– En dybdegående undersøgelse af børn og unges trivsel i grundskolen
Hvad er trivsel?
Forskellige elevgruppers trivselsprofiler
Trivsel på tværs af trin
Faglig trivsel halter efter
Hvad forklarer variationer i faglig trivsel?
Tro på egne evner smitter af på faglig trivsel
Giv eleverne medbestemmelse
Varierende undervisningsformer
Interesse
Af Rikke Bay, Alinea
Børn og unges trivsel fylder i den offentlige debat. Fra mange forskellige vinkler kommer mulige forklaringer på årsager og råd til, hvordan trivslen kan højnes ud fra en generel bekymring og konsensus om, at den nuværende generation af børn og unge trives dårligt.
Forskere bag undersøgelsen og forfattere til rapporten
Professor Ane Qvortrup og lektor Eva Lykkegaard
Med denne TrivselsLUP på grundskolen ønsker vi at bidrage til debatten ved at anlægge et teoriinformeret og empiribaseret blik på trivsel. Vi nuancerer trivselsbegrebet ved at fokusere på tre dimensioner af trivsel: den mentale trivsel, den sociale trivsel og den faglige trivsel. I undersøgelsen har vi spurgt børnene og de unge selv og får dermed et solidt billede af, hvad der, i de konkrete kontekster de indgår i, kan forklare variationer i de tre trivselsdimensioner.
Redaktører
Amanda Bøjgaard Sand, Julie Stryger og Thomas Yung
Art direction og grafisk tilrettelæggelse
Ann Odgaard Hviid
Tryk
Dystan & Rosenberg Aps
Styregruppe
Vores TrivselsLUP viser, at en lille gruppe børn og unge har lav trivsel, men at langt hovedparten oplever høj eller meget høj trivsel. Undersøgelsen viser også tydeligt, hvor der bør sættes flest kræfter ind for at højne trivslen for alle elever, nemlig på den faglige trivsel.
Ane Qvortup (Syddansk Universitet)
Rikke Bay (Alinea)
Julie Stryger (Alinea)
Nikolaj Grønning Hansen (Forstå)
Faglig trivsel er et underbelyst aspekt i den generelle trivselsdebat og samtidig en vigtig nøgle til forståelse af, hvordan undervisningen i skolen kan bidrage til det vigtige arbejde med børn og unges trivsel.
Christian Engel Brund (Forstå)
Med denne TrivselsLUP vil vi gerne sætte faglig trivsel på dagsordenen, fordi det er noget, vi sammen kan handle på.
God læselyst!
Undersøgelsen giver os et nuanceret indblik i folkeskoleelevers trivsel. Ved at lave en klyngeanalyse på tværs af tre dimensioner – mental, social og faglig trivsel – identificerer vi tre forskellige grupper af elever med signifikant forskellige trivselsprofiler: To store elevgrupper med henholdsvis høje og middelhøje scorer på alle trivselsdimensioner. Og én lille gruppe af elever, som ligger lavt på alle tre trivselsdimensioner. Der er en overvægt af ældre elever i gruppen med lavest trivsel.
Lektor Eva Lykkegaard fremhæver om resultaterne: ”Det er dejligt at se, at langt størstedelen af eleverne ligger højt eller middelhøjt på trivsel, og at det kun er en mindre gruppe, der er i lav trivsel. Det giver et nuanceret udgangspunkt for at arbejde med trivsel i skolen. Professor Ane Qvortrup hæfter sig dog ved, at alle tre grupper af elever ligger lavere på faglig trivsel end på de øvrige trivselsdimensioner: “Det kan altså være vigtigt at fokusere på faglig trivsel i skolen,” understreger hun. Ved at undersøge hvad der i skolesammenhænge kan forklare variationen i faglig trivsel, hjælper undersøgelsen med at pege på indsatser i forhold til faglig trivsel.
Her er det klart, at det især er elevernes self-efficacy, altså deres tro på egne evner, og Mestring, medbestemmelse, oplevet mængde og læring af forskellige undervisningsformer samt relationen til lærere, der har betydning for faglig trivsel. Du kan derfor læse mere om disse aspekter på de næste sider.
