Evaluering og skrivemål

Individuel vejledning af eleverne kræver tid og rum, og det kan læreren fx skaffe sig ved at vænne eleverne til at arbejde med skrivemakkere. Hvis eleverne vænnes til først at prøve selv og derefter søge hjælp hos skrivemakkeren, før læreren spørges, giver det læreren mulighed for at fordybe sig med en enkelt elev ad gangen.

Læreren, der underviser og følger eleverne, vil gennem den daglige undervisning få et billede af, hvordan den enkelte elevs skriveudvikling forløber. Læreren vil derfor have en fornemmelse for, hvor hver elev er kommet i skriveudviklingen. Det er vigtig viden, for den er forudsætningen for, at læreren kan undervise eleven på det niveau, eleven aktuelt befinder sig på.

Det, eleven skriver på egen hånd uden støtte fra lærer eller makker, afspejler den viden, eleven har om skrivning på det aktuelle tidspunkt. Der er derfor god grund til at følge med i elevens skrivning. Ud fra det, eleven skriver, kan læreren se, hvad eleven kan på et givet tidspunkt og hjælpe eleven videre i skriveprocessen ved at tage udgangspunkt i elevens forudsætninger.

Én eller et par gange i løbet af et skoleår kan man lave en mere grundig og bredere favnende evaluering af elevernes skrivefærdigheder på baggrund af de tekster, som eleverne skriver i Skrivevejen. For at få et billede af, hvad eleverne kan i forhold til de opstillede mål, kan man undersøge teksterne ud fra fokuspunkter, som er relevante i 4. klasse.

Fokuspunkterne er udtryk for, hvad eleverne skal kunne, men også udtryk for hvad eleverne skal i gang med at lære. Man kan altså ikke forvente, at elever i 4. klasse kan honorere alle kravene i de syv fokuspunkter, som er opstillet i skemaet på side 14, men det er områder, eleverne skal arbejde med på dette trin.

Fokuspunkterne er overskrifter, der dækker over flere detaljer. Detaljer, som læreren er nødt til at kende til og vurdere, før der skal tales om elevens tekst.

Når teksten er rettet, taler læreren med eleven om resultatet, og det er vigtigt altid først at sige noget om det, der er godt ved teksten – hvad eleven er god til. Eleven skal have at vide, hvorfor det er godt, så eleven kan bruge det igen.

Hvis der er noget i elevens tekst, som ikke er så godt, skal eleven have det at vide sammen med en forklaring på, hvorfor det ikke er godt, og hvordan det kan gøres bedre. Sammen med eleven opstiller læreren nogle få mål for det, eleven skal til at lære og til at gøre bedre i sin skrivning.

Læreren skal være omhyggelig med at fortælle, hvad eleven særligt skal have sin opmærksomhed rettet mod, når eleven skriver, så skrivekravene er helt klare.

Det er vigtigt at sætte klare skrivekrav for eleverne, så de ved, hvad der forventes af dem. Hvis man ikke ved, hvilke krav der stilles til en, er det umuligt at opfylde dem. Derfor er det vigtigt, at læreren tydeligt fortæller eleverne, hvad de skal være opmærksomme på, når de skriver. På samme måde er det afgørende, når der stilles skriveopgaver, at eleverne har forstået opgaven og ved, hvad den går ud på. Læreren skal altid sikre sig, at opgaven er forstået af alle elever, så de ved, hvilke krav de skal opfylde.

Følgende er et konkret eksempel på, hvordan en lærer har evalueret og sat skrivemål for en elev på baggrund af elevens besvarelse af opgaven: Skriv om en personlig oplevelse, du har haft.

Eleven har skrevet teksten i januar i 4. klasse:

Faldet Vraa vraa skreg jeg, jeg stak hånden op til munden, den var fuld af blod!!!. Men det var slet ikke der det hele startede, det startede med at det var min 3-års fødselsdag og min familie kom og vækkede mig. – God morgen skat, tillykke med fødselsdagen, sagde min mor – God morgen nu vil jeg have gaver, sagde jeg. – ja skat, men først skal vi have morgenmad.

(En time efter) Nu vil jeg have gaver, her Trine sagde min far og gav mig en stor gave. Det var ... en gynge. Jeg vil ud og gynge nu, sagde jeg. Ja så rydder jeg væk i mens sagde min mor. Nu sad jeg på gyngen og gyngede. Da der var gået lidt tid gik min far ind igen Og da jeg ikke gad gynge mere ville jeg hoppe af. Uheldigvis havde jeg åben mund. Jeg hoppede højt op og landede hårdt på jorden, jeg græd og græd og græd. Min mor og far kom løbene ud. – Hvad er der galt Trine råbte min mor og spænede ud af huset. Jeg åbnede munden, og den var fuld af blod!!! Min mor og far var bange for at jeg have mistede alle mine tænder eller noget der var være. Min mor og far skyndte at køre til skadestuen. Der var blod over alt på alles tøj i hele bilen over alt! Så var vi der. Først fik jeg en indsprøjtning så jeg ikke blødte så meget så kunne lægen nemlig se hvad der var galt og det viste sig at jeg have bidt hul i tungen! Lægen sagde at det var der ikke noget at gøre ved. Men efter to dage ville det gro sammen igen. Det var to smertefulde dage for, for det første gjorde det så ondt i min mund så jeg spiste næsten ingen ting og for det andet kunne jeg ikke sutte på min sut :-(

Fokuspunkter

Skriver med tydelig begyndelse, midte og slutning.

