Sygeplejeteori 2

Page 1

Sygeplejeteori


Mål 1. Eleven kan forklare hensigten med sygepleje og omsorg ud fra forskellige sygeplejeteorier. 4. Eleven kan forklare principperne for sygeplejeprocessen, herunder hvordan grundlæggende sygepleje prioriteres, tilrettelægges, udføres og evalueres med udgangspunkt i borgerens / patienters ressourcer og behov.


Hvad er teori • En teori forsøger at præsentere en virkelighed, men er ikke virkeligheden. • En teori er et redskab der kan guide dig i dit arbejde. • De fleste teorier er udviklet ved at analysere praksis. • En referenceramme for sygeplejen.


Grundlæggende sygepleje Sygepleje er rettet mod; • mennesket fra fødsel til død • enkelt personer, pårørende eller grupper • mennesker som er syge, raske eller afhængige af andre pga. svigtende helbred eller med risiko for at blive syge.

Dette kaldes sygeplejens genstandsområde eller virksomhedsområde


At udføre grundlæggende sygepleje


Hvad er sygepleje? Take five, diskutér og noter: • Hvad mener I at sygepleje er? • Hvad mener I god sygepleje er? • Hvad tror I patienterne mener god sygepleje er?


Sygeplejens historie For at forstå de forskellige sygeplejeteorier og det de siger, hvorfor de har ændret sig og hvad de kan bidrage med – må man sætte dem ind i et historisk sammenhæng.


Hvad er sygeplejeteorien påvirket af? • 1860-1920: Arven fra Nightingale: Den første sygeplejeteori • 1900-1950: Baggrunden for Amerikansk sygeplejeteoriudvikling medikalisering og dårlig kvalitet i sygeplejen. • 1970-1980: Den videnskabelige vending – sygepleje som videnskab

• 1980-1985: Metateoretisk refleksion • 1985-1990: Videnskabsteori i fokus • 1990- Fra epistemologi til ontologi og etik.


Sygeplejeteorier gennem tiden - pĂĽvirket af historiske og sociale sammenhĂŚng

Florence Nightingale 1820-1910

Virginia Henderson Dorthea Orem 1897-1996 1914-2007

Kari Martinsen 1943


Florence Nightingale


Florence Nightingale - den moderne sygeplejes grundlægger

• Florence Nightingale (1820-1910) • Udformede og påbegyndte den verdslige sygeplejeuddannelse. • Blev i første omgang kendt for hendes forbedringer af hygiejniske forhold inden for hæren.


Florence Nightingale • Hun blev 90 år og udgav gennem hendes liv en række rapporter, artikler og bøger. • Den mest kendte af dem er:

Notes of Nursing. What it is and what it is not.


Florence Nightingale I gennem hendes argumentation for hvad god sygepleje er, redegør Nightingale også for, hvordan hun opfatter: • Mennesket • Sygdom • Sundhed • Og hvordan sygepleje påvirker disse.


Virginia Henderson

Definerer sygeplejen som: ” At bistå det enkelte menneske, hvad enten han er syg eller rask, ved enhver handling til sundhedsfremme eller generhvervelse, som han selv ville foretage, såfremt han havde fornøden styrke eller vilje dertil, op på en sådan måde, at hun hjælper ham til hurtigst muligt atter at kunne klare sig selv.” (Henderson 1966)


Virginia Henderson - forsøger at definere sygeplejens væsen

• Virginia Henderson (1897-1996) • Forsøgte at beskrive sygeplejens særlige fagområde. • Textbook of the Principles and Practice of Nursing – er en hendes mere kendte bøger. Sygeplejens særegne funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask med at udføre aktiviteter der fremmer eller genvinder sundheden (eller til fredelig død).


Virginia Henderson Tre særlige pointer v. definitionen: 1. Aktiviteter er nødvendige 3. At målet for sygepleje er forudsætninger for genvindelse af sundhed, helbredelse og selvstændighed for en fredelig død. patienten og evt. en fredelig død, hvis døden 2. At mennesker normalt er uundgåelig. er aktive i forhold til disse aktiviteter.


Virginia Henderson En anden vigtig pointe er begrebet:

UNIVERSIELLE BEHOV Sygeplejens grundlĂŚggende aktiviteter har rod i de universielle menneskelige behov


Sygeplejeforskningen skal ifølge Henderson, ske indenfor patienternes grundlÌggende behov.


