SLA’s årsberetning 2020/2021

1. Styrelsen

På SLA’s generalforsamling lørdag den 3. oktober 2020 blev SvendErik Christiansen, BrabrandÅrslev, Henning Sørensen, Dragør, og Martin Philipsen Mølgaard, Skanderborg, genvalgt til styrelsen for en toårig periode.

Som 1. suppleant genvalgtes Linda Nielsen, Grene, Billund Kommune, og som 2. suppleant genvalgtes Kurt Risskov Sørensen, Kerteminde. Hanne Skriver, SaxildNølev, genvalgtes som kritisk revisor, og Karin Suhr Rasmussen, Stubbekøbing, genvalgtes til posten som revisorsuppleant. Statsautoriseret revisor Kasper Toftegaard Winkler, Revisionskontoret FredericiaVejle, genvalgtes som revisor.

Styrelsen konstituerede sig i forbindelse med årsmødet uændret med Jørgen Thomsen som formand, Birgitte Thomsen som næstformand og SvendErik Christiansen som det tredje medlem af forretningsudvalget. Kassererposten varetages (som det er tilladt i vore vedtægter) af SLA’s bogholder, Annette Jørgensen – der ikke er medlem af styrelsen – og Annette deltager normalt i styrelsesmøderne under det eller de punkter, der har med økonomi at gøre.

I skrivende stund har styrelsen (ud over det konstituerende møde) afholdt fire styrelsesmøder siden sidste årsmøde, typisk af omkring fem timers varighed – et af møderne var dog virtuelt på grund af coronaepidemien. Hastesager er behandlet ved emailkorrespondance eller gennem forretningsudvalget, som i den forbindelse har afholdt en lang række virtuelle møder af mere uformel karakter.

På en ekstraordinær generalforsamling den 21. november 2021 gennemførtes to vedtægtsændringer. Den ene gjorde det muligt for styrelsen at nedlægge SLA’s forlag og arkivbutik, og den anden ændrede forpligtelsen til at afholde et årligt kredsmøde til en forpligtelse til årlige regionale møder (se nedenfor).

2. Corona og regionale møder

Coronaepidemien påvirkede SLA’s arbejde på mange områder. Først og fremmest betød nedlukning, genåbning, nedlukning og ny genåbning, at året blev præget af usikkerhed – og af, at næsten alle arkiver i lange perioder var helt lukkede. Nogle steder havde arkivfolkene slet ikke adgang til deres lokaler, mens der andre steder var mere fleksible løsninger – men vi kan da glæde os over, at tallene bl.a. fra Arkibas viser, at arbejdet på arkiverne nok blev påvirket, men det gik på ingen måde fuldstændig i stå. Mange arbejdede mere eller mindre hjemmefra – og det gjaldt både ansatte og frivillige.

I forbindelse med nedlukning og genåbning har vi gennem sekretariatet forsøgt at holde medlemsarkiverne orienteret om Kulturministeriets holdning til, hvilke regler der på et givet tidspunkt fandt anvendelse på arkivområdet, men det viste sig hurtigt at være svært, fordi ministeriet diplomatisk sagt ikke stod i første række, når forslag til genåbning blev forhandlet, og formentlig også var udfordret af en overvældende arbejdsmængde på et delvis ukendt område – og hvis man endelig fik forelagt noget, dækkede det i hvert fald i første omgang ikke arkivområdet. Et særligt indtryk af, hvor lavt arkivområdet var prioriteret i genåbningsforhandlingerne, fik man, da Rigsarkivet først meddelte, at nu genåbnede man på alle adresser, men få dage senere måtte oplyse, at det kun var den læsesal, man nu har fælles med Det Kongelige Bibliotek i København, som kunne genåbne – for den lå sammen med et bibliotek! Den beslutning, som lå bag dette lettere farceagtige forløb, savnede i et vist omfang elementær sund fornuft – for hvordan kunne arkivarbejde på steder med få ansatte, frivillige og arkivbrugere, være farligere end møder på biblioteker med meget mere intensiv brug. Det fik vi aldrig nogen forklaring på – og for SLA var det selvfølgelig ikke sjovt at skulle forklare medlemmerne, at når vi spurgte i Kulturministeriet, fik vi ikke tilfredsstillende svar i tide.

Kursusvirksomheden inden for SLA og Arkibas blev i de første måneder stort set indstillet, men snart begyndte vi at eksperimentere med onlinekurser, som vi også regner med at kunne bruge som et supplement til fysisk fremmøde ved kurser på både kort og langt sigt. Der er nok en grænse på et par timer for, hvor lang tid opmærksomheden kan holdes fanget under et onlinekursus eller et onlinemøde, men selvfølgelig betød usikkerheden, at der måtte mange aflysninger og ny planlægning til.

I 2020 vedtoges det at erstatte tidligere tiders kredsmøde, som var indskrevet i SLA’s vedtægter, med regionale møder, og styrelsen har efterfølgende ved flere lejligheder vedtaget, at nu var det tiden for afholdelse af møderne. Vi har nok ikke haft tilstrækkeligt fokus på, hvor vigtigt det var at

Et ungdomshold fra Hårslev Gymnastikforening med skjolde til skjolddans stillet op til fotografering i begyndelsen af 1900-tallet (Søndersø og Omegns Lokalhistoriske Arkiv).

tilbyde en generel orientering til medlemmerne, men når dette læses, er der indkaldt til to regionale møder den 7. og 8. september, så vi der i et roligt format kan orientere om væsentlige spørgsmål vedrørende både Arkibas og SLA – og samtidig være til rådighed og forsøge at besvare medlemmernes spørgsmål.

3. Økonomi

SLA´s driftsregnskab for 2019 udviste i lighed med sidste år et overskud. Overskuddet blev, som det fremgår af det udsendte regnskab, på 106.630 kr. eller omkring 5,7 % af omsætningen, noget mere end året forud. Det er der flere forklaringer på.

Først og fremmest skyldes det, at en række aktiviteter faldt bort eller blev slemt begrænset i et kalenderår, som var næsten fuldkommen domineret af coronaen. Det gav væsentligt lavere udgifter til kursusvirksomhed, årsmødekurser og generalforsamling, møder i styrelse og forretningsudvalg og ekstern mødevirksomhed. Lønudgiften var stigende, først og fremmest på grund af almindelig lønudvikling, og fordi der ikke var nogen vakance i sekretariatslederstillingen som i 2019, ligesom vi anvendte flere penge på OmSLAget, hvor vi kompenserede for, at der i 2019 kun udkom tre numre. I 2020 blev der i stedet lavet fem. Endelig fremgår det af regnskabet, at nedlæggelsen af SLA’s arkivbutik og forlagsvirksomhed (der har givet underskud stort set uafbrudt i mange år og derfor levede på lånt tid) har betydet, at det var nødvendigt at nedsætte priserne drastisk for at komme af med det meste af restlageret. Det gav et endnu større underskud end normalt i forlaget.

Ligesom i 2019 besluttede styrelsen at overføre et større beløb til det af SLA 100 % ejede anpartsselskab, Arkibas ApS, for at styrke selskabets mulighed for at arbejde med de udviklingsprojekter, som er beskrevet andetsteds i denne beretning. I år overførtes 200.000 kr., og det er efter styrelsens opfattelse vigtigt, at vi prøver at gå på to ben, så vi dels udvikler de almindelige medlemstilbud og det arkivpolitiske arbejde inden for SLA, men samtidig sikrer, at Arkibas ApS har mulighed for at varetage både drifts og udviklingsopgaver på et niveau, medlemmerne kan være tilfredse med. Det er ingen hemmelighed, at det er en udfordring for SLA og Arkibas ApS at tilvejebringe den tredjedel af de samlede udviklingsomkostninger, som vi selv skal bidrage med i henhold til, hvad vi har lovet A.P. Møllerfondene i forbindelse med de to millionbeløb, fondene har givet til udviklingsarbejdet.

Grundlæggende er SLA’s økonomi fornuftig, idet vi i foreningen bestræber os på at anvende netop så mange midler til gavn for vore medlemsrettede aktiviteter, som vi får ind via medlemmernes kontingenter, Kulturministeriets tilskud og andre mindre indtægtsposter. Det er ikke altid, det lykkes helt, og selvfølgelig gav coronaen en påvirkning i arbejdet, som også afspejles i regnskabet. Bestræbelsen på at tilstræbe årlig ligevægt vil under alle omstændigheder blive fortsat – også og ikke mindst fordi det er en forudsætning for Kulturministeriets tilskud, at de rent faktisk anvendes på de aktiviteter, de er bevilget til, og ikke lægges til side til andre tider.

Revisorens regnskab er opstillet efter bestemte regnskabsprincipper, som vi ikke synes er så overskuelige, som vi kunne ønske, idet det kombinerer SLA’s regnskab med datterselskabet Arbibas’ regnskab. Derfor har vi selv udarbejdet et sammendrag, der gør det lettere at se, hvordan pengene er anvendt, og dette sammendrag er udsendt til medlemmerne. Vi gør opmærksom på, at tallene selvfølgelig er de samme i revisorens regnskab, blot opstillet på en anden måde. Revisorens regnskab er fremlagt ved generalforsamlingen og offentliggjort på SLA’s hjemmeside, og alle er naturligvis velkomne til at orientere sig også i denne udgave af regnskabet for 2020.

Tildelingen af tilskud fra Kulturministeriet for perioden 1.4.202131.3.2022 har i skrivende stund endnu ikke fundet sted – sidste år kom meldingen om tilskuddet den 24.8. Det er SLA’s hensigt at søge om en forhøjet bevilling både nu og i de kommende år, ikke mindst på baggrund af de forøgede udgifter, som GDPRforordningens gennemførelse har påført både Arkibas og SLA. Når den tid, som sekretariatets medarbejdere har brugt på denne opgave, regnes med, kommer vi ikke langt ind i 2022, før SLA’s og Arkibas’ samlede udgifter alene til dette formål overstiger en halv mio. kr., hvortil kommer, at der formentlig årligt vil være faste udgifter på området på ikke under 100.000 kr.

I forbindelse med arbejdet for øgede bevillinger har styrelsen også fokus på behovet for at yde service til medlemmerne på et højt niveau og fortsat udvikle denne. Styrelsen har i den forbindelse en særlig opmærksomhed henledt på, at vi gerne vil

Stodderkongen, kendt som Den Syngende Sadelmager, får sig en øl på et værtshus på Odenses Nørrebro i 1951. Han var valgt af kollegerne på Egeskov Marked og angav selv at have været model for mange af Storm P.s tegninger – det skulle også være Storm P., der havde foræret ham den overdimensionerede samfundshjælper (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

kunne stille en styrket konsulenttjeneste til rådighed for arkiverne. Forud for strukturreformen i 200607 havde knapt halvdelen af de daværende amter en konsulentordning rettet mod arkiverne, men desværre er mange af de midler, som dengang blev brugt til formålet, nu forsvundet andre steder hen.

Endelig hører det med i det økonomiske billede, at styrelsen på foranledning af vores kasserer i juni 2021 vedtog, at vi snarest muligt vil styrke revisionen af SLA’s og Arkibas’ regnskab. Vi vil snarest afholde møde med det valgte revisionsfirma og derefter med de kritiske revisorer, så indsatsen dels styrkes med mulighed for uanmeldt kasseeftersyn m.v., og sådan at der dels bliver mere klarhed over, hvilke opgaver vi skal have revisionsfirmaet eller andre til at løfte, og hvilke opgaver der naturligt falder ind under de kritiske revisorers område. Når der er truffet beslutning herom, vil medlemmerne selvfølgelig blive orienteret.

4. Arkivpolitisk arbejde

Allerede for flere år siden skærpede GDPRforordningen SLA’s opmærksomhed på spørgsmålet om reglerne for offentliggørelse af billeder på internettet, altså på arkiv.dk og i andre sammenhænge. I anden forbindelse blev der i november 2019 fokus på, at GDPRreglerne kunne opfattes som stærkt begrænsende for lokalarkivernes virke, ikke mindst på billedområdet, og det kom til en offentlig diskussion. Som grundlag for et svar fra justitsministeren til folketingsmedlem Eva Kjer Hansen kom Datatilsynet med en udtalelse, hvoraf det bl.a. fremgik, at lokalarkiverne ikke har nogen direkte lovhjemmel til deres arbejde (i modsætning til de offentligt organiserede arkiver som f.eks. stadsarkiver). ”Lokalarkiverne skal derfor overholde databeskyttelsesreglerne i forbindelse med enhver behandling af personoplysninger til arkivformål”, lød det ildevarslende. I udtalelsen anbefalede Datatilsynet direkte SLA at udarbejde en ”adfærdskodeks” til vore medlemsarkiver, jævnfør artiklen på bagsiden af dette nummer af OmSLAget.

