![](https://assets.isu.pub/document-structure/210211140711-6014f0b5344bf7a35158f787c0193260/v1/ef2942d865d8d69b6a4a9085f36feb82.jpg?width=720&quality=85%2C50)
3 minute read
Materialer til 7. klasse
Tik-tak 1 og 2 for 7. klasse
Supplerende engangshæfter til yderligere træning og differentiering.
Tik-tak XL for 7. klasse
Supplerende med udfordrende opgaver for særligt interesserede eller hurtige elever. Opgaverne er tilknyttet grundbogens temaer.
Regneark-Tak for syvende klasse
Hæftet indeholder supplerende regnearksopgaver tilpasset grundbogens emner.
Notater
X-serien for 7. klasse
Supplerende engangshæfter for elever der har behov for træning og fordybelse i de faglige områder.
Tal med familien
Et supplerende hæfte der gennem opgaver og spil simulerer en families økonomi gennem et år. Hæftet kan anvendes til en månedlig tilbagevendende aktivitet.
Matematik-tak edb 7.-10. klasse
CD-ROM med 6 INFA-programmer.
BOGSTAVREGN GRAFER MODEL MØNSTER-2 RUMGEOMETRI SANDSYNLIGHED
Fælles mål II
Fælles Mål II adskiller sig på væsentlige punkter fra Fælles Mål (I).
For det første er der kommet et nyt formål og så er der konstrueret en ny 4-punkts oversigt i relation til faget:
• Matematiske emner • Arbejde med tal og algebra • Arbejde med geometri • Arbejde med statistik og sandsynlighedsregning • Matematik i anvendelse • Matematiske arbejdsmåder • Matematiske kompetencer
Formålet for matematik
Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Stk. 2 Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.
Stk. 3 Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.
Matematiske kompetencer – trinmål 9. klasse
Med udgangspunkt i den matematikopfattelse, der er beskrevet i Uddannelsestyrelsens temahæfteserie nr. 18 – 2002: Kompetencer og matematiklæring, indledes Fælles Mål II med en konkretisering af kompetencerne.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence) • opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence) • opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af tal, tegning, diagrammer, ligninger, grafer og formler (modelleringskompetence) • udtænke, gennemføre, forstå og vurdere matematiske ræsonnementer og arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence) • afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem for skellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) • forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) • udtrykke sig og indgå i dialog om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) • kende til forskellige hjælpemidler herunder it og deres muligheder og begrænsninger samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence).
Kommentar:
Kompetencer var nævnt i Fælles Mål I, men på en langt mindre fremtrædende plads end i de nye Fælles Mål II. Måden, som Matematik-tak for syvende er bygget op på, gør det muligt for læreren at medtænke kompetencebegreberne: • I arbejdet med de sorte sider, som er indledningen til alle afsnittene vil de tre første kompetencer – tankegangskompetencen, problembehandlingskompetencen og modelleringskompetencen – nemt kunne sættes i spil i samtalerne og arbejdet med de mere åbne problemstillinger og spørgsmål. • I arbejdet med de faglige opgaver kommer andre tre kompetencer i fokus: repræsentationskompetencen, symbolbehandlingskompetencen og hjælpemiddelkompetencen. • De to sidste kompetencer – ræsonnementskompetencen og kommunikationskompetencen – må fortrinsvis søges arbejdet med i det nødvendige supplerende arbejde, som det fx er beskrevet med forslagene til andre aktiviteter her i lærervejledningen. • Et særligt problem udgør kommunikationskompetencen – i forhold til at den mundtlige prøve i