1 minute read
Humor og venskab i et originalt univers
To nye billedbøger i serien om makkerparret Hugo og Holger, som er fuld af sjov, underfundighed og fantasi. Gennemillustrerede af Teddy Kristiansen. Alder fra ca. 3 år.
Hugo & Holger får nye venner
Hugo og Holger tager en tur i parken. Holger går om bag en busk for at gøre det, som hunde nu engang skal gøre bag buske. Men pludselig bliver Hugo omgivet af nogle bøller, som kører på skateboard. De er ude på ballade. Det har Hugo svært ved at se. Han er jo næsten blind, men heldigvis har han da en hund, som ikke rigtig er en hund, og måske er bøllerne slet ikke så barske endda.
Hugo & Holger på børnehjem
Hugo og Holger hører en mærkelig lyd midt om natten. Den kommer udefra. Lyden fører dem hen til et gammelt nedlagt børnehjem. Der fnder de en forkølet kat og en pige, som er ulykkeligt forelsket. Pigen er blevet glemt, da børnehjemmet lukkede. Ligesom Holger blev glemt, da cirkusset rejste. Pigens hjerte er helt knust, men Hugo og Holger har masser af plads i deres hjerter – og i deres hjem.
Om Forfatteren
Oscar K. har skrevet utallige børnebøger, og han er kendt for sin skæve humor og sine sproglige fnurligheder.