I de senere år har SLA gennem sin repræsentation i Privatarkivudvalget, der har rigsarkivaren som formand (SLA’s repræsentanter er Birgitte Thomsen, Tønder, og Jørgen Thomsen, Odense), været med i overvejelserne om en national privatarkivstrategi, som populært sagt skal sikre, at der bliver samlet tilstrækkeligt ind af privat arkivmateriale til at supplere materialet i offentlige arkiver – og vel at mærke det vigtigste. I den forbindelse er den manglende hjemmel til lokalarkivernes arbejde blevet et stadigt tydeligere handicap for de mange hundrede lokalarkivers fortsatte virke. Det kan godt være, at vi lige nu kan prøve den kendte taktik med at dukke hovederne for at se, om uvejret vil gå over, men SLA’s styrelse anser det ikke for at være en anbefalelsesværdig strategi. Derfor har vi da også i Privatarkivudvalget helt tilbage i 2019 stillet forslag om, at der skulle etableres et pilotprojekt omkring indsamling af materiale i et samarbejde mellem stadsarkiver og lokalarkiver i samme kommune, sådan så projektet kunne være med til at belyse mulige løsninger på den lovgivningsmæssige klemme.

Desværre er det endnu ikke lykkedes for SLA at få stablet et sådant pilotprojekt på benene, og vi kan ikke skyde skylden på andre. Vi har for længst fået tilsagn fra ODA om at medvirke i et sådant projekt med et ODAstadsarkiv og et SLAlokalarkiv fra en kommune, hvor noget sådant findes, men muligvis har coronaepidemien været med til at fjerne fokus fra opgaven. Det er meget uheldigt, idet vi ikke kan regne med, at en ændring af arkivloven på dette punkt – til noget, lokalarkiverne bedre ville kunne leve med – vil dumpe ned fra himlen. Det skal der kæmpes for, men selv om det er en retfærdig og rimelig kamp, fordi arkiverne jo arbejder i samfundets interesse, og fordi der reelt ikke har været nogen som helst alvorlige sager, hvor arkiverne har virket imod ånden i GDPR (i modsætning til talrige tilfælde i den offentlige forvaltning med skødesløs omgang med personoplysninger og tvivlsomme handlinger fra private firmaers side med en kommerciel hensigt), ja så vil en ændring ikke komme af sig selv, og vi er i den kommende arkivsæson nødt til at få et sådant projekt sat i gang. Måske er opgaven så omfattende, at der skal søges ekstern støtte til den, for det er nok de færreste stadsarkiver, der opfatter det her som deres helt specielle problem eller udfordring. Og hvis lokalarkiverne ikke opfatter det som deres udfordring, er det først og fremmest, fordi vi fra SLA’s side har været for dårlige til at forklare problemet.

I oktober 2020 henvendte ODA sig til Folketinget i forbindelse med behandlingen af den meget omtalte ændring af arkivloven, som blev endeligt vedtaget i december 2020. Ændringen vedrørte indførelsen af en ret til indsigt i egne personoplysninger, men ODA’s henvendelse gav udtryk for, at det, der var indeholdt i lovforslaget, ikke var tilstrækkeligt – og man foreslog også, at der blev nedsat en egentlig kommission til en gennemgang af hele arkivloven, der ikke har været behandlet i sammenhæng i de seneste mange år. Folketingets kulturordførere fik et løfte om en sådan kommission af kulturministeren, og selv om der nu har været et skifte på ministerposten, må vi gå ud fra, at løftet står ved magt.

Med andre ord er det styrelsens opfattelse, at vi i den kommende tid må fokusere en væsentlig del af vore ressourcer på at få formuleret SLA’s synspunkter i denne forbindelse og på arbejdet for at vinde

støtte til disse synspunkter. Det kræver, at sekretariat og styrelse prioriterer arbejdet langt mere, end det er sket hidtil – og det er klart, at noget sådant betyder, at andre ting må nedprioriteres.

Samtidig betyder løftet om en arkivlovskommission, at det er tiden for overvejelser om, hvordan ODA og SLA kan bringes til at trække på samme hammel. Det vil simpelt hen være gift for både lokal og stadsarkivers mulighed for at påvirke lovgivningsmagten gennem kommissionen, hvis vi taler i øst og vest og ikke på forhånd har afstemt vore synspunkter så meget, som det nu lader sig gøre.

Et sådant arbejde og samarbejde kræver mange ressourcer, men de må skaffes til veje inden for organisationernes nuværende budgetter, og SLA’s styrelse har for nylig påbegyndt drøftelsen af, hvordan vi selv får struktureret vores del af arbejdet. Kun når vi har klarhed over egne synspunkter og forståelse for, hvor andre parter (incl. Rigsarkivet) står, kan vi gøre os forhåbninger om indflydelse. Heldigvis har der i de seneste år været grundige gennemgange af arkivlovene i Norge og Sverige, og der er ingen tvivl om, at vi også kan lade os inspirere gennem nøjere undersøgelser af det materiale, der er udarbejdet i disse lande, selv om de ikke 1:1 kan overføres til danske forhold.

Det er efter styrelsens opfattelse afgørende for lokalarkivernes fremtid, at vi opnår et realistisk retsgrundlag for fortsættelsen af arkivernes virksomhed, og det er lige så vigtigt, at samfundet i en arkivlov erkender et overordnet ansvar for indsamling og tilgængeliggørelse af materiale af privat oprindelse, sådan at historien om vores egen tid ikke blot skal skrives på grundlag af kilder fra den offentlige administration. Det er der ingen, der kan være tjent med.

Siden 2012 har SLA haft en samarbejdsaftale med ODA, og samarbejdet er blevet udbygget på forskellig måde i de forløbne år, f.eks. i forbindelse med kursusvirksomhed, publikationsvirksomhed og aftalen om ret til offentliggørelse af billeder på internettet (VISDAaftalen), og i det forløbne år er der tillige etableret samarbejde omkring uddelingen af midler fra Velux Fonden. SLA’s bogholder er samtidig bogholder for ODA, men det er klart, at der er mange samarbejdsmuligheder, der endnu ikke har været drøftet indgående. Kan udsigten til en kommende arkivlovskommission og revision medvirke til, at vi bliver klogere på hinandens synspunkter og ønsker, vil meget være vundet, og der skal ikke herske tvivl om, at vi fra SLA vil gå til sådanne drøftelser med et åbent sind. Eftertiden vil i hvert fald ikke takke os, hvis vi bare sidder i hver sit hjørne og fremfører egne synspunkter ukoordineret.