“Det er dejligt at se, at langt størstedelen af eleverne ligger højt eller middelhøjt på trivsel”
Eva Lykkegaard, lektor på Syddansk Universitet
Trivsel handler ikke bare om at være glad, men også om at udvikle sig som person, realisere sig selv i og føle, at man bidrager til fællesskaber. Derfor bygger undersøgelsen på en definition af trivsel som et multifacetteret koncept, og består af tre overlappende, separate dimensioner: mental trivsel, social trivsel og faglig trivsel.
Den mentale dimension af trivsel omfatter individers tendens til at være tilfredse med dagligdagen, opleve at livet er godt, føle selvsikkerhed og tænke positivt.
Den sociale dimension af trivsel henviser til oplevelsen af at tilhøre en social gruppe eller et socialt fællesskab, hvor individets deltagelse og engagement anerkendes og værdsættes.
Den faglige dimension af trivsel refererer til oplevelsen af at føle sig glad og motiveret samt engageret i fagligt skolearbejde.
Der er en stærk korrelation mellem mental trivsel og social trivsel og en moderat korrelation mellem faglig trivsel og henholdsvis mental og social trivsel. Det vil sige, at mental og social trivsel i høj grad kan påvirke hinanden, mens faglig trivsel ikke så let påvirkes af de to andre dimensioner.
Vi har undersøgt sammenhængen mellem klassetrin og elevernes scorer på de tre trivselsdimensioner. Her finder vi, at elevernes trivsel på de tre dimensioner ligger signifikant lavere for elever på mellemtrinnet end elever i indskolingen og igen signifikant lavere for elever i udskolingen end elever på mellemtrinnet. Forskellen er størst for faglig trivsel.
Hvordan ser det ud med trivslen i grundskolen?
Eleverne er generelt i høj trivsel (mellem 3 og 4 på en skala fra 1-5). Den faglige trivsel ligger signifikant lavere end social og mental trivsel.
Ved at lave en klyngeanalyse på elevernes individuelle scorer på de tre trivselsdimensioner har vi identificeret tre signifikant forskellige grupper af elever:
• Gruppe 1: Denne gruppe, som omfatter 45,7 % af eleverne, har det højeste niveau af trivsel på alle tre dimensioner: mental trivsel (4,45), social trivsel (4,38) og faglig trivsel (3,85).
• Gruppe 2: Denne gruppe udgør 47,0 % af eleverne og repræsenterer eleverne med et middelhøjt niveau af trivsel på tværs af dimensionerne: mental trivsel (3,60), social trivsel (3,66) og faglig trivsel (3,16).
• Gruppe 3: Denne gruppe er den mindste og omfatter kun 7,3 % af eleverne. Den er kendetegnet ved det laveste niveau af trivsel: mental trivsel (2,53), social trivsel (2,53) og faglig trivsel (2,49).
1-5
Social trivsel
Faglig trivsel
Mental trivsel 1 2 3 4 5
GRUPPE 1
høj trivsel
GRUPPE 2 middelhøj trivsel
GRUPPE 3 lav trivsel
En analyse af aldersfordelingen på de tre identificerede grupper gør det klart, at der er flere indskolingselever end mellemtrinselever og flere mellemtrinselever end udskolingselever i gruppen med høj trivsel.
I gruppen med middelhøj og lav trivsel er der flere udskolingselever end mellemtrinselever og flere mellemtrinselever end indskolingselever. Forskellene er signifikante.
INDSKOLINGEN (3. KLASSE)
MELLEMTRINNET (4.-6. KLASSE)
UDSKOLINGEN (7.-9. KLASSE) GRUPPE
Samlet set viser klyngeanalysen, at der i grundskolen findes tre signifikant forskellige grupper af elever, når det kommer til deres trivselsprofiler på mental, social og faglig trivsel. Størstedelen af eleverne ligger højt eller middelhøjt på trivsel, mens en mindre gruppe ligger lavt på trivsel.
Samtidig viser analysen, at trivslen er lavest for de ældste elever og højest for de yngste elever.
For alle tre grupper er den faglige trivsel lavere end de øvrige trivselsdimensioner, og forskellen i trivselsscorer på de tre dimensioner er særligt udtalt for de elever, der trives højt eller middelhøjt.
I det følgende skal vi se på, hvad der forklarer variationer i elevernes faglige trivsel. Disse kan hjælpe med at udpege opmærksomhedspunkter for arbejdet med at styrke faglig trivsel.
“For alle tre grupper er den faglige trivsel lavere end de øvrige trivselsdimensioner”
“Klyngeprofilerne er anderledes i år. Dem, der var i lav trivsel sidste år, er der ikke længere. Det skyldes måske, at det er en elevgruppe, som er droppet ud, eller også skyldes det, at de er i bedre trivsel. Sidste år havde vi en lille gruppe (klynge 4), som havde dominerende negative følelser. Sådan en gruppe dentificerer vi ikke på andet år.”
Eva Lykkegaard, lektor
Ane Qvortrup, professor på Syddansk Universitet
Vi har statistisk identificeret ni forskellige temaer, der forklarer variationer i elevernes faglige trivsel. På modsatte side er de ni overordnede temaer listet i en tabel, og krydset under hver aldersgruppe indikerer, om de er signifikante for henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.
Hvis man vil arbejde med elevernes faglige trivsel, er det på alle klassetrin relevant at arbejde med elevernes self-efficacy eller tro på egne evner og deres oplevelse af mestring. I indskolingen og på mellemtrinnet er det desuden relevant at se på oplevelsen af medbestemmelse og mængden af forskellige undervisningsformer.
På de ældste klassetrin – på mellemtrinnet og i udskolingen – er det desuden relevant at forholde sig til elevernes oplevelse af, hvordan de lærer, deres interesse for specifikke emner og oplevelse af diverse emners vigtighed, deres relation til lærere samt generel interesse og motivation for skolen. På mellemtrinnet træder relationen til og brug af mobiltelefoner desuden frem som et opmærksomhedspunkt.
I det følgende uddyber vi seks af temaerne. For hvert af temaerne er der stillet flere spørgsmål til eleverne, og vi giver eksempler på fordelinger på klassetrinnene for enkelte spørgsmål inden for hver af temaerne.
Self-efficacy og mestring x x x
Medbestemmelse x x
Oplevet mængde af forskellige undervisningsformer x x
Oplevet læring af forskellige undervisningsformer
Interesse/vigtighed af specifikke emner
Relation til lærere
Interesse/motivation for skolen
Relation til og brug af mobiltelefoner
Køn x
Note: Spørgsmål om interesse/motivation for skolen og relation til og brug af mobiltelefoner er ikke stillet til elever i indskolingen.
Self-efficacy og mestring er det eneste tema, der signifikant er med til at forklare variationer i faglig trivsel på alle klassetrin.
Begrebet dækker over den enkelte elevs tro på egne evner og har et bredere og mere fremadskuende perspektiv end mestringsoplevelser, der er elevens oplevelse af at kunne mestre de konkrete opgaver eller situationer, som de har mødt og møder i skolen.
To af de spørgsmål, der adresserer elevernes tro på egne evner – deres self-efficacy – er spørgsmålene om, hvorvidt eleverne selv oplever, at de forstår det meste af undervisningen og kan forstå svære opgaver.
De yngste elever oplever i højere grad end de ældre elever, at de kan forstå det meste af undervisningen og svære opgaver. De yngste elever har altså større tro på egne evner end de ældste, og det smitter af på deres faglige trivsel.
UDSKOLING MELLEMTRIN INDSKOLING
Helt uenig
Uenig
Både uenig og enig
Enig
Helt enig
UDSKOLING MELLEMTRIN INDSKOLING
Helt uenig
Uenig
Både uenig og enig
Enig
Helt enig
Oplevelse af medbestemmelse er afgørende for elevers motivation og trivsel. Medbestemmelse kan forklare variationer i faglig trivsel i indskolingen og på mellemtrinet, men ikke i udskolingen.
Vi har spurgt ind til elevernes oplevelse af at have medbestemmelse både ift., hvad de skal lære om, og hvordan de skal lære det.
