4 minute read

Tekst: Karstens nye ven, fortællingaf Tina Sakura Bestle

Karstens nye ven

Af Tina Sakura Bestle

Karsten har fået æselører. Rigtige æselører, der hænger lange og dovne på hver side af hovedet. Karsten aer dem. På en måde er de meget pæne. I hvert fald pænere end dem, der var før. Og så er de bløde.

Trin på trappen. Mor! Han når lige at tage en stor kasket på og propper ørerne op i den. – Du skal gå nu, min skat. Ellers kommer du for sent.

Men det gør ikke noget. Karsten har det bedst med at komme liiige til tiden, for så skal man ikke stå ude i skolegården. Og Svend og dem kan ikke gøre ham noget i timerne. Men han kan ikke koncentrere sig i timerne: Har han fået æselører, fordi han læser så meget? Han må måle dem og se, om de bliver længere, jo mere han læser.

Biblioteket er Karstens efter-skole-sted. Han kommer her hver dag, og hvis der sidder nogen i den store lænestol i krogen, bliver han stående og stirrer, indtil de går. Han har chokoladekiks med, som han spiser i hemmelighed.

Men i dag er der ikke noget hemmeligt over Karsten. Desværre. Svend og dem er fulgt efter ham, og midt i ’Den sidste mohikaner’ kan Karsten pludselig høre nogle, der griner. Han sænker bogen. Og synker.

– Hvad så? siger Svend og dem. – Er du blevet skideklog eller hvad?

Han peger på kasketten – Din hjerne er vokset!

Nej, det er den vist ikke, tænker Karsten, for han aner ikke, hvad han skal gøre. Et sted bag ham er der en underlig slæbende lyd.

Men han stirrer bare på Svend og dem. Svend og dem er dem, der bestemmer. Alt. – Af med kasketten!

De kaster sig over ham, og æselørerne falder ud. Nu kan de se ham. Rigtig se ham. – Æh, nå da, siger Svend. – Flotte ører.

Han hiver i dem. – Av.

Igen. – AV!

Og igen. – HJÆLP!

Karsten kan ikke holde tårerne tilbage. Han lukker øjnene. Måske forsvinder de så.

SKURMFWUUISH

En mærkelig lyd. Som noget meget stort, der smasker. Karsten tør ikke åbne øjnene. Så bliver der stille. Måske er Svend og dem gået. Han åbner øjnene. Foran ham står en kæmpestor og kæmpebleg orm med store briller på. Den virrer med hovedet, og så slår den en bøvs så lang, at Karstens ører blafrer bagud. Ud af munden dumper tre par sko. Svend og dems sko. – Nå, men giver du en chokoladekiks, æseløre, siger bogormen. – Bare lige for at tage smagen.

10. Vis, hvordan I oplever Karstens nye ven

Om lidt skal I bruge jeres kroppe til at leve jer ind i fortællingen.

GRUPPER • Sæt jer sammen. Få et ark af jeres lærer, og klip opgaverne ud. Læg dem midt på bordet med bagsiden opad. • Træk på skift en opgave, og gør det, der står.

til læreren

11. Lyt igen, og tal om Karstens nye ven

KLASSE Lyt til Karsten nye ven igen, og saml op på jeres oplevelser af teksten i klassen.

• Hvad er Karstens problem? • Hvordan bliver Karstens problem løst?

12. Undersøg, hvad fortællingen drejer sig om

Karstens nye ven handler om en dreng, der læser meget. Så meget at han får æselører. Han bliver drillet af Svend og dem. De bliver til sidst ædt af en orm. En stor orm med briller. Det er fortællingens handling. Men hvad drejer fortællingen sig om? At være anderledes, hævn, venskab, mobning, at være bange, at have mod? Det, som teksten drejer sig om, kaldes fortællingens tema. En fortælling kan have flere temaer.

KLASSE Om lidt skal I undersøge, hvad der er temaet i Karstens nye ven. • Læs ordene i cirklen. Hvad betyder de?

GRUPPE • Leg med de forskellige temaer ved at undersøge dem sammen. I skal bruge en terning og ordene i cirklen. - Tag en terning, og sig Karstens nye ven drejer sig om… - Slå med terningen. Hvis du slår du en 6’er, skal du sige: Karstens nye ven drejer sig om at have mod, fordi … Forklar, hvorfor temaet er mod. Svar så godt, du kan. - Slå på skift med terningen, indtil I har talt om alle temaer.

ALENE • Skriv om det tema, som du synes passer bedst til Karstens nye ven. Er det et eller flere af de seks temaer i temacirken, eller har du et andet forslag?

Brug arbejdshæftet side 15.

KLASSE • Fortæl i klassen, hvilke temaer I hver især har valgt.

Temacirkel

6. At have mod 1. At være anderledes

5. At være bange 2. hævn

4. At føle sig udenfor 3. venskab

Temacirkel

6. At have mod

5. At være bange

4. At føle sig udenfor 1. At være anderledes

2. hævn

3. venskab

13. Tænk over temaer

GRUPPE • Kig på temacirklen igen. Kender I andre fortællinger, film, serier, spil, bøger, YouTube-film, der har nogle af de seks temaer? Hvilke? • Fortæl i gruppen, hvilke temaer du bedst kan lide at læse om, se serier om osv. • Udfyld din egen temacirkel i arbejdshæftet side 15.

14. Undersøg jeres læseglæde - igen

Nu har I arbejdet med forskellige tekster, som måske har givet jer en større eller mindre læseglæde.

KLASSE • Find jeres læsediplomer frem, og tag læseglæde-testen igen.

Den er er på bagsiden af diplomet. • Er der kommet flere eller færre læseslanger, -kænguruer, -geparder eller -krokodiller i klassen? • Tal om, hvad der har gjort jeres læTal om, hvad der har gjort jeres læ seglæde større eller mindre. seglæde større eller mindre.

til læreren

This article is from: