Indledning

et bedre og mere personligt grundlag for selv at træffe deres valg. Denne bog yder et fornemt bidrag til, at vi kan skærpe denne forståelse af socialt arbejde med børn og deres familier.

SUPPLERENDE FORORD TIL 3. UDGAVE

Nogle forhold er ret stabile, selv i vores ret turbulente samfund. Det er desværre også tilfældet med gruppen af udsatte børn. Den gruppe udgør stadig en andel på omkring 15 procent af en børneårgang, hvad der senest er dokumenteret i en særdeles grundig undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Ottosen m.fl. 2014). En stabilitet, som vi ikke har ændret meget på gennem 25 år, trods erklærede hensigter og store planer. Andre forhold ændrer sig – nogle til det værre, andre til det bedre. Til det værre hører, at gruppen af fattige børn er stigende, som det er tilfældet med fattigdom i det hele taget i det danske samfund. Til det bedre hører, at der vedtages ny lovgivning, som i hvert fald på papiret lægger op til en styrket indsats for de udsatte børn. “Barnets Reform”, der trådte i kraft 1. januar 2011, må ses som et udtryk for dette. Det samme må ”Overgrebspakken” (2013), der styrker kommunernes håndtering af underretninger om udsatte børn. Alt i alt er der et klart behov for en ny og opdateret udgave af en bog, som følger tæt op på den virkelighed, børn lever i.

Per Schultz Jørgensen Marts 2015

SUPPLERENDE FORORD TIL 4. UDGAVE

Vi har stadig udsatte børn i Danmark, endda nogenlunde samme andel som for 20 år siden. Den ligger et sted mellem 10 og 15 procent af børnegruppen. På trods af erklærede målsætninger og udtalte løfter har vi ikke ændret afgørende ved situationen. Vi har ikke fundet den forebyggende

socialpolitik, der afgørende ”løfter” gruppen af udsatte børn til et bedre liv. Selvom vi er et af de bedste velfærdssamfund i verden og faktisk har vigtige spor lagt ud. Det gælder fx de tre sikkerhedsnet i børns liv: sundhedsplejen, dagtilbuddet og skolen. Det gælder også det almene tilbud om hurtig indsats for udsatte grupper. Og det gælder den generelt høje grad af professionalisering i det sociale arbejde. At det alligevel ikke lykkes at finde frem til den optimale børne-socialpolitik, tror jeg blandt andet hænger sammen med for svage ressourcer til området, manglende tværgående indsatser og en usikker medinddragelse af de udsatte børn og deres familier. Derfor er der også i dag brug for et helhedssyn i indsatsen for de udsatte børn. Og brug for en socialpolitik, der hviler på et troværdigt børneperspektiv.

Per Schultz Jørgensen April 2021