Samarbejdet med ODA har ligesom i de foregående år også omfattet indsamling af oplysninger til den årlige kulturstatistik. Rigsarkivet rekvirerer materiale fra os, og det indsendes/videresendes til Danmarks Statistik. Sekretariatet stod i vinter og foråret for indsamling af årets kulturstatistik, og coronaperioden forlængede i realiteten dette arbejde, ikke mindst fordi mange arkiver længe var lukket. Medio august var der indsendt omkring 400 ud af 579 mulige besvarelser, noget mindre end de foregående år, så i skrivende stund fortsætter arbejdet med at få hjælp fra de glemsomme og dem, som har været forhindret i at kunne indsende oplysningerne.

Vi er vist nødt til at love hinanden, at indsatsen på dette område skal styrkes væsentligt til næste år – for hvis der ikke indsendes solide indberetninger, ender det jo bare med, at de indsendte tal heller ikke bliver offentliggjort. Der påhviler således hvert enkelt arkiv en alvorlig forpligtelse på dette område. Hvis vi vil tages alvorligt, er det en første forudsætning også for de offentlige bevillinger til vore arkiver, at vi vil fortælle, hvor meget vi har, og hvor meget det bliver brugt. Vi modtager et helt uundværligt årligt tilskud fra Kulturministeriet gennem tipsmidlerne, og vore medlemsarkiver må derfor kunne indrette deres arbejde sådan, at de bare én gang om året afgiver et mindstemål af oplysninger om deres samlinger og benyttelsen af dem!

Samarbejdet med Rigsarkivet har i lighed med tidligere år også været udfoldet i det såkaldte Kudvalg, der er et samarbejdsforum med Rigsarkivet på det kommunale arkivområde, og endelig har vi sammen med ODA og Rigsarkivet været medarrangør af Danske Arkivdage 2021, der løb af stabelen i Odense 19.20. august med fokus på privatarkivmateriale i den digitale tidsalder.

Det nordiske samarbejde med søsterorganisationer har ligget stille i coronaperioden, men forventes snarest genoptaget. En repræsentant for Arkivforbundet i Norge deltog dog i Danske Arkivdage 2021.

5. Partnerskabsaftalen med Velux Fonden

Igennem årene 20172019 har Velux Fonden og SLA haft et partnerskab, som har betydet, at vi har kunnet imødekomme 279 ansøgninger fra arkiver og arkivsamvirker til et samlet beløb af 3,9 mio. kr – eller mere end alle arkiverne tilsammen har betalt i kontingent til SLA i den samme treårs periode. Det er alt sammen udsprunget af Velux Fondens fokus på at støtte aktive ældre i deres frivillige arbejde – her altså i arkivarbejdet.

På årsmødet sidste år kunne vi orientere om, at Velux Fonden var indstillet på at fortsætte partnerskabet, og fonden bevilgede i første omgang 700.000 kr., som skulle uddeles i 2020(2021). I den nye aftale, som blev underskrevet i september 2020, var der efter ønske fra Velux Fonden lagt vægt på større digitaliseringsprojekter og på en

Fem vejarbejdere på tromlen, der er i gang med asfalteringen af en vej på Nordfyn en gang i midten af 1930’erne (Søndersø og Omegns Lokalhistoriske Arkiv).

højere grad af samarbejde mellem de arkiver, der stod bag en ansøgning. Maximumsbeløbet, der kunne søges, blev derfor også sat op fra 70.000 kr. til 125.000 kr. – og ikke mindst i forbindelse med den stærkere vægt på samarbejde mellem arkiverne i forbindelse med ansøgninger blev der som ventet et større behov for rådgivning dels fra SLA’s sekretariat, dels fra den ITarkivar på Odense Stadsarkiv, Timm Frank, hvor SLA betalte for rådgivning på timebasis. Set fra Velux Fondens side betød ændringerne, at der skulle færre sager gennem deres fondssystem, og at de gennemsnitlige bevillinger under den nye aftale ville blive væsentligt højere end under de tidligere.

Forventningerne kom til at holde stik forstået på den måde, at der i de første tre års partnerskab havde været tale om gennemsnitlige bevillinger på lige under 14.000 kr. og en lang række bevillinger til billedscannere, mindre multifunktionsmaskiner, en eller to bærbare eller stationære computere o. lign. pr. ansøgning. Under den nye aftale er der foreløbig fordelt 529.458 kr. til 11 ansøgninger, mens to ansøgninger stadig er under behandling. I alt indkom der 26 ansøgninger inden ansøgningsfristen den 15. december 2020. Det gennemsnitlige bevillingsbeløb er således foreløbig på omkring 48.000 kr., men vil nok falde lidt, såfremt der opnås enighed med ansøgerne til de to udestående projekter. Det er helt klart, at arkiverne i meget stort omfang havde forstået budskabet om, der skulle lægges op til reelle samarbejder for at opnå en bevilling – derfor var antallet af ansøgninger også meget lavere end ved de tidligere runder.

I den nye partnerskabsaftale var der efter forslag fra SLA også indsat en bestemmelse om, at arkiver, som udelukkende er medlemmer af ODA, kunne søge om midler, hvis det foregik i samarbejde med et eller flere SLAarkiver. Årsagen til dette forslag var en erkendelse af, at noget af det udstyr eller nogle af de projekter, der kunne tænkes at komme på tale, ville have stor gavn af, at der på mindst et af de deltagende arkiver var en ITkyndig arkivar – f.eks. i forbindelse med brugen af strimmelscannere, protokolscannere o.lign. – og her var samarbejde jo også af andre grunde fornuftigt, fordi det ikke gav så meget mening at stille dyrt udstyr af denne slags ind på lokalarkiver med mere begrænsede samlinger. ODA stillede også – efter opfordring fra SLA – med en repræsentant til det udvalg, som vurderede ansøgningerne (det bestod herudover af SLA’s forretningsudvalg med SLA’s sekretariatsleder som tovholder).

En ukendt landmand malker sin ko på Nordfyn, formentlig omkring 1920 (Søndersø og Omegns Lokalhistoriske Arkiv).

