Indbildt grimhed

Page 1


Gunnthora Steingrimsdottir

INDBILDT GRIMHED

En guide til BDD-ramte, pårørende og fagprofessionelle

INDBILDT GRIMHED

En guide til BDD-ramte, pårørende og fagprofessionelle

Malene Klindt Bohni og

Gunnthora Steingrimsdottir

INDBILDT GRIMHED

En guide til BDD-ramte, pårørende og fagprofessionelle

Indbildt grimhed. En guide til BDD-ramte, pårørende og fagprofessionelle

Malene Klindt Bohni og Gunnthora Steingrimsdottir

© 2024 Akademisk Forlag, København

– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Mette Schilling

Omslag: Henriette Mørk

Sats: Demuth Grafisk

Bogen er sat med: Adobe Garamond Pro og Italian Plate No 1.

Tryk: Livonia Print

1. udgave, 1. oplag, 2024

ISBN: 978-87-500-6596-8

akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

5

7

9 Til dig, der er fagperson

Hvad virker ikke?

Gode råd til fagpersoner

Patient- og pårørendebeskrivelse

Litteratur

Anbefalet litteratur

Stikord

Indledning

I 1891 opfandt den italienske psykiater Enrico Morselli udtrykket dysmorfofobi til at beskrive tilstanden hos mennesker, der opfattede sig selv som havende ”defekter” ved udseendet, selvom der ikke var noget synligt galt med vedkommendes udseende. Udtrykket er afledt af det græske ord ”dysmorfia”, der betyder grimhed. Pierre Janet, en fransk psykolog, har berettet om tilfælde, som han beskrev som havende ”l’obsession de la honte du corps”, hvilket kan oversættes til ”tvangstanker om skam af kroppen”. Sigmund Freud, den berømte østrigske grundlægger af psykoanalysen, beskrev i 1909 en klient kendt som ”Ulvemanden”, der var besat af sin næse og oplevede klassiske symptomer på BDD.

Betegnelsen dysmorfofobi bruges stadig, men i dag anvendes betegnelsen body dysmorphic disorder (forkortet BDD) oftest. Selvom BDD blev beskrevet allerede tilbage i 1891 og formentlig altid har eksisteret, er det først i de seneste cirka 30 år, at der er kommet mere fokus på BDD, og i de seneste cirka 20 år, at man for alvor er begyndt at forske i lidelsen. BDD er desværre fortsat i høj grad en overset lidelse, blandt andet her i Danmark, hvor mange, også fagpersoner, fortsat ikke kender til den. Manglende kendskab til lidelsen fører desværre til, at mange BDD-ramte ikke får den rigtige hjælp, hvilket er vigtigt, da det med den rette behandling ofte er muligt at få reduceret eller helt slippe af med BDD-symptomerne.

Med det nye diagnosesystem, ICD-11, bliver lidelsen nu endelig anerkendt som en selvstændig lidelse, hvilket forhåbentlig vil hjælpe med at skabe mere fokus på BDD, også blandt fagfolk. Det er vores håb, at denne bog kan bidrage til, at flere får kendskab til lidelsen, og ikke mindst, at flere kan få den rette hjælp.

BDD er en lidelse, der i høj grad påvirker livskvaliteten. Ikke kun for den BDD-ramte, men også for de pårørende omkring den BDD-ramte. Det er hårdt at være vidne til, at en person bliver så hårdt ramt af tanker om ”defekter” ved udseendet, som man udefra slet ikke kan genkende. Det er også svært at finde den rigtige balance mellem at støtte den BDD-ramte på en omsorgsfuld måde uden samtidig at blive en del af det system, der vedligeholder lidelsen.

Denne bog henvender sig til de mange danskere, der lider af BDD, og til deres pårørende, som har BDD tæt inde på livet. Bogen henvender sig også til fagpersoner, som i deres arbejde kommer i kontakt med BDDramte.

De færreste af os er 100 % tilfredse med vores udseende. De fleste vil kunne udpege noget, som vi ville ønske så anderledes ud.

For de fleste af os forstyrrer det ikke i en grad, hvor vores dagligdag og livskvalitet bliver påvirket. Men for nogle gør det!

Body Dysmorphic Disorder (BDD), eller kropsdysmorfofobi, er en lidelse, der rammer cirka 2-3 % af befolkningen. BDD er kendetegnet ved en overoptagethed af én eller flere ikkeeksisterende eller minimale defekter ved ens udseende, som andre mennesker ikke rigtig lægger mærke til eller kan se. I et forsøg på at dæmpe de ubehagelige tanker og reducere angst og ubehag bruger BDD-ramte meget tid på at tjekke deres udseende, ”ordne defekten”, blive beroliget eller bekræftet af sine nærmeste eller skjule de oplevede ”defekter”. De ramte bliver på den måde fanget i et selvforstærkende mønster af tvangstanker og tvangshandlinger, som kan føles umuligt at bryde ud af. Der er heldigvis veje ud af BDD, og denne bog viser nogle af dem.

INDBILDT GRIMHED formidler den nyeste viden om BDD, herunder typiske symptomer, årsager og effektive behandlingsformer. Bogen henvender sig til dem, der kæmper med tanker om udseendet, til deres pårørende og til fagprofessionelle.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.