2 minute read
Arbejdet med kompetencerne
Arbejdet med kompetencerne
STYR PÅ din viden
Opbygning af fælles viden.
Undervisningen tager afsæt i elevernes forforståelse og sproglige ressourcer. At involvere eleverne og tage deres input alvorligt har særlig betydning for deres motivation og tro på sig selv som skrivere.
Tankekortet er et organisationsark, der har til formål at opbygge et begyndende fagsprog om teksttyper. I denne første fase undersøger lærer og elever de sproglige, strukturelle og grammatiske træk ved bestemte teksttyper. I processen udfylder eleverne først tankekortet i bogen ud fra deres umiddelbare viden. Efterfølgende ser gruppen introfilmen til kapitlet på skriv.alinea.dk, og sammen tilføjer de ny viden til tankekortet. Tankekortet bruges som organiseringsark både før og under skriveprocessen.
STYR PÅ ORD
Fælles opbygning af et begyndende fagsprog om fremstillingsformer.
I denne fase undersøger lærer og elever de sproglige, strukturelle og grammatiske træk ved bestemte teksttyper. I denne fase arbejder eleverne både formelt og funktionelt med sproget.
STYR PÅ TEKSTEN
Tydeliggørelse og bevidstgørelse om fremstillingsformens struktur og sprog.
Med afsæt i modellering af præsenteret modeltekst og fælles tekstkonstruktion etableres der viden om teksttypen. I modeltekstanalysen anvendes pile til at synliggøre og visualisere tekstens sprog og struktur. I den fælles tekstkonstruktion kobles det talte sprog til det skrevne sprog, og det bliver synligt for eleverne, hvilke sproglige valg, der foretages. Eleverne kommer med forslag til indhold og formuleringer, men det er læreren, der skriver og taler højt om sine overvejelser. Både pile og guide til arbejdet med den fælles tekstkonstruktion findes på skriv.alinea.dk
På dette stadie indgår også Skriv dit udkast som er en fast opgave, hvor eleverne støttes i organiseringen af den kommende skriveproces. Den egentlige skrivning foregår i etablerede digitale skriverammer.
Fasen afsluttes med Tjeklisten, som indeholder udvalgte kriterier, der tydeliggør, hvad der forventes af eleverne. Kriterierne i tjeklisten er udformet i et elevvenligt sprog, som tydeliggør, hvad der forventes for at nå målet. Tjeklister kan både bruges formativt og summativt, men i SKRIV-materialet er de tænkt som den formative, løbende feedback, der gives både før og undervejs i skriveprocessen. Feedbacken mellem elev-elev og lærer-elev er en integreret del af undervisningen og foregår gennem dialog, observationer og opsamlinger for at tydeliggøre:
•Hvor eleverne er lige nu. •Hvor eleverne skal hen herfra.
Her skal eleverne vise, at de har styr på situationen. De skal forberede deres præsentation af teksten til en eller flere modtagere. Derudover skal de forholde sig til egne succeser ved at formulere, hvad de er stolte af, og hvad de har været gode til at holde fokus på i deres arbejde med kapitlet.
Evaluering
Som afrunding af kapitlet skal den enkelte elev altid evaluere sig selv. Det sker enten på side 70 eller 71. Her skal eleverne vise, at de kan forholde sig til, hvilke tekster og hvilket sprog man skal anvende indenfor en given tekstkategori.
STYR PÅ DIN PRÆSENTATION Styr på situationen