I maj 2021 – da det stod klart, at de 700.000 kr. ikke ville blive brugt fuldt op på de foreliggende ansøgninger – forlængede Velux Fonden og SLA partnerskabet, idet fonden stillede yderligere 500.000 kr. til disposition til de formål, der allerede var enighed om. Da der samtidig resterer et beløb på rundt regnet 100.000 kr. fra 2020aftalen, vil SLA’s medlemmer inden årsmødet i oktober få et nyhedsbrev, som beskriver rammerne for nye ansøgninger med en frist noget efter årsmødet. Også her gælder kravet om samarbejde mellem flere arkiver og/eller arkivsamvirker, og også denne gang vil det være muligt for samarbejder mellem ODA og SLAarkiver at komme på tale til en bevilling. Endelig vil ODA også i forbindelse med den nye bevilling få en repræsentant i det udvalg, der skal stå for bevillingerne.

De nye aftaler fra 2020 og 2021 betyder som nævnt et øget behov for rådgivning omkring ansøgningerne. Men samtidig bliver der med færre bevillinger bedre mulighed for at få de enkelte bevillingsmodtagere til at formidle deres erfaringer i OmSLAget omkring de projekter, de har fået støtte til. Den gode historie skulle gerne kunne inspirere andre, og når der f.eks. er givet en større bevilling til udvikling af en lokalhistorisk app, som arkiverne i et lokalområde selv skal kunne fylde med relevant materiale, lægger SLA også vægt på at følge projektet, sådan at det bliver lettest og billigst muligt for andre arkiver andre steder i landet at købe sig ind i den samme teknologi. På den måde kan SLA få en rolle som brobygger, der kan gøre arkiverne opmærksom på nye muligheder, og det er for SLA en velkommen følge af partnerskabets udvikling, selv om vi også får mere administrativt arbejde i forbindelse med administrationen af bevillingerne, som nu udbetales af SLA til de enkelte ansøgere på basis af forskudsbeløb fra Velux Fonden. Tidligere udbetaltes bevillingerne fra Velux Fonden direkte til ansøgerne.

6. Arkibas ApS

Hos Arkibas stod en stor del af arkivåret 2020/2021 i coronaens tegn, som det også var tilfældet hos arkiverne, men på trods af dette har vi fået 10 nye arkiver med på Arkibas i det forgangne år. Syv nye ordinære arkiver, heraf fem på eksisterende kommunelicenser og to på helt nye kommunelicenser. Og så har vi fået tre arkiver/museer med på speciallicenser. Der er også fire arkiver, som har forladt Arkibas. To arkiver på speciallicens og et på en virksomhedslicens, som enten ville noget andet med deres samlinger, eller som ikke fik brugt programmet. Et ordinært arkiv er blevet nedlagt og

samlingerne overført til et naboarkiv. I skrivende stund har vi således 612 arkiver med på Arkibas.

Vi arbejder stadig på at komme i mål med de sidste opgaver, som vi fik penge til fra Den A.P. Møllerske Støttefond, men udviklingsarbejdet trækker ud, bl.a. på grund af at Arkibas selv skal finansiere 1/3 af udviklingsarbejdet, og derfor må vi trække arbejdet ud over flere år, da Arkibas’ økonomi desværre ikke tillader så store udgiftsposter til udviklingsarbejde.

I det seneste år har vi også prioriteret andet påkrævet udviklingsarbejde frem for A.P. Mølleropgaverne. Det drejer sig om en del GDPRrelaterede udviklingstiltag, som var nødvendige at gennemføre, for at systemet kunne leve op til de nyeste lovgivningskrav, og opdatering af en del 3. parts komponenter, som benyttes i Arkibas, for at alle funktioner i systemerne fungerer efter hensigten. Disse blev opgraderet til de nyeste versioner for at holde systemerne opdaterede og sikre.

Udviklingsopgaverne omkring GDPRtiltagene blev påbegyndt i december 2020 og blev lagt i drift i april 2021. GDPRtiltagene dækkede primært over at forbedre sikkerheden omkring login til systemerne, bedre muligheder for at slette data permanent og nyt cookiebanner på arkiv.dk.

Desværre viste vores nye tiltag omkring sletteservicen for nedlagte arkiver at skabe en del problemer. Da vi først lagde den i drift bygget ind i selve programmet, så trak den på så mange af Arkibas’ ressourcer, at den lagde programmet fuldstændig ned. Herefter måtte vi flytte servicen til at blive afviklet i selve databasen, men da vi lagde den i drift her, så viste det sig desværre, at der ikke blot blev slettet data fra nedlagte arkiver, der blev også slettet visse typer data i aktive arkiver. Det drejede sig primært om materialetyper på enkelte billeder og billedserier samt aftaler på journaler. Servicen blev straks stoppet, da vi opdagede det, og alle slettede data kunne herefter reetableres ud fra en backup. Vi er nu i samarbejde med vores udviklingsfirma i gang med at få strammet op på, hvordan vi håndterer udrulningen af ny funktionalitet, og vores backupprocedure.

Opdateringen af 3. parts komponenter arbejdede vi på i foråret 2021, og de blev udrullet i juli 2021. Opdateringen af Elastic Search – søgemotoren bag Arkibas og arkiv.dk – skabte i begyndelsen lidt problemer med søgningen, som dog relativt hurtigt blev løst. Vi har dog stadig et par mindre og ukritiske uhensigtsmæssigheder efter opdateringen, som vi skal have kigget nærmere på.

Siden vi gik i luften med Arkibas i november 2014, er der sket meget med Arkibas. Ny funktionalitet er kommet til, som har fået systemet til vokse og blive mere komplekst. ITområdet har udviklet sig og gjort behovet for en opdatering af bagvedliggende komponenter påkrævet. Datamængden er vokset og har gjort behovet for at optimere systemet og kigge på svartid nødvendig. Ny lovgivning har bidraget til mange nye udgiftskrævende opgaver for Arkibas. Alt i alt er der sket rigtig meget på de snart syv år, som Arkibas har været i luften, og det har skabt et behov for at se nøjere på Arkibas og arkiv.dk, og hvordan vi bl.a. skal drive og udvikle systemet fremadrettet, og ikke mindst, hvordan vi skal finansiere det. Efteråret 2020 blev bl.a. brugt på, at udviklingsgruppen lavede et oplæg til bestyrelsen om de udfordringer, som vi ser, at Arkibas står overfor, og vi fik afholdt et første indledende møde i bestyrelsen, hvor vi begyndte at drøfte disse. I løbet af foråret har bestyrelsen fået nedsat yderligere arbejdsgrupper, som skal arbejde med disse udfordringer, en gruppe, som skal kigge på driften, herunder hosting, optimering af lange svartider og opdatering af systemet. Det helt store spørgsmål på langt sigt bliver naturligvis, hvad gør vi med den tekniske forældelse af systemet. Skal vi satser på at udvikle Arkibas6, eller skal vi løbende opdatere systemet og skifte de bagvedliggende komponenter ud efterhånden, som deres levetid udløber.

