Oversætterens forord

Grundlag for disse oversættelser er Baudelaire: Œuvres complètes, Bibliothèque de la Pléiade, 1954. Redaktion og kommentar Y.-G. Le Dantec.

Hovedhjørnestenen: Les fleurs du mal, 1861, altså den anden udgave af værket samt de to udgivelser med relation hertil: Les épaves og Nouvelles fleurs du mal, begge fra 1866. Jeg har valgt at oversætte de digte – 160 i alt – der er trykt med forfatterens viden og billigelse, ikke andre.

Jeg har dermed set bort fra titler, Charles Asselineau og Théodore de Banville tilføjede i 3. udgave af Les fleurs du mal, der udkom 1868, året efter digterens død, den udgave, som ligger til grund for Sigurd Swanes: Syndens blomster fra 1921 (1963, 1994) og mange andre Baudelaire-oversættelser verden over.

Herved går man glip af en halvfærdig Longfellowgendigtning, Baudelaire foretog på bestilling og mod ringe betaling, samt yderligere et par digte; og man slipper for at få en række titler fra Les épaves og Nouvelles fleurs du mal placeret efter udenforståendes: højtkvalificerede udenforståendes! skøn.

9

Til gengæld foreligger så de seks i 1857 fordømte digte fra Les fleurs du mal nu for første gang i dansk oversættelse.

Jeg har læst, at da Asselineau, Banville og forlæggeren, Michel Lévy, præsenterede den delvis paralyserede og talehæmmede Baudelaire for deres projekt, signalerede han ved at pege vedholdende i kalenderen, at de skulle vente tre måneder med at foretage sig noget.

Digteren har håbet at blive så rask, at han selv kunne tage hånd om udgivelsen. Det blev han ikke.

Jeg har, af principielle grunde, respekteret hans ønske, ligesom jeg overalt – med skyldigt hensyn til forskellene mellem dansk og fransk sprogrytme – har fulgt digtenes form- og rimskema.

Peter Poulsen, 1997