972.

Vejen Lokalarkiv har en samling, der fylder ca. 115 hyldemeter. I dette materiale finder man en del bygningshistorisk viden samt arkiver fra en lang række mindre, lokale foreninger og erhverv. Arkivalierne reflekterer på mange måder den lokale udvikling i Vejen, som siden slutningen af 1800tallet blev påvirket af den driftige familie Lauridsen, hvis aftryk kan findes mange steder i arkivets samling. Desuden har arkivet et stort materiale omhandlende genforeningen og Kongeåen som grænse. Blandt andet ligger Vejen Lokalarkiv inde med arkivet for Skibelund Foreningen, som omhandler Skibelund Krat og dets virke som samlingspunkt for dansksindede ved den dansktyske grænse 18641920.

Arkivet ligger desuden inde med omkring 18.000 registrerede billeder og ikke mindst en velassorteret lokalhistorisk bogsamling.

Vejen Lokalarkivs samlinger var indtil 2020 registreret i Arkibas3, så da de nye folk blev ansat, forestod der en stor og – viste det sig – ret kompliceret opgave med at få overført data fra det gamle system til Arkibas5. Et privat ITfirma løste dog opgaven på baggrund af udprint fra det gamle system, da en umiddelbar konvertering ikke var mulig. I foråret 2021 kom arkivet således på Arkibas5, og arkivets registreringer er søgbare på arkiv.dk. Hvis man i dag søger på arkiv.dk, vil man da også finde f.eks. 2.345 resultater med billeder samt en hel masse andet registreret materiale fra lokalarkivet. Samtidig med denne ændring var det, at arkivet skiftede navn fra det lange Lokalhistorisk Arkiv for Vejen

Postkort fra det nationale mindested i Skibelund Krat tæt ved Vejen. Skibelund var rammen om mange fester, der også tiltrak dansksindede fra Nordslesvig, som lå lige på den anden side af Kongeåen, mindre end en kilometer syd for mindestedet (Vejen Lokalarkiv).

Kommune til det mere mundrette og præcise, Vejen Lokalarkiv.

Når et arkiv har omkring 50 år på bagen, er det naturligt, at rammerne er ved at sprænges, og en af de samlinger, som man gerne vil kunne gøre noget mere ved, er det, der kort og godt beskrives som 3 tons glaspladenegativer. ”Vi har på nuværende tidspunkt gennemgået og nummereret omkring 25.000 af glaspladerne, men vi er langt fra færdige. Vi har estimeret, at der vil være om

Fra arkivets læsesal en gang i 1970’erne – manden på billedet er Wilhelm Rasmussen, der var foregangsmanden bag arkivet (Vejen Lokalarkiv).

50 års jubilæet for andelsmejeriet i Andst tæt ved Vejen markeres, 1937 (Vejen Lokalarkiv).

kring 75.000 glasplader i alt fra den indkomst af glasplader”, fortæller Christian Ditlev Rasmussen. I bygningen i Østergade, hvor arkivet har kontorplads, publikumslokale samt et mindre magasin, som er indrettet med kompaktreoler, er der langtfra plads til, hvad man har fået samlet i de mange år, så man har også magasinplads andetsteds – og publikumslokalet, hvor de frivillige også sidder og arbejder på skift, giver ikke mulighed for besøg af større grupper, undervisning o.lign. – så man håber naturligvis, at fremtiden vil bringe gode nyheder også med hensyn til lokaler.

Scanning eller affotografering af så mange glaspladenegativer, som man har i Vejen, er selvfølgelig noget, der skal tænkes godt igennem, inden det sættes i gang – og ved mit besøg blev det da også til en hurtig diskussion om, hvordan sådan et projekt kunne gribes an – og om der var mulighed for at søge om midler fra det partnerskab, som SLA har indgået med Velux Fonden.

Formidlingen af Vejens historie

På arkivet er man meget fokuseret på, at formidlingen af historien om stationsbyen Vejen skal

forstærkes i de kommende år. Der er ikke lavet nogen egentligt sammendrag af byens historie siden 1940’erne, så i mange tilfælde er der brug for et stort forarbejde for at formidle historie om bestemte emner. Det, man finder frem på den måde, vil man selvfølgelig gerne kunne bruge på flere platforme, og arkiv og museum er da også aktive på sociale medier, blandt andet med Facebooksiden Museet Sønderskov.

Samtidig lægger man vægt på at fortælle historie, der har spillet en væsentlig rolle i området, og da jeg var på besøg, var den forestående høstfest på Sønderskov et af temaerne. Her skulle historien formidles ved et arrangement, som både byggede på museums og arkivsamlinger. Temaet i år var Landmandsliv i gamle dage. Arkivarerne bidrog her med flere formidlingsaktiviteter, og arrangementet nød godt af, at der på museet på Sønderskov er indrettet en restaurant i herregårdskælderen – og at der i den gamle margarinefabriks lokaler i Vejen nu er oprettet et minibryggeri, selvfølgelig med navnet Alfa; det var til stede på høstfesten med fadølsservering fra dets lille tuctucvogn. På tilsvarende vis har man for nylig været impliceret i en lokal kartoffelfestival. Man tænker også på at tilbyde byvandringer og komme tættere på bylivet ved et samarbejde med den lokale handelsstandsforening, f.eks. i forbindelse med openbynightarrangementer. Jeg fik i det hele taget ved besøget på lokalarkivet indtryk af en stærk bevidsthed om, at museum og arkiv kan understøtte hinanden rigtigt meget i formidlingssammenhæng. Vejen Lokalarkiv har en lang historie bag sig og dækker et område, hvor den store historie med adskillelse og genforening har været tæt vævet ind i egnens historie på grund af beliggenheden ved den tidligere landegrænse. Efter at mange nye kom til museum og arkiv i 2020, er der store ambitioner om at udvikle arkivarbejdet og herunder ikke mindst arkivformidlingen, så arkivet kan få en mere fremskudt position i det lokale kulturbillede, end det allerede har. Der er masser af opgaver, fortælles det, men der er tydeligvis også stor lyst til at få dem løst så hurtigt, som tiden tillader det. Af de ansatte og de frivillige i skøn forening.

Vejen Lokalarkiv Østergade 2, 6600 Vejen email: vejenarkiv@sonderskov.dk Tlf.: 79 96 52 75

Åbningstider: Mandag: 10.0018.00 (i juli 10.0016.00) Tirsdag: 9.0013.00

OmSLAget

ISSN nr. 19030541

Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokalarkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. (efter 1.10.) Lars Froberg Mortensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 567 arkiver i Danmark: 531 ordinære og 36 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19D 7100 Vejle, Tlf.: 75 84 08 98 email: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk, www.arkiv.dk

Sekretariatsleder (efter 1.10.) Lars Froberg Mortensen, bogholder Annette Jørgensen, kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver.

Redaktion Jørgen Thomsen (ansv.), SvendErik Christiansen, Lars Froberg Mortensen SLA´s styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 email: jth@odense.dk

Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 21 57 68 76 email: mail@lhatoender.dk

SvendErik Christiansen BrabrandÅrslev, tlf. 86 25 22 52 email: sec@godmail.dk Else Gade Gyldenkærne Faxe, tlf. 22 77 62 31 email: else@gyldenkaernes.dk

Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 email: mpm@museumskanderborg.dk

Henning Sørensen, Dragør, tlf. 32 89 03 29 email: hennings@dragoer.dk

Lis Vestergaard, Nøvling, tlf. 98 31 45 73 email: christen@vestergaard.mail.dk