Skriverutiner og arbejdsvaner

Som jeg har sagt, er det fint, at du bruger replikker, men du skal passe på, at du ikke bruger for mange. I samtalen om morgenen kunne du have fortalt, hvad der skete i stedet for at bruge replikker i den del af teksten, som kommer efter „En time efter“. Du kunne i stedet have sagt. „En time efter fik jeg endelig mine gaver. Min far gav mig en stor gave. Det var … en gynge. Den ville jeg prøve lige med det samme …“

Du skal også bruge de rigtige tegn ved alle replikker. Du skal sætte replikstreg og rykke ned på en ny linje, hver gang en ny person siger noget.

Lad være med at sætte komma i dine tekster, vent med det, til du er helt sikker i at sætte punktum. Sæt punktum i stedet.

Dine skrivemål:

• Sæt kun punktum i dine tekster. Du skal altså sætte punktum i stedet for at sætte komma. • Del din tekst i afsnit. Ryk ned på ny linje, når et nyt afsnit starter.

Som afslutning noteres elevens nye skrivemål, så eleven ved, hvad der skal arbejdes særligt med.

Man kan se, at læreren ud fra elevens tekst kan fortælle om meget, eleven er god til, og samtidig kan læreren trække nogle punkter frem, som eleven skal arbejde særligt med i de næste tekster, eleven skal skrive. Læreren har altså opstillet nogle skrivemål, som eleven skal arbejde med.

Skrivemålene skal skrives ned og sættes i elevens logbog, hvis eleven har sådan en.

Der er kun få skrivemål, og dermed bliver det overkommeligt for eleven at huske dem og øve sig på dem. Det bliver også overkommeligt for læreren at følge med i, hvordan eleven udvikler sig i forhold til de opstillede mål. Senere kan læreren igen evaluere og på den baggrund opstille nye skrivemål. Skrivemålene er et meget effektivt redskab i det daglige arbejde for både elev og lærer. Et redskab som gør det muligt hele tiden at følge elevens skriveudvikling og påvirke den i den ønskede retning.

Uanset hvad eleverne arbejder med i skolen, er det vigtigt, at de lærer nogle gode arbejdsvaner. Uden gode arbejdsvaner er det vanskeligt at overskue og strukturere arbejdet, og resultatet vil sjældent blive særlig godt. Gode arbejdsvaner læres ikke på én gang, men gennem længerevarende forløb, hvor det er en bevidst del af undervisningens mål at lære eleverne gode arbejdsvaner.

Skrivevejen hjælper eleverne til at få gode arbejdsvaner, når de selv skal skrive. Gode arbejdsvaner indebærer blandt andet, at eleverne kan dele skrivearbejdet op i faser, som de kan overskue.

I Skrivevejen 4 arbejder eleverne med en strategi, der består af tre faser: Planlæg – Skriv – Ret. Det er en strategi, som eleverne med fordel kan benytte sig af i resten af skoleforløbet, når de skal skrive på egen hånd. Den form, eleverne møder strategien i her i 4. klasse, vil gradvist blive udbygget, efterhånden som eleverne magter mere og mere, jo længere de kommer op i skoleforløbet.

Planlæg er den første del af strategien og den første del af skriveprocessen.

I Skrivevejen begynder de fleste skriveopgaver med, at eleverne sammen med læreren undersøger en modeltekst og udfylder et skema, der er tilpasset den aktuelle skrivegenre. Undersøgelsen består af en samtale i klassen mellem elever og lærer om teksten, opgaven og det udfyldte skema, så eleverne bliver bevidste om de elementer, teksten består af og de elementer, der er særlige for den aktuelle skrivegenre. Gennem samtalen bliver opgavens muligheder og krav tydeliggjort for eleverne. Samtalen sikrer også, at alle har noget at skrive om, når de selv skal i gang. En sådan samtale kan betragtes som den første del af planlægningsfasen, hvor eleverne på et tidspunkt fortsætter på egen hånd.

På baggrund af samtalen er eleverne godt rustet til at planlægge deres egen tekst. Eleverne planlægger ved at udfylde et planlægningsskema, som stort set er lig det skema, de udfyldte, da de undersøgte teksten.

Der er et planlægningsskema til de skrivegenrer, som eleverne skal arbejde med i Skrivevejen 4. Skemaerne giver eleverne struktur på deres planlægning, uanset hvilken skriveopgave de skal skrive.

Planlægningsskemaerne findes som kopiark her i lærervejledning og på skrivevejen.alinea.dk.

Skriv er næste del af strategien, hvor eleven skriver sin tekst på baggrund af de overvejelser, der er foretaget under planlægningen og med støtte af det udfyldte planlægningsskema, som styrer eleven gennem skrivefasen.

Skrivefasen er karakteriseret ved, at eleven skriver løs. Under skrivningen vil eleverne have behov for hjælp og støtte i form af lærerens stilladsering, fx ved at stille spørgsmål til teksten – en metode der er omtalt nedenfor.

Ret er den sidste del af strategien, hvor eleven er færdig med at skrive sin tekst og nu skal til at undersøge og tilpasse den, så den bliver så god, at eleven kan være glad og tilfreds med sit resultat.

Det er vanskeligt at rette en tekst. Eleven har jo som regel gjort sig umage under skrivningen og synes derfor også, at resultatet er godt og vil have vanskeligt ved at finde noget, der kan forbedres. Men det skal der som regel altid.

Til skriveopgaverne i Skrivevejen er der nogle tjeklister, som kan lede eleven gennem retteprocessen. Tjeklisterne vil blive omtalt under de enkelte opgaver gennem Skrivevejen, men fælles for dem er, at de er arbejdsmetoder, som eleverne skal lære at bruge og med tiden anvende på egen hånd.

En af arbejdsmetoderne er at stille spørgsmål til teksten. I den daglige undervisning oplever vi gang på gang, at elevernes tekster er for korte, for lidt oplysende om det emne, eleven skal skrive om og indeholder for få detaljer. Eleverne siger ofte, at de ikke ”kan finde på mere at skrive”, og her er vi nødt til at hjælpe dem. For når eleverne skriver for lidt, skyldes det som regel, at eleverne glemmer at skrive oplysninger, som de synes er indlysende. De glemmer, at læseren ikke kender til oplysningerne, for læseren har jo ikke den samme oplevelse eller viden om det emne, som eleven skriver om. En god måde til at få de glemte oplysninger frem er at stille spørgsmål til teksten – spørgsmål om forhold, som læseren kunne være interesseret i at vide noget om. Det kan være spørgsmål, som giver svar på: hvor, hvem, hvornår, hvad, hvorfor, hvordan osv. Læreren kan hjælpe eleven de første gange ved, at de sammen læser elevens tekst og taler om, hvor det vil være interessant eller nødvendigt at få mere at vide.

Det er vigtigt at give eleverne gode arbejdsvaner også i rettefasen. Og en god arbejdsvane er i denne som alle andre sammenhænge at gøre arbejdet grundigt. Det betyder i denne forbindelse at læse sin egen eller makkerens tekst omhyggeligt, kontrollere teksten i forhold til tjeklisterne og tale med makkeren om dem. Til sidst retter eleven ud fra den samtale, der har været under rettefasen.