Anvendelse af bogen

Indledning

Arbejdet med omsorg og pleje er meningsfuldt og udviklende personligt og fagligt, men det er også både fysisk og psykisk krævende arbejde.

Arbejdet er meningsfuldt, fordi den hjælp, man tilbyder borgerne, har stor betydning for den enkelte, og den indsats, man gør, betyder en forandring her og nu. At få lov til at yde andre omsorg er et privilegium. Gennem omsorgen får man lov til at komme helt tæt på de konkrete udfordringer, borgeren står i, og være der sammen med dem. Det er udviklende på et fagligt niveau, fordi arbejdet kræver så mangesidet en faglighed. Arbejdet med omsorg og pleje kræver viden om fysiske og psykiske sygdomme, om sundhed, om medicin, om genoptræning og meget, meget mere. Der er tale om et felt, hvor man har mulighed for at lære og udvikle sig igennem arbejdslivet, både fagligt og personligt. Dertil kommer, at man som professionel i dette felt har mulighed for at møde mange forskellige mennesker i forskellige livssituationer, og man har mulighed for at se, hvordan mennesker udfordres under pres, men også hvordan de udvikler sig og mestrer livet.

Samtidig er arbejdet med omsorg og pleje også et fysisk og psykisk krævende arbejde. Det er krævende at yde omsorg igen og igen over for et menneske, man, som udgangspunkt, ikke har en personlig relation til. Arbejdet har mange udfordringer. Den professionelle vil gennem et arbejdsliv opleve arbejdspres, kritik, tab og at komme tæt på mennesker, der er i svære livsomstændigheder. Ligesom man vil blive konfronteret med borgere, der møder én med negative følelser som vrede, sorg, angst og måske endda afsky. Der vil også være faglige udfordringer, som man skal håndtere alene her og nu. Jobbet kræver, at man er fleksibel og klar til at omstille sig mange gange i løbet af en dag, idet man dagligt møder en lang række vidt forskellige mennesker med forskellige udfordringer og forskellige behov.

Det er også et job, hvor man i høj grad bruger sig selv som redskab: Man skal bruge sig selv til at aflæse mennesker og komplekse situationer, man skal opbygge relationer på kort tid og kunne indleve sig i svære situationer. Den professionelle vil også komme i situationer, hvor han eller hun skal forholde sig til eksistentielle og personlige spørgsmål om blandt andet død og religion, hvilket også kræver personlige evner til at kunne reflektere og give af sig selv på en tilpas og balanceret måde.

Den professionelle er også selv et menneske med sin egen historie og nuværende livsomstændigheder, som er med til at påvirke måden, hvorpå man vurderer og agerer i forhold til borgerne, og som også påvirker, hvordan man forstår de reaktioner, borgerne aktiverer i én.

Mentaliseringsteorien rummer sprog og teori for mange af de nævnte positive og negative sider, der er ved arbejdet med omsorg og pleje. Mentalisering tilbyder også et sprog til at reflektere over, hvad der sker i den professionelle selv. Endvidere tilbyder

mentaliseringsteorien en lang række praktiske redskaber til at være i det relationelle felt og forstå sig selv.

Det mest centrale i mentaliseringsteorien er at ’se bag om adfærden’ eller sagt på en anden måde at se sig selv udefra og andre indefra. Hvis man skal være i stand til at holde til et krævende arbejde med mennesker, er det hjælpsomt at have teorier, der understøtter, at man finder mening i borgernes adfærd.

Mentalisering har et stort fokus på den professionelle selv. God mentalisering starter ved, at man forstår sig selv og det, der aktiveres i én lige nu og her. Mentalisering understøtter også, at man kan blive ved med at forstå sine egne reaktioner og følelser, reflektere over dem og handle ansvarligt i forhold til dem. Når man er optaget af at forstå sig selv og sine egne reaktioner, bliver det også lettere at passe på sig selv i et ofte belastende arbejdsliv. Forskning viser, at professionelle, der har arbejdet med mentalisering, oplever mere mening, større grad af kontrol og har færre depressive symptomer (Lind et al. 2019).

Den mentaliserende tankegang og det at være optaget af, hvilke mentale tilstande der ligger bag adfærd, bør være en del af hele organisationen, der arbejder med omsorg og pleje. Det vil sige, at det er ikke kun den enkelte medarbejders opgave, men også en opgave for kollegaer, ledere og samarbejdspartnere.

Mentaliseringsteorien tilbyder også et fælles sprog og fælles redskaber for hele organisationen til at håndtere konflikter, intense følelser og eksistentielle udfordringer.

Formålet med denne bog er at inspirere til arbejdet med mentalisering i forhold til borgere med behov for omsorg og pleje, herunder at gøre det nemmere for fagpersoner at anvende og fastholde mentalisering i forhold til dem selv og deres kollegaer, borgere og pårørende.