Dorothea Orem


Dorothea Orem - tanker om egenomsorg

• Dorothea Orem (1914-2007)

• Særligt kendt for bogen Nursing Concepts of Practice (1995) • Forsøger at tilpasse sine teorier om sygepleje til traditionelle kriterier for videnskabelige teorier


Dorothea Orem Egenomsorg er en del af omsorgsbegrebet og kan defineres som omsorg for sig selv, givet af sig selv. Orems omsorgsteori omfatter 3 teorier:

1. Teorien om egenomsorg – hvor der er balance mellem egenomsorgskrav og egenomsorgskapacitet.

2. Teorien om egenomsorgssvigt -hvor krav overstiger ressourcerne og 1. Teorien om egenomsorg patienten har brug for hjælp, her skal afdækkes hvilke ressourcer 2. Teorien om omsorgssvigt patienten har og ikke har, så han kan få opfyldt sine behov. 3. Teorien om

sygeplejesystemer


Dorothea Orem - inspireret af sociologien

• Orems teori er nært beslægtet med Hendersons.

• Orem opfatter sygepleje som erstatning for sundhedsrelateret handlinger (egenomsorg) i situationer, hvor patienten ikke selv er i 3. Teorien om stand til at foretage dem. sygeplejesystemer


Dorothea Orem • Orem mener sygeplejens mål er at hjælpe patienten til størst mulig uafhængighed i disse aktiviteter


Kari Martinsen

Martinsens Omsorgsteori: Omsorg har med næstekærlighed at gøre og er grundlæggende mennesker imellem, fordi mennesker er afhængige af hinanden. At tænke på, at tage sig af og bekymre sig om den anden – er indbygget i den menneskelige natur.


Kari Martinsen skriver om sygeplejens natur - omsorgsteori

• Kari Martinsen (1945• Har haft og har stor indflydelse på sygeplejeteori i Skandinavien • Hendes arbejde trækker i en mere filosofisk retning og mener at omsorg er fundamentet for sygepleje En af de bøger hun er kendt for er: Omsorg, Sykepleie, medicin – hvor hun er inspireret af den danske filosof K.E. Løgstrup


Kari Martinsen skriver om sygeplejens natur - omsorgsteori Menneskesyn • Fællesskabet, er i centrum og ikke det enkelte menneske. • Mennesket er ikke noget i sig selv, det er gennem afhængigheden til andre, at det enkelte individ udvikler selvstændighed og derved realisere sig selv. • Omsorgen tager afsæt i, at plejen tilrettelægges i samarbejde med patienten, og at der skal være en balance mellem vedligeholdelse – og vækstomsorg . • Omsorg betyder mere end at bekymre sig om, og derfor kræver det faglig viden om såvel sundhed og sygdom. • Omsorg handler om relationen mellem patient og omsorgsgiver. • Omsorgsgiveren giver omsorg uden at forvente noget til gengæld – og udøver dermed professionel omsorg.


Kari Martinsen

• Den moralske dimension: Handler om hvordan vi agerer i relationen til patienten, og forvalter den magt vi har som sundhedsprofessionelle.

• Den praktiske dimension. At det kræver en faglig viden at drage omsorg for et andet menneske. Denne viden opnås bla. gennem praktisk erfaring kombineret med teoretisk viden. • Den relationelle dimension. Det handler om to parter, hvor den ene bekymrer sig om den anden. Hvordan vi viser omtanke for hinanden.


Kari Martinsen Den professionelle omsorg

1. Vedligeholdelsesomsorg

•. Målet er at patienten vedligeholder færdigheder, ofte må tilbagegang accepteres. •. Plejen er tilrettelagt over lang tid. •. Opgaverne ikke ret specialiserede og derfor ikke omkostningstunge. •. Værdier som næstekærlighed og uegennyttighed er primære. •. Plejen tager afsæt i de svage og mest plejekrævende mennesker

2. Vækstomsorg

•. Målet er at patienten bliver i stand til at klare sig selv. •. Plejen er tilrettelagt over en kort periode. •. Opgaverne er specialiserede og dermed kostbare og varetages af uddannet personale. •. Værdier som uafhængighed og at kunne klare sig selv (selvhjælp) er primære.

•. Plejen tager afsæt i, at patienten at blive rask. Svag paternalisme: Patientens autonomiforventes og selvbestemmelsesret respekteres, men plejepersonalet påtager sig et fagligt ansvar og bruger magt på en moralsk korrekt måde fx ved at nøde en patient til at spise.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.