Et andet stort spørgsmål, som presser sig gevaldigt på, er, hvordan skal vi finansiere driften og udviklingen af Arkibas og arkiv.dk fremover. Det har vi også nedsat en arbejdsgruppe til at se nærmere på. Vi har dog allerede tilbage i 2020 set lidt ind i disse udfordringer, og bestyrelsen besluttede, at licensen for 2021 skulle stige mere end sædvanligt, nemlig med 8 %, og varslede samtidig en forhøjelse på nogenlunde samme niveau for 2022. Finansieringsgruppen vil både kigge nærmere på Arkibas’ licensmodel, men naturligvis også arbejde med at finde ekstern finansiering fra f.eks. statslig side. Der er næppe mulighed for konstant at få finansieret nødvendig udvikling gennem tilskud fra private fonde.

Helt sikkert er det i hvert fald, at I vil komme til at høre meget mere om dette strategiarbejde i den kommende tid. Og der vil også komme fokus på, om samarbejde med andre kan bidrage til at sikre, at der fortsat er opdaterede værktøjer til lokal og stadsarkivernes registreringsarbejde og katalogpræsentation.

En af de ting, som har fyldt meget i sekretariatets arbejde i foråret 2021, er den ITrevision, som Arkibas står overfor, hvor vi skal have en ITrevisor til at lave en erklæring om, at Arkibas overholder databeskyttelsesforordningen og persondataloven både i forhold til systemets tekniske setup, hosting, procedurer på kontoret mv. Inden vi kan få selve erklæringen, skal vi lave en masse forarbejde i

form af fortegnelser over, hvor og hvordan vi håndterer persondata, risikovurderinger, ITsikkerhedspolitikker, privatlivspolitikker, instrukser til medarbejdere vedr. håndtering af persondata og meget mere. Til at hjælpe os med dette arbejde ansatte vi i december 2020 og frem til sommerferien 2021 Simone Freja Thranholm som studentermedhjælper, og I har allerede set det første arbejde fra hendes hånd, nemlig en databehandleraftale baseret på Datatilsynets nyeste standardkontraktbestemmelser på området. Den blev i juni sendt ud til alle arkiver, som endnu ikke har indsendt en underskrevet databehandleraftale, og vi arbejder fortsat med at få alle aftaler i hus.

På VISDAområdet skete der også noget nyt i 2020. Aftalen skulle nemlig evalueres, og her blev parterne enige om en lille ændring til aftalen, nemlig at flytte afregningstidspunktet fra oktober til januar, så der nu indberettes for et kalenderår.

Ud over alle Arkibasarkiverne, så er 18 kulturinstitutioner tilmeldt aftalen. Det er et fald fra 22 til 18 siden sidste år og dækker over, at fire arkiver/ museer, som aldrig har indberettet tal, har meldt

Lensbaron Hans Berner Schilden Holsten og hustruen Louise fotograferet i deres hjem på Langesø på Nordfyn sammen med deres fire børn ved den yngste søn, Henriks konfirmation i 1932 (H. Lønborg fot., Søndersø og Omegns Lokalhistoriske Arkiv).

sig ud af aftalen. Af de 18 kulturinstitutioner indberettede 14, mens fire enten ikke indberettede eller indberettede nul billeder. I alt blev der indberettet 5.635.912 billeder. Det er en tilvækst på 840.327 billeder siden sidste år. Af samtlige billeder står Arkibas og Det Kongelige Bibliotek for 92,7 %. Allerede sidste år passerede vi grænsen på 4 mio. billeder, hvor prisen begynder at falde. I 2020 kostede de første 4 mio. billeder 12,35 øre og de næste 1.635.912 billeder kostede 9,57 øre. Det gav en gennemsnitspris på 11,54 øre pr. billede. Dette tal var i 2019 11,82 øre.

En del tid hos Arkibas går naturligvis også med support til arkiver og brugere af arkiv.dk.

Den årlige generalforsamling i Arkibas blev afholdt i slutningen af maj, og her var der genvalg til alle seks bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen fortsætter herefter med Jørgen Thomsen, tidligere stadsarkivar i Odense som formand, Karin Conradsen fra Vejle som næstformand, Birgitte Thomsen fra Tønder, Karsten Madsen fra Ansager, Mette Vibjerg Hansen fra Give og Henning Sørensen fra Dragør. Der var også genvalg til begge suppleanter: Mikkel Hansen Stage fra Greve som første suppleant og Inger Marie Skovager fra Gørlev som anden suppleant. Mette Vibjerg Hansen var kort før generalforsamlingen gået på barsel, men valgte dog at genopstille. I hendes fravær fungerer første suppleanten Mikkel Hansen Stage som bestyrelsesmedlem.

Vi skal naturligvis også lige runde nogle tal for Arkibas. I diagrammet over udviklingen i registreringer i Arkibas og på arkiv.dk ses en jævn stigning i antallet af registreringer i både Arkibas og på arkiv. dk. Fra august 2020 til august 2021 steg antallet af registreringer i Arkibas med 6,9 pct., mens antallet af registreringer på arkiv.dk steg med 9,9 pct. Det samlede antal nytilkomne registreringer i Arkibas steg knapt så meget som de to foregående år, hvor stigningstaksten lå over 8 pct. Denne nedgang kan muligvis skyldes, at mange ikke havde mulighed for at komme på arkiverne under de to coronanedlukninger, mens det dog var muligt at sidde hjemme og gennemgå og tilrette allerede eksisterende upublicerede registreringer og få dem lagt ud på arkiv.dk.

Den lidt svagere udvikling i antallet af registreringer ses også på antallet af billeder, som vises på arkiv.dk. I diagrammet over udviklingen i antallet

af billeder på arkiv.dk er antallet kun steget med 9% fra 2020 til 2021, hvor antallet over de seneste tre år har ligget stabilt på omkring 1315 %. En del af stigningen fra 2019 til 2020 hidrørte dog også fra coronaperioden.

Udviklingen i besøgende og sidevisninger på arkiv.dk kan vi desværre ikke sige noget konkret om længere, da vi på grund af. reglerne i cookiebekendtgørelsen ikke må registrere, hvor mange der besøger siden, medmindre de giver samtykke. Så med implementeringen af den nye cookiebar på arkiv.dk i april 2021, mistede vi muligheden for at følge denne udvikling. Sidste dag vi kunne følge udviklingen var den 8. april 2021, og på denne dag havde vi haft 18.970.679 besøgende og 169.706.794 sidevisninger på arkiv.dk siden lanceringen den 20. februar 2015 – og med en tydeligt stigende tendens over årene. I perioden fra 8. april 2019 til 7. april 2020 var der 4,1 mio. besøg på arkiv.dk og 31,9 mio. sidevisninger. I det følgende år var antallet steget til henholdsvis 5,4 mio. besøg og 36,7 mio. sidevisninger. Der var med andre ord 30 % flere besøg og 15 % flere sidevisninger i coronaåret 20202021. SLA’s medlemsblad, OmSLAget, udkommer for tiden med fire numre pr. årgang, typisk med 2028 sider i A4format. Det redigeres af et redaktionsudvalg med to medlemmer fra styrelsen (SvendErik Christiansen og Jørgen Thomsen) og sekretariatslederen. Efter årsmødet i 2021 vil der således udkomme to numre af bladet.

OmSLAget har eksisteret siden 1990’erne, men vi forsøger til stadighed at udvikle det og forsyne det med et blandet indhold, som skulle ramme bredt i arkivverdenen. Én serie artikler – nemlig arkivportrætterne – er et fast indholdspunkt, og her indgår efter aftale med ODA en gang imellem også et ODAarkiv i rækken af portrætter. Fremover vil nogle af vore ekstraordinære medlemmer også kunne blive portrætteret, såfremt de er interesseret i noget sådant. Styrelsen lægger dog også op til nye typer af artikler med spørgsmål som: Hvad laver en arkivleder? Hvad skal man gøre som frivillig? Hvordan opleves det, når et arkiv skal flytte til andre lokaler? Og hvordan er forskellige arkiver organiseret?

OmSLAget giver efter styrelsens opfattelse en rigtig god ramme for meddelelser til vore med

Arbejdsstyrken på Albanibryggeriet i Odense i april 1893 – da bryggeriet snart efter indførte tapning på flasker, kom der også kvindelige arbejdere! Bryggeriets pensionerede bestyrer fra oprettelsen i 1859, Theodor Schiøtz, ses nederst til venstre og hans efterfølger V. Arntz i samme række med armen på øltønden (Chr. Pedersen fot., Odense Stadsarkiv).

6.000.000

4.500.000

3.000.000 6.000.000

1.500.000 4.500.000

03.000.000

1.500.000

3.200.000

0

2.400.000

3.200.000

1.600.000

2.400.000

800.000

1.600.000

0

800.000

Udviklingen i registreringer i Arkibas og på arkiv.dk

4755332 5081980

4393138

4044929 38410573761210 Udviklingen i registreringer i Arkibas og på arkiv.dk3375881 3443883 3174908

2855637 4221770

2278630

4755332 5081980

3761210 4044929 4393138

3841057 4221770

3375881 3443883

3174908 August 2016 August 2017 2855637 August 2018 August 2019 August 2020 August 2021

2278630 Registreringer i Arkibas Registreringer på arkiv.dk

Udviklingen i antallet af billeder på arkiv.dk

August 2016 August 2017 August 2018 August 2019 August 2020 3005661August 2021 Registreringer i Arkibas Registreringer på arkiv.dk 2758647

1084447

2420517 Udviklingen i antallet af billeder på arkiv.dk 2142111

1858638

1516109

1858638 2142111 2420517 2758647 3005661

1516109

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

1084447

0

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Stort familieopbud i anledning af et diamantbryllup i 1912 – en af de deltagende drenge var Karl Jensen, som senere blev smed i Hemmerslev på Nordfyn (Søndersø og Omegns Lokalhistoriske Arkiv).

lemmer og for at udbrede kendskabet til, hvad der foregår i arkivverdenen. Heldigvis kommer der også fra tid til anden bidrag fra medlemmerne, og vi håber derfor fra styrelsens side, at bladet kan tjene som et godt indspark i det lokale arkivarbejde. Vi kan kun opfordre medlemmerne til at bruge bladets muligheder for at komme i kontakt med andre i størst muligt omfang.

Helt generelt understreger vi, at der er tale om et blad, hvor artiklerne gerne skulle have et arkivmæssigt læringsperspektiv (artikler, der kun omhandler lokale forhold og mere er af kulturhistorisk interesse, hører hjemme i Journalen eller i lokale årbøger/tidsskrifter).

OmSLAget udsendes til medlemmerne pr. post, men det lægges samtidig med udsendelsen også op på SLA’s hjemmeside, sådan at medlemmer, der ønsker at dele bladet i bestyrelsen for det lokale arkiv eller blandt arkivmedarbejderne, både kan gøre dette ved cirkulation og ved deling af linket til den digitale udgave.

Det tilstræbte mellemrum på tre måneder mellem udgivelsen af OmSLAget har i de senere år gjort, at vi jævnligt også udsender nyhedsbreve fra sekretariatet på mail. Kombinationen af nyhedsbreve pr. mail samt artikler i OmSLAget samt brugen af en gruppe på Facebook og hjemmesiden tilfredsstiller styrelsens ønsker om kommunikation til medlemmerne, og vi håber naturligvis, at denne vurdering deles af medlemmerne selv.

Tidsskriftet Journalen udgives som tidligere i samarbejde med Dansk Lokalhistorisk Forening og ODA. Samarbejdet forløber helt uden problemer, og SLA’s styrelse er glad for sammen med vore søsterorganisationer at kunne tilbyde et blad med vægt på artikler inden for lokal og kulturhistorie. Det er inden for sit emnefelt tænkt som inspiration for DLF’s, ODA’s og vore egne medlemmer, og samtidig får arkiver og foreninger mulighed for at få deres publikationer anmeldt i det årlige anmeldernummer. Hvis de da ellers husker at sende dem til Journalen! Der gøres løbende forsøg på at få øget arkivernes opmærksomhed på dette punkt – også hos ODAarkiverne som de sidst tilkomne.