Eleverne oplever i højere grad at have medbestemmelse på undervisningsformen (hvordan de skal arbejde) end på indholdet (hvad de skal lære). Omkring en tredjedel oplever i høj eller meget høj grad at have medbestemmelse på undervisningsformen, mens mellem 12 % (udskoling) og 31 % (indskoling) oplever at have medbestemmelse på indholdet. De yngste elever oplever altså i højere grad end de ældre elever at have indflydelse på, hvad de skal arbejde med.
I HVOR HØJ GRAD ER DU MED TIL AT BESTEMME, HVAD DU SKAL LÆRE
OM I SKOLEN?
UDSKOLING MELLEMTRIN INDSKOLING
I HVOR HØJ GRAD ER DU MED TIL AT BESTEMME, HVORDAN DU SKAL ARBEJDE I SKOLEN?
UDSKOLING MELLEMTRIN INDSKOLING
Undervisningsformer kan spille en rolle for elevers trivsel og læringsudbytte. Vi spørger derfor eleverne, hvor ofte de arbejder på forskellige måder i skolen, velvidende at det ikke nødvendigvis afspejler, hvad der er foregået.
Studier viser desuden, at elevernes oplevelse af, hvordan man lærer, har betydning for deres engagement, deltagelse og dermed læring. Eleverne vil have en tilbøjelighed til at deltage mere aktivt, hvis de møder undervisningsformer, som de selv oplever at lære af. Derfor spørger vi ind til ’I hvor høj grad lærer du meget … ?’ og oplister en række undervisningsformer.
Tabellerne på de næste sider viser eksempler på spørgsmål rettet mod samme undervisningsformer, hvor eleverne både er blevet spurgt til den oplevede læring ved forskellige undervisningsformer og har skullet angive den oplevede mængde af disse.
HVOR OFTE LÆSER DU OM TING SOM EN DEL AF UNDERVISNINGEN PÅ DIN SKOLE?
OFTE LÆSER DU OM TING DEL AF UNDERVISNINGEN PÅ SKOLE?
Sjældnere end hver måned
UDSKOLING MELLEMTRIN
BYGGER ELLER TEGNER) ELLER LAVER EKSPERIMENTER?
UDSKOLING MELLEMTRIN INDSKOLING
HVOR OFTE ER DU KREATIV (FX BYGGER ELLER TEGNER) ELLER
HVOR OFTE ER DU KREATIV (FX BYGGER ELLER TEGNER) ELLER
LAVER EKSPERIMENTER SOM EN DEL AF UNDERVISNINGEN PÅ
LAVER EKSPERIMENTER SOM EN DEL AF UNDERVISNINGEN PÅ
DIN SKOLE?
INDSKOLING
UDSKOLING MELLEMTRIN
DIN SKOLE? I meget høj grad 0 %
Sjældnere end hver måned
Hver måned
Hver uge
Hver dag
HVOR HØJ GRAD LÆRER DU MEGET, NÅR DU ARBEJDER MED PROBLEMER, DER OGSÅ ER VIGTIGE UDEN FOR SKOLEN?
INDSKOLING
UDSKOLING MELLEMTRIN
meget høj grad
HVOR OFTE ARBEJDER DU MED PROBLEMER, DER OGSÅ ER VIGTIGE UDEN FOR SKOLEN, SOM EN DEL AF UNDERVISNINGEN PÅ DIN SKOLE?
INDSKOLING
UDSKOLING MELLEMTRIN
Sjældnere end hver måned Hver måned Hver uge
LYDBOG/PODCAST ELLER SER VIDEO?
UDSKOLING MELLEMTRIN INDSKOLING
HVOR OFTE LYTTER DU TIL LYDBOG/PODCAST ELLER SER VIDEO SOM EN DEL AF UNDERVISNINGEN PÅ DIN SKOLE?”
UDSKOLING MELLEMTRIN INDSKOLING
Sjældnere end hver måned
Hver måned
Hver uge
Hver dag
Under halvdelen (41 %) oplever i høj eller meget høj grad, at de lærer ved at læse om ting, mens lige under en femtedel (18 %) oplever i lav eller meget lav grad, at dette er tilfældet. Interessant er det, at oplevelsen af at lære ved at læse falder hen over klassetrinnene. Det er kun 25 % af eleverne i udskolingen, der er enige eller helt enige i, at de lærer meget af at læse om ting. Til sammenligning er det 41 % på mellemtrinet og 49 % i indskolingen. Dette er interessant, da størstedelen af eleverne – på tværs af klassetrin – oplever, at læsning er en del af deres skolehverdag.
