Kommentar til 4. udgave

Indledning

Af Karen-Asta Bo, Jens Guldager og Birgitte Zeeberg

Som praktiker stilles man over for den opgave at skulle identificere udsatte børns problemer og ressourcer og på den baggrund foretage faglige risiko- og behovsvurderinger. Det kan volde vanskeligheder, fordi det enkelte barns problemer og ressourcer kan ses ud fra mange forskellige perspektiver. Ikke sjældent er de faglige vurderinger mangelfulde og præget af en ensidig tilgang eller en moralsk præget opfattelse af et barns opvækstbetingelser. Med denne bog vil vi gerne bidrage til en helhedsorienteret forståelse af det udsatte barns situation og redegøre for de sociale processer, der kobler barnet og dets omverden sammen. Det er således hensigten at kvalificere praktikere og studerende inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde med udsatte børn til at kunne analysere og reflektere over deres handlinger og forstå barnet i dets samspil med omgivelserne. Med andre ord at se barnet som både subjekt og objekt. Bogens titel – Udsatte børn – signalerer, at der er tale om børn, som lever i en udsat position, og som tvunget af omstændighederne har brug for hjælp. De befinder sig i livssituationer, der er truende for deres psykologiske og sociale udvikling med risiko for marginalisering i forhold til det omgivende samfund. Gruppen af udsatte børn omfatter børn i meget forskellige livssituationer og med meget forskellige problemer. Det kan illustreres ved nogle af de indikatorer eller tegn, som anvendes i forskningen af udsatte børn (Nygren & Thuen 2008). Der er tale om børn med emotionelle og sociale vanskeligheder i form af ensomhed, tristhed, angst, lav selvværdsfølelse, lav impulskontrol, aggressiv adfærd m.v. Det kan også

være børn med indlæringsvanskeligheder i forbindelse med dårligt udviklet sprog og/eller problemadfærd i børnehave eller skole forbundet med dårligt udviklede sociale færdigheder m.v. Endelig er der mange udsatte børn, hvor deres udsathed er tæt knyttet til samspillet i deres familie. Problembillederne er mange og sammensatte; kompleksiteten er stor. De forhold, faktorer og mekanismer, som forskningen forbinder med og forklarer børns udsathed med, er ligeledes mangfoldige. Der er tale om sociologiske faktorer såsom fattigdom, få sociale og kulturelle ressourcer, lavt uddannelsesniveau, livsstil og medborgerskab, etnicitet m.v. Det kan være familiære risikofaktorer såsom misbrug, træk ved såkaldte dysfunktionelle familier, bestemte opdragelsesmønstre og indbyrdes relationer m.v. Ligesom individuelle faktorer såsom individuelle psykologiske karaktertræk, intelligens, helbred m.v. kan være i spil. Også her er billedet sammensat og komplekst (Mehlbye 2009; Ottesen 2010). Bogens ni kapitler kan både læses i sammenhæng og hver for sig. Det er et gennemgående tema for kapitlerne, at der ikke gives en entydig og færdig opskrift på, hvordan det enkelte barns problemer og ressourcer kan forklares. Det enkelte konkrete barn er altid unikt, ligesom dets livssammenhæng – det vil sige den konkrete kontekst, det lever i – også altid er det. Det er vores håb, at bogen kan bidrage med relevant teori og viden om udsatte børn. Teori og viden, der i sagens natur må være overordnet, men som, når den forbindes med kendskabet til det konkrete barn og dets konkrete livssammenhæng, kan kvalificere arbejdet med udsatte børn.

KOMMENTAR TIL 3. UDGAVE

Med denne revision er indholdet opdateret. Ny lovgivning og ny forskning er inddraget i de enkelte kapitler. Hovedformålet med 3. udgave af bogen er det samme som før. Det er at give læseren en helhedsorienteret forståelse af det udsatte barns situation og forstå det i den komplekse sammenhæng, barnet lever i.

KarenAsta Bo, Jens Guldager og Birgitte Zeeberg April 2015