Skriver i et sprog, der giver mening.

Skriver med detaljer, der gør teksten interessant at læse.

Sætter de rigtige tegn.

Skriver med stort bogstav i første ord af en sætning og i egennavne.

Skriver med et passende ordforråd.

Følger lydregler i egen stavning. Læreren evaluerede teksten ud fra de syv fokuspunkter i skemaet:

Detaljer

Bruger eleven det, der er arbejdet med om den aktuelle skrivegenre? Personlige beretninger: Er der en god startsætning? Er der svar på spørgsmålene hvem, hvor, hvornår, hvad? Er der brugt ord, som viser rækkefølgen? Er der en passende slutning? Fortællende tekster: Er der en god startsætning? Er der svar på spørgsmålene hvem, hvor, hvornår, hvad? Er der et problem, som skal løses? Er der fortalt i en god rækkefølge? Er der brugt ord, som viser rækkefølgen? Er der en passende slutning? Fagtekster: Fortæller begyndelsesafsnittet, hvad emnet er? Vækker begyndelsesafsnittet interesse for emnet? Består hvert midterafsnit af en emnesætning og uddybende detaljer? Indeholder slutningen en gentagelse af, hvad emnet er eller et superkort resume?

Rummer hver sætning en mening? Er ordene i sætningerne anbragt i rigtig rækkefølge? Er der variation i sætningsopbygningen – rækkefølgen af led? Er der brugt ord, der danner overgang – bindeord?

Er der interessante oplysninger? Er der detaljer, der beskriver eller uddyber personer, steder eller handling?

Anvender punktum og spørgsmålstegn korrekt? Deler tekster i afsnit? Anvender repliktegn ved direkte tale?

Er der skrevet med stort bogstav i første ord i sætningerne? Er egennavnene skrevet med stort?

Skriver med ensformigt ordvalg? Skriver med et varieret ordvalg? Er der anvendt præcise og beskrivende ord? Er der brugt ord og vendinger, der skaber billeder hos læseren?

Anvender lydfølgeregler, fx dobbeltkonsonant, stumt d og drilske vokaler? Bruger navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt form? Staver almindelige ord korrekt?

Læreren talte med eleven om teksten og sagde følgende:

Du har skrevet en rigtig god personlig beretning:

Din startsætning er rigtig god. Den gør mig nysgerrig, så jeg får lyst til at læse din beretning. Fint med lydordene Vraa vraa. Du fortæller med en begyndelse, en midte og en slutning, og det gør det nemt at følge med i din fortælling, for begivenhederne fortæller du i en god rækkefølge. Du har også ord, der viser rækkefølge – morgen, en time efter, nu, da der var gået lidt tid, men, så, først, efter 2 dage.

I begyndelsen fortæller du, hvornår det foregår, hvor og hvem der er med. Du lægger godt op til det, der skal ske i beretningen. Det er også en god ide, at du har brugt samtale, hvor man hører, hvad I siger til hinanden. Det gør din beretning mere virkelig. Du har også flere steder brugt repliktegn og ny linje for at vise, hvem der taler.

Du har gode og sjove detaljer med, der vil interessere dine læsere, fx lydordene vraa vraa, ord som spænede, uheldigvis, smertefulde dage. Sætninger som „Jeg åbnede munden, og den var fuld af blod“, og beskrivelsen af blod i bilen. Så har du også en sjov detalje med sutten til sidst.

Du fortæller rigtig godt om turen til skadestuen og opholdet der.

Din slutning runder fint historien af. Dine læsere vil ikke synes, at der mangler oplysninger. Du har fortalt det, der skal fortælles.

Du skriver både korte og lange sætninger. Det virker godt, at du laver en kort sætning, da I kommer til skadestuen „Så var vi der“. Og du bruger også en kort sætning tidligere til at fortælle, at nu sker der noget „Uheldigvis havde jeg åben mund“. Det giver liv til din fortælling.

Der er rigtig mange gode ting i din beretning, men der er også noget, du kan gøre for at gøre teksten endnu bedre og lettere at læse.

Din tekst kan nemlig være lidt vanskelig at læse på grund af den måde, du har sat teksten op. Det meste af teksten har du skrevet med korte linjer, hvor du begynder på ny linje.

Det er rigtigt at skifte linje, når du viser, at en ny person siger noget. Men når du fortæller, hvad der sker, skal du kun skifte til ny linje, når du vil vise, at der kommer noget nyt.

Det skal du til at lære. Du skal lære at dele dine tekster ind i afsnit. Vi kan sammen se på din tekst, så jeg kan vise dig, hvordan du kan gøre. ➞