En stor del på tværs af alle klassetrin (omkring 60 %) oplever i høj eller meget høj grad, at de lærer ved at være kreative, mens lidt færre (37 % i indskolingen, 38 % på mellemtrinnet og 50 % i udskolingen) oplever at lære ved at arbejde med problemer, der også er vigtige uden for skolen.
En stor andel i indskolingen, og til dels også på mellemtrinnet, oplever ofte at arbejde kreativt, mens det i udskolingen kun er 42 %, der oplever dette. Det ser mere ens ud på tværs af alderstrinnene, når det kommer til at arbejde med problemer, der også er vigtige uden for skolen. Her angiver mellem 34 % og 41 %, at de gør det hver dag eller hver uge.
42 % (indskolingen), 53 % (mellemtrinnet) og 48 % (udskolingen) af eleverne angiver, at de dagligt eller ugentligt lytter til lydbog/podcast eller ser video som en del af undervisningen. Dette oplever lige under halvdelen af eleverne, at de i høj grad eller meget høj grad lærer meget af.
Forskning viser, at elever, der føler, at deres interesser bliver taget alvorligt, oplever en større følelse af autonomi og kompetence, hvilket er essentielt for deres trivsel. Desuden kan en interessebaseret tilgang til undervisning hjælpe med at udvikle elevernes evner til at engagere sig aktivt og selvstændigt i læringsprocessen.
Omkring en fjerdedel af eleverne på både mellemtrinet og i udskolingen er helt enige eller enige i, at stort set alle emner bliver interessante, hvis de bare arbejder længe nok med dem, mens omkring en tredjedel er helt uenige eller uenige heri.
I meget høj grad
Note: Elever i indskolingen har ikke fået dette spørgsmål.
Helt uenig
Uenig
Både uenig og enig
Enig
Helt enig
I undersøgelsen spørger vi ind til elevernes relation til lærerne.
Når vi har valgt dette tema i undersøgelsen, skyldes det, at dele af uddannelsesforskningen har peget på vigtigheden af denne relation.
En god relation til læreren har effekt på en række faglige og sociale aspekter såsom deltagelse, tilfredshed, mestringsoplevelser og læringsresultater.
Omvendt peger forskningen også på, at hvis relationen til læreren ikke er god, påvirker det elevernes motivation mv. negativt.
Størstedelen af eleverne oplever at have et godt forhold til deres lærere.
Men de yngste elever oplever i højere grad end de ældre at have et godt forhold til deres lærere.
UDSKOLING MELLEMTRIN INDSKOLING
Helt uenig
Uenig
Både uenig og enig
Enig
Helt enig
Spørgeskemaerne blev videreudviklet fra TrivselsLUP på ungdomsuddannelserne og trak på tidligere undersøgelser af trivsel, selfefficacy, oplevet mestring, og oplevelser af undervisningen. Spørgeskemaer blev udsendt til ledelsen på 16 skoler, som på forhånd havde tilkendegivet interesse i at deltage i undersøgelsen. Elever fra 3.-9. klasse besvarede spørgeskemaerne i undervisningstiden. De fleste spørgsmål er besvaret på 5-punkts likert-skalaer. Ved alle spørgsmål har respondenterne haft mulighed for at svare ”ved ikke/ønsker ikke at svare”. Dette betyder, at antallet af respondenter (N), der har besvaret et givent spørgsmål, varierer gennem rapporten.
Forskere bag undersøgelsen og forfattere til rapporten
Professor Ane Qvortrup og lektor Eva Lykkegaard
Redaktører
Amanda Bøjgaard Sand, Julie Stryger og Thomas Yung
Art direction og grafisk tilrettelæggelse
Ann Odgaard Hviid
Tryk
Dystan & Rosenberg Aps
Styregruppe
Ane Qvortup (Syddansk Universitet)
Rikke Bay (Alinea)
Julie Stryger (Alinea)
Nikolaj Grønning Hansen (Forstå)
Christian Engel Brund (Forstå)
Hent hele rapporten her: