Undervisningsdifferentiering

Introer og aktiviteter i grundbogen er formuleret så de har ’lav indgangstærskel og højt til loftet’. Det betyder, at det er muligt for lavt præsterende elever at gå i gang med aktiviteten, samtidig med at der er udfordringer til højt præsterende elever. Ideen er, at alle elever kan arbejde med den samme opgave, men at de arbejder på forskelligt niveau. Der kan fx være stor forskel på præcisionen i elevernes sprog, hvor konkret eller abstrakt de formulerer sig, deres brug af matematisk notation og deres valg af repræsentationsform og digitale værktøjer.

Den lave indgangstærskel er betinget af den indledende fase, Fang, hvor læreren introducerer opgaven for eleverne. Her er det vigtigt, at læreren sikrer sig, at alle elever ved, hvordan de helt konkret kan komme i gang med undersøgelsen. Hvis der er svage læsere i klassen, kan teksten i den farvede boks med fordel læses op. I de fleste tilfælde er tekstmængden, der skal læses herefter minimal.

I den næste fase, Forsk, kan der være stor forskel på, hvor meget og hvilken hjælp eleverne har brug for. Her må læreren i hvert enkelt tilfælde vurdere, hvordan den enkelte elev og gruppe bedst muligt gives mulighed for at tilegne sig ny viden ud fra elevernes forudsætninger. I vejledningen til de enkelte aktiviteter er der formuleret 2-4 nøglespørgsmål, som læreren kan bruge til at udfordre eleverne på forskellige niveauer. I alle aktiviteter er det muligt at udfordre højt præsterende elever yderligere, for eksempel ved at lade eleverne generalisere og eventuelt bevise påstande eller de kan undersøge specialtilfælde. Der findes hjælp til dette i udfordringen og ved nøglespørgsmålene i lærervejledningen, men det er også rigtig godt, hvis eleverne selv kan formulere nye undersøgelsesspørgsmål. Generelt arbejdes der i aktiviteterne ud fra et uformelt hverdagssprog, som gradvist skal udvikles gennem elevernes arbejde med aktiviteten for til sidst at munde ud i et mere formelt matematisk sprog ved fællesgørelsen. Hastigheden på denne progression og slutniveauet må selvfølgelig afpasses efter elevgruppen. På websitet er teksten i Viden om læst op, så eleverne kan få hjælp til at forstå, læse og udtale fagbegreberne.

Den meget konkrete tilgang i alle aktiviteter er valgt for at tilgodese de meget forskellige elevgrupper, der oftest er i en 10. klasse. Eleverne kommer med mange forskellige erfaringer og holdninger fra forskellige skoleforløb, og derfor også med meget forskellig motivation for faget.

Forskningslitteratur inddeler ofte elever i to overordnede grupper, afhængigt af den måde de optræder i undervisningen. De to grupper er karakteriseret ved, at deres deltagelse i undervisningen er orienteret mod forskellige typer af mål (Hansen, 2019). Mestringsorienterede elever er optaget af, at de selv bliver dygtigere, det vil sige at tilegne sig kundskaber, viden og kompetencer. De ønsker at forstå de faglige sammenhænge, og vil gerne bruge tid på at udforske, stille nye spørgsmål og undersøge, for at blive dygtigere. De arbejder gerne sammen med andre, hvor de kan indgå i faglige dialoger. Præstationsorienterede elever er optaget af at løse

opgaver korrekt, at blive færdige med arbejdet og at vise, hvad de kan for læreren, gerne målt i forhold til de øvrige elever. De er løsningsorienterede og søger derfor standardmetoder eventuelt baseret på udenadslære. Ofte kan de bedst lide at løse opgaver individuelt, fordi det er hurtigst og nemmest. De præstationsorienterede elever inddeles igen i offensive og defensive præstationsorienterede. Overordnet er de offensive præstationsorienterede optaget af opnå succes, og de defensive er optaget af at undgå nederlag. De offensive præstationsorienterede er optaget af at løse opgaverne korrekt, og de foretrækker derfor lette opgaver. Defensiv præstationsorienterede elever er kendetegnet ved at forsøge at aflede opmærksomheden fra deres mangelfulde præstationer ved forskellige afledningsmanøvrer, som fx fjollerier, tissepauser, glemte bøger, computer der ikke virker osv., specielt hvis de risikerer ikke at opnå succes med opgaveløsningen.

De tre elevgrupper har alle udbytte af en undersøgende arbejdsform, men skal ofte stimuleres forskelligt. De mestringsorienterede vil oplagt være motiveret af arbejdsformen, da de i høj grad selv kan styre arbejdet, stille nye spørgsmål og udvikle deres forståelse ud fra deres egne forudsætninger. De offensive præstationsorienterede vil ofte søge at blive hurtigt færdige, og skal derfor stimuleres ved at få stillet yderligere spørgsmål, specielt hvorfor-spørgsmål, som de er mindre optaget af end hvordan-spørgsmål. De defensive præstationsorienterede vil profitere af den lave indgangstærskel. De kan gå i gang med den meget konkrete opgave og skal så ofte støttes, når erfaringerne skal omsættes til faglige sammenhænge.