Der er i beretningsåret i lighed med de seneste år publiceret to almindelige numre med artikler på 36 sider pr. nummer samt et lidt større anmeldernummer. Stadsarkivar Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv, er som tidligere redaktør for Journalen, og han støttes af en redaktionsgruppe med repræsentanter både for DLF, ODA og SLA. Denne gruppe mødes én gang årligt. Da der til de tre foreninger tilsammen anvendes væsentligt over 1.000 eksemplarer, er oplaget så stort, at det heldigvis ikke har været nødvendigt at overgå til publicering af tidsskriftet på nettet. Vi håber, at medlemmerne deler styrelsens opfattelse af, at papirudgaven er et selvstændigt gode.

SLA har i august 2021 præcis samme antal ordinære medlemmer som sidste år ved samme tid, nemlig 531. Antallet af ekstraordinære medlemmer er derimod faldet med 3 til 36. Det er styrelsen, som formelt optager nye medlemmer, men opgaven varetages i det daglige af udvalget for medlemsoptagelse, der sørger for overholdelse af de krav til medlemmer, der er defineret i SLA’s vedtægter.

Det er uddannelsesudvalget, der planlægger SLA’s kursusaktivitet i samarbejde med sekretariatet. Det omfatter modulkurserne på arkivuddannelsen, ITkurser i brugen af Arkibas, WordPress og Facebook, kurserne på årsmødet og særlige seminarer. Modul og ITkurser er faste elementer hvert år, mens årsmødekurser og seminarer kan variere meget i tema og frekvens fra år til år.

Aktiviteten i foreningsåret 20202021 har været væsentligt lavere end det foregående år, som endda også var præget af coronaepidemien en del af året, og både styrelse og sekretariat glæder sig til, at vi i 20212022 forhåbentlig kommer til at se mange flere på vore kurser. I efteråret 2020 var der 90 deltagere fordelt på fire onlinekurser, og samtidig var der 110 deltagere fordelt på 9 kurser med fysisk fremmøde. I foråret 2021 har 215 deltaget på Arkibas og IT kurser online og 8 på et Arkibas kursus ved fysisk fremmøde.

For efteråret 2021 er der planlagt fem todages modulkurser, fordelt forskellige steder i landet, 10 Arkibas og ITkurser i Vejle samt syv onlinekurser, så vi håber, der er stor lyst til at deltage i mange af de tilbud, som nu dels kan ses på SLA’s hjemmeside og dels i det kursuskatalog, som distribueres til arkiverne.

Der har i årets løb kun været afholdt et enkelt møde i hjemmesideudvalget og et par møder i uddannelsesudvalget, mens aktiviteten i materialeudvalget har været begrænset til deltagelse i møder hos Museumstjenesten. Endelig har der ikke været afholdt møder i indsamlingsgruppen.

I løbet af beretningsåret har styrelsen ved et par lejligheder drøftet SLA’s udvalgsarbejde og udvalgsstruktur, og det står klar for styrelsen, at det efter årsmødet er nødvendigt med væsentlige ændringer i udvalgsstrukturen og i samarbejdet mellem udvalg og sekretariat. I årenes løb er udviklingen gået i retning af, at stadig mere konkret arbejde udføres af sekretariatet, og da coronatiden med de mange virtuelle møder har lært os, at det ikke er nødvendigt altid at rejse langt for at diskutere, hvad der nu skal laves, er det styrelsens forhåbning, at det vil være muligt at lave en mere moderne og slankere udvalgsstruktur, som dels betyder, at mange får lyst til at deltage i arbejdet, men sådan at det ikke bliver mange hele arbejdsdage, man nødvendigvis skal lægge i at være udvalgsmedlem.

På langt de fleste arkiver betød coronaen og de restriktioner mod større forsamlinger, som var gældende, at der ikke blev afholdt arrangementer på Arkivernes Dag 2020. Derfor indsamlede SLA heller ikke statistiske oplysninger om aktiviteterne, som vi ellers plejer at gøre det. Det nordiske samarbejde har også på dette område ligget stille under coronaepidemien, men vi ser også på her frem til mere normale tider.

SLA er herudover repræsenteret i en række forskellige eksterne udvalg, brugerråd m.v. i lighed med tidligere år.

9. Sekretariatet

SLA har normalt fire medarbejdere på sekretariatet i Vejle. Berit Juul Brorly er ansat som kontorassistent med 32 timer pr. uge, bogholder Annette Jørgensen har som udgangspunkt 8 timer om ugen, og direktør for Arkibas ApS, Dorthe Søborg Skriver er ansat på fuld tid. Sekretariatslederstillingen var indtil 31.7.2021 besat med Mads Kyvsgaard Mogensen, som sagde sin stilling op i maj 2021, da han fik ansættelse på Rigsarkivets afdeling i Aabenraa. Fuldtidsstillingen som sekretariatsleder har herefter været slået op i to omgange, og blandt rigtig mange ansøgere har styrelsen valgt at ansætte cand.mag. Lars Froberg Mortensen fra Fredericia i stillingen. Lars tiltræder den 1. oktober 2021 og vil således blive præsenteret på årsmødet.

Som nævnt ovenfor har vi ikke mindst i forbindelse med det ekstraordinære GDPRarbejde og i forbindelse med forberedelsen af årsmødet 2021 under en vakance i sekretariatslederstillingen haft en studentermedhjælper ansat – i efteråret 2021 er det historiestuderende Cecilie Birk Domino, der også var praktikant i et par måneder i foråret. Cecilie har bl.a. arbejdet med at skrive artikler til onlinemanualerne ArkiWiki og ArkibasWiki (og hermed understøttet et arbejde, Dorthe i forvejen var i gang med) og udarbejdet opslag til SLA’s Facebookgruppe samt formidlingsartikler til arkiv.dk.

I efteråret 2020 flyttede sekretariatet kontorer i Andkærhus i forlængelse af, at kontorhuset efter en konkurs havde fået ny ejer. Efter ønske fra sekretariatet sidder medarbejderne nu alle i ét storrumskontor i stedet for to kontorer, og lige ved siden af kontoret er der et (møde)lokale, der også kan bruges til kurser med op til ca. 10 deltagere (typisk Arkibas og ITkurser).

Styrelsen takker sekretariatet for det gode arbejde i det forgangne beretningsår.