Feedback

Feedback står i midten af modellen, fordi det ikke er en fase for sig selv, men et element som i større eller mindre grad indgår i de øvrige fire faser. Langt den største del af lærerens feedback er mundtlig i form af de samtaler med enkeltelever, grupper og hele klassen, som er centrale for elevernes læring i en undersøgende undervisning. Det er helt afgørende, at læreren stimulerer og understøtter elevernes undersøgende adfærd ved at være ’nysgerrig undrende’. I stedet for at bekræfte eller afkræfte elevernes udsagn, hypoteser og resultater skal læreren forsøge at ’tænke med’ ved at sætte sig ind i deres tankegang og støtte og udfordre med opklarende og supplerende spørgsmål – oftest er hvorfor-spørgsmål bedre end hvordan-spørgsmål. Det betyder, at samtalerne bliver mere uforudsigelige for læreren, men det er dog ofte muligt – og hensigtsmæssigt – at forsøge at forestille sig, hvordan forskellige elever vil gribe en opgave an, så man kan forberede hensigtsmæssige ’nøglespørgsmål’ i forskellige situationer.

I vejledningen er der formuleret 2-4 nøglespørgsmål til hver aktivitet, som læreren kan bruge til at støtte elevernes læring. Samtidig med at læreren er nysgerrig under- søgende skal han/hun også forsøge at holde fokus på den faglige pointe. Det er ofte en balancegang mellem at understøtte elevernes tankegang og ’styre’ elevernes undersøgelser frem mod den matematiske pointe.

Lærerens feedback er forskellig i de forskellige faser.

I Fang-fasen er der fokus på at inddrage eleverne i problemstillingen ved at få dem til at overveje, hvilke spørgsmål der er interessante, hvordan de kan undersøges, og hvordan de hænger sammen med den viden, de har i forvejen. Lærerens rolle er at ’invitere eleverne’ og motivere dem til at gå i gang med at undersøge, hvilket oftere lykkes, når de er med til at formulere spørgsmålene og designe undersøgelsen. I Forsk-fasen skifter fokus, idet det oftest er eleverne, der initierer samtalen ved at kalde på læreren. I den situation er det vigtigt, at lærerne ikke forsøger at ’overlevere’ sin egen løsning til eleverne, men i stedet bruger tid på at sætte sig ind i elevernes tankegang. Det kan læreren blandt andet gøre ved at stille spørgsmål, der får dem til at uddybe, hvad der er deres problem, og så efterfølgende forsøge at bringe dem videre ved at bygge videre på deres løsningsmodel og tankegang hen imod en løsning. I andre situationer kan læreren henvende sig uopfordret til en gruppe. I den situation er det vigtigt at stille nysgerrige, undrende spørgsmål, som får eleverne til at sætte ord på deres ideer og løsninger, og eventuelt udfordre eller stille uddybende spørgsmål, som for eksempel får dem til at blive opmærksomme på problemer i deres resultater eller metoder.

I Forklar-fasen er hvorfor-spørgsmål specielt vigtige. Hvorfor er jeres løsning rigtig? Kan I argumentere for, hvorfor det altid er sådan? Hvorfor er I sikre på, at I har fundet alle løsninger osv.? Eleverne skal vænnes til, at begrundelserne for deres løsninger er mindst lige så vigtige som selve løsningen. Det er rigtig fint, hvis eleverne kan

bringes til at diskutere deres løsninger indbyrdes, uden at læreren blander sig for meget, da lærerens udsagn ofte bliver opfattet som sandheder, der ikke nødvendigvis kræver megen argumentation for eleverne. Hvis forskellige grupper har forskellige løsninger, er det et godt udgangspunkt for en diskussion: Hvorfor er løsningerne forskellige? Kan de begge være korrekte? Hvilke forskelle og ligheder er der, på den måde grupperne har løst opgaven? Ligeledes kan eleverne være med til at vurdere kvaliteten af forskellige løsninger, for eksempel præcision i sprogbrugen, valg af repræsentation eller andet.

Eleverne får selvfølgelig også gennem hele processen feedback af hinanden både mere formaliseret, for eksempel når de præsenterer deres produkter for hinanden (Forklar), men også mere uformelt i samtalerne under arbejdet med de undersøgende opgaver (Forsk). Det er vigtigt, at eleverne lærer at give feedback ved at spørge nysgerrigt til deres kammeraters tankegang og løsninger frem for blot at vurdere, om opgaven er løst korrekt. Det vil naturligvis oftest være nødvendigt at vejlede eleverne i, hvordan de skal give feedback til hinanden. Læreren kan også bruge digitale teknologier som hjælpemiddel, når eleverne skal give hinanden feedback. Det kan fx være, at eleverne skal dele dokumenter med hinanden fx i Google Drev, så de kan gå ind og læse og kommentere på hinandens arbejde. Når deres dokumenter ligger samlet i Google Drev, har læreren et godt overblik over elevernes dokumenter og feedback til hinanden. Læreren kan kvalificere elevernes feedback ved at opsætte nogle klare kriterier for, hvad eleverne skal give feedback på. Det er vigtigt, at feedback ikke kun angår det konkrete produkt eller svar, men også inddrager processen og får eleven til at se på sin egen besvarelse udefra. (jf. Hattie og Timperlay, 2007).