••
N•
•••FIKTIO
Karstens nye ven Af Tina Sakura Bestle
Karsten har fået æselører. Rigtige æselører, der hænger lange og dovne på hver side af hovedet. Karsten aer dem. På en måde er de meget pæne. I hvert fald pænere end dem, der var før. Og så er de bløde. Trin på trappen. Mor! Han når lige at tage en stor kasket på og propper ørerne op i den. – Du skal gå nu, min skat. Ellers kommer du for sent. Men det gør ikke noget. Karsten har det bedst med at komme liiige til tiden, for så skal man ikke stå ude i skolegården. Og Svend og dem kan ikke gøre ham noget i timerne. Men han kan ikke koncentrere sig i timerne: Har han fået æselører, fordi han læser så meget? Han må måle dem og se, om de bliver længere, jo mere han læser. Biblioteket er Karstens efter-skole-sted. Han kommer her hver dag, og hvis der sidder nogen i den store lænestol i krogen, bliver han stående og stirrer, indtil de går. Han har chokoladekiks med, som han spiser i hemmelighed. Men i dag er der ikke noget hemmeligt over Karsten. Desværre. Svend og dem er fulgt efter ham, og midt i ’Den sidste mohikaner’ kan Karsten pludselig høre nogle, der griner. Han sænker bogen. Og synker.
22
Dynamo Tænd din læseglæde
9788723553423_indhold.indd 22
05.01.2022 15.13
