2 minute read

Forord

Podcast får i disse år stor opmærksomhed – også i skolen. Lyd er længe blevet inddraget i undervisningen, men nu tager det fart og breder sig ud, i takt med at podcasts bliver mere mainstream i samfundet generelt som en unik kilde til viden og fantastiske fortællinger. I naturlig forlængelse af podcastens udbredelse i samfundet og i skolen kommer idéen om selv at producere podcasts i skolen. Denne bog udspringer fra mit arbejde som lærer og pædagogisk konsulent i folkeskolen, hvor jeg har beskæftiget mig med feltet både i praksis med elever og som vejleder.

Podcast i skolen breder sig stort set ud over hele fagrækken og klassetrin fra mellemtrin og op. Undervejs vil der i kapitlerne være speci kke forslag til undervisning i mange af fagene, men der vil også være mere generelle betragtninger, som du som underviser selv kan tænke ind i dine fag. Mit håb er, at du vil kunne tage helt konkrete undervisningsforløb med fra bogen, og at indholdet inspirerer til og øger interessen for at producere podcasts i skolen. Noget af det bedste ved at holde oplæg for undervisere om dette emne er netop, at mange går hjem med spændende idéer, som de vil hjem og prøve af i deres undervisning. Ofte bliver god undervisning til ved, at du hører eller læser noget, som indoptages og bliver til egne idéer og undervisningsforløb. Det overordnede mål med denne bog er at inspirere til og danne grundlag for, at du kan føre dine idéer ud i livet og skabe unikke forløb.

I en travl hverdag er inspiration dog ikke altid nok. Det må gerne være lidt konkret, så der ikke er så langt fra idé til handling. Derfor indeholder bogen forslag til undervisningsforløb, aktiviteter, skemaer, udkast til skabeloner og andet, som kan lette arbejdet, når nye aktiviteter skal ind i en travl undervisningshverdag.

Målgruppen for denne bog er som udgangspunkt dig, som underviser i grundskolen og nok primært fra 4. til 10. klasse. Men der vil også være meget at hente, hvis du er lærerstuderende, i form af praktiske vinkler og overvejelser i forhold til undervisning med lyd og mundtlighed i fokus. Principperne fra bogen vil også kunne anvendes i både voksenundervisningen og i ungdomsuddannelserne.

Produktionsværktøjer, udgivelseskanaler, udstyr og podcastsamlinger ændrer sig hele tiden. Dette er der taget højde for gennem den tilhørende hjemmeside til denne bog, hvor du kan nde konkrete forslag og vejledninger til både lytning og produktion. Du vil også nde de podcasts, som er lavet i forbindelse med bogen, og diverse materialer til download, som er omtalt i bogen (skitser til forløb, analyseark m.m.). Hjemmesiden indeholder også mulighed for at dele erfaringer, og respons på bogen er meget velkommen. Find det hele på podcastiskolen.dk

This article is from: